2 minute read

Fællesskab - læringsmiljø

FÆ L L E S S K A B - L Æ R I N G S M I L J Ø

Forskning peger på at motivation er noget som skabes socialt og kulturelt i den konkrete læringssituation. De unge motiveres af at blive anerkendt og genkendt af andre som kompetente elever. Dette kan øge deres deltagelse og engagement under uddannelse (Center for ungdomsforskning, 2014). I Projektet har jeg som underviser ansvaret for elevernes læringsmiljø. Hiim og Hippe beskriver rammefaktorerne som en del af deres didaktiske overvejelsesmodel, som jeg som underviser skal tage højde for og overveje når jeg planlægger undervisning som skal skabe grundlag for læring (Hiim og Hippe, 2011). Læringsmiljøet er vigtigt for at eleverne kan trives og motiveres til læring. Er der på skolen en kultur i klassen med fokus på anerkendelse og åbenhed, er der mulighed for motivation og vedligeholdelse af motivation (Center for ungdomsforskning, 2014). Et andet forhold man skal tage højde for hvis man vil skabe energi og lyst til læring og motivation, er elevernes relation til hinanden, hvilket har stor betydning for læringsmiljøet i klassen (Sørensen mf., 2012). Illeris sætter samspil som en helt central dimension for hans læringstrekant (Illeris, 2016). Kolb pointerer at i erfaringsbaseret læring er udvekslingsforholdet mellem personen og omgivelserne symboliseret i den dobbelte betydning af ordet erfaring (Illeris, 2012).

Ud fra ovenstående kan jeg analysere at både Hiim og Hippe, Illeris, Kolb, rapporten: ”Læring der rykker” og bogen: ”Unges motivation og læring” er enige om at fællesskab, rammefaktorerne og læringsmiljøet er af afgørende betydning for om eleverne oplever motivation. Er der en ubehagelig drille- eller mobbekultur i klassen, mindskes elevernes energi og lyst til at lære. Omvendt kan eleverne inspireres af hinanden og give hinanden energi og lyst til at lære, hvis de fungerer som et elevkollektiv.

En af eleverne skrev følgende svar på ”Bliver du motiveret af det digitale?” i sin evaluering:

”nej, jeg bliver udfordret, glad for at få hjælp af gruppen til det digitale”.

Dette er for mig en udtalelse fra ”Det gode læringsmiljø”, hvor den enkelte føler sig respekteret, og hvor man føler sig som værende én af fællesskabet, hvor man tør spørge de andre til råds når man selv er udfordret. Eleverne opsøger i projektet selv vejledning, sparring og faciliterer med de andre elever. Projektet skaber fundament for godt læringsmiljø, hvor eleverne fungerer som et elevkollektiv og hvor læring er i centrum.

Eleverne har bl.a. skrevet følgende svar på ”Hvad var det fedeste ved opgaven” i deres evaluering:

”At have en opgave der giver mulighed for at reflektere over det med andre parter og på denne måde høre andres måder at løse den på” .

16

This article is from: