Port of Esbjerg Magazine - nr. 2 - 2016 by Port of Esbjerg

NO. 2

2016

FREMTIDENS ENERGIPOLITIK? Eksperter efterlyser mere sammenhæng og stabilitet

Stor efterspørgsel på maskinmestre Esbjerg får flere maskinmesterstuderende Flere fisk på havnen Ny storproducent samler aktiviteterne på Esbjerg Havn

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

10 8

Indhold 3 Leder: Vi skal fremtidssikre dansk eksport af energiteknologi 4

Ny energipolitik skal sikre grøn omstilling og økonomisk vækst

Ekspert: Olie/gas og vind skal spille meget bedre sammen

Ny storaktør samler seafoodproduktion på Esbjerg Havn

Rift om pladserne på maskinmesterskolen i Esbjerg

Bioteknologien kan blomstre på Esbjerg Havn

Kort nyt: Nye ansigter i Danske Havne

Kort nyt: Fuldt hus til årsmøde på Esbjerg Havn

Kort nyt: En sikker havnevej med plads til alle

Esbjerg Havn udvider Østhavnen med 250.000 m2 og to nye RoRo-ramper

Fra en anden vinkel

Hvis din organisation ønsker at modtage mere end ét eksemplar af Port of Esbjerg Magazine, når det udkommer, så send en mail med det ønskede antal eksemplarer og virksomhedens postadresse til adm@portesbjerg.dk. Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S Fotos: MEDVIND/Bent Sørensen, Christer Holte, Red Star m.fl. Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1100 2

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

Leder

Vi skal fremtidssikre dansk eksport af energiteknologi DEN ENERGIPOLITISKE DEBAT kører på højtryk for tiden, og som del af Danmarks energimetropol og knudepunktet for dansk offshoreindustri følger vi naturligvis debatten tæt her på Esbjerg Havn. I dette nummer giver en række eksperter og centrale aktører deres perspektiv på dansk energipolitik. Dansk Energis Stine Leth Rasmussen og KPMG’s olieekspert Morten Mønster opfordrer begge til, at politikerne holder op med at fokusere så meget på de enkelte dele i energisystemet. I stedet er der behov for nogle rammer, der får energisystemet til at hænge ordentligt sammen. Samtidig understreger Claus Madsen, administrerende direktør i ABB og formand for DI Energi, at stabile og ens rammevilkår i EU er en forudsætning for, at Danmark kan bevare sin førerposition inden for grøn energiteknologi. Det er jeg enig i. Det må være ambitionen at sikre bedst mulige vilkår for hele energiindustrien, der bidrager markant til dansk økonomi. Værdien af Danmarks samlede eksport af energiteknologi taler for sig selv. I 2015 var den på 71,4 mia. kr. svarende til 11,1 procent af den samlede danske vareeksport, hvoraf grøn energiteknologi udgjorde 40,9 mia. kr. Og aftalen om et indre marked for havvind i Nordsøen, som den danske energi-, forsynings- og klimaminister og ministre fra 10 andre lande underskrev mandag den 6. juni, vil alt andet lige give et ekstra rygstød til vores eksport. Samtidig bekræfter en ny, fælles erklæring fra DONG, MHI Vestas, E.ON og Vattenfall, at der er udsigt til langt billigere havvind, der kan konkurrere på pris med andre energiformer. Det svarer til Esbjerg Havns forventninger, og i kombination med Nordsøaftalen ruller en konkurrencedygtig pris en rød løber ud for en fjerde havvindpark ved Horns Rev. Den samfunds- og energiøkonomiske case for at igangsætte Horns Rev 4 inden 2020 er meget solid. Offshoreområdet er også en vigtig del af Det Blå Danmark, og nu skal et nyt vækstteam nedsat af erhvervs- og vækstministeren i løbet af de næste ti måneder kortlægge udfordringerne og barriererne for vækst i Det Blå Danmark. Jeg er blevet udpeget som medlem af teamet, og på baggrund af kortlægningen skal vi udarbejde konkrete anbefalinger til fremtidsrettede vækstvilkår. Det er et meget relevant initiativ, og jeg ser frem til arbejdet – og de politiske beslutninger, som forhåbentlig omsætter anbefalingerne til praksis. En vigtig forudsætning for vækst i Det Blå Danmark og alle andre steder er kvalificeret arbejdskraft. Set i det lys er det en god nyhed, at Fredericia Maskinmesterskoles Esbjerg-afdeling netop har fået grønt lys af regeringen til at optage endnu flere studerende. For der er rift om landets maskinmestre ude i virksomhederne. Heldigvis er der også rift om studiepladserne i Esbjerg. Det fortæller rektor Torben Dahl og formanden for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen, mere om inde i bladet. Til sidst et par ord om infrastruktur, som er kernen i Esbjerg Havns virke. For at sikre optimale rammer for vores kunders operationer har Esbjerg Havn aktuelt gang i to store infrastrukturprojekter. I marts besluttede vi at fremrykke en investering i Østhavnen på 85 mio. kr., og nu udvider vi Østhavnen med yderligere 250.000 m2 og to nye RoRo-ramper. Samtidig opgraderer vi vejen langs havnen, så den bliver mere sikker at færdes på for bilister, fodgængere, cyklister etc.

”Det må være ambitionen at sikre bedst mulige vilkår for hele energi industrien, der bidrager markant til dansk økonomi”

God sommer og god læselyst! Ole Ingrisch Direktør, Esbjerg Havn

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

Tema: Fremtidens energipolitik

Ny energipolitik skal sikre grøn omstilling og økonomisk vækst Fremtidens energipolitik skal sikre den grønne omstilling af Danmark og bidrage til den økonomiske vækst gennem øget eksport af dansk energiteknologi. Port of Esbjerg Magazine har talt med Dansk Energi og DI Energi om, hvad der skal til for at lykkes med den energipolitiske dobbeltmålsætning. ”VI STÅR VED EN SKILLEVEJ i global, europæisk og dermed også dansk klima- og energipolitik. En række af de forudsætninger, der har ligget til grund for Danmarks grønne omstilling indtil nu, har ændret sig. Vi har fået en global klimaaftale, vi ser styrkede europæiske og regionale samarbejder om energi, og de globale energimarkeder er i hastig forandring.” Sådan sagde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt i marts, da han præsenterede regeringens Energikommission, som i 2017 skal komme med en række anbefalinger til, hvordan den grønne omstilling i Danmark kan kombineres med økonomisk vækst i perioden 2020-2030. I den forbindelse har Port of Esbjerg Magazine talt med Stine Leth Rasmussen, afdelingschef i Dansk Energi, erhvervs- og interesseorganisationen for energiselskaber i Danmark, om, hvordan Danmark kan lykkes med den grønne omstilling. Samtidig har vi talt med Claus Madsen, administrerende direktør for ABB i Danmark og formand for DI Energi, om, hvordan den grønne omstilling kan bidrage til øget eksport og økonomisk vækst. To spørgsmål, der aktualiseres af regeringens udmelding i maj om at afskaffe PSOafgiften.

