Teoretisk referenceramme

vigtigt for mig at forstå (karakter)dannelse i erhvervsskoleregi i et nuanceret og bredere perspektiv, således at et dannelsesideal tilgodeser erhvervsskolernes mangfoldighed og

diversitet.

Ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamers (1900-2002) teori om den hermeneutiske forståelsesproces, består denne af forforståelse og fordomme, og udgør tilsammen en

forståelseshorisont som gør det muligt at rammesætte meningsfulde fortolkninger og

udlægninger af verden. Fortolkningsprocessen er konstant og illustreres som en cirkulær

proces mellem dele og helheder. I følge Gadamers teori er den hermeneutiske cirkel ikke bare

en metodisk regel, men et grundvilkår for menneskers eksistens (Høyen & Brinkkjær 2018, s. 88). Gennem opgavens teoretiske vidensindsamling og fortolkning af interview, af- eller

bekræftes min forforståelse af (karakter)dannelse i erhvervsskole regi, og jeg bevæger mig fra en delforståelse til en helhedsforståelse. Med en hermeneutisk tilgang er det vigtigt ikke at

ignorere den forforståelse jeg har omkring det emne, jeg undersøger, da jeg selv er en del af

undersøgelsen. Min forforståelse og fordomme om fænomenet (karakter)dannelse vil derfor

være præget af de erfaringer og oplevelser jeg har gjort mig som menneske i mit arbejdsliv, i

og uden for skolen, samt den viden og teoretiske indsigt jeg har fået på studiet Diplom i

Erhvervspædagogik.

I opgavens anden del vil jeg med teorien som afsæt undersøge, hvordan jeg kan inddrage

dannelsesidealet i min undervisningspraksis på EUD Business. Mit grundlæggende læringssyn

er funderet i konstruktivismen og relaterer til systemteorien, primært repræsenteret ved

Sociolog Nicklas Luhmann (1927-1998). I følge konstruktivismen erkender vi som mennesker

ikke virkeligheden direkte, men på baggrund af vores forståelsesramme og erfaringer.

Opgavens andel del skrives derfor i lyset af mine egen oplevelser og erfaringer som menneske

og underviser, og med en bevidsthed om at egne ”blinde pletter” kan forekomme, når

dannelsesidealet inddrages i min undervisningspraksis.

Teoretisk referenceramme

Den teoretiske referenceramme retter fokus på problemformuleringens nøglebegreber, og mit

valg af teori. Teorien uddybes indledningsvis i opgavens første del.

Tidligere handlede uddannelse om at mennesker skulle lære noget. Med det 21. århundredes

kompetencer handler uddannelse i langt højere grad om en udvikling af det hele menneske. I

bogen ”Fire-dimensional uddannelse – kompetencer til at lykkedes i det 21. århundrede” (Fadel, Bialik, & Trilling 2017), er målet at skabe et systematisk rammeværk for fremtidens

læreplansudvikling. Dette rammeværk inddeles i fire dimensioner, og udgør tilsammen et

solidt fundament for den udvikling som politiske beslutningstagere, uddannelsesinstitutioner

og undervisere bør have for øje i uddannelsesregi. Jeg vil i teoriafsnittet gå i dybden med de 4

dimensioner som, set i lyset af opgavens problemformulering, kan udvide min

forståelseshorisont for hvilke kompetencer erhvervsskolens elever forventes at kunne mestre i

det 21. århundrede.

Moralfilosofi har sin oprindelse i det antikke Grækenland, og i følge Sokrates søges sandheden

gennem undren og dialog. Kun herigennem finder man viden om menneskets potentiale og

det vellykkede liv. Det menneske som har ”det vellykkede liv”, bruger ikke bare sin viden, men

udvikler forskellige former for dyder, for herigennem at dannes som karakter. Med bidrag fra

den græske moralfilosofi er mit ærinde at forstå dannelsesfænomenets idéhistoriske rødder,

og hvordan dialogen præger elevens dannelse på erhvervsskolerne.

I en moderne verden er mennesket frit til at bestemme over sig selv, og sit forhold til

omverdenen. Dette stiller uddannelsesinstitutioner i et pædagogisk paradoks og fordrer en

stillingtagen til begreberne frihed og tvang. Ifølge Alexander von Oettingen manifesterer paradokset sig med skolen som den opdragende rolle, hvor eleven opdrages til ikke at påvirkes

af ydre indvirkning, netop gennem ydre indvirkning (von Oettingen 2018). Som normativ indeholder dannelse både idealer og værdier, og med bidrag fra den Amerikanske filosof og

pædagogiske teoretiker John Dewey (1859-1952) søger jeg at belyse dette aspekt i forhold til

dannelsens værdimæssige karakter.

Ifølge den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas (1929-) forståelse af det senmoderne, er

mennesker forpligtet i et sprogligt samspil. Dette samspil som udgør pædagogikkens dialog,

må uvægerligt være fri for manipulation, tvang og autoritet, og skal erstattes af den

herredømmefrie samtale. I et etisk perspektiv er Habermas diskursetik og teorien om den

herredømmefri samtale derfor relevant når vi som samfund og uddannelsesinstitution ønsker

at danne individet ud fra et ideal.

Som følge af det senmodernes manglende traditioner, fri selvrealisering og værdipluralisme,

sker den personlige udvikling ifølge Lars-Henrik Schmidt i en konstruktion af selvdannelse.