Indledning

I ND L E D NI NG

I 2003 blev jeg færdig uddannet sygeplejerske og siden har jeg arbejdet på en række forskellige afdelinger. For 4 år siden valgte jeg at skifte retning til underviser på en af de danske erhvervsskoler, SOSU C.

Regeringen indførte i sommeren 2015, en ny erhvervsskolereform. Reformen ændrede både erhvervsuddannelsernes struktur og indhold. I reformen var politikerne interesseret i at fastholde de unge elever i uddannelse, og mindske frafaldet på erhvervsskolerne (Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2014). Til dagligt betyder det for mit arbejde på SOSU C, at der ofte er nye procedurer, retningslinjer og materiale, som skal udvikles og tilpasses til de social- og sundhedsassistentelever jeg underviser og uddanner.

Erhvervsskolereformen har mange fokuspunkter. En af dem er koblingen mellem skole og praktik (Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2014). Koblingen mellem disse to skal hele tiden styrkes, og vekslingen mellem dem skulle have en medvirkende faktor for at skabe grundlag for motivation hos eleverne, og understøtter deres evne til at lære og give læring mening (Jørgensen, 2014). Dette fokuspunkt, har SOSU C beskrevet i deres pædagogiske didaktiske grundlag for skolen (SOSU C, 2018). Det betyder at vi på skolen arbejder meget med begrebet ”praksisnær undervisning”. Ifølge Aarkrog er den praksisnære undervisning med til at motivere eleverne, da elevernes motivation ifølge hende hænger sammen med deres forestilling af praksis (Aarkrog, 2015, kap 4).

Reformen har også et ønske om at kompetenceløfte underviserne, så de har et minimum af pædagogiske kompetencer (Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2014). Det har for mig betydet udvikling og 3 års skole for at tage en erhvervspædagogisk diplomuddannelse. Jeg føler, jeg har fået større kompetence til at mestre de udfordringer der er på SOSU C, og til at planlægge og udføre undervisning, samt vejlede og facilitere.

Under erhvervelse af min erhvervspædagogiske diplomuddannelse har jeg på modulet ”Digitale teknologier i erhvervsuddannelsen” udarbejdet et praksisnært undervisningsforløb via det digitale medie (Rasmussen, 2018). Dette undervisningsforløb er udarbejde i gratis digitale teknologier som Thinglink, Padlet og Prezi. Undervisningsforløbet er bygget op omkring temaet ”tidligt opsporing” som er grundlæggende på social- og sundhedsassistentuddannelsen (SOSU C, 2018). Med projektet havde jeg et ønske om at forsøge at imødekomme de politiske krav og udarbejdede derfor et samlet projekt hvor det digitale, det praksisnære og differentieringen på SOSU C var samlet i et undervisningsforløb (Rasmussen, 2018). Samtidig håbede jeg på at det digitale praksisnære kunne blive en undervisningsmetode, som inspirerede og motiverede eleverne.

3

Et tredje fokuspunkt fra erhvervsskolereformen, som SOSU C har i deres pædagogiske didaktiske grundlag, er målet om differentiering af undervisningen (SOSU C, 2018). Der er her fokus på, at alle elever skal ”blive så dygtige som de kan” (Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2014). På SOSU C er undervisningen differentieret, så den enkelte elev kan blive udfordret på egne evner og interesser i udviklingen af relevante kompetencer. I undervisningen medtænkes ligeledes, hvordan de unge elever kan anvende IT og medier i en aktiv og oplevelsesorienteret læringsproces (SOSU C, 2018).

Med erhvervsuddannelsesreformen, blev der formuleret en strategi for den digitale erhvervsskole. Man ønskede at øge anvendelsen af de digitale medier, til gavn for elevernes læring. Dette skulle være med til at understøtte reformens mål, om et mindre frafald på erhvervsskolerne (Undervisningsministeriet styrelsen for it og læring, 2015). Ved at inddrage det digitale medie på erhvervsskolen håber man at eleverne i højere grad vil være motiveret og fastholde uddannelse, og herved gennemføre erhvervsskolen. Undersøgelser tyder på at dette skulle være meget sandsynligt (Okkels og Christensen, 2010).

På erhvervsskolerne, er der de senere år kommet fornyet fokus på motivationens betydning for elevernes læring og kompetencedannelse. Dette skyldes undersøgelser der udtrykte undervisernes bekymring for elevernes manglende motivation. Politisk fik man sat fokus på sagen for at fastholde eleverne i uddannelse (Sørensen mf., 2012). På SOSU C hørte jeg mange undervisere fortælle at de ikke oplevede eleverne så motiverede som de var før i tiden. Underviserne oplevede de havde svært ved at fange elevernes interesse, og der var stort frafald på SOSU C.

I rapporten ”It som pædagogisk værktøj” (Danmarks evalueringsinstitut, 2016) tyder undersøgelser på at eleverne bliver motiveret af det digitale, de bliver mere aktive og eleverne har lettere ved at forstå opgaverne der bliver stillet. Eleverne på SOSU C er motiveret af mange forskellige tiltag for at være på skolen og det kan være vanskeligt at motivere de unge til læring. Eleverne siger selv ”Det giver ikke mening” eller ”Hvad skal vi bruge det til? ” En forudsætning for fagligt udbytte på erhvervsskolen er at man som elev kan finde mening i og på den pågældende uddannelse. Dette giver læringslyst og vilje til at fortsætte på uddannelsen. Mening og værdier er både socialt og kulturelt skabt (Nationalt center for kompetenceudvikling, 2009).

Mine elever, såvel unge som ældre og fra forskellige sociale lag, har forskellige normer og værdier. Nogle synes godt om det digitale og har på grundforløb 2 været på et online hold, mens andre ikke ejer en computer. Jeg stillede mig selv det spørgsmål inden jeg begyndte, om det digitale projekt, her i opgaven kaldt ”Egon Olsen”, ville blive en for stor udfordring for eleverne eller om det ville skabe grundlag for motivation når nu det var praksisnært, visuelt og nytænkende? Bourdieu hævder at vores handlemønstre er skabt i vores opvækst og er dybt indlejret i os. Mønstrene er ubevidste, hvilket betyder det er svært for os at ændre. Handlemåde er ifølge Bourdieu vores habitus (Wilken, 2014). Mange af mine elever har fra de var ganske små haft computere. De er alle aktive på de sociale medier som Facebook og skolens platform ”Itslearning”, men eleverne har

4