herigennem at formes til det fuldkomne. Udvikling af dyder kræver praktisk øvelse og foreningen af dyd og lykke er en lang og vanskelig selv-dannelse i forsøget på at skabe sig en karakter. Erhvervsuddannelserne bygger på en lang tradition, hvor uddannelsesdidaktikken relateres til den specifikke fagdidaktik indenfor uddannelsesretningen. Dette betyder for eleven en indførelse i et fag, dets traditioner og fagets unikke fagsprog. Fagsproget knytter sig ofte til specifikke produkter i form af værktøjer, materialer og processer, og dette tjener, dels en præcisering af det korrekte valg og anvendelse af fx Excel når der arbejdes i faget virksomhedsøkonomi, dels en nødvendighed, da arbejde med værktøjer og materialer kan føre til uhensigtsmæssige situationer. Fx ved forkert omgang med skæremaskiner, strøm og opløsningsmidler. Fagsproget gør det muligt at kommunikere om fagets indhold og processer, og iføre eleven et kendskab til fagets tradition, vidensgrundlag og etiske spilleregler. Fagets etiske spilleregler gør sig gældende, når der fx skelnes mellem god og dårlig kundeservice, og understøtter fagets samfundsmæssige omdømme og anerkendelse.
Frihedens væsen John Dewey er en af vor tids største filosofi-pædagogiske tænkere, og er nok mest kendt for hans pragmatiske ”learning-by-doing” slogan. I praksis gør hans tanker sig gældende på mange af landets erhvervsskoler, og eleverne arbejder i videst mulige omfang med praksisnærer opgaver og problemstillinger, der gør sig gældende for den aktuelle uddannelse. Dewey sætter praksis og handling i centrum for alle sine tanker, som bygger på en erfaringsfilosofi hvor erfaring fungerer som et aktivt begreb. Erfaring er ikke en envejsproces hvor individet påvirkes af omverdenen, men et resultat af aktiv handlen. Ifølge Deweys pragmatisme er vi mennesker født ind i evigt foranderlig verden, hvor værdien af viden ikke kan vurderes ud fra hvorvidt det passer ind i det aktuelle verdensbillede, men ud fra om den sætter os i stand til gavnligt at handle. At vide noget ”vil altså sige at kunne gribe ind i verden på fornuftig og forsvarlig vis” (Brinkmann 2006, s. 27), og al erkendelse får dermed en moralsk og værdimæssig dimension. Til Deweys forståelse af det moderne menneske hører en opdragelse i demokratisk bevidsthed og handlen. Om demokrati som styreform og dettes forrang i opdragelsen mener Dewey, at ”et demokrati er mere end en styreform – det er primært en form for liv i forening med andre, en fælles kommunikeret erfaring” (Dewey 2005, s.104) og at ”uddannelse i et demokratisk samfund har dels en social funktion, men er også en styring og udvikling gennem deres deltagelse i livet og det samfund de lever i” (Dewey 2005, s. 99). For Dewey er skolens vigtigste mål at eleven med tiden erkender ”handlingens sociale scene” (Brinkmann 2006, s. 195). Her forstået som de konkrete situationer hvori viden er situeret. Dette betyder at der for skolen er
10
