Undervisers kompetencer og roller

En studieplan kan ifølge Buris Andersen, Carlsen & Hansen (2012) forbedre de studerendes læreproces i form af socialisering, engagement og aktiv deltagelse. Hvilket er relevant i forhold til min problemstilling.

Videokonferencen En videokonference er et andet didaktisk greb. Konferencen bygger på det didaktiske princip om differentierede kommunikations- og repræsentationsformer. Med konferencen kan man øge den synkrone kommunikation og dermed styrke interaktion mellem alle deltagere inkl. underviseren (Buris Andersen, Carlsen & Hansen, 2012).

Hvis videokonferencen bruges til andet end envejskommunikation fra underviser til de lærende, har den ifølge Buris Andersen, Carlsen & Hansen (2012) et stort pædagogisk og didaktisk potentiale. Konferencen kan understøtte dialogisk kommunikation.

I forhold til et godt socialt læringsmiljø kan konferencen bidrage til, at deltagerne lærer hinanden at kende og gøre platformen til et aktivt og levende netværk. Konferencen har flere multimodale muligheder, og man kan være mere kreativ med disse muligheder i forhold til f.eks. en almindelig lærebog. Desuden involverer denne læringsform alle sanser i læringssproget, ikke blot det skriftlige, som for nogen kan være en udfordring (Buris Andersen, Carlsen & Hansen, 2012).

Jeg ser videokonferencen som et interessant værktøj. I forhold til min problemstilling vil konferencen, med sin inddragelse af flere sanser, være et godt bud på hvordan kontakten og dialogen skabes. Med videokonferencen kan man påstå, at vi er kommet nærmere fysisk klasserumsundervisning, dog uden at være tilstede i det samme fysiske rum. De tekniske forhindringer der endnu ses i eksperimentet, vil sandsynligvis formindskes i fremtiden grundet den teknologiske udvikling. Som der dog også nævnes, er denne form for interaktion noget der skal læres. Det kræver en kulturændring fra begge sider. Både fra elever og fra underviser (Buris Andersen, Carlsen & Hansen 2012).

I min daglige praksis ser jeg mange udfordringer i forhold til lærerens rolle, når det traditionelle klasserum udvides med web 2.0 værktøjer og dermed med flere virtuelle rum. Det kan kun være mere udfordrende i et rent online univers. Holm Sørensen, Audon og Tweddell Levinsen skriver i Skole 2.0:

”Det isolerede klasseværelse er overskueligt og det meste af det, der foregår i den lærerstyrede klasse, er basereret på klare strukturer, mens det udvidede og åbne rum er præget af en netværksstruktur” (Holm Sørensen, Audon, & Tweddell Levinsen, 2014, s. 216).

Ifølge Pasgaard (2011) er det vigtigt, at underviser har kompetencer i e-læringspædagogik. Han påpeger endvidere, at det er vigtigt at underviser gør sig bevidst om sin rolle i fjernundervisningsforløbet, og gør sig selv til en aktiv del af undervisningen.

Den e-didaktiske overvejelsesmodel beskriver underviserens rolle i forhold til den læringsform, man har valgt. I den socialkonstruktivistiske er underviseren konsulent, og indgår i fællesskab som medlærende (Pasgaard, 2010). I denne form går vi ifølge Holm Sørensen, Audon, & Tweddell Levinsen (2014) fra et vertikalt forhold mellem lærer og elev til et horisontalt forhold.

Buris Andersen, Carlsen & Hansen (2012) beskriver, med udgangspunkt i Gilly Salmon, hvordan online undervisning kræver en ny type underviser, en e-moderator. Her er det især den sociale kontakt, der er omdrejningspunktet for den faglige formidling og de relaterede læringsaktiviteter.

Med udgangspunkt i Agertoft beskriver de endvidere en online undervisers roller som: scaffolder, kommunikator, iscenesætter, facilitator og moderator. Endvidere skal underviseren også opbygge en tryg og støttende atmosfære.

Som beskrevet kræver det en ny måde at være underviser på. Det kræver en kulturændring. Som jeg ser det, er det ikke noget, man bare lige gør fra den ene dag til den anden. Buris Andersen, Carlsen & Hansen (2012) beskriver med Salmons 5-trins model, de særlige kompetencer en online underviser bør besidde og som fremmer baseret læringsmiljø – og som samtidig viser, hvilke opgaver og hvilken progression læringsaktiviteterne i et online baseret læringsmiljø (figur 4). der ligger i lærerens stilladsering af de lærendes læring:

Faser

Figur 8: Gilly Salmons five stage-model (Salmon, 2004). Figur 4: Gilly Salmons five stage-model (Buris Andersen, Carlsen & Hansen, 2012)

Nedenfor udfoldes modellens fem faser, og vi tilføjer endvidere en målkategori, som beskriver hvilke kompetencer som den lærende skal tilegne sig i forhold til den enkelte I modellen opbygges kompetencer trinvis både hos underviser og de lærende. fase: Modellen lægger vægt på at socialisere og vejlede de lærende ind i et virtuelt miljø således at han eller hun:

Definitioner

”kan begå sig og navigere i et virtuelt læringsmiljø, bidrage til at udvikle Adgang og motivation Tekniske kompetencer: Adgang til læringsmiljøet læringskulturen og interagere både i forhold til undervisningens fysiske lærings Underviserkompetencer: velkomst og opmuntring af de lærende til at deltage I undervisning. materialer og de øvrige lærende i et læringsforløb” (Buris Andersen, Carlsen & Formidle fordele og muligheder i systemet og hvordan den studerende kan få support og Hansen, 2012, s 35). støtte. Mål: den lærende skal udvikle tryghed i forhold til at navigere i det virtuelle miljø og motiveres til at deltage i og undersøge det virtuelle læringsmiljø. Online socialisering Tekniske kompetencer: sende og modtage meddelelser Underviserkompetencer: skabe fortrolighed med det virtuelle læringsmiljø og opbygge et tillidsfuldt kulturelt og socialt rum omkring forløbet og de deltagende personer. Deltagerne