5 minute read

Konklusion

Next Article
Litteraturliste

Litteraturliste

undervisere. Det kan gøre det sværere for kursisterne indbyrdes at skabe relationer, som også mange af underviserne finder vigtigt. En let tilgængelig flervejskommunikation ses her som et svar på denne udfordring. Mange bruger forum på forskellige måder til at kommunikere. Ligesom enkelte har foreslået Skype og Webinar, eller en videokonference som også Buris Andersen, Carlsen & Hansen, (2012) foreslår. Det er en måde at skabe et ekstra rum og til at lære hinanden at kende på.

Man kan betvivle objektiviteten og validiteten af undersøgelsen. Med kun ca. 25 % besvarelse får man ikke hele billedet. Spørgeskemaet er desuden mest beskrivende, og ifølge Launsø, Rieper, & Olsen (2011) får man dermed en overvejende positivistisk tilgang. Fremhævelsen af nogle tal frem for andre vil yderligere være præget af mit perspektiv. Interviewet og analysen af casen giver derimod en mere hermeneutisk og forstående tilgang (Launsø, Rieper, & Olsen, 2011), men vil stadig være præget af mit fokus og min fortolkning, af det underviserne siger i interviewet.

Ved at bruge flere metoder (Launsø, Rieper, & Olsen, 2011) mener jeg alligevel, at det er lykkedes at give et godt indtryk af hvordan online undervisning planlægges i praksis.

I dette afsnit har jeg undersøgt, hvordan online undervisningsforløb er blevet designet i praksis. Jeg har set på, hvad undervisere mener er vigtigt. Tidligere har jeg udfoldet, hvad forskningen og teorien siger. Det giver mig sammen med min egen erfaring et godt udgangspunkt for at sætte rammerne for, hvordan et online undervisningsforløb skal designes.

Med min problemformulering som udgangspunkt har jeg undersøgt, hvordan jeg designer et online miljø med aktive deltagende kursister i et praksisfælleskab. I et velfungerende og trygt læringsmiljø, hvor der er gode relationer deltagerne imellem. Ved hjælp af forskning og udviklingsarbejde har jeg fundet frem til nogle faktorer for, hvordan et sådan forløb skal designes.

De vigtigste faktorer er ifølge mine undersøgelser:

• Tryghed • Interaktion og samarbejde • Aktiv og deltagende underviser

Alle faktorer er gensidig afhængige og påvirker hinanden.

Tryghed Trygge kursister er et vigtigt udgangspunkt for at skabe et godt online læringsmiljø. Det gælder både i forhold til at arbejde på platformen, men også i forhold til de andre kursister og til underviseren. Alle deltagere skal hurtigst muligt lære hinanden at kende. Dermed skabes relationer allerede fra starten af kurset. En præsentation

af hver enkelt deltager og af underviseren er en rigtig god metode til at understøtte dette. Laves præsentationen som en video, får man endnu flere oplysninger om hinanden, ved at man kan se ansigtsudtryk, fagter osv. En præsentationsrunde via en videokonference er også en god mulighed. Så er kommunikationen synkron, hvilket øger interaktionen og skaber bedre muligheder for relationer.

Struktur er en anden vigtig faktor i at skabe tryghed. Det er vigtigt at forløbet er overskueligt, og det skal være tydeligt, hvordan man arbejder på platformen. Det kan understøttes af en udførlig guide, som fortæller kursisten, hvordan man agerer og finder rundt. En forløbsplan eller studieplan er et andet vigtigt værktøj i forhold til struktur og tryghed. Forløbsplanen skal indeholde svar på hvad, hvornår, hvordan, hvem og hvorledes opgaver og aktiviteter afvikles. I forløbsplanen skal der være tydelige læringsmål, så kursisten ved, hvad der skal læres og hvilke krav der stilles.

Er kursisterne trygge, er det lettere at få dem til at være aktive og deltagende på platformen. Ved de hvem de andre deltagere er, vil de f.eks. have lettere ved at kommentere på andres opgaver.

Samarbejde og interaktion For at styrke relationen mellem kursisterne er samarbejde og interaktion en vigtig faktor.

At skabe noget sammen understøtter både det gode læringsmiljø og kursisternes læring, hvis man ser på læring med et socialkonstruktivistisk læringssyn. Derfor vil et samarbejde mellem kursisterne være at foretrække.

En kollaborativ samarbejdsform foretrækkes, idet kursisterne her arbejder med samme mål og med samme opgaver. At arbejde på fælles dokumenter eller andre ”lær selv med andre”-materialer kan være en måde at understøtte denne samarbejdsform. Det kan f.eks. være virtuelle læringsaktiviteter, som igangsættes af underviseren f.eks. en gruppediskussion via forum eller Skype

Erfaringen viser dog, at det kræver et stort engagement, fra både kursister og underviser, at få et samarbejde til at fungere. Her vil kursisternes kendskab til hinanden også være en vigtig faktor, som går begge veje. Idet kursisterne også vil lære hinanden yderligere at kende ved at arbejde sammen om opgaver.

Kursisternes relationer og kendskab til hinanden forøges også ved at fokusere på det sociale miljø. Sociale medier kan være med til at understøtte dette. I en gruppe på f.eks. Facebook kan kursisterne tale om andet end kurset, samtidig med at Facebook også ret hurtigt viser noget om hvem man er.

Det er vigtigt at platformen har gode muligheder for gruppearbejde, men underviseren spiller som sagt en stor rolle i at facilitere og understøtte gruppearbejdet. Underviseren skal fra start både danne og igangsætte grupperne og det er vigtigt, at underviseren hele tiden ved hvad der foregår i grupperne og følger op og vejleder, hvis der er brug for det.

Kommunikationen skal være enkel og ligetil. Det skal være muligt at have både asynkrone og synkrone dialoger. Det kan brug af forum og chat medvirke til. Videosamtaler via Skype eller en videokonference er også en oplagt mulighed. Specielt ved diskussioner vil en synkron samtale være at foretrække. Her vil kommunikationen være polyfon og interaktionen igen være betydelig større end ved den skrevne dialog. En videokonference vil endvidere understøtte oplevelsen af et levende og aktivt læringsmiljø.

Aktiv og deltagende underviser Underviseren spiller en helt central rolle for læringsmiljøet på et online kursusforløb. Det er underviserens opgave at skabe de gode relationer og gøre kursisterne trygge. Det gøres bl.a. ved at være tilstede på platformen og være aktiv og deltagende. Underviseren skal igangsætte aktiviteter, der understøtter samarbejdet og opfordrer til at kursisterne er aktive og deltagende.

Underviseren skal kunne skifte mellem mange forskellige roller, og skal helst kunne forudse, hvad der sker gennem hele forløbet. Det kræver en ny form for undervisere, en slags e-moderatorer, samt at underviseren har gode kompetencer i e-læringspædagogik.

Som underviser i det traditionelle klasserum har man en god baggrund for at undervise online. Men det er vigtigt, at man ikke tror, man kan gøre det på samme måde som man plejer. Underviserarbejdet bliver heller ikke mindre af at undervisningen foregår online. Erfaringen viser, at det kræver et stort forberedelsesarbejde at udvikle et godt online kursus. Men det kræver også meget tid og engagement at undervise og afvikle et online kursus. Mindst ligeså meget som et ”traditionelt” undervisningsforløb og til tider måske mere.

This article is from: