1 minute read

Petri Ikonen

Next Article
Allan Stevnsvig

Allan Stevnsvig

Alt bliver til strimler!

PostNord Strålfors genererer hvert år 87 ton papiraffald i Finland. En magisk maskine giver det nyt liv. – På et år produceres der 600.000 ruller toiletpapir af det makulerede papir, fortæller Petri Ikonen.

→ Besparelser for 20.000 euro

Da PostNord Strålfors i Finland i 2014 købte en makulator, var det udelukkende af økonomiske grunde. ”Alt fortroligt materiale blev tidligere sorteret fra almindeligt papiraffald og håndteret af en ekstern virksomhed. Det var dyrt. Købet af makulatoren har betydet besparelser for omkring 20.000 euro om året,” siger Petri Ikonen, der er projektleder i Strålfors.

→ Større sikkerhed I forbindelse med indkøbet blev det besluttet ikke længere at sortere papiraffaldet. I dag håndteres både fortroligt materiale og andet papiraffald i huset på en sikker måde. ”Da vi selv makulerer alt papir, kan vi være sikre på, at kundernes fortrolige dokumenter ikke falder i de forkerte hænder. Det har øget sikkerheden,” siger Petri.

→ Makulering som bibeskæftigelse

Det er ikke kun Petri og hans nærmeste kolleger, der bruger maskinen. Både lagermedarbejdere og kontormedarbejdere makulerer papir ved siden af deres andre arbejdsopgaver. Makulatoren skærer papiret i stykker, der er så små, at de opfylder sikkerhedsstandarderne, men store nok til at blive brugt til videreforarbejdning.

→ Fra papiraffald til toiletpapir

Makulatoren er også miljøvenlig. Strålfors genererer ifølge Petris beregninger ca. 87 ton papiraffald om året, hvoraf 72 ton makuleres på stedet. Maskinen laver små papirstykker, der bearbejdes, returneres, lagres og transporteres til viderebehandling. De små papirstykker bruges som råvare i produktionen af blødt papir, og der fremstilles i løbet af et år ca. 600.000 ruller toiletpapir af det makulerede papir!

→ Stort skal det være PostNord Strålfors' makulator af mærket HSM er ca. seks meter lang, tre meter høj og to meter bred. Den kunne ifølge Petri sagtens have været endnu større. ”Hvis man overvejer at købe en makulator, kan det betale sig at købe så stor en maskine som muligt. Jo større, jo bedre!”

Petri Ikonen

Job: Manager, Project Management Office i PostNord Strålfors i Vanda, Finland.

Nærmeste kolleger:

”Mikko Räisänen, Tiina Salmivuori og Eero Markelin hører alle til Project Management Office-teamet.”

This article is from: