Ejendomme

ejendomme

SKYHØJ EFTERSPØRGSEL: LAVESTE ANTAL LEDIGE KONTORLOKALER I 14 ÅR

Læs mere på side 3

STIGENDE TOMGANG I LOGISTIKEJENDOMME, MEN SEGMENTET HAR EN CHANCE FOR AT UNDGÅ TØMMERMÆND

Læs mere side 4-5

SVENSK FIRMA VIL BYGGE DEN FØRSTE MODERNE BY I TRÆ

RÅDET FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI HENTER NYE DIREKTØR I INNOVATIONSFONDEN

IKEA SÆTTER SIG PÅ DANMARKS NÆSTSTØRSTE LOGISTIKCENTER Læs mere

3 HURTIGE

SVENSK FIRMA

VIL BYGGE DEN

FØRSTE MODERNE BY I TRÆ

Sickla ligger smukt flettet ind mellem fjordene lige syd for det centrale Stockholm. Om ikke så mange år får den yderligere en attraktion, i hvert fald hvis det står til udviklingsselskabet Atrium Ljungberg: Dét har her i sommer oplyst om en plan om at opføre en bydel i forstaden i træ, og altså stort set undgå beton.

Bydelen får navnet Stockholm Wood City, og opførelsen er planlagt til at gå i gang i 2025. I alt skal 250.000 kvm. grund giver plads til 2000 boliger og 7000 arbejdspladser.

Det handler naturligvis primært om grøn omstilling. Hvor klassisk betonbyggeri medfører en betydelig udledning af CO2, har træbyggeri tværtimod den egenskab at fungere som et CO2-lager. Under deres vækst opsuger træerne denne klimagas, som herefter vil være bundet i hele byggeriets levetid.

Alfred Ljungberg fremhæver dog også, at træ er bedre at bo i, end beton er. Bl.a. skulle indeklimaet være bedre. Planen er også at fokusere på den gode hverdag, og der skal være butikker, caféer og restauranter i trækonstruktionerne i Stockholm Wood City.

Sickla kan måske bedst sammenlignes med Sydhavn i København. Det er en bydel, som både har fordelen ved at være tæt på at centrum, og i kraft af vandet at være adskilt fra centrums stress og larm. Busturen til Stockholms centrum tager kun ti minutters tid, og denne tur bliver endnu mere bekvem, når Sickla i 2030 bliver inkluderet i den stockholmske metro, tunnelbanan.

RÅDET FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI HENTER NYE DIREKTØR I INNOVATIONSFONDEN

Det bliver cand. polit. Annemarie Munk Riis, der med virkning fra den 1. september skal udfylde hullet i Rådet for Bæredygtigt Byggeri, tidligere DGNB Danmark, efter at den mangeårige adm. direktør Mette Qvist i forsommeren skiftede til en stilling som underdirektør med ansvar for ESG i EjendomDanmark. Det oplyste rådet i en pressemeddelelse kort inde i sommerferien.

”Annemarie Munk Riis kommer med en stor viden og erfaring inden for bl.a. erhvervslivets rammebetingelser, innovation og ledelse, og bestyrelsen glæder sig til at samarbejde med hende om at styrke Rådets arbejde og indflydelse.

Annemarie Munk Riis og den øvrige direktion supplerer hinanden godt, og vi har i bestyrelsen store forventninger til, at de sammen kan forløse organisationens potentiale,” siger bestyrelsesforperson i Rådet for Bæredygtigt Byggeri, adm. direktør i By & Havn Anne Skovbro.

Annemarie Munk Riis kommer fra en stilling som direktør for Innovationsfonden og har tidligere været erhvervspolitisk og international chef i Københavns Kommune.

