Port of Esbjerg Magazine - nr. 1 - 2016 by Port of Esbjerg

NO. 1

2016

OLIEPRISENS FALD Douglas Westwood spår, at de danske Nordsøaktiviteter fortsætter

COP21 Global klimaaftale giver rygstød til vindindustrien Bryllup på havnen To gamle kendinge går sammen om at udvikle og fremstille presenninger til hele verden Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

12 4

Indhold 3 Leder: Vi har alle et ansvar for at passe på Esbjergs kvalificerede arbejdskraft, så vi kan gribe de muligheder og tackle de udfordringer, som globale begivenheder giver 4

Douglas Westwood: Det danske olieeventyr er ikke forbi

”Pas på olie- og gastalenterne”

COP21: Game changer eller varm luft for energisektoren?

God vind i presenningerne

Bagværk fører til vokseværk

Semco Maritime kigger mod land og nye markeder

Semco Maritime udfører usædvanlig løfteopgave på Esbjerg Havn

Esbjerg Havn bruger drone til landmåling i Østhavnen

Fra en anden vinkel

Hvis din organisation ønsker at modtage mere end ét eksemplar af Port of Esbjerg Magazine, når det udkommer, så send en mail med det ønskede antal eksemplarer og virksomhedens postadresse til adm@portesbjerg.dk Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S Fotos: MEDVIND/Bent Sørensen, Red Star m.fl. Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1100 2

Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

Leder

Vi har alle et ansvar for at passe på Esbjergs kvalificerede arbejdskraft, så vi kan gribe de muligheder og tackle de udfordringer, som globale begivenheder giver ESBJERG HAVN ER EN VIRKSOMHED, som påvirkes af internationale begivenheder. Det mærker vi tydeligt for tiden. Jeg tænker helt konkret på den lave oliepris og den globale klimaaftale, der blev vedtaget på COP21 i Paris lige før jul. Begge er begivenheder, som påvirker globale markeder og industrier og dermed også langt de fleste virksomheder på Esbjerg Havn. I dette nummer af Port of Esbjerg Magazine ser vi blandt andet nærmere på, hvad udviklingen betyder for nogle af virksomhederne på havnen. Den lave oliepris har fået Semco Maritimes rig repair-division til at se sig om efter nye typer af opgaver og ind mod land efter projekter, der kan opveje den lave aktivitet inden for rig repair. Imens giver den grønne omstilling travlhed hos to af havnens ældste virksomheder Vase A/S og Hans Aa A/S, der er gået sammen og har travlt med at udvikle og levere presenninger til mølleproducenter i hele verden. De to virksomheder, der startede med at fremstille og reparere sejl for fiskeindustrien, er levende beviser på, at ændrede markedsforhold kan føre helt nye forretningsmuligheder med sig. Den globale klimaaftale er godt nyt for de mange virksomheder på Esbjerg Havn, der leverer materiel og ydelser til vindindustrien. Lige nu er virksomheder på havnen i fuld gang med at forberede flere store offshore installationsprojekter, som starter i løbet af 2016. Men det er ikke kun havvindmøller, som fylder på havnen. Hver måned udskibes mange landvindmøller til hele verden fra Esbjerg Havn, og tendensen er stigende. Der er tale om en udvikling, der forstærkes af den globale klimaaftale, lyder det fra flere eksperter inde bladet. En vigtig forudsætning for, at virksomhederne kan følge med udviklingen, er, at de har nok kvalificeret arbejdskraft, ligesom man skal være parat til at tage imod den nyeste viden og til at anvende den nyeste teknologi. Inde i bladet kan I læse en artikel om, hvilke muligheder droneteknologi har givet Esbjerg Havn, når vi skal lave 3D-opmålinger af vore arealer. Tidligere tog det mange dage at udføre areal- og højdeniveaumålinger af havnearealerne. I dag kan ny teknologi løse opgaven både meget bedre og meget hurtigere. Når det gælder kvalificeret arbejdskraft, har vi alle et ansvar for, at Esbjerg fortsat bliver betragtet som en attraktiv by at arbejde og bo i. Der har på det seneste været mange overskrifter om fyringer i Esbjerg. Men vi skal huske på, at der stadig er tusindvis af arbejdspladser i byen, og at der løbende skabes nye job. Og, som det britiske konsulenthus Douglas Westwood understreger inde i bladet, vil olie- og gassektoren igen mangle kvalificeret arbejdskraft, når opsvinget kommer. Lige nu ser vi, at vindindustrien absorberer nogle af de dygtige folk fra olie- og gasindustrien. Det er positivt, så længe de kvalificerede medarbejdere bliver i Esbjerg. Men som Semco Martime fortæller inde i bladet, flytter talenterne også til udlandet. Den udvikling er ikke god for Esbjerg. Derfor skal vi i en tid som denne drage nytte af, at begge industrier har base på Esbjerg Havn. Når den ene industri vakler, vil der i et vist omfang være arbejde og opgaver at finde i den anden. Og det er den historie, vi skal holde fast i og skubbe frem, hvis vi vil holde på de dygtige mennesker, som vi har her i byen.

»Når det gælder kvalificeret arbejds kraft, har vi alle et ansvar for, at Esbjerg fortsat bliver betragtet som en attraktiv by at arbejde og bo i«

God læselyst! Ole Ingrisch Direktør, Esbjerg Havn

Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

”... det er meget usandsynligt, at olieproduktionen i den danske del af Nordsøen bliver sat helt i bero” Matt Adams, researcher, Douglas Westwood

Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

Internationalt perspektiv

Douglas Westwood: Det danske olieeventyr er ikke forbi Det britiske konsulenthus Douglas Westwood, der er specialiseret i at analysere olie- og gasindustriens markedsudvikling, mener, at operatørerne i den danske del af Nordsøen har forudsætningerne for at komme igennem krisen. Men det kræver, at de får tøjlet omkostningerne, strømlinet operationerne og holder blikket fast rettet mod den lange bane. DEN LAVE OLIEPRIS sætter lige nu olie- og gasoperatører, underleverandører til industrien og statskasser under pres i hele verden. Og der bliver spekuleret i, om den lave oliepris bliver enden på det danske olieeventyr. Også på Esbjerg Havn, der har været basehavn for Danmarks olie- og gasindustri, siden den første olie blev hentet op af den danske del af Nordsøen i 1972, mærkes den lave oliepris tydeligt. Det skyldes ikke mindst, at olien i den danske undergrund bliver indvundet fra et tæt kalklag. Det kræver en omkostningstung teknik, den såkaldte Enhanced Oil Recovery, hvor olien og gassen fra kalken i undergrunden frigøres ved at tilsætte eksempelvis sæbe, vand med et bestemt saltindhold eller bakterier, så olien lettere kan flyde mod brøndene, hvorfra den pumpes op. Alligevel er tiden ikke inde til at afskrive aktiviteterne i den danske del af Nordsøen, hvor Mærsk Oil er operatør på 15 felter, mens DONG E&P opererer på tre felter, og Hess Denmark står for et enkelt felt. Sådan lyder analysen fra olieeksperterne i det britiske konsulenthus Douglas Westwood.

Geografisk og forretningsmæssig spredning hjælper operatørerne i Nordsøen Researcher Matt Adams, der følger de danske Nordsøaktiviteter for Douglas Westwood, forklarer, at DONG E&P og Mærsk Oil har nogle store fordele i forhold til mange andre spillere på markedet. Der er nemlig tale om store koncerner med aktiviteter i mange lande og uden for olie- og gassektoren.

De danske operatører har en række fordele i forhold til deres konkurrenter, ifølge researcher i Douglas Westwood, Matt Adams.

”Virksomheder som Mærsk og DONG har en enorm fordel i, at de har aktiviteter i mange sektorer. I andre markeder har operatørerne ikke nødvendigvis spredt deres aktiviteter i lige så høj grad, og derfor er de nødt til at basere deres beslutninger om at investere i olie- og gasprojekter på baggrund af udsigterne i olieindustrien alene,” siger Matt Adams og fortsætter: ”Vores analyse viser, at de operatører, der er rykket ind i andre sektorer, vil være bedst rustet til at overleve de lave oliepriser – uanset om det er inden for downstream, offshore-vind, energiproduktion, søtransport eller noget helt andet.” En anden fordel ved den geografiske og forretningsmæssige spredning er, at operatørerne kan fordele overskud og tab over mange lokationer og aktiviteter. Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

Internationalt perspektiv

På den baggrund vurderer Matt Adams, at operatørerne i den danske del af Nordsøen kan fortsætte produktionen på både den korte og den mellemlange bane. Dog understreger han, at der næppe kommer andre stigninger i olieproduktionen end dem, der allerede er planlagt. ”Vores prognoser viser, at olieproduktionen når et stabilt leje i løbet af de næste par år, efterhånden som den svindende mængde af olie fra de modne felter opvejes af produktionen fra Tyra-feltet og senere Hejrefeltet. Men det er meget usandsynligt, at olieproduk tionen i den danske del af Nordsøen bliver sat helt i bero.”

Prisinflationen skaber problemer Hovedparten af de problemer, som olie- og gasoperatører i hele verden står over for i dag, skyldes ifølge Matt Adams den prisinflation, der har præget industrien de sidste 15-20 år. Da produktiviteten i olie- og gasindustrien er på noget nær sit laveste, understreger Matt Adams, at operatørerne er nødt til at effektivisere på den ene eller anden måde. ”Med mindre olieprisen stiger, kommer lønsom heden formentlig kun igen gennem nedskæringer i lønningerne og medarbejdere, standardiseringer af projekter, eller hvis skatterne bliver sænket betragteligt.” Matt Adams fremhæver særligt vigtigheden af at strømline operationerne. ”Det er uhyre vigtigt at genforhandle kontrakter lige nu. Samtidig er det vigtigt at simplificere og standardisere. Vi har set adskillige eksempler på projekter, hvor økonomien hænger sammen igen, fordi man har gentænkt og simplificeret designet.” Det er Rosebank-feltet ud for Shetlandsøerne, som

Chevron opererer, et godt eksempel på ifølge Matt Adams. Feltet blev fundet i 2004 og var godt på vej til at blive sat i produktion, da bremsen blev slået i af partneren OMV, som mente, at omkostningerne kunne og skulle længere ned.

Vigtigt med et langsigtet perspektiv Samtidig maner Matt Adams til, at operatørerne ikke kun har lønsomheden på den korte bane for øje. ”Nedskalering kan være nyttig på kort sigt, men det er ikke nødvendigvis den bedste strategi i det lange løb – særligt i en moden sektor som den danske Nordsø, hvor konstante investeringer er en forudsætning for at imødegå den naturlige nedslidning.” Han påpeger, at operatører med store pengereserver lige nu befinder sig i en fordelagtig position til at opkøbe andre virksomheder eller øge deres markedsandele ved at udvide egne operationer, mens dem med færre penge i banken er tvunget til at nedskalere.

Tør ikke spå om, hvornår industrien kan ånde lettet op Douglas Westwood forventer, at olieprisen forbliver lav i den første del af 2016, men at en reduktion i overproduktionen af råolie vil medføre en prisstigning hen mod slutningen af året. Dog vil de ikke spå om, hvornår prisen på en tønde olie når op over 60 dollars, som er det punkt, hvor Nordsø-operatørerne – ifølge Douglas Westwood – kan begynde at ånde lettet op. Med en oliepris på cirka 35 dollars tønden lige nu, er der således lange udsigter til en oliepris som den i sommeren 2008, hvor prisen for en tønde olie ramte 147 dollars.

Douglas Westwood forventer, at olieprisen stiger hen mod slutningen af 2016.

Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

”Pas på olie- og gastalenterne” Trods den lave oliepris opfordrer Douglas Westwood olie- og gasvirksomhederne til fortsat at investere i talenterne. De anerkendte britiske olieanalytikere vurderer, at manglen på kvalificeret arbejdskraft i Nordsøen fortsætter, når opsvinget kommer. FOR BARE TO ÅR SIDEN råbte olie- og gasvirksomhed erne i Nordsøen på mere kvalificeret arbejdskraft. I dag ser billedet helt anderledes ud. De lave oliepriser går ikke i spænd med de høje lønninger i offshore-sektoren og mange virksomheder i sektoren har set sig nødsaget til at opsige medarbejdere. Men hvis virksomhederne skærer for meget ned på medarbejderne nu, kan det skabe store problemer på den lange bane, lyder advarslen fra Matt Adams, der er researcher i Douglas Westwood: ”Manglen på arbejdskraft vil højst sandsynligt fortsætte under det næste opsving, fordi meget af den kvalificerede arbejdskraft, der bliver opsagt som konsekvens af den lave oliepris, flytter over til andre sektorer såsom offshore-vind.” Det er en udvikling, som DONGs vindforretning eksempelvis nyder godt af, siger Matt Adams. ”Kvalificerede medarbejdere fra olieindustrien flytter

over til DONGs forretning inden for offshore-vind til en løn, der er lavere end, hvad man så før 2014. Det sænker omkostningerne ved havvind.” Men den udvikling kan komme til at bide olie- og gas industrien i halen på sigt for samtidig med, at dygtige medarbejdere flytter over til fx offshorevind-sektoren, betyder den relativt høje gennemsnitsalder i olie- og gasindustrien, at mange af de nuværende folk går på pension om 10-15 år. Det vil medføre et stort kompe tencegab. Og da Douglas Westwood forventer, at olie- og gasproduktionen i den danske del af Nordsøen fortsætter på både den korte og mellemlange bane, opfordrer Matt Adams olie- og gasvirksomhederne til at tænke langsigtet og passe på talenterne, selvom det ikke nødvendigvis går i tråd med de besparelser, der lige nu er nødvendige ude i virksomhederne.

Der vil formentlig komme til at mangle arbejdskraft i Nordsøen igen, når opsvinget kommer. Det fortæller researcher i Douglas Westwood, Matt Adams.

Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

Global klimaaftale

COP21: Game changer eller varm luft for energisektoren? Hvad kommer COP21-aftalen konkret til at betyde for de danske energivirksomheder – og ikke mindst virksomhederne på Esbjerg Havn? EN GLOBAL MILEPÆL, banebrydende sejr for klimaet og starten på den grønne æra. Det har ikke skortet på store ord om den klimaaftale, som verdens lande underskrev på COP21-topmødet i Paris i december 2015. Men hvilke konsekvenser vil aftalen have for den hjemlige energisektor? Og hvad betyder den lave oliepris for udviklingen?

Vind i sejlene til vindkraft Hos den europæiske brancheorganisation for vind mølleindustrien EWEA var den nyudnævnte CEO, Giles Dickson, ikke sen til at spå, at aftalen vil åbne nye markeder for de europæiske eksportører. 8

Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

”Europas førerposition inden for vind og den brede tilslutning til vedvarende energi i udviklingslandene er en gylden mulighed for at ekspandere vores blomstrende eksportindustri. Den europæiske vindindustri sidder i dag på 40 procent af vindmarkedet uden for Europa. Tilslutningen til vind kan skabe nye jobs og vækst i Europa,” sagde han kort efter, at aftalen var offentliggjort og understregede samtidig: ”Men for at udnytte mulighederne er den europæiske vindindustri nødt til at bevare sin konkurrencefordel – og det kræver et stærkt hjemmemarked for vind.” Også hos repræsentanterne for den danske energibranche er aftalen blevet mødt med begejstring: ”Den globale klimaaftale betyder, at de næste årtier

Den globale klimaaftale er godt nyt for vindindu strien. Her lastes der vind møllevinger ombord på skibet HHL Rio De Janeiro fra kajen på Esbjerg Havn.

kommer til at stå i den vedvarende energis og energieffektivitetens tegn, og det kan få guldrandet betydning for Danmark og dansk eksport,” sagde direktør Lars Aagaard, Dansk Energi. Samme positive toner lød fra Dansk Industri, der spår en fordobling af den danske eksport af klima- og energiteknologi i perioden fra 2015 til 2030. Aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, slår fast, at aftalen er en klar sejr for de grønne energiformer – og vindenergi står først til at høste gevinsterne: ”Vindindustrien står med en af løsningerne til at indfri de målsætninger, der er sat ved COP21. Derfor kan vi forvente at se, at der vil blive satset endnu mere på vindkraft rundt om i verden. Det vil give udbygningen af vindkraft vind i sejlene, og det kan også give mere aktivitet for de danske vindvirksomheder,” siger han og tilføjer: ”Spørgsmålet er dog, hvor stor en forandring vi reelt kommer til at se i vores Europa, hvor vi allerede er langt fremme med vind.”

– men konkurrencen bliver skærpet Jacob Pedersen peger på, at havvindindustriens epicenter, som hidtil har ligget omkring Nordsøen med de danske producenter og serviceleverandører lige i smørhullet, kan flytte sig længere sydpå de kommende år. ”Den danske industri nyder allerede i dag godt af det høje aktivitetsniveau, der er på havvind i Danmark,

Tyskland og Storbritannien. Fremover vil vi se, at nye lande kommer med på landkortet for denne her teknologi. Og vi skal ikke regne med, at virksomhederne i Esbjerg får det fulde udbytte, hvis italienerne begynder at stille havvindmøller op,” siger han og tilføjer: ”Derfor er mit bud, at det bliver nogle andre regioner, der skal stå for den fremadrettede vækst. I Nordeuropa er vi allerede kommet langt i dag.”

”Vindindustrien står med en af løsningerne til at indfri de målsætninger, der er sat ved COP21” Jacob Pedersen, aktieanalysechef, Sydbank

I den grønne tænketank Concito er direktør Christian Ibsen først og fremmest begejstret for aftalen, som er ”mere ambitiøs, end man turde håbe.” ”Aftalen skaber enorme muligheder for danske virksomheder inden for vedvarende energi og ny energiteknologi, men den skaber også konkurrenter. Danske virksomheder kan se frem til en markant skærpet konkurrence de kommende år. Derfor er det nu, at danske virksomheder skal drage nytte af, at vi er foran på nogle punkter og satse i den grønne retning, inden der komPort of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

Global klimaaftale

mer nogen og overhaler dem. For de andre vil komme og vil overhale os, hvis vi ikke holder fast i en ambitiøs grøn omstilling her i Danmark,” understreger han.

