Rask 11 2015 net

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Vitaminer Tænderne Rehabilitering Hjælpemidler Vandets magi

MAGASINET Nr. 11-12 2015 10. årgang

de n u h gs e Besøer i stigenedGiv d stjern gra nder stu

Trine Gregoruis:

Den røde tråd er nærvær Hortons hovedpine:

Blodkræft:

Uden henvisning:

Prostatakræft:

Mareridtet som blev ved og ved og ved

Behandlingsmuligheder, der kan gøre en forskel

I lymfekirtlerne eller blodbanen rammer alle aldre

Er den hyppigste kræftform blandt mænd

Faldende indkomst giver kortere levetid Er andet problem er, at flere og flere mennesker heller ikke har råd til den medicin, de bliver ordineret på recept.

Flere og flere mennesker må konstatere, at de ikke har råd til at betale for medicinen på apoteket, når de bliver præsenteret for det beløb, de skal betale efter tilskud. Det er derfor alt for arrogant og overfladisk at fremføre, at vi har et af verdens bedste sundhedssystemer, hvor al behandling er gratis.

For sådan er det, som eksemplet viser, langtfra. Medicinen skal man selv betale for.

Trods det faktum, at der er en direkte sammenhæng mellem udvikling af en lang række alvorlige sygdomme og dårlig tandstatus, så skal man også selv betale for at få lavet sine tænder, også selv om tandproblemerne skyldes kemobehandling. Rigtigt mange førtidspensionister, arbejdsløse, almindelige pensionister og lavtlønsgrupper har slet ikke råd til at gå til tandlægen, hvor gerne de end vil. Dårlige tænder forbliver derfor dårlige og betyder mere sygdom, dårligere helbred og kortere levealder.

Hvor svært kan det være at forstå denne sammenhæng mellem lav indkomst og dårligere helbred og kortere levealder? Åbenbart helt usandsynligt svært. For skiftende regeringer og særligt den nuværende er ikke kede af med den ene hånd at give skattelettelser til de højeste indkomster, mens de med den anden hånd gerne beskærer på ældreområdet og blandt syge, handicappede og andre sårbare, som ikke på nogen måde har mulighed for at ændre på deres livsvilkår.

Vi er på vej mod et samfund, hvor flertallet lader hånt om, at et velfærdssamfund betyder, at alle yder efter evne.

Og selv om man er på den grønne gren kan man lynhurtigt selv sidde i saksen. Sygdom rammer alle – også børn og unge. Selv folk, der lever super sundt, kan helt uforskyldt blive ramt en trafikulykke, der gør dem afhængige af det offentliges velvilje til at hjælpe, eller af kræft, der kræver dyr og langvarig behandling. Uanset alder.

Vi er nødt til at komme ud af vores comfort zone og tænke solidarisk, uanset om det lyder som noget fra hippiernes guldalder. Ellers får vi et samfund, der ikke er værd at leve i – for nogen af os.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

MAVEKNAPPEN

®

Alternativ til fedmekirurgi Bliv 25-50 kilo lettere – med MAVEKNAPPEN

Øvrige specialer: • mave/tarm • knæ/skulder/hånd/fod • åreknuder • vægttab • urologi • gynækologi • inkontinens

Læs mere på: www.maveknappen.dk Langgade 57E • 4780 Stege • Tlf. 76104060 • www.privathospitaletmoen.dk

Foto: Jan Skaarup.

Ikke overraskende er det ikke noget problem at leve sundt og passe bedst muligt på sig selv og sit eget helbred, hvis man har penge nok.

Man kan betale sig til rigtig meget mere end sund kost, fx supplerende undersøgelser og behandling på privathospital, privat genoptræning, hvis man har brug for det, eller man kan tage på rejse til lande, hvor man har centre, der i særlig grad tager sig af gigt- eller hudsygdomme, hvis det er det, der skal til. Har man imidlertid kun ganske få penge, ja, så er man henvist til ugens tilbud i dagligvarebutikkerne og til at tage til takke med de tilbud, det offentlige sundhedssystem kan give. Hvis det ikke er godt nok, ja, så er det bare ærgerligt.

I år er Nobelprisen i økonomi tildelt Angus Stewart Deaton, som er en britisk-amerikansk økonom, der bl.a. har forsket i de økonomiske udfordringer i udviklingslandene og mere generelt i forbrugsteori. Begrundelsen for tildelingen af Nobelprisen er bl.a. hans analyser af forbrug, fattigdom og velfærd. Kort efter meddelelsen om prisen kom i oktober, offentliggjorde Angus Stewart Deaton sammen med kollegaen Ann Case nogle foruroligende forskningsresultater på baggrund af analyser af store mængder data. Deaton og Case påviser, at gennemsnitslevealderen og helbredet hos midaldrende, hvide amerikanere – særligt dem med kortere uddanneler – er i tilbagegang. De konkluderer bl.a., at hvide amerikanere dør tidligere, når deres indkomst falder.

Det er selvfølgelig ikke raketvidenskab, at en lav indkomst eller egentlig fattigdom betyder dårligere helbred og dårligere samt kortere liv, men nu er det dokumenteret.

Hvad kan vi bruge det til? Vi kan bl.a. bruge disse data til at gennemtænke, om man bare uden videre kan bebrejde folk, at de spiser billig mad og ikke passer godt nok på sig selv, således at de bliver syge og koster penge og heller ikke kan bidrage til samfundet, når de ikke kan arbejde. Som om det er folks egen skyld, at de bliver syge. Det er det med meget få undtagelser ikke. Overhovedet ikke. Det er sygt at påstå det.

Det er til gengæld deprimerende at læse de officielle kostråd, der fx går på, at man skal spise mere grønt og frugt, spise magert, spise mere fisk og vælge magert kød og kødpålæg, men til gengæld mindre fedt og mindre sukker, når man regne sig frem til, at det er dyrt at følge disse råd.

Sagen er jo, at billige madvarer indeholder store mængder af fedt og sukker. Og når man på det nærmeste ikke har nogen penge til mad, så er er der ikke noget valg. Man køber det, man har råd til.

Indhold

2 Leder og klumme 3 Indhold og kolofon 4 Trine Gregorius: ”Den røde tråd er nærvær,” fortæller Trine Gregorius, der netop har udgivet en dejlig kogebog med traditionelle danske retter 8 Nyt fra forskningens verden 10 Vitaminer, mineraler og kosttilskud – har vi brug for det?

16 Mareridtet som blev ved og ved og ved – Hortons hovedpine 18 Nyt på disken 20 Flere kvinder dør af lungekræft end af brystkræft Active living for alle aldre 21 En million sunde fødder senere - SADF-fodplejerne er netop fyldt 40 år 22 Vandets magi – behandlinger med termalkildevand

4

26 Besøgshunde giver stjernestunder for demensramte og andre med kognitive udfordringer 28 Tilskud til kropsbårne hjælpemidler 30 Behandling uden henvisning – i ind- og udland 32 Forvirring om genoptræningsregler 34 Nyt om behandling 36 Når kræften er i blodet 38 Livslyst trods prostatakræft – som er den hyppigste kræftform blandt mænd

10

26

36

46

40 Nyt fra sundhedssektoren 42 Flere løsninger ved mistede tænder 44 Fra broer af dyretænder til de nyeste tandimplantater 46 Tandtab skal ikke være tabu – manglende tænder kan forringe både livskvalitet og sundhedstilstand 48 Nyt om helse 50 Klummen: Over hækken

Redaktionsudvalg

Kontakt RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk

Redaktion: Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 75 Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk Dir. tlf. 28 87 07 71

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk Tryk: PE Offset, Varde

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Skribenter i denne udgave: Bo Østlund Charlotte Søllner Hernø Nanna Bisbjerg Ole Toft Forsidefoto: Niels Ahlmann Olesen, Scanpix

Køb 10 numre TIL KUN 290,-

ISSN Danmark: 1902-5092

Medlem af:

Abonnement: Jette Sehstedt, dir. tlf. 28 87 07 77 - js@raskmedia.com - eller bestil via www.raskmagasinet.dk

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Sekretariatsleder i Patient Foreningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-Jensen Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden

4

Foto: Stine Heilmann.

”Jeg tror, jeg havde en lidt uklædelig tendens til for meget behagesyge, da jeg var yngre. Alle skulle synes, jeg var fantastisk. Det er jo noget skrammel. Det fandt jeg ud af, man ikke skal bruge sit liv på og tænkte: Så retter vi ind. Nu tager du dig sammen,” fortæller Trine Gregorius åbenhjertigt.

Den røde tråd er nærvær Trine Gregorius har en svaghed for gamle danske retter, for der findes ingen større trøst, når mismodet over den stigende kalorieskræk i samfundet truer hendes livskvalitet, siger hun i forordet til sin nye kogebog, ’Stegt flæsk med persillesovs’, der udelukkende indeholder opskrifter på kendte eller mindre kendte klassiske danske retter, som rigtigt mange mennesker i alle aldre nyder at få serveret og spise, selv om nationalretten synes at være pizza, mens et mindretal har kastet sig over stenalderkost og andre trends, der giver de fleste danskere stress og dårlig samvittighed. Men det er der råd for, siger Trine Gergorius: ”Når man får livsangst over sellerismoothies, er det godt at gå ud i køkkenet og lave en tartelet.”

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagaasinet.dk

V

i skal have mad hver dag og helst noget, der er ernæringsmæssigt forsvarligt. Hvordan skal vi så opfatte mad? Er mad at sidestille med medicin, der skal ned, hvad enten det smager godt eller ej – eller skal mad også give os nydelse, velvære og lykkefølelse, både når vi laver det og når vi indtager måltiderne?

Trine Gregorius lægger ikke skjul på, at hun ikke er til kaninføde eller max 1.000 kalorier om dagen. Trine har appetit på livet i ordets bredeste betydning, herunder også på god mad, uden at det dog betyder, at den står på stegt flæsk, karbonader og stuvede kartofler hver dag. Hun spiser således også thairetter og alt muligt andet. Men maden skal være god, råvarerne i orden og dåsemad er ikke noget hun bruger: ”Nej, gud forbyde det. Blikdåserne er jo fulde af skrammel,” siger hun.

Journalist ved en tilfældighed Trine Gregorius blev uddannet journalist ved lidt af en tilfældighed, forklarer hun selv. Efter studentereksamen dimsede hun rundt og havde odd jobs, tjente penge og havde såvel bil som lejlighed, da venner begyndte at punke hende for, at hun skulle udnytte de kommunikative evner, som de vidste, hun havde. Hun gik til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen og kom ind i første hug. Det betød, at hun skulle flytte fra hovedstaden til Århus, hvilket hun dengang opfattede som rigtig langt væk og lettere uoverskueligt.

Trine Gregorius Trine Gregorius er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.

Herefter gjorde hun sig bemærket i radioen, hvor hun bl.a. har været politisk medarbejder på Radioavisen og studievært på P3s Kronsj! Fra tv kendes Trine Gregorius som værten med den skarpe tunge, hvilket hun beviste i debatprogrammet ‘Rigets Tilstand’ på TV2 og i quizzen ‘Det Svagest Led’ på DR. Desuden er Trine Gregorius en flittig skribent og har udgivet flere kogebøger samt en enkelt roman, ‘Den som tier’ i 1998. Hun er en meget anvendt foredragsholder og peptalker, der leverer varen på morsom vis, men med alvorlige og lærerige pointer.

Trine Gregorius er fast tilknyttet som underviser på PrimeTime Kommunikations medie- og tv-træningskurser.

Men det viste sig, at hun havde det som en fisk i vandet i byen og under uddannelsen. ”Det var ikke et kald at blive journalist, det var bare sådan, det blev,” fortæller Trine Gregorius.

Derefter gik det slag i slag, selv om hun aldrig har haft en karrieplan, men har ladet tilfældet råde. Praktik i DR førte efter uddannelsen fx til, at hun blev tilbudt fast job som politisk medarbejder på Radioavisen. Siden blev hun studievært på P3s Kronsj! Og vært i tv på debatprogrammet ‘Rigets Tilstand’ på TV2 og i quizzen ‘Det Svageste Led’ på DR. ”Hvis jeg nu skulle sige noget om mig selv, så er jeg sådan set modig nok.

Jeg tør godt. Jeg har det sådan, at jeg tænker, at jeg nok kan klare det og hvis ikke jeg kan, så kunne jeg ikke det. Man bliver ikke et dårligere menneske af den grund,” siger hun.

Kører i dag sin egen lille blandede landhandel Trine Gregorius gjorde sig dog omkring de 40 en række overvejelser, der mundede ud i, at hun blev klar over, at hun skulle være bedre til at lytte til sig selv, spørge sig selv til råds og ikke forsøge at behage andre. Og det har hun så gjort lige siden. ”Jeg er et meget heldigt og et meget privilegeret menneske, fordi jeg stort set altid har fået lov til at boltre mig med det, jeg sådan lige har haft lyst til. Det gør jeg også nu. Jeg laver tv-træning med erhvervsfolk og politikere. Det laver jeg rigtig meget af. Og så er jeg næstformand i Danmarks Radios bestyrelse, hvilket er rigtig sjovt. Og så holder jeg foredrag. Ikke så mange mere, for jeg kan ikke overkomme at køre landevejene tynde og så komme hjem kl. 1 om natten, for at skulle op og undervise i 8 timer. Jeg kører således min egen lille blandede landhandel. Det er super godt,” fortæller den madglade journalist, der indimellem også har haft tid til at skrive en roman og flere kogebøger.

Senest kogebogen ’Stegt flæsk med persillesovs – og andre danske livretter’, som er blevet til på opfordring af forlaget Rosinante, der mente, at tiden råbte på en modprogrammering til alle salaterne, smoothieerne og sundhedsbiblerne, som Trine Gregorius formulerer det. ”Det var jeg egentlig frisk på, så det gjorde jeg.”

Jeg blev ikke klækket som kok Laver du selv ofte klassiske danske retter? ”Ja, ja, det gør jeg. Men jeg laver også andet end det her,” siger Trine Gregorius og peger på den nye kogebog, der ligger på bordet mellem chokolademandler i de skønneste pastelfarver og i rigelige mængder.

Foto: PR-foto, Rosinante.

5

Trine Gregorius har netop skrevet kogebogen ”Stegt flæsk med persillesovs – og alle de andre livretter”, der giver en enkel og ligetil tilgang til gode, klassiske retter lavet fra bunden.

”Jeg elsker bare at lave mad. Dansk, thaimad eller italiensk mad. Jeg har været interesseret i at spise fra jeg var lille pige, men da jeg flyttede hjemmefra, kunne jeg faktisk ikke lave ret meget mad, selv om jeg ikke var ukendt med, hvad maden kom af. Min mor og min familie har altid gjort rigtig meget ud af tilberedningen, at det skulle være ordentlige råvarer og at det skulle være varieret,” forklarer kogebogsforfatteren.

Da hun som 18-årig flyttede hjemmefra, levede hun et par uger af kold mad og hot dogs, men fandt ud af, at hun hellere måtte se at komme i gang med at lære sig at lave mad, hvis hun gerne ville have varm mad. Og det ville hun.

Det blev til en del mislykkede eksperimenter og mange telefonopkald til mor og mormor. ”Jeg blev ikke klækket som kok eller noget, der ligner, men jeg havde bare den der helt klare fornemmelse af, at det at være voksen og tage ansvar for sig selv, også er at sørge for at man får noget ordentligt at spise, så man ikke lever af skodmad. Det synes jeg simpelthen er for sølle.”

Mormormad giver god mening i Danmark En ting er at ville have varm mad og mad af en ordentlig kvalitet, noget andet er den glæde som god mad giver.

Derudover er der et kulturelt element, idet de klassiske danske retter afspejler årstiderne og det der er muligt at dyrke på vores breddegrader. ”De her retter er jo ikke fra dengang, hvor vi havde lang ferie og hvor man kunne få kylling, rød peber og jordbær og at muligt andet på alle tider af året.

6 tilblivelse, som en familieaktivitet frem for noget, som bare skal bankes på bordet i en fart, når man kommer hjem,” siger Trine Gregorius. ”Man har pligt til at lære sine børn, hvad mad er, hvor det kommer fra og hvad det betyder, synes jeg, i stedet for som i dag, hvor mad er noget syndigt eller vores fjende. Hvis børn ser deres forældre være fuldstændigt optagede af at veje maden af, og uh, vi skal endeligt huske at få salat til og der må ikke være noget af det ene eller det andet, så får man jo et anstrengt forhold til noget, som er så vitalt. Ikke bare for den rent fysiske overlevelse, men også for det mentale.”

Vi skal have begejstringen og glæden tilbage? ”Ja, det vil jeg da sige. Men man behøver jo ikke at æde som en skurvogn. Men tænk på det samlingspunkt, det er, hvis man gider at ulejlige sig, i stedet for at man lynhurtigt skubber noget spaghetti med kødsovs ind og lige så snart tallerkenen er tømt, så har alle deres iPads eller iPhones fremme.

Fuldstændig fremmedgjort.”

Man har pligt til at lære børn, hvad mad er God og sund mad handler i virkeligheden ikke om at købe de dyreste udskæringer eller råvarer. For som Trine Gregorius siger, så kan man vælge fx bov eller indmad, der er billigere og fremragende kød, som bare skal tilberedes i længere tid. Der er således ikke et økonomisk argument for ikke at lave dansk mad af gode råvarer. ”Det tjener så utroligt mange formål for familien, hvis man gider at tage sig sammen til at betragte måltidet, altså dets

Henrykt ved tanken om alt, der kan frembringes af en kvart Dexterko Må man gerne tale om maden, mens man spiser? ”Man skal tale om maden,” understreger Trine Gregorius med tryk på skal. ”God mad giver en lyst til at tale om mad. Min søster, der har to børn på 9 og 13, en dreng og en pige, laver simpelthen så god mad. Hun er en af de forældre, der gider at beskæftige sig med sine børn. De er med i køkkenet og de to unger dér kan lave melboller og kødboller til suppen. Det er deres afdeling. Vi kan i det hele taget i min familie juble af henrykkelse, når man har fundet en god gårdmand et sted, der sælger noget pragtfuldt kød. Min søster og jeg delte forleden en kvart Dexterko, hvoraf det meste røg i fryseren. Vi var så henrykte ved udsigten til alle de retter, vi skulle til at frembringe, at vi var nødt til at drikke en flaske vin hver af begejstring,” fortæller Trine Gregorius med en stor latter.

