FLØK IN REAL LIFE

FLØK IN REAL LIFE e n a rt i k e l s e r i e o m f æ r d i g u d da n n e d e h a (f i l )’ e r o g c a n d . m e r c (f i l )’ e r .

INFO FLØK er den daglige betegnelse for kombinationsuddanelserne ha(fil) og cand.merc.(fil) på Handelshøjskolen i København, kombinationsuddannelser bestående af erhvervsøkonomi og filosofi.

Fløk In Real Life er dernæst en artikelserie om fem færdiguddannede studerende herfra, og deres gøren og laden i arbejdslivet. alle artiklerne er skrevet af n

henrik jensen stud.merc(fil), cbs

n

minna nordahl jørgensen stud.merc(fil), cbs

denne pjece er udviklet i samarbejde med studietidsskriftet hvorfor og studienævnet på ha(fil) & cand.merc.(fil) endelig er pjecen sat sammen af matias søndergaard. find mere om uddannelsen på: n

fløk studenterforening: floek.wordpress.dk,

n

hvorfor.vademecum.dk

n

cbs: opendays.cbs.dk/hafil

kontakt: n

studieleder steen valentin, sv.lpf@cbs.dk

n

henrik jensen, dk.henrik.jensen@gmail.com

n

minna n. jørgensen, mijo06ac @student.cbs.dk

INDLEDNING

FLØK IN REAL LIFE Tvivlen findes på alle studier. Hvad kan jeg, hvad har jeg lært? Hvilken relevans har teorien for den virkelige verden? Alle studerende har på et eller andet tidspunkt følt tvivlen gnave. Ikke kun den personlige tvivl, er jeg god nok? Men en mere grundlæggende tvivl – kan det her studium overhovedet bruges til noget, er det andet end abstrakte og ligegyldige teorier?

FLØKs tværfaglige natur fortrænger ikke tvivlen, snarere tværtimod. Mødet mellem den abstrakte filosofi og den praktiskorienterede erhvervsøkonomi foregår ikke gnidningsløst, og man står ofte som studerende med en nagende tvivl; kan de to størrelser overhovedet forenes? Og er det egentlig ønskværdigt at de skal mødes, eller må vi derimod tænke dem som to selvstændige momenter, der stiller hinanden overfor forskellige imperativer. Erhvervsøkonomien kræver af filosofien at den beskæftiger sig med praktiske problemer. Fra filosofien til erhvervsøkonomien er kravet at intet er helligt, alt kan genovervejes, lige fra de grundlæggende kategorier til om fagets grundspørgsmål bør genstilles.

Da vi startede på FLØK-studiet for snart fire år siden mærkede vi tvivlen gnave.

Vi var ikke sikre på hvor denne rejse bragte os hen, og hvad vi ville ende med at få ud af studierne. Vi brugte meget tid og energi på at tale om vores faglige identitet og vores egne evner som FLØKere, men vi kom aldrig frem til en helt klar og håndgribelig kerne. Det viste sig at der var næsten ligeså mange forskellige forestillinger om hvad FLØK går ud på som der er læsegrupper. Men en ting var gennemgående, troen på at vi var del af et værdigt projekt.

Under et redaktionsmøde på studiebladet Hvorfor blev vi enige om at vi måtte svare på spørgsmålet. Vi ville undersøge hvad færdiguddannede FLØKere lavede og hvad de havde taget med fra FLØK. Vi ville opsøge børnene fra det umage ægteskab mellem erhvervsøkonomien og filosofien, for at finde ud af om de trivedes. Resultatet er indtil videre fem interviews, der om ikke jager tvivlen bort, så i hvert holder den stangen.Vi håber at de fem interviews med fem forskellige FLØKere, i fem vidt forskellige stillinger og med vidt uens karriereforløb, vil bringe læseren mod til at tage imod udfordringen. FLØK er et studie der kræver meget af den studerende, men efter at have læst disse artikler, håber vi at De indser at FLØK giver næsten lige så meget igen.

Minna Nordahl Jørgensen og Henrik Jensen, Stud.merc.(fil) København 2010

#1

vilhelm klarskov

A

rtikelserien starter i New York hos Vilhelm Klarskov, der arbejder for FN. Vi var så heldige at fange ham et par timer, mens han var i København for en kort bemærkning. Det blev en spændende samtale om, hvordan det var at bevæge sig fra de tykke bøger ud på det pulserende arbejdsmarked. Vi fik ham til at ridse sit karriereforløb op og forsøge at fortælle hvordan han bruger sine FLØK evner i det daglige arbejde.

Karrierevejen Det første spørgsmål må være, hvordan en ung FLØK’er ender ud med at arbejde i FN-systemet?

Vilhelms vej ind, var ikke et resultat af grundig karriereplanlægning eller store idealer og ønsker om at redde verden. Han stod, som så mange andre, og skulle til at skrive sit speciale – som for øvrigt først blev afleveret sidste forår - og var ikke kommet i gang, da en ven, anbefalede ham at tage til New York. ”Jeg spurgte mig selv, hvordan kommer jeg nemmest til at bo i New York; det måtte være et praktikant ophold i FN” Vilhelm fik også en praktikant stilling indenfor offentlig administration, der i første omgang, var bestemt til to måneders varighed. Da de var gået, blev stillingen forlænget i yderligere to måneder. Da de også var gået, blev han fastansat som konsulent i to år. Som konsulent arbejdede han stadig med offentlig administration, mere specifikt med HR indenfor den offentlige sektor – et område han også havde en faglig ballast indenfor.

Da der blev oprettet et nyt kontor, der bl.a. skulle tage sig af code of conduct og code of ethics, blev Vilhelm straks tilknyttet og han regnede med at han med sin filosofibaggrund, skulle være med til at udarbejde den slags retningslinjer. Men arbejdet bestod reelt af meget tekniske arbejdsopgaver, meget fjernt fra de overordnede principper. Derfra søgte han en stilling som JPO (Junior Professional Officer)indenfor udviklingssamarbejde og udviklingsbistand. En JPO er et toårigt program, støttet af udenrigsministeriet, men med ansættelse af FN. Hans karriere i FN startede således med en praktikant stilling. Det lyder umiddelbart som en kaotisk vej ind, men Vilhelm fortæller os, at det er en meget normal vej til en fast stilling i FN. ”Det er en typisk karrierevej i FN systemet. Man kommer ind i en midlertidig stilling og arbejder sig op i mere faste konsulent stillinger. Man ser om de nyansatte er flittige, i stand til at levere, er rimeligt fornuftige og har en god ballast. FN er villige til at ansætte sådan en person og hive

United Nations Fight for Freedom, July 1941

dem videre i systemet, i stedet for at ansætte en med en specifik fagkundskab. Selvfølgelig er der nogle stillinger, der kræver specifikke kompetencer, men generelt for junior stillingerne, får man foden indenfor og flytter så rundt i forskellige stillinger og får længere kontrakter.”

En typisk arbejdsdag I sin stilling som JPO har Vilhelm primært to arbejdsopgaver.

Den ene opgave består i evaluering og reviews af FNs operationelle aktiviteter indenfor FNs udviklingssystem (bl.a. UNICEF, børnefornden, UNDP osv.) Alle de fonde og agenturer der har med udvikling at gøre, bliver gennemset hver tredje år og det undersøges hvor godt, de har gjort det, i forhold til de resolutioner, der er blevet vedtaget (et par eksempler kan være ligestilling, transaktionsomkostninger mm.)

Det andet område er servicering af et forum for udvikling, der mødes hver andet år.

I dette forum sidder aktører fra udviklede og udviklende lande og dets mål er at få en balanceret dialog i gang. Det skal være en dialog, hvor der er mere ligevægt mellem aktørerne, end der er fx i verdensbanken.

Vilhelms opgave i den forbindelse er at skrive baggrundsdokumenter for denne dialog – bl.a. komme med forslag til hvad det konkret kunne være interessant for dem at snakke om. Desuden skriver han referater og går mere til hånde på det projekt.

Konkret har Vilhem i de seneste par dage arbejdet på at udvikle Terms of Reference, hvilket er et dokument man laver, når en opgave skal løses internt. Dokumentet skal markere en kort baggrund for og beskrivelse af hvad projektet handler om, hvad formålet med det er, hvad afgrænsningen er, hvad der håndgribeligt forventes at komme ud af projektet, projektets tidshorisont osv.

Det arbejder han en del med, da der til et møde i sommeren 2008 skal udarbejdes en række analytiske papirer. Derfor skal en række konsulenter løse forskellige opgaver, der inden de kan gå i gang, skal beskrives udførligt. I dette arbejde, ser Vilhelm nogle af de tilgange han har med fra FLØK komme i spil: ”Det er ekstremt vigtigt at kunne afgrænse og skære ind til benet. Og det er det ikke alle, der er i stand til, og så bliver papirerne lige til at smide ud. Det er noget af den samme metodiske tilgang som i projektskrivning.

Man skal have grundig refleksioner over hvad man vil, hvad skal have med og – vigtigst – hvad man ikke skal have med. Det er evner der er påskyndet.”

På en arbejdsdag, vil han typisk arbejde med et sådan dokument, men en gang imellem, kommer der sidst på dagen en urgent request fra en

højt rangerende chef i FN. Det kan f.eks. bestå i at han skal uarbejde tale papirer( typisk talking points) til et møde med en udviklingsminister i et centraleuropæisk land. Det bliver her Vilhelms opgave at overveje hvad denne højt rangerede chef skal sige til et sådan møde, for at promovere de projekter de sidder og arbejder med.

Desuden har der eksempelvis lige været generalforsamling, hvor hans opgave var at tage referat til en række møder. Bagefter kommer endnu en gang hans analytiske evne i spil, som han udtrykker det: ”Bagefter, sidder jeg med tyve forskellige dokumenter, hvor jeg skal finde det gennemgående tema. Her skal jeg så bruge min analytiske evner på et stort empirimateriale”.

Uddannelsesmæssig baggrund – MBA? Da Vilhelm oprindeligt valgte at blive FLØK’er, var det ikke et strategisk valg. Han havde mere fokus på, hvad der interesserede ham, end hvad det kunne bruges til i den sidste ende. Der lå derfor ikke det store rationale bag det oprindelige studievalg. Valget stod mellem statskundskab og FLØK. FLØK studiet var ret nyt på det tidspunkt, men han syntes, der var en stor entusiasme omkring studiet, og der blev hentet nogle dygtige folk ind. Kombinationen af dette og at FLØK havde nogle emneområder som han umiddelbart interesserede sig for, gjorde at valget faldt på Ha(fil) Dog gik han ikke efter den klassiske handelshøjskole profil - der har det private erhvervsliv i fokus. I stedet har hans interesse altid været mere rettet mod den offentlige sektor.

En af de ting, som Vilhelm værdsatte meget, da han gik på FLØK, var den store frihed der var forbundet med studiet. Som han udtrykte det; ” …det er et studie der bygger på, hvad man selv ligger ind i det. På FLØK opleve jeg en stor frihed til at man kan vinkle studiet i den retning man vil. Man kan gøre det til det man gerne vil. Man er ikke bundet af så stor kassetænkning i forhold til det man skal kunne og ikke kunne.”

Konkret brugte han sin frihed til kun at tage de fag han skulle på CBS. Ellers tog han en del fag på sociologi på KU og læste yderligere i et halvt år i USA. Igen valgte han fag udfra ren og skær interesse, og ikke udfra en overordnet strategi - hvor han havde tænkt på de implikationer, det kunne få senere hen. Det gjorde, at han i fulde drag har nydt at studere, men i dag står tilbage med en lidt uklar profil. Men som han siger så kan man altid ”spinne” den til en jobsamtale; ” så man får det til at lyde som om at alle fagene var tænkt ind i en større sammenhæng og at det er præcist det jeg har læst mod hele mit liv. ”

FLØKs faglighed Da vi spørger om Vilhelms bud på hvori kerne af FLØKs faglighed består,

tænker han sig om, og prøver at inddele den i tre hovedområder.

Analytisk evne. FLØK’ere har en evne til at forsøge at ”gå bagom tingen.” og derved konstant blive ved med at spørge, for at kunne nå en tand videre og ikke bare tage det første svar for gode varer. En FLØK’er bliver ved med at være kritisk overfor det de får at vide.

Evnen til at strukture et argument. FLØK’ere er bevidste om et arguments opbygning. Det er faktisk en ret unik egenskab, for som han siger: ”Jeg bliver til stadighed overrasket over mine kollegaers manglende evne til at strukture et argument. Ofte hedder det bare A - derfor B. Uden nogen form for egentlig argument.”

Bredt fundament. Det at en FLØK’er har en generel fundering i filosofi og økonomisk teorihistorie gør at vi har et bredt forståelsesfundament.

Der er mange ting og argumentationsstrukturer der går igen. Derfor kan vi ofte genkende den måde der tales på, genkende argumenttyperne, hvilket gør at vi kan sætte det ind i en større sammenhæng.

De konkrete ting der arbejdes med i filosofiens teorihistorie, ser han som noget der ikke konkret kan bringes i anvendelse i en arbejdssituation. Men hvis man vælger at se det mere som ”koncepter”, så finder han det meget anvendeligt. Det handler altså ikke om at kunne citere Augustin eller Aquinas, men i stedet om at kunne skelne mellem eksempelvis mål og middel eller forskellen på en præskriptiv, normativ og deskriptive beskrivelser af et problem.

FLØK i det daglige arbejde Da vi spørger ind til, hvordan Vilhelms kollegaer ser på hans uddannelsesmæssige baggrund, svarer han, at det står helt klart for ham, at han ikke er blevet ansat på grund af sin uddannelsesmæssige baggrund.

I stedet har fokus været på det han har lavet og leveret i FN regi, men også i hans tidligere jobs. Særligt har hans studiejob hos IBM spillet en rolle, da han her lærte en række konkrete værktøjer, som at kunne lave en database og et regneark. Det har vist sig at være efterspurgt egenskaber.

I FN er der ikke fokus på de karakterer den ansatte/ansøgende har med i bagagen ligesom uddannelsesstedet i det store hele heller ikke spiller en så stor rolle. Det vigtige er, hvilket eksamensniveau man har. Har du en bachelor, så kvalificerer du dig til en type stilling, og hvis du har en master, så kvalificerer du dig til en anden. Men Vilhem skynder sig at tilføje, at dette faktum dog nok er meget specielt for FN. Ligeledes er det faktum, at Vilhelm har læst FLØK, ikke noget hans kollegaer går op i. Det vigtige er igen den jobmæssige præstation. Generelt plejer han at sige, at han har en MBA når folk spørger hvad han har læst. Han mener at det amerikanske uddannelsessystem er så for-

skelligt fra det danske, og derfor har amerikanerne svært ved at forholde sig til, at man kan have en erhvervsmæssig uddannelse, der samtidig inkluderer filosofi. Ligeledes tror han at mange ikke ville kunne se de praktiske anvendelsesmuligheder for en sådan uddannelse. Det er en speciel ting at kombinere de to fagområder, og for at gøre det let for sig selv, vælger Vilhelm, at sige at han er MBA’er.

Men selvom det ikke er ’offentlig kendt’ at Vilhelm har en FLØK baggrund så føler han alligevel han har noget med fra sit uddannelsesforløb, men at det er svært at komme med konkrete eksempler. ” Jeg bruger i mit daglige arbejde en række kompetencer fra min uddannelsesmæssige baggrund, dog uden at jeg kan sætte fingeren på hvad det specifikt er.”

Selvom der er mange ting han har kunnet tage med fra uddannelsesforløbet, så er der også nogle kompetencer han mangler i sit daglige arbejde. Derunder brugen og kendskabet til de mere kvantitative metoder, da det er en metodisk tilgang man i FN – som så mange andre steder – ikke kan komme udenom: ”Det nytter jo ikke noget at snakke diskursanalyse med folk der mangler vand, i den tredje verden. Selvom jeg er sikker på at man kan få et interessant studie ud af at se på FN udfra en række mere sofistikerede analytiske metoder. Men fra dag til dag, er det mere fx statistisk man bruger, når man skal måle om budgetstøtten til Mozambique er effektiv i forhold til 2015 målene.”

Han slutter dog også af med at sige at man i forhold til et uddannelsesforløb altid vil have en følelse af at græsset er grønnere på den anden side, forstået på den måde, at man selvfølgelig altid vil efterspørge det, man ikke kan.

Fremtiden Vi slutter interviewet med at spørge ind til, hvad fremtiden bringer, for en FLØK’er bosat i New York. Vilhelm fortæller, at han har overvejet at søge en stilling i en amerikansk konsulentvirksomhed. Her ville han kunne få mulighed for, som han siger; ”at lære nogle effektive analytiske værktøjer, som jeg så derefter kan se hele verden igennem og føle mig ekstremt brugbar - Uagtet at det måske er en illusion”.

Men indtil videre, regner Vilhelm nok med at blive i FN. På sigt ønsker han dog, at bevæge sig lidt væk fra generalist rollen og i stedet få lov til at specialisere sig mere og derved fundere sig mere i et felt. Med et skævt smil tilføjer han, at han ved at specialisere sig, også ville få lettere ved at forklare folk hvad det faktisk er, han kan og laver. n

#2 Kristian Weise

E

n torsdag aften i marts møder vi Kristian Weise – en ung arbejdsom mand, som vi hurtigt finder ud af er vant til at snakke. Han slog sine folder på FLØK fra 1999-2003 og tiden som FLØK studerende ligger derfor lidt tilbage i hans hukommelse, men han havde for nyligt mulighed for at genopfriske minderne fra studietiden, da han gæstede praksis-faget på 1. semester, for at berige de studerende med tanker om hvordan FLØK kan omsættes til praksis.

I denne udgave af artikelserien; ”FLØK in real life” vil vi berige resten af de studerende med de tanker, Kristian har gjort sig omkring den fløkske faglighed samt søge at give et indblik i hvad FLØK kan føre til når man forlader auditoriernes tykke mure.

Vores samtale med Kristian kredsede om hvordan hans arbejdsliv har udviklet sig siden han forlod CBS og hvordan FLØK har været med til at klæde ham på til de mange forskellige arbejdsopgaver han haft. Kristian Weise er aldrig blevet færdig med cand.merc.fil, men har en master i Political sociology fra London School of Economics (LSE). I dag arbejder Kristian Weise for LO, men inden da har han arbejdet for Poul Nyrup i Europa Parlamentet og for International Trade Union Confederation i Bruxelles.

