Iværksætterånden og det private erhvervsliv blomster på Grønland, hvor Nalik Ventures oplever en stigende interesse for rådgivning og finansiering af projekter, der sikrer innovation, udvikling, grøn omstilling og jobs i det private erhvervsliv.
Sidste år satte turisme ny rekord på Grønland, og det afspejles i antallet af tilbud til adventureturisterne, der besøger det majestætiske land med de mange kontraster. Hos Nalik Ventures oplever de en stigning af iværksættere og mindre virksomheder, der søger vejledning i deres rejse mod at skabe vækst og arbejdspladser i lokalsamfundet samt bidrager positivt til den bæredygtige turisme. ”Vores forretningskoncept er markedsbaseret og under kommercielle vilkår. Vi er en vigtig del af det finansielle økosystem for de iværksættere og virksomheder, der mangler et skub enten finansielt eller rådgivningsmæssigt. Når virksomhederne er klar til anden del af rejsen, kan vi stille lån og finansiering i samarbej-
de med bankerne,” forklarer Karsten Høy, CEO, Nalik Ventures. Nalik Ventures har 18 medarbejdere og har kontor både i Ilulissat og Nuuk, som rådgiver, giver økonomisk støtte og finansierer virksomheder med risikovillig finansiering i form af lån og investeringer, for virksomheder der ønsker udvikling og vækst i alle brancher. Finansieringen fra Nalik Ventures skal være med til at skabe vækst i det Grønlandske erhvervsliv.
Stor modning af det private erhvervsliv Med tre nye lufthavne på vej herunder de to internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt den regionale i Qaqortoq sikres en bedre infrastruktur med færre mellemlandinger, flere passagerer og dermed øget antal af turister. En udvikling der afspej-
les i det private erhvervsliv, der kan skabe vækst og styrke vejen mod en bæredygtig fremtid. Grønland vil kunne styrke helårsturismen som oppebærer jobs.
”I vores tilgang til iværksætterne og virksomheder, der søger rådgivning og finansiering hos os, er det centralt, at vi udviser rettidig omhu. Det nytter jo ikke noget, at projekterne først skydes i gang, når turisterne står i lufthavnen. Derfor er vi med til at udvikle projekterne hele vejen,” siger Karsten Høy, og han uddyber:
”I de 15 år jeg har drevet virksomheden, har jeg oplevet en modning af det private erhvervsliv, som gør mig stolt. Vi oplever et stort engagement og professionel tilgang fra de iværksættere og virksomheder, som vi indgår partnerskaber med.”
Af Pia Bundgaard Hansen
Augusta Lundblad har medansvarlig for inkubator-program der er under udvikling.
Allan Chemnitz er Manager for den afdeling der arbejder med udvikling af iværksættere, økonomisk støtte samt iværksætterlån.
Gorm Geisler Vold har ansvaret for Internationale programmer, herunder NORA og NPA, og som er ham der tager imod ansøgninger og kan finde samarbejdspartnere til ansøgere.
Grøn omstilling skaber vækst Et andet område, hvor Nalik Ventures oplever en stigende interesse, er inden for energiog mine-området. Den grønlandske regering støtter op om den grønne omstilling, hvor det fulde potentiale for vandkraft skal udnyttes. I dag leveres 70 % af strømmen i Nuuk via vandkraft, men i horisonten ligger et potentielt eksporteventyr. Det samme gælder Power-to-X, hvor ammoniak og hydrogen kan blive til e-fuel.
Minedriften i Grønland har også fået international bevågenhed, da kritiske råstoffer som fx jernmalm, ilmenit og grafit kan bidrage til den grønne omstilling. Den grønlandske grafit vil fx kunne understøtte elbilproduktion i Europa. Derudover har Grønland forekomster af guld og rubiner.
”Vi rådgiver og finansierer flere projekter indenfor grøn energi og minedrift, der forhåbentlig kan være med til at tiltrække internationale investeringer,” siger Karsten Høy.
Partnerskaber skal styrke udviklingen
Hos Nalik Ventures er det helt centralt at tilbyde attraktive og ligeværdige partnerskaber.
”I takt med den stigende interesse har vi styrket vores narrativ. Vi gør meget ud af at tilbyde partnerskaber, så de erhvervsdrivende ikke føler, vi sidder på hver sin side af bordet,” forklarer Karsten Høy.
Nalik Ventures samarbejder blandt andet med grønlandske banker, den grønlandske regering, kommuner og stakeholders.
”Vi er meget optaget af at nå ud til alle afkroge af vores store land og fungere som en inkubator for alle de spirende ideer og potentielle virksomheder. Derfor udvikler vi en digital platform i tæt samarbejde med de lokale kommuner og stakeholders, så vi kan nå ud til kunder som er iværksættere og virksomheder, fornemme de kommercielle trends og tendenser og ikke mindst finde ud af, hvad der er behov for fra syd til nord og øst til vest,” siger Karsten Høy.
Nalik Ventures, der tæller 17 medarbejdere, hjælper iværksættere og private virksomheder indenfor:
• Rådgivning
• Produktudviklingsstøtte
• NORA projektstøtte
• Iværksætterlån
• Lån og investering
• Værktøjer til at komme i gang
Læs mere og begynd vækstrejsen her: www.nalik.gl/
Qaqortogq, Mads PihlVisit Greenland Nuuk, Aningaaq R. Carlsen, Visit GreenlandI2050 forventer FN at vi vil være 9,7 milliarder mennesker på kloden, og det derfor vil lægge et pres på vores fødevaresikkerhed. Her kan Grønland være med til at eksportere den bæredygtigt fanget fisk, som har været hjørnestenen i landets økonomi i mange årtier.
Den grønne omstilling kræver vedvarende energi, og her vil Grønland satse på en milliardinvestering i produktionen af hydrogen fra vandkraftværker. Men den grønne omstilling kommer ikke uden råstoffer fra undergrunden, og i Grønland finder du de byggesten, som skal bruges til at producere vindmøller, solceller og batterier. Flere af de råstoffer som både USA og EU klassificerer som kritiske, er placeret i Grønland. Nikkel, kobber, grafit og mere ukendte som scandium, gallium vanadium er der på hele øen. Mest kendt er nok sjældne jordarter, hvor virksomheder i Europa i dag får det meste fra Kina. Så Grønland har mulighederne for at eksportere fisk, vedvarende energi og råstoffer, der skal bruges i den grønne omstilling. Det der vil muliggøre den øget eksport er bl.a. de investeringer, der sker i infrastrukturen disse år.
