Port of Esbjerg Magazine - nr. 4 - 2016 by Port of Esbjerg

NO. 4

2016

De elektriske motorveje Elkabler til nabolande styrker vindeventyret i Nordsøen

Travlhed fører til vokseværk Esbjerg Shipyard udvider med ny dok og produktionshal Rambøll satser på Esbjerg Nyt domicil skal samle 340 medarbejdere i byen Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

4 10

Indhold 3 Leder: Havvind på markedsvilkår er realistisk

Tema: Elnettet i Nordsøen

Elkabler i Nordsøen gavner Danmark

COBRA kan styrke det danske vindeventyr

Spændingen stiger på de elektriske motorveje

Mange udfordringer ved at lægge 325 kilometer kabel under havet

Europæisk elnet fremmer grøn omstilling og konkurrence

Esbjerg Shipyard investerer i ny dok og produktionshal

Rambøll bygger nyt hovedkontor i Esbjerg

Rambøll Olie & Gas: Vi har passeret bunden

Nye kajarealer og RoRo-ramper står klar i efteråret 2017

Esbjerg Havn med i internationalt samarbejde om bæredygtighed

Fra en anden vinkel

Hvis din organisation ønsker at modtage mere end ét eksemplar af Port of Esbjerg Magazine, når det udkommer, så send en mail med det ønskede antal eksemplarer og virksomhedens postadresse til adm@portesbjerg.dk. Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S Fotos: Red Star, MEDVIND/Bent Sørensen, Maria Tuxen Hedegaard, Esbjerg Shipyard, Rambøll, Energinet.dk, Prysmian m.fl. Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1100 2

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

Leder

Havvind på markedsvilkår er realistisk FORBEREDELSERNE TIL COBRA-kablet, Danmarks første søkabel til Holland, er for alvor skudt i gang. I 2019 vil der løbe strøm frem og tilbage mellem landene i de to 325 kilometer lange kabler, der vil gå fra den hollandske havneby Eemshaven til højspændingsstationen i Endrup ved Esbjerg. Havvindmølleparkerne Horns Rev 1 og 2 er allerede sluttet til højspændingsstationen, og forberedelserne til tilslutningen af Horns Rev 3, som skal være klar i 2020, er i gang. Det er godt nyt for både samfundsøkonomien og den danske havvindmølle industri. De udenlandske elforbindelser forbedrer business casen for havvind markant, fordi sammenkoblingen af landene i Nordsøregionen for alvor åbner døren for eksport af strøm fra danske vindmøller. Torben Glar Nielsen fra Energinet.dk og Stine Leth Rasmussen fra Dansk Energi fortæller mere om perspektiverne inde i bladet. Alt i alt ser udsigterne gode ud for havvindmølleindustrien. Der er kommet ro om finansieringen af den grønne omstilling, og nu handler det om at få planlagt den videre udbygning. Og som den nye trekløverregering skriver i sit regeringsgrundlag, er Danmark ”i en unik position til fortsat at udbygge med havvind.” Det er regeringens ambition, at Danmark skal blive det første land i verden, hvor havvind kan klare sig på markedsvilkår. Set fra min stol er det absolut realistisk – ikke mindst set i lyset af det rekordlave bud på Kriegers Flak og etableringen af en nordeuropæisk elmotorvej. Og pilen peger på Horns Rev 4 som en oplagt del af løsningen. Esbjerg Havn står klar med både infrastrukturen og kompetencerne til at understøtte en sådan udvikling. Vi er allerede i gang med at udbygge anlæggene i Østhavnen, og når de står færdige i efteråret 2017, vil vi have øget vores RoRoog kajkapacitet, så Esbjerg Havn er klar til at modtage fremtidens skibe. I skrivende stund ligger vindmølleinstallationsskibet Seajacks Scylla, som har verdens kraftigste kran på et installationsskib, i Esbjerg Havn. Her skal Semco Maritime tilpasse skibets dæk og udstyr til forskellige typer og størrelser af vindmølletårne og -vinger. Og som man kan læse i bladet, har Esbjerg Shipyard taget endnu en dok i anvendelse og bygget en ny produktionshal for bedre at kunne servicere både de mindre supply-skibe og de helt store vindmølleinstallationsskibe.

”De udenlandske elforbindelser forbedrer business casen for havvind markant.”

Desværre kan vi endnu ikke erklære krisen i olieog gasindustrien for overstået. Prisen har bevæget sig i den rigtige retning i 2016, men den er - ligesom aktivitetsniveauet i industrien - stadigvæk relativt lav. Samtidig venter vi på en afklaring af Tyra-feltets fremtid, som er helt afgørende for den danske offshore-industri. Men som John Sørensen fra Rambøll Olie & Gas konstaterer i bladet, ser det ud til, at vi har passeret bunden. Det lysner lidt. Lad os håbe det. Og lad os i det hele taget håbe på, at de gode nyheder vil præge 2017. Glædelig jul og godt nytår!

Ole Ingrisch Direktør, Esbjerg Havn

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

Tema: Elnettet i Nordsøen

Elkabler i Nordsøen gavner Danmark Flere forbindelser til udlandet kan inden for få år knytte det danske elnet tættere sammen med alle landene i Nordsøregionen. Energinet.dk og Dansk Energi vurderer, at kablerne bliver en økonomisk gevinst for Danmark og til gavn for forsyningssikkerheden og den grønne omstilling. Visionen om et sammenhængende elnet i Nordsøregion en kan snart blive en realitet. Der er i forvejen elkabler til Norge, Sverige og Tyskland, og nu bliver Danmark også koblet sammen med Holland – ligesom der er planer om at etablere en forbindelse til Storbritannien. Tidligere på året har Energinet.dk sammen med sit hollandske sidestykke, eltransmissionsselskabet TenneT, underskrevet kontrakter på en direkte forbind else mellem Danmark og Holland, som har fået navnet COBRA og kommer til at bestå af et 325 kilometer langt søkabel. Samtidig planlægger Energinet.dk en endnu længere forbindelse til Storbritannien – det såkaldte Viking Link, der bliver cirka 760 kilometer langt, hvis det bygges. Fra et dansk perspektiv er der god ræson i at få flere elforbindelser til de andre lande omkring Nordsøen, siger Torben Glar Nielsen, CTO i Energinet.dk: ”Vi bygger ikke nogen forbindelser til udlandet uden, at vi har en positiv business case. Det har vi for COBRA. Og det har vi for Viking.”