Et markant anderledes energisystem ”Nøglen til at lykkes med den grønne omstilling ligger i, at fremtidige rammevilkår tager afsæt i, at energi systemet ser markant anderledes ud i 2020, end det gjorde i 2012 (da den nuværende energiaftale blevet 4

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

vedtaget, red.), og at de fremmer elektrificeringen af energisystemet”, siger Stine Leth Rasmussen. ”Vi er nødt til at skifte fokus og i langt højere grad tænke energipolitikken ind i en samlet kontekst. Vi kommer fra en situation, hvor vi har skullet lave ændringer i et fossilt baseret energisystem og haft forskellige målsætninger, der har hevet i systemet fra forskellige hjørner,” siger hun og fortsætter:

”Vi er nødt til at skifte fokus og i langt højere grad tænke energipolitikken ind i en samlet kontekst” Stine Leth Rasmussen, afdelingschef, Dansk Energi

”Men i 2020 vil omkring 80 procent af det danske elog varmeforbrug kunne dækkes af vedvarende energi. Med andre ord er vedvarende energi ikke længere en lille, marginal spiller, der står over for nogle dominer ende kulkraftværker. Tværtimod er vedvarende energi blevet den store spiller, og det ændrer på nogle forskellige dynamikker i markedet.” Derfor understreger Stine Leth Rasmussen, at et energisystem baseret på vedvarende energi kræver en anderledes tilgang – også til eksempelvis energieffektivisering:

Vedvarende energi kommer til at stå for 40 procent af verdens energiforbrug i 2030 ifølge International Renewable Energy Agency. Det er godt nyt for danske virksomheder, der fremstiller grøn energiteknologi. På billedet bliver der lastet vindmølletårne fra kajen på Esbjerg Havn.

Port of Esbjerg Magazine No. 2 Â· 2016

Tema: Fremtidens energipolitik

Claus Madsen, adm. direktør i ABB Danmark og formand for DI Energi. Stine Leth Rasmussen, afdelingschef i Dansk Energi.

”Da forsyningssystemet var domineret af fossil energi, var enhver energibesparelse lig med, at man sparede på noget fossil energi. Dengang var det pr. definition godt at spare på energien, men når man er nået hen i et mere grønt system, er der brug for en meget mere nuanceret tilgang til, hvilke energibesparelser der giver mening.” Hele udviklingen betyder, at der er brug for at skabe en ny type målsætninger og virkemidler, hvis den grønne omstilling skal blive til virkelighed. Det giver for eksempel ikke længere mening bare at sætte mål for, hvor stor en andel af strømmen der skal komme fra vind, uden at tage hånd om anvendelsen af den grønne strøm, og hvordan systemet skal spille sammen, forklarer Stine Leth Rasmussen.

Bedre vilkår for el Samtidig er hun meget optaget af at få slutprisen på el ned, da Dansk Energi mener, at de høje elafgifter inklusive PSO’en udgør en barriere for elektrificeringen, der i sidste ende skal binde hele energisystemet sammen. Blandt andet ved at flytte mere grøn energi ind i transportsektoren og gøre det lettere for industrien at erstatte fossile brændsler med vedvarende energi. ”Alle er enige om, at det er godt med el i flest mulige sektorer, men så længe vi har høje afgifter, er det et dyrt valg. Det stammer fra gamle dage, hvor produktionen var dækket af kul, men i dag er den meget, meget grøn, så derfor er det skævt, at man har så høje afgifter. Det spænder ben for den grønne omstilling,” siger Stine Leth Rasmussen og slutter: ”Succesen for dansk energipolitik skal måles på, hvor gode vi er til at få systemet til at hænge sammen. Det skal ikke måles på antallet af vindmøller, vi får sat op, eller hvor meget energiforbruget kan presses ned. 6

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

Den virkelige test bliver at få et grønt energisystem, som ikke er for dyrt, og som stadig har en forsyningssikkerhed i top.”

Stort vækstpotentiale i den grønne omstilling Imens har Claus Madsen, administrerende direktør for ABB i Danmark og formand for DI Energi, der repræsenterer 390 virksomheder fra energibranchen, fokus på, hvilke rammevilkår der skal til, for at den grønne omstilling kan omsættes til udenlandske ordrer hos danske energivirksomheder. Claus Madsen ser masser af potentiale. Og udmeld ingen fra International Renewable Energy Agency til Bloomberg TV i maj om, at vedvarende energi kommer til at stå for 40 procent af verdens energiforsyning i 2030 – en fordobling i forhold til i dag – vidner da også om et marked i vækst. ”Vind og ikke mindst offshorevind er en klar eksportmulighed i EU, USA, Kina, Brasilien og flere andre lande. Her har vi en førertrøje, som gør, at vi har alle muligheder for at få succes på de markeder. Og med de store spillere som DONG og Vattenfall samt en stærk underleverandørbase kan vi gå ud i verden sammen og drive markeder,” siger han og fortsætter: ”Der er også muligheder for at øge eksporten af fjernvarme, hvor Danmark har en global førerposition. Desuden er der muligheder inden for biomassekraft værker, solenergi og energieffektivitet, hvor vi også er langt fremme i Danmark.”

Stabile og ens rammer Ikke overraskende ser Claus Madsen stabile rammevilkår som den største forudsætning for at bevare Dan-

marks førerposition inden for grøn energiteknologi. ”Industrien er frygtelig afhængig af, at den politik, der kommer ud, holder. Baseret på den investerer vi jo i fabrikker, opbygger kapacitet, uddanner medarbejdere og investerer i forskning og uddannelse. Hvis de ting ændrer sig, bliver man mere nervøs, næste gang der skal træffes beslutninger – det værste, der kan ske, er, at industrien ikke tør investere,” siger Claus Madsen med henvisning til de nationale rammevilkår. Samtidig er en større international ensretning af kravene til teknologien en anden vigtig forudsætning for, at det danske eksporteventyr for alvor kan komme i gang. ”Det er vigtigt, at EU-politikerne arbejder på at gøre rammevilkårene mere ens, så de forskellige lande ikke har forskellige krav til eksempelvis havvind – ellers får industrien ikke mulighed for at standardisere og genbruge løsninger. At finde et fornuftigt leje med nogle fornuftige krav, der simplificerer og standardiserer, kan være politikernes store bidrag,” siger Claus Madsen og understreger, at standardisering på tværs af landene også er en vigtig forudsætning for at reducere omkostningerne ved grøn teknologi.

