Hav & Kaj - nr. 2 - 2015 by Port of Esbjerg

ESBJERG HAVN

NR. 2 · 2015

Olieprischok fører til nytænkning Operatører og underleverandører tilpasser sig den perfekte storm Ny teknologi skal bane vejen for mere dansk olie DTU’s nye forskningsenhed er gået i gang med arbejdet

Krisetid er ikke hviletid Semco Maritime styrker sin markedsposition og gør klar til bedre tider

Rift om godset til England DFDS og motorvejen kæmper om den dansk-engelske eksport

14 4

Indhold 3 Leder: Lav oliepris bremser ikke de danske aktiviteter i Nordsøen

Tema: Fremtiden for den danske olieindustri

Olieindustrien skal genopfinde sig selv

Havvind holder hånden under den danske sektor

Danbor: Et fundamentalt skift i markedet

Forskning i milliardklassen skal øge dansk olieproduktion

Semco Maritime forbereder sig på lysere tider

”Vi skal have flere skibe til Esbjerg”

DFDS kæmper mod motorvejene

Havn og by vender front mod hinanden igen

2 0

Fra en anden vinkel

Hvis din organisation ønsker at modtage mere end ét eksemplar af Hav & Kaj, når det udkommer, så send en mail med det ønskede antal eksemplarer og virksomhedens postadresse til adm@portesbjerg.dk Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S Fotos: MEDVIND/Bent Sørensen m.fl. Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1100 2 hav&kaj nr. 2 · 2015

Leder

Lav oliepris bremser ikke de danske aktiviteter i Nordsøen VELKOMMEN TIL SOMMERUDGAVEN af Hav & Kaj. I dette blad ser vi nærmere på den aktuelle situation i olieog gasindustrien. Her i august er olieprisen faldet til under 50 dollars pr. tønde. Ser man bort fra januar, er det den laveste pris siden 2009. Som virksomheder og organisationer beskriver det inde i bladet, kom prisfaldet, der begyndte for et år siden, som et lyn fra en klar himmel. Og det har haft voldsomme konsekvenser både for olieog gasproducenterne. Senest har Royal Dutch Shell varslet, at de vil skære 6500 stillinger. De hundredevis af underleverandører i Nordsøen mærker også konsekvenserne – når olieselskaberne holder igen med investeringer som nu, forplanter det sig til hele værdikæden, hvor tusindvis af job er gået tabt. Men selvom tiden byder på mange dårlige nyheder fra virksomhederne i særligt den britiske og norske sektor, er der også grund til at glæde sig over, at vi trods alt stadig har et højt aktivitetsniveau i Nordsøen. Og vi ser, at virksomhederne på Esbjerg Havn arbejder sig ud gennem krisen ved investeringer og målrettet fokus på at sænke omkostningerne forbundet med indvindingen. Den danske olie ligger dybt og er nogle steder svært tilgængeligt. Derfor har vi, som Martin Næsby fra Olie Gas Danmark siger i bladet, i dag en industri, der er konkurrencestærk og vant til at arbejde under svære betingelser. Virksomhederne i Esbjerg har således gode forudsætninger for at skabe en lønsom indvinding. Og situationen i Nordsøen slår to streger under vigtigheden af det arbejde, som er i gang på det nye Center for Olie og Gas på DTU under Bo Cerup-Simonsens ledelse. I bladet fortæller han om centerets langsigtede indsats for at øge og billiggøre indvindingen. Lykkes dén mission vil det være til fordel for både industrien og vores samfundsøkonomi. I Storbritannien har regeringen valgt at komme offshore-industrien til undsætning ved at sænke skatterne. I Danmark afventer vi fortsat den nye strategi for Nordsøen, som den nu afgåede regering tog spadestikket til for over et år siden. Den opgave ligger nu på bordet hos den nye energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt. Og arbejdet skal selvfølgelig afspejle den nye situation med en lav oliepris, som ligner det nye normale. I hvert fald i en årrække. Vi har alle en interesse i at sikre en rentabel indvinding i Nordsøen, så vi kan forløse det potentiale, der fortsat er i vores undergrund.

»Vi skal fikse de ting, der halter, og undgå støj og usikkerhed, der påvirker appetitten på langsigtede investeringer.«

Til sidst vil jeg gerne byde velkommen til vores nye regering og nyvalgte Folketing. Det sker på et tidspunkt, hvor den økonomiske stemning er mere i dur end i mol i forhold til 2011 og sidste valg. Men fremgangen er ikke selvvirkende. Så der er fortsat behov for et tæt samspil mellem ministre, politikere og alle os andre for at sikre et godt investeringsklima og en robust dansk vækst. Vi skal fikse de ting, der halter og undgå støj og usikkerhed, der påvirker appetitten på langsigtede investeringer i fx energi-infrastruktur. Både hjemme og internationalt. Og på Esbjerg Havn handler det blandt andet om at fastholde og videreudvikle de stærke, danske vækstklynger inden for energi og maritime aktiviteter, som Esbjerg er en del af. Vi vil gøre, hvad vi kan for at bidrage. God læselyst! Ole Ingrisch Direktør, Esbjerg Havn

hav&kaj nr. 2 · 2015 3

Tema: Fremtiden for den danske olieindustri

Olieindustrien skal genopfinde sig selv Trods faldende oliepriser og nedskæringer er der stadig aktivitet i den danske del af Nordsøen. Men krisen har sat skub i sektoren, der nu arbejder målrettet med at sænke omkostningerne, øge samarbejdet og udvikle nye teknologier. DET KOM BAG PÅ ALLE, da den globale olieindustri i efteråret 2015 blev kastet ud i årtiers værste krise. På få måneder faldt olieprisen med mere end 50 procent. Både herhjemme og i udlandet måtte olieselskaber og underleverandører spænde livremmen ind: Investeringer blev skaleret ned, projekter blev udskudt, og aktiviteterne blev koncentreret om modne felter. Konsekvenserne i industrien er til at tage og føle på. I den norske sektor er mere end 22.000 oliejob forsvundet på mindre end ti måneder, og i den britiske del af Nordsøen har blandt andet BP skåret 300 stillinger væk. På Esbjerg Havn er både olieproducenterne og kæden af underleverandører ramt af olieprisfaldet og det lavere aktivitetsniveau.