Drevet af den grønne omstilling ”Alle lande har jo sat kurs mod at bruge vedvarende energi i stedet for traditionel olie, kul og gas,” forklarer Torben Glar Nielsen og fortsætter: ”Det betyder, at når vi ligger, hvor vi ligger i Danmark, er vi et naturligt bindeled. Her kan vi lave en landevej, hvor vi binder vandkraft sammen med vind og sol. Så får vi de forskellige vedvarende energikilder med forskellige karakteristika bundet sammen – og dermed får vi et bedre system.” En øget sammenkobling af det europæiske elnet gør det muligt at udnytte den grønne energi bedre, lyder det. Et land med en høj produktion af eksempelvis vind-, vand- eller solenergi kan nemmere sælge energien til andre lande, når det hjemlige forbrug ikke er så stort. 4

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

Og omvendt giver elforbindelserne også bedre mulighed for at købe energi i udlandet, hvis et land på et tidspunkt ikke er selvforsynende – så de er også en fordel for forsyningssikkerheden. ”Jo flere forbindelser vi har, desto billigere og nemmere bliver det den dag, hvor det for eksempel ikke blæser i Danmark,” siger Torben Glar Nielsen.

Markant forøgelse af kapaciteten Elkablerne bliver nemlig brugt til både import og eksport af energi afhængigt af, hvordan elproduktion og elforbrug passer sammen i de enkelte lande. I 2015 havde Danmark eksempelvis en nettoeksport til Tyskland på knap 2.700 GWh, men en nettoimport fra Norge på knap 5.000 GWh og en nettoimport fra Sverige på godt 3.600 GWh. Danmarks samlede eksportkapacitet er hele 6520 MW. Det svarer til næsten hele landets spidslastforbrug, hvilket dækker over det maksimale elforbrug på en kold og mørk vinterdag. Og med de kommende forbindelser bliver eksportI oktober tog energi-, forsynings- og klima minister Lars Christian Lilleholt og bestyrelsesformand i Energinet.dk Kim Andersen første spadestik til COBRAforbindelsen mellem Endrup i Danmark og Eemshaven i Holland. Kablet skal være færdigt i 2019.

Danmark har i forvejen flere store elkabler til Norge, Sverige og Tyskland. COBRA-forbindelsen til Holland skal efter planen være færdig i 2019, mens Viking-forbindelsen til England endnu ikke er endeligt vedtaget.

S K A G E R R A K 1 , 2 , 3 og 4 1.700 MW

K ON T I-S K A N 1 og 2 7 4 0 MW

Ø R ES U N D 1 . 7 0 0 MW V I KING 1 4 0 0 MW B O R N HO LM 6 0 MW C O BR A 7 0 0 MW

J Y L L A N D– T Y S K L A N D 1.780 MW

kapaciteten endnu større. COBRA kommer til at kunne transportere en effekt på 700 MW, mens Viking er plan lagt med en kapacitet på hele 1.400 MW. Til sammen giver det en forøgelse af kapaciteten på næsten 33 procent, eller hvad der svarer til over to millioner husstandes gennemsnitlige elforbrug.

Større eksport af dansk energi Derfor vil udlandsforbindelserne ikke kun give plus på klimakontoen eller større forsyningssikkerhed. De vil også kunne ses på bundlinjen i dansk økonomi. For eksempel vil lande som Holland og England sandsynligvis have højere energipriser end herhjemme. Og derfor vil danske elselskaber kunne eksportere energi til en god pris. Det er meldingen fra Dansk Energi: ”Landene har forskellige forudsætninger for at producere el til forskellige priser. Det er det, der giver fornuft i at kunne udveksle el mellem landene. Nogle af dem, der vinder ved det, er vindmølleejere og kraftværk ejere, som kan få større indtjening ved at have et større marked for at afsætte deres produkter,” siger Stine Leth Rasmussen, afdelingschef i Dansk Energi, og fortsætter: ”Så set fra et producentperspektiv er elforbindelserne i høj grad også en del af at bygge et bæredygtigt og sammenhængende elmarked.”

K ON T EK 6 0 0 MW

Øget konkurrence = lavere pris Men det er ikke kun energiproducenterne, der står til at vinde ved et mere integreret europæisk elnet. Forbrug erne kan også glæde sig. ”Vi vil bygge de her elektriske motorveje, så vi kan handle el så fleksibelt og så billigt som muligt. Så vi kan få de billigst mulige elpriser for danske borgere. Og jo mere marked, jo mere konkurrence, desto lavere pris,” siger Torben Glar Nielsen. Stine Leth Rasmussen er enig i, at elkabler til Danmarks nabolande er en fordel for både elproducenter og forbrugere: ”Regnestykket går op på den måde, at der er et overskud for producenterne, fordi de får lidt mere for deres varer herhjemme og i udlandet. Og faktisk balancerer regnestykket også for forbrugerne, fordi de sparer på den såkaldte nettarif, og de sparer på tilskuddet til vedvarende energikilder,” forklarer hun. Samlet set er der dermed en klar samfundsmæssig gevinst ved at bygge elkabler til udlandet, konkluderer Torben Glar Nielsen: ”Vi spørger os selv, hvilke markeder vi skal binde sammen for at få den bedst mulige økonomi. Og vi bygger kun noget, hvis det er en god forretning for Danmark.” Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

Tema: Elnettet i Nordsøen

Energinet.dk og Dansk Energi:

COBRA kan styrke det danske vindeventyr Det kommende elkabel mellem Danmark og Holland – COBRA – kommer til at øge eksporten af dansk vindenergi. Dermed kan forbindelsen sætte ekstra skub i væksten i havvindmølleindustrien, lyder det fra Energinet.dk og Dansk Energi. DET ER LANGT OG BUGTER SIG, og selv navnet lyder som en slange: COBRA – det cirka 325 kilometer lange elkabel, som ifølge planen skal forbinde det danske og det hollandske elnet i 2019. Forbindelsen har været på tegnebrættet siden 2009, og når den er færdig, vil den løbe fra Endrup lidt uden for Esbjerg gennem Nordsøen til den hollandske havneby Eemshaven. Kablet er navngivet med en forkortelse af Copen hagen-Bruxelles-Amsterdam, og det vil kunne trans portere en effekt på hele 700 MW mellem landene. 6

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

Det svarer i runde tal til 700.000 husstandes elforbrug. Det er danske Energinet.dk, der er ansvarlig for at bygge forbindelsen i samarbejde med det hollandske eltransmissionsselskab TenneT. Siemens leverer de to transformerstationer i hver sin ende af elkablet, der produceres og installeres af den italienske kabelvirksomhed Prysmian. ”Hovedkomponenterne i forbindelsen er en converter-station, der laver vekselstrøm om til jævnstrøm, i Endrup ved Esbjerg, et landkabel og selve søkablet. Dertil kommer et landkabel og en converter-station i

Før strømmen sendes fra Danmark til Holland, skal den laves om fra vekselstrøm til jævnstrøm. Og det kræver en stor transformerstation.

