Vi vil derudover i analysen anvende Hiim og Hippes relationsmodel til at se på, hvad der sker i de forskellige elementer, og på hvordan elevtyperne klarer sig i onlinemiljøet. I diskussionen vil vi se fremad og fokusere på, hvad eventuel hybrid-undervisning vil kunne gøre for den enkelte elevs læring ved at få det bedste fra de to forskellige læringsrum, og om muligheden for at dele klassen fysisk og virtuelt kan tilgodese elevernes forskellige forudsætninger. Hybrid-undervisning er forholdsvis nyt, så litteraturen er sparsom på dette område. Derfor har vi hentet erfaringer i Morten Bülows youtube-video ”Webinar – Hybridundervisning der virker” (Bülow 2020).
For at finde ud af hvordan vi kan udvikle vores didaktiske tilgang til teoriundervisningen, vil vi desuden anvende den e-didaktiske overvejelsesmodel. Grunden til, at vi gør brug af begge modeller, er, at underviserens forudsætninger ligger under rammefaktorer i relationsmodellen, hvor den e-didaktiske model ikke kigger på rammerne, men har mere fokus på underviseren og de udfordringer, den enkelte måtte have. Derfor vil vi kigge på, hvilke potentialer og begrænsninger der er ved hybrid-undervisning på tandtekniker- og industriteknikeruddannelsen ved at søge inspiration i guiden Hybrid-undervisning - En praktisk guide til fjernundervisere.
Videnskabsteoretisk afsæt: Vi vil nedenfor beskrive vores videnskabsteoretiske afsæt for denne opgave, som også ligger til grund for de metoder, vi har valgt i vores indsamling af empiri og for valgt teori. I forhold til vores kvalitative interviews har vi en hermeneutisk tilgang, da vi valgte vi at lave kvalitative interviews for sammen med eleven bedre at kunne forstå elevernes meninger og holdninger til både fysisk og onlineundervisning. Gardamer (Høyen og Brinkkjær 2018, 87f) argumenterer for, at vi som mennesker aldrig kan stille os udenfor verden og betragte den neutralt. Vi er altid født ind i en allerede eksisterende verden fuld af meninger og betydninger. Gardemer (Ibid.) kalder sin hermeneutik for filosofisk, fordi den ikke bare omfatter, hvordan mennesker forstår verden, men også selve menneskets eksistens i denne verden. Menneskets møde med verden er dermed aldrig forudsætningsløst men altid præget af den enkeltes forståelse og fordomme, og det er på baggrund af dem, at mennesker fortolker alt nyt i sin bestræbelse på at skabe forståelse af et fænomen eller for den sags skyld at handle i den verden, det møder. Samlet set kan dette udtrykkes sådan, at forståelse og fordomme tilsammen udgør en forståelseshorisont, som er styrende for, hvordan vi orienterer os, forstår og handler i verden (Ibid.). Det er vores antagelse, at vi på denne måde kan blive klogere på, hvordan vi kan 8