Ny normaltilstand? Prisen for en tønde Brent-olie nåede i januar 2015 et lavpunkt på omkring 46 dollars. Fra april til juli lå den relativt stabilt mellem 60 og 65 dollars, men dykkede igen ned under 50 dollars i august. Den perfekte storm er med andre ord ikke stilnet helt af og prisniveauet er fortsat markant lavere, end før krisen satte ind. Selv om olieog gasprojektet vedtages i forskellige scenarier for olieprisen, havde ingen forventet, at prisen ville falde så dramatisk, som den gjorde. Det forklarer direktøren for brancheorganisationen Oil Gas Denmark Martin Næsby: ”Det, vi ser nu, er, at et højt aktivitetsniveau er blevet afløst af, at alle sidder og holder igen med nye investeringer. Så der er sket en neddrosling, hvor projekter er blevet udsat eller aflyst, og det, 4 hav&kaj nr. 2 · 2015

forventer vi, vil fortsætte. Samlet set er det en industri, som er udfordret. Så vi ser ikke en masse investeringer i pipelinen.”

Små lyspunkter Men på trods af, at udsigterne har været sorte hen over vinteren, er der stadig liv i Nordsøen. I foråret begyndte Maersk Oil den første produktion på Tyra-feltet, der er blevet udvidet med en brønd. Produktionsstarten er den største milepæl i år, lød det fra Maersk Oil, da den første olie blev hentet op i marts. Samtidig meddelte Maersk Oil i slutningen af juni 2015, at selskabet planlægger at udvide sine aktiviteter i Nordsøen både organisk og gennem opkøb. ”Vi har en ambition om at blive blandt de fem største producenter i Nordsøen, og vi tror, at det kan lade sig gøre inden for vores nuværende portefølje, men vi leder efter både opkøb og nye efterforskningsmuligheder,” sagde topchef Jakob Thomasen. Endelig forventes det nye Hejre-felt at blive sat i produktion i 2017. Feltet, som Dong Energy og Bayerngas står bag, bliver det største projekt i den danske Nordsø i nyere tid og er dermed med til at bekræfte, at der stadig er en fremtid i Nordsøen.

Brug for at tænke radikalt nyt Forude ligger dog et omfattende arbejde med at skabe en bæredygtig industri. Omkostningerne må og skal ned, og ressourcerne skal udnyttes mere effektivt. Det er en udfordring, som branchens aktører

Olie- og gasindvind ingen i Nordsøen har siden 1970’erne skabt tusindvis af arbejds pladser i Esbjerg. På fotoet ses et af de mange forsyningsskibe, der sejler fast mellem Esbjerg Havn og olieog gasfelterne.

”Samlet set er det en industri, som er udfordret. Så vi ser ikke en masse investeringer i pipelinen.” Martin Næsby, direktør, Oil Gas Denmark

hav&kaj nr. 2 · 2015 5

Tema: Fremtiden for den danske olieindustri

tager alvorligt, og som de allerede tog alvorligt, før nedturen ramte, understreger Martin Næsby. ”Vi ser den nuværende omkostningstilpasning i industrien som et sundhedstegn, for omkostning erne var blevet skruet for højt op i årene med høj oliepris,” siger han. ”Den danske olie har aldrig været lettilgængelig, og vi har aldrig haft easy oil. Det har kendetegnet den danske olieindustri, at den har været innovativ og omkostningseffektiv. Og efter sådan en omgang som denne her må vi blive endnu mere innovative og omkostningseffektive. Det skal meget gerne være en konkurrencefordel – også i fremtiden.” Det skal blandt andet ske gennem øget samarbejde, hvor aktører på tværs af den danske sektor kan samarbejde ved eksempelvis at lave fælles borekampagner eller samarbejde om at udnytte infrastrukturen bedre. Samme besked lyder fra direktøren for olie og gas i Offshoreenergy.dk, der har 270 danske offshore-virksomheder som medlemmer. ”Vi skal tænke radikalt nyt. Og vi skal gøre det sammen. Det er helt nødvendigt, at vi får skabt et samarbejde mellem alle aktører i værdikæden – både dem, der efterspørger løsningerne, og dem, der

6 hav&kaj nr. 2 · 2015

har ideer til eller viden om, hvordan man kan gøre det på en anden måde,” siger Johannes Kromann Bie fra Offshoreenergy.dk og fortsætter: ”Vi skal samarbejde bredt, udnytte synergien mellem offshore-vind og offshore-olie og gas ved at udveksle viden og erfaringer, og vi skal turde tænke nogle tanker, som er helt vilde. Det er jo ikke bare små justeringer, men derimod en solid reduktion i omkostningerne, der skal til.”

Ny strategi på vej Samtidig fortsætter det politiske arbejde med at lægge en ny strategi for Nordsøen. Det er et arbejde, som SR-regeringen satte i gang sidste år under ledelse af daværende klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) og med deltagelse af industriens aktører. ”Det har stor betydning for det danske samfund, hvis vi kan forlænge den periode, hvor vi henter olie og gas i Nordsøen. Aktiviteterne i Nordsøen skaber højt specialiserede arbejdspladser og økonomisk vækst. Hvis vi kan udnytte ressourcerne fra olieog gasfelterne mere effektivt, kan de ekstra

Jack-up riggen Ensco 71 er til service på Esbjerg Havn.

indtægter være med til at skabe et grønnere og bedre Danmark,” lød det fra den afgående klimaminister, der samtidig understregede, at den sidste liter olie, der bliver hældt på en dansk bil i 2049 skal være produceret i Nordsøen. Centralt i strategiarbejdet står ønsket om at øge indvindingsgraden. I øjeblikket bliver gennemsnitligt 26 procent af olien på de danske felter hentet op. Kan man hæve indvindingsgraden med bare ét procentpoint, svarer det til en ekstragevinst på 50 milliarder kroner. Ifølge Energistyrelsen er det realistisk at hæve indvindingsgraden med adskillige procentpoint. Indvindingsgraden afhænger blandt andet af udviklingen af ny teknologi, og der kommer det nye forskningscenter for olie og gas på DTU ind i billedet. Forskningscenteret, der er blevet etableret med milliardstøtte fra Dansk Undergrunds Consortium, tog i 2014 hul på arbejdet.