Rådet benytter også anledningen til at udvide direktionen ved at forfremme to ledende medarbejdere. Nuværende chef for teknisk afdeling, Frederik Waitz Søborg, bliver direktør for certificeringer og teknisk udvikling, og Sisse Norman Canguilhem, der tidligere har været vicedirektør for public affairs og kommunikation, og som for øjeblikket er konstitueret adm. direktør, bliver direktør for partnerskaber og strategisk udvikling.

På billedet ses den nye direktion – fra venstre Frederik Waitz Søborg, Annemarie Munk Rasmussen og Sisse Norman Canguilhem.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk

Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen

Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Nicklas Laustsen nicklas@partnermedier.dk

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto: Pexels, Adrien Olichon 13025275

Udgiver:

IKEA SÆTTER SIG PÅ DANMARKS NÆSTSTØRSTE LOGISTIKCENTER

I efteråret 2022 flyttede IKEA ind i logistikcentret CDC København i Hedehusene, der med sine 133.000 kvm. er Danmarks næststørste logistikcenter. Indtil nu har IKEA lejet sig ind på en mindre del af ejendommen, men nu har Ingka Investments under IKEA Group, der ejer IKEA Danmark, købt ejendommen for et milliardbeløb. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Lageret håndterer årligt flere end 250.000 ordrer til kunder i hele Danmark, ligesom det servicerer varehusene på det danske marked.

”Vi oplever en ændret adfærd hos vores kunder, der stiller krav til øget tilgængelighed, mere fleksibilitet og hurtigere levering. Vores logistiske setup er hele rygraden i vores bestræbelser på at kunne servicere kunderne nu og i fremtiden. Åbningen af vores nye varehus i København (den 16. august, red.) vil desuden betyde, at vi får behov for at kunne øge vores volumen og inkorporere flere automatiseringsløsninger, så vi sikrer en effektiv og fleksibel servicering af kunderne,” udtaler Peter Langskov, Country Customer Fulfilment Manager hos IKEA Danmark.

I Danmark ejer Ingka Group i dag fem IKEA varehuse, og det nye cityvarehus i København (billedet) bliver altså det sjette i kæden. IKEA Danmark har over de seneste år desuden accelereret sit digitale salg med en vækst på 253 pct. i online salg fra september 2018 til juni 2023, oplyses det. Denne vækst stiller ifølge Peter Langskov krav til det logistiske setup.

Over de kommende år forventer IKEA at implementere en række permanente automatiserede løsninger, der skal optimere lagerstyringen. Disse inkluderer bl.a. lagerrobotter, der kan plukke varerne og spare arbejdskraft.

K ære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Foto: Sten Thorup Kristensen

PR-foto: Rådet for bæredygtigt byggeri

SKYHØJ

EFTERSPØRGSEL: LAVESTE ANTAL LEDIGE KONTORLOKALER I 14 ÅR

Med covid-19 pandemien bekymrede flere udlejere sig om, hvorvidt efterspørgslen på kontorlokaler ville dale i fremtiden, men nu er tomgangen på det laveste niveau siden juli 2009. Udviklingen skyldes blandt andet en stigning i beskæftigelsen.

Coronapandemien var for flere danske arbejdspladser en anledning til at implementere hjemmearbejde, og mange opdagede, at produktiviteten kunne opretholdes hjemmefra.

Det gav for flere udlejere anledning at overveje, hvilken betydning ændringen af arbejdslivet ville få for efterspørgslen på fysiske kontorlokaler i fremtiden, men efterspørgslen er fortsat skyhøj. Ifølge en ny opgørelse fra EjendomDanmark er kontortomgangen, der beskriver omfanget af ledige kontorlokaler, nemlig på sit laveste niveau i 14 år. Tomgangen er nu nede på 6,9 procent, og alene i forhold til det seneste kvartal er den på landsplan faldet med 0,7 procentpoint.

Til sammenligning ligger gennemsnittet for perioden 20002023 på 8,4 procent.

