for en kommende arbejdsgiver” (IR)
(IR) betoner et ønske om at eleverne dannes med en forståelse af at kunne se tingene fra flere perspektiver, fx være hyret ind til arbejdsopgave, og at det er arbejdsgiveren der bestemmer, hvilke arbejdsopgaver der skal løses. Disse tanker genkendes i ”opdragelsens vigtigste mål”, som ifølge Dewey er udvikling af dømmekraft og selvkontrol.
”For mig handler dannelse ikke kun om de fagfaglige kompetencer, men også om de mere ”bløde” værdier. Som underviser ved vi ikke hvornår vi gør indtryk på en elev. Så det handler om at være gode rollemodeller hele tiden” (IM)
I (IM)`s citat fortolker jeg rollemodellers betydning dels i et moralsk perspektiv, hvor de gode vaner er i fokus, og dels som underviseren der med sin faglighed er en rollemodel for faget og fagets traditioner.
”Den gode omsorgsfulde lærer fører eleverne ind i sin verden – en ny verden, men lader dem ”rejse” hjem igen. Så kommer de på besøg igen i morgen. Men det er ikke deres verden før de selv anerkende den som deres” (IA)
Med (IA)`s citat tolker jeg individets selv-udvikling som en proces, hvor anerkendelse af faget og fagets traditioner sker med afsæt i elevens frie vilje, og på elevens egne præmisser. Denne opfattelse genkendes i Schmidts teori, hvor frihed er forudsætningen for formning af selvet. Med afsæt i ovenstående citater ser jeg forskellige opfattelser af selvets dannelse. Dels den kontekstafhængige opfattelse, hvor selvet påvirkes af de relationelle og sociale arenaer som eleven færdes i. Her tolker jeg at selvet nødvendigvis præges af skolens dannelsessyn, som i (IN) og (IR)`s citater peger i retning af dannelse mod et arbejdsmarked og erhvervsskolernes normative. Dels den ”frie” opfattelse, hvor selvet dannes i en proces og med afsæt i egen fri vilje. Samlet set bestyrker det en erkendelse af Deweys tanker om, at vi som uddannelsesinstitution handler på objektive vilkår når vi handler moralsk.
Delkonklusion I et dannelsesperspektiv er der fokus på at eleven på den ene side udvikler kompetencer i form af faglige kvaliteter, og på den anden side menneskelige værdier. De faglige kvaliteter tager afsæt i uddannelsens videns og færdighedsmål forstået som tværfaglig viden, viden om faget,
20
