Anita Christensen: Design af et online undervisningsforløb. DEP 2016

Page 14

Afgangsprojekt af Anita Christensen, Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, modul 6, 2016

En studieplan kan ifølge Buris Andersen, Carlsen & Hansen (2012) forbedre de studerendes læreproces i form af socialisering, engagement og aktiv deltagelse. Hvilket er relevant i forhold til min problemstilling. Videokonferencen En videokonference er et andet didaktisk greb. Konferencen bygger på det didaktiske princip om differentierede kommunikations- og repræsentationsformer. Med konferencen kan man øge den synkrone kommunikation og dermed styrke interaktion mellem alle deltagere inkl. underviseren (Buris Andersen, Carlsen & Hansen, 2012). Hvis videokonferencen bruges til andet end envejskommunikation fra underviser til de lærende, har den ifølge Buris Andersen, Carlsen & Hansen (2012) et stort pædagogisk og didaktisk potentiale. Konferencen kan understøtte dialogisk kommunikation. I forhold til et godt socialt læringsmiljø kan konferencen bidrage til, at deltagerne lærer hinanden at kende og gøre platformen til et aktivt og levende netværk. Konferencen har flere multimodale muligheder, og man kan være mere kreativ med disse muligheder i forhold til f.eks. en almindelig lærebog. Desuden involverer denne læringsform alle sanser i læringssproget, ikke blot det skriftlige, som for nogen kan være en udfordring (Buris Andersen, Carlsen & Hansen, 2012). Jeg ser videokonferencen som et interessant værktøj. I forhold til min problemstilling vil konferencen, med sin inddragelse af flere sanser, være et godt bud på hvordan kontakten og dialogen skabes. Med videokonferencen kan man påstå, at vi er kommet nærmere fysisk klasserumsundervisning, dog uden at være tilstede i det samme fysiske rum. De tekniske forhindringer der endnu ses i eksperimentet, vil sandsynligvis formindskes i fremtiden grundet den teknologiske udvikling. Som der dog også nævnes, er denne form for interaktion noget der skal læres. Det kræver en kulturændring fra begge sider. Både fra elever og fra underviser (Buris Andersen, Carlsen & Hansen 2012).

Undervisers kompetencer og roller I min daglige praksis ser jeg mange udfordringer i forhold til lærerens rolle, når det traditionelle klasserum udvides med web 2.0 værktøjer og dermed med flere ­virtuelle rum. Det kan kun være mere udfordrende i et rent online univers. Holm Sørensen, Audon og Tweddell Levinsen skriver i Skole 2.0: ”Det isolerede klasseværelse er overskueligt og det meste af det, der foregår i den lærerstyrede klasse, er basereret på klare strukturer, mens det udvidede og åbne rum er præget af en netværksstruktur” (Holm Sørensen, Audon, & Tweddell Levinsen, 2014, s. 216). Ifølge Pasgaard (2011) er det vigtigt, at underviser har kompetencer i e-lærings­ pædagogik. Han påpeger endvidere, at det er vigtigt at underviser gør sig bevidst om sin rolle i fjernundervisningsforløbet, og gør sig selv til en aktiv del af undervisningen.

13


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.