4.2 SAMARBEJDE MELLEM ELEV OG SKOLE

”Jeg vil jo rigtig gerne hjælpe Katrine med at blive bedre, men når hun laver et eller andet oplæg fx her i butikken, kan jeg jo kun give hende feedback på det jeg ved noget om…. Jeg kender jo ikke de rigtige betegnelser rent teoretisk.” Som det ses af interviewet med de 2 virksomheder, er der en velvilje fra den oplæringsansvarlige til at hjælpe eleven med at dygtiggøre sig selv, bl.a. igennem feedback. Der udtales et behov for mere viden omkring indholdet på skoleopholdene og den enkelte elevs læring og udfordringer herved. ETU’en understøtter billedet af, at virksomhederne ikke er bekendt med indholdet på skoleopholdene. Eleverne scorer virksomhederne 3,2 ud af 5, når de besvarer spørgsmålet: ”Har din arbejdsgiver forberedt dig på skoleopholdet”? Set ud fra ovenstående model, er det vigtigt, at skolen klæder virksomheden på til denne opgave. Det er skolens (underviserens) ansvar at tilrettelægge undervisningen ud fra målene for uddannelsen4, fordelt over de 2 års læretid. Det er vigtigt, at denne information omkring indhold på skoleopholdene, kommunikeres ud til de oplæringsansvarlige. På denne måde har de mulighed for at være bedre klædt på til at forberede eleven til et skoleophold.

4.2 Samarbejde mellem elev og skole

I bekendtgørelsen står der at ”eleverne skal blive så dygtige, som de kan”. Det må betyde, at vi som skole har til opgave at sikre læringsmiljøer, der fordrer læring for eleven. Ifølge Illeris (2013) er definitionen af ordet læring følgende:

”… enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring” Illeris fastslår derudover, at al læring omfatter to forskellige processer; nemlig samspils- og tilegnelsesprocessen. Samspilsprocessen handler om samspillet mellem individet og dets omgivelser, mens tilegnelsesprocessen handler om de psykologiske bearbejdelser, der sker hos individet.

Ser vi på ETU’en scorer eleverne rigtig højt på motivation5. De er motiveret for undervisning. Illeris deler denne motivation ved individet op i to kategorier – ydre og indre motivation. ETU’en fortæller os ikke, om det er den ydre eller indre motivation, der gør sig gældende, for elevernes besvarelse. Dog kan det ved at sammenholde med den lave score på spørgsmålet: ”Jeg kan bruge dét jeg lærer i skolen, i praktikken6”, give et fingerpeg

4 Uddannelsesordningen for specialet 5 Se bilag 2 – motivation for undervisning score 4,2 ud af 5 6 Se bilag 2 – jeg kan bruge det jeg lærer i skolen, i praktikken scorer 3,9 ud af 5