Diskussion

I Den private sfære, som er familie, venner og parforhold, udvikles individets selvtillid gennem

den nære følelsesmæssige anerkendelse, der tager afsæt i kærlighed og omsorg. Den

anerkendelse vi oplever i disse relationer, hvor vi oplever os som en del af nogle følelsesmæssige bånd, er essentiel for udvikling af den personlige identitet. I Den retslige sfære udvikles individets selvrespekt, når man som borger indgår i samfundets demokratiske processer, og herigennem oplever fundamentale og universelle rettigheder såsom

ytringsfrihed, stemmeret og medborgerskab. Anerkendelse i denne sfære er nødvendig for at

opleve sig som en ligestillet og ligeværdig del af samfundet. I Den solidariske sfære, som er

øvrige sociale sammenhænge, herunder uddannelsesinstitutioner og arbejdspladsen, udvikles

individets selvværd. Her får anerkendelse for præstationer og bidrag til fællesskabets hele, værdi (systime.dk).

I følge Honneth får anerkendelse først en betydningsfuld karakter for individet, når individet selv anerkender relationen til personen, gruppen eller samfundet som værdifuld (Ø. Andersen

& Ellegaard 2017 s. 379). Anerkendelsen skal med andre ord gå begge veje og være gensidig.

Mine elevers hverdag rummer mange sociale relationer, som jeg ikke nødvendigvis har

indflydelse på, men i en undervisningssituation skal relationerne italesættes med en

anerkendende tilgang til elevens læringsforudsætninger og ressourcer. Anerkendelse gennem

nysgerrighed, indlevelse og accept styrker elevens tryghed og selvværd i relationen til det læringsmiljø som eleven færdes i og de udfordringer som det måtte byde på. Set i lyset af

erhvervsskolernes dannelsesideal, bliver de institutionaliserede værdier retningsgivende for

min fremadrettede klasseledelse, og anerkendelse af elevens menneskelige værdi et fortsat

sigte.

Jeg har i hærværende opgave formuleret erhvervsskolernes dannelsesideal i et perspektiv af det 21. århundredes kompetencer, og efterfølgende inddraget dannelsesidealet i egen

undervisningspraksis. Analysen tog afsæt i at interviewe udvalgte personer i ledende positioner på landets erhvervsskoler med udgangspunkt i deres livsverden og opfattelse af

fænomenet (karakter)dannelse. Jeg har foretaget en meningskondensering i form af

meningsgivende citater, og i analysen bliver disse fortolket, identificeret og analyseret med afsæt i teorien. På den baggrund mener jeg at undersøgelsen har sin gyldighed. Dog mener jeg

at der er en række forbehold der bør tages inden jeg endeligt kan konkludere. Analysens grundlag bærer dels præg af min uerfarenhed som interviewer, og dels min forforståelse som