c. Video interviews

Fase 2: Video interviews (se bilag 5) Forskellige emner bliver belyst i undersøgelsen og i det ovenstående har jeg nævnt nogle aspekter fra den online undersøgelse, som jeg gerne vil dykke dybere ned I for at undersøge, hvad der ligger i/bag svarene. Derfor følger jeg op på undersøgelsen med korte elevinterviews ved brug af kvalitativ semi-struktureret interview-metode inden for de relevante områder ift. problemformuleringen. Udvælgelsen af elever til interview har bestået i, at: 1) De har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og 2) Eleverne er udvalgt af deres engelskunderviser efter at have udvist mønstre omkring deltagelse i undervisningen: deltagende/ikke-deltagende elever. Eleverne er indforstået med denne udvælgelse og deltager af egen fri vilje. Hvert interview er indledningsvis påbegyndt med en samtale mellem eleven og interviewer (mig), hvor jeg fortæller om undersøgelsen, formålet og at der ikke er forkerte svar. Samtidig sættes en uformel tone mellem interviewer og elev og der dannes indtryk af eleven (se bilag 4: Deltagerforudsætninger). De første indledende spørgsmål i interviewet er meget demografiske og fakta-baserede, så eleven ikke bliver nervøs. Samtidig bliver de spurgt omkring, hvor mange år de har haft engelsk i skolen, som er et spørgsmål, hvor eleverne lige skal holde pause og tænke. Som interviewer, så svarer jeg ikke for dem, så de mærker, at de selv skal svare eller regne svaret ud, og derved opbygges en tillid til, at der ikke er forkerte svar.

Eleverne, som deltager i interviews, har alle haft engelsk i over 8 år. Alle elever føler sig set og hørt af deres underviser i engelsk og mener også, at dette er vigtigt – nogle nævner for motivationen, andre nævner for den personlige relation og enkelte det faglige – ’hvis ikke set og hørt, så ved underviseren jo ikke, hvad jeg kan’. Ud af de 8 elever, er de 4 mænd, og her mener de alle, at de ikke er deltagende/motiverede elever enten hele tiden eller nogle gange i engelskundervisningen. Mange af eleverne synes, det går bedre på HG end tidligere med deres engelskfag – dette er dog især kvinderne. Nogle af eleverne udtrykker, at motivationen kan påvirkes af, at eleverne synes faget er svært, mens alle er enige omkring, at faget er nyttigt og ikke kun relevant at lære for sin uddannelse, men også generelt er vigtigt, og egentlig vil de alle gerne lære sproget eller blive bedre til sproget selv Emil, som ellers fortæller, hvor umotiveret han er omkring skolen. Eleverne udtaler, at de er glade for at gå i skole, bortset fra netop Emil, så har alle elever et ellers positivt forhold til deres skolegang på EUD. Når man spørger ind til, hvorfor det er godt at gå i skole på HG, så besvarer eleverne, at det er godt på grund af det sociale, kammeraterne og klassen. Enkelte af eleverne nævner også det faglige, og en enkelt nævner underviseren.

Klassemiljøet er vigtigt for alle eleverne på alle skolerne i interviews. Størstedelen af eleverne havde en kommentar omkring dette. De fleste af eleverne holdte fokus på roen i klasserummet. Stefan udtaler, at klassemiljøet påvirker læringen. Han siger, at han selv engang var med i den drengegruppe, som larmer og forstyrrer, men kan godt se nu, hvor han ikke er med i den længere, at det er ”noget lort”. Patrick nævner dog, at det drejer sig om pli og respekt, som eleverne selv skal have, men måske underviseren alligevel skal hjælpe dette på vej, når det netop gælder ro i klassen. Louise udtaler, at det ikke er motiverende for klassen, hvis nogle elever larmer, så kan man ikke koncentrere sig, og det sidder hele tiden i baghovedet. Især i engelsk er dette vigtigt, da det er et sprogfag, hvor man skal øve sig. Dette gør sig gældende især for de elever, som har engelsk på de lavere niveauer, som f.eks. Frederikke. Når man spørger ind til klassemiljøet og om det påvirker