”Det tyder på, at virksomhederne fortsat har behov for det

fysiske arbejdsrum på trods af den stigende popularitet af hjemmearbejde. Jeg ser også udviklingen som et tegn på, at vi er på vej mod et mere stabilt kontorudlejningsmarked efter de udfordringer, vi oplevede under pandemien,” siger Bjarke Roed-Frederiksen, økonomisk konsulent, EjendomDanmark.

Hænger sammen med stigende beskæftigelse

Den danske beskæftigelse er steget stødt siden den første coronanedlukning, og det ser ud til at behovet for kontorlokaler stiger i takt med beskæftigelsen, forklarer Bjarke Roed-Frederiksen:

”Vi kan se, at faldet i kontortomgangen ikke skyldes et begrænset udbud af lokaler, hvilket indikerer, at efterspørgslen rent faktisk følger beskæftigelsen. Virksomhederne har et større behov for kontorlokaler, når de ansætter flere medarbejdere.”

Efterspørgsel på nyere og større kontorejendomme

Det er særligt de større og nyligt opførte kontorer, der har oplevet et stort fald i tomgangen. Det skyldes blandt andet, at udbuddet af denne type lokaler oftest er mindre sammenlignet med den øvrige kontorbestand. Det kan også have en indvirkning, at de nyere og ældre lokaler er geografisk forskelligt placeret, ligesom de nye lokaler generelt har andre karakteristika, fortæller Bjarke Roed Frederiksen:

”Der kan være mange ting, der spiller ind, når tomgangen falder på disse ejendomme. Det kan f.eks. være forskelle i stand, driftsomkostninger eller energiforbrug, som gør det mere attraktivt for lejerne at flytte ind i nye lokaler.”

EjendomDanmarks markedsstatistik for tomgang udkommer en gang hvert kvartal, og bygger på data for omkring 272.000 lejemål. Organisationen har netop udgivet en guide til udlejere med råd til at mindske tomgangen i lejemål.

Af Amalie Dvinge Agerbo

STIGENDE TOMGANG I LOGISTIKEJENDOMME, MEN SEGMENTET HAR EN CHANCE FOR AT UNDGÅ TØMMERMÆND

Efter en periode med ekstremt lidt ledig lagerkapacitet ovenpå coronaen, er situationen nu ved at normaliseres. Det skyldes bl.a., at nybyggeri bliver taget i brug, og at den økonomiske aktivitet er afdæmpet. Der er risiko for en periode med overnormal tomgang, men det mest sandsynlige scenarie er en blød landing.

Hvis man uden foregående viden kiggede på de seneste tomgangstal fra Ejendomstorvet.dk, som blev offentliggjort i ferien, kunne man godt tro, at hele ejendomsmarkedets logistiksegment var på vej ud i en dyb krise: Pr. 1. april sidste år svarede udbuddet til 1,9 pct. af den totale bestand af logistikejendomme. Siden er dét tal steget kvartal for kvartal, og pr. 1. april i år lå det på 2,9 pct.

Situationen er dog en anden: Niveauet sidste år var ekstremt lavt, fordi de dengang proppede globale logistiksystemer fik virksomheder til at efterspørge mere lagerplads i et hidtil uset omfang.

Det var så til gengæld en fest for ejendomsselskaberne, der kunne sætte en høj husleje og alligevel i praksis udleje rub og stub.

Dén fest ebber ud nu. Der er ingen garanti mod, at tømmermænd følger, men foreløbigt er det ikke alarmerende.

”For knap et år siden kom udbuddet af lokaler for første gang nogensinde ned under én mio. kvm. på landsplan. Siden er udbuddet steget tre kvartaler i træk til nu 1,3 mio. kvm. Som andel af de samlede lokaler er det en stigning fra 1,3 pct. til 1,7 pct., og dermed ligger udbuddet fortsat på et meget lavt niveau – f.eks. lavere end midt i det kraftige opsving i 2007, lige før finanskrisen,” udtaler Jakob Wegener, adm. direktør for Ejendomstorvet.dk.

