Afgrænsning

jeg den e-didaktiske overvejelsesmodel som udgangspunkt. Modellen kobler traditionelle didaktiske modeller med de elementer, der er særlige for overvejelser om e-læring. Og giver et overblik over, hvilke didaktiske overvejelser man bør gøre sig i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring (Pasgaard, 2010). I modellen har jeg primært fokus på den socialkonstruktivistiske læringsform, hvor læringen tager afsæt i praksisfællesskabet omkring stoffet. Efterfølgende ser jeg på Pasgaards anbefalinger om omlægning af tilstedeværelsesundervisning til fjernundervisning. Anbefalingerne tager udgangspunkt i den e-didaktiske overvejelsesmodel og belyser dermed, hvordan modellen bruges i praksis (Pasgaards 2011). Endelig inddrager jeg Buris Andersen, Carlsen & Hansens forskningsresultater om e-læringsdidaktik fra ELYK projektet (2012) for at få et yderligere perspektiv på online undervisning.

I sidste del af projektet undersøger jeg, hvordan teorier og anbefalinger omsættes i praksis. Jeg bruger flere metoder, som kan supplere hinanden og dermed bedre belyse min problemstilling (Launsø, Rieper & Olsen, 2011).

Jeg analyserer et undervisningsforløb på læringsplatfomen AMUonline, og diskuterer i hvilken grad forløbets fokus svarer til mit fokus.

Jeg undersøger, hvordan andre undervisere har udviklet kurser på platformen, og hvordan det hænger sammen med mit fokus. Undersøgelsen laves ud fra et kvantitativt spørgeskema (bilag 1), som distribueres via læringsplatformen. På den måde rammes så mange relevante undervisere som muligt. Spørgeskemaet er en struktureret dataindsamlingsmetode med lukkede svarkategorier. Ifølge Launsø, Rieper & Olsen (2011) risikerer denne form for undersøgelse at lægge forskerens virkelighedsopfattelse ned over svarpersonens. Derfor har jeg også valgt at lave en kvalitativ undersøgelse i form af et telefoninterview med tre undervisere fra læringsplatformen. Denne form for undersøgelse søger at afdække interviewpersonens virkelighed, som vedkommende selv opfatter den. Svagheden her kan være at oplysningerne er begrænset til, hvad respondenten kan huske og vil udtale sig om (Launsø, Rieper & Olsen, 2011).

I følgebrevet er alle respondenter lovet anonymitet (bilag 2).

Når man planlægger undervisning er der, Ifølge Hiim og Hippe (2011), flere vigtige faktorer man skal forholde sig til. Bla. læringsforudsætninger og evaluering som jeg også har fokus på i min daglige praksis. Men grundet opgavens omfang har jeg valgt ikke at inddrage disse faktorer i opgaven.