Stabil eller stigende oliepris? Prognoserne for prisen det kommende år er præget af forventninger om, at olieprisen vil være stabil eller stige moderat. Amerikanske Vitol, der er verdens største oliehandler, spåede i april 2015, at olieprisen vil holde sig på et niveau mellem 60 og 70 dollars det kommende år. Samtidig er handelsaktiviteten på råoliebørserne steget, hvilket af nogle analytikere tolkes som et tegn på, at olieprisen kan være på vej op igen. Martin Næsby fra Oil Gas Denmark tør ikke spå om, hvor olieprisen bevæger sig hen, men understreger, at den danske industri under alle omstændigheder står over for udfordringer: ”Uanset hvor olieprisen er, vil den danske olieog gasindustri være udfordret, fordi det har vist sig, at forretningsgrundlaget i Nordsøen er for spinkelt. De forekomster, der er i den danske sektor, er små, ligger dybt og er vanskelige at producere. Den diskussion, synes vi, er meget væsentlig.” I Storbritannien har regeringen forsøgt at lette forholdene for olieog gasindustrien med ambitionerne om at sænke beskatningen af selskaberne, både igennem lavere kulbrinteskat og lavere skat på olieselskaberne. Det er ikke nødvendigvis den model, som Danmark skal vælge, understreger Martin Næsby. Men han opfordrer til, at der bliver set nærmere på den danske incitamentsstruktur: ”Mange af felterne i Nordsøen er marginale og ikke økonomisk rentable, fordi de ligger fjernt eller har vanskelige geologiske forhold. Men det kan overkommes, hvis der er de rigtige forhold. Forskning er en del af det, men det handler i lige så høj grad om at skabe de incitamenter, der skal til for, at man kan producere de marginale forekomster. Nu pågår der jo et strategiarbejde, og vi har store forventninger til, at vi kan finde de bedste løsninger for Danmark,” siger han og fortsætter:

”Det skal kunne betale sig at investere i Nordsøen. Men herhjemme glemmer vi nogle gange, at vi er i en global konkurrence. Når olieselskaberne investerer i dag, kigger de på, hvor i verden de bedst

”Vi skal turde tænke nogle tanker, som er helt vilde. Det er jo ikke bare små justeringer, men derimod en solid reduktion i omkostningerne, der skal til.” Johannes Kromann Bie, direktør, Offshoreenergy.dk

kan placere deres penge. Når alt kommer til alt, så er det afgørende punkt: Kan Danmark tiltrække investeringer i den globale konkurrence?”

15.000 arbejdspladser på spil Selvom både den danske og den globale industri aktuelt er pressede på indtjeningen, peger nogle aktører på, at de forandringer, der sker nu, kan være med til at sikre, at branchen som helhed kommer stærkere og mere effektiv ud på den anden side af krisen. ”Jeg synes, at der generelt er grund til optimisme, når man kigger lidt længere frem. En tilpasningskur som denne er aldrig rar. Den gør ondt, og nogle vil miste deres job. Men vi har fået det skub, som gør, at vi begynder at kigge på, om vi kan gøre det på en ny måde og skabe nye omkostningseffektive løsninger. Det betyder, at vi kan komme styrket ud på den anden side,” siger Johannes Kromann Bie fra Offshoreenergy.dk. Så langt er Martin Næsby ikke parat til at gå. Men

Hvorfor faldt olieprisen? Olieprisfaldet, der tog fart i efteråret 2014, skyldtes en ubalance mellem udbud og efterspørgsel på det globale marked for olie. Ubalancen skyldtes til dels udbredelsen af nye energiformer, herunder både vedvarende energi og skifergas, der fik efterspørgslen på olie til at falde. En opbremsning i væksten i Kina og Indien bidrog yderligere til det faldende behov for olie. Endelig valgte de olieproducerende lande i OPEC ikke at kompensere for den mindskede efterspørgsel, men derimod at fastholde eller ligefrem øge produktionen. Det skabte tilsammen en overkapacitet i markedet, der fik olieprisen til at falde voldsomt.

hav&kaj nr. 2 · 2015 7

Tema: Fremtiden for den danske olieindustri

han understreger, at han ser optimistisk på fremtiden: ”De aktører, der er dygtige til at tilpasse sig den nye virkelighed, vil muligvis komme stærkere ud på den anden side. Men vi skal huske, at der er mange arbejdspladser i det her. Hvis potentialet i den danske sektor ikke udnyttes, og hvis man ikke forstår, at forretningsgrundlaget er for spinkelt, så er der

muligvis arbejdspladser, der lukker ned. Og så er vi ikke kommet styrket ud,” siger han og slutter: ”Vi har store forhåbninger om, at vi er i stand til at forklare de udfordringer, der er i industrien. Danmark er en olienation, og vi har en kæmpe industri med 15.000 arbejdspladser og 48 mia. kr. i eksportindtægter. Den skal vi passe godt på.”

Havvind holder hånden under den danske sektor Selvom de danske olieog gasvirksomheder i den grad har mærket olienedturen, er Danmark mindre hårdt ramt end vores nabolande. EN OPTÆLLING FRA VIDENKLYNGEN Offshore energy.dk viser, at Danmark risikerer at miste mellem 500 og 1000 job som følge af den faldende oliepris. Til sammenligning har Norge mistet mere end 22.000 job, siden olieprisen begyndte at dykke i sensommeren 2014. Forskellen skyldes ikke mindst, at mange af de danske underleverandører også har et ben i havvindindustrien, mener direktøren for Offshore energy.dk, Johannes Kromann Bie. ”Selvom den norske sektor er omkring ti gange større end den danske, så er vi stadig ikke ramt lige så hårdt. Men forskellen er naturlig. Norsk offshore er olie og gas. Dansk offshore er i runde tal halvt

vind og halvt olie og gas. Halvdelen af vores medlemmer arbejder i begge sektorer. Derfor er korrektionen i job ikke blevet så voldsom som i Norge.” På den måde er de danske underleverandører mere modstandsdygtige, forklarer Johannes Kromann Bie. Han fortsætter: ”I vindsektoren er der kontrakter på den kapacitet, der skal leveres og installeres i løbet af de næste fire-fem år. Det er planlagt, så man ved godt, at den grønne energi kommer til at køre hurtigere fra udgangen af 2016. Og underleverandørerne er i fuld gang med at gøre klar til det. Dermed er de mindre eksponerede over for olieprisfaldet end de norske leverandører.”

Udover at være basehavn for olieog gasaktiviteterne i Nordsøen er Esbjerg Havn den førende udskibningshavn for vindmøller. Mange underleverandører arbejder inden for begge områder.