Når børn er med til at lave mad fra grunden, får de et helt andet forhold til mad og så spiser de også, hvad der bliver sat på bordet. ”Når børn er kræsne, er det fordi forældrene ikke gider at lære dem noget om maden. Det er en dødssyg undskyldning at sige, at ens børn er kræsne Ja, det er de. Men det er forældrenes egen skyld. Det er sådan det er og det er selvfølgelig en ond erkendelse.”

Foto: Stine Heilmann.

Når det bliver koldt og man tidligere ude på landet skulle tidligt op og holde energien kørende, selv om man skide frøs, så skulle der nogle flere vitaminer til. Vi fik fx ikke så mange vitaminer fra solen, så man måtte have nogle fødevarer, der sørgede for, at man fik D-vitamin ad anden vej. På den måde synes jeg, det er sjovt at tænke over, hvordan det kan være, at retterne har den sammensætning i det, man nu kalder for ’mormormad’, men som er gamle danske retter.”

Dansk mad har absolut mange kvaliteter og står måske foran en revival, nu hvor forskere mener, at fedt er bedre end sit rygte, mens raffineret sukker helt bør undgås, ligesom lokale og gerne rene varer er at foretrække.

Trine Gregorius har således den holdning, at man skal købe det bedste, man kan få, inden for det økonomiske råderum, man nu har. ”Jeg synes, vi bør bruge lidt flere penge på vores mad. Vi bruger faktisk forbløffende lidt i sammenligning med andre lande.”

Trine Gregorius lever mere tilbagetrukket fra rampelyset i dag. ”Det har jeg det meget, meget fint med. Jeg har been there, done that. Jeg har selv valgt det liv, jeg har nu og det er fint,” siger hun.

En ny dansk ’greatest hits’ kogebog Din kogebog gør det let at kaste sig over de danske retter, fordi den er overskuelig. Er det et bevidst valg? ”Jeg var på bogmessen (BogForum i Bella Center, red), hvor jeg blev interviewet af Anne Glad, som sagde om min kogebog, at det er sådan en greatest hits-kogebog. Og det vil jeg give hende ret i, for man kan overskue den. Og skulle man så have lyst til noget, der er endnu mere ude i hampen, så kan man finde opskrifter andre steder.”

Kogebogen indeholder naturligvis også en opskrift på bearnaisesovs, som egentlig er ret let at lave og ikke spor mystisk.

Men de fleste kender kun varianten fra dåse eller den, der er lavet af pulver. Trine Gergorius fortæller, at hun på et tidspunkt lavede bearnaisesovs til nogle unge mennesker. De blev lidt overraskede og syntes den smagte af æg. Den ægte vare kan således pludseligt synes underlig i smagen, hvis man er vant til en ringe erstatning.

Pasta og pizza kan i den rigtige kontekst være ualmindelig dejlig mad, mener Trine, men de forvanskninger, som moderne husholdninger fremstiller, har ikke ret meget med mad at gøre. Vi skal lære at tænke os om, bruge hele dyret og ikke kun dele af det. Det giver mening rent samfundsøkonomisk, at vi udviser omtanke, ligesom vi igen kan lære at bruge lokale råvarer, hvis vi vil. ”Så får man jo mad, som tager udgangspunkt i årstiderne

7 elektronik op. Og børnene har høretelefoner i. Der bliver ikke sagt en skid, selv om familien sidder sammen i fem kvarter.

Man skulle tro, det var fremmede mennesker, der sad sammen.”

Er den røde tråd nærvær? ”Ja, det er simpelthen nærvær, der er den røde tråd. Det at kunne stå sammen og frembringe et måltid, det giver altså en uendelig glæde og jeg ved godt, at man kan føle, at man ikke orker, men det er man nødt til, synes jeg. Man må tage sig lidt sammen.”

Foto: Stine Heilmann.

Kast det i kraniet og nyd det ”Madlavning skal ikke ses som et problem. Det er en sport, det er fantastisk, det er en nydelse. Hvor mange glade mennesker ser du i supermarkedet, der fylder deres kurv med varer helt fritskrabet for fedt? Det er altid dem, der har lidt på sidebenet, der har overskud til at smile. Det er min observation.

Man skulle jo tro, hvis man sætter sig for, at ens liv skal være fitness og alt muligt sundt, at man så i det mindste kunne se lidt begejstret ud over sin beslutning. Det, synes jeg bare ikke, jeg kan se, er tilfældet. Nydelsen er forbudt.

Når folk til et dejligt middagsselskab siger: ’Uh, jeg burde ikke tage mere’, så tænker jeg bare: Så hold dog kæft. Kast det i kraniet og nyd det.”

Er det ikke mest en kvindeting? Mænd kan jo sagtens finde på at spise, så de må løsne bæltet? ”Der er alle mændene og så mig, for jeg kan godt finde på at æde så jeg er nødt at lægge mig ned på gulvet for at lyne bukserne op,” siger Trine Gregorius uden blusel.

”Man må abstrahere fra dem, der synes man er et kæmpefjols.

Den gode nyhed er, at der er så mange dejlige mennesker, der synes jeg er helt fantastisk, bare fordi jeg er den, jeg er. Så må jeg være optaget af dem og lade de andre tosser være.”

og som giver mening i forhold til det klima vi har her hvor vi bor.”

Det giver uendelig glæde at frembringe mad sammen ”Kogebogen er ikke et led i en mission, det vil være for stort et ord. Men jeg vil gerne medvirke til, at folk opdager de her retter igen og at jeg får folk til at tænke over, hvad det er de hælder i knolden. Man kan jo lave 1.000 retter med hvidkål, ikke. Du kan lave salat, du kan koge det, du kan putte chili og stjerneanis og alt muligt i, og hvidkål dyrkes herhjemme.

Få øje på de dejlige danske produkter og frem for alt: lav maden selv. Det ligger mig meget på sinde, for jeg synes, det er så synd, når folk til hverdag ikke laver deres mad selv. Det behøver jo bare at være tomatsuppe – det tager ingen tid. Og så kan man jo planlægge sig ud af meget. Det der med, at måltidet bare er noget, der skal overstås, så familien kan sidde i hvert sit verdenshjørne og lukke sig ind i hver sin Facebookbold, jeg bliver fandeme i dårligt humør, når jeg ser det,” siger hun. ”Jeg sejler tit med Mols-færgen. Når man sidder der i restauranten, som man i parentes bemærket kunne holde et langt foredrag om, så ser man familier komme ind og sætte sig. Det første, der sker, er, at de trækker hver deres stykke

Kampen mod forfaldet kan ingen vinde ”Der er sådan nogle skønhedskrav til kvinder om, at man skal være tynd og fit og at man skal se helt fantastisk ud altid.

Og når man ikke gør det, så har man i det mindste pligt til at holde sig godt, ikke. Hvis man bare render rundt og insisterer på at ligne sin alder, altså, så er det jo lige før, det er en torn i øjet på menneskeheden, ikke?”

Man må ikke ligne en, der er i forfald? ”Jeg synes det er bedårende, hvis man kan få lov til at blive gammel i god ro og orden. Altså, helt ærligt. Jeg er fx meget glad for mine grå hår, der er ved at vokse ud. Det synes jeg er pragtfuldt. Jeg er jo 58 år for fa’en. Jeg skal jo ikke ligne Kim Kardashian, vel. Alt det der løftning og stramning – det må folk selv om. Men det, der er det store problem, er, at det er en kamp, man ikke kan vinde. Og en eller anden dag kommer kølleslaget. Lige meget, hvad man gør.”

Siger du, at det skal være lidt sjovere at leve, mens man gør det? ”Fuldstændigt. Nyd det. Livet er en fantastisk gave. Og hvis man bruger størsteparten af tiden på at ligge på en motionscykel i lycrabukser. Altså, Vorherre bevares.”

Ret dig op!

Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder.

Patenteret Effektiv Flot holdning Modvirker rygproblemer

Flere modeller

God Holdning

Helsevesten www.helsevesten.dk tel. 25 70 50 72

8

Nyt fra forskningens verden

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Antallet af svært overvægtige danskere er steget markant I 1987 var 5,6 % af den voksne danske befolkning svært overvægtig. I 2013 var tallet 14,1 %. Dvs. at der på lidt under 30 år er sket næsten en tredobling af andelen af svært overvægtige med en BMI på over 30. Det viser en opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed. At der er fokus på svær overvægt skyldes, at fedme udgør et alvorligt sundhedsproblem. Svær overvægt kan føre til mange alvorlige komplikationer som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, flere kræftsygdomme og slidgigt. Svær overvægt ledsages også af mange psykosociale problemer.

Opgørelsen viser også, at der i områder svarende til de nuværende fem regioner har været en stigende andel af svært overvægtige i næsten hver eneste periode fra 1987 til 2013. Samtidig viser opgørelsen, at der er forskel på regionerne, hvad angår hvor mange, der er svært overvægtige. Region Sjælland er den region, hvor andelen af svært overvægtige er størst. I 2013 var 16,8 procent af indbyggerne svært overvægtige.

I Region Hovedstaden er andelen af svært overvægtige mindst.

I 2013 var 11,2 procent af indbyggerne svært overvægtige.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Kostede forhøjet kolesterol Mona Lisa livet?

Leonardo da Vincis portræt af Mona Lisa har fascineret millioner af mennesker verden over. Men for hjerteforskere er det ikke det hemmelighedsfulde smil, der fascinerer, men to andre spor der indikerer, hvorfor Mona Lisa døde blot 37 år gammel.

Professor Leiv Ose fra Rigshospitalet i Oslo er specialist i arvelige kolesterol sygdomme. I en artikel i det videnskabelige tidsskrift Cardiology Reviews hævder han, at Mona Lisa er det første beskrevne tilfælde af sygdommen FH, familiær hyperkolesterolæmi, også kaldet arveligt forhøjet kolesterol.

Mennesker med FH kan have synlige tegn på kroppen, der kan afsløre sygdommen. Det kan være i form af gullige kolesterolaflejringer omkring øjnene eller på øjenlåg, eller i form af kolesterol knuder, typisk synlige på hænder, albuer eller akillessenen.

Den, der ser nærmere på portrættet af Mona Lisa kan se, at hun har en gul læder-lignende aflejring i venstre hjørne af øjet og en hævelse på sin hånd. Altså to typiske tegn på FH. Arveligt forhøjet kolesterol er en tilstand, der giver en stærkt forøget risiko for at dø i en tidlig alder af hjerte-kar-sygdom. Måske var det FH, som kostede Mona Lisa livet?

Kilde: www.sanofi.com

10 millioner til at undersøge om Parkinsons starter i tarmen Ny forskning tyder på, at Parkinsons sygdom måske starter i tarmen og derfra spreder sig til hjernen igennem de nervetråde, der forbinder tarmen med hjernen.

Overlæge Per Borghammer fra Nuklearmedicinsk Afdeling og PET Center på Aarhus Universitetshospital har netop modtaget et femårigt Fellowship på 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden til at teste denne hypotese til bunds. ”Vi har udviklet verdens første metode til at tage billeder af de nervebaner, der blandt andet styrer tarmfunktionen. Derfor kan vi nu se, om nervebanerne allerede er beskadiget flere år før patienter får symptomer på Parkinsons sygdom,” siger Per Borghammer.

Via et indsprøjtet sporstof kan han via en PET-skanning tage billeder af nerveforbindelserne. Et stærkt signal betyder, at nerverne er sunde, mens et svagt signal viser, at der er tab af nerveforbindelse. ”I øjeblikket er der ikke udviklet lægemidler, der kan stoppe Parkinsons sygdom. Men i det øjeblik en sådan behandling kommer på markedet, er det vigtigt, at diagnosen stilles så tidligt som muligt, så patienterne kan blive behandlet, inden de udvikler alvorlige symptomer,” understreger Per Borghammer.

Kilde: www.auh.dk

Foto: Wikipedia. (Mona Lisa)

Paradentose kan være et tegn på diabetes Tandlæger spiller en vigtig rolle for tidlig opsporing af diabetes. ”Tidlig opsporing og behandling af diabetes kan forbedre livskvaliteten og redde liv. Groft sagt halveres risikoen for blodpropper og for tidlig død, hvis diabetes opdages tidligt.

Så jo tidligere vi finder diabetespatienterne, og jo mere alvorligt vi tager sygdommen, jo bedre går det dem,” forklarer lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen professor Torsten Lauritzen. ”Har man en patient med paradentose, som samtidig er overvægtig, har diabetes i familien eller har forhøjet blodtryk, bør man opfordre patienten til at blive undersøgt for diabetes.

Og patienter, som ved, at de har diabetes, skal huske at sige det til tandlægen, for diabetes giver ofte problemer med tænderne,” siger formanden for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg.

Hvis man bliver behandlet for sin diabetes, er der omvendt større sandsynlighed for at få bugt med sin paradentose.

Nyere forskning tyder samtidig på, at paradentose kan forværre følgevirkningerne af diabetes, siger professor på Tandlægeskolen i København, Palle Holmstrup.

Kilde: www.tandlaegeforeningen.dk

Foto: Aarhus Universitetshospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Insulinceller afgør fedmeoperationers succesrate Danske forskere viser, at evnen til at producere insulin er afgørende for en fedmeoperations succes hos patienter med type 2-diabetes.

Type 2-diabetes er en alvorlig komplikation ved fedme og fedmeoperation er i øjeblikket den mest effektive kur. Årligt udføres ca. 600 fedmeoperationer i Danmark, og hos op mod 2/3 kan operationen helt fjerne patienternes diabetes, især ved diabetes i kortere tid. ”Vores undersøgelse viser, at patienternes evne til at producere insulin er helt afgørende for, om operationen fjerner patientens diabetes. En måling af insulincellers funktion forud for operationen kan derfor give et meget bedre grundlag for at forudsige, hvem der får gavn af operationen. Den type målinger indgår ikke i lægernes vurdering på nuværende tidspunkt”, siger professor Flemming Dela fra Center for Sund Aldring og Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet.

I gruppen af patienter med den bedste insulinproduktion forud for operationen var 57 % fri for diabetes fire måneder efter operationen mod ingen i den gruppe med dårligst funktion. Halvandet år efter operationen var 71 % i den bedste gruppe fri for diabetes mod 38 % i den dårligste gruppe.

Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Defekt i immunforsvar årsag til livsfarlig hjernebetændelse Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har i samarbejde med internationale forskere fundet en årsag til, at mødet med herpesvirus for nogle mennesker ender fatalt. 25-30 personer i Danmark får hvert år hjernebetændelse og knap en tredjedel mister livet trods behandling.

Immunforsvaret danner normalt i cellerne et antiviralt stof, interferon, når virus trænger ind, og hæmmer det. Men for nogle mennesker er en immundefekt skyld i, at virusset ikke bliver genkendt af immunforsvaret. ”Vi har en formodning om, at det er den samme eller en lignende mutation i immunsystemet, der er medvirkende årsag til andre typer hjernebetændelse som fx meningitis og i andre slags virusinfektioner bl.a. alvorlige tilfælde af influenza,” fortæller lederen af forskningsprojektet Trine Mogensen, lektor på Aarhus Universitet og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.

Forskerne fandt frem til immundefekten via gensekventering – en teknologi, der giver mulighed for at kigge ind i arvematerialet og kortlægge den genetiske kode for hvert gen. Fundet har stor betydning både for den videre forskning og for de berørte patienter.

Kilde: www.auh.dk

Forskningsbaserede forslag til fremme af den mentale sundhed Alt for mange har det skidt og flere og flere bukker under for stress, depression og angst. Vi har derfor brug for et nyt perspektiv på mental sundhed og sundhedsfremme. Sådan lyder det i forordet til en ny bog, ’For mental sundhed – et nyt perspektiv’, skrevet af forskerne Vibeke Koushede og Line Nielsen fra Statens Institut for Folkesundhed. Bogen kan gratis hentes via www. si-folkesundhed.dk ”I Danmark har vi meget fokus på at behandle sygdomme og på at forsøge at forebygge psykiske lidelser som stress, depression og angst. Men vi har til gengæld ikke meget fokus på, hvad der får os til at blomstre som mennesker, og som gør os robuste og livsduelige. Et vigtigt budskab i bogen er derfor, at vi har brug for at gå nye veje og tænke mental sundhed anderledes og mere holistisk. Vi skal ikke kun fokusere på dét, der gør os syge, men også dét, der gør os mentalt sunde,” siger seniorforsker Vibeke Koushede.

Mental sundhedsfremme er et forholdsvis nyt forskningsemne på Statens Institut for Folkesundhed. Men mental sundhedsfremme er ikke kun den enkeltes ansvar. Der er mange aktører, der skal løfte opgaven. Forslagene er hentet i Australien, hvor man er meget længere fremme med forskning i mental sundhed end i Danmark. www.si-folkesundhed.dk

Lundbeckfonden uddeler 10 millioner til forskning i aldring Et af Lundbeckfondens Fellowships på 10 millioner kroner går til forskning i aldring. ”Det, der ælder cellerne, er først og fremmest det daglige pres på cellen. Det, vi kalder cellulært stress. Og jeg vil studere i detaljer, hvordan cellen reagerer på stressen og reparerer sig selv,” forklarer lektor Simon BekkerJensen fra Center for Sund Aldring og The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.

Forskeren vil i detaljer undersøge kemien omkring proteinet P38, som er kendt for at igangsætte cellers forsvar mod stress og aktiveres, hvis de fx bliver så varme, at molekyler går i stykker, eller de udsættes for hidsige iltmolekyler, der river cellens kemiske forbindelser fra hinanden. Når P38 er aktiveret, sættes en kaskade af kemi i gang, som ændrer andre molekyler i cellen, der derefter går i gang med at reparere cellerne. ”Det er klart, at hvis vi kan få detaljeret indsigt i, hvordan cellernes forsvar mod stress indgår i ældningen af celler, så vil vi også bedre kunne forstå, hvorfor vi ældes og slides forskelligt. Og så vil vi måske kunne hjælpe folk, der nedslides hurtigere. Det kan have betydning for, hvor hurtigt, vi ældes og hvor sunde vi bliver som gamle”, forklarer Simon Bekker-Jensen.

Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

9

10

TEMA

Vitaminer, mineraler og kosttilskud – har vi brug for det?

Levende væsener, herunder mennesker, har brug for kulhydrat, fedt og protein, men derudover også for en lang række vitaminer og mineraler for at krop, hjerne, organer og slimhinder kan fungere optimalt. Da vi ikke selv kan danne vitaminer og mineraler, med D-vitamin som en klar undtagelse, skal vi have dem tilført med kosten. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvad vi spiser. For mange af os – lige fra spædbørn til gamle, syge og voksne, som har for travlt i hverdagen til at tænke på sund mad – kan det være imidlertid være nødvendigt med en egentlig ekstra tilførsel af vitaminer, mineraler og kosttilskud for ikke at komme til at lide af mangelsygdomme eller andre lidelser.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

V

itaminer og mineraler er essentielle næringsstoffer, som kroppen – ud over næringsstofferne kulhydrat, fedt og protein – skal have tilført for at fungere optimalt, da de indgår i mange af kroppens kemiske reaktioner og er helt nødvendige for, at vi fungerer. Siden kroppen ikke selv kan danne disse stoffer, er vi nødt til at have dem tilført gennem vores kost.

Det er ganske små mængder, der behøves, men mangler de, kan det blive fatalt. Fx døde søfarende tidligere af skørbug, før man fandt ud af, at C-vitamin er livsnødvendigt.

Det er dog omvendt ikke sådan, at man bare kan indtage vitaminer og mineraler i uanede mængder, for de kan i store doser være giftige for kroppen og gøre én syg. Derfor har

myndighederne udarbejdet anbefalinger for det daglige indtag forkortet add, som står for anbefalet daglig dosis.

Kun få mennesker har tilstrækkeligt sunde kostvaner Får du 300 g fisk om ugen, mindst 600 gram grønt og frugt dagligt og magre mejeriprodukter hver dag? Nå, ikke? Jamen, så er du ikke den eneste, der ikke helt lever op til myndighedernes anbefalinger om at få en alsidig og varieret kost i det daglige.

En rapport fra DTU Fødevareinstituttet, ”Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner”, har nemlig vist, at det halter med at få spist 600 gram frugt og grønt hver dag. Blot 40 % af dem, der i høj grad mener, at de har sunde kostvaner, spiser mindst 600 gram frugt og grønt om dagen. Hos mændene er det kun 15 % af dem, der mener, de har sunde kostvaner, der får nok frugt og grønt. Og så er der jo alle de andre, der ikke nødvendigvis selv mener, de spiser sundt.

Når kostvanerne således i mange tilfælde ikke lever op til de anbefalinger myndighederne foreslår, så er det sandsynligt, at mange heller ikke får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, der naturligt findes i kosten, dvs. i fisk, kød, grøntsager, frugt, nødder, planteolier og mejeriprodukter.

Alligevel kan man i en forholdsvis ny redegørelse fra DTU Fødevareinstituttet om danskernes indtag af kosttilskud herunder vitaminer læse, at langt de fleste danskere får opfyldt deres behov for vitaminer og

Typisk indgår flere eller alle af følgende vitaminer og mineraler i en multivitamintablet: Vitamin A, tiamin (B1), riboflavin (B2), niacin (B), vitamin B6, vitamin B12, vitamin C, vitamin D, vitamin E, vitamin K, folat, pantotensyre, biotin, calcium, fosfor, magnesium, jern, jod, zink, selen, kobber, krom, mangan, fluor, molybdæn.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

11

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

B12-vitamiet kan ikke produceres af kroppen og skal tilføres via kød eller mælkeprodukter. Mangel på vitaminet er mere udbredt, end man tror, og kan resultere i blodmangel, demenslignende tilstande og irreversible nerveskader.

mineraler gennem kosten samtidigt med at danskernes forbrug af kosttilskud er et af de højeste i Europa, idet ca. seks ud af 10 voksne danskere tager kosttilskud, selvom der ikke findes nogen anbefalinger til den generelle befolkning om at tage kosttilskud.

Sammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin og øget dødelighed Det er et paradoks. For i slutningen af 2014 blev ny forskning fra Københavns Universitet og Herlev Hospital offentliggjort, hvor resultatet viser, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet

i sig selv kan føre til sygdom og at det øger dødeligheden i betydelig grad.

Den videnskabelige undersøgelse er baseret på Østerbroundersøgelsen og Herlev-Østerbroundersøgelsen, hvor der er målt på indhold af D-vitamin i blodprøver fra begge undersøgelser samt undersøgt for specifikke genfejl. Deltagerne er herefter fulgt i de danske registre frem til i dag. ”Vi har undersøgt sammenhængen mellem gener forbundet med livslangt lavt niveau af D-vitamin og dødelighed i et stort dansk studie. Vi kan se, at gener forbundet med et lavere niveau af D-vitamin er forbundet med en øget dødelighed

Vandopløselige og fedtopløselige vitaminer Vitaminerne kan enten være vandopløselige eller fedtopløselige og har alle sammen meget forskellige egenskaber og virkninger, hvorfor de ikke kan erstatte hinanden. Der kendes 13 vitaminer, som er nødvendige for mennesker, nemlig vitamin A, C, D, E og K samt otte B-vitaminer – thiamin, riboflavin, B6, B12, niacin, folat, pantothensyre og biotin.

Til de fedtopløselige vitaminer hører vitamin A, D, E og K. Disse vitaminer er bundet til fedtet i kosten, og optages derfor også med fedtet i kroppen, hvor de binder sig til fedtdepoterne og gemmes til dage, hvor man ikke får tilstrækkeligt tilført af dem. Der vil derfor også gå længere tid, før man får mangel på disse vitaminer end med de vandopløselige. Til gengæld kan man også få for mange af disse vitaminer, så man skal være påpasselig med enkelttilskud i store doser.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nogle vitaminer er vandopløselige, hvilket betyder, at de findes i fødevarer bundet til væske. Vitamin B og C hører til denne kategori. At vitaminerne er bundet til vand betyder samtidig, at de i kroppen optages sammen med væsken fra maden. Der er meget begrænsede eller slet ingen lagre i kroppen af vandopløselige vitaminer, og vi har derfor behov for at få dem tilført dagligt. Der er også kun en lille risiko for at få for meget af disse vitaminer, idet de overskydende udskilles sammen med urinen.

Mineraler, som calcium eller kalk, natrium, der finde i findes i salt, magnesium, jern og zink, er grundstoffer, man skal have tilført med kosten. Man taler om makromineraler eller mikromineraler, alt efter i hvor stor mængde de forekommer i kroppen.

Nogle mineraler er afhængige af vitaminer for at kunne blive optaget og udnyttet i kroppen, som fx calcium, der er afhængig af D-vitamin, og jern der er afhængig af C-vitamin.

12

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 200-300 gram fisk om ugen, enten i form af to ugentlige fiskemåltider eller i form af et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag, da fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen.

på samlet 30 %, og mere specifikt en højere risiko for kræftrelaterede dødsfald på 40 %. Vores studie har den vigtige egenskab, at det kan vise en klar årsagssammenhæng,” siger Shoaib Afzal, læge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

D-vitamin begrænser knogletab og bedrer muskelfunktionen Vi får generelt tilført D-vitamin, når solens stråler rammer

huden i perioden fra marts til oktober, og i øvrigt i mindre omfang via kosten hele året. Alligevel vurderes det fra lægeside, at vi får alt for lidt D-vitamin.

En af Danmarks absolut førende eksperter inden for Dvitaminer, overlæge Henrik Hey fra Vejle Sygehus, har således længe påpeget, at den danske befolkning som helhed har for lavt D-vitaminniveau i forhold til internationale anbefalinger.

Faktisk mangler hver anden dansker D-vitamin, hvilket en undersøgelse fra Vejle Sygehus viser. Godt 45 % af 18.195 undersøgte danskere lider ifølge denne undersøgelse af D-vitamin mangel – også om sommeren. Overlæge Henrik Hey, der står bag undersøgelsen, fortæller ifølge osteoporosedoktor.dk: ”D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse og omsætning af kalk og for styrkelse af knogler, muskler og immunforsvar.

Derfor er det utroligt vigtigt, at vi får D-vitamin i rigelige mængder.”

Overdosering

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Lige så vigtigt vitaminer og mineraler er for kroppens vitale funktioner – lige så farligt kan de være at overdosere. Forkert eller overdreven dosering kan forrykke balancen og skade kroppens funktioner. Indtager man et vitamintilskud, er det derfor vigtigt, at man ikke indtager mere end den anbefalede daglige dosis. Det kan således være farligt at indtage for store doser vitaminer. Især de fedtopløselige vitaminer som A- og D-vitamin.

En førende forsker mener, at den danske befolkning som helhed har for lavt D-vitaminniveau i forhold til internationale anbefalinger. Og det øger risikoen betydeligt for sygdomme som kræft.

Men selv om de vandopløselige vitaminer så at sige skylles ud, hvis ikke de bliver brugt af koppen, så er der er også for de vandopløselige vitaminer, såvel som for mineraler og sporstoffer, beskrevet bivirkninger ved meget høje doser. Bivirkningerne varierer for de forskellige stoffer, men omfatter hovedpine, mavesymptomer, svimmelhed, træthed, depression m.fl., i værre tilfælde blodmangel, kramper og muligvis leverskade.

Der skal dog massive doser til – eller sygdomme, som hindrer udskillelsen.

TEMA Henrik Hey anbefaler – og har gjort det i årevis – at man i Danmark fra myndighedernes side tillader, at der bliver tilsat Dvitamin til mælk og mel – på samme måde som det har været tilladt at tilsætte jod til salt.

Forskning har inden for de seneste 10-15 år vist, at vitaminet også er med til at modne de enkelte celler og populært sagt gøre dem i stand til bedre at løse deres opgaver. Sidst men ikke mindst har D-vitamin en effekt i forhold til at begrænse knogletab, ligesom det bedrer muskelfunktionen, hvilket mindsker risikoen for faldepisoder. Tilsammen fører disse effekter til en reduceret risiko for knoglebrud især hos ældre.

Forskerne ved endnu ikke, om løsningen er, at myndigheder ændrer anbefalingerne om tilskud. Andre lande på samme breddegrader som Danmark anbefaler dog deres befolkninger at tage ekstra tilskud – gerne året rundt.

B12-vitamin kan ikke produceres af kroppen og skal tilføres Et andet vitamin, som en del mennesker med tiden kommer til at mangle, er vitamin B12, kobalamin, som ikke kan produceres i kroppen og derfor skal tilføres gennem kosten. Mangel på vitamin B12 kan skyldes enten utilstrækkelig indtagelse eller utilstrækkelig optagelse af vitamin B12. Den eneste kostkilde til vitaminet er dyreprodukter, dvs. kød og mælkeprodukter, så er man enten meget småt spisende eller undgår man mælkeprodukter og kød, kan man risikere at udvikle mangelsymptomer over tid.

Tidligt i udviklingen af vitamin B12-mangel har man ingen symptomer. Senere udvikler man efterhånden lav blodprocent og ved yderligere forværring af tilstanden opstår skader på nervesystemet og tegn på psykiatrisk sygdom, herunder også demens.

Problemer er, at mangel på vitaminet kan være fattig på

Myndighedernes generelle anbefalinger • Småtspisende ældre anbefales at tage et multivitaminmineralpræparat.

• Personer med mørk hud, folk der er tildækkede og ældre over 70 år samt ældre, der ikke kommer ud, anbefales et dagligt tilskud på 10 mikrogram D-vitamin.

• Personer med øget risiko for osteoporose anbefales tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram kombineret med et dagligt calciumtilskud på 800-1.000 milligram.

• Spædbørn anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin samt jern i en periode.

• Børn med allergi over for mælk anbefales et dagligt kalktilskud og eventuelt også en multivitaminpille.

• Kvinder, der vil være gravide, samt gravide bør tage tilskud af folsyre.

Hertil kan tilføjes, at hvis man er på en skrap slankekur, hvilket mange lejlighedsvist vælger at være, er det af betydning at få ekstra vitaminer og mineraler i form af et kosttilskud.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

symptomer. Selv om det er vanskeligt at stille diagnosen uden symptomer, er det vigtig at stille diagnosen tidligt. Det skyldes, at eventuelle nerveskader kan blive uoprettelige, hvis behandlingen sættes ind for sent. Forskerne har ledt efter målbare stoffer i blodet, som lettere kan afsløre en vitamin B12-mangel. De har fundet to sådanne stoffer, som spiller en

FÅR FÅR DU DU NOK NOK OMEGA OMEGA 3?

3?

√ Bidrager til normal hjertefunktion ved daglig indtagelse af 250 mg EPA og DHA. √ DHA Bidrager til et normalt syn og en normal hjernefunktion ved daglig indtagelse af 250 mg.

Camette Omega 3 Højkoncentreret fiskeolie (70% Omega N3)

Køb i dag på www.camette.dk

Markedsføres af: Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N Telefon: 75 47 05 55 E-mail: camette@camette.dk

13

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

14

Calcium, som findes i størst mængde i mælk, mælkeprodukter og ost, har stor betydning for knoglevævet, muskelsammentrækning, impuls-ledning i nerverne, størkning af blodet, blodtryk, vægtregulering, nyresten og tyktarmskræft.

vigtig rolle i udredningen i dag: Metylmalonat (MMA) og total homocystein (tHcy).

Mangel på vitaminet er i øvrig mere udbredt, end man umiddelbart skulle tro, idet det er en hyppig tilstand, som påvirker mindst 15 % af de ældre.

Levertran, fiskeoliekapsler eller 300 gram fisk om ugen Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og store børn spiser 200-300 gram fisk om ugen, svarende til to fiskemåltider. Eller et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag.

Fisk indeholder således fiskeolier, D-vitamin, jod og selen – stoffer man ikke får så meget af i anden mad.

Kan man imidlertid ikke lide sild og fisk, kan man have et problem, hvorfor det kan være fornuftigt at indtage et tilskud af fiskeolie.

Tidligere var det almindeligt – i hvert fald for børns vedkommende – at få en skefuld torskelevertran om morgenen, men

det smager ikke særlig godt og kan give ubehagelige sure opstød. Alternativet er fiskeoliekapsler, som sluges hele, og der finde en lang række på markedet, som oven i købet kan købes i den almindelige dagligvarehandel.

Fiskeolie kan være produceret af fede småfisk som sardiner, ansjoser eller lignende, men de senere år bliver fiskeoliekapsler i stigende grad lavet af krill, som er små rejelignende skaldyr, der lever i kolde farvande ved Antarktis og som indeholder en meget høj koncentration af de rigtige fedtsyrer, de såkaldte omega-3 fedtsyrer.

Det er livsnødvendige fedtstoffer, som skal tilføres udefra, det vil sige med kosten eller som tilskud, da de har mange vigtige funktioner blandt andet i hjerte-kredsløb, hjerne og led.

Kalk nødvendigt for at forebygge osteoporose og andre sygdomme Calcium eller kalk, som en voksen person har omkring et kilo af i kroppen, udgør sammen med magnesium og fosfor den

PROBLEMER MED FØDDERNE ?

Så er du i trygge hænder hos Danske Fodplejere Du kan finde din fodplejer på www.danskefodplejere.dk

… kend os på logoet

• Her kan du finde klinikker i dit lokale område.

• Udekørende fodplejere til hjemmebehandling, plejehjem eller anden institution.

Alle branchegodkendte fodplejere er fuldt ansvarsforsikret, og der ydes tilskud efter gældende regler om udvidet helbredstillæg.

TEMA faste substans i knoglerne. Det er derfor disse mineraler, der giver knoglevævet dets styrke. Derudover har calcium stor betydning for muskelsammentrækning, impuls-ledning i nerverne, størkning af blodet, blodtryk og måske vægtregulering.

Calcium er særdeles vigtigt under væksten, hvor knoglerne opbygges, men også ældre har behov for kalk med henblik på at bremse afkalkningen af knoglerne. Derudover øger et for lavt calciumindtag risikoen for andre sygdomme som blodtryksforhøjelse, nyresten og tyktarmskræft.

De fleste ved, at mælk er en god kilde til calcium, men også grove grøntsager, brød, gryn og nødder indeholder calcium, dog i mindre mængder.

De danske kostundersøgelser viser således, at mælk og mælkeprodukter bidrager med 41 % af danskernes calciumindtagelse, mens ost bidrager med 19 %. Drikkevarer bidrager med 16 %, brød og korn med 8 %, grønsager med 4 %, frugt med 3 %, kartofler, kød, fisk, æg og juice med hver 1 %, sukker og slik med 4 %.

Udnyttelsen af kostens calcium er betinget af vitamin D, som kroppen kun selv kan danne, når vi eksponeres for dagslys.

Derfor er mange calcium- eller kosttilskud også kombineret med D-vitamin.

Antioxidanter har vigtig funktion i forhold til frie radikaler Mange har den opfattelse, at en øget indtagelse af visse antioxidanter, som C- og E-vitamin samt mineralet selen, kan forhindre flere kroniske sygdomme – for eksempel hjertekarsygdomme, kræft og grå stær. Der forskes på området, men der er endnu ikke nogen sikre beviser for, at disse stoffer har en sundhedsfremmende effekt.

Omvendt er der forskning, der tyder på, at C-vitamin sætter gang i de kemiske processer, der omdanner kolesterol til galdesyre, således at et underskud af C-vitamin kan betyde, at kolesterol hober sig op i blodårerne, mens et tilskud kan sænke kolesterol-niveauet. Dette er blevet undersøgt gennem flere forskellige studier, hvor de mest markante resultater er fremkommet efter at også E-vitamin er blevet inddraget i forskningen. Således skulle en kombination af C- og E-vitamin nedsætte risikoen for åreforkalkning betydeligt og måske ligefrem behandle sygdommen.

Antioxidanterne har overordnet set en meget vigtig funktion, idet de kan binde sig til oxidanterne i kroppen og dermed neutralisere deres mulige skadelige virkning. Oxidanter kaldes også frie radikaler og er stoffer, der dannes i kroppens stofskifteprocesser, og som ved ubalance kan give skader på cellernes arvemateriale, dvs. DNA, hvilket i sidste ende kan øge risikoen for kræft.

Hvad skal man så gøre?

Helt overordnet kan man konkludere, at hvis man får en varieret kost, bestående af de kostelementer og i de mængder, som myndighederne anbefaler, så bør man være dækket ind.

Problemet er bare, at rigtigt mange ikke får en kost i overensstemmelse med anbefalingerne, da det kræver en daglig opmærksomhed og et aktivt valg at sikre dette.