Eemshaven i Holland, hvor strømmen igen bliver lavet om til vekselstrøm,” siger Torben Glar Nielsen, CTO i Energinet.dk, og fortsætter: ”COBRA er et kabel i den lange ende, og når man bygger lange elektriske forbindelser, bygger man dem som jævnstrømsforbindelser. For vekselstrøm har en begrænsning på, hvor mange kilometer man kan flytte den.”

Bedre vilkår for havvind i Nordsøen Havvindmølleindustrien får stor gavn af COBRA. Kablet bliver nemlig en vej til et attraktivt marked for den danske vindenergi, lyder det fra Torben Glar Nielsen: ”Man kommer til at kunne sælge strømmen til en forventeligt højere pris end herhjemme, og det kan betyde, at det bliver mere interessant at bygge havvindmølleparker.” Det er et område, som også Dansk Energi er meget optaget af: ”Vi har rigtig meget vind i den her region, både i Danmark, Nordtyskland og Sydsverige. Og den produktion vil nyde rigtig godt af, at der bliver skabt nogle bedre eksportmuligheder. De muligheder påvirker, hvor meget lønsomhed, der er i offshorevind. Og jo større områder du får bundet sammen, desto nemmere er det i virkeligheden at få integreret rigtig meget vedvarende energi,” siger Stine Leth Rasmussen, afdelingschef i Dansk Energi, og tilføjer: ”Hvis man vil have vindeventyret til at fortsætte og vokse sig endnu større, hænger det naturligt sammen med, at man også får nogle stærkere udlandsforbindelser. At man får lavet det her North Sea Grid.”

Er kabler den rigtige løsning? Det er dog ikke alle, der deler Energinet.dk og Dansk Energis begejstring. Energiforsker Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet medgiver, at der godt kan være en pointe i at lægge kablerne for at gøre andre landes elmarkeder mere åbne, men han mener ikke, at gevinsten for forbrugerne eller samfundet er dokumenteret tilstrækkeligt. Desuden påpeger han, at der kan være nogle udfordringer ved at eksportere og importere energien fra eksempelvis dansk havvind, fordi forbrug og produktion i høj grad følges ad i de lande, som Danmark forbinder sig med. ”Når man har nogle store forbrugscentre, der er forbundet med nogle store produktionscentre, nytter det ikke at forbinde de systemer med hinanden. Og det er sådan set lige netop det, vi har i Danmark, og som de er ved at få i Holland og England,” forklarer han og fortsætter: ”Det er ikke sådan, at man via kablerne kan balan cere produktionen af vindenergi. Hvis vi ikke har vind, har man det typisk heller ikke de andre steder. Og på de tidspunkter, hvor vi har et højt forbrug i Danmark, vil man typisk også have det de andre steder.” For at sikre en gevinst for den grønne omstilling

mener Brian Vad Mathiesen, at en anden fremgangsmåde ville være at foretrække: ”Jeg mener, at vi i højere grad skal satse på en strategi, hvor vi i stedet for at eksportere energi via kabler til udlandet skal eksportere energien til de andre sektorer – varmesystemet og transportsystemet,” siger han.

”Hvis man vil have vindeventyret til at fortsætte og vokse sig endnu større, hænger det naturligt sammen med, at man også får nogle stærkere udlandsforbindelser” Stine Leth Rasmussen, afdelingschef, Dansk Energi

Hertil svarer Torben Glar Nielsen fra Energinet.dk: ”For os er det både og. Vi mener, at eksport af energien til både udlandet og brug i andre sektorer er en god idé, og at begge dele giver samfundsøkonomisk overskud.”

Mere aktivitet på Esbjerg Havn Og både Energinet.dk og Dansk Energi slår fast, at der i kraft af COBRA er god grund til at tro på flere fremtidige havvindaktiviteter i blandt andet Nordsøen. ”Tendensen til, at man kan bygge vindmølleparkerne billigere og billigere og dermed få produceret mere og mere konkurrencedygtig vindenergi, samtidig med at der bliver bedre muligheder for at få strømmen i land og afsat til en god pris – det gør jo, at de pladser, vi har ude i Vesterhavet, bliver rigtig attraktive,” vurderer Torben Glar Nielsen. Stine Leth Rasmussen er enig i den vurdering: ”I Nordsøen er der rigtig gode perspektiver for havvind. Og der er tegn på, at der kunne blive rigtig god ræson i at bygge en del flere havvindmøller i Nordsøen.” ”Det er en win-win-situation. Når vindmølleparkerne bliver billigere, bliver pladserne i Vesterhavet mere interessante. Så bliver det også mere interessant for os at bygge nogle flere forbindelser, og det er god business for blandt andre Esbjerg Havn,” konkluderer Torben Glar Nielsen.

Foruden selve kablet består COBRA-forbindelsen af en transformer station i hver ende. Her er det den station, der skal bygges i Endrup uden for Esbjerg.

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

Tema: Elnettet i Nordsøen

Spændingen stiger på de elektriske motorveje Kabelteknologi er hjørnestenen i alle de forbindelser, der knytter elsystemerne i forskellige lande og landsdele sammen. Det er en teknologi, der allerede har forandret sig meget, og som langsomt, men uomgængeligt, udvikler sig mod højere og højere spændinger. Når der er lys i lampen, eller mobilen bliver opladet, er det normalt vekselstrøm, der løber gennem ledningen. Altså en strøm, der med jævne mellemrum veksler mellem at gå i først den ene retning og så den anden retning. Men det duer ikke, når det er to landes elsystemer, der skal kobles sammen. I sådan en situation er der brug for jævnstrøm – det vil sige strøm, der altid går i den samme retning. Det forklarer Erik Koldby, der er senioringeniør i det globale teknologiselskab ABB. ”Når man skal bruge lange kabler til elektrisk transmission, laver man vekselstrømmen om til jævnstrøm. Så kan man føre en effekt over stort set ubegrænsede afstande, hvorimod der ville komme et stort spild i lange kabler, hvis man brugte vekselstrøm,” siger han. Derfor er der behov for en transformerstation i hver ende af eksempelvis de kabler, der forbinder Danmark med andre lande i Nordeuropa. Stationerne laver vekselstrømmen om til jævnstrøm – og omvendt.

