Videnskabsteoretisk afsæt

Vi vil derudover i analysen anvende Hiim og Hippes relationsmodel til at se på, hvad der sker i de forskellige elementer, og på hvordan elevtyperne klarer sig i onlinemiljøet. I diskussionen vil vi se fremad og fokusere på, hvad eventuel hybrid-undervisning vil kunne gøre for den enkelte elevs læring ved at få det bedste fra de to forskellige læringsrum, og om muligheden for at dele klassen fysisk og virtuelt kan tilgodese elevernes forskellige forudsætninger. Hybrid-undervisning er forholdsvis nyt, så litteraturen er sparsom på dette område. Derfor har vi hentet erfaringer i Morten Bülows youtube-video ”Webinar – Hybridundervisning der virker” (Bülow 2020).

For at finde ud af hvordan vi kan udvikle vores didaktiske tilgang til teoriundervisningen, vil vi desuden anvende den e-didaktiske overvejelsesmodel. Grunden til, at vi gør brug af begge modeller, er, at underviserens forudsætninger ligger under rammefaktorer i relationsmodellen, hvor den e-didaktiske model ikke kigger på rammerne, men har mere fokus på underviseren og de udfordringer, den enkelte måtte have. Derfor vil vi kigge på, hvilke potentialer og begrænsninger der er ved hybrid-undervisning på tandtekniker- og industriteknikeruddannelsen ved at søge inspiration i guiden Hybrid-undervisning - En praktisk guide til fjernundervisere.

Vi vil nedenfor beskrive vores videnskabsteoretiske afsæt for denne opgave, som også ligger til grund for de metoder, vi har valgt i vores indsamling af empiri og for valgt teori. I forhold til vores kvalitative interviews har vi en hermeneutisk tilgang, da vi valgte vi at lave kvalitative interviews for sammen med eleven bedre at kunne forstå elevernes meninger og holdninger til både fysisk og onlineundervisning. Gardamer (Høyen og Brinkkjær 2018, 87f) argumenterer for, at vi som mennesker aldrig kan stille os udenfor verden og betragte den neutralt. Vi er altid født ind i en allerede eksisterende verden fuld af meninger og betydninger. Gardemer (Ibid.) kalder sin hermeneutik for filosofisk, fordi den ikke bare omfatter, hvordan mennesker forstår verden, men også selve menneskets eksistens i denne verden. Menneskets møde med verden er dermed aldrig forudsætningsløst men altid præget af den enkeltes forståelse og fordomme, og det er på baggrund af dem, at mennesker fortolker alt nyt i sin bestræbelse på at skabe forståelse af et fænomen eller for den sags skyld at handle i den verden, det møder. Samlet set kan dette udtrykkes sådan, at forståelse og fordomme tilsammen udgør en forståelseshorisont, som er styrende for, hvordan vi orienterer os, forstår og handler i verden (Ibid.). Det er vores antagelse, at vi på denne måde kan blive klogere på, hvordan vi kan

tilrettelægge vores didaktiske tiltag, så undervisningen dækker så bred en elevmasse som overhovedet mulig for, som Gardemer siger: ”fejlen er altså ikke at have fordomme men snarere at være uvidende om dem” (Høyer og Brinkkjær, 89). Da vi gerne vil forstå elevernes og kollegaernes forståelseshorisonter, som jo består af kultur, historie, fordomme og forståelse, vil vi interview så mange forskellige elevtyper som muligt. Derfor har vi valgt først at lave et spørgeskema, hvorefter vi udvælger yderpunkter samt ensartethed blandt eleverne og interviewer elever fra alle grupper. Herefter vil vi så ved via kvalitative interviews gå mere i dybden med hver enkelt elev og tale med kollegaer for også at få deres vurdering af henholdsvis onlineundervisning og fysisk undervisning. Til sidst vil vi observere undervisningen for at kunne sammenholde så mange forskellige synsvinkler som muligt. I den hermeneutiske cirkel bevæger man sig mellem del og helhed, og delen giver forståelse til helheden, som igen giver forståelse til delen (Høyen og Brinkkjær, 85). Vi skal altså have forståelse for delene men også for helheden for at kunne skabe teori, som tilgodeser en bred elevskare.

I vores eksperiment med hybrid-undervisningen har vi så valgt at arbejde ud fra et socialkonstruktivistisk afsæt, fordi vi mener, at vores planlægning og udførelse af undervisning er konstrueret socialt i samarbejde med vores kollegaer og elever. Socialkonstruktivismen interesserer sig dermed for, hvordan og hvorfor vi mennesker erfarer, forstår og beskriver vores virkelighed, som vi gør. Socialkonstruktivismen findes i mange udgaver. Den mest udbredte udgave i dag er nok det kritiske perspektiv. Her interesserer man sig især for at afdække tilsyneladende selvfølgeligheder som socialt konstrueret. Det betyder, at man ikke skal tage overfladen - det tilsyneladende naturlige - for givet men lede efter de oprindelige/faktiske mekanismer og sammenhænge (Høyen og Brinkkjær 2018, 180f). Da vi jo ved, at vi som mennesker udvikler os, når vi interagerer, der opstår ny viden, eller måske udbygges den viden, man allerede har. Man dygtiggøres derfor på en anden måde, end hvis man var alene. Derfor var det vigtigt for os at lave og være til stedet ved et eksperiment i klassen, hvor der både blev undervist online og fysisk, men hvor vi samtidig kunne interviewe lærer og elever for igen at få en bedre forståelse for deltagernes oplevelser i undervisningssituationen, altså hybrid-undervisning.