I slutningen af 2024 vil det være muligt at flyve direkte fra Københavns kanaler til isfjorden i Ilulissat. Amerikanske turister kan flyve fra New York til Nuuk på få timer, og med øget konkurrence på flyruter, nok også til lavere priser end i dag. Infra-
strukturen i dag er på mange måder baseret på en situation der er meget forskellig fra i dag. De største lufthavne blev bygget af det amerikanske forsvar for netop at ligge langt væk fra der hvor menneskerne boede, men nu kommer der atlanterhavslufthavne til både Nuuk og Ilulissat.
De nye lufthavne, der bygges i Grønland åbner for nye investeringsmuligheder indenfor turismen. Der skal bygges flere hoteller, modtageappartet skal forbedres og endnu flere aktiviteter skal tilbydes til turisterne. Den største barriere for disse investeringer bliver arbejdskraften der er behov for, som det er i så mange andre lande.
Grønland har enorme muligheder – det er dog ikke uden udfordringer. Med 57.000 indbyggere er der et pres på arbejdskraften, og samtidigt sker den globale opvarmning hurtigere i Arktis end andre steder. Derfor er der et behov for politiske reformer, der ser på bæredygtigheden i økonomien. Er fiskeindustrien klar til fremtiden? For den står for 90% af eksporten, så Grønland risikerer at save den gren over de sidder på. Er de små lokalsamfundet rustet til fremtiden? For i dag er der isoleret bosteder med under 20 personer. Og er man klar til at skabe forudsigelige og langsigtede rammevilkår, der vil tiltrække udenlandske investeringer i minesektoren? For i dag er der to aktive miner i landet.
I Arktis Økonomiske Råd arbejder vi for at tiltrække investe-
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Nicklas Laustsen, nicklas@partnermedier.dk
Journalister Pia Bundgaard Hansen, Flemming Østergaard
Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Forsidefoto Mads Pihl - Visit Greenland
Udgiver
ringer og folk til nord. Vi er den ene pan-arktiske erhvervsorganisation med medlemmer i 11 forskellige lande, som alle har det til fælles at de vil skabe en bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis. Vi arbejder med interessevaretagelse for bedre rammevilkår for virksomhederne, og vi skaber netværk blandt virksomheder og organisation. Igennem de seneste år har vi oplevet en øget interesse fra lande som Sydkorea, Indien og Japan som nu ser nordpå for potentielle investeringer.
Vi ser også en øget interesse for udbredelsen af teknologier, der både gavner lokalsamfund, støtter klimaforskningen og kan skabe grobund for økonomisk vækst. Det er f.eks. investeringer i øget satellitter og radarovervågning, udbygningen af havne og udviklingen af skibe der kan sejle i arktiske farvande. Grønland kan blive et kæmpe test-center for mange af disse løsninger, som så skal udbredes til resten af regionen. Det samme gælder med de grønne løsninger, for hvis det fungerer i Arktis, så fungerer det mange steder.
Når du under nordlysets skær sidder på hundeslæden efter en dag i fjorden på kajaktur blandt hvaler og isbjerge, oplever du et enormt land med enorme muligheder. Grønland har altid handlet med omverden, hvilke man kan se i de gamle bosættelser i Sydgrønland hvorfra vikinger sejlede ud i verden igennem 400 år. Landet har altid tiltrukket eventyrer og dristige sjæle. Nu er der åbnet for nye muligheder.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk
og
Grønland tager med tre nye lufthavne og miljøvenligt fly et stort skridt mod en mere bæredygtig og effektiv infrastruktur, der vil sikre, at 60% af de rejsende, som ankommer til Grønland, kan flyve direkte til deres destination.
Tre nye lufthavne med et samlet anlægsbudget på omkring fem milliarder kroner er under opførelse i Grønland. De to internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt den regionale i Qaqortoq åbner op for, at Grønland kan skabe vækst og styrke vejen mod en bæredygtig fremtid.
”Lufthavnene skaber effektivitet for turisme, erhverv og lokalbefolkningen, der slipper for tidskrævende og ofte fordyrende mellemlandinger. Lufthavnene betyder også, at Grønland i højere grad kan tilbyde helårsturisme, hvilket vil sikre et stabilt flow i flyafgangene til gavn for både besøgene og lokalbefolkningen,” fortæller Jacob Nitter Sørensen, CEO, Air Greenland. Air Greenland, der blev grundlagt i 1960, er ejet af Grønlands Selvstyre og beskæftiger ca. 450 ansatte.
Den nye infrastruktur vil styrke turismen og erhvervslivet, og flere passagerer vil benytte flyruterne. Det kan føre til flere helårsarbejdspladser samt tiltrække investorer - både fra ind- og udland.
Bæredygtigt fly bruger 14% mindre brændstof
Målet mod en grønnere fremtid afspejles også i, at Air Greenland har investeret i en fabriksny Airbus 330-800neo, som bruger 14% mindre brændstof end det nuværende atlantfly, Norsaq og udleder mindre CO2. Flyet, der er et af verdens mest bæredygtige, skal flyve ruten mellem Grønland og Danmark. ”I de senere år har vi gjort fly og helikoptere mere bæredygtige. Med valget af Tuukkaq A330neo, der tilmed kan tage flere passagerer, sender vi et stærkt signal om, at Grønland er pioner indenfor den grønne omstilling,” forklarer Bodil Marie Damgaard, bestyrelsesforkvinde, Air Greenland.
I fremtiden kan flyrejsen blive endnu grønnere. Airbus 330800neo er nemlig designet til at kunne flyve på det bæredygtige
brændstof SAF, der er produceret af biomateriale. SAF kan reducere CO2-udledningen op til 80%.
Landingsbaner sikrer direkte flyvninger Når man flyver til Grønland i dag, er det kun muligt at flyve direkte til Grønlands største lufthavn i Kangerlussuaq, der ligger nord for Polarcirklen eller til Narsarsuaq Lufthavn i Sydgrønland. Skal man flyve til andre destinationer, indebærer det mellemlandinger i Kangerlussuaq eller Narsarsuaq, fordi landingsbanerne ikke er lange nok til de større fly.
Etableringen af de nye lufthavne, som Grønlands regering står bag, betyder længere landingsbaner, så rejsen til og fra Grønland både bliver mere effektiv, men også mere bæredygtig. De nye fly og lufthavne åbner også op for, at Grønland kan forbindes direkte med flere centrale destinationer i verden.
Bæredygtig vækst og øget eksport Naturen er en af Grønlands største ressourcer, hvilket afspejles i de mange bæredygtige tiltag, der præger landet. De nye lufthavne betyder også en vækst i alle tiltag, der kan understøtte turisme og erhverv som hoteller, restauranter og oplevelser. Samtidig er der blandt de involverede aktører et stort fokus på, at den bæredygtige rejse skal ske i tæt samspil med lokalsamfundet.