8 hav&kaj nr. 2 · 2015

Danbor: Et fundamentalt skift i markedet Som Danmarks største offshore base og udbyder af offshore-løsninger til den internationale olieog gasindustri er Danbor også berørt af den lave oliepris. Jørn Bue Madsen, der har stået i spidsen for virksom heden siden 1. oktober 2014, forventer et varigt skifte i markedet. Hvordan har olieprisfaldet påvirket jeres aktiviteter i Nordsøen?

Jørn Bue Madsen,

Vi er ramt af olieprisfaldet både på opgavemængder og på priser ligesom alle andre, men da vi ikke kun lever af enkeltordrer og projekter, er vi ikke lige så hårdt ramt som de, der er rent ordreproducerende i industrien. Vi har megen drift og vedligehold af blandt andet boreplatformene på Nordsøen. Det betyder, at vi har en fast del af forretningen, som ikke er berørt af, om der er nye projekter derude, for boreriggene skal stadig producere olie.

kommer op på samme

adm. direktør i Danbor, tror ikke, at oliepriserne niveau som tidligere.

Olieprisen lå relativt stabilt omkring 60-65 dollars i et par måneder, men har lige taget endnu et dyk. Tror I, at den lave oliepris er en langsigtet tendens, eller forventer I ændringer inden for de kommende måneder? Det er svært at spå om, men jeg tror ikke, at olieprisen rører sig ret meget i det kommende år i forhold til ovenstående niveau. Jeg tror, at den kommer op igen, men ikke på det samme niveau som tidligere. Der er formentligt sket et fundmentalt skift i oliemarkedet, og jeg tror ikke tingene bliver som før. Hvordan indretter I jer på det aktuelle prisniveau? Vi tilpasser vores organisation og kigger grundigt på vores forretning. Vi kigger også på vores partnere og ser på, om vi kan optimere samarbejdet med dem endnu mere. Samtidig lavede vi en ny vækstplan i marts, som omfatter ekspansion både nationalt og internationalt. Vi har en 2020-plan med vækstmål, som vi skal realisere de næste seks år. Den fortsætter vi selvfølgelig med at implementere som planlagt.

Hvordan vurderer I fremtiden for olieog gasudvindingen i Nordsøen? Meget tyder på, at man finder nye teknologier, som gør os i stand til at udnytte en større del af randområderne i oliefelterne, der ikke er økonomisk lønsomme at udvinde i dag. Det nye forskningscenter på DTU spiller en vigtig rolle her.

hav&kaj nr. 2 · 2015 9

Tema: Fremtiden for den danske olieindustri

Forskning i milliardklassen skal øge dansk olieproduktion Potentialet for at øge olieog gasproduktionen i den danske del af Nordsøen er stort. Men at realisere det fulde potentiale kræver, at der forskes i dybden og udvikles nye teknologiske løsninger. Det fortæller Bo Cerup-Simonsen, der står i spidsen for Center for Olie og Gas på DTU. PÅ CENTER FOR OLIE OG GAS i Lyngby har direktør Bo Cerup-Simonsen sammen med tyve forskere fra hele verden taget hul på de næste ti års arbejde bag computere og i laboratoriet. Deres opgave er klar: At finde ny viden, og nye metoder og teknologier, der kan forøge og forlænge produktionen af olie og gas i den danske del af Nordsøen, i første omgang fra de store danske kalkfelter Dan, Halfdan og Kraka. Centret blev åbnet i september 2014 med en bevilling på 1 mia. kr. fra Dansk Undergrunds Consortium (DUC), som består af A.P. Møller – Mærsk, Shell, Chevron og den statsejede Nordsøfonden. Målet er at aktivere yderligere 100 forskere på DTU, øvrige danske universiteter og i udlandet. Meget af forskningen tager afsæt i de store mængder data og erfaringer, DUC har indsamlet, siden den første olie blev hentet op fra Dan-feltet i 1972, og som konsortiet nu stiller til rådighed for forskerne. ”Vi får lov til at bygge på toppen af et kæmpe bjerg af viden, data, og ideer, som er indhentet 10 hav&kaj nr. 2 · 2015

gennem mange års arbejde med felterne,” fortæller Bo Cerup-Simonsen, der har rig erfaring med at bygge bro mellem forskerverdenen og erhvervslivet. Senest har han været leder for Mærsk Maritime Technology, der stod bag designet og teknologien for verdens mest energieffektive containerskib, Triple-E.

Forskningen på Center for Olie og Gas – DTU tager afsæt i de erfaringer, industrien har gjort sig, siden den første dansk olie blev hentet op fra Nordsøen i 1972.

Kalk: En hård nød at knække En af udfordringerne ved at producere olie i den danske del af Nordsøen er, at olien i høj grad hentes op fra et tæt kalklag i undergrunden. Det gør det sværere at indvinde olien end i eksempelvis Norge og Storbritannien, hvor olien i højere grad befinder sig i sandstensreservoirer. I dag forventes en indvindingsgrad på omkring 26 procent fra den danske del af Nordsøen, mens indvindingsgraden i Norge og Storbritannien er oppe på henholdsvis 41 og 46 procent Det betyder, at over 70 procent af de påviste olieressourcer i de danske oliefelter lige nu bliver nede i undergrunden.

Hvis den danske olieproduktion skal fremtidssikres, er der behov for at finde nye teknologier, som kan få olien op til overfladen. ”Det står klart blandt alle eksperter og hovedinteressenter, at det giver rigtig god mening for centeret først at fokusere på kalkfelterne, når nu Danmark producerer så meget olie fra dem. Det ligger lige til højrebenet,” siger Bo Cerup-Simonsen om forskningen, der er centerets helt store satsning og udnævnt til første flagskib. Han ønsker dog ikke sætte konkrete tal på, hvor meget indvindingsgraden kan øges. ”Lige nu prøver vi at skabe overblik over potentialet for at øge indvindingsgraden, og hvordan det skal realiseres. Det kan godt være, at vi på et senere tidspunkt kan begynde at tale om volumener og indvindingsprocenter, men det er for tidligt lige nu.” Det anslås, at hver ekstra procent, som indvindingsgraden hæves, repræsenterer olie til en værdi af ca. 50 mia. kr.

