1 minute read

Den vertikale akse

Next Article
Litteraturliste

Litteraturliste

kritisk refleksion (Sørensen mfl. 2013:250ff). Jeg vil bruge modellen til at analysere, hvordan der arbejdes med motivation på grundforløbet aktuelt og med et fremtidsperspektiv.

Den vertikale akse

På grundforløbet er der stort fokus på at arbejde med den vertikale akse, hvor det handler om formålet med at gå på uddannelsen, samt opgaver relateret til kommende arbejdsmarked (Sørensen mfl. 2013: 259ff). Det kommer til udtryk ved at anvende praksisnæremetoder som storyline og case, hvor der motiveres gennem det anvendelses og nytteorienterede perspektiv i forhold til kommende arbejdssituationer.

I rapporten "Motivation i erhvervsuddannelserne" tillægges læreren en central rolle i forhold til engagement og motivation med viden og demonstrationer i forhold til praksis (Brown og Katznelson 2011:8). I denne akse får lærerens kendskab og fagkompetencer særstatus.

I den vertikale akse ligger også et dannelsesaspekt som motivations skabende, hvorigennem eleverne påvirkes og udvikler deres videnshorisont og selvforståelse samt kompetencer i at være undersøgende og problemløsende, som er en styrke i den globale konkurrence (Sørensen mfl. 2013: 263ff).

Grundforløbet kan i den forståelse ses som en dannelsesproces, hvor eleverne opnår det som Wolfgang Klafki kalder kategorial dannelse. Klafki mener, at eleverne tilegner sig kategorier hvorigennem, at elever kan forstå det samfund og den kultur, som de lever i (Nabe-Nielsen 2001:17). Grundforløbet er en indføring i fagets kategoriseringer, hvorigennem eleverne udvikler faglighed og personlige kompetencer. Gruppearbejdet er et vigtigt aspekt på grundforløbet, hvor dannelsesaspektet er at udvikle personlige kompetencer i forhold til at samarbejde. Klafki kalder det at elever udvikler material- og formaldannelse, hvor det faglige indhold (materiale) og personlige kompetencer som samarbejde (formale) skal forstås som et dialektisk forhold (Klafki 2001: 15). Det betyder, at begge elementer skal være tilstede i elevernes læreprocesser. Det kalder Klafki eksemplarisk undervisning.

Dannelsesprocessen forstås som motivations skabende ved, at elever udvikler og udvider selvforståelser samt deres videnshorisont.

This article is from: