6. Analyse med teoretisk perspektiv

deres motivation, så fokuserer mange af eleverne på klasseroen, hvor det er værd at bemærke, at interviewer ikke lægger op til dette som svarmuligheden.

50% af eleverne nævner sammensætningen af eleverne i grupper. Patrick nævner det i forbindelse med en god undervisningstime, hvor han har været tvunget til at arbejde sammen med andre elever, som ikke har samme spidskompetence som hanselv, hvilket han synes er spændende. Andre nævner også gruppesammensætningen i forhold til motivationen: man arbejder sammen med nogle på samme niveau, hvilket kan være motiverende (Frederikke), eller at man kan påvirke motivationen negativt, hvis arbejder sammen med sine kammerater og derved laver andet end det man skulle (Penille). 80% af eleverne i interviewet nævner, at en undervisning med spil eller sjov betyder, at timen har været god eller det har virket motiverende for dem, hvis som Penille siger: ”Undervisningen må gerne være sjov, selvom man lærer noget, der er vigtigt”. Eleverne efterlyser, at det skal være sjovt, skægt – noget spas, måske ikke i hele timen, gerne i kombination med noget andet. Andre elevernævner bevægelse –noget aktivt i engelsktimerne og enkelte nævner CL øvelser – quiz og byt (Kristoffer). De fleste er dog enige om, at undervisningen gerne skal indeholder variation – både som emner, men også arbejdsmetoderne.

De fleste af eleverne (/80%) nævner, at det gør en forskel for dem, hvem deres underviser er i engelsk, og at det er en motivationsfaktor. Det er vigtigt for eleverne af forskellige grunde - nogle nævner, at det er fordi man gerne vil have en stabil lærer, andre nævner, at det er vigtigt, så underviseren kan differentiere baseret på kendskabet til eleven, og nogle nævner, at det kan gøre en forskel. Penille siger, at når man kender hinanden, så kan man grine sammen og have et flow, hvilket betyder meget for hende med hendes engelskunderviser. Natasja nævner, at det er lige meget for hende, hvem der underviser hende i engelsk, men hun synes, at det er vigtigt, at underviseren kender hende, hvilket også gælder Patrick, som synes, at det vigtigste er, at underviseren er faglig dygtig. Louise nævner, at hvis underviseren kender hende, så ved underviseren, hvordan hun er, og hvordan hun kan hjælpes af underviseren – både socialt og fagligt. Hvis underviseren kender eleven, så stiller underviseren de rigtige krav til eleven, så skal man rykke sig sprogligt – udvikle sig, så giver det en udfordring for eleven dog samtidig forventninger/krav, hvilket Kristoffer mener er en motivationsfaktor. Næsten alle eleverne er enige om, at det hjælper at videnoget i forvejen omkring lektionens forløb. På denne måde er der lagt en plan, nævner Louise, og man ved derfor, hvad man skal nå (klare forventninger). Eleverne udviser en umiddelbar enighed i deres besvarelse på trods af forskellige aldre, niveauer, køn, skoler og motiveringsniveau i faget engelsk.

6 Analyse af empiri med teoretisk perspektiv

Der har været tale om krise inden for motivationsområdet, og man har igennem de sidste 5 år arbejdet med mange forskellige faktorer omkring dette og især med fokus på erhvervsskoleområdet. Samtidig mener Illeris26, at mennesker tit fejltolkes, at det handler om, at vi gerne vil udvikle vores