De internationale lufthavne åbner også for en potentiel styrket handel med frisk fisk og skaldyr, som er Grønlands helt store eksportvare. I dag leverer Grønland frosne fisk, men fremtiden kan måske betyde friske råvarer og dermed en betydelig værdiforøgelse af den delikate spise.
”Lufthavnene kommer også til at betyde flere overnatningsfaciliteter samt flere tilbud om oplevelser til de besøgende. Alt sammen tiltag, der kan løfte økonomien og dermed det grønlandske samfund,” siger Jacob Nitter Sørensen.
Den internationale lufthavn i Nuuk:
• 2.200 meter landingsbane
• Ca. 8.000 m2 terminal
Den internationale lufthavn i Ilulissat:
• 2.200 meter landingsbane
• Ca. 6.000 m2 terminal
De to internationale lufthavne forventes at stå færdige i slut 2024.
Den regionale Qaqortoq Lufthavn
• 1.500 meter landingsbane
• Ca. 2.000 m2 terminal
Lufthavnen forventes at stå færdig i 2025.
Læs mere på www.kair.gl
Af Pia Bundgaard HansenEntreprenøren MT Højgaard Grønland og el- og teknikspecialisten Arssarnerit har over 50 års erfaring i det arktiske klima, der byder på helt andre udfordringer end i Danmark. Virksomhederne er med i mange projekter, der former en udbygning og modernisering af Grønland - heriblandt en vigtig rolle som involveret i alle Grønlands tre nye lufthavnsprojekter, som vil få afgørende betydning for Grønland i fremtiden.
Torben Nielsen er direktør for både MT Højgaard Grønland og Arssarnerit. I de seneste par år har han udviklet ledelsesstrukturen, så al ledelse i MT Højgaard Grønland i dag hovedsageligt varetages i Grønland, hvor det før foregik primært via hovedsædet i Søborg.
”Nu er ledelsen koncentreret her, og der er kun få ansatte i Danmark. Det er en gevinst for samfundet, at vi er til stede her. Nærhedsprincippet giver både en bedre ledelse, med god forståelse af dagligdagens udfordringer, og et bedre omdømme i lokalsamfundet,” siger Torben Nielsen.
Han kom til Grønland i 1981 og kender om nogen de udfordringer, som bl.a. håndværkere, ingeniører og teknikere støder på i et klima, der er så markant anderledes end i Danmark.
”Vores erfaring er en stor fordel, og MT Højgaard Grønland har mange store opgaver i samarbejde med Arssarnerit, som tager sig af fagentrepriser- og serviceopgaver inden for primært de tekniske installationsfag.”
Afstanden er en anden udfordring, idet det tager typisk omkring en måned, fra man bestiller en vare, indtil den ankommer i Grønland. Et andet eksempel er større anlægsaktiver, eksempelvis entreprenørmaskiner, der i Danmark ofte er noget som entreprenører lejer eller leaser til brug på specifikke projekter, men hvor den arktiske entreprenør ofte er nødt til at købe sit eget udstyr, og hvor fragten af udstyret til Grønland er en betydende del af investeringen.
Høje materialepriser er en udfordring
Men der er også andre udfordringer, og i de senere år har en af de store udfordringer været de høje materialepriser.
”Der er ingen tvivl om, at vi er udfordrede af prisstigningerne på materialer, og derfor er vi nødt til at vælge en anden tilgang til den måde projekterne udvikles og sælges på. Tidligere blev et projekt ikke låst fast før langt henne i processen, hvilket giver en stor risiko på materialesiden, og med den aktuelle verdens-
situation er dette for risikabelt. Derfor anvender vi nye samarbejdsformer i de projekter, vi deltager i. F.eks. har MT Højgaard Grønland og Arssarnerit i samarbejde med Kalaalilit Airports, indgået et samarbejde omkring lufthavnen i Qaqortoq, hvor der indgår et fælles projekteringsforløb. Herved kommer vi sammen med bygherre tættere på projektet, og først når der er klarhed over udvalgte nøgleparametre i projektet, indgår vi en aftale om totalentreprise. Helt specifikt betyder dette, at når vi mere præcist ved, hvad der skal laves, så har vi også muligheden for sammen at låse nogle materialepriser fast,” forklarer Torben Nielsen.
Udover lufthavnen i Qaqortoq, er MT Højgaard også involveret i byggeriet af terminalbygning, servicebygning og nyt flyveledertårn i den kommende internationale lufthavn i Nuuk. Lufthavnen i Nuuk får en længere landingsbane, der kan modtage større fly. En tredje lufthavn er under opførelse i Ilulissat, hvor KJ Greenland og Munck Gruppen står for opgaverne, og hvor Arssarnerit er med på el-opgaverne for baneprojektet og terminalbygningen.
Høje energipriser er en medvirkende årsag til de høje materialepriser, men Grønland er lidt forskånet for den direkte effekt af energipriserne, idet 70 pct. af energien i Grønland dækkes af vandkraft. Et offentligt selskab står for import af olie og benzin og låser typisk både pris og dollarkurs fast to år frem i tiden.
Aktuelt koster en liter benzin og diesel 4,50 kr. pr. liter - hvilket dog også afspejler, at der ikke er de samme afgifter i Grønland som i Danmark.
Lufthavne får stor betydning for Grønland Torben Nielsen forventer, at de tre nye lufthavne får en afgørende betydning for Grønlands udvikling.
”Lufthavnene vil tiltrække flere luftfartsselskaber og stimulere turismen. Det vil betyde, at flere vil bruge Grønland som mellemstation på flyvninger mellem Nordamerika og Europa, som vil gøre det nemmere og billigere for turister at komme til Grønland - også i forbindelse med et kortere ophold i for-
bindelse med mellemlandinger. Dette vil kræve at vi får bygget flere hoteller m.v., ligesom det også vil stimulere serviceaktiviteter i forbindelse med turismen. Vi får nok noget, der minder om den struktur, de har på Island i dag,” siger Torben Nielsen. Discount-turisme bliver dog næppe nogensinde en realitet i Grønland, for der er simpelthen ikke et vejnet, der er tilstrækkeligt dækkende. Man bevæger sig rundt i det enorme land til vands og i luften. Denne udfordring med infrastruktur, er også en medvirkende forklaring på, at selv om Grønland er meget rig på vigtige mineraler, så har udvindingen indtil nu ikke været nogen stor succes.
”Hvis man sammenligner Grønland med Canada, så gør de meget ud af at skabe den nødvendige infrastruktur i de områder, hvor der er potentiale for udvikling. Men i Grønland må virksomhederne selv stå for infrastrukturen i forbindelse med mineraludvindingen, hvilket er et stærkt fordyrende led ifm. disse projekter. Der laves jævnligt rating af lande med mineraludvinding, og her er Grønland faldet tilbage på listen. Der er også en udfordring med de sjældne jordarter i Grønland, idet et biprodukt er uran. Det er svært at gøre udvindingen økonomisk rentabel, hvis ikke man også udvinder uranen samtidig, og det er der en stor folkelig modstand imod heroppe,” påpeger Torben Nielsen.
