Konklusion

tænke anderledes i forhold til teknisk udstyr, undervisning og planlægningen af denne. Alle undervisere vil nemt kunne komme i gang med hybrid-undervisning, da det kun kræver en skærm, et kamera og en mikrofon. I vores empiri har vi mødt elever med forskellige holdninger til onlineundervisning, og her vil hybrid-undervisningen kunne tilgodese flere typer af elever ved at placere eleverne i det miljø, de lærer bedst i. Hybrid-undervisningen har dog den begrænsning, at den ikke kan stå alene, da det er et værktøj, der kun kigger på de fysiske rammer til at samle eleverne. Derfor har vi inddraget den e-didaktiske overvejelsesmodel, da den er designet til e-læring og ikke har fokus på de fysiske rammer.

Ud fra ovenstående analyse og diskussion vil vi forsøge at besvare vores problemformulering.

Vi har via vores empiri og Ida Juuls analyse af elevtyper forsøgt at finde ud af, hvordan eleverne oplever onlineundervisningen, og hvorfor eleverne oplever den forskelligt. Vi møder forskellige typer elever, som alle er målrettede mod deres uddannelse, men de har forskellige forventninger til undervisningen og til vores rolle som undervisere.

De elever, vi har i vores klasserum, har opbygget deres habitus fra tidligere erfaringer, dette er den indre rygsæk, som alle har med sig. Habitus har en betydning i forhold til elevernes tilgang til at tage en uddannelse og deres måde at agere på i klasserummet. Nogle elever har bedre deltagelsesmuligheder, idet de har en habitus, som passer godt til at være i en undervisningssituation, mens andre har dårligere deltagelsesmuligheder, fordi de har en habitus, der gør, at de har svært ved at afkode forventningerne i undervisningen. For at kunne skabe en undervisning, der kan passe til de forskellige elevtyper, er det vigtigt for os som undervisere at have en forståelse for den enkelte elevs habitus.

Når vi nu har fået indblik i, hvilke elevtyper vi har, vil vi prøve at opfylde rammerne fra erhvervsuddannelserne, mål 3 og 4. “Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt” og “Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes”. Vi har ved brug af en læringstrekant belyst, hvordan vi kan skabe ligevægt mellem de tre dimensioner, da vi ved, at alle tre dimensioner skal medtænkes, hvis der skal ske fyldestgørende læring. I observationen af online fysik så vi, at samspillet var udeblevet. Dette blev styrket i eksperimentet med hybrid-undervisning, hvor vi så en anden kommunikation om indholdet, hvilket virkede mere motiverende for eleverne.

I analysen af empirien med relationsmodellen så vi, hvor vigtigt det er at medtænke alle elementer, da elementerne påvirker hinanden. I de to undervisningssituationer vi observerede, havde underviserne ikke forberedt undervisningen specielt til onlineundervisning, men anvendte samme didaktiske tilgang som ved fysisk undervisning. Denne tilgang fungerede ikke i fysikundervisningen, da læreprocessen ikke passer til rammerne i onlinemiljøet og har derfor en negativ effekt, på elevernes læringsforudsætninger.

Hvilke potentialer og begrænsninger er der ved hybrid-undervisning? Ved planlægning af fremtidige undervisningsforløb vil den e-didaktiske overvejelsesmodel kunne bidrage med en række værktøjer, der vil fungere som hjælp til undervisningen. Ud fra vores empiri og analyse kan vi se, at vi vil kunne imødekomme flere af vores elevtyper ved brug af hybrid-undervisning, da eleverne på denne måde vil opleve undervisningen meningsfuld, da læringen vil forgå i det miljø, som passer til den enkelte elev, når vi differentierer rammerne. Det hybride klasserum vil styrke sammenholdet, da det tilgodeser de forudsætninger, eleverne har for at deltage.