Stort nybyggeri

I en pressemeddelelse fra boligportalen anfører to erhvervsmæglere, at den stigning i den relative tomgang, man ser nu, ikke så meget handler om, at kunderne falder fra, som at der nyopførte logistikejendomme er taget i brug.

Tal fra Ejendomstorvet.dk viser da også, at den samlede

mængde af kvadratmeter nu udgør 77,1 mio. – næsten to millioner mere end for et lille år siden.

”Der er blevet opført en del til udlejning, og det er nogle store klodser, f.eks. i Greve syd for København. Det giver noget rotation i markedet, for dem, der lejer sig ind i de nye byggerier, forlader nogle ældre ejendomme, som så kommer til udlejning. Samlet kan vi ikke registrere nedgang i interessen for lokaler, og den høje beskæftigelse er med til at understøtte efterspørgslen for kvadratmeter,” udtaler Stig Plon Kjeldsen, vurderingschef og partner i Savills Danmark. ”Der er stadig stor udlejning, og lejeniveauerne bevæger sig opad. Men der er blevet bygget en del rundt omkring, især i omegnen af København,” supplerer Dragana Marina, analysechef i CBRE.

Trends peger opad

Hvor perioden under coronaen altså bød på en ekstrem ef-

Af Sten Thorup Kristensen

terspørgsel på lagerplads, er der også to langsigtede trends, der trækker segmentet op. Den første er væksten i nethandlen, som groft sagt betyder, at mange varer, der før ville ligge i butikker, nu ligger i lagerejendomme.

Den anden er af nyere dato og handler om, at virksomhederne permanent gør deres forsyningskæder mere solide, så man er mindre sårbar over den slags geopolitiske rystelser, vi har set flere af de senere år. Et led i det er at holde større lagre. Omstillingen ses tydeligt, når man bladrer tilbage i tallene fra Ejendomstorvet.dk. Traditionelt har der været to hotspots for logistik i Danmark. Det ene er Trekantområdet, der er en del af Sydjylland, mens det andet er Vestegnen i Københavns omegn.

Begge steder har udlejerne været favoriseret af udviklingen de seneste år, så omfanget af ledige lokaler er faldet, så det endnu ligger betydeligt under niveauet fra lige før pandemien. Derimod er der nu et højere udbud i Østsjælland. Dette afspejler ikke en regional krise, men derimod at det er her –mere præcist i Køge Kommune – at meget af den nye logistik bliver opført.

Risiko for tømmermænd Spørgsmålet er nu, om logistikmarkedet er på vej ind i en egentlig nedtur, præget af høj tomgang.

En udløsende faktor her kunne være nybyggeri, men Stig Plon Kjeldsen vurderer, at der ikke er meget mere af dét på vej – rentestigningerne sidste år satte en stoppe for spekulative projekter, så pipelinen er ved at være tømt. Mere sandsynligt kunne en lavkonjunktur ramme segmentet. Mange økonomer forventer stadig, at den økonomiske aktivitet må bremses hårdt ned på globalt plan, for at få inflationen under kontrol. Det kan også tænkes, at nogle har hamstret lagerplads, som de nu vil skille sig af med igen. ”Nogle af de små og mellemstore virksomheder er lidt usikre om den økonomiske udvikling og vurderer, om de har for meget plads. Det hører vi også fra vores kolleger i Sverige. Det er dog en del af det samlede billede, at mange virksomheder under coronaforløbet sikrede sig lidt mere plads, end de egentlig havde brug for, fordi der opstod forsinkelser på leverancer og forsyninger. Derfor ville nogle gerne ville sikre sig ekstra lagerplads, så de undgik at løbe tør for materialer og varer,” siger Dragana Marina.

Indbringende solceller

Hvordan det end går, har ejere af logistikejendomme andre punkter på dagsordenen. Et af disse er den grønne omstilling, i hvilken henseende en oplagt mulighed er at beklæde de fysisk store med solceller.