En anden udfordring i Grønland handler om at skaffe arbejdskraft
”Det er altid svært at rekruttere i Danmark, når der er højkonjunkturer. Det er svært at skaffe folk til alle områder - funktionærer, betonarbejdere, tømrere, VVS’er, elektrikere m.v. For os har det været nødvendigt at importere 50 medarbejdere fra Sri Lanka, kombineret med en endnu stærkere indsats omkring udvikling af kvalificeret lokal arbejdskraft. Det har været en stor succes, men det har taget tid. Tidligere måtte vi vente 4 måneder på nye medarbejdere, men nu er vi kommet med i fast track-ordningen, så sagsbehandlingen kun tager cirka en måned,” siger Torben Nielsen.
MT Højgaard Grønland er en del af MT Højgaard Holding og udfører bygge- og anlægsarbejder og tekniske installationer i Grønland. Bæredygtighed og sikkerhed er kerneværdier i MT Højgaard Grønland. Som entreprenør har virksomheden en forpligtelse til at bygge ansvarligt og passe på både planeten, deres medarbejdere og de lokalmiljøer, de arbejder i. Arssarnerit er en landsdækkende virksomhed, som hjælper offentlige og private virksomheder med tekniske fagentreprise- og serviceopgaver. Ydelserne spænder bredt fra tekniske installationer, intelligente bygningsinstallationer, energioptimering, sikringsløsninger m.v.
Af Flemming Østergaard
Grønland mærker den stigende interesse fra turister, der efterspørger unikke og autentiske oplevelser. Med den øgede efterspørgsel og etableringen af tre nye lufthavne de kommende år understreger Visit Greenland vigtigheden af, at udvikle turismen så den er bæredygtig - både for miljøet, økonomien, men bestemt også for samfundet.
Grønland er for alvor kommet på verdenskortet som turistdestination. Især mange adventureturister, der ønsker unikke naturoplevelser, retter drømmende blikket mod verdens største ø, hvoraf næsten 80% er dækket af iskappe og mangfoldige gletsjere.
Drømmen om at opleve de store kontrasters land med majestætiske isklædte fjelde, bjergtagende nordlys, eventyrlig midnatssol og knitrende indlandsis under fødderne findes hos mange turister, der søger storslåede rejsemål.
Turismeudvikling - for og med lokalbefolkningen
I Visit Greenland har man fokus på at udvikle turismen i tæt samarbejde med den grønlandske befolkning, og stimulere til at endnu flere byer og bygder modnes til at kunne tage imod de eventyrlystne turister.
”De nye lufthavne og Grønland som attraktiv turistdestination hænger uløseligt sammen. Derfor kommer det til at ændre vilkårene for turismen markant, når de tre nye lufthavne om ganske få år står klar. Internationalt ser vi også et skifte i måden at markedsføre destinationer på. Før i tiden markedsførte man hovedsageligt på markedets præmisser, og var primært optaget af turisternes behov. I dag ser vi i et værdiskifte, hvor det i højere grad handler om at forbinde og matche de rette gæster med de rette destinationer, så det sker med afsæt i de lokales behov. På den måde står vi midt i en brydningstid, både internationalt og nationalt,” fortæller Anne Nivíka Grødem, CEO, Visit Greenland, der er 100 % ejet af Grønlands Selvstyre og ansvarlig for at markedsføre landet som turistdestination. Anne Nivíka Grødem uddyber:
”Jeg mener, vi har et stort fælles ansvar for, at turismeudviklingen sker bæredygtigt - ikke kun i forhold til økonomi og miljø, men også den sociale bæredygtighed, som handler om, at turismen skal udvikles på befolkningens præmisser. Alle byer og
Jeg mener, vi har et stort fælles ansvar for, at turismeudviklingen sker bæredygtigt - ikke kun i forhold til økonomi og miljø, men også den sociale bæredygtighed, som handler om, at turismen skal udvikles på befolkningens præmisser. Alle byer og bygder i vores land har noget helt særligt at tilbyde og unikke historier at fortælle. Det skal vi have tydeligere frem, så vi opnår en turisme, vi kan leve af og med.
bygder i vores land har noget helt særligt at tilbyde og unikke historier at fortælle. Det skal vi have tydeligere frem, så vi opnår en turisme, vi kan leve af og med.”
Fælles ansvar at løfte turismen
Hos Visit Greenland har det været et både naturligt og strategisk valg gennem en årrække at satse på adventureturisme, som appellerer til besøgende, der ønsker oplevelser i samklang med naturen og befolkningen.
Udover at være et segment der tager hensyn til det lokale liv og miljøet, peger undersøgelser på, at adventureturister bidrager med en betydelig større lokal økonomi per gæst, end andre turister.
”Det er en stor del af vores kultur at møde nye mennesker med hjertevarme og gæstfrihed. Det mindset skal vi bevare i respekt for befolkningen og samtidig bruge i mødet med vores gæster. Jeg foretrækker faktisk at bruge ordet gæster i stedet for turister, for hvem er egentlig turist? Og foretrækker vi ikke alle at blive modtaget som gæst fremfor turist, når vi tager ud i verden?”
spørger Anne Nivíka Grødem og uddyber med et smil:
”Du må gerne kalde mig en håbløs romantiker og idealist, men jeg føler det som et kæmpe ansvar at bidrage til, at Grønland er et godt sted at bo og et godt sted at besøge. Nu og i fremtiden. Vi skal være tro mod os selv og basere udviklingen på vores værdier og kulturelle DNA. Vores fantastiske land må aldrig blive reduceret til en kulisse. Derfor ønsker jeg at tage ansvar for at facilitere samtaler på tværs og derigennem sikre de bedste rammer for en fælles bæredygtig fremtid. Ikke bare som turistdestination, men som samfund.”
Hos Visit Greenland ser de mange eksempler i turismeerhvervet på den positive udvikling. Det kan fx være lokale iværksættere, der breder deres livsstil og levevej ud og giver oplevelser til gæsterne i kraft af naturoplevelser kombineret med fangst af fisk eller vildkød.
Modsat Danmark, hvor det er klimavenligt at skrue op for
Af Pia Bundgaard Hansen
grøntsager som kartoffel, tomat og agurk, så bidrager det lokale vildtkød fx fra sæl, moskus og rensdyr positivt til klimaregnskabet i Grønland. Frugt og grønt har lang vej til de grønlandske tallerkener, mens fisk og vildtkød er tilgængelige ressourcer.
