Undervisere og udviklere af online kursusforløb

spørgsmål være vigtig. For at understøtte denne relation yderligere, vil man på kurset med fordel også kunne bruge en videokonference. Ifølge Buris Andersen, Carlsen & Hansen (2012) kan en videokonference bl.a. øge den synkrone kommunikation og interaktion mellem de lærende indbyrdes og mellem de lærende og underviser.

Umiddelbart vil jeg mene, at kurset vil fungere bedst som blended learning. Her vil de forskellige aktiviteter virkelig komme til sin ret og kursisterne vil hurtigt komme til at lære hinanden godt at kende.

Det kan også være en fordel at kurset er et længere forløb. Relationer vil være lettere at opbygge, jo længere tid man er sammen. På et kortere kursus vil det være endnu vigtigere med en aktiv og deltagende underviser, og at man lynhurtig lærer hinanden at kende. Her kunne en videokonference igen være en oplagt metode.

Det er meget tydeligt at se, at kurset er udviklet af en professionel udbyder af online undervisning med flere ressourcer. Hvordan ”almindelige” underviserne ser på det at udvikle, vil jeg undersøge nærmere i næste afsnit.

Formålet med undersøgelsen er at få et indblik i de forskellige underviseres syn på det at udvikle undervisning til online forløb set i forhold til min problemstilling. Ligeledes er formålet at få et indblik i, hvordan erfaring fra klasserumsundervisningen kan bruges og overføres til et online forløb.

Ud af ca. 100 undervisere på platformen har 25 svaret på spørgeskemaet.

I det følgende vil jeg fremhæve de informationer, som er relevante i forhold til opgaven. For overskuelighedens skyld har jeg slået udsagnene i høj grad og i nogen grad sammen, ligesom enige og overvejende enige også er slået sammen. Undervisere og udviklere kaldes under et for undervisere. Respondenter er gjort anonyme ved brug af forskellige bogstavsbetegnelser.

Erfaring Mange undervisere (60%) på platformen er forholdsvis uerfarne i at udvikle online kurser. Til gengæld har 76 % mere end 10 års erfaring i at undervise. 80 % af underviserne mener at de i høj grad, har kunnet bruge deres erfaring fra klasserummet. En underviser beskriver således, hvorfor han mener erfaring fra klasserummet er vigtigt:

”Det har været yderst vigtigt at have stor erfaring fra undervisning i klasserummet mht. at vurdere hvad og hvordan kursister forstår” (NN).

Dette bliver også understreget i interviewet med MN, der siger at hendes pædagogiske erfaring gør, at hun ved hvad der virker, og hvad der ikke virker. Hun har selv deltaget på et online kursus, hvilket yderligere har givet hende en forståelse for, hvad der virker online.

58 % af de adspurgte vurderer, at det har været muligt at overføre det, de synes er vigtigt i klasserummet til et online kursus. AN skriver, at det er relationen, der nok er den sværeste at overføre og uddyber i interviewet, at det er det faglige indhold, der er det letteste at overføre.

Underviserroller og opgaver 72 % af de adspurgte vurderer, at deres rolle i høj grad er vejleder og rammesætter. 16 % ser i overvejende grad sig selv som ekspert, og kun 12 % mener, at de i høj grad er konsulent.

I interviewene fremstod det også, hvordan lærerrollen har ændret sig. AN siger bl.a., at man skal tænke mere over, hvad der kan ske undervejs i forløbet. BN uddyber, at man som underviser også skal være manuskriptforfatter og kunne arbejde med storytelling. Et forløb skal designes fra A til B. Det gør også, at man kommer til at bruge mere tid end normalt. Som AN udtaler:

”Jeg planlægger jo normalt ikke ned i mindste detalje, hvad jeg skal sige fra kl. det til det” (AN).

Af de adspurgte i spørgeskemaet bruger 96 % mere tid, end de normalt vil gøre med planlægning. En underviser uddyber:

”Der findes ikke meget eksisterende materiale der kan anvendes til et online forløb, og det er derfor tidskrævende at udarbejde et godt kursus til platformen” (UN).

