Forskningsnyt

Forskningsnyt

Erik Pegel, 5. semester

Hvad får folk til at tro på fake news?

Har du i løbet af coronapandemien også flittigt fulgt med i situationen via medierne? Det har vi alle mere eller mindre, men hvordan står det til med al den misinformation, som også er blevet spredt via medierne? For mit vedkommende kan jeg klart huske mine Facebookvenners reaktioner på adskillige rygter omkring virussens oprindelse, lovgivninger og meget mere – noget mere makabert end andet. Nogle af klassikerne er lange emotionelle opslag omkring korruption, spionage og biologisk krigsførelse, hvilket der ofte ikke nødvendigvis var beviser for, men behøver man at basere sine udsagn på empiri? Det vil vi, i et forsøg på at forklare folks tendens til at tro på fake news under coronapandemien, gøre i dag, og frem for at undersøge det selv så har Delmastro og Paciello (2022) gjort det for os. De undersøgte i sommeren 2020 spørgeskemabesvarelser fra 4972 individer i den italienske befolkning, hvor de præsenterede dem for 6 nyhedsartikler, som deltagerne skulle vurdere troværdigheden på. Artiklerne, som omhandlede udsagn omkring coronapandemien, var rigtige artikler, der ikke var blevet fremstillet specielt til dette forsøg. Forsøgspersonerne varierede i aldersgrupper fra 16 til 65+ og var ligeligt fordelt på adskillige regioner i Italien. Udover at måle deres tilbøjelighed til at tro på fake news, så undersøgte Delmastro og Paciello (2022) mulige grunde til denne tilbøjelighed. Hvad de fandt var, at tre faktorer korrelerede positivt med en tilbøjelighed til at tro på fake news omkring coronapandemien. Disse var (1) partiske syn, (2) depressions-score, og (3) lav uddannelse. Desuden foreslår Delmastro og Paciello (2022) også, at stress kan have en betydelig effekt på tilbøjeligheden til at tro på fake news. Grunden til, at dette er en relevant debat lige nu, er, at mange i løbet af coronapandemien har udviklet flere symptomer på bl.a. depression end før, hvilket især skyldes isolation. En stigende tilbøjelighed til at tro på falsk information omkring Covid-19 kan motivere kontraproduktiv og endda farlig adfærd, og derfor er det vigtigt at forstå dette fænomen bedre.

https://www.nature.com/articles/s41598-022-20640-7

Gaming og loot boxes

”Loot boxes” er randomiserede belønninger i videospil, som ofte kan købes for ”ægte” penge. Næsten 40% af computerspil på den største online webshop for spil, Steam, og 60% af spil på telefonen indeholder loot boxes, og dette har modtaget heftig kritik, da systemet omkring loot boxes minder om traditionel gambling. Man betaler penge, og vinder så muligvis en pris. Tidligere undersøgelser har vist, at der er stærke associationer mellem brugen af loot boxes og ludomanisymptomer (Brooks & Clark, 2019, i Drummond et al., 2022). Udover blot at undersøge korrelationen mellem ludomani og loot boxes, så undersøgte Drummond et al. (2022), hvorvidt der er en sammenhæng mellem brugen af loot boxes og generel psykologisk belastning (eng: psychological distress), som blev målt via Kessler-10 psychological distress scale. Først antog de, at forsøgspersonernes score på psykologisk belastning ville afhænge af, hvor mange penge de brugte på loot boxes. Det viste sig insignifikant, om forsøgspersonerne befandt sig i den laveste kategori af forbrugere med et forbrug af loot boxes, som svarer til 15-25$ om måneden, eller om de brugte flere hundrede dollars om måneden. Den afgørende faktor var, om de købte loot boxes. Efter at undersøge andre demografiske variable hos forsøgspersonerne viste det sig, at hverken køn, alder, køb af andre elementer i videospil eller ludomanisymptomer havde nogen signifikant effekt på den psykologiske belastning, som viste sig i sammenhæng med køb af loot boxes.

https://www.nature.com/articles/s41598-022-20549-1

Illustration: Lea Nørlund Jensen, 9. semester