Konklusion ..................................................................................................................................22

tilgang, men snarere en form for tilnærmelse til sandheden. De lægger begge op til en reflekterende tilgang, hvor ny viden vil kunne medføre nye erkendelser (Holm, 2012). I forhold til undervisning vil en socialkonstruktivistisk tilgang være, at elever og lærer i fællesskab ”skaber noget”, og at de gennem hermeneutikken danner kompetencer gennem egen refleksion.

6.2 Relationskompetence

En relation er når to mennesker interagere med hinanden. Det kan være verbal eller nonverbal kommunikation. Til disse interaktioner knyttes der med tiden forventninger og følelser til hinanden og af disse dannes der mønstre, som i sidste ende udgør at der er skabt en relation. Relationens mønster bør være positivt, for elevens trivsel og læring (Klinge, 2017) Vi er alle som udgangspunkt relationskompetente (Klinge, 2018), dog mener Klinge, at det afhænger af vores habitus, hvordan vi bruger den - altså om vi handler relationskompetent. Vi har imidlertid alle mulighed for at udvikle og træne vores relationskompetence. Klinge skelner mellem relationskompetence og professionel relationskompetence. Hun beskriver den professionelle relationskompetence som værende mere krævende og kompleks. En undersøgelse har vist, at lærer-elev-relationen påvirker elevernes fremtidige liv (Klinge, 2018). En god relation mellem lærer og elev, giver eleven et større selvværd og en bedre selvopfattelse, samtidig skaber det tillid og respekt. For at opnå høj professionel relationskompetence, er det vigtigt, at have eleverne ”på sinde”. At se eleven. Udbyttet af det er engagerede elever og større udbytte af undervisningen (Klinge, 2018). Klinge beskriver de positive og negative relationer som et samspil der er afstemt eller fejlafstemt. Det mest behagelige klasselokale at opholde sig i, er et lokale, hvor relationen er afstemt. Det er også her, der er basis for at skabe den gode læring. Her er der plads til, at der lejlighedsvis er en fejlafstemning, som ikke vil hæfte sig og være blivende (Klinge, 2018). Klinge opstiller nogle betingelser, som hun ser som nødvendige for, at lærere kan indtage den position, hvor man som underviser agerer mest relationskompetent. Hun mener, at lærerens psykologiske behov skal være understøttet, at læreren har en generel viden om de unge, der skal undervises, og at læreren udviser en receptiv rettethed. Med receptiv rettethed mener hun, at man skal være modtagende fokuseret på eleven, på undervisningsindholdet og på sig selv som lærer.

For at kunne udvise receptiv rettethed kræves yderligere fire betingelser. Læreren skal udvise (Klinge, 2018):  Positive emotioner Når vi er glade, indvirker det på vores evne til at indgå i sociale relationer og fremmer empati, kreativitet og fleksibilitet.