Industrien skal også tage ansvar Rammevilkår kan dog ikke alene sikre den danske førerposition, understreger Claus Madsen. Danske virksomheder er også nødt til hele tiden at optimere deres produktion, efterhånden som konkurrencen tager til. ”Der er ingen tvivl om, at jo større et marked bliver, og jo flere penge der er i det, jo flere bliver interesserede i at kigge på det. Jeg vil gætte på, at vi får øget konkurrence, men så må vi udvikle teknologier, der er bedre, og være mere smarte i vores egne supply chains. Hvis man eksempelvis skal bygge en havvindmøllepark, kan det være, at man skal arbejde sammen med underleverandører i andre lande for at lave en bæredygtig

løsning. Sådan er det i alle brancher – havvind er ingen undtagelse,” siger han. Ligeledes mener Claus Madsen, at virksomheder bør arbejde for at gøre sig fri af eksempelvis subsidier, og han fremhæver DONG som et godt eksempel på dette: ”Med børsnoteringen bliver DONG endnu skarpere på havvind. Det gør mig fortrøstningsfuld, at vi har en meget kommerciel virksomhed, som vil fastholde den

”Vi skal blive ved med at turde at være dem, der er længst fremme. Vi skal turde eksekvere de projekter, vi har meldt ud” Claus Madsen, adm. direktør for ABB Danmark og formand for DI Energi

grønne førertrøje. Og det er kun ret og rimeligt, at alle industrier, der får subsidier, har en eller anden udløbsdato. Man er jo nødt til at reducere og til sidst eliminere subsidier, og der når man jo kun hen, hvis man som industri har en ambition om at reducere omkostningerne. Det er rigtigt vigtigt for industrien selv at gøre.”

Mod til at holde kursen Dog vender Claus Madsen tilbage til politikerne og opfordrer til, at de holder fast i den kurs, der er lagt. ”Vi skal blive ved med at turde at være dem, der er længst fremme. Vi skal turde eksekvere de projekter, vi har meldt ud. Og vi skal blive ved med at investere i forskning og udvikling og demonstrationsanlæg. Danmark er stadig et udstillingsvindue, og der kommer masser af delegationer til Danmark. Det er, fordi vi har en masse spændende at vise frem, og det skal vi blive ved med.” I 2015 blev der udskibet 450 MW offshorevind kapacitet fra Esbjerg Havn. På billedet bliver et vindmølletårn transporteret på havnen.

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

Tema: Fremtidens energipolitik

Ekspert: Olie/gas og vind skal spille meget bedre sammen Tvivl om Tyra-feltets fremtid og PSO-forhandlingerne har pustet nyt liv i debatten om fremtidens danske energipolitik. Olieekspert og partner i rådgivningshuset KPMG Morten Mønster ser debatten som en god anledning til at skabe nogle rammevilkår, der tilgodeser både den sorte og den grønne energi frem mod 2040. ”Tyra-feltet er kernen, eller Rådhuspladsen, i den danske del af Nordsøen. Hvis ikke vi kommer videre med Tyra, begynder du at lægge dansk olie- og gasproduktion ned. Og lægger du den først ned, kommer den ikke op igen.” Så tydelig er diagnosen fra Morten Mønster, chef for KPMG’s rådgivningsdivision i Danmark, der har fulgt den danske olie- og gasindustri gennem mange år og arbejdet med offshoreindustrien i 20 år både i Norge og USA. Han ser dog ingen grund til, at det danske olieeventyr behøver at slutte nu. I stedet mener han, at 8

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

myndighederne bør skabe nogle rammevilkår, der får den vedvarende energi til at spille bedst muligt sammen med olie og gas frem mod 2040.

Jagten på den gyldne middelvej ”Der er intet til hinder for, at vindenergi og udvinding af olie og gas trives i en skøn forening. Det er et spørgsmål om samarbejde,” siger Morten Mønster og fortsætter: ”Det unikke ved Danmark er, at vi er lykkedes med ’både-og.’ Vi har formået både at få gode indtægter

fra olien og været i stand til at sparke vindmølle industrien i gang. Den ’både-og’-model skal vi fastholde. Derfor skal myndighederne skabe nogle rammebetingelser, der viser, at de går ind for ’både-og’ ved at kigge på hele energiindustrien.” Set med de briller er det ifølge Morten Mønster nyttigt, at fremtidens energipolitik inklusive PSO-afgiften og rammevilkårene for olieoperatørerne i Nordsøen diskuteres på samme tid. ”Lige nu kommer de forskellige behov og ønsker frem i lyset. Behovet for at få den sidste olie og gas op af Nordsøen. Ønsket om billigere el, der samtidig er så grøn som muligt inden for de økonomiske rammebetingelser. Behovet for at være selvforsynende,” siger han og tilføjer: ”Og så må man jo fra energipolitisk side prøve at finde den gyldne middelvej. Det er vi jo heldigvis gode til i Danmark.” Morten Mønster understreger, at det i den sammenhæng er vigtigt at huske, at både havvind og olie/gas er offshoreinvesteringer. Dermed er der nogle fælles erfaringer og en fælles infrastruktur, som kan udnyttes – ikke mindst i forhold til elektrificeringen af Nordsøen. ”Tyra-anlægget kræver en masse el. I stedet for at

bygge et lille gaskraftværk ude på de enkelte installationer, kunne der bygges havvindmøller til at forsyne de pågældende installationer,” forklarer han.

Pas på underleverandørerne til offshore

Olieekspert og partner i KPMG Morten Mønster mener, at vindenergien og udvindingen af olie og gas kan trives i en ”skøn forening.”

Morten Mønster understreger desuden, at underleverandørerne til olie- og gasindustrien og offshoreindustrien ikke må overses i debatten om rammevilkårene: ”Vi er nødt til at passe på underleverandørerne, så vi også i fremtiden har dem til at passe på både olie- og gasindustrien og havvindmølleindustrien. Operatørerne skal passe på med at presse dem så meget ned i pris, at de går konkurs. Man skal passe på med bare at bytte penge i sektoren. Der må være et ’return on investment’ for alle parter i sektoren, hvis den skal være bæredygtig.”