Ubegrænset længde Danmarks første elektriske forbindelse til udlandet var et søkabel til Sverige mellem Helsingør og Helsingborg. Det blev etableret i 1915, og kablet havde en samlet længde på bare 5,4 kilometer. Siden er der sket rigtig meget med kabelteknologien. Blandt andet er der i dag ingen teknisk begrænsning på kablernes længde – kun økonomien sætter grænsen. For eksempel er Skagerak 4, der er en af forbindelserne fra Nordjylland til Norge, godt 130 kilometer langt, mens Kontek, der forbinder Sjælland med Tyskland, er cirka 170 kilometer langt. 8

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

Grænser for effekten Dog er der en grænse for den effekt, kablerne kan transportere; det vil sige den energimængde, der kan føres gennem dem i et givet tidsrum, fortæller Erik Koldby. I dag er den maksimale effekt i høj grad bestemt af elnettet, men den hænger også sammen med, hvor stor en elektrisk spænding det er muligt at påføre kablerne.

”I ABB er vi i dag nået op på 525 kV. Det er altså en høj spænding” Erik Koldby, senioringeniør, ABB

Og også her er der sket en stor udvikling. I 1915 var søkablet over Øresund på kun 25 kV. I dag kan spændingen blive over 20 gange større. ”Siden dengang er vi gået meget op i spænding. I ABB er vi i dag nået op på 525 kV. Det er altså en høj spænding,” siger Erik Koldby. Og det har betydet, at effekterne er steget fra nogle få MW til over 1000 MW, hvilket cirka svarer til en million husstandes elforbrug.

Udvikling inden for isolering Derudover er også kablernes isolering blevet udviklet. Nu er de nemlig ofte isoleret med plastik. En teknik, der kom i brug for knap 20 år siden, og som eksempelvis

bliver anvendt af den italienske kabelvirksomhed Prysmian, der skal producere og installere kablet til den kommende forbindelse mellem Danmark og Holland. ”De tidligere kabler er kabler, hvor man omkring en leder har viklet en masse papir, som man imprægnerer med meget tyktflydende olie. Den nye teknik er plastikkabler. Og de er meget enklere at producere,” forklarer Erik Koldby. Produktionen af plastikkablerne er desuden hurtigere, billigere og mere miljøvenlig – blandt andet, fordi man undgår at skulle grave olie ned i jorden eller havbunden.

Mod højere spændinger Alt andet lige vil spændingen kun stige i fremtiden – i elektrisk forstand. Erik Koldby vurderer dog, at udviklingen vil gå relativt langsomt. ”Der arbejdes på at få højere spændinger. Men lidt firkantet sagt koster sådan et kabel i størrelsesordenen en million kroner per kilometer, og lægningen af kablet kan koste næsten lige så meget,” siger han og fortsætter: ”Fordi det er så dyrt, vil man være overordentlig forsigtig med at gå op i spænding – man skal jo helst vide, at det virker.”

Elkablerne mellem Danmark og naboland ene strækker sig over hundredvis af kilometer. COBRA-forbindelsen alene kræver 650 kilometer kabel.

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

Tema: Elnettet i Nordsøen

Mange udfordringer ved at lægge 325 kilometer kabel under havet Lavt vand, fredet natur og gamle miner. Der er nok at tage hensyn til for kabelvirksomheden Prysmian, der skal levere og udlægge det 325 kilometer lange elkabel gennem Nordsøen fra Danmark til Holland. DET ER INGEN SMAL sag at producere og installere det søkabel, der er hovedelementet i den kommende COBRAforbindelse mellem elnettene i Danmark og Holland. Selve søkablet skal strække sig over 325 kilometer, og for at nå op på den ønskede effekt på 700 MW skal der installeres to parallelle kabler, som dermed får en samlet længde på hele 650 kilometer. Det er den italienske kabelvirksomhed Prysmian, der har fået opgaven – både med at producere kablet og lægge det ud på havbunden. ”Det er en ganske betydelig længde, vi kommer op på. Det er egentlig ganske imponerende. Og for os er det en milepæl med den slags kabel,” siger Brian Rasmussen, Utility Sales Manager i Prysmian. Den slags kabel, der er tale om, er et såkaldt ekstruderet jævnstrømskabel på 325 kV. At kablet er ekstruderet, betyder, at det er isoleret med en særlig plastik – frem for med olieimprægneret papir, som man tidligere har gjort det. ”Når Energinet.dk og TenneT vælger den her løsning, viser det, at markedet er klar til at gå den vej. Fremtiden er ekstruderede løsninger,” vurderer Brian Rasmussen.

Lavt vand, fredet natur og miner Selvom de ekstruderede kabler er hurtigere at producere, 10

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

er processen stadig relativt tidskrævende, ligesom selve installationen kræver meget grundig planlægning. Ifølge planen bliver kablet produceret i løbet af 2017 og lagt ud i 2018, så COBRA-forbindelsen er helt klar i 2019. Prysmian har forskellige typer kabelskibe, som de bruger til at udlægge kablet. Og dem bliver der alle brug for. ”Kablet kommer til at gå tværs over Fanø og ind mod landgangen i nærheden af Endrup, hvor der er rimeligt fladt vand. Så der har vi et specielt kabelskib, som kan gå ind på lav dybde. Og så bliver det vores helt store skib, som kommer til at lægge kablet resten af vejen,” siger Brian Rasmussen. Derudover skal der tages hensyn til fredede naturområder ved Vadehavet – og der er også risiko for at støde på sunkne skibe eller endda ueksploderede miner fra Anden Verdenskrig. Den slags udfordringer er det vigtigt at have styr på, før man sejler ud for at grave kablet ned i havbunden, forklarer Brian Rasmussen: ”Derfor bliver der lavet nogle forundersøgelser, hvor havbunden bliver undersøgt, inden vi kommer med selve kablet. Man skal jo helst undgå at bliver overrasket, når først der ligger et skib med 7.000 tons kabel ude midt på havet.”

Kabelvirksomheden Prysmian bruger særlige kabelskibe, når de lægger kabler under havbunden.

