Differentierede arbejdsmåder

muligheder end gruppearbejdet, som er opdelt i alder og kun afbrudt at enkelte faglige oplæg og muligheder for at arbejde selvstændigt.

Steen Beck fortæller i vodcast på EMU om fire differentieringskriterier, som kan bruges til at blive inspireret i forhold til differentiering: 1) forskelle på fagligt niveau: 2) fagligt engagement. 3) socialt engagement og: 4) opgavestrategier (EMU 2015b).8 Det er en didaktisk og pædagogisk beslutning hvilke arbejdsformer der vælges. Der er fordel og ulemper ved de forskellig arbejdsformer. Gruppearbejdet vejer tungt på grundforløbet, da samarbejde og inkluderende læringsfællesskaber er væsentlig faktorer at understøtte i forhold til, at eleverne skal opnå kompetencemålene.

Undervisningsdifferentieringens fokus er at læringsunderstøtte elevernes læreprocesser. Det fremstår derved ikke læringsunderstøttende, hvis primære arbejdsformer er demotiverende for elevgruppen. Eleverne efterspørger individuelle arbejdsopgaver, hvor fokus er på egen læreproces.

Differentierede arbejdsmåder

Der er valgt at arbejde primært med storyline, case samt temauger på grundforløbet. Det er et valg som er baseret på didaktiske overvejelser i forhold til praksisnærhed og meningsfuldhed i forhold til kommende arbejdsopgaver. Hvis grundforløbet skal arbejde ud fra et bærende princip om undervisningsdifferentiering, skal det være muligt for eleverne at vælge imellem andre arbejdsmåder, som passer til deres læringsbehov. Else Skibsted skriver:

"En heterogen elevgruppe kræver, at læreren kan tilpasse undervisningen til den enkelte elev, samtidig med at læreren kan skabe og opretholde et læringsfællesskab i klasse- læreren må altså finde en balance mellem hensynet til fællesskabet og den enkelte" (Skibsted 2015:32). Der må derved skabes en balance mellem de individuelle hensyn og det fælles læringsmiljø. Princippet om undervisningsdifferentiering bygger, som Skibstrup pointerer, på tanken om et læringsfællesskab, hvor underviseren tilrettelægger undervisning som medtænker forskellige læringsbehov (Skibstrup 2015:33). Herved sættes fokus på en central pointe, når der arbejdes med undervisningsdifferentiering, nemlig at der må træffes didaktiske valg, som får betydning for henholdsvis læringsfællesskabet og elevernes læreproces.

8 http://www.emu.dk/modul/differentiering-et-perspektiv-p%C3%A5-praksis-v-steen-beck-1131-min

Opgaven kan derved synes som at være modstridende, hvilket skærper fokus på didaktisk at begrunde valg i forhold til differentiering samt, at foretage valg på baggrund af en analyse af den konkrete undervisningssituation. I forhold til grundforløbet kan det synes relevant i forhold til uerfarne elever, at tilpasse den praksisnære metoder til deres læringsbehov, men også at imødekomme behov for at arbejde selvstændigt.

Hermed er beskrevet hvordan at varierende og forskellige tilgange til undervisning kan understøtte et bærende princip om undervisningsdifferentiering på grundforløbet. Fokus er på at differentiere i forhold til materialer, arbejdsformer, arbejdsmåder og hvor særligt behovet for at arbejde mere individuelt fremhæves som en mulighed.

Næste analyse vil udfolde forståelsen af motivation.