Forskning på mange områder På centeret har ingeniører, geologer, geofysikere, kemikere, fysikere og materialeforskere derfor lige nu travlt med at forske inden for fire hovedområder: reservoir-karakterisering, Enhanced Oil Recovery, bore- og brøndteknologier samt faciliteter og materialer. Reservoir-karakterisering handler groft sagt om at skabe forståelse for undergrunden og for, hvordan olien og gassen er lagret. Jo bedre billede og forståelse af undergrunden forskerne kan opnå, des bedre mulighed har industrien for at vælge den optimale produktionsteknik. Enhanced Oil Recovery er en teknik til at frigøre olien og gassen fra kalken i undergrunden ved at tilsætte eksempelvis sæbe, vand med et bestemt saltindhold eller bakterier, så olien lettere kan flyde mod brøndene. Teknikken spiller en afgørende rolle i arbejdet med at øge indvindingsgraden. Imens er forskerne inden for bore- og brøndteknologier i gang med at undersøge, hvordan industrien kan etablere nye brønde og vedligeholde eksisterende brønde på bedst og billigst mulig vis. Digitale løsninger og systematisk brug af data spiller en vigtig rolle her, fordi digitalisering giver mulighed for at styre brøndene og optimere produktionen fra lang afstand. ”Der er allerede meget ny teknologi derude, men vi har en klar forventning til, at blandt andet nye sensor- og analyseteknologier kan bidrage til at sænke driftsomkostningerne i fremtiden,” siger Bo Cerup-Simonsen. Det sidste forskningsområde handler om faciliteter og materialer såsom rør og platforme. Det er et bredt område, som skal handle om alt fra levetidsforlængelse over reduktion af driftsomkostninger til reduktion af startomkostningen på nye platforme og pipelines.

Bo Cerup-Simonsen er direktør for Center for Olie og Gas – DTU, hvor danske og internationale forskere undersøger, hvordan olieog gasindvindingen kan øges.

Forskningscenterets overordnede formål er at udvikle løsninger, der øger olieog gasindvindingen i den danske del af Nordsøen, og som en del heraf ser Bo Cerup-Simonsen også en vigtig opgave i at udvikle teknologier, som kan sænke omkostningerne markant: ”Der er en vigtig pointe i at se, om nye teknologier radikalt kan reducere omkostningsniveauet. Det vil alene give større olieog gasproduktion i Nordsøen, da det dermed varer længere, før kurverne for indtægter og udgifter krydser hinanden.”

Olieprisen må ikke styre forskningen Dykket i olieprisen er ikke gået ubemærket hen på centeret, der har et tæt samarbejde med industrien, hvor de lave oliepriser har medført fyringer og et kraftigt fokus på at reducere omkostningerne. Men olieprisen får ikke lov til at styre aktiviteterne på centeret. ”Det er vigtigt for os at bevare det lange perspektiv, ellers er vi ikke en forskningsinstitution. Men når det er sagt, så ønsker vi også at forstå de problemer, som industrien har her og nu, og se om vi med relativt enkle forskningsaktiviteter kan hjælpe med at løse de problemer,” siger Bo Cerup-Simonsen. ”Det er fint at starte med at finde ud af, om der ligger ideer i skuffen lige nu, som vi kan hjælpe med at bringe i spil på den korte bane. Det skal helst ikke alt sammen først kunne bruges om ti år.”

Om Center for Olie og Gas – DTU Dansk Undergrunds Consortium, der består af A.P. Møller – Mærsk, Shell, Chevron og den statsejede Nordsøfonden, har investeret 1 milliard i centret. Bevillingen fordeles over 10 år. Centeret indgår i et tæt forskningssamarbejde med bl.a. Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og GEUS. Centeret er placeret på DTU’s campus i Lyngby.

hav&kaj nr. 2 · 2015 11

Tema: Fremtiden for den danske olieindustri

Semco Maritime forbereder sig på lysere tider Semco Maritime er blandt de virksomheder på Esbjerg Havn, der tydeligt har mærket følgerne af olieprisens fald. Men selskabet tror på ny vækst på den lange bane og arbejder derfor med at styrke sin konkurrencekraft gennem opkøb. SEMCO MARITIMES administrerende direktør Steen Brødbæk lægger ikke fingre imellem, når han skal vurdere det nuværende marked for olieog gasindustrien i Nordsøen. Det er på godt jysk ”et rigtig træls marked.” Som direktør for en af de største serviceleverandører til olieog gasindustrien i Nordsøen kan Steen Brødbæk tydeligt mærke konsekvenserne af den lave oliepris og olieselskabernes krav om besparelser. Planlagte boringer bliver droppet, og den lavere boreaktivitet skaber en overkapacitet af borerigge i markedet. Samtidig med at efterspørgslen ligger underdrejet, kommer der stadig nybyggede rigge fra værfterne i Fjernøsten, og det sætter dagsraten på riggene under pres. Mange rigejere foretrækker at bruge de nye rigge i stedet for at investere millioner i de ældre rigge, og det betyder, at mange serviceopgaver som rig-repair og opgradering bliver annulleret eller udskudt. Det påvirker Semco Maritimes aktivitetsniveau og bundlinje. ”På den korte bane er det benhårdt. Det er der ingen tvivl om. Vores marked er faldet mellem 40 og 50 procent, og det skal vi geare os til. Det handler om at få omkostningsbasen til at svare til det udbud, der er nu. Og så skal vi sikre os, at organisationen er klar til en pick-up-effekt i markedet til næste år,” siger han.

Fleksibilitet og geografi er afgørende Semco Maritime har derfor brugt krisen til at styrke virksomhedens position i markedet. Selskabet købte i foråret Bergen Groups rigaktiviteter og har dermed faciliteter i både Esbjerg, i britiske Invergordon og i Norge på Hanøytangen. Opkøbet betyder, at Semco Maritime nu er i stand til at tage imod de helt store flyderigge – de såkaldte semi-submersibles, der især bruges i den 12 hav&kaj nr. 2 · 2015

norske og engelske sektor. For de store rig-projekter er fleksibilitet og geografi centrale konkurrenceparametre, forklarer Steen Brødbæk: ”Med vores aftale på Hanyøtangen har vi nu Nordeuropas største tørdok. Det betyder, at vi kan håndtere de største rigge i Nordsøen. Lige nu er vi den eneste aktør, der dækker hele Nordsøområdet, så i vores dialog med kunderne kan vi tilbyde lokaliteter i tre lande. Og med tørdokken og de meget store dybvandsfaciliteter har vi bedre faciliteter, end vores konkurrenter har.”