Nye lufthavne skaber nye muligheder
Der er omkring 56.000 indbyggere på Grønland fordelt på 2.166.000 kvadratkilometer, og i disse år etableres hele tre nye - heraf to internationale – lufthavne. Lufthavnene i Nuuk og Ilulissat samt den regionale i Qaqortoq vil især bidrage til en øget international tilgængelighed og har desuden potentiale til at styrke helårsturismen, skabe vækst og bane vejen for en bæredygtig fremtid. En af de store klimasyndere i rejsen mod nord og de store oplevelser er selvfølgelig flyveturen. Air Greenland har investeret i Tuukkaq, en fabriksny Airbus 320-800 neo, der har plads til flere passagerer og bruger 14 procent mindre
Tal fra Grønlands Statistik viser, at i 1. halvår af 2022 var der i alt 54.261 overnattende gæster og 139.943 overnatninger på de 55 hoteller, vandrerhjem og andre indkvarteringer i Grønland, som Grønlands Statistik modtager indberetninger fra. Sammenlignet med året før viser tallene en stigning i antallet af gæster på 66,6% og 40,0% i antallet af overnatninger sammenlignet med 1. halvår 2021.
Kilde: www.stat.gl
brændstof end konventionelle fly. Tuukkaq kan flyve på brændstoffet SAF, der er produceret af biomateriale og kan reducere CO2-udledningen op til 80 procent.
Etableringen af de nye lufthavne skaber en helt ny infrastruktur og vil gøre Grønland mere tilgængelig end nogensinde. Hos Visit Greenland er der fokus på, at de nye lufthavne skal være til gavn for hele landet, blandt andet ved at understøtte udviklingen af destinationerne uden for de større byer for på den måde at skabe et reason-to-go, og dermed sprede turisterne ud i landet. ”Lufthavnene bliver uden tvivl en katalysator for turismeudviklingen, men det er destinationerne, og de oplevelser der er rundt i landet, som tiltrækker gæsterne. Vi har så meget at byde på, uanset hvilken årstid man rejser, eller hvor i landet man tager til. Den diversitet er en kæmpe styrke, som vi skal gøre endnu mere brug af og er en af nøglerne til en bæredygtig udvikling,” forklarer Anne Nivíka Grødem.
Hvordan ser fremtiden ud?
I dag vælger mange turister at besøge Grønland om sommeren, men vinteren byder også på et væld af muligheder for store oplevelser fx på hundeslæde eller på snescooter. Derfor arbejder Visit Greenland målrettet på at udvide sæsonerne lokalt, både via markedsførings- og destinationsudviklingsindsatser. Dette sker i tæt samarbejde med de regionale turismeråd og det lokale erhvervsliv.
”Når vi tager beslutninger i dag, er det vigtigt at have for øje, at vi samtidig tager et skridt imod den fremtid, vi ønsker. Så hvad er det for et fælles fremtidsbillede, vi ser, og hvad bruger vi til at navigere efter? Den dialog er vigtig for os at facilitere og invitere til, for turismeudviklingen foregår ikke fra Visit Greenland, men ude i det virkelige liv, hvor et selvtrækkende turismeerhverv hver dag gør en kæmpe indsats for, at Grønland er et godt sted at bo, og et godt sted at besøge” fortæller Anne Nivíka Grødem.
• Med sine 2.166.000 km2 er Grønland verdens største ø
• Der er ca. 56.000 indbyggere på Grønland
• 80% af øen er dækket af indlandsis
• Fra nord til syd er Grønland 2.670 km
• Fra øst til vest er Grønland 1.050 km
• Grønlands højeste punkt er Gunnbjørns Fjeld, der ligger 3.733 meter over havets overflade
• Visit Greenland prioriterer på nuværende tidspunkt følgende markeder; Danmark, Tyskland, Nordamerika, England og Frankrig
Læs mere på www.visitgreenland.com
Foto: Anne Mette Christiansen, Visit Greenland
Foto:
Det kræver 50 forskellige råstoffer at producerer en mobiltelefon. Batteriet har brug for lithium, kobalt og nikkel. I mikrochippen skal der gallium og silicium. Og uden indium vil de skærm ikke fungerer. Det lyder måske som et minde om en kemi-time i folkeskolen hvor man terpede det periodiske system, men alle elementerne er de byggesten som vores samfund har brug for.
Elbiler, vedvarende energi, digitale teknologier og satellitter har alle brug for råstoffer. Og disse råstoffer kommer ofte fra steder langt fra hvor de produceres i Europa. Da man ikke lige kan flytte en mine og måske ikke har lyst til at have en mine i sin baghave, ender det ofte med at virksomheder er afhængige af at få råstoffer til f.eks. magneter fra Kina, Mozambique eller Den Demokratiske Republik Congo.
Der er dog også en anden mulighed; Grønland. Mineindustrien er ikke ny der. Kryolitbrydning startede i Ivituut i 1854 og senere kom der også kobber og blyminer. Kronprinseparrets vielsesringe blev lavet med guld fra en mine i Sydgrønland og i dag udvinder man stadigvæk grønlandske rubiner. Potentialet for Grønland er dog de kritiske råstoffer.
Siden 2011 har EU definereret en række råstoffer som er kritiske for Europas økonomi. Da listen først udkom var der 14 råstoffer på listen og den 16. marts i år kom den nye opdateret liste så og nu er der 34 råstoffer. De fleste af de råstoffer som EU vurderer er kritiske for den grønne omstilling og vores forsvarsindustri findes i hele Norden – også i Grønland. Det er nu op til Grønland om de er klar til at tage imod de milliardinvesteringer som der forventes i minesektoren de kommende år. EU har med et nyt lovforslag fremlagt en ambition om at højst 65 procent af EU’s årlige forbrug af hvert strategisk råstof må komme fra ét land. Det skal bl.a. ske gennem råstofpartnerska-
ber med flere lande og med øget genanvendelse i industrien. I dag er Kina den førende producent for mange af råstofferne og ikke bare har de minedriften, men de sidder også på bearbejdningen af råstofferne da man ikke tidligere har ønsket at det skulle ske i Europa. F.eks. får EU 98% af sjældne jordarter fra Kina; et råstof der bruges til magneter i f.eks. vindmølleindustrien.
Løsningen findes dog ikke på kort tid. Ofte kan det tage et årti fra man har opdaget et råstof i undergrunden til man kan starte med at udvinde det. Og ofte endnu flere år før man kan tjene det ind som man har investeret i efterforskningen. Derfor er det nødvendigt med rammevilkår der gør det attraktivt at tage en stor risiko over lang tid. Mineindustrien har også en lang værdikæde og det er vigtigt at investere i hele denne værdi fra udvinding til genanvendelse. Det er ikke sandsynligt at Grønland vil have den store produktion af f.eks. batterier, men de har de nødvendige råstoffer.