Konkrete investeringsplaner = konkrete eksportmuligheder Christian Ibsen hæfter sig især ved aftalemodellen, som er en såkaldt bottom-up med en indbygget ambitionsmekanisme, der sikrer, at der over tid kan skrues op for ambitionerne. Det betyder, at de enkelte lande selv beslutter, hvordan de vil arbejde for en grøn omstilling og selv sætter nationale mål for arbejdet. 187 lande har meldt deres klimaplaner – såkaldte Intended Nationally Determined Contributions eller INDC’er – ind til FN og dernæst forpligtet sig til at evaluere og opdatere initiativerne hvert femte år for at sikre progression. ”De INDC’er, som landene har meldt ind, er helt konkrete investeringsplaner, som danske virksomheder kan se ind i. Det er en guldgrube af viden for eksportvirksomhederne, og det er nu, de danske virksomheder skal gribe mulighederne,” siger Christian Ibsen og opfordrer i samme åndedrag til, at Danmark fra politisk side holder farten i den grønne omstilling. ”Det handler om at forsvare de styrkepositioner ind en for blandt andet vind, fjernvarme og energieffektivisering, som vi besidder i dag,” siger han og fortsætter: ”Man bruger meget tid på Christiansborg på at diskutere et 2020-mål for Danmarks klimaindsats, men man skal huske på, at i investeringsøjemed er 2020 lige om lidt. Hvis vi skal sikre Danmarks konkurrenceevne, skal vi satse på et ambitiøst 2030-mål. Det vil give en sikkerhed for danske virksomheder og investorer om, at der er en ambition og en retning i den danske klimaindsats, og dermed også sikre, at der investeres i eksisterende og nye teknologier.” Men lige så vigtigt bliver det at styrke den danske position på nye områder, ikke mindst på elektrificering,

som ifølge Christian Ibsen er en global forudsætning for at nå målet om en temperaturstigning på maks. to grader. ”Danmark har en unik mulighed for at blive førende inden for elektrificering via vind. Det er vi alt for dårlige til i dag, fordi vores regulering og afgifter blokerer. Det haster med at få vores vindmøllestrøm ind i transporten i form af elbiler og ind i varmesystemet via varmepumper,” siger han og fortsætter: ”Alle har brug for at elektrificere, og inden for få år vil Kina og andre store industrilande efterspørge viden om, hvordan vi integrerer strøm i vores andre sektorer. De systemløsninger vil være interessante og de næste potentielt store eksportsucceser. Vi har ikke tid til at vente. Det er nu, vi skal i gang. Samtidig er det afgørende, at vi for alvor får banket hul igennem til det europæiske energisystem. Både klimamæssigt og økonomisk er det helt afgørende, at vi får mulighed for at sende vores vindmøllestrøm ned igennem Europa.”

”Det haster med at få vores vindmøllestrøm ind i transporten i form af elbiler og ind i varmesystemet via varmepumper” Christian Ibsen, direktør, Concito

Skilsmisse med den fossile æra? Ifølge aftaleteksten skal udledningen af drivhusgasser fra fossil energi udfases omkring 2050. Men om det er udtryk for, at aftalen betyder dødsstødet til fossil energi, er langtfra givet. ”Politisk er aftalen i Paris et klart signal om, at verJacob Pedersen, aktieanalysechef, Sydbank (tv). Christian Ibsen, direktør, Concito (th).

Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

den nu for alvor går i en grøn retning, og at vi nærmer os en slutdato for brugen af fossil energi. Derfor kan man lidt forenklet sige, at man i Paris underskrev skilsmissepapirerne med den fossile æra. Men alt afhænger af, om vi lykkedes med løsningerne,” siger Christian Ibsen. Aftalen kan dog også åbne for fortsat brug af fossil energi, hvis det lykkes at modne de teknologier, der fjerner CO2-udledningen fra olie, gas og kul, lige som man kender det fra scrubber-teknologi i skibsfarten. Der er allerede løsninger på markedet i dag, men de er langt fra oppe i skala, forklarer Concito-direktøren. Samtidig betyder udsigten til et stigende energiforbrug rundt om i verden – ikke mindst i Asien, hvor en voksende middelklasse i Kina og Indien vil øge efterspørgslen – at Jacob Pedersen langt fra er parat til at underskrive dødsattesten for fossil energi. ”Isoleret set er COP21 ikke en game changer for olie- og gassektoren. Godt nok er olieprisen faldet som en sten i samme periode, men det er ikke COP21, der er med til at ødelægge mulighederne for olie- og gasindustrien. Morgendagens energibehov er så stort, at olie og gas ikke bare vil blive udfaset,” vurderer han. ”Men det er klart, at støttekronerne i stigende grad vil vandre andre steder hen, og det kan påvirke den fossile industri negativt. I og med, at olie og gas ikke giver løsninger på COP21-målene, men gør det modsatte, så kan man forestille sig, at olie og gas ikke bliver tilgodeset, og at en del af den støtte, industrien får i dag, kan blive sendt andre steder hen – blandt andet mod vindkraft.”