Springbrættet Da eksamensbeviset fra HA(fil.) var i hus, begyndte Kristian på kandidatuddannelsen. På baggrund af sit kendskab til CBS’ interne politik, som Kristian havde fået gennem sin erfaring som formand for De Studerendes Råd [red. Svarende til CBS Students] og en plads i konsistorium [red. bestyrelsen], blev Kristian tilbudt et job for ledelsen på LPF. I det første og eneste år på Cand.Merc.fil. blev der kun tid til at studerer halvtid. En spændende opgave, han var med til der – og som skulle vise sig at få betydning senere - var da LPF besluttede sig for at lave en forelæsningsrække med Poul Nyrup Rasmussen omkring globalisering. Kristian skulle stå for at koordinere det faglige indhold i forelæsningerne, presseomtale og lign., og der blev også født en ide om, at der skulle skrives en antologi på baggrund af forelæsningerne. Nyrup blev senere adjungeret professor, men der blev ikke skrevet nogen antologi.

London Scholl of Economics vs. FLØK Kristian ville udlands og læse og han kom ind på den et årige master i Political Sociology på LSE. Han oplevede det som et stort kulturskifte at komme ind på et eliteuniversitet, hvor alle var meget fokuserede og dedikerede til netop deres uddannelse. ”Der er stor forskel på CBS og LSE. Men jeg synes jeg stod forholdsvis

godt med min FLØK baggrund. Vi havde en god måde at læse på, på FLØK. Læsemængden var enorm på LSE, men på andre områder blev jeg næsten mere udfordret på FLØK. Der var et større pres på FLØK for at lave noget selvstændigt og originalt – bryde nogle grænser og traditioner. På LSE blev der fokuseret på at vi kunne traditionen og at vi skulle kunne arbejde indenfor den. Man skulle ikke på samme måde kunne bryde og overskride traditionen.”

Kristian oplevede således to forskellige tilgange til måden at studere på, på henholdsvis CBS og LSE, og når han ønskede at bruge den tilgang han kendte fra FLØK oplevede han at komme til at fremstå arrogant. ”På LSE kunne jeg godt tilpasse mig disciplinerne. Fagene var meget empirisk orienterede og jeg ville gerne forholde mig til dem på – hvad vi kunne kalde – et højt refleksivt niveau. Nogle professorer syntes dog, at jeg havde en arrogant omgang med deres fag og antød, at jeg følte mig for klog til det de underviste i. FLØK animerer måske til en vis akademisk arrogance.”

Som blæksprutte i EP Oprindeligt havde det været Kristians plan at vende tilbage til CBS og færdiggøre sin cand.merd.fil., men da studiet i London var færdiggjort, mente han ikke at det længere tjente et egentligt formål. Kristian ville ud og arbejde, og da Poul Nyrup lige var blevet valgt til Europa Parlamentet, sendte han ham en uopfordret ansøgning.

Kristian var lidt overrasket da han fik jobbet. ”Jeg havde hverken en baggrund i DSU [red. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom] eller nogen socialdemokratisk partibog. Og jeg havde ikke det store kendskab til EU-systemet. Det viste sig at Nyrups motivation var, at han gerne ville have en, der kunne skrive en masse og kunne arbejde med nogle nye problemstillinger, og således havde nogle bredere kompetencer. Han havde selv styr på EU systemet, mente han.”

Jobtitlen lød politisk assistent. En blæksprutte-stilling, der indeholdt alt fra skrive taler og læserbreve, til at undersøge problemstillinger og lave dybdegående notater. Dog skulle han ikke lave kaffe, men ellers være generelt til rådighed. ”Det varede tolv måneder – men jeg blev tre år ældre på den tid.”

Nyrup arbejdede på daværende tidspunkt meget med globaliseringens indflydelse på Europa og især dens indflydelse på den høje arbejdsløshed. Kristian blev sat til at arbejde med emner lige fra global økonomisk politik og finansielregulering, til EU’s indflydelse på arbejdsmarkedsforhold. Det var et hårdt, men spændende job, og den eneste reelle erfaring med globaliseringen Kristian havde med fra FLØK, var et bachelorprojekt om Hardt og Negri’s Empiriet. Til gengæld havde han beskæftiget sig meget med de problemstillinger på LSE.

Efter jobbet for Nyrup, åbnede der sig nogle døre og Kristian blev tilbudt et job som politisk analytiker i den globale paraplyorganisation for fagbevægelsen, International Trade Union Confederation. Han tog jobbet og blev i Bruxelles i 2 1/2 år mere, indtil det danske LO tilbød ham et job i København.

Arbejdet i LO Efter knap 4 år i Bruxelles vendte Kristian således tilbage til Danmark til en stilling i LO, hvor han har været ansat siden januar 2008. Oprindeligt blev han ansat på baggrund af sine analytiske evner, hvilket var kompetencer de efterspurgte i LO, og blev ansat som international rådgiver. Siden da har hans arbejdsopgaver taget en lidt mere organisatorisk drejning, og han sidder i dag med ansvaret for deres EU-koordinering og international økonomisk politik.

Kristian forsøger at tegne et billede af sin arbejdsfunktion, hvilket tydeligvis ikke er en simpel opgave, da denne dækker over et mangefold af forskellige typer af funktioner og opgaver. Opremsende fortæller han at han går til mange møder, rejser meget, skriver indlæg, laver analytisk arbejde, orienterer fagbevægelsen, holder oplæg og repræsenterer LO’s synspunkter i forskellige fora etc.

Med uddybende eksempler skildrer han hvordan han har været med til at skrive en stor rapport om kapitalfonde, ligesom han det seneste halve år har beskæftiget sig en del med finanskrisen. Ved at beskæftige sig så meget med krisen har han oparbejdet sig en ekspertise på området og i den forbindelse har han på få uger holdt oplæg i rundt omkring i landet samt i Belgien og Island om finanskrisen.

Kristian beskæftiger sig dog med mere og andet end økonomiske– og finansielle problemstillinger. Som nævnt dækker hans funktioner bredt, og han nævner at en helt anden type opgave han netop har haft i hånden, gik ud på at forberede en kommunikationsstrategi forud for et interview mellem en tv-station og LO’s formand. Her udarbejde han en guide for, hvad der ville være smart at sige og få kommunikeret ud.

Yderligere er det forudstående valg til europaparlamentet, noget der vil optage en stor del af Kristians tid i de kommende par måneder. LO har en interesse i flest mulige stemmer til valget, og at der bliver stemt på nogle kandidater, der fokuserer på det, der er vigtigt for LO. I den forbindelse er Kristian med til at udarbejde politiske oplæg og forholde sig kommunikationsstrategisk til dette, således at der fremstår et klart politisk budskab.

Kristian udtrykker, at det gode ved det job han har i dag er, at han får lov til at arbejde med så forskellige ting og er med i den aktuelle politiske debat samtidig med, at der er rum for refleksion. Arbejdet tilbyder en god blanding af strategisk politisk kommunikation, hardcore analyse

The European Parliament in Strassbourg,.

og forståelse af problemstillinger, samt en menneskelig interageren ved møder, oplæg mm.

Foruden sit job i LO arbejder Kristian nu som analyseleder for tænketanken Cevea. Kristian har altid fundet tænketanksarbejde spændende fordi det kombinerer det forskningsmæssige arbejde med et fokus på en virkelighed man gerne vil påvirke, og måske ændre. I tænketanksarbejdet ser han, at han får lov at udfolde sine analytiske evner.

Disciplin shopping, omsættelighed og akademisk snobberi Det er tydeligt, at Kristian i de seneste år har arbejdet med mange forskellige typer opgaver, dog alle med den fællesnævner at de omhandler politiske og samfundsmæssige forhold. Det viser sig, at evnen til at kunne bevæge sig indenfor flere discipliner er en af de centrale ting, Kristian mener, man kan tage med fra FLØK. Han mener selv at denne evne til at kunne skifte fagdisciplin udgør en af hans kernekompetencer. ”Fordi man bliver udfordret på den måde, man gør, bliver alle andre emner lidt nemmere end det man har arbejdet med på studiet. Hvis man skal sige det lidt smart, så kan man sige at min kernekompetence er, at jeg kan lave politik og analyse på et hvilket som helst område. Det kan jeg gøre hurtigere end de fleste andre mennesker, og jeg tror det bunder i, at jeg har arbejdet på det abstraktionsniveau som der findes på FLØK. Fx har jeg lige skrevet et oplæg om finansiel regulering.

Principielt burde man vel være cand.merc.fil-kandidat eller lignende for at gøre det, men med min FLØK-baggrund er det blevet lettere for mig at gå til andre fagområder. Det er lettere for mig at se hvilke logikker der udspiller sig. Generelt giver FLØK et godt indblik i de logikker og rationaliteten der udspiller sig i forskellige sammenhænge.”

Kristian tegner på mange måder et rosenrødt billede af den fløkske faglighed. Den giver nogle refleksive kompetencer og en særlig måde at gå til problemstillinger på, som han oplever som værende frugtbar. Men som i så mange andre sammenhænge indeholder dette et billede et stort men - frugtbarheden af den fløkske faglighed er betinget af ens individuelle evne til at kunne omsætte den til en praksis. ”Hovedopgaven er at man ikke kun tager FLØK-ting med sig, men at man kan omsætte dem så de fungerer inden for den disciplin man er i.

Så selvom man med et 2. ordens blik kan se, at det blot er en diskurs, et sprogspil eller en særlig rationalitet der udspiller sig, så bliver man nødt til at agere udfra hvor man nu er, og selv spille med.”

I forlængelse heraf understreger han, hvor vigtigt det er, at man kan omsætte det sprog og den tankegang man naturligt tilegner sig på FLØK. De seneste 6 år har han selv været meget fokuseret på, at holde sig for øje hvilken sammenhæng han kommunikerer i.

Han mener grundlæggende at det er en god ting, at der hersker stor selvtillid på FLØK, men understreger at denne ikke må tilsidesættes for en ydmyghed over andre studier og andre felter. Uden ydmygheden mener han ikke at FLØK er så konstruktiv.