Dansk Industri har i samarbejde med Grønlands Erhverv og Udenrigsministeriets Trade Council i flere år arrangeret erhvervsfremstød til verdens største minemesse PDAC i Canada. Her får virksomheder fra hele kongeriget mulighed for at mødes med de mange mineselskaber som efterforsker i Grønland og med de private investorer der skal muliggøre at vi har byggestenene til den grønne omstilling.
Ifølge Verdensbanken forventes efterspørgslen af råstoffer at øges med 500% fra nu og frem mod 2050 pga. den grønne om-
stilling. Heldigvis er der i alle de arktiske egne de råstoffer der er behov for; i Kiruna i det arktiske Sverige findes der ikke bare Europas største jernmalmmine men også det største fund af sjældne jordarter i Europa.
Det handler også om sikkerhed. Vi har behov for en række råstoffer til computere, satellitter og kritisk infrastruktur. I efteråret 2022 stoppede alt produktion af F-35 flyene da man opdagede at en lille del af en magnet i flyet havde kobolt og samarium fra Kina. Samlet set har F-35 flyet mere end 400 kilo forskellige råstoffer der skal findes mange steder i verden; og med potentialet for at finde det langs hele Grønlands kyst. Der er allerede flere selskaber i gang med at udvikle mineprojekter i Grønland. I Nordvestgrønland har investeringsvirksomheden KoBold som bl.a. Bill Gates og Jeff Bezos står bag, investeret i selskabet Bluejay Mining som vil udvinde nikkel, kobolt, kobber og platin. I Nordøstgrønland i Citronen Fjord vil Australske Ironbark udvinde zink og bly. Og GreenRoc Mining i Sydgrønland håber at skabe tiltrængte arbejdspladser ved at åbne en grafit-mine ved Nanortalik. Området har allerede en guldmine og potentialet for sjældne jordarter.
I dag får Grønland primært deres indtægter fra fiskeriet, bloktilskuddet og EU-midler. Men med politisk fokus, vilje samt forståelse af de globale markeder er der enorme potentiale indenfor mineindustrien. EU har i hvert fald nu udpeget ambitionerne for et mere strategisk samarbejde omkring investeringerne i mineindustrien.
Amitsoq kan med sin rige forekomst af grafit bidrage til den grønne omstilling i Europa og Nordamerika. Minen kan forsyne el-bilproduktionen med grafit til batterierne. European Raw Materials Alliance (ERMA) bakker op om projektet, og GreenRoc Mining planlægger produktion i 2027.
Af Pia Bundgaard HansenIdet sydligste Grønland ligger grafitminen Amitsoq, som har været lukket i omkring 100 år. Minen har igen fået bevågenhed, fordi den indeholder grafit, et kritisk råstof, der kan bidrage til den grønne omstilling og sikre produktion af elbiler i Europa. ”Grafitten i Amitsoq har en meget høj lødighed, og der er potentiale for at bryde 3-400.000 tons grafitmalm om året. Vi ved, at forekomsten indeholder mindst 23 mio. tons malm med over 20% grafit, som er blandt de højeste
lødigheder i verden. Det betyder, at minen kan levere en betragtelig andel af den grafit, der efterspørges i Europa,” fortæller Stefan Bernstein, CEO i børsnoterede GreenRoc Mining, der udvikler mineralforekomster til produktion af kritiske råstoffer som grafit og titan.
Grafit driver elbilerne frem
Selvom grafit står i skyggen af litium i manges bevidsthed, er grafit faktisk et endnu vigtigere råstof, for mens der kun anvendes nogle få kilo litium i et elbilbatteri, indeholder det typisk 60-70 kg grafit.
På de europæiske veje var der i 2021 1.4 mio. elbiler - et tal man forventer stiger til knap 4 mio. i 2027, hvorefter tallet forventes at stige eksponentielt.
”I løbet af de næste årtier vil diesel- og benzinbiler blive udskiftet af de eldrevne biler. Produktionen af elbiler er allerede stigende i Europa, og det kommer til at betyde en massiv efterspørgsel på grafit,” siger Stefan Bernstein.
sidder tungt på hovedparten af udvindingen af grafit samt slutproduktet sfærisk grafit, der indgår i batterierne.
”Kinesisk grafit bliver transporteret med dieseldrevne skibe i op til to måneder, før de lander hos en batterifabrik i Europa. Grønland ligger centralt og kan forsyne Nordamerika og Europa inden for fem til seks dage. Det er ikke kun godt for økonomien, men også for miljøet, da der udledes langt mindre CO2,”forklarer Stefan Bernstein og uddyber:
”Vores mission som selskab er at trække minedrift i en mere ansvarlig og grønnere retning. Amitsoq projektet skal også bidrage positivt til det grønlandske samfund, som vi i øvrigt oplever støtter positivt op om projektet.”
Amitsoq minen ligger ved havet, så der skal ikke bruges ressourcer på at fragte råstofferne rundt på land.
Den børsnoterede virksomhed GreenRoc Mining (London AIM: GROC) blev etableret i 2021. GreenRoc Minings efterforskningsportefølje tæller grafit- ilmenit- og jernmalmsforekomster i Grønland. Selskabet udvikler mineralforekomster til produktion af kritiske råstoffer, der bidrager til den grønne omstilling og verdens fremvoksende økonomier.
Læs mere på www.greenrocmining.com
Bidrager til grøn omstilling
European Raw Materials Alliance (ERMA) udtaler i et støttebrev fra februar i år, at GreenRoc Mining med Amitsoq Grafit projektet er af ’global vigtighed’, og ’vil gøre EU i stand til at opnå en vis grad af uafhængighed i forsyningskæderne for el-biler’.
EU-Kommissionen har netop udsendt sit forslag til et Critical Raw Materials Act, som dikterer, at 10% af råstofforbruget i EU skal være af lokal oprindelse, og 40% af processeringen skal foregå i Europa.
Som med mange andre kritiske råstoffer er det i dag Kina, der
Manglen på grafit i Europa understøttes af, at der i løbet af de seneste år er skudt 20 Gigafactories op. Fabrikker, der producerer batterier til elbilerne. Inden 2030 er der planlagt yderligere 17 Gigafactories.
”Grafit til batterier skal processeres til sfærisk grafit, som i dag kun foregår i Kina. Derfor vil det på sigt være hensigtsmæssigt at åbne faciliteter i Europa, hvor grafitten kan bearbejdes med et grønnere klimaaftryk,” fortæller Stefan Bernstein. Hvis de europæiske Gigafactories skal køre på fuld kapacitet, vil det kræve omkring en million tons grafit om året. I dag udvindes der omkring 10.000 tons grafit i Europa eller omkring én procent af det kommende behov. Så grafit vil blive en mangelvare. GreenRoc Mining er klar til at bidrage til den grønne omstilling og sætte minen i drift i 2027.
