Bilag

Skabelon til spørgeskema uploadet separat som bilag 1

Lidt om os

Jeg hedder Lars og er uddannet Maskinarbejder i 2001 - det som i dag hedder industritekniker. Efter min læretid flyttede jeg fra Bornholm til København, hvor jeg startede som nyansat maskinarbejder hos Bjørntoft Maskinfabrik, hvorefter jeg i 2007 blev tilbudt stillingen som værkfører i samme virksomhed. Da jeg i 2013 blev far, var det tid til at prøve noget andet. Jeg søgte tilbage mod den uddannelsesverden, som jeg selv blev udlært indenfor tilbage i 2001 og blev ansat som faglærer på industriteknikeruddannelsen på Københavns Tekniske Skole (i dag: NEXT Uddannelse København). Når jeg ikke er på arbejde, bygger jeg gerne små maskiner, står på rulleskøjter med mine nu 2 børn og sætter generelt stor pris på at slappe af i vores kolonihave. Min forventning er, at fremtiden ikke ser meget anderledes ud end i dag. Jeg håber, at jeg også i fremtiden kan blive ved med at undervise og udvikle innovative og inspirerende undervisningsforløb på NEXT.

Jeg hedder Jeanie og blev uddannet som tandtekniker i 2000. Jeg arbejdede mine første 10 år på et dentallaboratorium og blev herefter ansat i et tandlægehus, hvor jeg stod for den daglige gang af laboratoriet sammen med en kollega. Her var jeg i 7 år, hvorefter jeg søgte ind som lærer på Københavns Tekniske Skole (Next Uddannelse København). Her har jeg nu været i 8 år og er rigtig glad for at undervise, og jeg håber at komme til at arbejde med det også i fremtiden.

I min fritid hygger jeg med mine børn og dyrker hundesport.

Begrundelse for nomineringen af Jeanie Marcussen og Lars Emil Dollerup Roos til prisen for årets opgave.

Marcussen og Roos har skrevet en opgave, hvor de viser, hvordan EUD-lærerne står i et grundlæggende dilemma mellem samfundets behov for flere og dygtige faglærte, samtidig med at eleverne på EUD kommer med meget forskellige forudsætninger. Overordnet viser Marcussen og Roos således, hvordan der politisk og organisatorisk er en forventning om, at lærerne leverer en fremragende undervisning, der både får alle med og samtidig sikrer en høj kvalitet uddannelserne på EUD. Desuden viser Marcussen og Roos, hvordan eleverne i EUD har forskellige forudsætninger og behov i undervisningen, der begrænser deltagelsesmulighederne for nogle elever. De undrer sig så over, hvordan de kan anvende både de gode og de dårlige erfaringer, de har gjort sig i online-undervisning under COVID-19 restriktionerne, til fremadrettet at etablere en undervisning, der skaber bedre deltagelsesmuligheder for flere elever på EUD. Marcussen og Roos undersøger derfor, hvorfor nogle elever har fået styrket deres deltagelsesmuligheder via online-undervisningen, mens andre elever har fået begrænset deres deltagelsesmuligheder. Her ser de, hvordan især uddannelsesorienterede unge har stor glæde af de fordybelsesmuligheder, de har fået med onlineundervisningen. Omvendt påpeger Marcussen og Roos, hvordan de mere praksisorienterede og de uafklarede elever i mindre grad trives med online-undervisningen. Desuden vender Marcussen og Roos blikket mod online-undervisningen og undersøger, hvilke muligheder eleverne har for at skabe sammenhænge mellem indhold, drivkraft og samspillet i elevernes læring. Her påpeger Marcussen og Roos, hvordan online-undervisningen ofte reproducerer den traditionelle face-to-face-undervisning, hvilket efterlader eleverne med begrænsede muligheder for at skabe samspil, når de sidder separate. Det manglende samspil medvirker så til, at drivkraften begrænses for nogle elever, der til sidst udvikler modstand mod læring. Som modsvar giver Marcussen og Roos et sneak peak ind i fremtidens undervisning. Marcussen og Roos benyttede mulighederne i anden fase af corona-nedlukningen til at afvikle et eksperiment med hybrid undervisning, hvor de elever, der udviste dårlig trivsel, fik mulighed for at møde frem på skolen, mens resten af holdet var med online. Som en del af eksperimentet fik Marcussen og Roos designet et lokale, hvor både læreren og eleverne følte at de var sammen, uanset om de var tilstede i lokalet eller var med på distancen. Denne oplevelse af samspil skabte øget engagement hos læreren og eleverne uanset deres placering. Hermed viser Marcussen og Roos, hvordan det er muligt med differentierede rammer at skabe bedre deltagelsesmuligheder for flere elever. Der er således en vigtig erfaring at hente fra dette projekt, der viser hvordan fremtidens undervisningslokaler bør indrettes, så hybrid undervisning bliver plug and play. Desuden viser dette projekt, hvordan både lærerrollen og elevroller er under forandring, når undervisningens rammer bliver digitale. Yderligere viser Marcussen og Roos erhvervsuddannelsessektoren, hvordan vi forsat skal udvikle differentierede deltagelsesmuligheder, så flere elever gennemfører deres uddannelse og kan løfte fremtidens komplekse arbejdsopgaver. Det har således været en stor fornøjelse og meget lærerigt at være vejleder for Marcussen og Roos og jeg nominerer derfor deres fremragende projekt til årets DEP-opgave. Jan Bisgaard, Lektor Ph.d.