Psyklen tester skrald

Psyklen tester skrald

Laura Mikkelsen, 5. semester

Hvordan kan man teste forfald på en social måde? Et prompte svar på Psyklens redaktionsmøde var at teste plejehjem. Af etiske årsager tænkte vi lidt videre, indtil vi nåede fra menneskeligt forfald til fødevarers. Med flere millioner tons affald på den danske samvittighed og cirka lige så stort et underskud hos os SU-modtagere, bliver det vel næppe mere etisk end at undersøge at skralde. Smider supermarkederne brugbare fødevarer ud i frygten for deres forfald? Og kan vi ved at bruge dem sænke klimaets og vores privatøkonomiers forfald?

Som altid stiller vi i Psyklen Tester også spørgsmålet: Er der her en god social aktivitet at give sig i kast med som psykologistuderende? Umiddelbart er svaret et rungende ja til alle tre spørgsmål. I hvert fald måtte en psyklist udbryde gentagende gange, når hun fik hovedet op af skraldespanden, at det her ville hun gøre igen. Vi andre måtte også stemme i og erklære os imponerede. Ikke kun var der gratis mad, og en berusende overraskelse over, hvad de sorte skattekister gemte. Hurtigt kunne vi forestille os rusen sætte sig som en fremtidig spilafhængighed, hvor hjernen under indkøb lægger mærke til datoer, man finder de rigtige steder, glædes over gevinsten, der som en gåde tvinger en til at være kreativ i brugen af den. Alt dette var dog sjovest, når vi kunne dele oplevelsen og tankerne med hinanden.

Denne onsdag aften var vi fire nybegyndere, der efter at have orienteret os på et kort med godkendte steder, mødtes halv ti på en hemmelig lokation. Med stjernerne foroven, lommelygter i hånden, og engangshandsker på fingrene dykkede vi ned i de sorte skraldespande. Modsat fordommene var disse lettilgængelige, og ikke større end at vi kunne række ned fra siden. Altså efter en mere rutineret skralder kom forbi og foreslog vi tog nogle tomme mælkekasser at stå på. Samme pålidelige kilde kunne berette, at vores spot var af svingende kvalitet. Til gengæld gav vi det selv topscore i medskraldere, som alle var venlige og hjælpsomme, når vi foreslog fordelinger af fundene. De var dog ikke helt så begejstrede som os for de mange bundter blomster, der nu hænger og tørrer hos en psyklist til minde om vores udflugt.

Foruden blomster fangede vi kartofler, gulerødder, tomater, melon, pærer, figner, franskbrød og mere rugbrød, end vi kunne slæbe. Det meste var pakket ind i plastik og let at sortere fra det egentlige skrald samt kød- og mejeriprodukter, som vi pænt lod ligge. Menuen torsdag aften for redaktionen blev derfor vegetarisk. Alle blev nu alligevel mætte og tilfredse. Spædet til med egen olie, bouillion og krydderier serverede vi en cremet kartoffel-gulerodssuppe med rugbrødscroutoner, franskbrød og bagte tomater. Faktisk var der nok til, at flere psyklister kunne tage fyldte bøtter med hjem. Men var man ikke blevet mæt, sluttede vi af med to store frugtfade og en god diskussion om kønsrepræsentation i litteratur til dessert. Altså var Psyklen i sit es med hofretten, passionerede snakke og en social aktivitet, der passede ind i vores ikke-eksisterende økonomi. Vi kan kun anbefale alle læsere at gøre det samme: Tag studiegruppen eller vennerne under armen og hop på hovedet i skraldet og red det fra forfald.