Og i mange perioder eller situationer kommer man end ikke i nærheden af at få den optimale kost eller man har problemer med at optage næringsstoffer, fx hvis man er stresset, lever af take away mad, er syg, ikke kan lide fisk, ikke kan tåle mælk og mælkeprodukter, er vegetar, drikker for meget, er småtspisende ældre, har en kronisk lidelse eller får medicin. Fx nedsætter paraffinolie optagelsen af fedtopløselige vitaminer, mens tetracyklin kan binde jern og calcium, så det ikke optages fra kosten.

Den sunde fornuft vil derfor i mange tilfælde tilsige, at man sørger for at tage et eller flere kosttilskud, fx som minimum en multivitamintablet og fiskeolie samt kalk, hvis man er i målgruppen.

Sund KNOGLESTRUKTUR - med vitamin K2

Det nye vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, som sørger for at aflejre calciumsalte i knoglerne, så det ikke havner i blodårerne. Vitamin K2 bidrager således til at opretholde en sund knoglestruktur.

Naturlig Natto Vitamin K2 - med 45 mcg. pr. kapsel

• Naturligt MenaKinon MK7 udvundet af fermenterede soyabønner efter japansk metode • 100% vegetabilsk

Vegetabilsk Vitamin K2 - med 90 mcg pr. tablet

• Bioaktivt MenaKinon MK7 fremstillet via en patenteret synteseproces på basis af bakteriekulturen Bacillus subtilis (natto) • Indeholder ingen soyaproteiner • Med delekærv

Fås på førende apoteker, hos Matas, i helsekostbutikker og webshops.

dansk farmaceutisk industri a-s

tlf.: 44 86 05 50 www.dkpharma.dk

15

16

Mareridtet som blev ved og ved og ved En tidlig forårsmorgen i 2003 vågnede Christian op til en ny tilværelse som kronisk Horton-patient. Men der skulle gå fem år, før han fik sin diagnose. I dag bliver han hjulpet af Horton Hovedpineforeningen.

• Tekst og fotos: Bo Østlund

E

n lun forårsdag i slutningen af maj 2003 lagde den dengang 29-årige flyttemand Christian sig til at sove i et telt sammen med sin femårige søn Emil og drengens kammerat i en dejlig kolonihave i Haveforeningen Aldersro på Østerbro i København.

Christian nød sit job som flyttemand – som også inkluderede arbejde på Christiansborg for Finansministeriet – og for en Nørrebro-knægt med en hård opvækst og barndom på Amager – var brikkerne endelig ved at falde på plads.

Men hvad Christian ikke vidste den aften i maj 2003 var, at han skulle vågne i og med et mareridt, han aldrig skulle slippe af med igen.

Først nu, 12 et halvt år senere, er han ved hjælp fra Hortonforeningen efter en årelang kamp mod systemet, som han har skullet kæmpe ved siden af sin sygdom, ved at få styr på sit liv og kan atter se et lille lys i mørket.

Om end hans tilværelse er ændret for evigt som kronisk Horton-patient med anfald og smerte-helvede døgnet rundt.

Ofte i 23 af døgnets 24 timer.

Mareridtet fortsatte Christian vågnede nemlig aldrig igen af sit mareridt, som blev forværret af, at det skulle tage fem år, før man overhovedet fandt ud af, hvad han fejlede – og af, at han lige siden sygdommen kom, har skullet kæmpe en ulige kamp mod det offentlige system, som hverken har villet give ham en førtidseller invalidepension eller har troet på, at han ikke var i stand til at arbejde.

Først nu, efter at Horton-foreningen er gået ind i hans sag, er der lidt lys forude, så den nu 41-årige Christian, når han de sjældne timer er lidt smertefri, kan have en tåleligt liv med kæresten Louise og sønnerne, som nu er blevet 13 og 17 år. ”Men jeg har rigtig mange gange overvejet bare at give op og forlade denne verden for egen hånd på grund af smerterne og den evige kamp mod systemet. Hvis det ikke havde været for Louise, drengene og Horton-foreningen, havde jeg ikke været her i dag. Det er udelukkende dem, som er årsag til, jeg ikke har taget mit eget liv,” siger han stille.

Formanden For Horton Hovedpineforening Christian Hansen forbereder her et af de mange møder med Københavns Kommune, sammen med Christian Tau Saxkjær.

Christian Tau Saxkjær nyder en stille stund sammen med sin hund.

17 ”Det har ikke fjernet min smerte, men foreningen har gjort, at mit liv er blevet mere overskueligt, og jeg har endelig fået lidt af troen på livet tilbage.”

Små glimt af lykke Christian glemmer aldrig dén maj-morgen i 2003. ”Jeg vågnede tidligt. Jeg kunne intet se, og jeg havde en smerte så vanvittig, at jeg aldrig har oplevet noget før. Jeg havde aldrig tidligere været syg, men nu føltes det som, der var én, der indefra jagede en syl ud af mit øje. Ud af mit hoved. Mine tænder hvinede af smerten, og mit ene øjne eksploderede af lysglimt, så jeg troede, jeg også var blevet blind. Det var grusomt. Uudholdeligt.

Og jeg løb rundt i haven og råbte og skreg som en gal, med de skrækslagne børnene i hælene.”

Hvad Christian heller ikke vidste den morgen var, at hans smerter aldrig skulle forsvinde, at han først i 2008 ved hjælp af en tilfældig vagtlæge og Horton Hovedpineforeningens hjemmeside skulle få stillet en diagnose og finde ud af, hvad han fejlede – og at han de kommende 12 år helt frem til i dag, mens han forsøgte at overleve smerterne, skulle løbe fra det ene offentlige udredningsforløb

”Først nu, efter at Horton Hovedpineforening er gået ind i min sag, er der lidt lys forude,” fortæller Christian Tau Saxkjær.

til det andet, uden noget som helst skete.

Gennem snart 13 år er Christian Tau Saxkjær løbet rundt i systemet uden at blive forstået af Københavns Kommune hverken i forhold til hans sygdom eller muligheder for at have et job. ”Jeg har i dag fået mere overskud, fordi Christian Hansen og Horton Ho-

Er du rejseklar?

Smitsom leverbetændelse Hepatitis A kan forebygges ved vaccination Søg rejserådgivning hos din læge eller i vaccinationsklinikken

vedpineforeningen hjælper mig. Nu er jeg begyndt at se livets skønheder igen.

De småbitte glimt af lykke. Solopgangen.

Naturen. Jeg ved, at det for mig altid vil handle om at nyde og fokusere på de småbitte øjeblikke, for glæden og lykken er små centimeter. Det kommer ikke i metermål for nogen, uanset om man lider af en kronisk sygdom som jeg eller ej.”

18

Nyt på disken Jerntilskud som tyggetablet, der er skånsom mod maven Hos Livol er de eksperter i at udvikle målrettede kosttilskud, der passer til individuelle behov og en travl hverdag, ligesom man har fokus på compliance.

Derfor arbejder man hele tiden på at gøre produkterne nemme at tage.

Livol Mono Normal Jern er således en tyggetablet med appelsinsmag tilpasset dem, der ikke er så glade for at synke piller.

Mange danskere kan have glæde af et jerntilskud. Jerntilskud anbefales således til kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende, teenagere eller bloddonorer.

Jern medvirker til en normal bloddannelse, mindsker træthed og udmattelse og bidrager til en normal ilttransport i kroppen.

For at sikre optageligheden er Livol Mono Normal jern tilsat Cvitamin, der bidrager til at øge optageligheden af jern.

Mange oplever imidlertid, at jerntilskud kan være hårdt for maven. Derfor er Livol Mono Normal Jern baseret på mikrokapsuleret jern, der er skånsom for maven.

Tyggetabletten har i øvrigt en nøje afstemt appelsinsmag. Den anbefalede dagsdosis er 1 tyggetablet dagligt til personer over 11 år. Den vejledende udsalgspriser 61,50 kr.

Kilde: www.livol.dk

Fiskeolie uden bismag og med antiopstød coating Pikasol har siden 1990 sørget for, at alle kan nyde effekten af højkoncentreret fiskeolie, som indeholder Omega-3 fedtsyrer.

Gennem årerne har Pikasol hele tiden optimeret sine produkter, men ikke den høje kvalitet. Pikasols produkter er fokuseret omkring fiskeoliens Omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, hvor EPA er godt for hjertet og DHA er godt for både hjerte, hjerne og syn.

Pikasol Premium er garanteret ren højkoncentreret fiskeolie, der sikrer et højt dagligt indtag af omega-3 fedtsyrer.

Pikasol Anti-opstød har en coating på kapslerne, der sikrer, at kapslerne først opløses i tarmen og ikke i mavesækken som almindelige kapsler. Dette forhindrer uønskede opstød af fiskeoliesmag.

Pikasol Premium 120 stk. og Pikasol Antiopstød 90 stk. har en vejledende udsalgspris på 149,95 kr. og sælges kun på apoteket. Anbefalet daglig dosis af Pikasol Premium og Pikasol Antiopstød er til voksne samt til børn fra 11 år og derover 1-3 kapsler, mens det til gravide og ammende er 3 kapsler.

Pikasol støtter i øvrigt Hjerteforeningen i deres arbejde med sund livsstil.

Kilde: www.pikasol.dk

Giv slip på irriterende hoste med FUTURA Host-let Hoste er en refleks fra lungerne. Når vi bliver forkølede, bliver lungerne irriterede af den intensiverede slimproduktion og hosterefleksen aktiveres. Ved indtag af Hostlet opløses slimen, og det lindrende naturlægemiddel fjerner dermed årsagen til den irriterende hoste.

Det virksomme stof i Host-let fra FUTURA er 98,5 mg ekstrakt fra lakridsrod, som er et gammelt naturlægemiddel med slimløsnende effekt. Hostesaften smager i øvrigt godt.

FUTURA Host-let kan anvendes ved hoste i kortere perioder. Dosering for voksne er 15 ml 3-4 gange daglig, men bør kun gives børn under 2 år med lægens anvisning.

Selv om der er tale om et naturlægemiddel, skal man dog alligevel være ekstra forsigtig med at tage FUTURA Host-let hvis man har forstyrrelser i hjerterytmen. Det er også en god idé at kontakte sin læge, hvis der ikke ses en bedring inden for en uge.

Da FUTURA Host-let indeholder alkohol, må børn, gravide og ammende kvinder samt patienter med epilepsi eller leversygdomme kun tage FUTURA Host-let efter aftale med lægen. For at undgå forstyrrelser i saltbalancen, væskeophobning og blodtryksforøgelse, bør præparatet ikke anvendes i mere end 4-6 uger.

Kilde: www.futura-helsekost.dk

Foto: PR-foto, Livol/Orkla Health A/S.

Ginseng styrker generelt energiniveauet I Asien har man brugt ginsengroden de sidste 4000 år, da den evner at styrke kroppen ved lavt energiniveau og træthed samt øge koncentrationsevnen og den fysiske ydeevne. Effekten er dokumenteret.

Har man brug for generelt at styrke sit energiniveau, nu hvor mørket sænker sig og vinteren står for døren, kan en Drogens Vital Ginseng Energikur i løbet af en 3-ugers periode give et boost. Ginsengekstraktet styrker den fysiske og mentale præstation, afhjælper træthed, fx under arbejdspres eller hvis man har været udsat for stort psykisk pres. Ekstraktet er tilsat kirsebærsmag og skal tages i forbindelse med et måltid.

Drogens Vital Ginseng Energi Her & Nu med rosenrod, ginseng og guarana giver derimod hurtig energi til både fysisk og mental præstation, fx hvis man skal præstere noget særligt i forbindelse md job, ferie, eksamen – eller have hele familien til jul. Miksturen med lakridssmag virker på 15 minutter og kan tages tre gange dagligt i forbindelse med et måltid.

Dagligt indtag: Højest 30 ml 3 gange daglig. Kuren indeholder i begge tilfælde 500 ml og den vejledende udsalgspris er 119,95 kr. Drogens Vital fås på apoteket.

Kilde: www.drogensvital.dk

Foto: PR-foto, FUTURA/Orkla Health A/S

Foto: PR-foto, Pikasol/Axellus.

Foto: PR-foto, Drogens Vital.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Ny hindbærmarmelade uden tilsat sukker En livsstil uden tilsat sukker behøver ikke betyde et farvel til søde smage.

ISIS er Danmarks førende virksomhed inden for søde sager uden tilsat sukker og virksomheden producerer alt lige fra chokolade, cookies, kakao og kager til bolcher, saft, is, chokolade, marcipan og morgenmad, ligesom man har en bred vifte af sukkererstatninger i sortimentet.

Hos ISIS er man således eksperter i at lave velsmagende fødevarer, der

men ’Herrens Mark’ anbefaler en startdosis på 30-120 ml, hvorefter man kan tage en dosis på 30-60 ml dagligt.

Ved en detox-kur anbefales et forløb på minimum 3 måneder.

Man mener i øvrigt, at hele 80 % af vores immunforsvar sidder i tarmen, hvorfor en understøttelse af tarmfloraen har meget stor betydning.

Mælkebøtte-ekstraktet forhandles i helsekostbutikker og via www.herrens-mark.dk Kilde: www.herrens-mark.dk

SOS-pleje til svækket og irriteret hud Den seneste forskning viser, at de forskellige arter af mikroorganismer, der findes på vores hud, kommunikerer med hinanden og med hudens celler og samtidig danner et økosystem, der hjælper vores krop med at sikre en sund funktionalitet. Denne unikke sammensætning er også kendt som hudens mikrobiom, der er er et nyt forskningsområde i dermatologiens verden, hvilket blev klart ved verdenskongressen i dermatologi i Vancouver i 2015.

Den seneste forskning har været med til at ændre dermatologien, da studier påviser, at mikrobiomen spiller en vigtig rolle i forbindelse med forekomsten af forskellige hudpatologier, fx akne, psoriasis og atopisk dermatitis.

Atopisk dermatitis eller børneeksem rammer både børn og voksne på grund af en defekt i hudbarrieren. Mellem 15 og 20 % af befolkningen rammes i varierende grad og årsagen skyldes en ikke helt afdækket kombination af gener og miljøfaktorer.

Symptomerne er typisk rødme, tørhed, kløe og betændelse – hos børn ofte på kinder og hage samt ydersiden af arme og ben.

Hos voksne ses symptomerne ofte også i form af håndeksem, eksem i ansigtet, på halsen og øvre del af overkroppen.

La Roche-Posays Cicaplast Balm B5 beroliger, beskytter og genopbygger huden med disse særlige udfordringer. Fås på apoteket, der også kan vejlede yderligere.

Kilde: www.laroche-posay.dk

Foto: PR-foto, La Roche-Posay.

Beskyt den sarte hud med kløestillende og beroligende creme Huden er vores største organ og den beskytter os mod udefrakommende skader og angreb fra bakterier. Derfor er det vigtigt at passe på huden.

Det ved man i særlig grad hos franske La Roche-Posay, der siden 1928 har været ekspert i pleje af sensitiv hud eller hud med psoriasis og atopisk dermatitis.

La Roche-Posay nye anti-irritationscreme Lipikar Baume AP+, indeholder termalsk kildevand, som har en unik sammensætning af mineralske salte og sporstoffer samt et naturligt højt indhold af antioxidanten selen. Kildevandet er med til at reducere effekten af UV-skader i huden og beroliger huden ved psoriasis og atopisk dermatitis.

Lipikar Beaume AP+ indeholder også den unikke ingrediens aqua posae filiformis, karitésmør og niacinamid, der stabiliserer hudens mikrobiom, dvs. normalflora samt styrker og beskytter hudbarrieren, hvilket er de to vigtigste faktorer ved atopiens udbrud.

Anti-irritations cremen kan anvendes forebyggende eller som supplement ved anden behandling af kløende hud, som fx med antihistaminer eller steroidcreme. Cremen forhandles på apoteket.

Kilde: www.laroche-posay.dk

Foto: PR-foto, ISIS A/S.

Foto: PR-foto, La Roche-Posay.

Mælkebøtte-ekstrakt er god for lever, nyrer og fordøjelsen Mælkebøtten har en lang række meget gode egenskaber, som det økologiske landbrug ’Herrens Mark’ på Vestfyn dyrker og udnytter til at producere et mælkebøtteekstrakt, der er et urtebaseret kosttilskud gæret på mælkesyrebakterier.

Mælkebøtte-ekstrakt har en udrensende effekt, fordi den indeholder en lang række bitterstoffer, der er god for galdeproduktionen. Samtidigt stimulerer den lever og nyrer og har en positiv effekt på fordøjelsen, bl.a. fordi den er mælkesyregæret.

På den måde får man to produkter i ét: Mælkebøttens gode egenskaber samt de aktive mælkesyrebakterier.

Mælkebøtte-ekstrakt kan tages dagligt livet igennem,

Foto: PR-foto, Herrens Mark.

19

normalt er søde i smagen, men uden tilsat sukker. For et liv med mindre sukker behøver ikke være et fravalg af god smag.

Endnu en nyhed fra ISIS føjes nu til serien af lækre marmelader med en lækker hindbærmarmelade uden tilsat sukker, men stadigvæk med masser af smag.

Hindbærmarmeladen indeholder kun den sukker, der naturligt er i hindbærrene. Marmeladen indeholder 45 gram frugt per 100 gram, og den smager fantastisk på brød, som topping på yoghurt eller som fyld i kager.

Hvert glad indeholder 300 gram og den vejledende udsalgspris er 23,95 kr.

Hindbærmarmeladen forhandles i Kvickly, Super-Brugsen, Føtex og Bilka.

Kilde: www.isis.dk

20

Flere kvinder dør af lungekræft end af brystkræft Trods en stor indsats på kræftområdet de seneste mange år, så dør de patienter, der får stillet diagnosen lungekræft stadig og lungekræft er den kræftsygdom, der hvert år dræber flest danskere, bl.a. fordi sygdommen opdages for sent. I dag er der endvidere flere kvinder, der dør af lungekræft end af brystkræft. En ny stor undersøgelse afdækker danskernes generelle viden om sygdommen.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

S

ymptomerne på lungekræft kan være mange, som fx smerter i skulder og arm, blodigt opspyt, hæshed i flere uger, hyppige lungebetændelser, åndenød, smerter i brystet og/eller hoste i mere end seks uger.

Hvis du oplever nogle af de nævnte symptomer, er det en god ide at gå til lægen. Det er langt fra sikkert, det er lungekræft, men hellere gå til lægen én gang for meget end for sent. For tidlig diagnosticering kan redde liv.

