Motivation

didaktiske begrundet og tilrettelagt, men ikke fuldstændig kontrollerbare processer, hvor udgangspunktet er elevernes læringsbehov, og hvor eleverne lærer noget nyt eller oplever en forandring.

Illeris beskriver al læring som bestående af to processer: samspilsprocessen og tilegnelsesprocessen (Illeris 2013: 35). På den måde er læring noget som foregår i den enkelte elev som tilegnelse, men i samspil med omgivelserne, som eksempelvis kan være det sociale og faglige læringsmiljø. Læring kan derved ikke forstås udelukkende ved at underviser ”fylder” viden på eleven, men at eleverne også interagerer og deltager i forskellige læringssammenhænge (samspilsprocessen).

Læringssammenhænge forstås bredt som eksempelvis et undervisningslokal, faglige oplæg, simulationsrum, praktikforløb eller i forbindelse med gruppearbejde. Samspilsprocessen er i følge Illeris betinget af både samfundsmæssige og mellemmenneskelige forhold (Illeris 2103: 36). Det får herved også betydning for læring hvilke muligheder og begrænsninger der er i undervisningspraksis som eksempelvis lovgivninger, fysiske forhold, lærerkompetencer eller sociale relationer.

Fokus i projektet er ikke at afklare elevernes læringsbehov, men at undersøge hvordan jeg som underviser kan imødekomme elevernes forskellige læringsbehov. Læringsunderstøttende læreprocesser forstås ved at medtænke læringsmuligheder og begrænsninger hos eleverne i forhold til forskellige læringssammenhænge.

Motivation

Motivation knyttes ofte an til den enkelte elev som omhandlende elevens oplevelser, interesser og lyst i forhold til undervisningen. Jeg ønsker med inspiration fra bogen "Unges motivation og læring" (2013), at forstå begrebet bredere ved også at tillægge læringssammenhængen betydning til at kunne aktivere elevernes motivation. Fokus er på en socialpsykologisk motivationsforståelse, hvor læringssammenhængene tænkes som motivations skabende på forskellige måder og i forskellige kontekster samt i forhold til forskellige elever (Sørensen mfl. 2013: 19f). Camilla Hutters og Astrid Lundby pointerer i rapporten "Læring der rykker", at en snæver individuel forståelse af motivation, gør det svært at indkredse hvordan praksis og læringskulturen påvirker eleverne motivation (Hutters og Lundby 2014:16).

Der ligger implicit i denne ungdomssociologiske forståelse af motivation, at motivation " [...] kan derfor se anderledes ud og have andre udtryk og fremtrædelsesformer i dag end til andre tider og i andre sammenhænge" (Sørensen mfl. 2013:20). Motivationsbegrebet forandrer betydning for eleverne afhængig af den aktuelle læringssammenhæng, hvor både kontekst og samfundsforhold vil have betydning og forandre sig over en tidslig periode.

Motivation forstås herved som et foranderligt og kontekstuelt betinget begreb, hvorved at forskellige læringssammenhænge også kan være motiverende for forskellige elever.

Afgrænsningen af begreber som anvendes i projektet tydeliggøre måden hvormed at problemformuleringen anskues og derved kan besvares. I lyset heraf er det relevant at belyse projektets videnskabsteoretiske ståsted, hvilket næste afsnit vil eksplicitere.