Delkonklusion

for en kommende arbejdsgiver” (IR)

(IR) betoner et ønske om at eleverne dannes med en forståelse af at kunne se tingene fra flere

perspektiver, fx være hyret ind til arbejdsopgave, og at det er arbejdsgiveren der bestemmer,

hvilke arbejdsopgaver der skal løses. Disse tanker genkendes i ”opdragelsens vigtigste mål”, som ifølge Dewey er udvikling af dømmekraft og selvkontrol.

”For mig handler dannelse ikke kun om de fagfaglige kompetencer, men også om de mere ”bløde” værdier. Som underviser ved vi ikke hvornår vi gør indtryk på en elev. Så det handler om at være gode rollemodeller hele tiden” (IM)

I (IM)`s citat fortolker jeg rollemodellers betydning dels i et moralsk perspektiv, hvor de gode

vaner er i fokus, og dels som underviseren der med sin faglighed er en rollemodel for faget og

fagets traditioner.

”Den gode omsorgsfulde lærer fører eleverne ind i sin verden – en ny verden, men lader dem ”rejse” hjem igen. Så kommer de på besøg igen i morgen. Men det er ikke deres verden før de selv anerkende den som deres” (IA)

Med (IA)`s citat tolker jeg individets selv-udvikling som en proces, hvor anerkendelse af faget

og fagets traditioner sker med afsæt i elevens frie vilje, og på elevens egne præmisser. Denne

opfattelse genkendes i Schmidts teori, hvor frihed er forudsætningen for formning af selvet.

Med afsæt i ovenstående citater ser jeg forskellige opfattelser af selvets dannelse. Dels den

kontekstafhængige opfattelse, hvor selvet påvirkes af de relationelle og sociale arenaer som

eleven færdes i. Her tolker jeg at selvet nødvendigvis præges af skolens dannelsessyn, som i

(IN) og (IR)`s citater peger i retning af dannelse mod et arbejdsmarked og erhvervsskolernes normative. Dels den ”frie” opfattelse, hvor selvet dannes i en proces og med afsæt i egen fri

vilje. Samlet set bestyrker det en erkendelse af Deweys tanker om, at vi som uddannelsesinstitution handler på objektive vilkår når vi handler moralsk.

Delkonklusion

I et dannelsesperspektiv er der fokus på at eleven på den ene side udvikler kompetencer i form

af faglige kvaliteter, og på den anden side menneskelige værdier. De faglige kvaliteter tager

afsæt i uddannelsens videns og færdighedsmål forstået som tværfaglig viden, viden om faget,

fagets tradition og standarder. I kombination med evnen til at innovere, kommunikere, kritisk refleksion og samarbejde kan dette sammenfattes i ”Hvad skal eleverne vide, hvorfor - og

hvordan skal de anvende det” De menneskelige værdier tager deres afsæt i nysgerrighed, mod

til aktiv handlen, selvkontrol, og selvlederskab i et etisk perspektiv, og kan sammenfattes i

”Hvordan bør eleverne tilegne sig viden, opføre sig, og engagere sig i verden omkring dem” Her er det relevant at holde sig for øje at elevens selv dannes med afsæt i den fri vilje, og

anerkende fællesskabets betydning og påvirkning. Samfundets udvikling præger i høj grad

erhvervsskolernes dannelsessyn, og analysen viser at man på erhvervsskolerne reflekterer over det forhold at (ud)dannelsesprocessen skal munde ud i at eleverne behersker et erhvervsfags

kompetencer, og kan begå sig som borger, arbejdstager og et helt menneske. Dette former

ikke kun et dannelsessyn, men stiller tillige krav til en didaktik der fremmer dette

dannelsessyn. På baggrund af analysen formuleres erhvervsskolernes dannelsesideal i et perspektiv af det 21. århundredes kompetencer, således;

” Vores elever udvikles i mødet med faget, og oplever gennem aktiv handlen at skabe og innovere, for herigennem at styrke de faglige kvaliteter. Vores ideal tager afsæt i fordomsfrihed, helhjertethed og ansvarlighed i mødet med det uforudsigelige, og vi bygger de menneskelige værdier på et fundament af dialog og gensidig anerkendelse ”

Fig. 1. Modellen illustrerer idealets placering mellem dannelse og selvdannelse.