7. Lærerrollen – generelt teoretisk perspektiv

I en tidligere opgave med analyse konkluderede jeg, at der i dag bliver stillet mange forskellige forventninger til underviserens rolle især på erhvervsuddannelserne, både som samfundsmæssige og politiske forventninger, men også over for den forandringsrige ungdomskultur. Jeg ser mig selv som en omsorgsfuld faglig vejleder, som guider eleven på rejsen igennem læringsuniverset og hvad det måtte tilbyde af udfordringer. Lærerrollen er dog især op til debat i nyere tid, men har vel altid været udsat på en eller anden måde. Når Colnerud & Granström i 1998 snakker om 4 negative påvirkninger på lærerprofessionen- lærerrollen, så kan nogle af disse elementer oversættes til situationen i dag. Den ene af de 4 påvirkninger identificeres som skolen ikke er frivillig49. På Aalborg Handelsskole HG, EUD, EUX er denne ungdomsuddannelse frivillig. Selve det samfundsmæssige sociale system insisterer dog på, at alle unge skal være i gang med en uddannelse, og der sørger alle UU-vejledere for at dette sker. På vores HG uddannelse, som den er i nuværende form, er der ingen adgangskrav, men efter sommerferien, og med integrationen af reformen og adgangskravet nævnt i indledningen på 02, så ses her en ændring. Før betød dette for skolen, at uddannelsen nærmest var set som laveste fællesnævner – lige bortset fra produktionsskolen. Mange ser ikke det at have et ”skill-sæt”, som en positiv kompetence – i hvert fald ikke på ranglisten i samfundet. Dette påvirker motivationen hos eleverne, hvor man håber reformen giver ændring til dette ved at løfte det faglige niveau og prestige ved at have et ”skill-sæt”. Et andet punkt er, at samfundet definerer opgaven50 - på EUD området gælder dette også, men inkluderer oveni samarbejde med erhvervslivet. Det er ikke skolerne eller underviserne, som har stået for den nye skolereform, som påvirker vores professionalitet i højeste grad – måske positivt og/eller negativt, dette er endnu usikkert, men det påvirker lærerrollen. Det tredje punkt består af at lærerne underviser som regel over for et kollektiv51 - her udfordres underviserens evne til at kunne identificere elevens deltagerforudsætninger, men samtidig er det underviseren rolle at kunne differentiere undervisningen derefter, da man som regel som underviser står over for en gruppe elever samlet. Begrænset videnskabelig basis er den sidste påvirkning, hvor man beskriver, at nok er der et faglig videnskabeligt krav til undervisere, men i Danmark og indenfor EUD området burde man besidde styrker fra diverse områder baseret på målgruppen af elever og selve uddannelses opbygning: Fagligt i form af sin erhvervsprofil inden for eud området, socialt/psykologisk i form af at være bevidst om sine relationer og pædagogisk i form af at have en både didaktisk og pædagogisk professionalitet omkring undervisningen. Dale52 kalder det retningslinjer for en god underviser, at man i rollen som en professionel underviser udviser, at underviseren kan rumme omsorg, retfærdighed, gåpåmod og reel interesse over for eleverne. Thilde fortæller, at det netop gør en stor forskel, hvem underviseren er, og hun vil rigtig gerne beholde samme engelsklærer næste år, da engelskunderviseren gør hende mere tilpas, hvilket betyder, at hun er mere motiveret i undervisningen.

49 Colnerud & Granström: Respekt for lærere (s.39, 1998) 50 Colnerud & Granström: Respekt for lærere (s.41, 1998) 51 Colnerud & Granström: Respekt for lærere (s.44, 1998) 52 Dale, Erling Lars: Etik & moral i uddannelsessystemet (s. 86-99, 2000) 21

Lærerrollen er i forandring, både på grund af reformpolitikken, som bliver integreret inden for uddannelsesområdet i øjeblikket, men som Hargreaves53 nævner omkring ændringer i lærerollen, så fjerner man sjældent nogle kompetenceområder fra underviseren, men i stedet tilføjer man nye krav og forventninger, som udvikling og samfundsmæssige ændringer byder vores verden. Ydermere har højere uddannelsesniveau for underviseren, for at skabe større faglighed og anerkendelse af professionen, også altid været relevant, imedens kritik af lærerfaget også eksistere nu og har gjort det op igennem tiderne. Hattie nævner54 , at underviseren har haft for meget fokus på elevens deltagerforudsætninger så som diagnoser m.m. og glemt at se det fra elevens side. Skaalvik & Skaalvik55 snakker om forskellige støtteroller, som underviseren kan have, hvor emotionel støtte er det, som Thilde nævner tidligere, men Christina siger også, at det er vigtigt, at det er en underviser, som man kan snakke med og især når man har det svært. Emil er en elev, som ikke føler sig motiveret i engelsk, men det kan være på grund af for små krav. Han bruger den instrumentelle støtte af underviseren, da han stadig mener, at det er vigtigt for ham, at underviseren kender ham til faglig hjælp og vejledning. Eleverne ser de to forskellige slags støtter som meget af det samme, så mangler de den emotionelle støtte, så mener elever heller ikke, at de får den faglige instrumentelle støtte. Jeg kan dog ikke finde evidens for dette igennem min undersøgelse. Hattie & Yates fortæller56 at empatikløften er et problem for nogle undervisere, da de ikke kan sætte sig i elevens sted – f.eks. i forbindelse med mobning er det problematisk ikke at ikke have nogen erfaringer med følelsesmæssige aspekter, da underviseren så ikke kan sætte sig i elevens situation. Nordahl nævner noget lignede57, men uddyber, at det er et ansvar, som underviseren har over for eleven - at det er underviserens ansvar, at den gode relation er til stede, at det asymmetriske forhold mellem dem eksistere. Hargreaves nævner, at lærerens arbejde aldrig er afsluttet – der er altid flere opgaver, mere forberedelse, nye spil, som skal udvikles, og mere omsorg som kan tilbydes eleverne58 . Elevernes har igennem undersøgelsen tillagt lærerrollen i engelsk stor værdi på samme niveau, som deres andre EUD undervisere.

8 Konklusion:

Eleverne nævner igennem empirien ved undersøgelse og interview nogle faktorer, som de mener, kan hjælpe deres motivation i engelsk undervisningen. Det er ret tydeligt, at de umotiveret i engelskfaget – hver 5. elev altså hovedsagligt består af unge mænd. Her gælder det sig, at de enten har været skoletrætte fra folkeskolen, ikke kan se sammenhængen med undervisningen og at de skal bruge det til noget eller kravene sat til disse elever er forkerte (Kristoffer og Emil) De føler sig generelt mere umotiveret eller uengageret end kvinderne. Dette gør sig også gældende i elevinterviews, hvor alle 5 drenge understreger, at de for de meste føler sig uengageret eller umotiveret i engelsk undervisningen. Hos de unge kvinder, hvor lige under 25% af kvinderne havde

53 Hargreaves: Nye Lærere, nye tider (s.22, 2002) 54 Hattie: Synlig læring (s.42, 2013) 55 Skaalvik & Skaalvik: Motivation for læring (s. 72, 2015) 56 Hattie & Yates: Synlig læring & læringens anatomi (s.45, 2014) 57 Nordahl: Eleven som aktør (s. 144-149, 2012) 58 Hargreaves: Nye Lærere, nye tider (s.192, 2002)