2 minute read
Linnéa Andersson
På bilen sidder der en seddel, hvor der står ”Må jeg få din autograf?” En kollega synger ”Moviestar”. En anden hilser på tysk. Sådan har det været, siden en dokumentarfilmproducent besluttede at følge Krokoms vovehals af et postbud.
TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: GÖSTA FRIES
DE DRILLER SELV-
FØLGELIG, kollegerD ne på postkontoret i Krokom. Og måske er det ikke så underligt, at de tager lidt gas på filmens hovedperson. Det er jo ikke hver dag, der kommer et tysk filmhold til byen.
Det hele begyndte med, at landpostbuddet Linnéa Andersson spiste frokost ved siden af en journalist fra lokalavisen Östersunds Posten. Hun fortalte om sin arbejdsdag. Hvordan hun kører 320 km på Valsjöbyn-turen med daglige kaffepauser hos mormor og morfar i Skärvången. Om dagene, der rummer både skove, søer og fjelde, samt møder med dyr og mennesker. Og om sin store hobby – folkerace.
DET BLEV TIL EN stor reportage i avisen, og så var der ikke mere i det. Indtil en tysk dokumentarfilmproducent ringede. – Hun havde set reportagen og spurgte, om jeg ville være med i en dokumentar om Jämtland. Jeg blev naturligvis lidt målløs, jeg mener, det var jo ikke engang svensk TV, men tysk! Lille mig, der er vokset op i Sikås, en by med måske 200 indbyggere, skulle være en af hovedpersonerne i en tysk dokumentarfilm. – Først blev jeg chokeret, men derefter glad. Jeg tænkte: ”Hvor tit sker det lige?” og sagde ja.
TV-HOLDET KOM til Krokom i august 2021 og filmede i fire omgange i ca. to uger. De fulgte bl.a. med på den lange posttur gennem den smukke jämtlandske natur, men var lige så fascineret af Linnéas halsbrækkende fritidsinteresse. – Hele familien er motorinteresseret. Mine forældre kørte folkerace, allerede før jeg blev født. Vi har fire biler, men kun en, der kan køre ... halvvejs. Det begyndte at brænde under bilen midt i et løb. Det kunne være blevet farligt, fordi det var benzinslangen, der havde løsnet sig. Filmholdet var der, men gik glip af hele dramaet! Hvordan var det at have et filmhold i hælene? – Det var selvfølgelig uvant med kameraet, men samtidig syntes jeg, det var spændende. Jämtland er jo min hjemegn, her er jeg vokset op, og her trives jeg. – Jeg håber også, at min medvirken kan bidrage til, at flere forstår, hvordan vi arbejder i PostNord.
Kendt fra tysk TV
Dokumentaren om Jämtland sendes i tysk TV i foråret 2022.
Linnéa Andersson
Job: Landpostbud i Krokom, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Kent Dahlqvist, Peter Starkman og Micke Tunell. Og så min chef Torgny Elofsson og gruppeleder Niklas Hellgren. De er altid parat til at summe over en kop kaffe, når der er tid til det. De kontakter en, når man er syg, for at høre, hvordan man har det, og skal altid lige høre, hvordan det er gået, når der har været folkerace. Man føler virkelig, at de interesserer sig for en.”