Over 4.450 danskere får hvert år diagnosen lungekræft og næsten 3.700 danskere dør hvert år af sygdommen.

Lungekræft har derudover overhalet

brystkræft som den kræftsygdom, der dræber flest danske kvinder. Hvert år dør ca. 1.750 danske kvinder af lungekræft, mens ca. 1.200 danske kvinder dør af brystkræft.

Lungekræft bliver ved med at indtage førstepladsen Disse fakta vil være overraskende for en del danskere, selv om en undersøgelse, der afdækker danskernes generelle viden omkring lungekræft som sygdom, gennemført af analyseinstituttet YouGov for Patientforeningen Lungekræft i samarbejde med Eli Lilly, viser, at danskernes viden om lungekræft er rimeligt høj. Hver 3. dansker har således været i berøring med lungekræft og lige så mange ved godt, at en lungekræftpatient højst lever

1-2 år med diagnosen lungekræft. Mere overraskende er det, at undersøgelsen har afdækket, at hver 2. danske kvinde frygter at få lungekræft højere end de frygter at få brystkræft og at så mange som 8 ud af 10 danskere mest frygter ventetid i

Patientforeningen Lungekræft: Patientforeningen Lungekræft er et uafhængigt netværk for lungekræftpatienter og pårørende og som arbejder for at forbedre forholdene for lungekræftramte bl.a. via støtte og vejledning til de lungekræftramte og deres pårørende. Læs mere på www.lungekraeft.com

Active living for alle aldre Ordene active living lugter lidt at unge og smarte byboere, der skal ud og nyde naturen, gerne på eksotiske destinationer, når de har fri. Men active living er et valg, alle kan foretage, hvad enten man bor i eller uden for byen. Det handler om, at man slipper remote controllen, iPhonen eller sin bærbare og vælger at bevæge sig udendørs. Det er sundt for alle og særligt hvis man er begyndt at blive tung i rumpen, tyk om livet og har lidt problemer med fx knæene.

S

tormagasinet Magasin på Kongens Nytorv i København har for nyligt åbnet en ny afdeling, Active Wear, på 1. sal på Kongens Nytorv i København, bl.a. på baggrund af den nye outdoor trend blandt danskerne og stigende efterspørgsel på udstyr til friluftslivet.

Nyheden blev præsenteret for pressen ved et tidligt morgen event, hvor der blev serveret trendy grød og sunde juicer.

Derudover holdt Timm Vladimir holdt et længere foredrag om sine mange rejser til mere ufremkommelige destinationer overalt på kloden i selskab med sin kone, da han har et særligt forhold til ”outdoor og friluftslivet”. Timm Vladimir fortalte med begejstring og meget inspirerende om deres mange fælles oplevelser og kom ind på betydningen af fornuftigt og rigtigt udstyr. Man skal undgå at slæbe for meget overflødigt med sig og man må aldrig gå ned på udstyr. ”Det er ikke kun befolkningen, som er grebet af outdoor-tendensen – også i mo-

debilledet er der en tendens til at trække på naturen, det funktionelle og det autentiske, når nye kollektioner udvikles – og vi vil konstant have fokus på at være med på de nyeste styles i Active Wear afdelingen,” udtaler Britta Luplau, Brand Manager hos Magasin Vi søger ud i naturen, når vi skal slappe af Ifølge trendforsker Mads Arlien-Søbiorg fra We Made It er naturen i dag blevet et vigtigt alternativ til vores hektiske dagligdag. ”I dag søger flere og flere ud i naturen for at slappe af og genoplade batterierne.

Naturen giver os ny energi og mulighed for at trække vejret igen. Vi lever i en tid, hvor der konstant er en forventning om at være tilgængelig på forskellige sociale medier, og den virkelighed betyder, at der er et stigende behov for et sted, hvor vi kan trække stikket,” forklarer Mads ArlienSøborg.

Omkring halvdelen af danskerne vil gerne bruge mere tid på ture i naturen næste år, og over halvdelen af disse er unge mellem 18 og 29 år. Ifølge Mads Arlien-Søborg

kan en forklaring på dette være, at vi i dag søger mod immaterielle og meningsfulde oplevelser, som naturen kan give os.

Tendensen er et fint pejlemærke for en ændret opfattelse af, hvordan man bruger sin tid, men er ikke kun forbeholdt de unge. Også den voksne del af befolkningen følger trop, fordi de har lyst eller fordi de har et behov for at røre sig, træne kroppen, være udenfor og for at nyde naturen.

Selv om den nye afdeling har et ungt præg, henvender den sig til alle aldre, for det handler om at være fornuftigt klædt på, uden at man behøver at gå på kompromis med design og modens tendenser.

Foto: Charlotte Søllner Hernø

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

21

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Vi er blevet rigtig gode til at behandle vores kræftpatienter i Danmark, men på et område halter vi desværre stadig kraftigt efter og det er på lungekræftområdet – kun 11 % er i live 5 år efter, de har fået stillet diagnosen. Lungekræft bliver ved med at indtage førstepladsen i forhold til dødelighed – en plads vi meget gerne vil være foruden,” siger formanden i Patientforeningen Lungekræft Lisbeth Søbæk Hansen.

En ny undersøgelse viser, at 8 ud af 10 danskere mest frygter ventetid i forhold til behandling i forbindelse med mulig lungekræft.

forhold til behandling. Det kunne tyde på manglende tillid til det danske sundhedsvæsens evne til at efterleve intentionerne i kræftpakkerne.

Til grund for undersøgelsen er der i perioden fra den 9. til den 14. juli 2015 i alt gennemført 1.036 interviews med danskere i alderen fra 18 til 65 år samt yderligere 213 interviews med danskere i alderen mellem 66 og 74 år.

Ja til livsforlængende og eventuelt dyr medicin Den nye undersøgelse af danskernes viden om lungekræft viser som nævnt, at kvinder frygter lungekræft mere frem for brystkræft – og hvorfor det, må man så spørge? ”Det er fordi danskerne godt er klar over, at får du lungekræft, så får du samtidig en udløbsdato stemplet på ryggen,” siger Lisbeth Søbæk Hansen.

Undersøgelsen viser i øvrigt samtidig, at næsten halvdelen af alle danskere er villige til at betale for dyr livsforlængende medicin til lungekræftpatienterne – også selvom det drejer sig om ganske få måneder. ”Men de ekstra måneder er utrolige vigtige for patienten og de pårørende i et

lungekræftforløb,” siger Lisbeth Søbæk Hansen.

Frygt for at vente på at blive behandlet Undersøgelsen viser også, at får man først stillet diagnosen kræft, så er danskernes allerstørste frygt at skulle vente på behandling. ”Faktisk svarer 80 %, at det er deres største bekymring, og det stemmer helt overens med, hvad vi hører fra vores medlemmer,” siger Lisbeth Søbæk Hansen.

De fleste lungekræftpatienter lever ikke i mange år med deres sygdom og faktum er, jo før de bliver behandlet, jo større chance har de for at overleve deres sygdom. ”Der er stor fokus på de kræftsygdomme, man som patient lever med, men hvorfor får den kræftsygdom, der dræber flest ikke den samme opmærksomhed.

Det skylder vi patienterne og derfor har vi afholdt International Lungekræftdag den 17. november, så vi kan få lungekræft sat på sundhedsdagsordenen og få debatteret emnet lungekræft,” siger Lisbeth Søbæk Hansen, der samtidig mener, at rigtig mange, herunder også politikere og andre beslutningstagere, godt kunne godt trænge til at blive lidt klogere på lungekræftområdet.

En million sunde fødder senere…

Fodproblemer handler ikke kun om fødderne, men om hele kroppen, da smerter og ubehag kan resultere i en forkert holdning og danne grundlaget for forskellige lidelser i ankelled, knæled, bækken og ryg. Men der er hjælp at hente hos en professionel fodplejer. En fodplejer kan således både behandle og vejlede, så man kommer på god fod igen.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

M

ed fornuftigt fodtøj og et jævnligt besøg hos fodplejeren, kan man nå langt for at bibeholde sunde fødder, men den daglige pleje er også af stor betydning for at undgå fod- og neglesygdomme.

Ved at holde fødderne sunde og smidige, minimeres risikoen for ubehageligheder.

Fodbehandling af hensyn til velværet eller behandlingsrelateret Hver eneste dag sætter tusindvis af kunder sig til rette i stolene hos de danske fodplejere med et velbehageligt suk. De ved nemlig, at de har placeret en af kroppens vigtigste dele – fødderne – i hænderne på en professionel.

Behandlingerne vil først og fremmest være behandlingsrelaterede, men indeholder også en kosmetisk del, så kunden får fuldt udbytte af fodbehandlingen, og forlader klinikken med pæne og velsoignerede fødder. Fodpleje henvender sig til alle, lige fra ældre som har svært ved selv

at varetage den almindelige fodbehandling, til dem der har fodproblemer samt dem der ønsker velvære og forkælelse af fødderne.

Fodplejeren varetager tilmed behandlingen af diabetikere, da der kan være ekstra risiko forbundet ved traumer som tryk, revner, hårdhudsdannelser osv. Der ydes i mange tilfælde offentligt tilskud til diabetikere, ligesom pensionister med helbredskort kan få offentligt tilskud. Man kan finde mere information om reglerne på Sammenslutningen af Danske Fodplejeres hjemmeside.

Høj faglighed, tryghed og tillid samt god tid til den enkelte Hos et medlem af Sammenslutningen af Danske Fodplejere, SADF, bliver man mødt med høj faglighed, tryghed og tillid – og rigtig

god tid. Sådan har det været i mange år; nærmere bestemt 40 år for i november fyldte SADF 40 år. ”Vi har regnet lidt løseligt på det, og er kommet frem til, at i hvert fald en million danske fødder har været igennem hænderne på vores medlemmer gennem årene. Og jeg tror, jeg taler for os alle sammen, når jeg siger, at det allerbedste ved at være fodplejer i SADF, er de glade kunder. Det der ”aaaahh”, man hører, når en behandling er veloverstået, og endnu en kunde træder ud i hverdagen med ”nye”, friske fødder – det er bare det hele værd,” siger Anne Blom Kjelsgaard, formand for SADF.

Der er SADF-fodplejere over hele landet, og du kan finde din nærmeste jubilar her www. danskefodplejere.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Vandets magi

– behandlinger med termalkildevand Vand er ikke bare vand. Det vidste grækerne og siden romerne for mere end 2.000 år siden, for det er i høj grad deres fortjeneste, at termalkildevand er blevet benyttet i behandlingsøjemed stort set lige siden, bl.a. i Italien, Tyskland, Spanien, Slovenien, Kroatien, Tjekkiet, Rumænien og Ungarn, hvor man har udnyttet det varme mineralholdige vand i mange år samt i Frankrig, der har flere termalske kilder, herunder i Avène, Vichy og La RochePosay. I sidstnævnte tilfælde er det særligt hudsygdomme og hudlidelser, der behandles med et godt resultat til glæde for såvel børn som voksne.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

D

er springer ikke varmt termalsk kildevand fra undergrunden i Danmark, hvorfor behandlinger med kildevand kan synes lidt fremmed, men det er imidlertid ikke tilfældet i store dele af Europa. I mange lande er behandling med termalkildevand således helt normalt og kaldes under et for balneoterapi.

Balneologi betyder læren om bade og deres medicinske brug og er i øvrigt i flere europæiske lande – specielt i Østeuropa – et subspeciale på lægeuddannelsen og er derfor anerkendt som en legitim behandlingsform, som specialister henviser til og staten, dvs. sygesikringen, betaler for.

Termalkildevand er naturligt forekommende vand, hvis temperatur overstiger 30 ºC og som indeholder mindst 1.000 mg/l af biologisk aktive og kemiske elementer eller salte, der har en medicinsk helseeffekt, dokumenteret ved medicinske observationer og videnskabelige eksperimenter. Balneoterapi anvendes som behandlingsform ved bl.a. astma, bronkitis, diskoskollaps, gigt, kvindesygdomme, mave-, tarm- og nyresygdomme samt psoriasis og andre hudsygdomme, dvs. det termalske kildevand kan anvendes såvel udvortes som indvortes alt efter den naturligt forekommende sammensætning af mineraler i vandet.

Behandlingscenteret i La RochePosay godkendt siden 1869 Behandlingscentret i La Roche-Posay i det centrale Frankrig er det første termalske center i Europa specifikt dedikeret til behandlinger af hudsygdomme og hudlidelser og som har været anerkendt af myndighederne siden 1869. Centeret åbnede i 1905 og siden da er der blevet gennemført flere end 415.000 behandlinger.

Behandlingscentret anvender det termalske kildevand fra La Roche-Posay til de behandlinger, der udføres. Vandets egenskaber skyldes en unik sammensætning af mineralske salte og sporstoffer, samt et naturligt højt indhold af antioxidanten selen, som i den høje mængde kun findes i La Roche-Posays kilde. Vandet virker antioxiderende, anti-irriterende, hjælper til at reducere inflammation samt beroliger selv den mest sensitive hud.

Tusindvis af patienter med kroniske hudsygdomme og -lidelser oplever således hvert år, at deres hudtilstand bliver forbedret, og at de gener og ubehageligheder, der er forbundet med deres respektive lidelser, bliver reduceret betydeligt efter et behandlingsforløb i La Roche-Posay, ligesom behandlingen har effekt længe efter et ophold.

Hvert år behandles således op mod 8.000 personer, hvoraf 30 % er børn, på kurstedet, der er Europas førende

Foto: PR-foto, La Roche-Posay.

22

I det termalske center i La Roche-Posay anvender dermatologer fx filiforme brusere, som er en vigtig medicinsk del af behandlingen.

La Roche-Posay er officiel kurby La Roche-Posay er en lille landsby, der ligger i hjertet af den franske region La Vienne.

Landsbyen er verdensberømt på grund af dens kildevand, der har et højt indhold af selen, som er specielt gavnligt for huden.

Legenden siger, at Bertrand Du Guesclin, der var marsk, som er en højere militær rang, i Charles V’s regeringstid, opdagede La Roche-Posay-kilderne på vej hjem fra felttog i Spanien i slutningen af det 14. århundrede. Han stoppede ved kilden for at stille sin tørst, mens hans hest, som led af eksem, kastede sig ned i vandet og kom op igen helbredt. Det er begyndelsen på en smuk historie om vand, der er uden sidestykke.

I 1617 var det termalske kildevand i La Roche-Posay allerede så kendt for sine egenskaber, at Pierre Milon, der var læge for Henry IV og Louis XIII, rejste dertil for at gennemføre de første analyser.

General Napoleon, der vendte tilbage fra Ægypten i begyndelsen af det 19. århundrede, opførte et kursted, hvor hans soldater kunne blive behandlet for hudsygdomme.

I 1897 blev stedet officielt anerkendt af det franske Académie Nationale de Médicine.

I 1905 åbnede det første termalske center.

I 1913 udnævnte det franske Académie Nationale de Médicine officielt La Roche-Posay til kurby.

Læs mere om La Roche-Posays termalske behandlingscenter på www.water-cure-larocheposay.com

23

TEMA

Det termalske kildevand indeholder mineralske salte og sporstoffer, som er antioxiderende og anti-irriterende samt reducerer inflammation.

Foto: PR-foto, La Roche-Posay.

Om de termalske behandlinger i La Roche-Posay Under ledelse af et team bestående af 9 uafhængige dermatologer behandles mange forskellige hudlidelser fordelt på patienter med forskellige lidelser og sygdomme. 35 % af patienterne har eksem og/eller atopisk dermatitis, 31 % har psoriasis, 16 % har bivirkninger efter brystkræft, 15 % har ar og brandsår samt alvorlige tilfælde af akne og hudsygdommen rosacea.

For personer med atopi, fx astmaeksem, kan et ophold på det termalske behandlingscenter gøre følgende: Forbedre patientens kliniske tilstand med op til 64 % efter 21 dages brug af

Foto: PR-foto, La Roche-Posay.

termalske center. Behandlingsformen er godkendt og behandlingerne af franske borgere betales af den franske sygesikring.

Men det er ikke kun børn og voksne fra Frankrig, der kommer til La RochePosay. Folk fra hele verden valfarter til det termalske center i La Roche-Posay i håb om at få hjælp til at reducere ubehagelighederne fra deres hudsygdomme, få bedre nattesøvn, bedre selvtillid – få et bedre liv.

I La Roche-Posay har man etableret egentlige atopiskoler, så børn kan lære at smøre sig og dermed opleve færre gener fx fra hudsygdomme atopi.

LT 1843 SA IDEN

0

10

I

ID

EV

G

LÆ

U

Host

NYHED! BREATHOX® INHALATOR MED SALT AFHJÆLPER LUFTVEJSIRRITATION OG GIVER LUFT Vidste du, at salt beroliger dine irriterede slimhinder og dæmper hævelse i luftvejene? Breathox® er en inhalator med meget fine mikroniserede saltkrystaller, der fortynder slimet i dine luftveje og giver luft. 100 % naturligt.

Anbefales til lindring af luftvejsirritation, fx ved forkølelse, høfeber, astma eller KOL

SPØRG PÅ DIT APOTEK! ELLER SE PÅ WWW.BREATHOX.DK VEJL. UDS.PRIS

89,95 DK/BR-15015

R

B

T G

%

SK N S N BE A SKA D EN

Norpharma A/S • Frydenlundsvej 30 • 2950 Vedbæk

• www.norpharma.dk

24

TEMA

Foto: PR-foto, La Roche-Posay.

vandet og med 56 % 6 måneder efter behandlingen.

• Rense deres hud og dæmpe kløe.

• Reducere krydsinfektioner.

• Forbedre søvnen.

• Forbedre livskvaliteten.

• For personer med psoriasis, kan et ophold på det termalske center i La Roche-Posay gøre følgende: • Forbedre de påvirkede områder, dermatitis og afskallede pletter betydeligt.

• Lysne hudområder.

• Reducere behovet for kortikoider og gøre tilbagefald mindre hyppige.

Badene, enten de almindelige eller de hydroterapeutiske, virker beroligende og mindsker symptomer på mange hudlidelser.

Behandlingstyper der udføres i det termalske center De fleste behandlinger varer 21 dage og overvåges af dermatologer hver dag. De forskellige behandlinger har hver sit meget specifikke formål: Filiforme brusere, er en vigtig medicinsk del af den termalske behandling, der altid udføres af en dermatolog.