Sydbank: Stadig olie- og gas-indvinding i Nordsøen i 2040 Den faldende oliepris er et tveægget sværd for den grønne omstilling. På den ene side betyder den rekordlave markedspris, at det er billigere end nogensinde at forbruge olie, hvilket mindsker tilskyndelsen til at investere i vedvarende energiformer. På den anden side skaber prisfaldet usikkerhed i markedet for olie og gas, hvilket allerede nu har betydet, at olieindvinding og efterforskningsprojekter for milliarder er blevet udskudt eller helt afblæst. Og samtidig kan de faldende indtægter fra indvindingen betyde mindre økonomisk råderum for de olieeksporterende lande. Ifølge Jacob Petersen er det endnu uklart, om det er de langsigtede eller de kortsigtede konsekvenser, der bliver dominerende. Men han er overbevist om, at hverken klimaaftale eller olieprisfald kan ændre på, at vi også vil have indvinding i Nordsøen i 2040. ”Med det energibehov, der er, så skal der ske noget voldsomt dramatisk i verden, for at det kan ændre sig. Så jeg er slet ikke parat til at lægge olie- og gasindustrien i graven. Men det er klart, at industrien lige nu

COP21-aftalen i korte træk l C OP21-aftalen er bygget op som en bottom-up-aftale. Det betyder, at landene bag aftalen har tilsluttet sig en række overordnede mål, men at de selv kan bestemme og tilrettelægge deres indsats for at nå dem. l D e overordnede mål er, at den globale temperaturstigning skal holdes under 2 grader sammenlignet med førindustriel tid – og gerne under 1,5 grader – samt at udledningen af drivhusgasser skal toppe hurtigst muligt. l 1 95 lande tilsluttede sig aftalen, der træder i kraft i år 2020. 187 lande har allerede meldt deres konkrete bidrag til grøn omstilling, de såkaldte Intended Nationally Determined Contributions, ind til FN og samtidig forpligtet sig til at evaluere og opdatere planerne hvert femte år. l A ftaleteksten indeholder en byrdefordeling, hvor velstillede lande bidrager relativt mere end udviklingslande, lige som udviklingslande får hjælp til at gennemføre en grøn omstilling, så den ikke sker på bekostning af en økonomisk bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom. l L andene bag aftalen har sammen forpligtet til inden 2020 at rejse i alt 100 mia. USD til klimainitiativer.

oplever en finanskrise gange 2-3-stykker på sin egen krop, fordi oliepriserne er så lave, som de er nu, og det koster på både aktiekurser, arbejdspladser og investeringer. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal leve med den situation, at der er for meget olie på markedet, men det har som sådan ikke noget med COP21 at gøre.”

Behersket reaktion fra aktiemarkedet I sidste ende afhænger de konkrete konsekvenser af aftalen af, hvordan den bliver implementeret rundt om i verden – og at den finansielle sektor er parat til at bakke den op med finansieringsmuligheder. Derfor har aktiemarkedernes reaktion på aftalerne foreløbig været afmålt, understreger Jacob Pedersen fra Sydbank. ”Det, vi har nu, er nogle målsætninger, og vi mangler stadig at se, hvordan de bliver realiseret. Derfor har investorreaktionen været behersket,” siger han og slutter: ”Det, som har overrasket mange, heriblandt investorerne, er, at man overhovedet kunne blive enige om en aftale. Men selvom landene er enige om konkrete mål nu, går der noget tid, før investorerne får bevis for, at målene også udmønter sig i reelle handlinger. Så alt afhænger af, hvordan aftalen bliver implementeret rundt om i verden.” Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

Virksomheder på havnen

God vind i presenningerne To af de ældste virksomheder på Esbjerg Havn, Hans Aa og Vase, er fusioneret. Det sker på et tidspunkt, hvor særligt vindindustrien sender mange ordrer til de to virksomheder. Sammenlægningen skal fremtidssikre virksomhederne, der har store ambitioner. I NÆSTEN 70 ÅR konkurrerede Esbjerg-virksomhederne Hans Aa A/S og Vase A/S mod hinanden. Først om at reparere og levere sejl til byens fiskere og siden 1980’erne om at levere presenninger til en række brancher, herunder vindindustrien. De seneste år har konkurrencen dog været aftagende, da de to virksomheder er rykket i hver deres retning. Hans Aa har haft fokus på produktionen af større serier, mens Vase har fokuseret på udviklingen af nye produkter. Men den 1. januar 2016 begyndte et nyt kapitel for de to virksomheder på Esbjerg Havn. ”Med fusionen har vi fremtidssikret begge virksomheder. Vase har fået styrket produktionen, mens Hans Aa har styrket sin produktudvikling. Sammen kan vi 12

Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

tilbyde vores kunder et større sortiment til den rigtige pris,” fortæller Jonas Madsen, der har været medejer af Vase A/S siden 2005. Han er direktør i det fusionerede selskab sammen med Hans Erik Aa, der ejer Hans Aa A/S sammen med Annette Aa Jensen og Henrik Lodberg. De to virksomheder har kontorer 230 meter fra hinanden på Nordhavnen i Esbjerg. Derudover har Hans Aa fabrikker i Kina og Polen, hvor der produceres presenninger til virksomheder i hele verden. Der er 85 medarbejdere på fabrikken i den polske by Pila og 30 medarbejdere på fabrikken i den østkinesiske havneby Ningbo. Tilsammen har de to virksomheder 18 medarbejdere i Esbjerg. De står primært for design og produktudvik-

De nye direktører i den fusionerede virksomhed. Jonas Madsen (tv) og Hans Erik Aa (th).

ling. Der bliver også produceret mindre varepartier til kunder i byen, men ”er det større partier, så bliver de produceret i vores polske afdeling,” fortæller Jonas Madsen. Indtil videre fortsætter Hans Aa og Vase på deres nuværende adresser. Først efter 2017 er der planer om en fysisk fusion.

