2 minute read

Siv Kristin Stakkestad

Next Article
Allan Stevnsvig

Allan Stevnsvig

MIT STED / GYMNASTIKSALEN, AMALIE SKRAM VIDEREGÅENDE SKOLE, BERGEN

”Jeg kender hver eneste millimeter af vores hal”

”DET HAR VÆRET sværere at komme af sted efter pandemien. Jeg har været træt. Jeg ved ikke hvorfor. Holdet træner mandag, tirsdag og torsdag. I dag tager jeg af sted lige efter jobbet. Faktisk arbejder jeg til kl. 19, hvor træningen begynder, men vi hjælper hinanden på jobbet, så jeg har kunnet lægge en arbejdsplan, hvor jeg kan nå det.

Når jeg kommer til hallen, tager jeg udstyret på og begynder at løbe på rulleskøjter. Kroppen bliver langsomt varmere, pludselig er den i gang, og trætheden forsvinder helt. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg er taget af sted, heller ikke når jeg skulle tvinge mig selv ud ad døren. Det skyldes adrenalinkicket, når jeg har lært at mestre en manøvre, men også sammenholdet. Det giver et boost at være sammen med de andre på holdet. MANGE HAR SET roller-derby i filmen 'Whip it'. Ofte fremstilles sporten mere voldelig, end den er, men det, der generer mig mest, er, at spillerne virker så modbydelige. Rollerderby er den mest inkluderende sport, jeg har oplevet. Alle er velkomne. Der er folk i alle aldre og størrelser. Småbørnsforældre, studerende, projektledere, grafiske designere og butiksansatte. Jeg spiller ikke kun rollerderby, men er også dommer. Jeg har dømt kampe rundt om i Europa, og det er det samme overalt. Modstandere krammer hinanden før og efter kampene og giver hinanden komplimenter.

I MARTS 2022 arrangerer mit hold, Wet City Rollers, de norske mesterskaber i rollerderby. Jeg kender hver eneste millimeter af vores hjemmebane. Vi har det perfekte gulv, der er jævnt og tilpas glat til både greb og løb, men jeg bliver sikkert dødnervøs. Det giver sommerfugle i maven, og der opbygges en spænding. Men det forsvinder, når signalet lyder, og så føles alt fantastisk.”

SIV KRISTIN ”ASSGUARDIAN” STAKKESTAD, ARBEJDER I KUNDESERVICE I BERGEN, NORGE.

FORTALT TIL MARIE-LOUISE OLSEN FOTO: PAUL S AMUNDSEN

Nærmeste kolleger: Elin Nguyen, Lars Lilleheie Schevik, Jan Fredrik Jacobsen og Maria Mossestad.

Følg os på Instagram #peoplebypostnord

GÅ IKKE GLIP AF PEOPLE

PÅ INSTAGRAM!

Her finder du det bedste fra magasinet og unikke filmklip.

Følg os allerede i dag! @peoplebypostnord

This article is from: