Metodevalg

Kompetencemål er altså den læring eleverne har tilegnet sig under uddannelsen som belyser elevernes viden, færdigheder og refleksion.

M E T O D E V A L G

Der findes to videnskabsteoretiske retninger: konstruktivismen og positivismen. Begge teorier ønsker viden om andre individers handlinger og ønsker forklaringer på disse. Metoderne er begge brugbare og sande, men de ønsker fænomenet undersøgt på to forskellige måder (Brinkkjær mf. 2011. Kap. 7).

Positivismens undersøgelsesmetode er den kvantitative metode (Brinkkjær mf. 2011. Kap. 7). Denne metode anvendes når det man ønsker undersøgt skal gøres målbart og generelt. Metoden kræver en større mængde af indsamlede data og den mest anvendte metode er spørgeskema. Metoden betragter de undersøgte som objekter og ikke som subjekter, der er tænkende og følende (Brinkkjær mf. 2011. Kap. 7). Denne metode ønsker jeg at anvende i min opgave som et digitalt evalueringsskema som eleverne umiddelbart efter forløbet skal svare på. Jeg ønsker at få nogle generelle og overordnede svar på om mit digitale praksisnære projekt opleves motiverende for eleverne. Jeg er velvidende om at metoden ikke giver mig dybdegående svar som også kunne være spændende for opgaven. Evalueringsskemaet ses på bilag 4. Elevernes besvarelser kan ses online i projekt ”Egon Olsen” (Rasmussen, 2018).

De seneste årtier er konstruktivismen blevet omdiskuteret og udviklet især i forskellige former for socialkonstruktivisme. Grundlaget for den konstruktivistiske tænkning er, at der ikke findes nogen uformidlet adgang til at erkende virkeligheden, men at individet aktivt skaber deres viden om verden med hinanden (Andersen mf. S. 676).

Socialkonstruktivisme skal forstås ved at alle former for menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. Mennesket reproducerer viden og fortolkning af verden i daglig interaktion med hinanden (Andersen mf. S. 676). Mine elevers motivation dannes i interaktion med andre elever og med mig, som underviser, og mine kollegaer. Bourdieu har meget overbevisende påvist at det enkelte individs synspunkt netop er ET synspunkt – En position at se det fra (Andersen mf. S. 677).

Den socialkonstruktivistiske undersøgelsesmetode er kvalitativ. Der er ikke tale om universelle sandheder, men om mange lokale sandheder, der drejer sig om oplevede og erfarede data (Brinkkjær mf. 2011. Kap. 6 og 7). Metoden anvendes når det man ønsker at undersøge skal være dybdegående og den mest anvendte kvalitative undersøgelsesmetode er interviews. For at belyse min problemstilling, vil jeg benytte den kvalitative metode via interviews. Jeg ønsker at høre praktikvejledernes subjektive holdninger omkring elevernes kompetencerevner. Disse holdninger skal belyse om eleverne via projektet har fået tilegnet sig viden, færdigheder og kompetence

7