Tema: Elnettet i Nordsøen

Europæisk elnet fremmer grøn omstilling og konkurrence Et mere integreret energisystem er godt nyt for de europæiske klimaambitioner og kan føre til lavere energipriser. Det vurderer det europæiske netværk for eltransmissionsselskaber, ENTSO-E. I ET EUROPÆISK PERSPEKTIV er der flere fordele ved at skabe et mere forbundet elnet med elforbindelser som COBRA og Viking. Sådan lyder vurderingen fra ENTSO-E, som er et europæisk netværk af eltransmissionsselskaber og repræsenterer 42 selskaber på tværs af 35 lande. ”Den primære drivkraft for et integreret energisystem er den vedvarende energi. Et mere forbundet elnet vil gøre det muligt at integrere mere vedvarende energi, og det kan bidrage til at skabe et næsten fossilfrit system i 2050,” siger Susanne Nies, Corporate Affairs Manager i ENTSO-E, og tilføjer: ”Fordelene ved et mere forbundet europæisk elnet er især, at det giver mulighed for mere samhandel og solidaritet mellem lande, der har en energiproduktion og et energiforbrug, som komplementerer hinanden. Samhandlen giver bedre priser for forbrugerne, og solidariteten giver en større forsyningssikkerhed til den bedste pris.”

”Derfor er udbygningen af vindenergisektoren også tæt forbundet med udviklingen af et mere forbundet elnet,” uddyber hun.

Godt for klimamålene

Målet er fuld integration

Med andre ord kan flere elforbindelser mellem de europæiske lande skubbe på den grønne omstilling og bidrage til at nå de ambitiøse klimamål, som er aftalt i EU og blandt andet omfatter, at udledningen af CO2 skal være 40 procent lavere i 2030 sammenlignet med 1990, samt at mindst 27 procent af energiforsyningen skal komme fra vedvarende energikilder. ”Et mere forbundet elnet vil gøre det muligt at forbinde de centre, hvor der produceres meget vedvarende energi, med de store forbrugscentre. Lige nu er der gang i udviklingen af den vedvarende energiproduktion, men der mangler muligheder for at transportere energien derhen, hvor der er brug for den – og det giver spild,” siger Susanne Nies.

På spørgsmålet om, hvad det kræver at opnå et fuldt integreret europæisk energisystem og energimarked, svarer Susanne Nies: ”Elnettet og elmarkederne er allerede godt inte grerede i Europa – men der er rum for forbedring. På elområdet er vi afhængige af teknologiudviklingen, og lige nu er vi ved at tilpasse et elnet, der blev bygget til traditionel elproduktion og mere passive forbrugere, til en mere variabel elproduktion og mere aktive forbrug ere.” ”Men hvem ved, hvad fremtider vil bringe? Det gør det svært at fastsætte et klart mål. Så det vil kræve mere arbejde.”

Et boost for konkurrencen Ifølge ENTSO-E vil elforbindelserne dog ikke kun give et grønt aftryk. De vil også give øget konkurrence og lavere elpriser i de europæiske lande, forklarer Susanne Nies: ”Når man forbinder to områder med forskellige energipriser, giver det automatisk et boost til konkurrencen. Det kræver dog, at man harmoniserer reglerne mellem landene,” siger hun og tilføjer: ”Målet med et indre energimarked i EU er, at elselskaberne konkurrerer meget mere på tværs af grænserne. Og generelt kan man sige, at med mere vedvarende energi og konkurrence vil energipriserne falde – selvom forbrugerne ikke nødvendigvis mærker det direkte, primært på grund af skatter og afgifter.”

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

Virksomheder på havnen

Esbjerg Shipyard investerer i ny dok og produktionshal Granly-gruppens 30 år gamle skibsværft har investeret i nye faciliteter, så værftet fremover kan håndtere større og flere opgaver ad gangen. Vindindustrien fylder godt i ordrebøgerne, men Esbjerg Shipyard arbejder også målrettet på at hente ordrer ind fra olieog gasindustrien, det maritime område og onshore-sektoren. ”SÅ LÆNGE DER ER VAND i havnen, har vi noget at lave.” Så enkelt er mottoet hos Esbjerg Shipyard, der i snart 30 år har ligget på Esbjerg Havn. I starten var det fiskekutterne, der fyldte i dokken. I dag er det især vindmølleinstallationsfartøjer, der optager pladsen. Derfor har skibsværftet investeret i en ny dok og produktionshal samt nogle nye kraner. De nye faciliteter blev indviet i september 2016. ”Vi kan yde en væsentligt større service med den nye dok, fordi vi nu er meget mere fleksible. Før var vi låst, hvis der stod et skib i vores dok. Nu kan vi have to skibe 12

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

i dok samtidig. Og den nye dok er meget hurtig at betjene, så vi kan yde en endnu hurtigere service til vores kunder,” fortæller Kjeld Vogt, administrerende direktør i Granly-gruppen, som ejer Esbjerg Shipyard. Den nye dok er mindre end den eksisterende. Den måler 55 meter, mens den gamle måler 120 meter. Produktionshallen er 14 meter høj, 50 meter lang og 30 meter bred. Der er lagt rigelige mængder strøm ind i hallen, så de 75 medarbejdere kan operere mange steder på én gang. ”Vi forsøger at yde en service til især de små

Med den nye dok og produktionshal kan Esbjerg Shipyard servicere kunderne endnu hurtig ere, fortæller Kjeld Vogt (tv.) og Peter Carlsen.

vindmølleskibe med den nye dok, som passer fint til de små supply-skibe. Men den passer også godt til eksempelvis de små, lokale rejebåde. Det er dyrt at bruge en stor dok til et lille skib, så nu har vi indrettet os med det værktøj, der passer til de mindre skibe,” siger Kjeld Vogt.

Vokseværk hos kunderne stiller nye pladskrav Imens skal den store produktionshal bruges til svejseopgaverne, der hele tiden stiller nye pladskrav. Før den ny hal blev bygget, måtte gavlen flere gange pilles af den eksisterende hal for at få plads til skibe og andre elementer, der skulle svejses. ”I takt med at alting bliver større, er vi nødt til at have større faciliteter. Man er nødsaget til at have højt til loftet. Vi har også fået nye kraner ind, for alt er jo virkeligt tungt i dag,” siger Kjeld Vogt og henviser til opgaverne inden for seafastening, hvor Esbjerg Shipyard har installeret op til 500 tons fastgøringsudstyr i stål på vindmølleinstallationsfartøjer, så de kan transportere møllevinger, naceller og tårne sikkert afsted på havet. Esbjerg Shipyard fremstillede og installerede blandt andet nyt fastgøringsudstyr på vindmølleinstallationsfartøjet Pacific Osprey i 2015, så det i dag kan transportere tårne på 80 meter og vinger på 60 meter.