Vigtigt at huske på oliens bidrag Til sidst opfordrer Morten Mønster politikerne til at huske på, hvad olie- og gasindustrien har betydet for Danmark. ”Danmark er det eneste EU-land, der eksporterer hydrocarboner, og det må myndighederne jo forholde sig til. Man har lidt negligeret industrien og glemt alt det gode, der er skabt i blandt andet Esbjerg og det danske samfund som følge af olieindustrien og offshoreaktiviteterne.” Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

Virksomheder på havnen

Ny storaktør samler seafoodproduktion på Esbjerg Havn Seafoodproducenterne Hjerting Laks og Polar Salmon fusionerede tidligere i år, og de er nu ved at samle hele produktionen af røget fisk på en topmoderne fabrik på Esbjerg Havn. Fusionen har rustet virksomheden til øget konkurrence på et presset marked, fortæller direktørerne for det nye selskab. POLAR SALMON HJERTING LAKS A/S. Sådan lyder navn et på en ny storaktør på det danske marked for røget fisk. Som navnet siger, er virksomheden en fusion mellem Polar Salmon A/S, der er en del af den dansk-grønlandske koncern Polar Seafood, og Hjerting Laks A/S. Fusionen mellem de to seafoodproducenter blev annonceret i januar i år, og nu er hele produktionen ved at blive samlet på Polar Salmons fabrik på Esbjerg Havn. Flytningen forventes at være færdig før sommerferien. ”Vi kunne se nogle voldsomme synergier i at forene de to virksomheder. Man kan sige, at hvis vi skulle vælge frit, hvem vi gerne ville fusionere med, så var Hjerting Laks klart dem, som vi ville foretrække,” siger Jan Weinrich fra Polar Seafood, der er meddirektør i det nye selskab, som får 150-200 ansatte alt efter sæson. Og Christoph Kjærgaard, der var direktør i Hjerting Laks og nu er medejer og meddirektør i den fusionerede virksomhed, er helt enig: ”Vi har fået en erfaren og finansielt stærk partner samt adgang til en ekspertise, vi ikke havde før.”

Rustet til et presset marked Markedet for seafood er presset, og konkurrencen er

hård, fremhæver direktørerne. Derfor vurderer de begge, at fusionen er med til at gøre virksomheden bedre rustet til at lande tilfredsstillende resultater i fremtiden. ”Lige nu gælder det om at optimere den bestående fabrik og tilpasse den til råvaresituationen. Vi skal lave nogle mere forædlede produkter, og vi skal blive bedre til at få den rigtige pris for vores varer,” siger Christoph Kjærgaard. ”Den største udfordring er de svingende råvarepriser. Ikke nødvendigvis de meget høje priser, men de meget svingende priser,” supplerer Jan Weinrich. Her er det en fordel at samle produktionen fra de to virksomheder: ”Nu får vi udnyttet kapaciteten bedre. Og dermed bliver vi en lille smule mere konkurrencedygtige.”

Bedre udnyttelse af kapaciteten For Polar Salmon var der således god grund til at vise interesse for en fusion, da de for cirka to år siden blev kontaktet af Hjerting Laks. ”Igennem de sidste mange år har vi fået bygget en topmoderne virksomhed. Men da vi blev kontaktet, havde vi en større kapacitet, end vi udnyttede. Derfor gav det rigtig god mening at få nogle flere Varebil fra Hjerting Laks fra cirka 1950. Pigen på billedet er datteren af stifteren af røgeriet, Leo Kjærgaard, som byggede de første røgeovne i 1938.

Leo Kjærgaards søn, Otto Kjærgaard, som er far til Christoph Kjærgaard. Billedet er fra 1966, hvor laksen på 29 kg var årets rekordfangst i Østersøen.

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

varer igennem virksomhedens faciliteter,” siger Jan Weinrich. Og her var Hjerting Laks det helt rigtige match: ”Hjerting Laks laver stort set det samme, som vi gør – med de samme håndværksmæssige traditioner. Så det gav rigtig god mening at fusionere,” forklarer han.

Plads til global ekspansion For Hjerting Laks var virksomhedens vokseværk hovedårsagen til, at man begyndte at flirte med fusionsplanerne. ”For cirka fem år siden begyndte vi at overveje, om vi på et tidspunkt skulle tænke på fusion, salg eller samarbejde i en eller anden form med en anden virksomhed,” siger Christoph Kjærgaard: ”Pladsen var ved at blive lidt for trang i Hjerting. Grunden var stort set fuldt udnyttet. Så på sigt kunne det blive et problem at ekspandere. Både i forhold til plads og udledning af spildevand og røg og lugt.” Dertil kommer, at fusionen var et led i en langsigtet plan for at kunne leve op til efterspørgslen fra kunderne: ”Kunderne bliver større, og de stiller større krav. Og dér gjorde vi os nogle overvejelser om, at det godt kunne være, at vi på sigt var for lille en virksomhed i forhold til at skulle ud på det globale marked.”

Betænkeligheder ved flytning Hjerting Laks har dybe rødder i Hjerting, som virksomheden nu flytter fra. I år er det 100 år siden, at Christoph

Kjærgaards oldefar åbnede en købmandsbutik i byen, hvorfra han senere begyndte at handle med laks. ”Det at flytte fra Hjerting har givet anledning til de største betænkeligheder. Det har helt klart været den største overvejelse,” siger Christoph Kjærgaard, der dog ikke er i tvivl om, at fordelene ved fusionen opvejer ubehaget ved at hive rødderne op. Lige fra begyndelsen har det været planen, at nabovirksomheden i Hjerting, MacArtney, der er underleverandør til olie- og gasindustrien, skulle overtage Hjerting Laks’ gamle bygninger i løbet af efteråret 2016 – og på den måde sikre, at byen ikke mister aktivitet, selvom Hjerting Laks rykker til Esbjerg.

Direktørerne Christoph Kjærgaard (tv.) og Jan Weinrich foran fabrikken på Esbjerg Havn, der nu skal huse den nye storaktør på markedet for røget fisk.