”Når jeg ser tilbage, husker jeg det som om, at overlæggeren lå meget højt på FLØK. Underviserne lagde op til at man løbende overskred pensum. Vi fik nogle gange en fornemmelse af at vi var fortropperne i en nytænkning af politikken, filosofien, sociologien og erhvervsøkonomien. Det var ikke kun en god ting. Det kunne også skabe forvirring og problemer. Man kan helt sikkert lære meget af at arbejde på den her måde, men man kan meget nemt få problemer med omsætteligheden. Vi fik et til tider meget selvrefererende sprog, der gjorde det svært at snakke med andre. For at kunne omsætte sin viden uden for FLØK, må man jo kunne tale et sprog, der er alment gældende.”

En torsdag aften lakker mod ende..

Kristian mener godt der kunne være fag, der har større fokus på omsætteligheden, men mest af alt så ser han det som en individuel opgave. ”Det handler om at skabe sin egen personlige profil. Måske er en af de ting FLØK kunne være bedre til, netop at fortælle og fokusere på at FLØK ikke er en færdig pakke – man skal som studerende selv tage et ansvar og udvikle sig i den retning man selv synes er spændende.”

Kristian har ikke en lang liste med ting han mener bør ændres ved FLØK. Han udviser en grundlæggende stor tilfredshed med den måde han selv har oplevet studiet på. Men dog sætter han fingeren på et (måske ømt) punkt - en tendens til akademisk snobberi: ”Blandt de, der var de dominerende FLØK’ere på min årgang – inklusiv mig selv - var der en ide om at den franske post-strukturalistiske tilgang var bedre end fx den systemteoretisk. Der var nogle undervisere, der gang på gang leverede retoriske festfyrværkerier med udgangspunkt i f.eks. Deleuze. Det var svært ikke at blive forført af det.

Og vi fik nærmest en fornemmelse af at det de læste på de andre studier var pixibøger. Selvfølgelig skal man være kritisk overfor andre discipliner, men man skal også være selvkritisk. Lidt mindre benovet og lidt mere udfordrende overfor det, der er den aktuelle fløkske avantgarde.

Stoppe op og midt i forførelsen spørge; ’hvad er egentlig den analytiske pointe med det her.’ Jeg tror det ville være sundt med lidt mere klassisk angelsaksisk filosofi på FLØK – også selvom jeg selv til en vis grad foragtede det, da jeg var studerende.”

FLØK har blandt de mange andre ting Kristian har beskæftiget sig med, givet ham en god bagage til det ’virkelige liv’ han for en årrække siden har taget hul på, da han forlod LPF’s andedam. En bagage han har kombineret med en stor politisk interesse og en praktisk kunne. Kristian ser at han også i fremtiden vil beskæftige sig med noget indenfor det politiske område, og som udgangspunkt bliver han de næste år, hvor han er nu i LO. Men selvom tiden på FLØK ligger tilbage i hans hukommelse, ligger interessen for de områder han har beskæftiget sig med på FLØK og svømmer under overfladen. Han nævner, at han ville finde det sjovt at komme til en forelæsning en dag eller genoptage læsningen af filosofiske værker, men må dog også erkende, at hvis han har to timer til overs en dag, ja så bruges de på snarere på at skrive et debatindlæg til avisen end at gå i dybden med Heidegger.

FLØK har givet ham en stærk baggrund, og som han siger: ”Der er en fordel ved at læse primærtekster. Man kan sige det sådan, at de, som hvis man var maratonløber, giver en hel del kilometer i benene.” Som bekendt vinder man ikke ved at have mange kilometer i benene – men de hjælper!

Samtalen er slut, mørket er faldet på, og på vejen hjem passerer vi et fyldt Nexus hvor tonerne af Lady Gagas ”Poker Face” drøner ud af højtalerne. Men denne torsdag aften er rusen fra fadøllen udskiftet med højtflyvende tanker, om at den fløkske faglighed kombineret med en individuel formåen til omsættelighed kan føre noget godt med sig. Det er en rus af tanker der opererer på et andet plan, end den der traditionelt findes på en glad torsdag aften. Godt eller skidt, det må være op til læseren at vurdere. n

#3

Anders Bach Wagstein

M

inderne om de mange timer med Derrida og Luhman under specialeskrivningen på bibliotekets læsesal popper op i den tidligere FLØK studerende Anders Bach Wagsteins hoved, da vi en oktober eftermiddag har sat ham i stævne til en snak om studietiden, den faglige profil, og mødet med den virkelige verden.

I denne fjerde udgave af artikelserien FLØK in real life skal vi stifte bekendtskab med endnu et af den FLØKske fagligheds utallige ansigter.

Krydret med et stort iværksættergen og kærlighed til start-up projekter, er den rejse Anders har gennemløbet og de sammenhænge han har indgået i siden uddannelses slutning i 2005, langt fra kedelig og uinspirerende. Fra et praktikophold i Warszawa, over ansættelse i et nyopstartet venture eventyr, til opstart af egen virksomhed, er han idag ansat i Telia hvor han beskæftiger sig med online markedsføring.

At finde FLØK Efter et år på polit studiet ved Københavns Universitet, fandt Anders FLØK studiet, og indså at det var det rigtige studie for ham. På økonomistudiet var der ikke samme muligheder for at stille spørgsmål og reflekterer over stoffet: ”Det irriterede mig grænseløst.” Det der interesserede ham på økonomistudiet var matematikken. ”Jeg tror jeg fandt matematikken spændende, fordi det er abstraktioner hele vejen igennem, ligesom filosofien også er det. Men jeg manglede muligheden for, at være kritisk over for den økonomiske teori” Kombinationen af filosofi og økonomi var meningsfuld for Anders, og det til trods for at der også på daværende tidspunkt var en del kritik af integrationsfagenes evne til, at kombinerer de to distinkte fagligheder, en kritik af at det aldrig blev på begge videnskabers præmisser. Anders oplevede ikke det problem, idet han synes de to discipliner komplementerede hinanden godt. ”Men jeg har også altid fundet begge fagligheder interessante, hvor mange af de andre ikke synes f.eks. erhvervsøkonomien var interessant. Jeg synes markedsføringsfagene var interessante, selvom de var overordnede. De kunne bindes sammen med andre interesser jeg havde.”

Anders brugte den åbne struktur på FLØK, som i særdeleshed prægede overbygningen i den studieordning han var underlagt, til at vælge fag, der lå indenfor hans interesseområde: det organisationsteoretiske og sociologiske. ”Jeg har altid været meget bevidst om hvordan mennesker finder sammen og skaber organisationer, når de skal udrette noget. Jeg synes det er på organisatorisk plan, at der sker virkelig store omvælt-

”Jeg har altid været meget bevidst om hvordan mennesker finder sammen og skaber organisationer, når de skal udrette noget” anders bach wagstein

ninger i samfundet. Der er organisationen og organiseringen jeg finder interessant, ikke det overordnede politiske niveau.”

På denne måde var hans valg af fag og struktur i uddannelsesforløbet drevet af interesse mere end et klart mål og en rød tråd. Et af de særlige kendetegn han ser ved FLØK er, at man kan forme uddannelsen på mange måder: ”På det område synes jeg FLØK var et super ambitiøst projekt. Du kan gøre alt med det studie. Der er ingen grænser for hvad du kan kigge på. Fortolkningsrammen er meget bred, og det synes jeg er smart fordi så kan du bruge din uddannelse præcis, som du har lyst til!”

I udlandet En mørk november aften besluttede Anders sig for, at der skulle ske noget nyt. Han valgte derfor, på baggrund af et opslag, at sende en ansøgning til den danske ambassade i Warszawa. En spontant opstået ide, hvor det viste sig, da han fik tilbudt jobbet, at han reelt set ikke have mulighed for at tage imod det i den periode han havde søgt. Det lykkedes dog at få overtalt chefen til at tage ham i den efterfølgende praktikperiode, hvor han blev ansat i handelsafdelingen. Arbejdet på ambassaden bestod primært i at lave markedsprofiler, og prøve at knytte de danske virksomheder i Polen tættere til ambassaden. ”Det var en meget spændende tid, lige før EU’s østudvidelse, hvor Polen for alvor var stedet at være, da det var langt det største af de nye EU-medlemmer.”

Da opholdet på ambassaden var overstået fik han et arbejde i en NGO i Warszawa, og tog således et halvt år mere i udlandet. Her arbejdede han med Social Responsibility. Anders fortæller, at et af de områder, der gjorde det vanskeligt for Polen at blive optaget i EU på daværende tidspunkt, var at der var meget korruption. Arbejdet med socialansvarlighed var ikke drevet af det offentlige, men af private initiativer.

F.eks. havde en række af de dansk ejede virksomheder et vist pres fra Danmark, om at skulle implementerer en række af de samme metoder i Polen. Den polske interesseorganisation som han arbejde for, arbejdede med disse problematikker.

Tilbage til teoria Efter praktikopholdene stod der specialeskrivning på dagsordenen. Anders skulle gå fra en praktisk funderet hverdag med mange opgaver, til specialets langsomme fordybelse - et stort spring. Men Anders havde ikke helt forladt de teoretiske spørgsmål i det år han var ude. Han havde allerede så småt startet på specialet, havde haft bøger med, og tænkte over projektet. Yderligere skulle han skrive sin praktikopgave, der ligesom specialet havde luhmanniansk tilgang. Specialet behandlede med udgangspunkt i Luhmann og Derrida, styringslogikker i NGO’er. Tanken var at NGO’er, som sektor, har nogle andre rammer end de, der gør

sig gældende i det offentlige og det private. Hans udgangspunkt var, at der ikke på sammen måde som i det private, er en bundlinje der er i fokus, ligesom meget af den arbejdskraft man trækker på er ildsjæle og folk der arbejder gratis. Det giver ledelsesmæssigt nogle helt andre problematikker, som var dem Anders havde sat sig for at kigge nærmere på.