Købers marked Lige nu har selskabet årets første rig, jack-up-riggen Ensco 71, i havn i Esbjerg. Men forventningerne til 2015 er yderst beskedne, understreger Steen Brødbæk: ”Der er mange, der byder på projekterne lige i øjeblikket. Kunderne forsøger at få prisen så langt ned som muligt og få så stor en del af risikoen skubbet over til os. Det skal vi selvfølgelig forholde os til. Vi arbejder med at mindske risikoen ved at tilbyde faciliteter så tæt på, hvor riggene opererer, som muligt, så sejltiden er kortere.” Er det fair at sige, at I i industrien har sovet i timen? ”Hvis vi kigger på serviceindustrien, så synes jeg ikke, at man kan sige, at vi har sovet i timen. Krisen i oliebranchen kom som en overraskelse på globalt plan – selv for eksperterne. Og når det er sagt, er der andre lande, der har væsentligt større omkostningsproblemer, end vi har i Danmark. Se bare på Norge. Men vi har måske ikke været gode nok til at differentiere os,” siger Steen Brødbæk.

Grundlæggende optimisme Investeringen i de nye faciliteter afspejler også, at

Steen Brødbæk, adm. direktør i Semco Maritime, tror ikke, at nedturen i olieindustrien er slut endnu, men han er optimistisk på den lange bane.

Semco tror på, at markedet vil vende igen på den lange bane. For selvfølgelig er der fremtid i Nordsøen, lyder det fra direktøren. ”Vi ved, at energiforbruget vil stige på globalt plan i mange år fremover, og at det i væsentlig grad skal dækkes af olie eller gas. Derfor er der behov for både at vedligeholde de eksisterende felter og for at gøre nye fund på globalt plan. Udfordringen er, hvordan vi kommer igennem på den korte bane.” Steen Brødbæk tror ikke på, at nedturen i industrien er overstået endnu. Med den nuværende oliepris på under 70 dollars kan der komme nye korrektioner i markedet. Men på længere sigt er han optimistisk: ”Når olieprisen har normaliseret sig, og der kommer ro på i branchen igen, tror vi på et øget efterforskningsniveau sammenlignet med i dag. Måske ikke på et drømmeniveau som i 2013 og 2014, men bestemt på et øget niveau.”

Størst potentiale i små felter Semco-direktøren hilser derfor det nye forskningscenter på DTU velkomment, men sender samtidig en bøn til de politiske beslutningstagere om at se på rammevilkår og incitamentsstrukturer for aktørerne i den danske sektor: ”Jeg håber, at vi får nogle politikere, der synes, at det vil være en fin ide at gøre nye fund på den danske sokkel, for det vil give en masse skatteindtægter. Vi ved, at det især er de små felter, der

giver mange arbejdspladser i Danmark. Så jo flere af de små felter, der kommer i gang, desto større er muligheden for at få flere arbejdspladser i Danmark. De små felter er meget afhængige af, at der er

”Vi ved, at energiforbruget vil stige på globalt plan i mange år fremover, og at det i væsentlig grad skal dækkes af olie eller gas.” Steen Brødbæk, adm. dir., Semco Maritime

en infrastruktur tæt på, men med den nuværende incitamentsstruktur er de ikke attraktive nok. Dermed risikerer infrastrukturen at blive for gammel og derefter nedlagt, og så er der slet ikke nogen, der har incitament til at producere på de små felter,” siger Steen Brødbæk og slutter: ”Vi har behov for, at der er nogen, der vågner og ser, at hvis vi skal have et stærkt hjemmemarked og nogle skatteindtægter, skal vi kigge på de vilkår, vi opererer under og sikre, at de ikke er ringere end i landene omkring os.”

hav&kaj nr. 2 · 2015 13

Virksomheder på havnen

”Vi skal have flere skibe til Esbjerg” Det var på opfordring fra kunderne, at den globale shippingvirk somhed GAC i foråret flyttede ind på Esbjerg Havn. Målet er at få endnu flere skibe til havnen, fortæller virksomhedens nye lokale shipping manager. FREDERIK CHRISTIANSEN ER NY MAND på Esbjerg Havn. Han er shipping manager for GAC, der i foråret 2015 åbnede kontor på den vestlige side af Dokhavnen på Esbjerg Havn. Dermed er Esbjerg blevet bundet sammen med et omfattende globalt netværk i den Dubai-baserede GAC-koncern. ”Med Esbjerg har vi fået sluttet Nordsøen, så vores energisektor på olie og gas i Nordeuropa er dækket godt ind. Vi har en del kunder, der opererer inden for olie og gas, og mange af dem kalder Esbjerg,” forklarer Frederik Christiansen og fortsætter: ”Og så er det klart, at vi også ser nogle muligheder i den grønne offshore-industri. Det er ikke nogen hemmelighed, at der på Esbjerg Havn er udsigt til arbejde med havvindmøller de næste 50 år. Så selvfølgelig kigger vi også den vej.”

Gode partnerskaber GAC Denmark arbejder med en række opgaver inden for shipping og logistik – lige fra kanalpassage og crew change til klarering. Tidligere har selskabet arbejdet sammen med lokale agenter på Esbjerg Havn, men ved selv at etablere sig på havnen kan GAC nu tilbyde kunderne en lokal helhedsløsning, forklarer Frederik Christiansen: ”Vi ved, at når vores kunder laver en aftale med GAC Worldwide, vil de gerne have, at det er GACagenter, der tager sig af opgaverne. Derfor har det 14 hav&kaj nr. 2 · 2015

længe været et ønske for vores nordiske hovedkontor at åbne kontor i Esbjerg,” siger Frederik Christiansen. GAC i Esbjerg vil dog fortsat arbejde sammen med lokale virksomheder på Esbjerg Havn om blandt andet lagerfaciliteter og logistik. ”Vi er stadig i opbygningsfasen i Esbjerg, men vi har en række gode partnerskaber i forvejen. Og jeg synes, at vi har fået en rigtig god og positiv modtagelse på havnen.”

Vil ikke stjæle kunder fra andre Foreløbig er der kun Frederik Christiansen på GAC’s Esbjerg-kontor. Men planen er, at selskabet skal udvide med flere ansatte – og forhåbentlig – flere opgaver. ”Hvis man mener noget med det her, skal der også være flere medarbejdere. Vi kan også udvide med befragtning og shipping. Om fem år skulle vi gerne sidde nogle flere her på kontoret og have en bredere vifte af ydelser,” siger han og slutter: ”Vi kommer ikke for at stjæle kunder fra andre, men vi vil gerne have mere arbejde til Esbjerg i form af flere skibe. Så vi håber, at vi nu kan sælge Esbjerg til kunderne. I stedet for at tage til Aberdeen eller Bergen kan nogle kunder måske nøjes med at tage til Esbjerg. Vi har jo det hele her – lagerbygninger, logistik og gode tilkørselsforhold.”