Grønland er blevet et eftertragtet rejsemål, der tilbyder oplevelser for livet. Nye lufthavne vil gøre landet endnu mere attraktivt for rejsendebåde private og erhverv. Greenland Travel viser vejen til oplevelserne og har lanceret platformen Arctic Excursions, der binder gæsterne og de lokale sammen. Det elektroniske værktøj NAIA skaber overblikket for de erhvervsrejsende.
2022 blev et rekordår for turisme på Grønland, og hos Greenland Travel mærker de, at flere turister vender blikket mod nord og realiserer drømmen om Grønland og det arktiske eventyr. Kontrasternes land med de store vidder, de unikke muligheder og den bjergtagende natur appellerer til adventureturisterne.
Rejsen er for mange ”once in a lifetime”, og det skal de storslåede oplevelser afspejle, og samtidig skal det være trygt at rejse, og opholdet skal være komfortabelt.
Oplev kontrasternes land
Grønland har det hele; den lokale gæstfrihed, indlandsis og gletsjere, isklædte fjelde, hundeslædeture, hvalsafari, fjordcruises, midnatssol og nordlys - blot for at nævne nogle få af de helt særlige oplevelser i det mangfoldige land. Landets storhed viser sig også i geografien, hvor der er langt fra nord til syd og fra øst til vest, hvilket afspejles i forskellighederne i oplevelserne nord og syd for polarcirklen.
”Vi favner hele landet, og vi kender hver en krog. Det giver os lyst til at vise landet frem til gæsterne og samtidig bidrage til udvikling og vækst i lokalbefolkningen. Derfor har vi lanceret en online portal, Arctic Excursions, hvor gæsterne selv kan booke oplevelser. Platformen binder lokalbefolkningen, oplevelserne og gæsterne tættere sammen, og samler landet på kryds og tværs,” siger Peter Bastrup, adm. direktør, Greenland Travel, der er det største rejsebureau med speciale i Grønland. Rejsebureauet er et datterselskab i Air Greenland koncernen, hvilket skaber en sammenhængskraft i hele værdikæden fra flyrejsen, hotelopholdet og oplevelserne. Peter Bastrup uddyber:
”Arctic Excursions er et integreret samarbejde med de lokale operatører, som markedsfører aktiviteterne i eget navn. Vi står inde for kvaliteten og sikkerheden på de oplevelser, der er repræsenteret på hjemmesiden.”
Mange af de grønlandske operatører er mindre virksomheder, der kan have svært ved at have overskud til at markedsføre sig selv, og her kan vi sammen løfte opgaven. Operatørerne kan fokusere 100% på produktet, og så tager vi os af markedsføringen. På den måde kan vi give gæsterne det bredeste valg og samtidig understøtte lokalbefolkningen.
Arctic Excursions samler Grønland Hjemmesiden har været aktiv i omkring seks måneder, og der er allerede mere end 100 produkter repræsenteret fordelt på omkring 30 udbydere.
Når de rejsende booker en flybillet hos Air Greenland, får de automatisk et link til platformen og oplevelserne. Peter Bastrup uddyber:
”Mange af de grønlandske operatører er mindre virksomheder, der kan have svært ved at have overskud til at markedsføre sig selv, og her kan vi sammen løfte opgaven. Operatørerne kan fokusere 100% på produktet, og så tager vi os af markedsføringen. På den måde kan vi give gæsterne det bredeste valg og samtidig understøtte lokalbefolkningen.”
Platformen er også med til at åbne Grønland op for de rejsende. I dag er de helt store turistmagneter Ilulissat og Diskobugten, men mange andre oplevelser venter.
Lokale aktører skaber vækst og innovation
Ideen med Arctic Excursions er netop også at understøtte helårsarbejdspladser og derigennem styrke væksten, innovationen og bæredygtigheden.
”Vi udvikler platformen og styrker fleksibiliteten, så de lokale operatører selv kan lægge deres produkter ind via en app. Her kan de, følge med i antallet af solgte oplevelser og kommunikere direkte med kunderne, fx hvis en bådtur er blevet rykket en time på grund af vejret,” siger Peter Bastrup.
Rejs til Grønland året rundt
De fleste rejser til Grønland i sommerperioden. Hos Greenland Travel kan de dog mærke en stigende interesse for helårsturismen. Etableringen af tre nye lufthavne i Grønland vil give helårsturismen endnu et boost. De to internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt den regionale i Qaqortoq åbner op for flere rejsende. Lufthavnene betyder markant flere direkte flyv-
Af Pia Bundgaard Hansenninger til disse destinationer og dermed færre tidskrævende og ofte fordyrende mellemlandinger.
”Omkring 60% af vores rejser ligger allerede nu udenfor sommerens højsæson. Vi sender faktisk besøgende til Grønland hver uge året rundt - lige med undtagelse af nogle uger i december og januar, hvor aktiviteten og rejselysten ikke er stor. Men der er ingen tvivl om, at flere vil gæste Grønland, når lufthavnene åbner,” siger Peter Bastrup og uddyber:
”De nye lufthavne vil også betyde, at flere gæster vil rejse på egen hånd, hvor de selv køber flybillet, arrangerer hotel og køber aktiviteter og oplevelser. Det marked understøtter platformen Arctic Excursions også.”
Greenland Travel oplever i dag, at omkring 50% af gæsterne er danske, og der er ingen tvivl om, at de nye lufthavne vil skærpe den internationale interesse yderligere.
Grønland for erhvervsrejsende
De nye lufthavne og de direkte flyvninger gør også Grønland endnu mere interessant for erhvervslivet.
”Vi tilbyder også rejser til erhvervslivet. Vi har fullservice-konsulenter, så erhvervskunderne kan ringe eller skrive og få sammensat rejsen. Erhvervskunderne kan også selv booke rejsen via vores online-værktøj NAIA, hvor de kan bestille flyrejsen, hoteller, billeje osv.,” fortæller Peter Bastrup og uddyber: ”Med NAIA gør vi det nemmere for erhvervslivet at spare tid og penge på rejsehåndteringen. Firmaerne kan lægge
deres rejsepolitik ind, så den, der booker rejsen, automatisk, overholder firmaets krav.”
Indblik i rejseaktiviteten optimerer rejserne Greenland Travels statistikværktøj giver også et indblik i data. Erhvervskunderne kan hente statistikker, der fx viser, hvordan medarbejderne rejser, hvor mange penge, der typisk bruges på en rejse, osv. Data og statistikker der kan bruges aktivt til at give klarhed over rejsemønstrene og dermed optimere erhvervsrejserne.