Unik værdikæde i Esbjerg Som en del af Granly-gruppen har Esbjerg Shipyard otte søstervirksomheder at trække på, hvis kunderne, der kommer fra både Danmark og udlandet, stiller med en opgave, som skibsværftet ikke kan løse alene. Samtidig understreger Peter Carlsen, direktør for Esbjerg Shipyard, at placeringen på Esbjerg Havn i sig selv giver Esbjerg Shipyard en konkurrencefordel. ”Vores kunder nyder godt af at være i Esbjerg, for her kan de tilbydes alt. Lige fra hotel til bespisning af mange mennesker.” Adspurgt om konkurrencen fra andre virksomheder på havnen som Semco og Nicon Industries siger han: ”De er kolleger mere end konkurrenter. Esbjerg kan tilbyde os så meget arbejde, fordi vi er her sammen.”

Men skibsværftet arbejder på at servicere alle havnens kunder – ikke kun dem fra vindindustrien. 30 år på havnen har lært dem vigtigheden af ikke at lægge alle æg i én kurv.

”I takt med at alting bliver større, er vi nødt til at have større faciliteter” Kjeld Vogt, administrerende direktør, Granly-gruppen

”Da vi startede i 80’erne, kom opgaverne hovedsageligt fra fiskeriet, men i 1995 begyndte fiskeriet at gå ned ad bakke. Granly var dog dygtig til at slå rundt i tide, så vi havde fundet en række offshore-kunder, da fiskeriet forlod Esbjerg,” fortæller Kjeld Vogt og fortsætter: ”Vi vil rigtig gerne udbygge vores forskellige forretningsområder. Nybygning og vindenergi er områder, vi især vil satse på. Og hvis offshore kommer i gang, bliver det også et vigtigt område for os. Vi skal jo være her i 30 år til.”

Opgaverne inden for seafastening fylder godt i skibsværftets ordrebog.

Fokus på fremtiden Med den nye dok og produktionshal føler Esbjerg Shipyard sig godt rustet til fremtiden. Og der er udsigt til fortsat travlhed i det nye år, fortæller Peter Carlsen: ”Esbjerg Havn er et rent vindmøllemekka. Alt, hvad der ligger på havnen, skal transporteres. Og der skal bygges store systemer, så man kan transportere møllerne ud til havs. I 2017 starter Horns Rev 3 op. Det vil give et voldsomt antal skibsanløb i havnen.” Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

Talenterne samles i Esbjerg

Rambøll bygger nyt hovedkontor i Esbjerg Rådgivningskoncernen Rambøll samler sine cirka 340 medarbejdere i et nyt domicil på en af byens mest synlige grunde. Bygningen bliver hovedkontor for koncernens olieog gasaktiviteter og kommer til at huse fem andre forretningsenheder. Formålet er at styrke samarbejdet mellem de forskellige rådgivningsdiscipliner og at komme tættere på havnen, hvor mange af kunderne holder til. MED SINE SYV ETAGER og tre vinger samt en placering på toppen af Bavnehøj lige bag Esbjerg Havn er Rambølls nye 11.111 m2 store domicil svært at overse. Det bliver fra efteråret 2017 daglig arbejdsplads for 340 medarbejdere, der lige nu er fordelt på to forskellige adresser i Esbjerg. Der var rejsegilde den 3. november, og når bygningen står klar, bliver den også hovedkontor for Rambølls olieog gasaktiviteter. Det er arbejdsområdet for de fleste medarbejdere i Esbjerg. Resten beskæftiger sig med projekter inden for energi, byggeri, transport, miljø & sundhed samt vand. John Sørensen, som er administrerende direktør i Rambøll Olie & Gas, glæder sig til at rykke ind i det nye domicil: ”Rambøll har generelt den holdning, at vi vil bo på samme adresse, så vi kan høste flest mulige synergier fra vores medarbejdere inden for forskellige forretningsenheder. Det gør vi altid der, hvor vi er til stede,” siger han og fortsætter: ”Der ligger noget i at tale med hinanden som kolleger, og at man kommer tættere på hinanden, samt oplevelsen af at være del af en større organisation. Og så er der en masse besparelser på det administrative plan, når man er effektivt indrettet.” Beliggenheden lige bag ved havnen spiller også en vigtig rolle, understreger John Sørensen: ”Det måske vigtigste ved bygningen er, at den er tæt på havnen og vores kunder. Det har vi altid lagt vægt på. Det er simpelthen nødvendigt.” Dog regner John Sørensen ikke med, at kunderne vil opleve den helt store forskel, for Rambøll gør i forvejen meget ud af at operere i en virtuel verden på tværs af sine kontorer i hele verden. 14

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

Rambøll holdt rejsegilde for sit nye domicil i Esbjerg den 3. november 2016.

Magnet for talenter Bygningen skal også bidrage til at tiltrække fremtidens ingeniører, fortæller John Sørensen. Som alle andre rådgivningsvirksomheder er Rambøll dybt afhængig af at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. I mange år har Rambøll primært ansat offshorespecialister til både vind- og olieog gasbranchen i Esbjerg, men virksomheden forventer, at den i stigende grad får brug for et bredere felt af dygtige ingeniører til alle markedsområder. ”Vi bygger for at brande os over for byen og for at vise, at vi er en spændende arbejdsplads. Med beliggenheden på toppen af Bavnehøj bliver vi meget synlige i byen. Og vores tilstedeværelse vil virkelig blive set og observeret endnu mere end nu,” fortæller John Sørensen og fortsætter: ”Rambøll har et stærkt brand, der er med til at til-

Administrerende direktør i Rambøll Olie & Gas John Sørensen ser frem til at samle alle medarbejderne i Esbjerg under ét tag.

trække medarbejdere også i Esbjerg. Rambøll arbejder hele tiden på at styrke sit brand over for talenterne, og det store faglige miljø i et nyt og moderne domicil i Esbjerg vil være med til at sikre, at virksomheden fortsat kan rekruttere dygtige medarbejdere.”

afhængigt af hvordan det indrettes. Og Rambøll har derfor sat den ene etage til leje, så alle kvadratmeter kommer i brug fra dag ét. Det kræver, at der findes lejere med tilsammen 100 medarbejdere, og den første lejer er allerede fundet. John Sørensen vil dog ikke løfte sløret for, hvem der flytter ind.

Rambølls nye domicil bag Esbjerg Havn kan rumme op til 500 medarbejdere.

