Den e-didaktiske overvejelsesmodel

Den e-didaktiske overvejelsesmodel

Figur 2. Den e-didaktiske overvejelsesmodel, eVidensCenter

6 Den e-didaktiske overvejelsesmodel, herefter kaldet ed-modellen, er bygget over 5 trin. De første 2 trin handler om didaktiske overvejelser omkring forløbets formål og læringsmål, samt de lærendes og undervisers forudsætninger.

På det 3. trin, tid og sted, ses på organiseringen af undervisningen. Er det klasserumsundervisning, ren netbaseret undervisning eller blended learning. Der ses på forløbets længde, og hvor lang tid hhv. underviser og den lærende har til at afvikle forløbet. Endvidere ses der på, om det er synkron eller asynkron undervisning.

Det 4. trin deler undervisningen op i 3 overordnede undervisningsformer inden for e-læring. Den instruktivistiske, den socialkonstruktivistiske og den konstruktivistiske læringsform. Alle tre læringsformer kan være anvendelige på forskellige måder (Pasgaard, 2010).

Valget af undervisningsform har konsekvenser for valget af materialeform, underviserrolle, samarbejdsform og kommunikationsform.

I nedenstående figur ses det hvordan alle relationerne i det didaktiske rum udgår fra dette praksisfællesskab. Både den lærende og underviseren deltager i den fælles praksis, hvorved de begge påvirker den og påvirkes af den – de bliver dermed begge ”lærende”, og således ligestillede. Underviseren og den lærende har i princippet lige stor indflydelse på hvilket stof, der bearbejdes i praksisfællesskabet, og i kraft af deres deltagelse i praksisfællesskabet har de også lige stor indflydelse på hvordan, dette stof bearbejdes, og de kan således fungere som vejledere for hinanden. Både underviseren og den lærende er dermed styrende for de aktiviteter, der foregår i det didaktiske rum, der baserer sig på en socialkonstruktivistisk e-læringsform. Ofte vil underviserens højere grad af erfaring dog gøre ham/hende mere kompetent i praksisfællesskabet.

Afgangsprojekt af Anita Christensen, Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, modul 6, 2016 I forhold til temaerne i min problemstilling vil jeg kigge nærmere på den socialkonstruktivistiske læringsform, som tager udgangspunkt i et praksisfællesskab omkring stoffet.

Det didaktiske rum:

Figur 3: Det socialkonstruktivistiske læringsrum (Pasgaard, 2010)

I et praksisfællesskab deltager både underviseren og den lærende. De er begge læ I det følgende beskrives det, hvilke konsekvenser et afsæt i en socialkonstruktivistisk e-læringsform bør have for underviserens valg af materiale, underviserrolle, samarbejdsform og kommunikationsformer, for rende og således ligestillede. Som i Hiim og Hippes (2011) dialogmodel. Både under-at sikre at denne form for e-læring kan lykkes. viser og den lærende har indflydelse på, hvilke aktiviteter der foregår i det didaktiske rum. Ofte har underviser dog en erfaring, som gør underviseren mere kompetent i praksisfællesskabet (Pasgaard, 2010). Underviserens rolle er derfor kendetegnet ved mere at agere som konsulent. Intentionen er, at underviseren sammen med de lærende udvælger stoffet og deles om rollerne som motivator, vejleder og evaluator. Men fordi underviseren ofte har mere erfaring med praksis, vil denne på nogle tidspunkter være mere styrende for processen end de lærende (Pasgaard, 2010). I denne læringsform er valget af materialeformer baseret på ”lær selv med andre”materialer. Disse er kendetegnet ved at lægge op til et samarbejde mellem alle deltagere i fællesskabet. Wikis og blogs, som er web 2.0 værktøjer, hører til i denne kategori (Pasgaard, 2010). Når praksisfællesskabet er centralt, er organiseringen af samarbejdsformen også vigtig. Kollaborative samarbejdsformer foretrækkes. Her har man et fælles mål, som er kendt af alle. Der er ingen arbejdsdeling, men fælles delopgaveløsninger og fælles delmålsætninger (Pasgaard, 2010). Dvs. at i en gruppe læser alle den samme tekst og analyserer den i fællesskab. Det er vigtigt, at man ikke enkeltvis løser en del af opgaven for at sætte den sammen til sidst. En polyfon kommunikation vil være naturligt at anvende i denne læringsform. Polyfon kommunikation er, i modsætning til monologisk kommunikation, flervejs mellem underviser og de lærende og mellem de enkelte lærende. Underviseren og de lærende er ligeværdige. Hvor man i monologisk kommunikation f.eks. vil bruge

20