Vindindustrien sætter fart på forretningen De godt 130 medarbejdere i det nye fælles selskab har nok at lave. ”Vi har virkelig travlt. Det er klart, at vi kan mærke, den lave oliepris presser oliekunderne, men det bliver opvejet af den fremgang, der er i vindmølleindustrien,” fortæller Jonas Madsen. Han håber, at aftalen på COP21 vil sætte endnu mere skub i industrien. ”Jeg er helt overbevist om, at den globale klimaaftale vil være god for hele vindmølleindustrien. Præsident Obama har trukket aftalen i en retning, der giver positive vibrationer i hele branchen. Vi fulgte forhandlingerne tæt og tager meget positivt imod aftalen.” Presenningerne, som Hans Aa og Vase fremstiller til vindindustrien, bliver hovedsagligt brugt til at beskytte vindmøllerne under transport og installation, men de producerer også presenninger, der fastmonteres på møllerne inden installationen. Det drejer sig eksempelvis om presenninger, der opsamler olierester fra generatoren. ”Vi har en god dialog med vindmølleindustriens udviklingsfolk og kigger hele tiden på, hvordan vi kan hjælpe dem med at mindske deres omkostninger,” siger Jonas Madsen. Han ser ingen udfordringer i, at møllerne hele tiden vokser sig større. Tværtimod, så ”gavner det jo forretningen.” Han mærker tydeligt hele vind- og offshore-industriens enorme pres på at få omkostningerne ned. Derfor blev der for nylig investeret i vaskeanlæg, som mølleproducenter og andre kunder kan bruge til at vaske og genbruge presenningerne frem for hele tiden at købe nye. ”Vi har igennem årerne forsøgt hele tiden at være omstillingsparate og tilpasse os udviklingen i markedet. Og et af de spørgsmål, vi stiller hver eneste gang, vi laver nye investeringer, er, ’hvor længe bliver det ved?’ For vores erfaring siger os, at intet varer evigt.” Det bekræfter et kig i virksomhedernes gamle ordrebøger. Hans Aa og Vase, der er grundlagt i henholdsvis 1949 og 1909, var begge stærkt afhængige af fiskeriet på Esbjerg Havn, så da den industri flyttede fra Esbjerg Havn, forsvandt hele deres forretningsgrundlag mere eller mindre.

med fiskeri at gøre. Det har der ikke været de sidste 20 år. Vi har bare fulgt den nødvendige vej,” fortæller Jonas Madsen. ”Vi var aldrig nået ud i vindverdenen, hvis ikke den havde haft sit udspring i Danmark. Alle ved, at vindmølleindustrien har udspring her, og hvis du kan få lov til at levere til de store danske vindmølleproducenter, så har du en blåstempling ude i verden.” Vase og Hans Aas vindkunder kommer fra blandt andet Holland, Sydkorea, Spanien, Tyskland og Danmark. Desuden kigger Vase og Hans Aa meget seriøst på det amerikanske marked.

”Vi har igennem årerne forsøgt hele tiden at være omstillingsparate og tilpasse os udviklingen i markedet” Jonas Madsen, direktør, Vase

Fremtiden byder på mere end vind Det er dog langt fra vind det hele. Der kommer også opgaver ind fra mange andre sektorer. Presenningerne bruges eksempelvis af landbruget til at beskytte maskiner, i offshore-industrien og af virksomheder som Viking Life Saving Equipment, der producerer redningsudstyr og masseevakueringssystemer. De udfører også syopgaver for en række kunder og fremstiller varer som tasker, madrasser og hynder. ”Med fusionen på plads føler vi os godt rustet til fremtiden,” siger Jonas Madsen og fortsætter: ”Forretningen udvikler sig fint i tråd med vores forventninger. Der er ingen tvivl om, at vi er gået meget stærkt frem de seneste ti år. Det skabte et behov for at finde ud af, hvordan vi skulle strukturere os fremadrettet og få et generationsskifte på plads i ordentlig tid. Derfor var det en god ide, at vi fusionerede.”

Virksomhederne Hans Aa og Vase har begge en lang historie på Esbjerg Havn. Oprindeligt fremstillede og reparerede de sejl for fiskerne. I dag leverer de presenninger til bl.a. vindmølleindustrien.

Fra sejl til presenninger ”Tilbage i 70’erne og 80’erne, hvor fiskeriet døde, var begge virksomheder nødt til at søge andre veje. Og presenninger skal – ligesom sejl – syes. Det var selvfølgelig af nød, at virksomhederne omskolede sig. Det er hele Esbjerg et eksempel på. Der er jo intet liv i byen, der har Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

Virksomheder på havnen

Bagværk fører til vokseværk Danskernes efterspørgsel på sunde og økologiske brød har fået den 117-årige Valsemøllen A/S på Esbjerg Havn til at udvide varesortimentet. Det kræver mere plads, og derfor udvider Valsemøllen med en 5.000 kvadratmeter stor pakkeog lagerhal, der åbner sidst i april. I foråret 2016 bliver endnu en nybygning på Esbjerg Havn taget i brug. Valsemøllen A/S åbner nemlig sin nye store lagerhal, der blandt andet skal sikre virksomhed ens vækst på det engelske marked Valsemøllen, der har ligget på Esbjerg Havn siden 1899, er i løbet af de seneste 10 år gået fra at være en mølle, der primært leverede mel i bulk, til at være en udbyder af mere end hundrede forskellige slags mel sorter og kerner. Udviklingen er sket i takt med brødrevolutionen i 1990’erne, hvor nye kvalitetsbagerier begyndte at sætte fuldkornsbrød og speltboller på Danmarkskortet. ”Transformationen fra bulk, der distribueres ved hjælp af tankbiler, til varer i poser på helt ned til et kilo betyder, at vi har behov for mere plads. Når mel køres ud i en tankbil, kræver det ikke meget plads, men sække på paller fylder meget mere,” forklarer Niels BrinchNielsen, der er administrerende direktør i Valsemøllen. ”Vi startede transformationen, fordi marginalerne på bulkvarerne var meget små. Derfor var differentieringsstrategien et bevidst valg.” Den nye pakkeog lagerhal på to etager er en del af strategien for Valsemøllen, der ud over hovedsædet på Esbjerg Havn råder over en stor mølle i Køge og en mindre specialmølle i Svendborg med i alt 110 ansatte. Valsemøllen er en del af den svenske, familieejede møllekoncern Adbon Mills, der ejer en række fødevareselskaber i USA, Canada og Sverige.