Optimisme trods oliekrise Beslutningen om at bygge det nye hovedkontor blev taget i efteråret 2014, da olieprisen var i frit fald, men de færreste havde spået, at den ville forblive lav så længe. Det tager John Sørensen, der har 30 års erfaring med olieog gassektoren i hele verden, med sindsro: ”Hvis vi havde stået i dag og skulle tage samme beslutning, havde vi nok lige klaret os lidt længere med det, vi har. Men det går lidt op og ned i denne branche. De to gange, vi tidligere har bygget i Esbjerg, var vi også i krise, da vi flyttede ind, i forhold til, da vi tog beslutningen. Så det her er tredje gang, at det lykkes os at ramme en krise, når vi skal flytte ind, men sådan er det,” konstaterer han og tilføjer: ”På den korte bane kan vi få lidt udfordringer økonomisk på grund af situationen, men vi har nu et meget stort håb på fremtiden, som er begrundet i en viden om markedet, og hvordan det ser ud fremadrettet.” Det nye domicil kan rumme op til 500 personer, Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

Olieprisen

Rambøll Olie & Gas:

Vi har passeret bunden SIDEN JOHN SØRENSEN blev ansat i Rambøll Olie & Gas i 1986, har han fulgt olieprisen flere gange om dagen. Det er der en god grund til: ”Olieprisen har implicit en meget stor indflydelse på os, fordi det er den, vores kunder lever af. Og når vores kunder lever af den, lever vi implicit af den.” John Sørensen har set prisen være helt nede på 16 dollars i 1998 og husker, da den ramte 154 dollars 2008. På baggrund af olieprisens meget svingende kurve har han efterhånden dannet sig et godt billede af, hvordan kunderne reagerer, når prisen falder. ”Når prisen går ned, kommer der både en kortsigtet og en langsigtet reaktion fra kunderne. De stopper projekter, der var planlagt, og de udsætter store investeringer, som måske var planlagt. Men på den korte bane kan du kun udskyde driften og vedligeholdelsen i en vis periode, før du bliver nødt til at fortsætte med dine planer. Du kan naturligvis evaluere, om tingene kan gøres billigere og anderledes, men de skal gøres,” siger han og fortæller, at Rambøll løbende har hjulpet kunder med at optimere og spare på omkostningerne. Men de større projekter begynder nu at melde sig igen ifølge John Sørensen: ”Det er projekter, som var lagt i mølposen, der kommer op igen. Jeg fornemmer, at vi har passeret bunden, 16

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

men det går ikke stærkt op ad bakke igen. Og ingen ved, hvor hurtigt vi kommer op igen. Men jeg tror ikke, niveauet kommer længere ned, end hvor vi er nu.” Han ser derfor lyst på fremtiden og venter lige nu spændt på at se, hvordan de politiske forhandlinger om Tyra-feltet og rammevilkårene for olieog gasindustrien lander. ”Vi tror stadig på, at der er et stort behov for vores ydelser og for, at der skal udbygges og tilbygges internationalt og i den danske del af Nordsøen. Der er nogle politiske hurdler, som skal overstås, og man skal blive enige om nogle finansielle vilkår mellem operatør og stat, men der er meget, der tyder på, at man tror på, at nogle af de her udfordringer vil blive løst i en nær fremtid,” siger John Sørensen og slutter: ”Vi læser naturligvis om udviklingen i aviserne, men jeg har svært ved at tro på, at parterne ikke kan finde en løsning, der kan fungere for alle. Hvis parterne ikke bliver enige, er der nemlig kun tabere: olieselskaberne, servicebranchen og staten. Det er især vigtigt for Esbjerg, fordi offshorebranchen er den største vækstmotor i regionen med 45 procent af alle olieog gasjobs placeret her. Derfor har jeg en tro på og et håb om, at fornuften sejrer til sidst.”

Aktuelt

Nye kajarealer og RoRo-ramper står klar i efteråret 2017 Efter nytår bliver udbygningen af Librakaj i Østhavnen skudt i gang. Formålet er at øge kapaciteten og fleksibiliteten i den en million m2 store Østhavn. Kajen skal udbygges, og der skal blandt andet etableres to nye RoRo-ramper. I MARTS BESLUTTEDE Esbjerg Havn at fremrykke en udvidelse af Østhavnen på 250.000 m2 på grund af en stigende efterspørgsel fra en række kunder. Og arbejdet ude i den store Østhavn fortsætter i det nye år med udbygningen af Librakaj, hvor der skal etableres en fortøjningspier samt to RoRo-ramper med en bredde på henholdsvis 33 og 40 meter. ”Udbygningen af Librakaj handler om at skabe en infrastruktur, der øger Østhavnens kapacitet og fleksibilitet, så vores kunder i endnu højere grad kan udnytte Østhavnens store arealer,” fortæller Jesper Jørgensen, ingeniør hos Esbjerg Havn, og fortsætter: ”Alt forløber efter tidsplanen, og vi forventer, at Librakaj står klar til vores kunder i efteråret 2017.”

Adgang for alle typer skibe Udbygningen sker til gavn for alle typer skibe, fortæller Jesper Jørgensen om anlægget, der er designet til skibe, der måler op til cirka 235 x 35 meter. ”Den nye pier giver mulighed for at anløbe med både konventionelle RoRo-skibe samt skibe med quarterramper. Vi oplever en stigende efterspørgsel på RoRo-ramper fra vores kunder. Eksempelvis har Siemens Wind Power netop lanceret sit nye RoRo-skib,

Et af de fartøjer, der kommer til at benytte havnens nye faciliteter, er Siemens Wind Powers nye RoRoskib, Rotra Vente. Det skal fragte vindmøllekomponenter i Nordsøen og Østersøen.

Rotra Vente, der skal fragte tårne, naceller og andre vindmøllekomponenter rundt i Nordsøen og Østersøen. Og vi ved, at de har endnu et RoRo-skib klar til foråret,” fortæller Jesper Jørgensen og tilføjer: ”Indtil nu har man løftet vindmøllekomponenter op på fartøjerne fra kajen med kraner, men med Siemens Wind Powers nye fartøj ser vi en ny tendens i markedet. Og den skal de nye faciliteter blandt andet imødekomme.” Når Librakaj står færdig, kan Esbjerg Havn tilbyde kunderne adgang til i alt 12,7 kilometer kaj og 12 RoRo-ramper. Samtidig med udbygningen af Librakaj bliver havnens østligste kaj, Scorpiuskaj, klargjort til en fremtidig udvidelse. De nye kajarealer og RoRo-ramper styrker skibenes adgang til Østhavnen.

