Mathias Krümmel

→ Vera Nilsson, som er varevognschauffør, har arbejdet

i PostNord i lidt over et år. ”Det er hårdt for kroppen, men fedt at møde så mange mennesker.”

ARBEJDSMILJØ | ARBEJ D S MILJØ | ARBEJDSMILJØ |

POSTNORD SKAL VÆRE BRANCHEFØRENDE

”Vi må bare indrømme, at historisk har vi ikke gjort nok for at skabe et godt arbejdsmiljø på alle områder. Det laver vi om på nu. Det er ikke ok, at medarbejdere bliver syge eller kommer til skade på jobbet. Vi starter forfra med arbejdsmiljøarbejdet. Og der er ikke kun fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Det handler lige så meget om ligestilling, mangfoldighed og det psykosociale miljø – og jeg vil sætte barren højt. PostNord skal være brancheførende inden for systematisk arbejdsmiljøarbejde.”

MATHIAS KRÜMMEL, CHEF FOR POSTNORD SVERIGE, OM SATSNINGEN PÅ ARBEJDSMILJØET.

pladen hele tiden faldt af. Jeg testede den i en uge, inden jeg gav den min endelige vurdering. Vera og hendes kolleger vurderer alt udstyr. Der er blanketter i terminalen, hvor man kan skrive, hvad der er godt, og hvad der er dårligt – og eventuelt komme med forslag til forbedringer.

MAX MALMGREN HAR arbejdet som varevognschauffør siden 2011 og er terminalens sikkerhedsrepræsentant. Han synes, det er fantastisk, at arbejdsmiljøet er sat på dagsordenen, men er enig med Vera i, at der ikke er noget af udstyret, der har levet op til forventningerne. Max har bl.a. testet en elektrisk trappesækkevogn. – Den gør det nemmere, når man har en stor levering og skal op ad en trappe, men den virker slet ikke, hvis man i stedet skal ned ad trappen. Trappesækkevognene er også forholdsvis tunge. De er lige så svære at løfte ind og ud af bilen som selve godset. Det kan sikkert være godt at have et par af dem i terminalen til særlige lejligheder, men ikke en i hver bil.

Det ultimative værktøj ville ifølge Max i stedet være et planlægningsværktøj. Et, hvor man kan se præcis, hvad der er sorteret ned i burene og antal forsendelser til hver kunde. – Så behøvede vi ikke at laste om og flytte så meget rundt på pakkerne, konstaterer han.

DET ABSOLUT SEJESTE hjælpemiddel, der er testet på Toftanäs, er et exoskelet, der får brugeren til at ligne noget fra en science fiction-film. – Man føler sig som en robot, og det ligner man også, men det er desværre også det eneste positive, jeg har at sige. Exoskelettet er tungt, ubekvemt og varmt. Og samtidig lidt klodset. Man får naturligvis hjælp til at løfte, men det er meget sjældent, vi løfter mere end 20 kg i opsamlingen. Det passer bare ikke ind i vores virksomhed, siger Anel Hodzic, gruppeleder i terminalens opsamling.

PÅ SPØRGSMÅLET OM, hvordan det perfekte værktøj ser ud, svarer han: ”Det har vi allerede, det er kroppen.” Han og et par kolleger er blevet uddannet som løfteinstruktører. Det er meningen, at alle medarbejdere skal gennemgå en uddannelse i løfteteknik inden årets udgang. – Forskelligt udstyr kan gøre arbejdet

lettere, men det absolut vigtigste er at huske teknikken, træne kroppen og passe på skuldre og ryg. Jeg tror, folk er blevet bedre til det på det seneste, måske fordi vi arbejdsledere hele tiden tuder dem ørerne fulde af det, griner Anel. Han beskriver atmosfæren på arbejdspladsen som meget behagelig og positiv. ”Toftanäs er fuld af fightere, der virkelig forsøger at levere hver eneste pakke og tømme huset hver dag.” Terminalchef Åsa Holmgren er inde på det samme. – Jeg oplever et stort engagement, især i forbindelse med dette spørgsmål. Mange sætter pris på, at de kan være med til at påvirke udviklingen, Åsa Holmgren, og det breder sig som ringe i terminalchef. vandet, siger Åsa. HVIS SATSNINGEN PÅ arbejdsmiljø skal lykkes helt, mener Åsa, at man også skal inddrage kunderne i diskussionen om forholdene. Måske endda sænke vægtgrænserne. – På kort sigt mister vi måske volumen, men

Max Malmgren, det tjener vi ind på et bedre arbejdsmiljø. Og varevognschauffør. et image som den bæredygtige logistikvirksomhed. – Faktisk slår mange kunder i dag to pakker sammen til én tungere. Hvis vi kunne få dem til at holde op med det, ville meget være vundet.