Springet fra et år i Polen og efterfølgende specialeskrivning forekom således ikke så stort: ”Jeg kunne koble tingene sammen, så jeg følte mig parat til at komme i gang. ”

Fra Luhmann og Derida til entrepreneurship og venture-capital.

Efter specialet var afleveret var der ikke nogen klar plan, for hvad der skulle ske. ”Jeg havde fået at vide, at dem der sad på flæsket i organisationer, var dem der styrede kommunikationen. Så jeg troede måske, at jeg skulle være kommunikationskonsulent på et bureau, el.lign. Jeg havde lært en masse kommunikationsteoretiske ting, så PR og kommunikation forekom som et oplagt valg.”

I det første job blev han ansat af en inder, der var taget til Danmark med en bunke engelske venture penge og en forretningsmodel, der gik ud på at leje sig ind på de store teleselskabers infrastruktur, og lave en lettere organisation, og lave et billigere produkt (et kendt eksempel på denne forretningsmodel er f.eks. telmore). Anders var den første ansatte på projektet, og skulle hjælpe ham med at rekrutterer folk og få organisationen på skinner. Desuden stod han for at lave alt hans PR, da han ikke talte dansk. Selskabet kørte for lånte penge, og var højt gearet, i håbet om en fremtidig positiv omsætning. Den udeblev og selskabet gik konkurs efter 1½ år.

På trods af konkursen var det lærerigt at være med i opstarten af en virksomhed, i sit allerførste job. ”Mange sagde at man skulle ud og komme i lære som konsulent, og lære en masse arbejdsmetoder. Jeg gjorde egentlig det fuldstændig modsatte. Jeg gik i gang uden særlig mange konkrete værktøjer, eller nogen fast idé om hvad der skulle ske. Jeg fik en utrolig indsigt i drift af virksomheder – hvilke nøgletal er interessante, hvilke omkostninger skal man passe på, hvorfor er det så vigtigt at have et højt cashflow osv. Det var en anden erfaring, end at sidde og have et teoretisk fag på CBS.” Anders havde lugtet konkursen et stykke tid forinden, den blev en realitet, og var begyndt at søge nye græsgange. Dog ikke i en traditionel virksomhed. Han havde fået blod på tanden til at prøve kræfter med livet

“Jeg gik i gang uden særlig mange konkrete værktøjer, eller nogen fast idé om hvad der skulle ske. Jeg fik en utrolig indsigt i drift af virksomheder – hvilke nøgletal er interessante, hvilke omkostninger skal man passe på, hvorfor er det så vigtigt at have et højt cashflow osv. Det var en anden erfaring, end at sidde og have et teoretisk fag på CBS.” Anders Bach Wagstein

som iværksætter.

Fra jobbet var Anders begyndt at kende folk, og få skabt sig et netværk i iværksættermiljøet. ”Det var kulørte folk, fantaster og fuld speed på.

Men også kolde kapitalister. Det handlede også om at kunne rejse penge, hele tiden. De er ikke det, som det hele handler om, men de har altid stor betydning. ” Han tog kontakt til sin gamle chef fra Warszawa, nu i udenrigsministeriet, og en ven, der havde arbejdet for Mckinsey i 4 år, og fik dem overtalt til at prøve kræfter med at starte noget nyt op. Forretningsideen gik ud på, at virksomhed skulle tjene penge ved dusørbaseret rekruttering. På det tidspunkt var der et overophedet arbejdsmarked, og det var svært at finde arbejdskraft til specialiststillinger særligt inden for IT-branchen. Med virksomheden SpotAjob, ville de skabe en ny type jopportal, hvor de mente at kunne imødekomme nogle af udfordringerne ved et overophedet arbejdsmarked, ved at betale folk penge, hvis de var i stand til at finde den rigtige kandidat til et jobopslag. Tanken var, at venner og bekendte ved at man er interesseret i et nyt job, længe før man bliver aktivt jobsøgende.

Uheldigvis åbnede en af de største danske jobportaler, et par dage inden lanceringen af deres portal (www.spotajob.dk), en lignende side. Det skabte svære vilkår for udviklingen af selskabet, og i dag er majoriteten af virksomhed solgt til en hollandsk virksomhed, med en lignende forretningsmodel.

Going corporate.

I dag har Anders arbejdet for Telia i 1½ år. Men til trods for den faste gage og pensionsforhold, holdes den entreprenøriske ånd stadig i live, idet han blev ansat som en del af et hold, der skulle være med til at starte Telias online forretninger op. Han har i det job kunne drage stor nytte af den erfaring han i sine to tidligere jobs har erhvervet sig inden for online verdenen. Hans primære funktion er, at arbejde med forretningsudvikling og arbejder med forskellige udviklingsprojekter.

En typisk arbejdsdag starter dog med at han gennemgår salgstallene.

Generelt fremhæver han, at han arbejder meget med statistik. Noget der umiddelbart kan forekomme fjernt fra den FLØKske kompetenceprofil, men som Anders siger, så er noget af det man lærer på FLØK, at være kritisk overfor definitioner, og at se at der er flere måder at skære verden på. Denne kritiske tilgang kan i høj grad være anvendelig i forhold til statistik og talmateriale. Statistik handler, som Anders beskriver det, om at sætte en del af virkeligheden ind i et Excel ark. Processen mellem virkelighed og Excel arket er båret af en fortolkning, hvilket åbner op for et kritisk moment. ”Når man sidder og laver statistik, så dækker

kategorierne ofte over gennemsnitlige betragtninger. På online området hersker der ofte stor forvirring om, hvad der egentlig måles. Det er stadig et nyt område i udvikling. Online markedet har været vildt voksende de sidste 10 år. En del af det jeg laver er at kigge på salgstal og statistikker, og prøve at optimere vores investeringer i online markedsføring.

For at forstå tal skal man være kritisk overfor dem. Når reklamebureauer påstår at man kan måle en masse ting, så er det oftest ikke rigtigt. Som FLØK’er er det ikke en fast model eller værktøj, jeg har med her. Der er mange andre, der væsentlig bedre til den avancerede statistik, men det er ofte et spørgsmål om, at have øje for forudsætningerne og kunne være kritisk overfor dem.”

Uden værktøjskasse Et tilbagevendende tema i interviewet er de manglende redskabsfag, og manglende konkrete viden man kan tage med fra FLØK. Noget Anders husker, man havde en tendens til at gøre til et problem på FLØK. Men budskabet er klart; det er ikke noget man som FLØK studerende skal være bekymret over. ”Som FLØK’er har man ikke så mange redskabsfag, og det er der mange der er nervøse over. Jeg oplevede det ikke som noget problem. Det har aldrig været meningen med FLØK, at man skal have en værktøjskasse, og det vil jeg gerne skrive under på, at det har man heller ikke. På godt og ondt. Man er sårbar og nervøs for det lige når man kommer ud. Men jeg tror også hurtigt man ligger det bag sig. Og når jeg spørger folk, der har læst noget andet, så kan de jo heller ikke bruge lige netop det værktøj de lærte i et bestemt fag. ” Noget af det han ser man som FLØK’er har med fra uddannelsen er en evne til at skrive. Man er bevidst om skriften, og kan, grundet de mange projektskrivninger finde ud at skrive en rapport, og har en systematisk tilgang og en videnskabsteoretiske forståelse. Den videnskabsteoretiske forståelse mener han gør, at FLØK’ere generelt har evnen til at gribe tingene på en andre måder, og tage forskellige tilgange alvorligt. ”Hvis du sidder i udviklingsorganisationer er det utrolig vigtigt, at man kan tænke andre paradigmer, end den vante måde at tænke på det på. Det er ikke noget hvor du kan trække en bog frem, det er noget der ligger latent.”

Anders påpeger dog, at en måde at bløde op for de manglende værktøjer, og den lidt uklare faglige profil er ved at, at have et relevant studiearbejde. ”Man skal ikke overdrive frygten for ikke at have nogle konkrete værktøjer når man er færdig, men på den anden side, kan man også mærke at arbejdsgivere tænker over det. Derfor er det vigtigt at have haft

noget relevant erhvervserfaring ” Relevant bliver det at have erfaring, og selv være klar over hvor man vil hen og hvad der har ens interesse. ”Jobbet i Warszawa fik jeg, fordi jeg tidligere havde lavet noget kommunikationsfagligt, og i Telia, fordi jeg havde erfaring indenfor onlineforretning. Selve uddannelsen blev der ikke lagt så meget vægt på, desuden er min chef hos Telia klassisk uddannet filosof. Jeg tror ikke man skal være nervøs, hvis man selv har en idé om hvor man vil hen. Noget der har virket for mig, er at have haft studierelevant arbejde på de sidste år af studiet. Det giver også en sund modvægt til et meget teoretisk studie. Misforstå mig ikke, jeg synes det er godt at det er teoretisk. Ingen grund til alle de værktøjsfag. Frem med brystet og så læse det man har lyst til. Det er selvfølgelig fint med nogle grundredskaber, men ofte er værktøjerne jo udviklet til andre situationer end dem man netop står i. Min erfaring er, at man må kigge på hvad det er for nogle mennesker, og hvis de har noget begavet at sige, så skal de nok få chancen.”