Naturligt at samle produktion på Esbjerg Havn Der var nemlig ingen tvivl om, at den nye storaktørs produktion skulle samles på Esbjerg Havn. ”Der var plads på Polar Salmons fabrik på Esbjerg Havn. Kvadratmeterne var der, så det var bare et spørgsmål om at omlægge nogle lokaler og flytte nogle maskiner,” forklarer Christoph Kjærgaard. ”Vi har efterhånden brugt mange ressourcer på at lave en topmoderne fødevarevirksomhed her på havnen. Så det ville være dumt at gøre det på andre måder,” supplerer Jan Weinrich og slutter med at fastslå fordelene ved fusionen: ”Hvis vi troede på, at vi kunne lykkes inden fusionen, så er der nu endnu bedre grund til at tro, at vi lykkes efter fusionen.” Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

Rift om maskinmestre

Rift om pladserne på maskinmesterskolen i Esbjerg Efterspørgslen på maskinmestre stiger støt over hele landet, og ledigheden blandt maskinmestrene er historisk lav. Heldigvis er der også rift om studiepladserne på maskinmesterskolerne – ikke mindst i Esbjerg, som har fået grønt lys af regeringen til at optage endnu flere studerende. DE MÅNEDLIGE LEDIGHEDSTAL for maskinmestre er netop tikket ind hos formanden for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen. Tallene viser, at ledighedsprocenten blandt landets 8.000 aktive maskinmestre er faldet igen, til trods for at landets maskinmesterskoler uddanner flere og flere maskinmestre. ”Der mangler 127 fuldtidsstillinger. Så alle maskinmestre er stort set i arbejde. Det er en ledighed på 1,8 procent, hvilket er historisk lavt,” fortæller Per Jørgensen og smiler. I 2004 var der 800 maskinmesterstuderende i hele Danmark. I dag er det tal næsten firedoblet, og der er 3.000 studerende fordelt på landets fem maskinmesterskoler. 12

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

110 af de maskinmesterstuderende læser på Fredericia Maskinmesterskoles Esbjerg-afdeling. Den åbnede i august 2014 og bragte den 3-årige professionsbacheloruddannelse tilbage til byen, efter at den daværende regering i 2004 besluttede sig for at lukke Esbjerg Maskinmesterskole sammen med maskinmesterskolerne i Aalborg og Odense på grund af for få studerende.

Flere studiepladser til Esbjerg 12 år senere ser billedet helt anderledes ud: Der er rift om pladserne i Esbjerg, fortæller Torben Dahl, som er rektor for Fredericia Maskinmesterskoles afdelinger i både Esbjerg og Fredericia. Derfor glæder han sig over,

Kasper Juul og Mia Emiliussen er begge i gang med tredje semester på Fredericia Maskinmesterskoles Esbjerg-afdeling.

at uddannelsesminister Ulla Tørnæs i april fjernede begrænsningen på, hvor mange studerende skolen må optage. ”Vi har nu mulighed for at optage ligeså mange studerende, som vi har kapacitet til i Esbjerg. Det er vi glade for. I august sidste år måtte vi afvise 50 procent af førsteprioritetsansøgerne svarende til 30 ansøgere,” siger Torben Dahl og fortsætter: ”I februar fik vi dobbelt så mange studerende ind på første teorisemester, som vi havde håbet på og budgetteret med. Vi havde kun regnet med én klasse, men måtte starte to klasser op til de 52 studerende.” Torben Dahl forventer, at antallet af studerende på skolen inden for halvandet år er fordoblet til mellem 200 og 250 studerende.

Efterspørgslen drives af teknologien Efterspørgslen på maskinmestre er drevet af den stig ende automatisering og øvrige teknologiske udvikling inden for mange forskellige industrier – og det faktum, at mange brancher har fået øjnene op for maskinmes trenes kompetencer. Selvom maskinmesteruddannelsen er en maritim uddannelse, er det kun omkring halvdelen af alle maskinmestre, der er ansat enten til søs eller på land i den maritime sektor. Resten er primært beskæftiget inden for service, rådgivning og industriproduktion, mens lidt over 10 procent arbejder inden for energi- og vandforsyning samt renovation. Det viser årlige tal fra Danmarks Statistik. ”Ingeniører er specialister, mens maskinmestre er generalister. De har både eltekniske, maskintekniske og ledelsesmæssige kompetencer. De kan lidt af det hele og udmærker sig ved at have viden om hele organisa tionen og ved at kunne bidrage med at optimere teknologien og automatisere processerne,” forklarer Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening. ”Jeg forventer, at efterspørgslen på maskinmestre kommer til at stige. Der er intet, der tyder på, at den teknologiske udvikling stopper. Vi kommer kun til at se mere automatisering.” For at imødekomme efterspørgslen har foreningen ad flere omgange kørt omfattende kampagner om uddannelsen rettet mod både folkeskoler, gymnasier, erhvervsskoler og folk, der allerede arbejder som håndværkere, elektrikere eller mekanikere. Og efterspørgslen på studiepladserne i blandt andet Esbjerg tyder på, at kampagnerne virker efter hensigten.

gerne sikre, at jeg også har et job om 10 år. Jeg havde ikke tænkt, at jeg skulle læse videre, men da selv de lidt mere tekniske jobs bliver outsourcet, ville jeg gerne sikre mig selv,” fortæller hun og tilføjer, at uddannelsens bredde og dermed muligheden for at arbejde inden for mange forskellige brancher også trak i hende. For 28-årige Kasper Juul, der er i gang med tredje semester sammen med Mia, var det nysgerrigheden og lysten til at læse videre efter at have arbejdet i et par år som elektriker, der fik ham til at søge ind. ”Jeg var lidt træt af at være elektriker og være ham, der bare trak kabler uden at have indblik i, hvad der skete,” fortæller han og fortsætter: ”Drømmescenariet er at komme til udlandet og arbejde inden for energisektoren. Enten med olie og gas, energioptimering eller alternativ energi i form af for eksempel vandkraft. Det burde der være gode muligheder for.” Både Mia og Kasper fortæller, at de jævnligt får at vide af både lærere og virksomheder, der besøger skol en, at de er i høj kurs. Imens er rektor Torben Dahl i gang med at planlægge det næste optag af studerende. ”Vi oplevede meget stor efterspørgsel sidste år og var lidt nervøse ved at afvise ansøgere, så vi håber, at der kommer ligeså mange eller flere i år. Vi regner med at kunne tage alle ansøgere ind, men man skal jo passe på, hvad man siger. Hvis 200 søger ind, har vi ikke kapacitet til det – også selvom ledigheden er meget lav.”

Rektor på Fredericia Maskinmesterskole Torben Dahl (øverst) og formanden for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen, ser begge en stigende efterspørgsel på maskinmestre i deres hverdag.