Vurderingsfolkene i den danske afdeling af CBRE har udviklet en finansiel model til at beregne, hvordan det vil påvirke værdien af den enkelte ejendom at få solceller på taget. Modellen, som er beskrevet i en ny rapport, bliver også brugt at kollegerne fra andre europæiske lande, oplyser Dragana Marina.

”Siden vi har offentliggjort rapporten, er det strømmet ind med kunder. Mange af ejerne vil gerne have solceller i ejendomme, og vi kan vise, at der er en business case i det,” siger hun til EJENDOMME.

Gennemsnitligt finder CBRE, at det hæver værdien af en logistikejendom med 4,2 pct., når den får solceller på taget. Det præcise tal er naturligvis forskelligt fra ejendom til ejendomme, og det er ikke givet, at salget af elektricitet til lejerne i en direkte forstand dækker den investering, der skal til.

”Men hvis du ikke gør noget, er værdien af din ejendom i fare. Du kan stå med en ejendom, som ikke kan udlejes,” siger Darana Marina, med henvisning til, at mange lejere i dag lægger vægt på den grønne profil.

Hun oplyser videre, at det generelt har stor betydning for den direkte rentabilitet, hvor stort et areal man har – jo større, det er, jo større mulighed er der for, at man kan få et godt tilbud fra en leverandør af solceller.

Det er oplagt at anlægge solceller på taget af de kæmpestore logistikanlæg, og det er noget, der bliver eksperimenteret med over hele verden. Her er et nyligt eksempel fra Maryland i USA. Foto: Flickr. / Chesapeake Bay Program

MED SMÅ SKRIDT KAN VI ACCELERERE UDVIKLINGEN

Tid, ressourcer og økonomi er opskriften til at nå målet om en stadig mere bæredygtig ejendomsbranche. Det mener BoligGruppen Erhverv, der er i gang med de indledende skridt til en grønnere ejendomsportefølje. En proces, der i begyndelsen var svær og tidskrævende, men som nu flyder.

Vi har nok alle sammen prøvet det. At sidde med ketchupflasken, hvor det først synes umuligt at få noget ud, men pludselig flyder det. Netop det billede bruger Susanne Blix, udviklingsdirektør hos BoligGruppen, når hun skal beskrive deres indsatser for at dreje virksomheden over i en mere bæredygtig retning. De senere år har virksomheden taget spadestik mod en mere grøn ejendomsportefølje, og det har ført til større gennembrud. ”Vi er begyndt i det små og langsomt blevet mere modige –og nu har vi fundet vejen. En slags ketchupeffekt,” siger hun. Netop de små skridt er vigtige, hvis ejendomsbranchen skal rykke sig de kommende år, mener Susanne Blix.

”At teste ting af er det, man udvikler sig på, så mit bedste råd til andre i branchen er at få sat tid og ressourcer af. At finde tid til nytænkning kan godt være en hurdle, man som virksomhed skal hen over.”

Kortlægger ejendomme

For BoligGruppen begyndte det som et mål i selskabets strategi, hvor Susanne Blix fik indført, at ejendomsporteføljen inden for de næste fem år skal reducere CO2-udledningen markant.

”For at nå frem til det mål skal vi blandt andet kende udledningen fra vores enkelte ejendomme og lægge en plan for, hvordan vi vedligeholder og udvikler dem. Det arbejde er vi nu godt i gang med,” fortæller hun.

BoligGruppen har fået tilskud til rådgivning via ordningen SMV:Grøn (støtteprogram til grøn omstilling for danske små- og mellemstore virksomheder, red.). Via tilskuddet har BoligGruppen blandt andet etableret et samarbejde med en række rådgivere, der hjælper med at indsamle data på udvalgte erhvervsejendomme. Alt sammen for at få sat skub i den bæredygtige omstilling.