At nyde at studere Med jakken på, og på vej ud af døren når Anders at komme med den opfordring, at vi skal nyde at læse mens vi kan. Det er desværre ikke er mange filosofibøger ,der er blevet åbnet siden specialet blev afleveret.

Det er en ting, der er svært at få passet ind i hverdagen. Men Anders nød det, lod sig drive af en interesse, og er kommet vel ud på den anden side.

Opløftede og med håb om at vi nok skal få chancen, takker vi Anders Bach Wagstein for interviewet, og lover os selv at vi vil nyde den næste søndag i selskab med bøgerne på bibliotekets læsesal. n

#4

Stig Grøntved Larsen

D

enne gang har vi snakket med Stig Grøntved Larsen, der var FLØKstuderende fra 1999 til 2007. I dag arbejder han på Gentofte Centralbibliotek som uviklingskonsulent. Vi mødtes en tidlig torsdag morgen på indre Nørrebro på en lille cafe, hvor velklædte unge mennesker på vej til arbejde væltede ind af døren for at få en latte-to-go. Det blev en spændende samtale om FLØKs faglighed, biblioteksverdenens fremtid og om, hvor og hvordan disse to ting kan mødes.

manden og Jobbet ”Det er et privilegium at have statsfinansieret tid til at fordybe sig i ting der er så fede. Det skal man udnytte.”

Stig var indmeldt på FLØK i 8 år. Bachelordelen blev taget på normeret tid, og overbygningen tog 5 år. Tiden på overbygningen blev bl.a. kombineret med et ophold i Madrid, studiejobs og supplerende filosofifag på KUA. Studietiden blev nydt i fulde drag med plads til at søge egne interesser og følge fag uden at gå til eksamen i dem. Efter specialet blev afleveret i 2007, begyndte virkeligheden at trænge sig på – så efter et endt barselsorlov skulle der søges job. Som jobsøgende slog det ham, hvor mange uinteressante og meningsløse jobs stillingsdatabaserne var fyldt med. Stillinger som han havde svært ved at se sig selv i, da han ikke fandt virksomhedens eller organisationens overordnede mål og produkter meningsfulde i en større sammenhæng, og han kunne derfor ikke se sig selv investere sin tid og energi i det.

Men så så han et stillingsopslag fra Gentofte Biblioteks udviklingsafdeling. Det var et velformuleret opslag til et meningsfuldt job. ”For at sige det højtideligt, så gør det sgu verden et bedre sted at der er biblioteker.”

Stig fik jobbet og arbejder i dag med kompetenceudvikling og en lang række interne konsulentydelser i hovedstadsområdets biblioteker. Organisationen er på 3.500 mennesker og er placeret i et krydsfelt af traditionel biblioteksfaglighed, politiske ønsker, borgeres forventninger, stramme budgetter og vigende besøgstal. Et sted hvor FLØKs faglighed kan få lov til at blomstre.

fagligheden Stig vil ikke betegne FLØKs faglighed som det at være multidisciplinær. For ham handler det ikke om at være en ”dødsej filosof og en dødsej økonom” men i stedet om at kunne arbejde med filosofien på en

sådan måde, at den får relevans i forhold til konkrete problemstillinger.

Den FLØKske faglighed giver et blik for problemers ophav og derved en evne til at stille spørgsmål til fundamentet og til måden, hvorpå problemer stilles. Som Stig udtrykker det: ”Problemer er noget vi skaber og ikke noget der er i verden.”

Stig fortæller os, at han op til interviewet har spekuleret over, hvad han fagligt har med fra de 8 år på FLØK, som han konkret bruger i sin hverdag. ”Det er jo svært at være total gennemsigtig for sig selv”. Stig understreger, at årene på FLØK har formet den måde, han tænker på, og er en allestedsnærværende del af hans daglige arbejde.

Dermed er det også indikeret, at det ikke handler om, hvordan de enkelte teorier fra FLØK appliceres på hverdagens problemstillinger; ”Jeg tænker ikke, hvordan kan jeg sætte Deluze ind i denne her sammenhæng – det er slet ikke den måde, jeg bruger det”.

Stig fremhæver også, at han ikke mener, at det er den mest frugtbare taktik i tiden som studerende at have for stort fokus på, hvad uddannelsens nytte er, og hele tiden spekulere på, hvad det kan bruges til i sidste ende: ”Jeg synes, man gør sig selv en tjeneste ved at lade interessen være styrende og fordybe sig i de problemstillinger, man synes er spændende.

Man får meget mere ud af det på den måde, og de opgaver, man afleverer, bliver meget bedre og meget mere interessante.”

Hvis man hele tiden fokuserer på, hvad alt kan bruges til ude i virksomheden, kommer det let til at virke som en hæmsko. Med forbehold for sin begrænsede erfaring vil Stig understrege, at han på ingen måde har oplevet, at der udelukkende efterspørges strømlinede profiler men i stedet, at folk med en profil, der med hans egne ord ”stritter,” er mere end velkomne på det danske arbejdsmarked.

I sit daglige arbejde samarbejder Stig med folk med forskellige faglige baggrunde. Han mener, at man må vise stor respekt og anerkendelse af sine kollegaers forskellige kundskaber; men han nævner, at fx bibliotekarerne er meget detaljeorienterede og utrolig dygtige inden for et meget specifikt fagområde. Som konsekvens forsvinder fokus let fra de overordnede linjer. Spørgsmålet bliver dermed ikke, hvorfor og hvordan et bibliotek skal drives nu og i fremtiden, men rettes i stedet mod den daglige drift og arbejdsgang. Dette er et eksempel på et konkret forhold, hvor Stigs faglighed kommer i spil. Han mener, at noget af det, han kan bidrage med, er at se, hvordan man kan forholde en række hverdagspraksisser i forhold til en overordnet ide. Altså holde fokus på hvilket (for)

mål biblioteket som institution skal tjene, hvor det skal hen, og hvordan dette kan sættes i forhold til den konkrete måde, biblioteket organiseres og drives på i det daglige.

dannelse?

Igennem interviewet bliver det klart, at denne forholden sig til bibliotekets overordnede ide og formål er utrolig vigtig. Bibliotekerne står overfor en kæmpemæssig udfordring i en tid, hvor udlåns- og besøgstallene daler, men hvor båndet på den politiske pengepose stadig strammes i forhold til udlånstal og andre kvantitative måleinstrumenter.

Bibliotekerne er under pres, og sådanne pres må man forsøge at gøre til en udvikling. Det nødvendiggør, at bibliotekerne gentænker sig selv.

Det er selvfølgelig et åbent spørgsmål, hvilken betydning dette får for fremtidens biblioteker. Stig vurderer, at de enkelte biblioteker nok bliver mere individuelle i fremtiden og får hver sin klare profil. Tidligere var bibliotekernes eksistensgrundlag funderet i en passiv tanke om at stille materiale til rådighed over for borgerne. Bibliotekerne har ikke fokuseret på en egen profil, men har alle været formet over den samme model. I dag ser vi ifølge Stig en bevægelse mod mere differentierede og individuelle biblioteker. Det gælder om at definere en særlig profil og forholde sig offensivt til det, man det enkelte sted har at tilbyde borgeren i stedet for blot at læne sig tilbage og ligge armene over kors og vente på efterspørgslen.

Stig fortæller, at han i en konkret konsulentydelse har fokuseret på netop dette område, hvor opgaven bestod i at analysere sig frem til styrkerne i den bestemte afdeling samt efterspørgslen i nærområdet og få disse til at spille sammen i en klar profil. ”Hvis man siger, at bibliotekerne ikke bare er en bogcentral men en dannelsesinstitution, så er det jo ligegyldigt, om vi pusher bøger over disken, eller om vi er med til at danne befolkningen på alle mulige andre måder. Det åbner for, at vi gentænker vores ydelser i forhold til dannelse som kernekompetence og ikke kun bøger.”

Redefineringen af bibliotekernes ydelse og plads i samfundet fungerer ikke kun som en intern proces, men må forholde sig til en lang række eksterne interessenter. Bibliotekerne har en kompleks organisationsstruktur, som ikke bare må forhold sig til egen ledelse og kommunaldirektionen men også til den politiske dagsorden og borgernes forventninger.

New York Public Library Visual Materials

”For at sige det højtideligt, så gør det sgu verden et bedre sted at der er biblioteker.” stig grøntved larsen

”Man opdager, når man spørger borgerne, at bibliotekerne er noget, der ligger dem på hjertet – nogle betegner det oven i købet som deres andet hjem. Det er ligesom, hvis man diskuterer lukning af kirker, så lyder der et ramaskrig. Det er et område, politikerne er bange for at røre for meget ved.”

Således viser det sig, at de mange interessenter komme til at spille en rolle i forhold til det overordnede mål, bibliotekerne skal arbejde efter.

Stigs rolle i dette bliver at få skabt et samspil mellem målet og måden, hvorpå organisationen er struktureret, og så de hverdagspraksisser, der udføres. Dette er en udfordring, Stig imødekommer igennem en lang række af sine forskellige arbejdsopgaver, der fungerer på flere niveauer – både i forhold til konkrete praksisser og strategiske mål. Herunder består hans arbejde i netværksskabelse, kompetenceudvikling og konsulentbistand. Han fortæller for eksempel, at han er med i et projekt, hvor der arbejdes med mellemlederens rolle i organisationen. Mellemlederen ender ofte som en lus mellem to negle, da de på en og samme tid er kollegaer, underordnede og samtidig selv chefer. Mange af mellemlederne har svært ved at forstå sig selv som ledere. De befinder sig i dette krydspres, og en del knækker nakken på det. I erkendelse af mellemlederens centrale rolle i organisationen er Stig nu med i et projekt, hvor de skal klæde dem på til lederrollen. Dette forgår ved, at mellemlederne mødes i grupper på seks til otte stykker og arbejder med og diskuterer konkrete ledelsesmæssige problemstillinger.

selvbevidsthed og ydmyghed Som tidligere understreget, har Stig følt sig privilegeret ved at have læst FLØK og har set det som en legeplads, hvor man kan få lov til at fordybe sig i nogle spændende problematikker. Han har svært ved at se de konkrete mangler ved uddannelsen andet end, at strukturen måske var for løs, da han startede og måske for stram nu. Når det er sagt, vil han godt vende sig imod en tendens til selvovervurdering, som han synes FLØK’ere nogen gange kan give udtryk for. ”FLØK’eres ulidelige selvovervurdering er ikke til at holde ud. Den var ret udbredt og problematisk, da jeg læste, og jeg vil tro, at den har ramt nogen efter, de er kommet ud. Når man ikke har blik for, hvad man kan lære af andre, så er det bare fordummende.”

Som FLØK’er skal man selvfølgelig være bevidst om, hvad man kan, men det må aldrig ske på bekostning af og gennem nedvurdering af andre. Vi må aldrig glemme, at vi kan lære en masse af hinanden. Derfor handler det om at få kombineret selvbevidstheden med ydmyghed.

Caffè Latte’en var tom og interviewet slut. Vi takkede Stig og skyndte os mod vores cykler – en forelæsning ventede på vores dannelsesinstitution. n

#5

Kristian brobæk madsen

I denne udgave af FLØK IRL interviewer vi Krisitan Brobæk Madsen, der fortæller om hvordan det er at være FLØKer og akademiker i forsvaret, og om hvordan man kan gå direkte fra en stilling som studentermedhjælper til en fast fuldtidsstilling.

S

pændte og fulde af forventninger parkerede vi vores cykler ved forsvarsakademiets bygning 27. Der står Center for ledelse og organisation på døren. Her har Kristian Brobæk Madsen indvilliget i at fortælle, hvordan det er at være FLØKer ansat i forsvaret. En organisation der ikke helt er som alle andre - hvor alle beslutninger i sidste ende kan betyde forskellen mellem liv og død.

Kristian startede på FLØK i 1998, og havde en baggrund som reserveofficer. Efter at have fortalt det, skynder han sig at pointere at det faktisk ikke har nogen betydning for den stilling som han besidder i dag. Uddannelsen gav dog nogle fordele, da han startede på FLØK. Den gav både en stor selvdisciplin, og et kendskab til en konkret praksis som den abstrakte organisationsteori og filosofi kunne reflekteres op mod.

Valget af FLØK var ikke del af en stor karriereplan, men var udtryk for et ønske om at få lov til at fordybe sig. Spørgsmålet om hvad uddannelsen kunne bruges til bagefter, havde Kristian ikke overvejet så nøje, det der var vigtigt var, at det lød spændende. ”Der kunne nok være andre studier, som jeg også kunne været blevet glad for at gå på, men siden gymnasiet havde jeg interesseret mig for filosofi og samfundsfag, samt matematik og økonomi.” Valget af FLØK var et valg taget på baggrund af interesser.

Studentermedhjælper i forsvaret Da Kristian startede på kandidatuddannelsen følte han at der manglede et praktisk element. Så da han så et opslag til en studenterstilling med fagligt indhold, og ikke bare fotokopiering og kaffebrygning, slog han til. Det var forsvarsakademiet, (der er forsvarets forskning og videreuddannelsescenter) der havde opslået stillingen. Han kom til bl.a. at arbejde med kompetenceudvikling, et område som han ellers lige havde skrevet meget kritisk om i sit bachelorprojekt. Pludselig skulle den kritiske indstilling suppleres med et praktisk blik, og han skulle bl.a. lave et tipskatalog over konkrete forslag til kompetenceudvikling i forsvaret. Det var en spændende stilling og noget nyt at forlade ”kritikken for kritikkens egen skyld. Nu skulle kritikken have et praktisk sigte. Det var spændende, og udfordrende. Min chef var psykolog og meget interesseret i teoretiske spørgsmål, og han læste faktisk min bacheloropgave, og syntes den var spændende.”

Eftersom Kristian kunne fornemme at hans stilling som studentermedhjælper nok kunne føre til en fast stilling, benyttede han sig af kandidatspecialet, som en sidste mulighed for at skrive et projekt uden direkte praktisk relevans. Emnet blev tværfaglighed, og det blev valgt af interesse og var en undersøgelse af, hvad det vil sige at være tværfaglig, og

hvordan man egentlig skal forstå begrebet.

En fast stilling Efter specialet fik Kristian en fast fuldtidsansættelse ved Forsvarsakademiets Institut for ledelse og organisation. Instituttet har en bred vifte af forskellige faggrupper ansat, lige fra oberstløjtnanter til psykologer og antropologer, og sågar også en filosof. Som cand.merc. fil. skilte Kristian sig derfor ikke så meget ud. Da hans stilling blev slået op, valgte man at søge efter en med en erhvervsøkonomisk baggrund, i erkendelsen af at hvis man arbejdede med ledelse og organisation, så ville det være en god ide at få en ansat fra CBS. At erhvervsøkonomien var kombineret med filosofien, blev taget godt imod på instituttet, da mange af medarbejderne netop godt kunne lide den teoretiske dybde.

Instituttet har mange opgaver, som Kristian er involveret i, men en af de centrale er forsvarets uddannelse i Ledelse og Organisation, som er i gang at blive akkrediteret som masteruddannelse på niveau med universiteternes. Desuden laver centret forløb, hvor der arbejdes med coaching, kurser og undervisning inden for ledelse og organisation, til alle typer af ansatte i forsvaret, lige fra sergenter til generaler. Derudover leverer de også projekter til forsvarets personeltjeneste så som HR værktøjer til forsvaret samt ledelsesevaluering.

Kristian bruger en stor del af sin arbejdstid på undervisning og formidling, blandt andet ved forsvarsakademiets masteruddannelse. Dette både ved at vejlede projekter, undervise i metodefag og ved at være med til at sammensætte pensum til undervisningen. Desuden arbejder han også med kursusudvikling, coaching af personer i forsvaret, alt sammen indenfor temaet organisation og ledelse. Fra FLØK fremhæver Kristian videnskabsteorien, som et særligt element, som han har med i dag, og som giver ham et godt afsæt i hans arbejde. ”Her er det super fedt at have haft mere videnskabsteori end de fleste, det giver nogle tempofordele og en sikkerhed i forhold til mange komplekse spørgsmål”.

Arbejdsopgaverne passer Kristian godt, da han godt kan lide at undervise og have så tæt kontakt med eleverne, at man kan se, at de kan bruge det, de lærer til noget. Det sker oven i købet at tidligere kursusdeltagere ringer Kristian op for at diskutere en faglig problemstilling med ham. ”Det er fedt at opleve, at nogen tager undervisningen med videre, så følger jeg virkelig at jeg gør en forskel for nogle vigtige personer i forsvaret.”

Da vi spørger om han ikke nogen gange finder det svært at forene det abstrakte og teoretiske med det praktiske, der virker, og som man kan

undervise alle i, på forholdsvis kort tid, tænker Kristian sig om og fortæller om, hvordan han er optaget af, at undervisningen skal give mening for modtageren, og have et praktisk sigte. Han må derfor til tider gå på kompromis med det teoretisk faglige niveau, når der skal sammensættes pensum til undervisningen, og i stedet have i fokus, hvordan det kan gøres relevant og forståeligt for deltagerne på Forsvarsakademiets kurser. Kristian peger en teoretiker som Karl Weick, som han, da han læste på FLØK, ikke mente havde så meget at byde på, men som han nu ser, kan være med til at gøre en forskel for studerende, der måske ikke har tid, mulighed og forudsætninger for at gå i dybden med Foucault. ”Jeg har blik for, hvad de synes er interessant frem for, hvad jeg selv synes er interessant. ” Udover undervisning fortæller Kristian, at han også er knyttet til andre projekter. Bl.a. et stort projekt om ledelsesevaluering i forsvaret. I et sådan projekt har Kristian en kritisk rolle, idet han er med til at forholde sig til, hvad der er hensigtsmæssigt. ”Der bliver lyttet, og der er plads til det kritiske. Men kun i det omfang at vi siger; der er en række problemer ved klassisk ledelsesevaluering, så skal vi ikke gøre det på den her måde i stedet. Kritikken skal også være med til at peget på noget nyt, der er federe.”

Et særligt sted? ”Alle organisationer er særlige. Selvfølgelig er den særlig.” Sådan lyder det prompte fra Kristian, da vi prøver spørger ind til, om der er noget særligt ved forsvaret som organisation. Et øjeblik senere peger Kristian på et særlig element ved forsvaret er, at livet i yderste konsekvens er på spil. Når noget diskuteres, så er det af betydning, at det kan betyde liv eller død. ”Når vi har drøftelser og noget skal være meningsfuldt, så er det meningsfuldt på en anden måde, fordi den tid de bruger på det, vi foreslår måske tages væk fra den tid, hvor soldaterne lærer at gå i dækning bag nogle sandsække.”

At soldaters liv og førerlighed i sidste ende er på spil, oplever Kristian

både som motiverende og som skræmmende. Det er med til at gøre det, der diskuteres vigtigt, ligesom det er tydeligt, at forslag kan komme hurtigere igennem systemet, hvis det omhandler de udsendte soldater.