Nye produkter og nye kunder Valsemøllens nye, bredere produktportefølje betyder, at der er kommet mange nye kunder til i form af danske detailkæder, storkøkkener, pizzeriaer og kantiner. ”Der sker meget inden for bageri og produktudvikling i disse år. Det bliver mere rustikt og økologisk. Vi samar14

Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

bejder hele tiden med kunderne om produktudvikling, så vi kan ramme trenden og give dem nye ingredienser. Det kan være kerner eller gamle sorter eller særlige ønsker til produkternes oprindelse,” fortæller Niels Brinch-Nielsen, der har fire produktudviklere ansat til at udvikle nye brødopskrifter. Dog udgør bagerierne stadig møllens største kundegruppe. ”At sælge mel er at sælge brød. I Danmark har vi en fantastisk brødkultur og mange dygtige bagere. Vores brødkultur er mere udviklet og længere fremme end i de fleste af de lande, der omgiver os. De fleste af os kender det jo fra vores ferier i udlandet, hvor brødet typisk bare er kedeligere end herhjemme.”

Går som varmt brød i England Valsemøllen satser også mere og mere på eksport. ”I løbet af det seneste år har vi fået god gang i eksporten til England. Vi eksporter også til Sverige, Finland og Tyskland. Og vi vil gerne eksportere mere i fremtiden,” fortæller Niels Brinch-Nielsen. ”Vi håber, at Danmark kan være et forgangsland. Vi har en stærk brødkultur og ligger forrest i feltet. Vi kan se, at nogle af vores danske kunder flytter til udlandet, og vi håber, at det breder sig til endnu flere lande.” Han løfter også sløret for ambitionen om at oprette et prøvebageri og et kontor i England. De faste afgange mellem Esbjerg Havn og England er en klar fordel i den sammenhæng, fortæller Niels Brinch-Nielsen: ”Det giver nærhed til markedet og lavere omkost ninger.”

Der var rejsegilde for Valsemøllens nye pakkeog lagerhal den 11. februar 2016.

”I løbet af det seneste år har vi fået god gang i eksporten til England. Vi eksporter også til Sverige, Finland og Tyskland. Og vi vil gerne eksportere mere i fremtiden” Niels Brinch-Nielsen, direktør, Valsemøllen

Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

Markedet for rig repair

Semco Maritime kigger mod land og nye markeder Der er lige nu rift om opgaverne inden for rig repair. Den lave oliepris betyder færre og mindre opgaver. Det har fået Semco Maritimes division for rig repair til at kigge efter nye typer opgaver, hvor de kan bringe deres kompetencer inden for el, svejsning og projektledelse i spil. DET ER HÅRDE TIDER for underleverandørerne i olie- og gasindustrien. ”Da olieprisen var høj, var der arbejde nok til alle, og konkurrencen om de enkelte rig repair job var lille. Nu konkurrerer alle i markedet om de få job derude. Det presser prisen ned – vi ser konkurrenter, der går 30-40 procent ned i pris bare for at få noget arbejde,” fortæller chefen for Semco Maritimes rig-division, Lars Skov. 16

Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

Han lægger ikke skjul på, at markedet for rig repair er tungt lige nu. Antallet af opgaver på markedet er halveret sammenlignet med sidste år. Værst står det til i den britiske og norske del af Nordsøen, hvor Semco Maritime tydeligt mærker, at mange rigge ligger i dvale. Derfor er Lars Skov og hans medarbejdere begyndt at kigge efter opgaver på landjorden og uden for Nordsøen, som ellers er Semco Maritimes kernemarked.

Semco Maritime har for nylig udført rig repair på Noble Regina Allen (tv) i Esbjerg Havn.

Omkostninger, omkostninger, omkostninger Semco Maritime udviklede shipyard-in-a-box-koncept et, allerede før olieprisen dykkede. Dengang var efterspørgslen på konceptet forholdsvis lille, da rig-ejerne gerne betalte for at få reparationer og vedligeholdelsesopgaver udført på Semco Maritimes værfter i Esbjerg, Invergordon i Skotland og på Hanøytangen i Norge. Men i dag forsøger mange rig-ejere at presse omkostningerne ned ved at beholde riggen på lokationen, fortæller Lars Skov.

”Med shipyard-in-a-box kan vi flytte vores værft derhen, hvor arbejdet er ” Lars Skov, Senior Vice President, Semco Maritime

På jagt efter opgaver på land og vand ”Vi kigger på resten af verden og på nye områder, hvor vi kan bruge vores kompetencer. Det kan være vindmølleprojekter eller renovering af installationer på land som fx raffinaderier og store kranjob. Kort sagt job med masser af el og stål,” fortæller Lars Skov. Samtidig byder de også ind på opgaver inden for projektstyring og har senest vundet en opgave i Egypten. ”Vi kan se, at en del af vores kunder skærer ned på deres projektorganisationer, så når der kommer et projekt, har de ofte ikke nok mandskab til at selv at klare det. Dér kan vi så assistere med vores kompetencer inden for projektstyring.” Lars Skov understreger, at Nordsøen fortsat er Semco Maritimes primære, geografiske fokus. Men virksomhed en forsøger at vinde opgaver andre steder med et nyt shipyard-in-a-box-koncept. Det er dybest set et mobilt skibsværft, der giver fleksibilitet til at udføre opgaver overalt i verden - både offshore og onshore. ”Med shipyard-in-a-box kan vi flytte vores værft derhen, hvor arbejdet er. Det kan være en kajkant i Las Palmas eller i Trondheim eller på en rig i Det Indiske Ocean, Nordsøen eller Atlanterhavet. Vi kan arbejde hvor som helst og når som helst.”

Det store fokus på omkostningsreduktion kan også mærkes ved, at rig-ejerne forsøger at udsætte de obligatoriske klassificeringer, der ifølge myndighederne skal udføres hvert femte år. Og de får kun udført de allervigtigste vedligeholdelser, når riggene er i havn til vedligeholdelse. Det står i kontrast til tiden, før olieprisen faldt, hvor mønsteret var, at rig-ejerne forsøgte at få lavet så meget service som muligt, mens riggene lå i havn. ”På en måde er vi tilbage i 1990’erne, hvor de fleste klassificeringer blev udført offshore. Vi er med andre ord gået ’back to basics’,” siger Lars Skov. Udviklingen betyder kort sagt færre opgaver til Semco Maritime. Lige nu er håbet derfor, at olieprisen finder et stabilt leje. ”Usikkerheden om olieprisen er det største problem. Med en stabil pris ved olieselskaberne, hvor meget de kan udvide og udvikle deres områder, og dermed hvor meget de skal omsætte for, før de kan investere. Det vil betyde, at riggene kommer i arbejde igen og så begynder vi også at komme i arbejde,” siger Lars Skov. Han håber, at aktiviteten på rig-markedet vil begynde at stige i sidste halvdel af 2017.