”Når vi har kortlagt ejendommene, bliver næste step at få tilpasset vores vedligeholdelsesplaner, så vi vælger de rigtige indsatser. Måske er det varmeanlægget, der skal udskiftes, måske skal vi efterisolere eller tænke helt anderledes, når vi ombygger eller renoverer. Det kan også være, at vi skal oplære vores lejere,” siger Susanne Blix.

Ikke for enhver pris

Et af de værktøjer, BoligGruppen er begyndt at skele til ved renoveringer, er de såkaldte LCA-beregninger, der blandt andet giver indblik i forskellige produkters miljø- og klimapåvirkning.

”Selvom der endnu ikke er krav om at foretage LCA-beregninger ved renoveringer, så er det en viden, vi lige så godt kan drage fordel af. Det hjælper os med at finde frem til de materialer på markedet, der har det laveste klimaaftryk. Et redskab, vi længe har manglet,” siger Susanne Blix.

Ved nybyg stiler BoligGruppen efter at opnå den tyske certificering DGNB.

”Det er vigtigt med et benchmark og en certificering, men nogle gange kan vi stå i en situation, hvor pengene er bedre

brugt på tiltag, der gør os stadig mere bæredygtige. I nogle tilfælde kan det løbe op i flere hundrede tusind at få dokumentationen på plads, for eksempel for at løfte en certificering fra DGNB Sølv til DGNB Guld. De penge vil jeg hellere bruge på indsatser, der skal begrænse CO2 yderligere, for eksempel solceller,” siger Susanne Blix.

BoligGruppens arbejde med at skaffe data på ejendommene og lægge en strategi for fremtiden er et gennembrud, men også et lille skridt på den lange rejse, mener Susanne Blix.

Accelererer via vidensdeling

At nå Danmarks mål om at nedbringe drivhusgasudledningen med 70 procent fra 1990 til 2030 kræver, at ejendomsbranchen er en væsentlig samarbejdspartner, og det bør branchen også være, mener Susanne Blix.

”Vi er nogle af dem, der udleder allermest CO2, så vi har ingen berettigelse, hvis ikke vi gør en indsats. Derfor hylder jeg de krav, der kommer fra EU – blandt andet EU-taksonomien. Den viser en vej, som vil skubbe branchen i en grønnere retning.”

For at sætte skub i udviklingen har hun dannet et netværk for ejendomsaktørerne på Fyn.

”Jeg tror, det vil have en ketchupeffekt, når vi alle sammen begynder at arbejde målrettet med bæredygtighed, og jeg er sikker på, at vi kan accelerere via vidensdeling. Men det kræver, at vi tør åbne op og får talt om barriererne. Har nogen taget en forkert vej, er der ingen grund til, at vi andre prøver samme løsninger.”

Susanne Blix, udviklingsdirektør hos BoligGruppen. Foto: Stine Rud Skov.

I kontorejendommen Titan fra 2020 har BoligGruppen bibeholdt de rå betonoverflader og anvendt genanvendelige materialer som beton, glas og stål. Foto: Stine Rud Skov.

Af Stine Rud Skov

STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.

EJENDOMSADVOKATEN

GDPR READY:

INDGÅELSE OG HÅNDTERING AF BOLIGLEJEKONTRAKTER

Mange udlejere er ikke opmærksomme på, at indgåelse og håndtering af boliglejekontrakter udgør behandling af personoplysninger. De fleste er mætte, når de hører udtrykket databeskyttelse eller mere mundret, GDPR. Men det er alt andet lige bedre at bøje end at briste, og hvor valget står mellem to onde kår, bør man vælge det bedste. Det bedste er at være forberedt; prisen for både tilsigtede og utilsigtede tilsidesættelser af reglerne kan give store bøder – så hvad skal du som udlejer være opmærksom på?