Metoden renser huden og reducerer skader, samtidigt med at den masserer huden i dybden, har en beroligende effekt og reducerer kløe.

De fine stråler fra vand under tryk lægger således en meget fin silicum-

og kalkholdig hinde på overhuden, som også kaldes epidermis. Den særligt behagelige og beroligende behandling virker blødgørende og giver en hurtigere genopbygning af huden.

Badene i det termalske kildevand, enten de almindelige eller de hydroterapeutiske, virker beroligende og afslappende.

Endelig er indtagelse af det termalske kildevand et naturligt supplement til behandlingerne. Det hjælper kroppen til effektivt at fjerne toksiner og har en gavnlig vanddrivende effekt.

Der kan ordineres komplementære eller specialbehandlinger, som fx dermatologisk kropsindpakning, en beroligende maske, massage i termalsk vand eller orale behandlinger.

De termalske bade i La RochePosay har et stort område indrettet og tilpasset specielt til børn. Behandlingerne, der har samme protokoller, som behandlingerne til voksne, er tilpasset børn og har derfor en kortere varighed, mindre kraftige vandstråletryk og udstyr der passer til deres størrelse.

En del af den overordnede behandling er den psykologiske støtte til patienterne, som ofte er meget gavnlig for den enkelte.

Er du opereret for brystkræft?

Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag.

Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig.

Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger.

Derudover har vi badetøj, permanent makeup, måltagning til lymfødemstrømper, støttestrømper, kropspleje og meget mere.

Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk

SVANEKLINIK LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY TELEFON: 45 87 01 10 E-MAIL: KONTAKT@SVANEKLINIK.DK

ÅBNINGSTIDER MANDAG - ONSDAG TORSDAG FREDAG

10 - 16 10 - 18 10 - 15

Svaneklinik

- omsorgsfuld kompetence

KOL-patient blev fri for hosteanfald og medicin I årevis døjede Jonna Nielsen fra Kolding med kraftige hosteanfald forårsaget af rygerlunger. Nu er hun imidlertid - efter seks måneders brug af danskproduceret luftrenser - blevet hostefri og kan undvære inhalationsmedicin.

Jonna Nielsen har røget det meste af livet – og gør det fortsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL (rygerlunger). Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient. De kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvis forsvundet i løbet af et halvt års tid. Vendepunktet blev et besøg hos frisøren.

– Hun har en luftrenser stående, som forhindrer de skrappe hårprodukter i at skabe et dårligt indeklima i salonen. Ifølge hende havde samme maskine hjulpet andre af med vejrtrækningsproblemer samt astmatiske og allergiske reaktioner, og hun mente, at luftrenseren også kunne hjælpe mig, siger Jonna Nielsen, der dog fra starten var skeptisk. – Jeg turde ikke tro på, at det lille apparat kunne gøre så stor nytte, beretter koldingenseren, der ikke desto mindre valgte at anskaff e to luftrensere af typen Jimco MAC 500, der er på størrelse med en skotøjsæske. – Det var først og fremmest i håb om, at de ville gøre en forskel for mine børn, der blev udsat for dårligt indeklima pga. passiv rygning og skimmelsvamp i hjemmet. Det gjorde udslaget, at forhandleren gav mig mulighed for at få en luftrenser uforbindende på prøve i 14 dage.

Aldrig mere hosteanfald derhjemme Efter at have anskaff et luftrenserne kunne Jonna Nielsen hurtigt mærke en bedring. – Indeklimaet blev mærkbart bedre.

Hosteanfaldene aftog i styrke, og de afledte muskelsmerter fortog sig. Alt i alt følte jeg mig langt bedre tilpas og fik mere overskud i hverdagen. I løbet af et halvt års tid ophørte hosteanfaldene helt, og det var ikke længere nødvendigt at bruge inhalationsmedicin. Til daglig mærker jeg ikke længere noget

til, at jeg har KOL, fortæller koldingenseren, der er i dag er fuldstændig medicinfri – bortset fra, når hun er væk hjemmefra i længere tid. – Når jeg er væk i flere dage, er Jonna Nielsen det stadig nødvendigt at bruge inhalator. Jeg bliver tung i hovedet og hoster, men slet ikke så voldsomt som tidligere. Problemet kan løses ved at medbringe en af luftrenserne.

Dræber mikroorganismer og forbedrer indeklimaet Jonna Nielsen glæder sig også over, at luftrenserne har forbedret indeklimaet og reduceret røggenerne. – Luften føles mere ren og frisk, og vi mærker ikke længere en kraftig røglugt, når vi træder ind i huset eller snuser til vores tøj. Ikkerygere, der kommer på besøg, kan heller ikke lugte, at her ryges. Allermest vigtigt er det, at børnene ikke generes af røgen på samme måde som tidligere, siger hun.

Ifølge Marlene Olsen fra AIR-TECH, som forhandler luftrenserne, eliminerer de bl.a. bakterier, skimmel og pollen og forebygger således også smitte med eksempelvis influenza. – Teknologien, som er patenteret af danske Jimco, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes af mange tusinde private, virksomheder og institutioner over hele verden. Ud over af personer med KOL, vejrtrækningsproblemer, astma og allergi benyttes de bl.a. til at fjerne lugtgener fra mados og brændeovne samt i sommerhuse, campingvogne og kældre, oplyser hun.

Fakta om luftrenseren Jimco MAC 500 • Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL • Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brændeovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning • Skaber et bedre indeklima og forebygger smitte

Ring til Marlene på telefon 4051 9933 og hør nærmere !

AIR-TECH › TLF. 7553 9933 › AIR-TECH@AIR-TECH.DK › WWW.AIR-TECH.DK

26

Besøgshunde giver stjernestunder Hunde kan noget, mennesker ikke kan. For demensramte og andre grupper af mennesker med kognitive udfordringer kan besøgshundene være et vigtigt lyspunkt i en måske ensformig hverdag.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Beboerne har forskellige behov

E

n logrende hale og et par søde, brune hundeøjne er svære at stå for. Men besøgshunde er mere end det. En god besøgshund er en sund, robust og velsocialiseret familiehund med en rolig adfærd. Den kan lide kontakt til fremmede mennesker, og den elsker klap og kærtegn.

I Danmark er omkring 500 frivillige besøgshunde og deres ejere fra TrygFonden Besøgshunde dedikerede til at glæde beboere på plejecentre og andre plejeinstitutioner med besøg. ”Vi vil gerne give beboerne gode oplevelser – det, vi kalder stjernestunder. Det er sjældent, at fx demensramte har hele gode dage, men de kan have øjeblikke i løbet af dagen – måske bare 10 minutter – hvor de liver op og kommer ud af den skal, hvori de er svære at nå for mennesker,” siger Galina Plesner, projektleder og adfærdsbiolog i TrygFonden, og fortsætter: ”En besøgshund kan vække noget i demensramte. En hund er en taknemmelig besøgsven, for den stiller ikke krav til dig på samme måde som et menneske. Mennesker uden sprog, fx demensramte eller hjerneskadede, kan kommunikere med

Forskere fra Århus Universitet har i samarbejde med TrygFonden forsket i hundenes effekt på plejecenterbeboere, og det viser sig, at der er forskel på, hvordan de ældre får mest ud af besøgene afhængigt af, hvor demensramte de er.

Denne forskning videreføres nu, og et nyt forskningsprojekt skal afdække, hvilke typer besøg der passer til hvilke typer ældre. Resultaterne ventes at være klar i 2017.

Denne type forskning danner sammen med TrygFondens flerårige erfaring fra besøgshundeordningen baggrund for det materiale, der udleveres til både besøgshundeejere og kontaktpersoner på plejeinstitutionerne. Det er vigtigt, at de forstår, hvordan de bedst møder de forskellige behov blandt beboerne. De kan nemlig være meget forskellige. Er der fx brug for en hund, der kan komme på skødet til en stille stund? Eller er der behov for en større hund og en ejer, der kan gribe de minder, der dukker op i løbet af besøget?

Samarbejdet mellem institutionen og hundeejeren er meget vigtigt.

Foto: Tryg Fonden.

Se filmen om en stjernestund, når besøgshunden Marcel besøger Jutta.

Jutta har fået en god ven i golden retrieveren Marcel, som får livsgnisten frem i hendes øjne.

Foto: Tryg Fonden.

27

De omkring 500 besøgshunde fra TrygFonden Besøgshunde er jævnligt på besøg på plejecentre og andre plejeinstitutioner i hele landet. Hundene gør en tydelig forskel for beboerne. Der kommer mange smil i øjnene, og nogle gange findes glemte minder og ord frem, og vinduet til en god snak bliver åbnet for en stund.

Beboerne kan pludselige mere TrygFonden Besøgshunde blev etableret i 2010 og er den eneste landsdækkende besøgshundeordning i Danmark.

Hundeejerne og de ansatte på institutionerne aftaler selv, om besøgene skal foregå på fællesarealerne, hvor alle beboerne kan være med, eller om den enkelte beboer skal have besøg i egen bolig og have hunden helt for sig selv. Nogle hundeejere tager beboerne med på en gåtur med hunden, så besøget ud over den sociale kontakt også giver beboerne frisk luft og motion. De ansatte på plejecentrene melder begejstret tilbage, at besøgene gør en kæmpe forskel. ”Vi får mange tilbagemeldinger fra institutionerne om, at hundene vækker stor glæde blandt beboerne. Men de sætter også gang i nogle hverdagsrutiner, som kan være svære at finde motivation for ellers. Nogle kan fx have meget lidt lyst til at komme ud af sengen om morgenen, men når de hører, at hunden kommer, så kan de ikke komme hurtigt nok i tøjet og hen til den,” fortæller Galina Plesner og fortsætter: ”Andre beboere har et begrænset sprog og siger sjældent noget, men når hunden kommer, begynder de at tale. Og

andre igen har måske nogle fysiske begrænsninger, men når hunden er der, kan de pludselig bukke sig ned og klappe den eller gå lidt flere skridt, end de plejer.

Det kan være svært at sætte ord på, hvad det præcis er, at hundene kan, men det er så livsbekræftende at opleve, at livsgnisten springer frem igen for et øjeblik eller i det hele taget – begge dele er vigtigt”.

Foto: Tryg Fonden.

hunden gennem berøring og lyde, og hunden kræver ikke, at du kan huske den fra gang til gang eller ved, hvad den hedder.

Hundene vækker noget i beboerne – måske gamle minder om deres egen hund – og det giver dem mulighed for at give omsorg, hvor de ellers er vant til at være dem, som modtager omsorg fra deres pårørende og plejepersonalet. På den måde er besøgshundene også med til at opretholde en følelse af værdighed hos beboeren, siger Galina Plesner.

”Vi samler på de gode stjernestunder, som besøgshundene giver.

Det er så livsbekræftende at høre, hvordan hundene på et øjeblik kan ændre humøret hos en demensramt eller et menneske med hjerneskade,” siger Galina Plesner.

28

TEMA

Tilskud til kropsbårne hjælpemidler Har man en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan et kropsbårent hjælpemiddel være det, der skal til, for at kompensere for funktionsnedsættelsen og gøre én i stand til at være selvhjulpen, passe sit arbejde eller fungere i sociale sammenhænge. Kropsbårne hjælpemidler er tilskudsberettigede efter Servicelovens § 112.

Det betyder, at man kan få et kropsbårent hjælpemiddel uden egenbetaling, hvis man vælger at benytte kommunens leverandør. Der vil dog altid være nogen egenbetaling på ortopædisk fodtøj.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

H

øreapparat, brystprotese, diabeteshjælpemidler eller kunstige lemmer. Behovene er vidt forskellige, men fælles for dem er, at der efter Serviceloven ydes hel eller delvis støtte til disse og en række andre kropsbårne hjælpemidler.

Et kropsbårent hjælpemiddel er, som navnet siger det, et hjælpemiddel som bæres på kroppen, Det er ofte fremstillet individuelt og kan ikke (gen)bruges af andre, derfor kaldes kropsbårne hjælpemidler også personlige hjælpemidler.

Varig funktionsnedsættelse giver ret til tilskud I praksis kan kropsbårne hjælpemidler bl.a. være proteser, høreapparater, stomi- og inkontinenshjælpemidler, korsetter, kompressionsstrømper, indlæg og ortopædisk fodtøj, diabeteshjælpemidler og parykker.

I Servicelovens § 112 hedder det at: ”Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.”

KOM STÆRK TILBAGE EFTER SYGDOM

Ring og hør om mulighederne på 76 82 33 33

Frit valg af leverandør Mange kommuner har et samarbejde med bestemte leverandører, hvor de får hjælpemidlerne til en aftalt pris. Kommunerne yder altid kun støtte til det, de vurderer er det billigste og bedst egnede hjælpemiddel.

Serviceloven Servicelovens regler dækker alle, der bor i Danmark. Det er kommunalbestyrelserne, der med udgangspunkt i loven udfører ydelserne, men i visse situationer er opgaver og funktioner delt ud til regionerne. Du kan læse loven på www.retsinformation.dk, særligt § 112 er vigtig i forbindelse med kropsbårne hjælpemidler. § 113 omhandler gruppen af hjælpemidler under betegnelsen ’forbrugsgoder’ og § 114 omhandler støtte til bil.

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING Parykker

Vejlefjord Rehabilitering tilbyder omsorgsfuld, nærværende og individuel genoptræning på et højt fagligt niveau. Efter eksempelvis; Erhvervet hjerneskade Cancer Hjerteoperation Operation eller skade i bevægeapparatet Vi er klar til at modtage dig. Så ring, hør nærmere og bestil et ophold allerede i dag og få en fantastisk genoptræning i helt unikke omgivelser.

Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

www.vejlefjord.dk

29

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Høreapparater regnes som kropsbårne hjælpemidler, som der ydes stort tilskud til, mens der til briller – med undtagelse af briller til børn under 16 år – i det store og hele ikke ydes tilskud med mindre man er diagnosticeret som svagsynet. Det kan synes paradoksalt, da synet udgør en af de væsentligste sanser for, at man kan foretage sig noget som helst.

For den enkelte kan det på den anden side være af stor betydning at få den helt rigtige protese eller paryk. Der er derfor ofte tilfælde, hvor borgere selv har fundet frem til et hjælpemiddel fx af andet fabrikat, som de mener, bedre opfylder deres krav og behov funktionelt eller æstetisk. I sådanne tilfælde har man ret til selv at indkøbe hjælpemidlet fra en anden leverandør og få udgifterne refunderet. Man kan dog højst få refunderet et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos den leverandør, kommunen har indgået aftale med. Vælger man en anden leverandør eller et andet fabrikat, vil der altså ofte være en delvis egenbetaling.

Ansøg via nettet Tilskud til kropsbårne hjælpemidler skal ansøges digitalt via borgerservices hjemmeside: www.borger.dk/hjælpemidler.

Første gang man ansøger, skal der foreligge lægelige oplysninger.

Man kan altid få hjælp og vejledning til den elektroniske del af ansøgningsprocessen i det nærmeste borgerservicecenter, på biblioteket eller ved at ringe til borger.dk på telefon 70 10 18 81.

NATURLIG LINDRING AF FYSISKE SMERTER

Gør din hverdag bedre med velvære for hele kroppen Biofreeze ®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

CE-mærket Medical Device

Knas med nakken?

YourCare Body puden Anbefales som afslapningsog aflastningspude.

For gravide og ammende, urolige personer, og ved længerevarende sengeleje

Veludhvilet?

Sover du godt?

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige fibre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk 2013-85_YC_RASK_180X135mm_3pro.indd 1

19/12/13 15.16

30

TEMA

Behandling uden henvisning Der findes en lang række muligheder, som kan gøre en afgørende forskel, når lægen ikke kan skrive en recept eller videresende til yderligere behandling. Fx kan man vælge yderligere undersøgelser og eventuelt behandling på privathospital eller -klinik, eller man kan vælge at gå uden om det almindelige sundhedsvæsen ved at supplere med akupunktur, zoneterapi, osteopati eller fysiurgisk massage. Derudover kan man tage på længerevarende helse- eller behandlingsrejser, hvis man er psoriasis- eller gigtpatient, og man kan uden henvisning vælge privathospitaler som fx landets mest specialiserede hjertecenter i Varde. Endelig er der privatpraktiserende læger uden såkaldt ydernummer.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Med eller uden henvisning fra læge

V

ed en lang række tilstande kan supplerende undersøgelse eller behandling være af afgørende betydning for sindsro og livskvalitet, fx i form af ophold og rejser til lande, hvor man udnytter mineralholdigt termalsk kildevand til behandling af hudlidelser, luftvejssygdomme, mave-tarm-problemer, kvindesygdomme, gigt m.m.

Specialiserede kurophold til fx genoptræning eller ved sygdom I mange østeuropæiske lande som fx Rumænien, Ungarn, og Slovenien har man i hundredvis af år udnyttet det særlige kildevand fra undergrunden i behandlingsøjemed, men da der tillige findes kilder i en lang række andre lande, har man også i Tyskland, Frankrig og Italien tradition for helse- eller egentlige behandlingsophold eventuelt under lægetilsyn, hvis det ønskes.

Det danske specialbureau Spa-Tours arrangerer således kurophold til en lang række af de nævnte destinationer – hvoraf nogle er specialister i genoptræning efter operationer – hvor man kan tilbyde specialiserede behandlinger af gigt, astma, sklerose, skader i bevægeapparatet, hjerte-karsygdomme, lungelidelser, psoriasis, hudlidelser, maveproblemer, ryglidelser og skader og desuden har tilbud til folk, der lider af stress. Stress er efterhånden blevet en folkesygdom, som rammer flere og flere, og er et onde vi danskere ofte har for vane at negligere, selv om det kan medføre alvorlig sygdom på sigt. Et kurophold kan være den rette hjælp i tide.

PR-foto, HjerteCenter Varde.

Ophold ved Det Døde Hav i Israel eller på Læsø Uden for Europa har Israel noget helt særligt, nemlig Det Døde Hav, der hedder sådan, fordi der intet liv er i vandet, mens det

HjerteCenter Varde, som er Skandinavien største inden for specialet, er specialiseret i undersøgelse og behandling af hjertesygdomme hos voksne, fx ballonudvidelser, hjertekirurgi og behandling af hjerterytmeforstyrrelser.