”Med Esbjerg har vi fået sluttet Nordsøen, så vores energisektor på olie og gas i Nordeuropa er dækket godt ind.” Frederik Christiansen, Shipping Manager, GAC

GAC GAC er en verdensomspændende shipping- og logistikkoncern med hovedkontor i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater. Den danske afdeling, GAC Denmark, blev etableret i 2012, da GAC Group overtog shipping-aktiviteterne i Lehmann Nordic Group. GAC Denmark tilbyder en bred vifte af integrerede shipping- og logistikydelser i hele landet, herunder en række services til aktiviteterne i Nordsøen.

hav&kaj nr. 2 · 2015 15

RoRo-transport

DFDS kæmper mod motorvejene DFDS, der sidste år lukkede den historiske Esbjerg-Harwich-rute, kæmper stadig indædt mod motorvejene om godstransporten til England. Pris, sikkerhed og punktlighed er de vigtigste konkurrenceparametre, fortæller rederiets nordsøchef INDTIL SEPTEMBER 2014 havde lastbilchauffører tre valgmuligheder, når de skulle transportere varer fra Danmark til England: De kunne tage motorvejen gennem Tyskland og krydse den Engelske Kanal fra Frankrig, de kunne sejle over Nordsøen fra Esbjerg Havn med fragtskib til Immingham eller med Englandsbåden til Harwich. I dag står valget mellem motorvejen eller et fragtskib til Immingham, efter at DFDS lukkede den historiske Englandsrute sidste efterår. EU’s nye svovlemissionsregler stod for at træde i kraft den 1. januar 2015 og ville gøre overfarten, der i forvejen var presset af faldende passagertal og fragtmængder, urentabel ifølge DFDS. De nye regler ville betyde ekstraomkostninger på flere millioner kroner om året for den gamle Englandsbåd pga. skiftet til det svovlfattige brændstof Marine Gas Oil (MGO), som 16 hav&kaj nr. 2 · 2015

er væsentligt dyrere end det brændstof, man hidtil har benyttet i skibsmotorerne. ”Det var en trist dag, da vi måtte bide i det sure æble og lukke ruten mellem Esbjerg og Harwich. Men der var ikke så meget andet, vi kunne gøre i og med, at vi havde oplevet store fald i både godsmængden og passagertallet,” fortæller Kell Robdrup, der er nordsøchef i DFDS.

Slut med at konkurrere mod flyene Lukningen af ruten satte endeligt punktum for passageroverfarten til England. Afskaffelsen af det toldfrie salg og benhård konkurrence fra lavprisflyselskaberne betød, at passagertallet faldt fra 300.000 i midt 90’erne til 80.000 til trods for aggressiv markedsføring.

Mindre industri produktion i Danmark betyder, der er mindre gods at fragte til England end førhen, fortæller Kell Robdrup, nordsøchef i DFDS.

I stedet satser DFDS benhårdt på RoRo-transporten mellem Esbjerg og Immingham. Selskabet har sat to helt nye skibe ind på ruten med fem faste ugentlige afgange og kan indsætte en sjette, hvis behovet er der. Nu er håbet hos DFDS, at mængden af gods, der skal fragtes mellem England og Danmark, ikke falder yderligere. ”Vi kan se på efterspørgslen, at det desværre er sådan, at produktionen af danske varer er flyttet ud af Danmark. Det betyder en reduktion i samhandlen mellem Storbritannien og Danmark. Derfor har vi en mindre volumen i dag end før. Lige nu er det nogenlunde stabilt, og så må vi se, hvordan eksporten ud af Danmark bliver fremadrettet,” siger Kell Robdrup. Lige siden DFDS’ første afgang fra Esbjerg til England i 1875 har føde- og landbrugsvarer udgjort en stor del af godset. I starten blev levende kvæg gennet ind på færgen fra kajen på Esbjerg Havn. I dag er det lastbiler læsset med varer som bacon, øl og smør, der ruller om bord på de nye skibe, Ark Dania og Ark Germania, fra kajen i Esbjerg. Derudover fragter DFDS industriprodukter som møbler, æggebakker, madrasser, vindmøller og reservedele. Vindmøller udgør en stigende andel af fragten, men da der sideløbede er sket et fald i andre varegrupper, har det ikke øget den samlede godsmængde. Når skibene kommer retur fra England, ser godssammensætningen helt anderledes ud. Affald udgør en stor del af godset. Det bliver brændt på forbrændingsanlæg i Danmark og brugt til at varme danske hjem op med. Derudover har skibene stål og færdigproducerede varer som chokolade med tilbage til Esbjerg. Mens flytning af dansk industri ud af landet påvirker mængden af gods til England, påvirker valutakursen mængden af gods ud af England. ”Det dyre pund har gjort det dyrere at købe ind i England end før i tiden, og derfor falder importen af britiske varer. Der er en stor forskydning, og vi ser flere tomme enheder komme tilbage fra England,” siger Kell Robdrup.

Fordele ved søvejen Til trods for at der ikke er udsigt til stigende godsmængder, lancerede det norske rederi Sea-Cargo en ugentlig rute mellem Esbjerg og Immingham i april. Kell Robdrup ser dog ikke Sea-Cargo som en direkte konkurrent, da rederiet ikke sejler direkte mellem Esbjerg og Immingham, men via Rotterdam og en række norske byer. Langt den største konkurrent er derfor stadig motorvejene, fortæller Kell Robdrup. ”Alt gods kan fragtes via kontinentet, hvis man gerne vil have flere lastbiler på vejene. Vores konkurrencefordel ligger i serviceniveauet. Vi afgår til tiden og ankommer til tiden. Der er ikke noget, der hedder køer og vejarbejde, når du tager over Nordsøen. Derfor er vores punktlighed meget høj,” siger Kell Robdrup.

Samtidig er der en række andre fordele ved at tage turen over Nordsøen. Lastbilerne undgår den tyske vægtbegrænsning på 24 tons og kan således have op til 28 tons varer med til England. Bredere, højere enheder som store maskiner eller vindmøller egner sig også bedre til skibsdækket end til vejene. Kell Robdrup fremhæver desuden de sikkerhedsmæssige fordele ved at vælge Nordsøen. ”Vi har godset i vores varetægt fra det øjeblik lastbilen kommer ind i terminalen, så risikoen for, at der bliver stjålet noget, er meget mindre, end hvis du holder på en rasteplads,” siger Kell Robdrup.