Personoplysninger i lejeretlig sammenhæng

Personoplysninger er oplysninger, der kan bruges til at identificere en fysisk person. Billedligt kan man forestille sig en person bag et tæppe; en personoplysning er her alle oplysninger, som kan afsløre hvem personen bag tæppet er. Når en udlejer indgår en lejeaftale, behandler udlejeren derfor personoplysninger, når lejerens navn i kontrakten kobles sammen med en specifik adresse.

En behandling er enhver form for kontakt med personoplysninger. Fra modtagelse til sletning. Hvis en udlejer modtager en henvendelse fra en lejer via e-mail vedrørende et ledigt lejemål er selv den blotte modtagelse henholdsvis sletning af lejerens e-mail en behandling. De fleste behandler derfor personoplysninger i et langt større omfang, end de er klar over.

Hvad skal udlejeren holde sig for øje?

Som udlejer skal man holde flere ting for øje. Først og fremmest skal udlejer overholde de såkaldte ”behandlingsprincipper” (hvordan personoplysninger håndteres) og have en ”behandlingshjemmel” (grunden til at personoplysninger

håndteres). Dertil kommer at udlejer skal oplyse lejeren om, at personoplysninger behandles, og hvilke rettigheder det giver lejeren.

Udlejeren skal opfylde sin oplysningspligt enten skriftligt eller elektronisk. I forbindelse med indgåelse af en boliglejekontrakt gøres det mest hensigtsmæssigt ved at vedlægge en databeskyttelsespolitik. Databeskyttelsespolitikken skaber gennemsigtighed og dokumenterer, at udlejer har gjort sig databeskyttelsesretlige overvejelser inden behandlingen af personoplysninger første gang finder sted. Hvis udlejeren benytter sig af en ejendomsadministrator, skal der som hovedregel indgås en databehandleraftale mellem udlejer og ejendomsadministratoren. Udlejeren skal derfor vælge sin administrator med omhu, da udlejeren kan ende med at være ansvarlig for en fejl, der i udlejerens bevidsthed var uden for hans kontrol.

Bøder i milliardklassen

I databeskyttelsesforordningen er der mulighed for at pålægge bøder på op til 4% af virksomhedens globale bruttoomsætning. Derved bliver nettovirkningen højere end 4%, og

det kan – særligt i virksomheder med høj gældsfaktor – være ødelæggende.

I en ny sag blev den tyske udlejningsvirksomhed, Deutsche Wohnen, pålagt en bøde på 14,5 millioner € for at opbevare oplysninger om lejerne, som ikke kunne slettes. Under et tilsynsbesøg i 2017 blev Deutsche Wohnen pålagt at rette op på manglen ved at kunne slette unødvendige oplysninger. Ved et senere tilsyn var fejlen ikke udbedret, og det udløste en bøde. En tysk byret annullerede senere bøden, og sagen verserer nu for en tysk landsret. Hvordan det hele falder ud, har vi til gode at se - men det er sikkert, at den indtil videre usikre retsstilling er noget, den professionelle udlejer bør holde in mente.

Så hvad skal man som udlejer gøre? Udlejer skal være særdeles agtpågivende i forhold til hvilke oplysninger der behandles og hvorfor. Overvejelserne skal nedfældes skriftligt eller elektronisk i form af en personpolitik, som vedlægges lejekontrakten. Endvidere bør der tilføjelsen klausul til § 11, hvori det anføres at lejeren bekræfter at have modtaget personpolitikken. Dernæst skal udlejer naturligvis sikre, at databeskyttelsespolitikken rent faktisk efterleves.

“Som udlejer er det afgørende at være opmærksom på, hvilke personoplysninger der behandles og hvorfor.”

Har man planlagt efterårsferie i Berlin, kan man spare næsten halvdelen af udgiften til overnatning ved at vælge privat udlejning.