MN siger i interviewet, at en af ulemperne ved online undervisning er, at det tager meget længere tid end man regner med.

BN påpeger også i interviewet at for at lave et godt kursus, skal man som underviser både være animationsekspert, grafisk designer, materialeekspert, pædagogisk ekspert osv.

I interviewene påpegede underviserne også det vigtige i, at være tilstede på platformen under afviklingen af undervisningen. MN påpeger, at den digitale platform ikke må blive en barnepige som passer undervisningen, mens underviseren laver noget andet. Så vil man miste kontakten og til sidst kursisterne. BN udtaler, at der skal være kontakt med et levende menneske, og at underviseren er nødt til at være tilstede. Det kan så gøres på mange måder, f.eks. ved at man giver kommentarer eller igangsætter faglige diskussioner, som AN siger i interviewet og uddyber videre, at man skal være aktiv på platformen, og at man har et ansvar som underviser.

64 % af underviserne i spørgeskemaet vurderer også, at de vil igangsætte og deltage i faglige diskussioner. Og 54% vil være aktive og deltagende på platformen. At 40 % i mindre grad vil være deltagende og aktive på platformen, kan skyldes, at man som underviser ikke har helt klare retningslinjer for, hvor meget tid man forventes at bruge på platformen. Som en underviser skriver:

”Man skal være klar over at læreraktivitet afhænger af aftaler. Her er der tale om amu kurser med undervisning 7,4 t pr dag og med mindre den enkelte underviser tildeles ekstra tid skal arbejdstiden afholdes her indenfor. Derfor skal den enkelte underviser administrere tiden fornuftigt og overlade nogle af aktiviteterne til platformen og kun bruge tiden på eksempelvis feedback på kursist indlæg” (JN).

80 % er enige i, at man som underviser skal skabe fortrolighed med læringsmiljøet på platformen. 92 % er ligeledes enige i, at det er deres opgave, som underviser at skabe en tryg og støttende atmosfære. 60 % er enige i, at de skal skabe gode relationer på platformen. MN påpeger i interviewet, at man skal bruge tid på at fortælle, hvordan kursisterne navigerer i det online rum. Det gør kursisterne mere trygge. Strukturen skal være til at finde ud af. AN påpegede også vigtigheden af underviserens personlige præsentation som en måde at skabe relationer mellem kursister og underviser.

Underviserne er generelt positivt stemt overfor online undervisning. 88 % mener, at online undervisning og klasserumsundervisning er gode på hver deres måde, men flere giver dog udtryk for at det er bedre at blande det. En underviser skriver:

”Man kan aldrig lade online stå helt alene, når man taler AMU” (CS).

En anden skriver ligeledes:

”Kombinationen af online- og klasseundervisning giver flere muligheder for differentieret undervisning” (MS).

MN er meget kontant og siger i interviewet, at man altid skal blande det.

”Blended learning er det eneste rigtige”(MN).

Underviserne i interviewene er nærmest enige om, at online undervisning egner sig bedst til vidensformidling. Eller til undervisning som ikke er baseret for meget på diskussioner og dialoger. F.eks. værktøjsbaseret undervisning eller et regnskabskursus som AN foreslår. En underviser uddyber det i spørgeskemaet således:

”Tænker det har stor betydning hvilket fag og kontekst der undervises i” (SN).

Samarbejde, kommunikation og relationer Næsten halvdelen af underviserne (42 %) ser læring, som noget der sker i et socialt fælleskab. MN udtrykker i interviewet, at det er vigtigt, at man løser opgaven sammen med andre, og at læring er noget man gør i fællesskab.

Det hænger ikke helt sammen med at 96 % mener, at kursisterne skal arbejde individuelt. Og at 62 % mener at kursisterne i mindre grad eller slet ikke skal arbejde på fælles dokumenter som f.eks. wikis. Det kan dog også skyldes, at spørgsmålet er udformet, så man skal vælge en af læringsformerne. Som en underviser skriver: