5 minute read

Haxhi Restelica

Next Article
Nina Bäckström

Nina Bäckström

INSPIRATOREN / HAXHI RESTELICA

EN LYDHØR HOLD KAPTAJN

INSPIRATOREN | INSPIR A T OREN | INSPIRATOREN | INSPIR A T O REN |

EN LYDHØR KAPTAJN

Han ville være professionel fodboldspiller. Men da en alvorlig skade satte en stopper for planerne, udnyttede Haxhi Restelica sit drive på en helt anden måde. Nu er han chefen, der vil hjælpe medarbejderne med at overtage hans job.

TEKST: LINUS BRÄNNSTRÖM FOTO: FREDDY BILLQVIST

H

HAXHI RESTELICA HUSKER stadig den dag, som var det i går.

Han var 18 år og havde været væk fra fodbolden i ni måneder på grund af en alvorlig knæskade. Den anden i løbet af kort tid. Efter en uundgåelig operation nåede Haxhi aldrig helt op på det niveau, han havde før skaden – da han som midterforsvarer var højaktuel til ungdomslandsholdet, samtidig med at han trænede med Landskronas 1. divisionshold.

Det var en hård besked at få. Kontrakten med Landskrona BoIS blev ikke fornyet. – Det var virkelig tungt. Jeg var 100 pct. overbevist om, at fodbolden skulle være mit liv. Da jeg gik i skole, var jeg så sikker på, at jeg ville være professionel fodboldspiller, at jeg overhovedet ikke overvejede noget andet, siger han.

Efter mødet i klubhuset blev Haxhi siddende længe i sin bil på parkeringspladsen. det næste skridt, når tiden var inde. Det har været en succesparameter for mig, og jeg vil gerne kunne give mine medarbejdere de samme muligheder.

Der er efter hans opfattelse to forskellige typer lederskab. – Den ene er, at du selv holder fast i alt for på den måde – lidt uvenligt sagt – at fremstå som uerstattelig. Så føler du dig måske mere tryg i din ansættelse, men du hæmmer både din egen og alle andres udvikling. – Jeg går ind for den anden type. Jeg forsøger at videregive så mange af mine kompetencer som muligt til mine medarbejdere, så de en dag kan overtage mit job. Det kan de gøre på to måder. Enten ved at jeg har taget et skridt videre i min karriere, så de avancerer som følge af naturlig vækst, eller ved at de har udviklet sig så meget, at de overhaler mig. Uanset hvad, så er det en succes, for så har jeg videreudviklet en medarbejder til faktisk at kunne tage det skridt.

Han ser også delegering, coaching og tillid til medarbejderne som vejen til at kunne udvikle sig selv. – Når jeg involverer flere medarbejdere, giver jeg samtidig mig selv plads til at reflektere og arbejde med min egen udvikling.

Haxhi er f.eks. med i det trænerteam, der afholder kurser i forandringsledelse. De tilbydes til alle chefer og ledere i PostNord Sverige.

OGSÅ I FRITIDEN er han nu træner. Han er trådt til for at lede 3. divisionsklubben FK Besa – en forening i Landskrona, som han selv var med til at grundlægge efter sin egen fodboldkarriere. – Al respekt for det sportslige, men formålet er først og fremmest at arbejde med unge på kanten af samfundet. Vi ønsker at få dem væk fra gaden, ind i foreningslivet og derefter videre ind i arbejdslivet. Vi har de sidste fem år bidraget til, at omkring 45 unge har fået et job, ved at bruge vores brede kontaktnetværk, siger han stolt. De mange år med holdsport har også givet ham værdier, som han bruger i sit arbejde. – Det vigtigste, jeg har taget med mig, er, at alle på holdet er lige meget værd. En angriber kan ikke score 20 mål uden sine holdkammerater. Det er det samme i arbejdslivet. Nogen skal være målmand, nogen skal være midtbanespiller, og nogen skal være angriberen, der tør være lidt modig og udfordre. Vi har et fælles mål, og det skal vi nå sammen.

”Jeg var 100 pct. overbevist om, at fodbolden skulle være mit liv. Da jeg gik i skole, var jeg så sikker på, at jeg ville være professionel fodboldspiller, at jeg overhovedet ikke overvejede noget andet.”

– Jeg sad nok og tænkte i en halv time. ”Ok, nu bliver jeg ikke professionel fodboldspiller. Den dør er lukket. Hvad gør jeg så nu?”

HVIS VI SPOLER BÅNDET 17 ÅR FREM, er Haxhi terminalchef i brevterminalen i Malmö. Og leder 500 medarbejdere. Hvordan gik det til? – Hvis jeg havde taget den rejse uden for PostNord, havde jeg haft syv forskellige arbejdsgivere. Jeg har været lastbilchauffør og transportleder, så flyttede jeg over i stykgodsterminalen, hvor man arbejder med paller og tunge forsendelser, og videre til pakketerminalen, hvor man arbejder meget med e-handel. Og nu er jeg i brevterminalen, hvor vi arbejder mere med postbefordringspligten.

Det hele begyndte med en praktikplads i det daværende Poståkeriet. Da Haxhi skulle være professionel fodboldspiller, forklarede han erhvervsvejlederen, at han ville have en gymnasieuddannelse, ”hvor der ikke var for mange lektier”. Det blev køretøjs- og transportlinjen, hvor han bl.a. tog kørekort til lastbil. Efter praktikken, der mest gik ud på at slæbe tunge møbler i trappeopgange, fik han et sommerjob – og siden er han blevet i postverdenen. – PostNord er en fantastisk virksomhed med enorme udviklingsmuligheder. Jeg har udviklet mig karrieremæssigt opad, men også meget sideværts. Det handler om at være modig og udfordre sig selv og prøve noget nyt.

FOR HAM HAR det været helt naturligt. Allerede da han spillede fodbold på drengeholdet, lærte han ringbindet med taktik udenad. Han kom med forslag til, hvordan kampene skulle planlægges. I sit arbejdsliv har han heller ikke været bleg for at lufte sin mening om, hvordan tingene kunne forbedres, udvikles og effektiviseres. – Sådan har jeg altid været. Jeg forsøger at se forbedringsmuligheder i alt, hvad jeg foretager mig.

Det varede ikke længe, før hans forslag og ideer vakte interesse blandt lederne. Efter at have kørt lastbil i Helsingborg fik han chancen som transportleder. Siden har han arbejdet som produktionschef i forskellige terminaler, før han til sidst fik det job, han har i dag. – Jeg har kunnet gennemføre min rejse på grund af min positive indstilling til at få nye arbejdsopgaver. Tidligt i min karriere fik jeg uddelegeret en masse arbejdsopgaver, der udviklede mig og gjorde mig klar til at tage

Haxhi Restelica Job: Terminalchef i Malmö brevterminal, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Når jeg har brug for en sparringspartner, ringer jeg som regel til Bengt Norén, som er terminalchef i Alvesta, og Åsa Holmgren, som er terminalchef i Toftanäs. Det er naturligt at kontakte dem for at diskutere terminalrelaterede spørgsmål.”

This article is from: