Frihedens væsen

herigennem at formes til det fuldkomne. Udvikling af dyder kræver praktisk øvelse og foreningen af dyd og lykke er en lang og vanskelig selv-dannelse i forsøget på at skabe sig en

karakter. Erhvervsuddannelserne bygger på en lang tradition, hvor uddannelsesdidaktikken

relateres til den specifikke fagdidaktik indenfor uddannelsesretningen. Dette betyder for

eleven en indførelse i et fag, dets traditioner og fagets unikke fagsprog. Fagsproget knytter sig

ofte til specifikke produkter i form af værktøjer, materialer og processer, og dette tjener, dels

en præcisering af det korrekte valg og anvendelse af fx Excel når der arbejdes i faget

virksomhedsøkonomi, dels en nødvendighed, da arbejde med værktøjer og materialer kan føre

til uhensigtsmæssige situationer. Fx ved forkert omgang med skæremaskiner, strøm og

opløsningsmidler. Fagsproget gør det muligt at kommunikere om fagets indhold og processer,

og iføre eleven et kendskab til fagets tradition, vidensgrundlag og etiske spilleregler. Fagets

etiske spilleregler gør sig gældende, når der fx skelnes mellem god og dårlig kundeservice, og

understøtter fagets samfundsmæssige omdømme og anerkendelse.

Frihedens væsen

John Dewey er en af vor tids største filosofi-pædagogiske tænkere, og er nok mest kendt for

hans pragmatiske ”learning-by-doing” slogan. I praksis gør hans tanker sig gældende på mange

af landets erhvervsskoler, og eleverne arbejder i videst mulige omfang med praksisnærer

opgaver og problemstillinger, der gør sig gældende for den aktuelle uddannelse. Dewey sætter

praksis og handling i centrum for alle sine tanker, som bygger på en erfaringsfilosofi hvor erfaring fungerer som et aktivt begreb. Erfaring er ikke en envejsproces hvor individet påvirkes

af omverdenen, men et resultat af aktiv handlen. Ifølge Deweys pragmatisme er vi mennesker

født ind i evigt foranderlig verden, hvor værdien af viden ikke kan vurderes ud fra hvorvidt det

passer ind i det aktuelle verdensbillede, men ud fra om den sætter os i stand til gavnligt at

handle. At vide noget ”vil altså sige at kunne gribe ind i verden på fornuftig og forsvarlig vis” (Brinkmann 2006, s. 27), og al erkendelse får dermed en moralsk og værdimæssig dimension.

Til Deweys forståelse af det moderne menneske hører en opdragelse i demokratisk bevidsthed

og handlen. Om demokrati som styreform og dettes forrang i opdragelsen mener Dewey, at

”et demokrati er mere end en styreform – det er primært en form for liv i forening med andre, en fælles kommunikeret erfaring” (Dewey 2005, s.104) og at ”uddannelse i et demokratisk

samfund har dels en social funktion, men er også en styring og udvikling gennem deres deltagelse i livet og det samfund de lever i” (Dewey 2005, s. 99). For Dewey er skolens vigtigste

mål at eleven med tiden erkender ”handlingens sociale scene” (Brinkmann 2006, s. 195). Her

forstået som de konkrete situationer hvori viden er situeret. Dette betyder at der for skolen er

tre værdier på spil, som gør sig gældende ved moralsk dannelse: 1. Dannende information som præsenteres i sociale kontekster, og som tjener det formål at eleven forstår ting og

begivenheder i situationen. 2. Dannende disciplin som sætter eleven i stand til at håndtere informationen til gavn for sociale mål. 3. Skolens kultur, forstået som en samlet enhed af

information og disciplin. Med disse moralske værdier dannes elevens sociale intelligens, og grundlaget for de gode vaner (Brinkmann 2006, s. 194-196).

Deweys grundlæggende synspunkt, som både har rødder i det psykologiske og det

pædagogiske, tager afsæt i at vi mennesker lever i verden i kraft af vores vaner og handledispositioner, og det er først, når vores ”vanemæssige handlinger bliver utilstrækkelige til at bemestre en situation, at vi har bevidst og reflekteret erfaring i form af tænkning” (Ø.

Andersen & Ellegaard 2017, s. 726). Refleksion er en udsættelse af den umiddelbare handling

og medfører en indre kontrol af impulsen, som et samspil mellem opfattelse og hukommelse.

Dette samspil er kernen i selvkontrol, og ifølge Dewey opdragelsens ideelle mål ”skabelse af

styrke til selvkontrol” (Dewey 1996, s. 73). Selvkontrol skal i et Dewey perspektiv forstås som udvikling af dømmekraft. Ifølge Dewey kan man i opdragelse ikke begå nogen større fejl end at

behandle frihed som et mål i sig selv. I så fald vil friheden virke ødelæggende på de sociale

aktiviteter som er den gængse kilde til viden, og hermed forvandle frihed fra noget positivt til

noget negativt. Elevens naturlige frihed, tilbøjeligheder og drifter er udgangspunktet. Men der bliver ingen ”intellektuel vækst uden en rekonstruktion, og omformning af tilbøjeligheder og

drifter som de viser sig” (Dewey 1996, s. 73). Denne omformning rummer i første omgang en

ydre tvungen undertrykkelse, men alternativet er en undertrykkelse af elevens egen reflektion

og dømmekraft. Værdidomme handler ikke om hvad vi kan lide eller hvad vi ønsker, men om

hvad der bør forme dannelsen af præferencer og ønsker. Her må dommen nødvendigvis være objektiv, og kræve en ”undersøgelse af den givne tings krav på at på at blive værdsat, holdt af, prist eller elsket” (Brinkmann 2006, s. 150). Denne undersøgelse kræver refleksion og skal ses i given kontekst. Det ønskværdige skal ifølge Dewey forstås som ”det, der forandrer situationen fra at være problematisk til at være fuldendt” (Brinkmann 2006, s. 153), og vi må her stole på at den situation vi står i, giver os svaret på hvad der bør gøres. Ifølge Dewey indeholder vores

erkendelse og overvejelser fra begyndelsen et ”bør”, da virkeligheden kan siges at indeholde

en normativ struktur og fremtræden, og det vil derfor være ”en fejl at underkende de virkelige normative elementer når vi ræsonnerer” (Brinkmann 2006, s. 157).