7. Den evalueringsdidaktiske model

opgaven i timen,og bliver de ikke færdige er resten hjemmearbejde. Jeg går rundti klassenog svarer på spørgsmål. Kulturopgaverne er lavet i et Word dokumentsom eleverne har delt med mig,og de bliver løbende kommenteret gennem hele skoleforløbet. Kun faktuelle fejl rettes, ellers stiller jeg opklarende spørgsmål til deres valg,og beder dem begrunde dem. Deter dog pænt tidskrævende. Ved afslutningen af undervisningsfaget gives der en samlet karakter på baggrund af besvarelserne til temaopgaverne i kulturopgaven.Selvom eleverne har fået tid til opgaven i timerne,og jeg giver dem en løbende vurdering af opgaven,er der stadig stor forskel i udførelsen og dybden af opgaverne.

7. Den evalueringsdidaktiske model.

I dette kapitel vil jeg beskrive resultaterne af et udviklingsarbejde, som to af mine kollegaer har været med til at udfærdige. Resultaterne af dette udviklingsarbejde, der blev afsluttet i efteråret 2018,blev et Årshjul for samarbejde og den Evalueringsdidaktiske model (EDM). Årshjulet og EDM har bl.a. til formål at bedømmelsen af eleverne vil blive mere ensartet på tværs af lærer,samtledelse, lærer og elever får et fælles sprogfor bedømmelses og feedback. (UVM. 2018, s. 15). De er taget fra Håndbogen om bedømmelse og feedback på erhvervsuddannelserne (UVM, 2018), som har til formål at styrke indsatserne for de fire områder: Udvikling af fællesbedømmelses-og feedbackkultur, Tydelige mål og kriterier, En styrket feedbackpraksis samt Udvikling af praktisk grundforløbsprøve. Dette gøres ved:

”at udbedre viden om, hvad der virker i arbejdet med bedømmelse og feedback, og samtidig bringe de erfaringer i spil, som udvalgte erhvervsskoler allerede har gjort sig.” (UVM, 2018, s. 5) Jeg vilnubeskrive Årshjulet og EDM, som den bliver præsenteret i håndbogen fra undervisningsministeriet, som bud på redskaber til at didaktisk kvalificere evalueringen af eleverne gennem synlige læringsmål og feedback,for derved at øge deres refleksionen over egen læring.

For at opnå den samme forståelsesramme,vil jeg kort beskrive begrebernesom er tilknyttet denne indsats. Begreberne og definitionerne er hentet fra Håndbogen om bedømmelse og feedback på erhvervsuddannelserne.

Evaluering:

”er en vurdering af, hvad der er godt og mindre godt ift. En given standard, fx en vurdering af elevens besvarelse i relation til opgavens mål og kriterier” (UVM, 2018, s. 54). Kriterier for målopnåelse:

” .… handler om at opstille synlige krav, betingelser eller vurderingsgrundlag, for en opgave, der skal løses i undervisningen. Disse kriterier anvendes, ligesom bedømmelseskriterier, i evalueringen af opgaven og fungere også som elevens pejlemærker for, hvad en ”god” opgave indeholder. Kriterier for målopnåelse opstilles, så det er tydeligt, hvilke kriterier der knytter sig til en given karakter” (UVM, 2018,s. 54).

Formativ evaluering:

Feedback:

”er evaluering af elevens præstation. Men evalueringen af præstationen bliver kun formativ, når den knyttes til feedback, der samler op på, hvordan eleven kan bruge informationen fra evalueringen fremadrettet. Formativ evaluering og feedback er en løbende fremadrettet evaluering og feedback, der sigter mod at understøtte elevens læreproces og næste skridt mod målopnåelse” (UVM, 2018, s. 54).

”en planlagt proces, hvor både lærer og elev med afsæt i en vurdering af fx en praksis, en proces eller et produkt reflekterer over elevens viden, kunnen og færdigheder med det formål at fremme læring. Feedback er et samarbejde mellem lærer, elev og klassekammerarter. Feedbacken gives i en formativ evaluering med henblik på at få eleven til at reflektere over egen faglig udvikling og har fokus på de næste skridt i elevens læreproces” (UVM, 2018, s. 54). Tegn på læring:

”…. er pejlemærker for, at elevens faglige udvikling går i den ønskede retning. Tegn kan iagttages og fortæller noget om elevens udvikling og læring. Det kan være konkrete handlinger, ord eller kropsudtryk, som viser, at eleven udvikler og bevæger sig i en bestemt retning. Tegn på læring er konkret formuleret og observerbare.” (UVM, 2018, s. 54) EDM hænger sammen med ’Årshjul for samarbejde’ fig. 1. som beskriver med fire punkter, hvilke aktiviteter der skal skehvornår i forhold til et skoleforløb. Årshjulet tager sin begyndelse med punkt ét, som er et opstartsmøde med deltagelse af hele lærergruppenca. to mdr. inden hovedforløbet ankommer. På dette møde deles information om hvilke elevhold som kommer, nye bekendtgørelser, ændringer af fag, nye idéer m.m. som har betydning for de overordnede rammer. I punkt to som også holdes inden hovedforløbets opstart, fordeles kompetencemålene på undervisningsfagene, gruppen får en fælles forståelse og accept af hinandens beslutninger, bedømmelsesgrundlagene og -kriterier aftales. Det sidste er en fordeling af evalueringsmetoder i mellem lærerne. Punkt tre foregår ved opstarten, og igennem hele undervisningsfaget. Ved opstarten præsenteres eleverne for bedømmelseskriterierne,som beskriver hvordan eleverne bedømmes og på hvad. Igennem hele forløbet skal de regler som

Fig. 1.Årshjul og samarbejdsstruktur(UVM, 2018, s. 18).

lærergruppen har sat for feedback overholdes. Målet er at eleverne har modtaget deres karakter inden afslutningen af hovedforløbet.

Det sidste møde, som er punkt fire, afholdes som en fælles evaluering af forløbet. Hvordan gik det? Hvad skal gøresanderledes næste gang,samt deling af nye idéer. Årshjulets faser kan nu gentages.(UVM, 2018, s. 18).

Jeg vil nu beskrive hvordan EDM er opbygget(skema 1.).

Trin 1i EDM er en udvælgelse af de relevante mål fra bekendtgørelsen eller kompetencemålenesom dækker et bestemt undervisningsfag eller tema.

Da bekendtgørelsens mål oftest er beskrevet meget åbne og brede, skal de i trin 2omsættes til konkrete og målbare mål for undervisningen,også kaldet for bedømmelseskriterier.

Skema 1. En evalueringsdidaktisk model (UVM, 2018, s. 19).

I mellem trin 2 og 3 ligger undervisningsaktiviteter, organisering og -metoder. Det er her aktiviteterne,som skal føre til elevernes målopnåelse, planlægges.

I trin 3angives der lærings mål. Et andet ord herfor er bedømmelsesgrundlaget,og henviser til de produkter, processer og præstationer der gøres til genstand for bedømmelsen (UVM, 2018, s. 55). I mellem trin 3 og 4 ligger ”Tegn på læring”. Se kapitel 5.2. for uddybelse af tegn på læring.

Feedback metoderne vælges i trin 4. Det kan være mundtlige eller skriftlige tilbagemeldinger på klare mål,hvad der er godt og mindre godt ved præstationen. Her bestemmes det også hvordan og hvem der skal give feedbacken til eleven.