MLWS er en forkortelse af Mean Low Water Spring og betyder middelspringtidslavvande.

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

Aktuelt

Esbjerg Havn med i internationalt samarbejde om bæredygtighed Esbjerg Havn er gået sammen med ni andre nordeuropæiske havne for at undersøge, hvordan de kan bidrage til at gøre den voksende krydstogtsindustri mere grøn. I løbet af det treårige projekt vil Esbjerg Havn fokusere på at finde en praktisk og kommerciel metode til levering af grøn energi til krydstogtsskibene. ANTALLET AF KRYDSTOGTSPASSAGERER i verden vokser støt. OECD skønnede for nylig, at markedet for krydstogtsskibe kommer til at vokse med 3,3 procent frem mod 2030. Det er en udvikling, der har fået Esbjerg Havn til at gå sammen med ni andre nordeuropæiske havne i et EU Interreg-projekt, hvor man vil se på, hvordan havnene kan hjælpe krydstogsrederierne med at blive mere bæredygtige og grønne. Projektet ledes af Hamborg Havn, og budgettet lyder på 2,9 millioner euro. ”Krydstogtsindustrien vokser meget, hvilket er interessant for havnene. Men væksten har også sine udfordringer – især i forhold til naboområderne. Alle havne har disse udfordringer, så ideen er at arbejde sammen om nogle løsninger. I den ideelle verden skal krydstogtsskibene helst møde de samme standarder og regler i alle havne,” fortæller Ingo Fehrs fra Hamborg Havn og fortsætter: ”Jeg håber, at vi ved projektets afslutningskonfe-

rence i 2019 kan præsentere en rapport med en grundig beskrivelse af, hvordan havnene kan bidrage til at gøre krydstogtsindustrien mere bæredygtig. Vi kommer også til at se på, hvor der er brug for ny regulering fra eksempelvis IMO eller EU.”

Interessant marked for Esbjerg Havn Esbjerg Havn modtager i øjeblikket mellem fem og ti krydstogtsskibe om året. De passerer typisk gennem Esbjerg på turen mellem en destination i Tyskland og en destination i Norge. ”Væksten i markedet for krydstogter gør det til et interessant marked for Esbjerg Havn. Vi er opmærksomme på vores begrænsninger inden for krydstogt, men det er et marked, hvor vi nok kan spille en større rolle, end vi gør i dag,” fortæller Jesper Bank, salgsdirektør for Esbjerg Havn. Projektet skal skabe nogle fælles løsninger, fortæller Ingo Fehrs, Senior Adviser Port Strategy for Hamborg Havn.

Esbjerg Havn skal se nærmere på forsyningen af grøn energi til krydstogtsskibe ifølge Jesper Bank, salgsdirektør for Esbjerg Havn.

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

”Væksten i markedet for krydstogter gør det til et interessant marked for Esbjerg Havn” Jesper Bank, salgsdirektør, Esbjerg Havn

I løbet af projektet skal Esbjerg Havn gennemføre et studie og udarbejde en teknisk analyse samt et forretningsoplæg til, hvordan krydstogtsskibe kan forsynes med grøn energi, herunder naturgas og landstrøm baseret på vindenergi. ”Esbjerg Havn har ikke potentialet til at modtage samme store antal krydstogtskibe i løbet af sæsonen som havnene i eksempelvis Hamborg og København. Derfor skal der findes fleksible tekniske løsninger og nye forretningsmodeller, så der kan opnås synergi med andre skibe, der også gerne vil tanke grøn energi,” fortæller Jesper Bank og fortsætter: ”Vi kommer til at se på fleksible forsyningsanlæg, der eksempelvis er mobile og kan flyttes fra ét havneafsnit til et andet. Samtidig kommer vi også til at kigge på anlæg, som kan bruges til at forsyne forskellige typer fartøjer – både de store krydstogtsskibe, fartøjer fra eksempelvis vindmølleindustrien og færgen til Fanø.” I løbet af projektet kommer Esbjerg Havn også til at se nærmere på, hvordan forsyningsanlæg til skibe kan integreres med brugere af grøn energi på landsiden som for eksempel busser, der kører på LNG, og privatbiler, der kører på biobrændsel og naturgas.

Relevant for alle skibstyper Selvom projektet har fokus på krydstogtsskibe, mener Jesper Bank, at resultaterne kan overføres til mange andre typer fartøjer. Og det er en fordel for Esbjerg Havn, der modtager mange forskellige skibstyper såsom supply-skibe, vindmøllefartøjer, borerigge og færger. ”Vi er en af de havne, som har den højeste intensitet på trafik i Danmark. Det gør, at vores løsninger vil kunne favne bredt. Vi har mulighed for at undersøge de kommercielle og tekniske muligheder i forhold til flere typer

fartøjer. Og vi har en enestående mulighed for at producere noget, der kan anvendes bredt, og som flere havne forhåbentligt kan bruge,” fortæller han og understreger, at timingen for projektet er god. Kort efter at de ti havne mødtes til åbningskonferencen i Hamborg den 27. oktober i år, besluttede miljø komiteen i FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, at de nye globale regler for svovludledning skulle træde i kraft i 2020. De nye regler skærper kravene til skibsfart en og rykker grænsen for svovlindholdet i skibsbrændstof fra 3,5 procent til 0,5 procent. ”De nye regler berører ikke kun krydstogtsskibene, men hele den maritime branche. Esbjerg Havns projekt om forsyning kæder flere brancher sammen, og på den måde kan vi være med til at skabe løsninger på tværs af skibstyper.”

Esbjerg Havn modtager lige nu 5-10 krydstogts skibe om året.

Følgende havne deltager i Green Cruise Port-projektet: l H amburg Port Authority

l M aritime Institute in Gdansk

l H amburg Cruise Center

l P ort of Bergen

l R ostock Port

l P ort of Tallin

l F reeport of Riga Authority

l P ort of Helsinki

l K laipeda State Seaport Authority

l P ort of Esbjerg

Port of Esbjerg Magazine No. 4 · 2016

Afsender: Esbjerg Havn · Hulvejen 1 · 6700 Esbjerg

FRA EN ANDEN VINKEL Vindmølleinstallationsfartøjet Seajacks Scylla lagde til i Esbjerg Havn den 20. november 2016. Den store kran kan løfte 1.500 tons og er verdens kraftigste kran monteret på et installationsfartøj. Semco Maritime skal opgradere fartøjet til at kunne fragte endnu større vindmøllevinger og -tårne.