Denne konkurrence er en sten i skoen for de økonomisk pressede hoteller. Foto: Flickr. / Daniel Huizinga

DANSKE HOTELLER FREMSTÅR BILLIGE I

EUROPÆISK SAMMENHÆNG

Mange hoteller har sat priserne markant op, for at få fyldt kasserne igen efter de hårde år under pandemien. Men prisstigningerne har gjort det mere fordelagtigt for turister at vælge Airbnb som alternativ. I København er denne trussel mod hotellerne dog i den lave ende.

Kommer man til Oslo fra søsiden, bliver man nemt fyldt med misundelse: Overalt ser man boliger, hvorfra beboerne har skønne udsigter ud over fjorden. Det er formentligt også en del af grunden til, at den norske hovedstad er den eneste større by i Europa, hvor turisterne skal betale mere for at overnatte i en bolig lejet gennem Airbnb end i et hotelværelse.

I alle andre byer er det altså omvendt, og her er merprisen på hotelværelser blevet endnu mere udpræget gennem det seneste år, hvor værelsespriserne har taget et hop opad – dels på grund af inflationen, dels fordi hotellerne, efter de særdeles hårde år under coronaen, ikke var i form til priskrig om kunderne.

Der må nødvendigvis nogle penge i kassen, ikke mindst til at finansiere de mange nybyggerier af hoteller, der blev sat i gang i slutningen af 10’erne, hvor man naturligvis var lykkeligt uvidende om den forestående pandemi og den opbremsning i rejseaktiviteten, den førte sig med.

Store forskelle mellem byerne

Faren for hotellerne er nu, at mange af turisterne i stedet finder over til Airbnb og tilsvarende tjenester. Det er netop i denne sammenhæng, at det britiske netmedie Moneyzine har gravet i tallene. Analytikerne har for hver af 35 byer fundet gennemsnitspriser på Airbnb og sammenlignet dem med priser på hotelværelser fra bookingsitet Trivago. Den gode nyhed for de danske hoteller er, at deres priser kun er lidt højere end dem, tilrejsende kan finde hos private udlejere.

Gennemsnitligt sparer en turist i København således 18 pct. ved at vælge Airbnb frem for hotel. Til sammenligning kan man få overnatningen til næsten halv pris på Airbnb, hvis man tager på storbyferie i London, Paris eller Barcelona.

Diskussion blev glemt

Noget mønster i rabatten er svært at se. Lokale traditioner og forhold synes at være afgørende. De tre nævnte byer er populære mål for forlængede weekender, men det er f.eks. også London og Amsterdam, hvor Airbnb-rabatten ligner det, man ser i København. De skandinaviske storbyer er også vidt forskellige på områ-

det. I Oslo er hotelværelserne altså billigere end de private alternativer, mens der er en stor Airbnb-rabat i Stockholm. Her er det oven i købet med udgangspunkt i en relativt lav pris på hotelværelser.

Naturligvis er det svært at sammenligne den ydelse, man får ved et hotelværelse og i en privat bolig. Ikke desto mindre står de to alternativer i skarp konkurrence med hinanden. For nogle år siden var det også et stort tema, om det var hensigtsmæssigt med alle de private udlejninger, som ændrede livet i kvarterer og opgange. Den slags diskussioner gled i baggrunden i begyndelsen af 2020, men det kan være, at de kommer igen under en normaliseret dagligdag.

Af Sten Thorup Kristensen

Kilde: Moneyzine

EKSKLUSIVE KONTORLEJEMÅL

FRA 216-5.935 M2 CENTRALT I KØBENHAVN

Flotte kontorlejemål på Grønningen med unik og historisk udsigt til Kastellet og Nyboder

Højloftede lokaler med gennemgående herskabelig stil og detaljer fra ejendommens oprindelse

Præsentabel ejendom med serviceniveau og vedligeholdelsesstandard helt i top

Let adgang til offentlig transport fra Østerport Station, som ligger kun 3 minutter fra ejendommen