Man kan som sikringsgruppe 1-patient blive undersøgt og behandlet hos en speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog med henvisning fra sin praktiserende læge eller en anden læge i sundhedsvæsenet. En henvisning betyder, at den offentlige sygesikring betaler for ydelsen samt medicin. Dog behøver man ikke en henvisning til øre- og øjenlæge, tandlæge, tandplejer og kiropraktor.

Men man kan også selv betale for behandling hos en læge, fx de læger der ikke har overenskomst med sygesikringen, eller en alternativ behandler samt ved undersøgelse og behandling på privathospital og –klinik samt ved helseophold in Danmark og i udlandet.

Læs mere på: www.www.spa-tours.dk, www.alternativbehandling.dk, www.saltkur.dk, www.helserejser.dk, www. phvarde.com, www.srab.dk, www.aleris.dk, www.krop-fysik. dk, www.iom.dk, www.charlottebech.dk m.fl.

til gengæld indeholder store forekomster af mineraler. Vandets meget høje saltindhold på 32 % gør, at man uden besvær kan flyde på det.

Lider man af hudsygdomme som psoriasis, atopisk eksem, akne og iktyosis eller af psoriasisgigt, leddegigt, slidgigt, morbus Bechterew eller fibromyalgi kan man have stor gavn af at bade i og opholde sig ved Det Døde Hav i Israel. Det mineralog saltrige havvand, det terapeutiske sorte mudder, det solrige og tørre klima og en næsten pollenfri luft med højt iltindhold medvirker til de gode behandlingsresultater samtidigt med, at en kolossal fordampning fra havvandet resulterer i en helt speciel dis, som medfører, at de fleste af solens UVB stråler filtreres fra. Selv personer med lysfølsom hud kan tåle længere tids ophold i solen. Man kan få opholdet betalt af sin region efter lægelig indstilling, men man kan naturligvis også ordinere sig selv et ophold for egen regning. Det er ikke dyrere end at tage på en charterrejse.

I Danmark kan man tage på kurophold på Læsø, hvor man kan dokumentere særdeles gode resultater ved psoriasis. Som med helserejser til Israel, er det muligt at blive henvist til et behandlingsforløb på Læsø Kur af egen hudlæge eller en dermatologisk hospitalsafdeling – det kan dog variere fra region til region – henviste patienter kommer ofte på et 4-ugers ophold.

Men man kan naturligvis også nyde de meget lækre behandlinger og de smukke omgivelser ved selv at bestille et ophold, fordi man har behov for det eller blot godt kunne tænke sig noget ekstra godt og rart.

Sundhedstjek eller behandling på privathospital og klinik Mange privathospitaler tilbyder omfattende sundhedstjek, som kan være væsentligt mere omfattende, end det tjek ens egen læge kan tilbyde eller henvise til. Fx tilbyder Aleris-Hamlet, der har fem privathospitaler rundt om i landet, en bred vifte

31

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Akupunktur er en meget gammel behandlingsform, som stammer fra kinesisk medicin og som danskerne i høj grad har taget til sig også i det offentlige behandlingssystem.

Termalsk kildevand fra undergrunden har i Ungarn helt særlige egenskaber, der anvendes terapeutisk til en lang række sygdomme. Landet har mange behandlingssteder med tilknyttede læger og andre specialister.

af målrettede sundhedstjek til både private og virksomheder.

Alle undersøgelser varetages af specialuddannet personale med mange års erfaring inden for forebyggelse og sundhed og derudover gør hospitalets mange kompetencer det muligt at henvise videre til Aleris-Hamlets stab af specialister, hvis der er behov for yderligere undersøgelser.

Et andet specialiseret privathospital er Privathospital Varde, der dels dækker over Ryg- og ortopædkirurgisk Center, hvor højtuddannede specialister kan behandle en række kroniske sygdomme og akutte skader på bevægeapparatet, dvs. i knogler, led, muskler og sener, men man tager sig også af specialet sportskirurgi, der omfatter akutte skader som afrevne ledbånd og sener samt kroniske skader som irritationer af sener, bindevæv og muskler.

Privathospital Varde omfatter også HjerteCenter Varde, som er specialiseret i undersøgelse og behandling af hjertesygdomme hos voksne, fx ballonudvidelser, hjertekirurgi og behandling af hjerterytmeforstyrrelser. Centeret er Skandinaviens største inden for sit felt. Patienterne fordeler sig nogenlunde ligeligt på hhv. henviste patienter fra det offentlige, forsikringskunder og private.

Læger kan godt praktisere uden ydernummer Nogle praktiserende læger har ikke et såkaldt ydernummer, som er det nummer en alment praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut, psykolog eller fodterapeut får tildelt som yder for den offentlige sygesikring og som er en betingelse for at kunne afregne honorar med sygesikringen.

Det betyder, at når man henvender sig til en behandler uden ydernummer, afregner man selv for ydelsen.

Læger og andre behandlere uden ydernummer kan dog sagtens være godkendt af Sundhedsstyrelsen, så de opfylder betingelserne mht. klinikkens aktiviteter, udstyr, arbejdsgange, journalføring m.v.

Når læger vælger at stå frit, skyldes det ofte en anden tilgang til lægegerningen end den gængse. Fx er Charlotte Bech en interessant læge, der integrerer traditionel lægevidenskab med den klassiske oldindiske lægekundskab ayurveda, så fokus bliver lagt på helheder og sammenhænge.

Claus Hancke er ligeledes en læge, der via etableringen af Institut for Orthomolekylær Medicin har valgt at fokusere på orthomolekylære behandlingsmetoder eller naturlig biokemi på celleniveau som EDTA-behandling ved åreforkalkning og REDOX-behandling ved kræft. Claus Hancke har også offentligt tilkendegivet en anden indgangsvinkel til forskellige kosttilskud end de fleste af hans kolleger og mange også meget syge patienter er blevet hjulpet af ham. Claus Hancke har i år valgt at overdrage stafetten til en yngre kollega, men er dog stadig en del af klinikken, der er beliggende i Lyngby, ikke så langt fra København.

Alternative behandlere er ikke nødvendigvis spor alternative Akupunktur og zoneterapi er to af de såkaldte alternative behandlingsformer, som danskerne virkeligt har taget til sig.

Zoneterapi bygger på den opfattelse, at fødderne kan opdeles i zoner, hvor hver af kroppens dele er forbundet med en zone, såkaldte reflekszoner, på fødderne. Teorien bag behandlingen med zoneterapi er, at hvis en del af kroppen ikke fungerer optimalt, så bliver de tilsvarende reflekszoner ømme ved massage. Ved at behandle reflekszonerne med massage og forskellige former for tryk kan zoneterapeuten ifølge teorien påvirke organerne og dermed kroppens helbred og velvære.

Zoneterapi kan bruges forebyggende og til at behandle akutte og kroniske sygdomme som fx kolik og fordøjelsesproblemer, led- og muskelsmerter, stress, kredsløbssygdomme, allergi, astma og luftsvejslidelser, hormonelle lidelser som uregelmæssig menstruation og PMS samt andre tilstande.

Akupunktur opfattes fortsat af mange som alternativ behandling, men er reelt en behandlingsform, der har været anvendt i flere tusinde år i Kina, hvor det er en del af sundhedsvæsenet. I Danmark bruges akupunktur i øvrigt i dag som supplement flere steder i det offentlige sundhedsvæsen, bl.a. på en række sygehuse, fx til smertelindring.

At kalde en behandlingsform for alternativ handler derfor i høj grad om, hvem man spørger. Alternativ behandling betyder således i det store og hele – med undtagelser – et alternativ til sundhedsvæsenets behandlinger uden at der ligger en værdiladning i det.

32

TEMA

Forvirring om genoptræning 1. januar 2015 kom der nye regler for genoptræning efter udskrivelse fra sygehus. Et år efter er der stadig problemer med implementeringen af de nye regler helt ned på det lavpraktiske niveau omhandlende afkrydsningsfelter i relevante dokumenter.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

H

ar man behov for genoptræning efter indlæggelse, skal sygehuset sørge for, at der senest ved udskrivning foreligger en skriftlig genoptræningsplan udarbejdet i samarbejde med patienten og eventuelt pårørende.

1. januar 2015, blev der i lovgivningen indskrevet bestemmelser om, at det af genoptræningsplanen skal fremgå, på hvilket niveau genoptræning skal tilbydes.

Sygehuset skal nu henvise patienten til ’genoptræning på alment niveau’, ’genoptræning på specialiseret niveau’ eller ’rehabilitering på specialiseret niveau’.

Udskrives man til ’genoptræning på alment niveau’, skal kommunen afgøre, om denne skal finde sted på ’basalt niveau’ eller ’specialiseret niveau’.

Det skulle være så godt…

Muligheden for at henvise til ’rehabilitering på specialiseret niveau’ er ny i forhold til den tidligere lovgivning. Patienter, der skal henvises til rehabilitering på specialiseret niveau, har ifølge bekendtgørelsen ”typisk komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder, herunder oftest omfattende mentale funktionsnedsættelser […] Patienterne har behov for både genoptræningsindsatser og

andre rehabiliteringsindsatser, som varetages af autoriserede sundhedspersoner og andre fagpersoner med specialiserede kompetencer inden for deres fagområde og med særlige krav til tilrettelæggelse af helhedsorienterede forløb, timing og organisering.”

Patienter, som kan have brug for en sådan genoptræningsindsats, er fx patienter med erhvervet hjerneskade. For dem er en hurtig og intensiv, specialiseret rehabiliteringsindsats, der omfatter både fysisk, kommunikativ og kognitiv genoptræning, afgørende for at genvinde mest mulig funktion og livskvalitet. I den forbindelse lyder det jo umiddelbart glædeligt, at der nu er mulighed for at henvise til en samlet rehabiliteringsindsats. Men her et år efter de nye regler, er der desværre stadig både forvirring og problemer, som fører til ukorrekte afgørelser og manglende klageadgang. Og det går ud over dem, som har hårdt brug for genoptræning.

For få henvises til rehabilitering på specialiseret niveau Maja Løhr, rådgiver hos Hjernesagen, fortæller blandt andet, at der stadig ikke er lavet en ny formular for genoptræningsplanen, men at sygehusene må bruge den gamle. På denne er det ikke muligt at krydse af, at en patient skal henvises til ’rehabilitering på specialiseret niveau’. Henvisning til denne form for genoptræning kræver derfor, at personalet husker, at de i stedet skal skrive en kode samt lave en særlig tilføjelse om, at der er tale om en genoptræningsplan til ’rehabilitering på specialiseret niveau’.

Hjernesagens direktør, Lise Beha Andersen, skriver desuden i et

Når du søger en alternativ Når du søger en alternativ behandler, behandler, så vælg en så vælgbehandler, en behandler, der er medlem af der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer,

og du professionel, etisk ogfårreel SAB stiller kravfår til sine medlemmer, og du professionel, etisk og reel behandlingsamt samt veluddannede veluddannede behandlere. behandling

behandlere. medlemmer.

SAB har RAB-registrerede

SAB har RAB-registrerede medlemmer Se behandlerliste på www.sabnyt.dk behandlerliste på: www.sabnyt.dk ellersering til sekretariatet tlf. 70 20 70 45 eller ring til sekretariatet:

tlf. 7020 7045

33

TEMA

Manglende specialtilbud og ingen klageadgang Det er ens egen hjemkommune, som har ansvaret for, at genoptræningsindsatsen bliver sat i værk. Det ansvar har kommunerne haft siden amterne blev nedlagt i 2007. Det er dog uklart, hvordan kvaliteten af genoptræningsindsatsen i kommunerne rent faktisk er.

De nye genoptræningsplaner definerer bl.a., hvilke kompetencer personalet skal have for at varetage genoptræning på de forskellige niveauer. Alligevel er det uklart for den enkelte, om man nu også modtager et tilbud, der matcher ens behov for genoptræning. Kommunerne har nemlig ikke tradition for at dokumentere deres indsatser, og indholdet i deres genoptræningstilbud er ikke velbeskrevet. Derudover er det langt fra alle kommuner, som har muligheden for på alle områder at henvise til genoptræningsindsatser ud over det basale niveau.

Mange kommuner har lukket specialtilbud ned. Socialstyrelsen har vurderet, at specialtilbuddene for mennesker med erhvervet hjerneskade kan være i risiko for at blive nedlagt, og har derfor bedt kommunerne om inden marts 2016 at give en tilbagemelding på, hvordan de vil sikre de specialiserede tilbud på det sociale område.

Maja Løhr fortæller desuden, at der i dag ikke er nogen mulighed for samlet at klage over det genoptræningstilbud, man modtager fra kommunen. Man er tvunget til at tage imod tilbuddet og efterfølgende klage til de enkelte instanser, fx til patientombuddet over det sundhedsfaglige niveau af genoptræningen, til Ankestyrelsen over hjemmehjælpen osv. Vil man klage over, hvor mange timers ugentlig genoptræning man bliver tilbudt, er det ifølge Maja Løhr et godt spørgsmål, hvor man skal henvende sig.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

debatindlæg til Altinget i november i år, at der ”i visse regioner ikke er udarbejdet én eneste genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau,” selvom ”der må have været borgere gennem systemet, som er i målgruppen.”

Lad os håbe, at 2016 bliver året, hvor samarbejdet kommuner imellem, og mellem kommuner og regioner bliver bedre på genoptræningsområdet, og at der kommer en form for certificering af genoptræningstilbud, så man som patient kan være sikker på, at den genoptræning, man modtager på specialiseret niveau, nu også er specialiseret.

Knas med nakken?

Veludhvilet?

Sover du godt?

Allergivenlig ergonomisk hovedpude

Silvana Support er en pude, der sikrer, at vi sover sundt om natten. Udviklet i samarbejde med læger, kiropraktorer og fysioterapeuter.

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige fibre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

For høj

Hovedet ligger for højt, du ligger anspændt og ikke afslappet

For lav

Hovedet ligger for lavt, nakkehvirvlerne belastes, og der opstår spændinger

Korrekt højde og støtte

Silvana Support sørger for at nakkehvirvlerne ikke belastes.

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R F I N D E R D U P Å W W W.Y O U R C A R E . D K 2013-85_YC_RASK 180x135mmSilvana.indd 1

19/12/13 15.15

34

Nyt om behandling

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Regler om apotekers og detailforhandleres onlinesalg af medicin Ifølge de danske regler om onlineforhandling af medicin må medicin kun forhandles eller udleveres her i landet, når der er udstedt en markedsføringstilladelse.

Et lægemiddel er ikke nødvendigvis placeret i den samme udleveringsgruppe i de forskellige EU-/EØS-lande.

I nogle lande kan et lægemiddel fx være placeret i en udleveringsgruppe, der medfører, at alene læger med et bestemt speciale er berettiget til at ordinere lægemidlet.

Overordnet skal apoteker ved onlineforhandling af medicin overholde samtlige de regler, der gælder i forbindelse med apotekers salg af medicin til forbrugerne.

Derudover skal et apotek på hjemmesiden, hvorfra der foretages onlineforhandling, tilbyde information om lægemidlet, og der skal gives mulighed for såvel mundtlig som skriftlig rådgivning. Forbrugeren skal kunne komme i dialog med apoteket telefonisk og skriftligt via hjemmesiden og det tidsrum, hvor det er muligt, skal mindst svare til apotekets åbningstid.

Du skal være opmærksom på, at der findes regler, der begrænser privatpersoners mulighed for at få lægemidler tilsendt fra udlandet, dvs. også lægemidler købt på nettet.

Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Flere danskere køber håndkøbsmedicin på nettet I flere år har det været muligt at købe næsespray, øjendråber eller smertestillende tabletter på nettet via fx www.apoteket-online.dk eller www.webapoteket.dk. I løbet af de seneste to år er der sket næsten en fordobling i andelen af danskere, der benytter sig af muligheden.

I 2013 havde kun 5,6 % af danskerne prøvet at købe håndkøbsmedicin på et onlineapotek. I dag gælder det for 10 %. Det viser en undersøgelse af danskernes produktsøgning og produktkøb på nettet, som Eniro Danmark har fået foretaget gennem Epinions Danmarkspanel for fjerde år i træk.

Tilsvarende er der sket et fald i andelen af danskere, der ikke har lyst til at købe deres håndkøbsmedicin på nettet fra 48 % i 2013 til 40 % i år.

Undersøgelsen fra Eniro Danmark viser, at de største barrierer for at købe håndkøbsmedicin på nettet er, at man ikke kan få tilstrækkelig rådgivning om medicinen, når man køber den, og at man ikke kan få den med det samme.

Undersøgelsen er udført i perioden fra den 24. september til den 8. oktober 2015. I alt 2.049 personer har deltaget.

Kilde: www.enirogroup.com

Sundhedsstyrelsen anbefaler HPV-vaccination af 12-årige piger Data peger ikke på en sammenhæng mellem HPV-vaccinerne og syndromerne POTS og CRPS. Det konkluderer Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der netop har afsluttet en sikkerhedsvurdering af HPV-vaccinerne. Sundhedsstyrelsen er tilfreds med, at der nu er en afklaring og håber, at flere vil tage i mod tilbuddet om HPV-vaccination.

Sundhedsstyrelsen anbefaler piger i 12-års-alderen vaccination mod livmoderhalskræft.

HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft har siden 2009 været et gratis tilbud i det danske børnevaccinationsprogram. I årene efter er mange piger og unge kvinder med uafklarede symptomer imidlertid blevet henvist til regionernes tilbud for piger med mistanke om bivirkninger efter HPV-vaccination. Sundhedsstyrelsen vil fortsat sikre, at piger med uafklarede symptomer modtager et hensigtsmæssigt tilbud, så der er gode faglige rammer for udredning og behandling.

HPV-vaccinen kan som al anden medicin have bivirkninger. Sundhedsstyrelsen holder sig derfor løbende orienteret på området bl.a. gennem dialog med Lægemiddelstyrelsen, fagfolk i sygehusvæsenet, og gennem den ny forskning, der igangsættes og publiceres.

Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Tilskudsstatus for medicin mod alkoholafhængighed Medicintilskudsnævnet har revurderet tilskudsstatus for medicin mod alkoholafhængighed og har nu færdiggjort sin indstilling til Lægemiddelstyrelsen. Da der synes at være en stor underbehandling af alkoholafhængighed, lægger nævnet derfor op til at udvide antal tilskudsberettigede lægemidler mod alkoholafhængighed, således at lægen i højere grad kan overveje anden behandling end disulfiram (Antabus) til alkoholafhængige patienter.