For øjeblikket køres et projekt, der handler om hvordan man samarbejder og bedriver ledelse når man er udsendt. Inden soldaterne tager af sted laves spilleregler for, hvordan de vil samarbejde, og hvad ledelse er for de udsendte. Dette forløb følges op under udstationeringen og ved en opfølgende seance når de kommer hjem. ”Det synes jeg rykker. Der kan man virkelig godt mærke, at der er noget på spil. Her kan jeg godt mærke at det er så tæt på den skarpe ende. Det er motiverende. Deres samarbejde og resultatet af projektet, har stor betydning for hvordan soldaterne har det når de er udsendte.”

Det at arbejdspladsen er forsvaret kan også mærkes på en anden måde.

Kristian fortælle at forsvaret stadig er et kommandosystem, hvor man kan få en lodret ordre, og så er tingene ikke til diskussion. Det betyder desværre, at det nogle gange at argumenter vinder, som ikke engang er argumenter. F.eks. har han oplevet, at der bare blevet skåret igennem med ordene ”nu er det jo ikke en diskussionsklub.” Men det er dog sjældent, at det foregår på den måde, og det kommer meget an på hvem, der samarbejdes med.

Hvordan tænkes ledelse i forsvaret?

Efter at have talt i lidt tid om ledelse i forsvaret og Kristians arbejdsopgaver, hiver han en brochure med Forsvarets ledelsesgrundlag frem. Den er fyldt med noter og gule streger fra en overstregningstusch. Han bladrer igennem tekst og billeder, imens han fortæller lidt om arbejdet der ligger til grund for det nye ledelsesgrundlag. Det er et længerevarende projekt, med mange kampe om holdningen til, hvordan ledelsesgrundlaget i forsvaret skal se ud.

Ledelse i forsvaret er en blanding af mange forskellige tilgange. Der er både elementer, som Kristian finder gode og fremadrettede, men også

Crewman of an M-3 tank, Ft. Knox, June 1942

mange elementer, hvor han ser plads til forbedring. Forsvaret har på den ene side en meget funktionalistisk forståelse af ledelse, men har også en række ledelsesinitiativer, der er nytænkende, og indeholder masser af den relationelle, konstruktivistiske og systemiske tænkning som Kristian efterlyser. Sammen med en kollega har Kristian lavet en analyse af ledelsesgrundlaget for at finde ud af, hvor meget disse elementer er kommet spil – med andre ord hvor stort et fodaftryk de har fået sat. Her er en tilfredshed at spore hos Kristian. Endnu engang bladrer han gennem brochuren, han sidder med i hånden, og som konklusion på de mange gule markeringer, fortæller han at de faktisk har haft indflydelse, og har en påvirkning på hvordan man tænker ledelses i forsvaret.

Sidst forsvarede lavede store skiftede ledelses reformer var i 60’erne, hvor man afskaffede en meget hård ledelsesstil, med en mere humanistisk, hvor man satte mennesket mere i centrum. Det nye ledelsesgrundlag har et moderne syn på ledelse, men der kan som bekendt være langt fra ord til handling. Det er dog ikke sådan at det ingen betydning har.

Det er den tænkning, der ligger bag ledertræningskurser. Men Kristian understreger også, at hvad der bliver skrevet i et ledelsesgrundlag, ikke hurtigt når ud i alle dele af en stor og traditionsfuld organisation som forsvaret. ”Det bliver dosseret langsomt ud.”

Forsvaret, FLØK og fagligheden Som mange andre FLØKere har Kristian svært ved at sætte ord på sin faglighed, men han er ikke i tvivl om, at han har noget at bidrage med.”Det betyder faktisk noget at have læst filosofferne, og have fået nogle begrebsmæssige knager man kan hænge tingene på. Man forstår tingene på en anden måde, herved kan man også tilbyde forståelse for andre.

Samtidig er jeg også meget glad for at have en anden faglighed, som jeg kan bruge i andre sammenhænge.”

Som eksempel på fagligheden nævner Kristian, at han har været optaget af det at være konkret. Han troede ikke umiddelbart han havde nogle kompetencer indenfor processer, men har haft noget at bidrage med.

Han har hele tiden udfordret sine samarbejdspartnere til at være konkrete. Og selv om det at rydde ud i uklare eller abstrakte formuleringer kan virke som en lille ting, fremhæver Kristian det som en tilgang, der kan gøre en stor forskel.

Særligt på bachelordelen nød Kristian at han kunne få lov til at dykke ned i den akademiske verden, og fordybe sig, være kritisk og nysgerrig.

Han fremhæver teorien og det kritiske element som en vigtig del af stud-

iet og kulturen på FLØK. Den handlingsorienterede var der ikke altid så meget af, men det fandt Kristian i det studierelevante arbejde. Det var ikke en nem overgang fra teorien til det praktiske arbejde. Det krævede meget arbejde.”Der kan være meget langt fra Foucault og Deleuze og til at faktisk handle”.

Kristian vil hellere betegne sig som uddannet fra CBS, end som filosof. Da mange ellers kun ser parodien på filosoffen, dvs. en akademiker uden nogen faglig rettethed, en der udtaler sig om alt, uden at vide noget konkret om emnet. Dette til trods for at Kristian nyder det nørdede i at dykke ned i filosofien, og interesserer sig i tingen for tingenes egen skyld. Filosofien har dog også nogle praktiske implikationer, og det er netop derfor, han mener, at den har noget at gøre på CBS. På overbygning gjorde han selv meget ud af at komme ud over det rent kritiske. ”På det tidspunkt havde jeg lidt fornemmelse af, at det var en foruddannelse til et Phd.studie. Det var fedt at være i et nysgerrigt miljø, men der var ikke mange der skulle ud i den kapitalistiske verden og være en del af produktionsapparatet.” Selv sørgede Kristian for at lave en faglig profil, der på sidste del af studiet skulle give en retning. Han fokuserede en del fag på en HRM vinkel, velvidende at han med dette var i hård konkurrence med andre linjer på CBS. Netop som FLØKer er Kristian bevidst om, at der er nogle fag som andre forventer, at han er bedre til end han egentlig er, som f.eks. finansiering, budgettering og lignende. Men udover andres forventninger, så er det faktisk ikke fag han synes han har manglet. Han kender dog nok til områderne til at kunne arbejde sammen med dem der sidder med dem.

Kristian understreger at han har fået en respekt for andres faglighed, og de særlige ting som de har at byde på. Det er en ydmyghed som han ikke direkte fik indpodet på FLØK, hvor der var en følelse af, at man var en del af noget helt fantastisk og unikt. ”Da jeg læste følte vi var helt fantastiske. hvis man havde båndet nogle af samtaler man havde, så have man grinet af dem i dag. Vi var så kritiske, og mente at organisationer og deres ledelser aldrig rigtig var refleksive. Men de havde selvfølgelig heller ikke to timer, hvor de skulle have forelæsning om dagen, og derefter kunne gå hjem og bruge resten af dagen til at tænke over tingene. Når man er færdiguddannet, og har fået arbejde, så går det bare i et andet tempo. Og nu er jeg så faktisk et sted, hvor det ikke går så stærkt, for vi er sat i verden for at reflektere lidt engang imellem. Men det er meget godt at tænke på, når man som studerende går og synes, at verden derude er tåbelig.”

Særligt ser Kristian at andre faggrupper har meget at byde på når det kommer til metode, et felt hvor Kristian fik sin sag for i starten af sin

karriere. ”Bare fordi vi er skarpe på videnskabsteori, så er det ikke ensbetydende med, at vi er gode til at lave kvantitative og kvalitative undersøgelser. Det var sådanne områder, hvor jeg skulle blive skarpere.

Noget af det første jeg skulle lave, var en stor kvantitativ og kvalitativ undersøgelse. Jeg fik min sag for, og måtte hurtigt indse, at på dette felt var der andre faggrupper, der er meget skarpere.”

Da vi spørger ham om han synes at metodeundervisningen burde fylde mere på FLØK, svarer Kristian lidt vævende. Han mener at den godt kunne integreres bedre og mere på FLØK, således at tanken fra videnskabsteori blev tænk over til metode – men det skal dog ikke fylde for meget. ”Jeg synes ikke man skal ikke gør en helt masse ud af at træne folk i kvantitativ og kvalitative metode. Værktøjsfag kan man altså godt tilegne sig senere.”

Om at gøre en forskel Men med alt dette sagt så understreger Kristian at vi skal huske på at FLØK først og fremmest er en super fed uddannelse. Han har ikke selv fortrudt at han har taget den. Men på den anden side, så er det også værd at huske på, der også andre der fagligheder der kan en masse. ”FLØKere er ikke unikummer.” Som FLØKer kommer man ud med en særlig faglighed, og kan agere som konsulent, har et andet perspektiv. Men man skal respekterer, at det skal kunne fungere sammen med andre perspektiver. ”Det er denne spænding, mellem ens eget perspektiv og de andres perspektiver, der gør det rigtigt spændende og sjovt, fordi vi ikke bare selv kan gøre, hvad vi synes der skal gøres”.

Lige inden vi slukker for diktafonen spørger Kristian om han har en opfordring til de nuværende studerende. Han smiler og siger, at vi som studerende skal udnytte at vi kan fordybe os, samtidig med at vi ikke skal glemme at vi skal kunne gøre en produktiv forskel. ”Det gør ikke noget, at der er nogle af os der er med til at arbejde for kapitalen”. Det handler for Kristian om, at man er med til at gøre en forskel, og ”selvfølgelig kan vi gøre en forskel”. n