Høj jobsikkerhed og faglig bredde trækker For 31-årige Mia Emiliussen, der går på Esbjerg-afdelingens første årgang, var det især jobsikkerheden, der trak. Hun forlod for 1,5 år siden et job som produktions tekniker, flyttede fra Sønderborg til Esbjerg og gik tilbage på SU for at uddanne sig som maskinmester. Hun har et studiejob hos Esvagt på Esbjerg Havn. ”Jeg har en teknisk baggrund, men mange af de jobs bliver outsourcet til lande som Kina og Polen, så jeg ville Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

Ny vækstmulighed

Bioteknologien kan blomstre på Esbjerg Havn Fremtiden rimer på bioteknologi. Også for de danske havne, der må rette blikket mod nye forretningsområder, efterhånden som markedet for kul og olie svinder ind. Esbjerg Havn har med sine store arealer gode forudsætninger for at få del i det nye væksteventyr, vurderer ingeniørvirksomheden Niras. ”KULMARKEDET ER STORT SET VÆK, og oliemarkedet er presset. Det går rigtig godt med vind, men hvad kunne det næste være?” Sådan lyder det retoriske spørgsmål fra Henrik Kærgaard, hvis titel er Udviklingschef På Tværs i ingeniørvirksomheden Niras. Og svaret følger straks: bioteknologi. I fremtiden skal vi nemlig i Danmark og mange andre lande til at bruge biologisk materiale til at lave en lang række af de produkter, der i dag er baseret på kul og olie. Biomaterialerne kan blandt andet komme fra landbruget eller fra affald fra husholdninger og virksomheder, og de skal bruges til at producere energi samt biobrændstof, biogas, bioolie – og medicin, plastik, skønhedsprodukter og meget mere. ”De store investorer i verden er simpelthen gået ud af kulområdet, og samtidig har vi en situation med en lav oliepris. Så i øjeblikket trækker verdensøkonomien i retning af den grønne omstilling. Og det er det, der på længere sigt vil drive udviklingen i bioteknologi,” siger Henrik Kærgaard. Han vurderer, at markedet for bioteknologi for alvor vil rykke inden for de næste 10 år. Og hvis havnene er med fra starten, kan de få del i et nyt væksteventyr og skabe mange arbejdspladser.

Knudepunkter for bioteknologi Skal vi satse på bioteknologi i Danmark, kræver det, at vi bygger store industrielle anlæg, hvor man gennem komplicerede processer kan omdanne biologisk materiale til færdige produkter: de såkaldte bioraffinaderier. Og det skal vi, siger Henrik Kærgaard. 14

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

”Det er en god idé at lave bioraffinaderier i Danmark. Vi har allerede avancerede bioteknologiske virksomheder, vi har forskning på området, og vi har også verdens mest effektive landbrugssektor. Så vi er faktisk meget godt kørende,” vurderer han. Det er her, at en række danske havne kan komme til at spille en hovedrolle som bioteknologiske knudepunkter. ”Bioraffinaderier skal bruge råmaterialer fra land bruget, så det er godt at ligge i et landbrugsområde. Men man skal også tænke på, at der skal importeres relativt store mængder af råvarer og eksporteres relativt store mængder af produkter,” siger Henrik Kærgaard. Derfor giver det god mening at bygge bioraffinaderierne tæt på store havne, som har en god infrastruktur – både i Danmark og ude i verden.

Bioraffinaderier kræver god plads Dog er det en forudsætning, at der er god plads til bioraffinaderierne. Der vil på sigt blive tale om meget store anlæg, siger Henrik Kærgaard: ”Et færdigt anlæg kan fylde en til to kvadratkilomet er. Og der er ikke ret mange steder i Danmark, hvor man har så store arealer. Det har man ikke i København, og det har man ikke i Aarhus. Men det har man for eksempel i Esbjerg.”

Bioteknologi kan blive et nyt væksteventyr for havne som Esbjerg Havn, siger Henrik Kærgaard fra Niras.

Desuden nævner han, at Esbjerg har gode forudsætninger for at få del i markedet for bioteknologi, fordi det er en stor by, som i forvejen har et stærkt fokus på energisektoren, og som har videntunge virksomheder og nogle vidensinstitutioner, som kan bidrage med kvalificeret arbejdskraft til den nye industri.

Godstransport og udvikling af ny teknologi Helt konkret kan udviklingen i bioteknologi komme til at betyde, at der skal transporteres store mængder gods over kajen på havnene. Når de fossile energikilder bliver udfaset til fordel for bioenergi, kan et ton kul fx erstattes med 2,5 tons træpiller, og 1,1 tons bioolie kan erstatte et ton olie. Dermed er der udsigt til, at godsmængderne vil vokse på en havn som Esbjerg. Derudover kan havnene sammen med virksomhed erne få en rolle at spille i den teknologiudvikling, der kommer til at ske omkring de nye bioraffinaderier. Og med udviklingen følger også et eksportpotentiale på samme måde, som det har været tilfældet inden for vindindustrien. ”Vi skal bruge rigtigt meget biomasse i fremtiden, for der er mange brancher og sektorer, der gerne vil bruge biomassen. Derfor skal der ske en voldsom teknologi udvikling på området,” siger Henrik Kærgaard.

Bedre rammevilkår og bredere samarbejde Det store væksteventyr kommer dog ikke til at blomstre af sig selv. Ud over, at den nødvendige teknologi skal udvikles, kræver det også en ændring af rammevilkår ene, før markedet for bioteknologi for alvor vil vokse, vurderer Henrik Kærgaard. ”Udviklingen på kort sigt afhænger simpelthen af, hvordan rammerne er. Så det, der skal til nu, det er, at

politikerne arbejder med rammebetingelserne,” siger han. Han nævner, at et eksempel på bedre rammevilkår kunne være krav om, at der skal blandes en større andel biobrændstof i det brændstof, som bruges til transport. Det vil skubbe til udviklingen af teknologien. Men dertil kommer en anden, afgørende faktor.

”Det er en god idé at lave bioraffinaderier i Danmark. Vi har allerede avancerede bioteknologiske virksomheder, og vi har forskning på området” Henrik Kærgaard, Udviklingschef På Tværs, Niras

”Hvis man skal satse på det her, kræver det et samspil mellem nogle parter, som ikke er vant til at snakke sammen,” siger Henrik Kærgaard. Udvikling og udnyttelse af bioteknologien forudsætter, at energiselskaber, forsyningsselskaber, havne, kommuner og private virksomheder arbejder tæt sammen – for eksempel om håndtering af forskellige former for biologisk affald. Og det sker ikke fra den ene dag til den anden: ”Det er noget, som en lang række aktører skal være enige om at samarbejde om. Blandt andet fordi man skal samle al den biomasse sammen, som man kan. Derfor er det vigtigt at starte de her processer i rigtig god tid.”

Biogasanlæg som dette uden for Herning er kun første skridt mod udviklingen af såkaldte bioraffinaderier, hvor man kan producere alt fra biobrændstof til medicin og plastik af biologiske materialer.