Mens vi venter Frem mod opsvinget ligger der en vigtig opgave i at holde på dygtige medarbejdere, påpeger Lars Skov. En udfordring, som mange i olie- og gasindustrien formentlig vil nikke genkendende til. ”Vindindustrien tager mange folk i Nordsøen lige nu – især i England, hvor der er store udbygninger af havvind. Der er mange, der flytter over til vindsektoren, og hvis den fortsætter med at boome, kommer de ikke tilbage til os. Og så får hele olie- og gasindustrien en udfordring,” siger Lars Skov. Han håber dog på, at udviklingen kommer til at foregå i et tempo, der gør, at Semco Maritime kan nå at sikre de nødvendige kompetencer, efterhånden som markedet stabiliserer sig. Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

Markedet for rig repair

Semco udfører usædvanlig løfteopgave på Esbjerg Havn Semco Maritime har netop færdiggjort en opgave på riggen Noble Regina Allen, der går lidt ud over det sædvanlige. Riggen skulle have udskiftet de chokabsorberende klodser, der er med til at stabilisere det 90 meter høje boretårn eller derrick inklusiv cantilever. En konstruktion, der måler 19 x 19 meter i bunden og vejer 3.953 tons. En vægt, der svarer til 3.953 Mini Cooper-biler med en halv tank benzin. For at fjerne de gamle chokabsorberende klodser og fastmontere nye skulle hele tårnet hæves på én gang. Den opgave løste Semco Maritime på knap to uger ved hjælp af 12 specialbyggede dunkrafte og 20 forskellige medarbejdere. Det hele foregik i Esbjerg Havn, hvor Semco Maritime har hovedsæde. ”Det har været den største og en af de mest atypiske opgaver, vi nogensinde har haft,” fortæller chefen for Semco Maritimes rig-division, Lars Skov.

Lars Skov er chef for Semco Maritimes rig-repair division.

Aktuelt

Esbjerg Havn bruger drone til landmåling i Østhavnen Der skal fyldes cirka 700.000 kubikmeter sand i Østhavnen, før den sidste halvdel af det 100 hektar store havneareal kan gøres endeligt klar til brug. Det er første gang, at Esbjerg Havn benytter en drone til landmåling. HVOR MANGE KUBIKMETER sand mangler i Østhavnen, før det 100 hektar store areal, der udspringer af havnens masterplan fra 2004, kan belægges og tages endeligt i brug? Det spørgsmål ønskede Esbjerg Havn at få afklaring på i slutningen af 2015. Lidt over halvdelen af arealet er allerede fyldt op og bliver i dag brugt af vindmølleindustrien, men det var uklart, hvor meget sand der præcist manglede på de sidste 46 hektarer, og dermed hvornår den kunne forventes at stå klar. For at få et hurtigt og nøjagtigt svar 18

Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

tilkaldte Esbjerg Havn en landinspektør med en drone, som kunne tage billeder af højdeforskellene på arealet, der fylder lige så meget som 100 fodboldbaner. ”Hvis man skulle måle arealet uden drone, ville det tage rigtig lang tid. Selve flyvningen med dronen tog halvanden time, og så har der været noget databehandling efterfølgende,” fortæller Rasmus Ager, der er ingeniør på Esbjerg Havn. På baggrund af dronebilled erne har han beregnet, at Østhavnens bagland er cirka 700.000 kubikmeter sand fra at have en højde på kote 5

DVR90. Højden betyder, at arealet er hævet 5 meter over dagligt vande, og skal ifølge Rasmus Ager bidrage til at fremtidssikre havnen mod klimaforandringer. Sandet bliver hentet i sejlrenden ind til Esbjerg Havn, der løbende oprenses af Kystdirektoratet, for at sikre en dybde på cirka 10 meter. Esbjerg Havn køber sandet af Kystdirektoratet og modtager mellem 600.000 og 1.000.000 kubikmeter sand om året på den måde. Mængden afhænger af vejret. Jo mere det stormer, des mere sander sejlrenden til, og des mere sand skal der fjernes, for at skibene kan sejle sikkert ind og ud af havnen. Sandet fra sejlrenden bliver transporteret til Østhavnen med skib, hvorefter det bliver pumpet i rør direkte ind på arealet.

”Det er der intet nyt i. Esbjerg Havn er gennem årene blevet udvidet ved at bygge ud i havet,” forklarer Rasmus Ager. Han fortsætter: ”Om et år burde vi have sand nok til at gøre Østhavnens bagland helt færdigt. Bagefter skal der belægning på arealet afhængigt af, hvilke kunder der skal bruge arealerne.” Østhavnens arealer bliver lige nu primært brugt til samling, test og udskibning af havvindmøller, men er bygget med fleksibilitet for øje. Det betyder, at havnens kunder inden for eksempelvis olie og gas og RoRotransport også kan få glæde af de store arealer, hvis behovet opstår.

Der skal pumpes 700.000 kubikmeter sand i Østhavnen, før den står helt klar. Dronen (tv) tog 3Dfotografier (th), der gjorde det muligt at beregne, hvor meget sand, der mangler, før Østhavnen står færdig.

Port of Esbjerg Magazine No. 1 · 2016

Afsender: Esbjerg Havn 路 Hulvejen 1 路 6700 Esbjerg

FRA EN ANDEN VINKEL RoRo-skibet SC ASTREA ankommer i Esbjerg Havn fra den norske havn Tananger. To dage senere drog det videre til Immingham i England.