Diskussion ...................................................................................................................................20

Ved brug af teorien vil jeg se på, hvad det har af betydning for min egen praksis. Det vil jeg gøre ved hjælp af den relationsmodel udviklet til flipped learning af Peter Holmboe og Roland Hachmann.

Jeg mener, at relationsmodellen for flipped learning, også kan bruges til undervisning uden digitale teknologier. Princippet om elevcentrering er f.eks. ikke med i Hiim og Hippes relationsmodel, og det element finder jeg vigtigt i min didaktik. For kort at forklare dette, vil jeg inddrage Didaktik 2.0 af Karsten Gynther. Til slut vil jeg kigge på begreberne flipped classroom og flipped learning for at afklare, hvilken indflydelse det kunne bidrage med i min undervisning. Her vil jeg også inddrage SAMR-modellen, for at forstå, hvilken taksonomi der undervises i forhold til. Opgavens opbygning, vil bestå af en redegørelse for de udvalgte teorier med efterfølgende analyse og delkonklusion.

6 Teori, analyse og delkonklusion

6.1 Den videnskabelig tilgang

Min videnskabelige tilgang og mit ståsted som faglærer er som udgangspunkt socialkonstruktivistisk og hermeneutisk, og det vil være med den tilgang, jeg går til opgaven. Den socialkonstruktivistiske essens er, at vi skaber virkeligheden igennem vores fælles interaktioner. En inspiration der kommer fra videnskabsfilosoffen Thomas Kuhn (Holm, 2012). Filosoffen Ludvig Wittgenstein mente, at det også handler om et fælles sprogspil. Et sprogspil der gennem kommunikationen med hinanden, i det fællesskab vi befinder os i, skaber rammerne for, hvordan verden, virker for os (Holm, 2012). Ved at ændre vores sprog kan vi ændre vores fælles forståelse og i sidste ende vores fremtid. Vi deler et fælles sprog og det er det, der knytter os sammen.

En fordel ved den socialkonstruktivistiske tilgang er, at når vi interagerer, begynder vi at reflektere og derved blive klogere på os selv og vores samfund. Det er her, der opstår læring. Socialkonstruktivismen mener, at hvis vi i fællesskabet tillægger noget en værdi, vil det være en form for ”sandhed” . En socialkonstruktivist opererer ikke som sådan med, at udsagn skal være sande eller falske, når det så alligevel kommer på tale, skyldes det værditraditioner som mennesket har konstrueret gennem tiden (Holm, 2012). Den hermeneutiske tilgang handler om en forståelse, som opstår gennem kontinuerlig refleksion. Dette har den tyske filosof Hans-Georg Gadamer illustreret via sine tanker om den hermeneutiske cirkel (Holm, 2012). En cirkulær illustration, som Gadamer mener, at vi har en forforståelse eller fordom om noget. Disse fordomme er grundlag for tilegnelse af nye kompetencer, som igen bliver fordom i næste led. På den måde opstår der ikke en fuldkommen sandhed i den hermeneutiske