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

Kort nyt

Nye ansigter i Danske Havne Brancheforeningen Danske Havne har i foråret fået ny bestyrelse og direktør. Havnedirektør Ole Ingrisch fra Esbjerg Havn blev i april valgt som bestyrelsesformand, mens Bjørn B. Christiansen i maj havde første dag i direktørstolen. I april var der generalforsamling for de 64 medlemshavne i brancheforeningen Danske Havne. Her valgte medlemmerne en ny bestyrelse, og havnedirektør Ole Ingrisch fra Esbjerg Havn blev valgt som bestyrelsesformand. Ole Ingrisch har i mange år været medlem af brancheforeningens udvalg af havnedirektører, og i den seneste periode har han desuden siddet i bestyrelsen. ”Jeg glæder mig til samarbejdet med den nye bestyr else. Det er for mig vigtigt, at vi fortsætter konsolideringen af Danske Havne som en selvstændig brancheforening, der lyttes til både lokalt og på Christiansborg. Branchen står over for nogle markedsmæssige og strukturmæssige udfordringer, som vi givetvis kommer til at drøfte meget mere både internt i bestyrelsen og eksternt i hele medlemskredsen over de næste år. Det ser jeg frem til at involvere mig yderligere i,” siger Ole Ingrisch. I samme måned ansatte bestyrelsen også Bjørn B.

Bjørn B. Christiansen (tv.) er ny direktør for Danske Havne, og Ole Ingrisch er ny bestyrelsesformand.

Christiansen som efterfølger for direktør Gitte Lillelund Bech, der tiltrådte et nyt job den 1. maj. Han kommer til Danske Havne fra en stilling som partner i Public Affairs Group. ”Havneområdet er et spændende område midt i spændingsfeltet mellem politik og forretning. Det er et vigtigt samfundsmæssigt infrastrukturområde, hvor såvel samfundshensyn som kommercielle hensyn skal tilgodeses. Det glæder jeg mig til at bidrage til,” siger Bjørn B. Christiansen.

Fuldt hus til årsmøde på Esbjerg Havn Til Esbjerg Havns årsmøde talte Steen Bocian, Dansk Erhverv, om situationen i verdensøkonomien, og Stine Leth Rasmussen, Dansk Energi, talte om havvindindustriens udvikling.

Esbjerg Havn fortsætter med at levere stabile økonomiske resultater i et år præget af stor usikkerhed i verdensøkonomien og vidt forskellige markedsvilkår for virksomhederne på havnen. Sådan blev 2015resultatet sammenfattet af Esbjerg Havns bestyrelsesformand på et velbesøgt årsmøde den 17. marts, hvor Steen Bocian fra Dansk Erhverv og Stine Leth Rasmussen fra Dansk Energi var gæstetalere. Resultatet for 2015, som bød på rekordmange skibsanløb, blev på 76,9 mio. kr., og omsætningen rundede 224 mio. kr. Det betegnede bestyrelsesformand Flem16

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

ming N. Enevoldsen som et tilfredsstillende resultat i sin tale til de 150 kunder og samarbejdspartnere, der var mødt op i Musikhuset i Esbjerg til havnens årsmøde den 17. marts. Desuden kom bestyrelsesformanden ind på Esbjerg Havns ansvar i sammenhæng med blandt andet udford ringerne i olie- og gasindustrien: ”Vi er naturligvis opmærksomme på, at det gennem hele værdikæden skærper behovet for at effektivisere og trække omkostninger ud af operationen. Det er vores opgave at understøtte den udvikling med hensyntagen til, hvordan vi bedst kan bidrage – og hvad der

er ansvarligt og praktisk muligt,” sagde Flemming N. Enevoldsen. Under årsmødet – som faldt sammen med udmeldingen om, at MHI Vestas fordobler sit lejemål på havnen – fortalte salgsdirektør Jesper Bank også om de nye investeringer og aktiviteter, der vil komme til at præge 2016. Derudover talte afdelingschef i Dansk Energi Stine Leth Rasmussen om havvindindustriens udvikling i Danmark og Nordsøens potentiale som hele Europas kraftcenter, der dog kun forløses, hvis energinettet geares til at kunne følge med. Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, konstaterede, at volatiliteten, der kendetegnede verdensøkonomien i 2015, ser ud til at fortsætte i 2016. Samtidig er

billedet af dansk handel relativt nedslående. Den vokser ikke. Steen Bocian reflekterede også over udviklingen i olieprisen og slog fast, at den både gavner og rammer. Dele af eksporten og økonomien får et rygstød. Omvendt bliver den grønne omstilling mange milliarder dyrere, hvis den lave pris viser sig at være en normaltilstand. Og statskassen rammes hårdt. Steen Bocian rundede af med at stille skarpt på Esbjerg. Den gode nyhed er, at ledigheden er relativt lav. Den dårlige nyhed er, at antallet af indbyggere og dermed den lokale arbejdskraft alt andet lige vil falde de kommende årtier. Så deltagerne gik hjem fra årsmødet med en fælles, langsigtet opgave: at tiltrække dygtige folk til Esbjerg.

En sikker havnevej med plads til alle Esbjerg Havn er i gang med at opgradere den tre kilometer lange strækning mellem Hulvejen og Molevej. Formålet er at gøre det lettere for biler, fodgængere, cyklister og specialtransporter at komme til og fra havn en. Vejen forventes at være færdig i sommeren 2017.

I forbindelse med projektet har Esbjerg Havn ansat ingeniørstuderende Louise Rævskær Nielsen som praktikant i 20 uger. Hun læser byggeri og anlæg på sjette semester ved Aalborg Universitet i Esbjerg.

Mindst mulige gener for brugerne

Siden årsskiftet er mængden af trafik på strækning en langs Esbjerg Havn steget. Det skyldes den nye rundkørsel ved Hjertingvej og H. E. Bluhmes Vej, der nu gør det muligt at køre ud på strækningen allerede ved Hjertingvej. Den udvikling gør Esbjerg Havn nu noget ved. Havn en har taget initiativ til at strømline den tre kilometer lange strækning, så den får det samme tværsnit fra Hulvejen til Molevej. Rasmus Ager, der er civilingeniør på Esbjerg Havn, er ansvarlig for projektet. ”Der bliver tre spor. Et i hver retning og et delespor i midten. Der er allerede tre spor på dele af strækningen, men nu bliver den ensartet,” fortæller han og fortsætter: ”Der bliver lagt megen vægt på, at de bløde trafikanter kan færdes sikkert på vejen, samtidig med at havnens øvrige brugere benytter den. Derfor etablerer vi fortov og cykelsti i begge sider på hele strækningen.” Rambøll har udarbejdet et skitseprojekt for Esbjerg Havn, som lige nu detaljeprojekteres af havnens tekniske afdeling. Projektet skal inden for de kommende uger sendes i udbud med planlagt opstart efter sommerferien.

