opgaven i timen, og bliver de ikke færdige er resten hjemmearbejde. Jeg går rundt i klassen og svarer på spørgsmål. Kulturopgaverne er lavet i et Word dokument som eleverne har delt med mig, og de bliver løbende kommenteret gennem hele skoleforløbet. Kun faktuelle fejl rettes, ellers stiller jeg opklarende spørgsmål til deres valg, og beder dem begrunde dem. Det er dog pænt tidskrævende. Ved afslutningen af undervisningsfaget gives der en samlet karakter på baggrund af besvarelserne til temaopgaverne i kulturopgaven. Selvom eleverne har fået tid til opgaven i timerne, og jeg giver dem en løbende vurdering af opgaven, er der stadig stor forskel i udførelsen og dybden af opgaverne.
7. Den evalueringsdidaktiske model. I dette kapitel vil jeg beskrive resultaterne af et udviklingsarbejde, som to af mine kollegaer har været med til at udfærdige. Resultaterne af dette udviklingsarbejde, der blev afsluttet i efteråret 2018, blev et Årshjul for samarbejde og den Evalueringsdidaktiske model (EDM). Årshjulet og EDM har bl.a. til formål at bedømmelsen af eleverne vil blive mere ensartet på tværs af lærer, samt ledelse, lærer og elever får et fælles sprog for bedømmelses og feedback. (UVM. 2018, s. 15). De er taget fra Håndbogen om bedømmelse og feedback på erhvervsuddannelserne (UVM, 2018), som har til formål at styrke indsatserne for de fire områder: Udvikling af fællesbedømmelses- og feedbackkultur, Tydelige mål og kriterier, En styrket feedbackpraksis samt Udvikling af praktisk grundforløbsprøve. Dette gøres ved:
”at udbedre viden om, hvad der virker i arbejdet med bedømmelse og feedback, og samtidig bringe de erfaringer i spil, som udvalgte erhvervsskoler allerede har gjort sig.” (UVM, 2018, s. 5) Jeg vil nu beskrive Årshjulet og EDM, som den bliver præsenteret i håndbogen fra undervisningsministeriet, som bud på redskaber til at didaktisk kvalificere evalueringen af eleverne gennem synlige læringsmål og feedback, for derved at øge deres refleksionen over egen læring.
For at opnå den samme forståelsesramme, vil jeg kort beskrive begreberne som er tilknyttet denne indsats. Begreberne og definitionerne er hentet fra Håndbogen om bedømmelse og feedback på erhvervsuddannelserne.
Evaluering:
”er en vurdering af, hvad der er godt og mindre godt ift. En given standard, fx en vurdering af elevens besvarelse i relation til opgavens mål og kriterier” (UVM, 2018, s. 54). Kriterier for målopnåelse:
” .… handler om at opstille synlige krav, betingelser eller vurderingsgrundlag, for en opgave, der skal løses i undervisningen. Disse kriterier anvendes, ligesom bedømmelseskriterier, i evalueringen af opgaven og fungere også som elevens pejlemærker for, hvad en ”god” opgave indeholder. Kriterier for målopnåelse opstilles, så det er tydeligt, hvilke kriterier der knytter sig til en given karakter” (UVM, 2018, s. 54).
Formativ evaluering:
7