”NAIA og statistikværktøjet dækker ikke kun Grønland, men rejser i hele verden. Vi ser et stort potentiale og mulighed for vækst i den ydelse. Erhvervskunderne kan selv analysere data, men vi hjælper gerne med rådgivning og analyse. Vores 45 medarbejdere fordelt på tre kontorer servicerer hele det grønlandske og danske marked - selvfølgelig på både grønlandsk og dansk,” forklarer Peter Bastrup.
Begynd eventyret her
Begynd rejsen her på www.greenland-travel.dk. Verdens største rejsebureau med speciale i Grønland, som kender det store land og kulturen i hver en detalje.
”Greenland Travel har Grønland på sinde og Grønland i hjertet. Det giver vi videre til de rejsende, der får tryghed og 360 graders service - lige fra de første drømme om opholdet til selve rejsen og hjemturen igen,” siger Peter Bastrup.
Greenland Travel, der er verdens største rejsebureau med speciale i Grønland, arrangerer unikke rejser og oplevelser både til private og erhverv. Bureauet har mere end 35 års erfaring i salg af rejser til Grønland, og samlet set har medarbejderne på kontoret i København boet eller rejst næsten 500 år i Grønland.
Tæller man så de tre kontorer i Grønland og også hele guidekorpset med, skal man nok nå op over de 1000 år.
Bureauet kan med sindsro sige, at der ikke findes den by, bygd eller det fåreholdersted, hvor ikke mindst én af medarbejderne har været.
Begynd din rejse her www.greenland-travel.dk
Airial view over Nuussuaq, Nuuk. Photo Aningaaq R. Carlsen, Visit Greenland Skjoldungen East GreenlandGrønland står overfor en eksponentiel udvikling de næste ti år. Med to nye internationale lufthavne der åbner landet mod verden og vandenergiressourcer i uanede mængder fra Indlandsisen, bliver verdens største ø et vækstmarked og en attraktiv investeringscase.
Grøn energi bliver en af fremtidens største handelsvarer. Grønlands energipotentialer i hydro, vind og bølgeenergi er enorme, og med to nye lufthavne vil turister og erhvervsfolk fra hele verden kigge mod Grønland.
Dette gør investeringscasen for langsigtede investorer attraktiv, og fremtidsudsigterne lyse for de store turismeinvesteringer og energiprojekter, der de næste ti år vil blomstre frem på verdens største ø. Landet har dermed på mange måder det hele. Gode investeringscases i flere brancher, stabil økonomi og en gennemsigtig administration uden korruption. Alligevel er investeringer i Grønland ikke simple, og især at forstå konteksten er centralt for at opnå succes og profit. Der er flere områder, hvor cases springer i øjnene, men hvor forarbejdet er vigtigt.
Nye internationale lufthavne skabt af en milliardinvestering fra den danske stat og det grønlandske selvstyre, har banet vejen for flere investorer, og givet fremtidsudsigter til en langt mere internationaliseret økonomi i Grønland. Flere lande åbner repræsentationer i Nuuk, og Grønland som egenhændigt skaber flere diplomatiske og handelsmæssige forbindelser i hele verden. Grønland er dermed ved at gå fra økonomisk lilleput, til at spille med på den store bane i egen ret.
Store energiressourcer flere steder i Grønland efterforskes og vil blive til attraktive grønne investeringscases som Power to X,
energi til mineindustrien eller energi til anden produktion. De første store energiressourcer er lige nu i udbud, og meget tyder på at flere vil komme det i de næste år. Økonomien i disse projekter spås at have store potentialer for eksponentiel profit, med en hastigt udviklende teknologi. Dette kan give et boost til ikke kun energisektoren, men en lang række omliggende sektorer.
Epicenter for udvinding af sjældne jordarter Sjældne jordarter er slet ikke så sjældne endda som professor i geologi Minik Rosing siger, det er bare kun Kina der kan finde ud af at udvinde og behandle dem. En kombination af de store vandkraftressourcer og forekomsten af sjældne jordarter, danner grobund for en produktion der taler ind i tidens tendens med uafhængighed af Kina og bæredygtig fremstilling af teknologi. På dette kan Grønland blive ikke blot en god case, men måske også et af epicentrene for den vestlige verdens udvinding af sjældne jordarter.
Infrastruktur udvikler sig konstant Turismeindustriens slumrende potentialer viser sig i det faktum, at efterspørgslen på hotelovernatninger i Grønland allerede i dag langt overstiger udbuddet. I 2024 åbner to nye lufthavne og antallet af turister vil stige markant. Det er dermed simpel matematik, at et hotel bygget det rigtige sted, vil have gæster fra dag et. Med en infrastruktur der udvikler sig konstant, og en økonomi der åbner sig mod verden, vil Grønland kunne tilbyde
produkter til turister på øverste hylde. De velbetalende rejsende der vil opleve det unikke, vil blive tilbudt hvaler, indlandsis, isbjørne, kultur og ikke mindst den ubegribelige storhed, som den grønlandske natur er formet af.
Kontekstforståelse og lokale partnerskaber er nøglen
At forstå de lokale og nationale dynamikker er helt centralt for succes med investeringer i Grønland. Inddragelse af interessenter og forståelse af kulturelle, politiske og erhvervsmæssige komplekser kan lægge grund til en succesfuld investering. Modsat har manglende forarbejde, ringe kontekstforståelse og arrogance overfor lokale ønsker vist, at kunne afmontere og blokere for ellers profitable projekter. Grønland er dermed en åben investeringsøkonomi, der forventer at udefrakommende stikker fingeren i jorden og lærer konteksten at kende. Dette viser sig med tydelighed, i de eksempler hvor udefrakommende investorer uden store armbevægelser, i tætte partnerskaber med lokale virksomheder, opbygger store profitable projekter. Nøgleordene for investering i Grønland er dermed lokale partnerskaber, forståelse af konteksten og god forberedelse. Ligeledes er det vigtigt, ikke at falde i fælden og tro at Grønland er en forlængelse af Danmark. Selvom flere strukturer er de samme som i Danmark, er der her i Grønland en lang række forhold og strukturer der er vidt forskellige fra Danmark, og som det tager tid og hjælp at forstå.
Af Rasmus Jakobsen og Claus Christoffersen, konsulentvirksomheden INUVA i Nuuk
Fra kun 1.595,one-way
Med Air Greenland’s Fly ’n Sleep tager vi dig til eventyrlige Grønland med en overnatning i Kangerlussuaq fra kun 1.595,- DKK one-way.
Prisen inkluderer 20 kg baggage, mad og drikkelse på flyet. Du skal dog selv tilkøbe overnatningen i Kangerlussuaq.
Bestil din Fly ’n Sleep billet allerede nu på www.airgreenland.dk og start dit eventyr til Grønland. Book i god tid, så du er sikker på at få plads.
Flyv direkte fra Billund og København
Fly ‘n sleep