10 cm bred afmærkning

Skel

Albertslundkantsten 15x30x60 cm

Opgraderingen kommer ifølge Rasmus Ager til at tage cirka et år at fuldføre, men den bliver delt op i fem etaper for at genere borgerne og havnens brugere mindst muligt: ”Vi tilstræber, at specialtransporterne og den almene trafik kan komme igennem til enhver tid. Vejen er hovedfærdselsåren på havnen, og den skal derfor være i drift, mens vi opgraderer den.”

Signalkryds, der taler sammen Som led i opgraderingen får strækningen desuden to nye lyskryds. Rundkørslen ved Bådebrogade og H. E. Bluhmes Vej bliver omdannet til et signalreguleret kryds. Der vil ligeledes blive etableret et signalreguleret kryds der, hvor Cort Adelers Gade møder Adgangsvejen. Alle signalregulerede kryds på strækningen vil, når projektet er færdigt, kunne kommunikere med hinand en for at få en optimal trafikafvikling på strækningen.

30 cm bred stiplet afmærkning

10 cm bred afmærkning

30 cm bred stiplet afmærkning

Fortovskantsten 12/15x30x100 cm

Den nye havnevej skal gøre det mere sikkert for cyklister, fodgængere, bilister og lastbiler at færdes langs havnen.

Skel

Albertslundkantsten 15x30x60 cm

Vejudlæg 16,40 10,00

Delt sti Var.

Fortov 1,50

Cykelsti 1,70

Kørespor 3,50

Midterrabat 3,00

Delt sti Kørespor 3,50

Cykelsti 1,70

Fortov 1,50

Var.

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

Aktuelt

Esbjerg Havn udvider Østhavnen med 250.000 m2 og to nye RoRo-ramper Stor travlhed og stigende efterspørgsel betyder, at arealerne på Esbjerg Havns nuværende Østhavn er næsten udsolgt. Derfor bliver der nu sat skub i næste etape af udvidelsen af havnens østlige del. I 2017 kan havnens kunder tage et nyt og fleksibelt areal på 250.000 m2 i brug. Esbjerg Havn besluttede i marts at fremrykke en stor investering i udvidelsen af den nye Østhavn, hvor der i dag udskibes havvindmøller til hele Nordsøen. Investeringen ligger på 85 mio. kr., og når byggeriet er færdigt i 2017, vil havnen råde over et nyt areal på over 250.000 m2. Årsagen til udvidelsen er et voksende aktivitetsniveau og en stigende efterspørgsel efter arealer fra havnens kunder. Det nye areal bliver meget fleksibelt og vil kunne bruges til flere forskellige aktiviteter. ”Vores udnyttelsesgrad på de eksisterende arealer er meget høj. Og vi har en efterspørgsel, der betyder, at vi har brug for flere arealer, flere ramper og mere kaj at disponere over,” siger Jesper Bank, der er salgsdirektør i Esbjerg Havn. Samtidig har Esbjerg Havn hele tiden et skarpt fokus på, at det mest optimale er at holde aktiviteter inden for de enkelte forretningsområder samlet. Det giver nemlig de bedste synergimuligheder og de bedste betingelser for kundernes forretning. Fordi udbygningen er drevet af kundernes efterspørgsel, forventer Jesper Bank, at de ekstra kvadratmeter vil få aktiviteten på havnen til at vokse yderlig ere, ligesom den vil give havnen mulighed for mere forretning.

Sikrer kapacitet og fleksibilitet Efterspørgslen efter flere arealer kommer nemlig både fra eksisterende og fra potentielle kunder, forklarer Jesper Bank: ”Udvidelsen vil komme vores eksisterende kunder til gavn, fordi de vil kunne udvide deres forretning. Men derudover bliver der også skabt kapacitet til, at vi kan tiltrække nye kunder.” Udbygningen af havnen er et led i Esbjerg Havns 18

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

masterplan fra 2004. Østhavnen er designet med øje for en høj grad af fleksibilitet, og den anvendes i dag primært til havvindprojekter. Men det nye areal på denne del af havnen vil i høj grad også kunne bruges til andre aktiviteter, hvis der er et behov. ”Når vi vælger at udvide havnen, vil vi gerne gøre det på en måde, så vi investerer os ind i muligheder. Det vil sige, at når vi bygger noget nyt, så gør vi det sådan, at det kan bruges til mange ting,” siger Jesper Bank.

To nye RoRo-ramper Fordi fleksibilitet er afgørende, er en del af udvidelsen også to nye ramper, som giver mulighed for anløb af RoRo-færger.

Esbjerg Havns nyindkøbte mobile havnekran skal imødekomme et voksende behov for kranassistance blandt havnens kunder.

”Vi gør vores arealer og installationer så fleksible som muligt, så de kan bruges til flere forskellige formål. Det betyder, at det kan være forskellige typer af aktiviteter, der bliver placeret på havnen,” siger Jesper Bank. Ud over udvidelsen af de tilgængelige arealer og de nye RoRo-ramper omfatter udbygningen også, at endnu et kajstykke bliver gjort færdigt, og at havnebassinet bliver gravet dybere for at give plads til større skibe.

Oprustning med mobil havnekran Med udsigt til udskibning af mere end 500 havvindmøller i 2016 har havnen desuden udvidet sin krankapacitet med en femte mobil havnekran.

Valget er faldet på en Liebherr 180 på grund af dens hurtighed og fleksibilitet. Kranen skal bidrage til at imødekomme et voksende behov blandt havnens kunder for kranassistance i forbindelse med udskibning af møllekomponenter og stykgods. Og næste gang der er brug for at udvide kapaciteten på havnen, vil Esbjerg Havn også være klar til at foretage de nødvendige investeringer, siger Jesper Bank: ”Beslutningen om at færdiggøre den sidste del af Østhavnen bliver taget i det øjeblik, hvor markedet er til det. Og vi har en forventning om, at når efterspørgslen er der, så er vi også klar med den færdige havn.”

Udvidelsen af Østhavnen vil give et helt nyt areal på 250.000 m2, som kan bruges af kunder inden for både vind, olie/gas og RoRo-transport.

”Vi gør vores arealer og installationer så fleksible som muligt, så de kan bruges til flere forskellige formål” Jesper Bank, salgsdirektør, Esbjerg Havn

Port of Esbjerg Magazine No. 2 · 2016

Afsender: Esbjerg Havn · Hulvejen 1 · 6700 Esbjerg

FRA EN ANDEN VINKEL Riggen Maersk Resolute ankom til Esbjerg Havn i slutningen af maj efter en opgave på oliefeltet Syd Arne i den danske del af Nordsøen. Riggen vejer 15.589 tons og er 70 meter lang. Den skal nu serviceres i Esbjerg Havn.