”Vores konkurrencefordel ligger i serviceniveauet. Vi afgår til tiden og ankommer til tiden.” Kell Robdrup, nordsøchef, DFDS

Prisen er afgørende Trods de mange fordele ved at tage turen over Nordsøen er prisen en vigtig parameter for de godstyper, der nemt kan fragtes via motorvejen. Da EU’s nye svovlregler trådte i kraft i januar, pålagde DFDS sine kunder et såkaldt MGO-tillæg, der skulle dække prisdifferencen mellem det brændstof, man tidligere brugte, og MGO-brændstoffet. Tillægget tager afsæt i gennemsnitsprisen for MGO-brændstof og skifter fra måned til måned. I den forbindelse har den lave oliepris været en kærkommen håndsrækning. ”De lave oliepriser betyder, at MGO-tillægget ikke blev så katastrofalt for kunderne, som vi i første omgang troede, men olieprisen kan jo gå op igen, og så får vi endnu mere konkurrence fra motorvejen,” siger Kell Robdrup og fortsætter: ”Vi ligger hele tiden og balancer mellem, hvad det koster at køre med lastbil hele vejen, og hvad det koster at sejle fra Esbjerg. Derfor vil vi fortsat have et meget kraftigt fokus på vores omkostninger,” siger Kell Robdrup.

DFDS og Sea-Cargo sejler gods mellem Esbjerg og Immingham i England.

hav&kaj nr. 2 · 2015 17

Aktuelt

Havn og by vender front mod hinanden igen En tættere sammenhæng mellem by og havn – igen. Det bliver virkeligheden, når den nye havnepromenade og landgang står færdig i 2016. UDEN HAVN, INGEN BY. Sådan har det været i Esbjerg, lige siden havnen blev etableret i 1868. Men i en række år har det været sværere for almindelige esbjergensere at få adgang til havnearealerne. Det skal det nye store projekt, Havnepromenaden og Landgangen, nu lave om på. Landgangen, som er den ene halvdel af projektet, bliver en 280 meter lang gangbro fra byen hen over Kleven og helt ned på Dokhavnen, mens Havnepromenaden, der bliver anlagt langs Havnegade, skal skabe et nyt byrum på havnen. Esbjerg Kommune har med borgmester Johnny Søtrup i spidsen udpeget vinderen af totalentreprisen for projektet i foråret 2015. Og nu glæder borgmesteren sig til at præsentere resultatet, når det står færdigt ved udgangen af 2016. Den nye gangbro vil nærmest symbolsk forbinde byen med Esbjergs vugge, forklarer borgmesteren. ”Dokken er der, hvor Esbjergs historie starter. Det var der, det første havnebassin blev etableret, og der, det hele voksede ud af,” siger Johnny Søtrup og fortsætter: ”På mange måder kan man sige, at havn og by har haft vendt ryggen til hinanden i nogle år, fordi havnen lukkede sig lidt om sig selv. Men nu vender by og havn front mod hinanden igen og kan få gensidig glæde af hinanden,” siger han.

Et længe ventet projekt Ideen til projektet stammer fra den ”Plan for sammenhæng”, som Esbjerg Kommune lancerede i 2008. Dermed er det et mangeårigt ønske, som kommunen nu får opfyldt: ”Nu har vi talt om det rigtigt længe, og nogle har måske spurgt sig selv, om det overhovedet blev til noget. Men det gør det! Nu har vi fundet vinderprojektet, og senere på året går byggeriet i gang,” lyder det fra borgmesteren. 18 hav&kaj nr. 2 · 2015

Esbjergs borgmester Johnny Søtrup glæder sig over, at byen og havnen igen kommer tættere på hinanden.

Den 280 meter lange landgang kommer til at forbinde byen og havnen, når den står færdig i 2016.

Landgangen bliver støbt i orange stål og vil med sine organiske farver og former slynge sig gennem trætoppene i Byparken med indlagte udsigtspunkter. Havnepromenaden bliver bygget i beton og bliver udstyret med træer, plantebede og opholdspladser.

Et helle til byliv mellem vindmøller og godstransport Landgangen bliver desuden bundet sammen med den kommende supercykelsti fra den nordlige ende af byen, som vil gøre cykelturen til og fra arbejde nemmere for de ansatte i havnens virksomheder. ”Det bliver både et fint og praktisk stykke infrastruktur, som byens borgere, turister og virksomheder får glæde af, og samtidig bliver det et flot byggeri, som vi også kan beundre bare ud fra det arkitektoniske. Jeg tror, at både by og havn får glæde af, at tingene bliver blandet lidt, så vi får et lille helle til byliv tæt på erhvervshavnen med al dens olie, gas, gods og vindmøller,” lyder det fra Johnny Søtrup. I øjeblikket er flere store virksomheder i færd

med at opføre nye domiciler på Esbjerg Havn. Derfor er der ifølge borgmesteren udsigt til, at den historiske forbindelse mellem Esbjerg by og havn vil blive yderligere styrket de kommende år. ”Vi har en af landets mest dynamiske og udviklingsorienterede havne, og hver dag går op mod ti tusinde mennesker på arbejde i en af de virksomheder, der hører til på havnen. Esbjerg og Esbjerg Havn har altid været forbundne størrelser, og det tror jeg, at de vil blive med at være i mange år fremover,” slutter Johnny Søtrup.

Den nye forbindelse med by og havn •D en kommende landgang og havnepromenade er tegnet af arkitektfirmaet COBE ApS. •P rojektet bliver opført af entreprenørfirmaet Jorton A/S sammen med ingeniørfirmaerne MOE A/S og Krabbenhøft & Ingolfsson med hjælp fra stålentreprenør Valmont SM A/S. • Begge dele forventes at stå færdig ved udgangen af 2016.

hav&kaj nr. 2 · 2015 19

Afsender: Esbjerg Havn · Hulvejen 1 · Postboks 2 · 6701 Esbjerg

FRA EN ANDEN VINKEL Kranen på vindmølleinstallationsskibet Pacific Orca testes ved hjælp af en vandsæk. I næste nummer sætter vi bl.a. fokus på Horns Rev 3. Vattenfall udnævnte tidligere på sommeren MHI Vestas Offshore Wind som vindmølleleverandør til havmølleparken.