Nævnet anbefaler, at acamprosat får generelt klausuleret tilskud med klausulen ”Supplement til samtalebehandling hos alkoholafhængige, der ønsker afholdenhed”. Acamprosat synes at være et rationelt valg til mange alkoholafhængige og synes også at være forbundet med forholdsvis få bivirkninger sammenlignet med andre lægemidler. Klausulen er vigtig for at sikre, at behandlingen med acamprosat ikke står alene. Samtidig anbefaler nævnet, at disulfiram bevarer generelt uklausuleret tilskud.

Nævnet mener, at denne anbefaling støtter den Nationale Kliniske Retningslinje, som også anbefaler, at medicinsk behandling af alkoholafhængige i højere grad end hidtil bør bestå af andre lægemidler end disulfiram. Lægemiddelstyrelsen skal nu behandle indstillingen.

Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Signifikant reduceret sygdomsaktivitet med Stellara mod Crohns Nye fase 3-data viser, at behandling med Stellara (ustekinumab) giver signifikant respons og bedring hos patienter med moderat til svær Crohns sygdom, som tidligere har manglet effekt af konventionel terapi. De fleste af patienterne havde været i anti-TNF behandling uden effekt.

Resultaterne fra studiet er for nylig blevet præsenteret ved American College of Gastroenterologys årsmøde.

Studiet viste, at Stellara havde signifikant højere klinisk respons både uge 6 og uge 8 sammenlignet med placebogruppen, hvilket lyder lovende.

I Danmark har omkring 20.000 mænd og kvinder Crohns sygdom. Sygdommen er en betændelse i tarmvæggen. Større eller mindre stykker af tarmen hæver op og bliver fortykkede, og der ses rødme, rifter og sår på indersiden. Der kan senere komme arvæv, som kan forsnævre tarmen. Der opstår ca. 600 nye tilfælde af Crohns hvert år i Danmark.

Man kender ikke årsagen til den kroniske tarmsygdom, og der findes i øjeblikket ingen medicinsk eller kirurgisk behandling, som kan helbrede Crohns sygdom. Det betyder, at den medicinske behandling går ud på at dæmpe sygdomsaktiviteten i lange perioder.

Kilde: www.jnj.com

Lægemidlet Imbruvica mod blodkræft tildelt fornem pris Janssens lægemiddel Imbruvica til behandling af forskellige typer af blodkræft er netop blevet tildelt den prestigefyldte Prix Galien USA 2015 Award i kategorien Best Pharmaceutical Agent.

Imbruvica blev udvalgt blandt 24 finalister, som alle blev anset for nyskabende inden for medicin inden for de seneste fem år, og er blevet godkendt af FDA, som er en forkortelse for Food and Drug Administration i USA. Prix Galien USA Award anses for at være branchens højeste udmærkelse og anerkender de tekniske, videnskabelige og forskningsmæssige færdigheder, der er nødvendige for at udvikle innovative lægemidler. På verdensplan betragtes Prix Galien som svarende til Nobelprisen i biofarmaceutisk og medicinsk teknologi og forskning.

Imbruvica er et celledræbende middel, hvor det virksomme stof er ibrutinib. Lægemidlet anvendes til kronisk lymfatisk leukæmi, CLL, som er en særlig form for kræft i blodet, mantlecellelymfom, som er en særlig form for lymfeknudekræft og til Waldenströms makroglobulinæmi, som er en sjælden form for kræft i blod, lymfeknuder og knoglemarv.

Kilde: www.janssen-cilag.dk

Godt nyt om behandling af psoriasisgigt og Bechterews sygdom Novartis’ Cosentyx (secukinumab) er det første lægemiddel i en ny klasse, de såkaldte IL-17A hæmmere, som Committee for Medicinal Products for Human Use, CHMP, nu anbefaler godkendt i EU til visse reumatologiske sygdomme – Bechterews sygdom og psoriasisgigt – et område som hidtil har været domineret af TNF-alfa hæmmere. Secukinumab har vist en hurtigt indsættende og langvarig effekt både hos patienter, der tidligere har været behandlet med TNF-alfa hæmmere og hos patienter, der ikke har været i anti-TNF behandling.

CHMP anbefaler, at secukinumab godkendes til voksne med Bechterews sygdom, som ikke har opnået tilfredsstillende effekt af konventionel behandling, såsom non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID), og til behandling af aktiv psoriasisgigt hos voksne alene eller i kombination med methotrexat, der ikke har opnået tilstrækkelig effekt af behandling med sygdomsmodificerende anti-reumatiske lægemidler.

Secukinumab har i fase III studier konsekvent vist markante forbedringer af tegn og symptomer på Bechterews sygdom og psoriasisgigt. Kliniske forbedringer sås så tidligt som i uge 3 efter første behandling og sås fortsat i uge 52.

Kilde: www.novartis.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Constella til behandling af IBS-C og andre gastrointestinale lidelser Allergan og Ironwood Pharmaceuticals har offentliggjort, at Allergan har købt rettighederne til Constella (linaclotid) i EU og en lang række andre lande. Constella bruges til behandling af irritabel tyktarm med forstoppelse, IBS-C, kronisk idiopatisk forstoppelse, CIC, og andre gastrointestinale lidelser. ”Constella er det eneste receptpligtige produkt godkendt til IBS-C patienter i Europa og giver dem en behandling, der kan forbedre symptomer såsom mavesmerter, oppustethed og forstoppelse, som er forbundet med denne lidelse,” siger Tom McCourt, CCO i Ironwood. ”Med Allergans stærke kommercielle tilstedeværelse globalt, herunder erfaring i Europa med kommercialisering af lægemidler til både special og primær pleje, ser vi frem til deres bestræbelser på at bringe behandling med Constella ud til voksne IBS-C-patienter internationalt.”

Linaclotid Linaclotid er en guanylatcyklase-C receptor agonist (GCCA), der virker smertestillende visceralt og øger væskeudskillelsen i tarmen, hvorved afføringen bliver løsere, og tarmbevægelserne øges.

Kilde: www.allergan.com

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

35

36

Når kræften er i blodet Blodkræft dækker over en lang række alvorlige og kroniske kræftsygdomme i lymfekirtlerne eller blodbanen og sygdommene rammer i alle aldre. Men fælles for blodkræftsygdomme er, at vi i Danmark er blandt de dygtigste til at behandle dem, ligesom området er i rivende udvikling.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

O

mkring 18.000 danskere lever med en blodkræftsygdom – et sygdomsområde, som de færreste ved ret meget om. Blodkræft dækker nemlig over en lang række alvorlige og kroniske kræftsygdomme i lymfekirtlerne eller blodbanen, og sygdommene rammer både børn, voksne og ældre. Nogle typer af leukæmi rammer primært små børn, andre rammer ældre over 65 år, og nogle typer lymfekræft og myelomatose ses ofte hos yngre mennesker i 20’erne og 30’erne.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Lymfeknudekræft og leukæmi Lymfekræft betyder, at der er kræft i lymfeknuderne, som der findes flere hundrede af overalt i kroppen og de er indbyrdes forbundet med et karsystem, lymfekarrene. Lymfeknuder og deres celler, lymfocytterne, spiller en væsentlig rolle i kroppens forsvarssystem og lymfeknuderne fungerer som et slags filter, der kan opfange fx bakterier og kræftceller fra et andet organ, inden de spredes rundt i kroppen.

Man har påvist en årsagssammenhæng mellem infektion med mavesårsbakterien helicobacter pylori og det såkaldte MALT lymfom i mavesækken. Derudover kan et svækket immunforsvar på grund af organtransplantation eller HIV og enkelte sjældne, medfødte sygdomme muligvis være årsag til udvikling af lymfeknudekræft. Men derudover kender man i langt de fleste tilfælde ikke årsagen til lymfeknudekræft.

Når man har leukæmi, betyder det, at knoglemarven ikke kan danne blodceller på normal vis. De bloddannende stamceller i knoglemarven producerer tre hovedtyper blodceller, nemlig røde blodlegemer, der fører ilten rundt i kroppen og bortskaffer affaldsproduktet kuldioxid, hvide blodlegemer, der beskytter kroppen mod infektioner, og blodplader, der er kroppens første forsvar mod blødninger.

Man kender kun i få tilfælde årsagen til, at man udvikler leu-

Normalt er lymfeknuderne bløde, men almindelige infektioner, som kan give hævede lymfeknuder, er halsbetændelse, mellemørebetændelse, huller i tænderne med betændelse, mononukleose og sårinfektioner. Kun i sjældne tilfælde er der tale om lymfeknudekræft.

kæmi, som i øvrigt ikke er arvelig, fx ioniserende stråling, det vil sige behandling og undersøgelser med røntgen eller udsættelse for radioaktiv bestråling, visse kemiske stoffer som benzen og visse typer kemoterapi.

Mange rammes, men Danmark er helt i front med behandling Blodkræft er forholdsvis hyppig i Danmark, idet der diagnosticeres omkring 2.300 patienter om året, hvoraf mange er børn.

Patienterne diagnosticeres med akut eller kronisk leukæmi, dvs. uhæmmet vækst af umodne celler i knoglemarven, med aggressiv eller indolent lymfom, dvs. lymfekræft, som medfører uhæmmet vækst af celler fra lymfesystemet eller med myelomatose, som er en særlig type lymfom i knoglemarven.

Selv om ca. 2.300 årligt bliver syge af blodkræftsygdomme, så skal man huske på, at der lever 10 gange så mange, der har blodkræft eller som faktisk er blevet helbredt for leukæmi eller lymfom.

Fælles for blodkræftsygdomme er, at vi i Danmark er blandt de dygtigste til at behandle disse og at området er i rivende udvikling. Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet huser fx Danmarks eneste fase 1 enhed for eksperimentel behandling af hæmatologiske sygdomme.

Rigtigt mange gode behandlingsmuligheder i dag Nye innovative behandlinger står således i kø, og det betyder, at diagnosen blodkræft rummer rigtigt mange gode behandlingsmuligheder og for nogle endda en reel chance for helbredelse. Årsagen til, at man udvikler blodkræft, er i det store og hele ukendt – der er dog mistanke om mulig virusinfektion – og man kan i øvrigt ikke selv gøre for, at man bliver ramt.

Behandling af blodkræft kan ske i form af kemoterapi, stråleterapi, behandling med antistoffer, såkaldte kinasehæmmere, regulatorer af celledeling, immunterapi m.v.

Ny behandling af kræft udvikles stort set altid i forbindelse med hæmatologiske sygdomme, hvorfor området er uhyre vigtigt, og nye behandlinger inden for dette område igangsættes typisk 10-15 år, før de bliver almindelige ved andre kræftsygdomme.

Behandlingen af blodkræftsygdomme har således i årtier vist, hvad den sandsynlige udvikling mht. behandling bliver inden for andre kræftsygdomme. Det vil sige, at der er grund til pæn stor optimisme, hvilket også var konklusionen på American Society of Hematology’s 56. kongres i San Francisco i december 2014. Forskerne regner i dag med, at leukæmi inden for de nærmeste tre til fire år ikke længere vil være en sygdom, man dør af, men en sygdom man lever med, også for så vidt angår de mere alvorlige typer af leukæmi.

Nye resultater fra tre store spørgeskemaundersøgelser Ved et for nyligt afholdt seminar om blodkræft blev sygdommene og deres behandling indgående belyst af hhv. overlæge ved Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik Martin Hutchings, som gav en introduktion til blodkræft og fortalte om, hvad fremtiden bringer af behandlinger, og fra samme hospital overlæge Thomas Leth Frandsen, som præsenterede den nyeste viden om blodkræft hos børn. Derudover deltog flere blodkræftpatienter, som kunne fortælle deres personlige beretninger om at leve med sygdommen.

På seminaret blev helt nye resultater fra tre store spørgeskemaundersøgelser offentliggjort, dvs. undersøgelser blandt patienter,

37 pårørende og den danske befolkning gennemført af patientforeningerne Dansk Myelomatose Forening og LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS, som er en forkortelse for Myelodysplastisk syndrom, der dækker over en gruppe af sygdomme præget af varierende grader af svigt af knoglemarven med en tendens til udvikling af egentlig blodkræft, såkaldt akut myeloid leukæmi, (AML).

Hvorfor undersøge blodkræft?

Trods det faktum, at flere end 20.000 mennesker i Danmark lever med kræft i blodet, knoglemarven eller lymfesystemet, kender de færreste til sygdommene – og det påvirker både patienter og pårørende. Det er bl.a. årsagen til, at LyLe - Patientforeningen for lymfekræft, leukæmi & MDS og Dansk Myelomatose Forening i samarbejde valgte at gennemføre tre undersøgelser i forsommeren 2015 med henblik på, at foreningerne fremadrettet skal have bedre mulighed for at udbrede viden om patienter og pårørendes særlige behov og problemstillinger i forbindelse med deres diagnosticering, behandling og opfølgning. Undersøgelserne er blevet sponseret af lægemiddelvirksomheden Janssen.

Undersøgelserne viste, at der i gennemsnit gik 4 måneder fra patienterne mærkede de første symptomer, til de gik til lægen, og at der i gennemsnit gik 6,3 måneder fra det første besøg hos lægen, til diagnosen blev stillet.

Men undersøgelserne viste også, at mere end 4 ud af 10 eller 43 % af respondenterne har måttet gå til læge flere gange med symptomer, før de nødvendige blodprøver blev taget. Hos 35 % blev sygdommen opdaget ved et lægebesøg i en anden sammenhæng eller ved et almindeligt sundhedstjek hos lægen. Kun 19 % fik ved første lægebesøg, hvor de kom med symptomer, taget blodprøver, der førte til en diagnose.

Ifølge de tre undersøgelser, som LyLe - Patientforeningen for lymfekræft, leukæmi & MDS og Dansk Myelomatose Forening i samarbejde har fået gennemført i forsommeren 2015, mangler der i udpræget grad opfølgning og støtte til patienterne.

Kun 1 % af respondenterne har med sikkerhed fået lavet et behovsanalyseskema på hospitalet.

Omkring halvdelen eller 44 % af respondenterne har fået tilbudt fysisk genoptræning som del af deres rehabilitering. Cirka samme andel 45 % har ikke fået det tilbud.

Størstedelen af respondenterne eller 63 % har ikke fået tilbudt psykologhjælp som del af deres rehabilitering.

49 % af respondenterne har ikke fået tilbudt social støtte som del af deres rehabilitering, mens betydeligt færre eller 38 % har fået denne del af rehabiliteringen tilbudt.

at de selv ved mere om både sygdom og behandling end deres praktiserende læge, hvilket bekræfter, at patienter i dag ofte er særdeles velunderrettede og vidende samt stærkt medvirkende til bedre behandling, end patienterne var for en eller to generationer siden. Patienterne er derfor i høj grad medspillere, hvilket nogle læger stadigvæk kan have det lidt svært ved.

Behandlingen af blodkræft giver i tilfælde af kemoterapi og strålebehandling i øvrigt ikke sjældent tandskader. Således har 19 % af respondenterne angivet, at de i gennemsnit har haft udgifter på knapt 16.000 kr. til de tandskader, de har fået som direkte følge af kræftbehandlingen og som de selv har betalt for.

Hovedparten eller 81 % af disse patienter, der har haft udgifter til behandling af tandskader mener, at det offentlige sundhedsvæsen skal betale tandlægeregninger, når skaderne skyldes fx kemoterapi eller strålebehandling.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Viden, behandling og konsekvenser 66 % af respondenterne svarede, at de i nogen eller i høj grad har befundet sig godt med behandlingen. Interessant nok svarede næsten halvdelen eller 49 % af respondenterne, at de føler,

Rehabilitering

Leukæmi er en samlebetegnelse for en lang række blodkræftsygdomme, som rammer forstadier til blodceller og stammer fra det bloddannende væv i knoglemarven. Helt overvejende er det tilstande med ondartet eller ukontrolleret vækst af kloner af hvide blodlegemer, dvs. leukocytter, som kan stamme fra forskellige forstadier til hvide blodlegemer.

38

Livslyst trods prostatakræft – som er den hyppigste kræftform blandt mænd

Vedvarende smerter, inkontinens og rejsningsproblemer er en del af livet for mange mænd med prostatakræft.

En sygdom der kan fylde selv den modigste mand med frygt og give mandigheden et ordentligt knæk. Men det til trods formår mange prostataramte mænd at leve et godt og aktivt liv, hvor hver dag tæller og drømmene udleves. Det viser en stor nordisk undersøgelse.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

M

ænd med lokaliseret prostatakræft bliver opereret eller får strålebehandling og begge behandlinger sker med henblik på helbredelse. For nogle bliver medicinsk behandling imidlertid den sidste udvej, hvis kræften har spredt sig uden for prostata. Kræftbehandlingerne er ofte forbundet med store bivirkninger og mange får bl.a. rejsningsog balanceproblemer. Men på trods af et hårdt behandlingsforløb og svære odds formår langt de fleste alligevel at leve et aktivt liv bl.a. på grund af forbedrede behandlingsmuligheder.

Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd med 4.413 nye tilfælde årligt. Hvert år dør ca. 1.200 danske mænd af prostatakræft, mens den relative femårs overlevelse i Danmark er 82 %.

Drømme kan stadig leves og 2 ud af 3 har fokus på nuet De store livsomvæltninger og hårde behandlingsforløb i forbindelse med prostatakræft rammer også psykisk og for to ud af tre betyder det, at mandigheden får et ordentligt knæk. I den hidtil største nordiske prostatakræftundersøgelse svarer 65 % således, at diagnosen har ramt dem på mandigheden. Men trods et knæk viser undersøgelsen også, at 2

ud af 3 i højere grad har fokus på at leve i nuet og nyde livet fuldt ud, mens knap hver anden mand alligevel formår at have fokus på at udleve sine drømme, mens han kan: Behandlingen for prostatakræft går jo i høj grad ud over mænds seksualitet og selvfølelse, og vi kan jo se i undersøgelsen, at mange får et knæk. Derfor er det positivt, at så mange til trods for udfordringerne har fokus på at nyde livet og udleve deres drømme. For drømme kan stadig leves, selvom man har prostatakræft, siger Landsformand for PROPA, Prostatakræftforeningen i Danmark, Poul Tolstrup Christensen.

Den rigtige behandling er vigtig, når hver dag tæller Tid bliver en afgørende faktor, når prostatakræften rammer og hver dag bliver derfor vigtig. Således angiver 34 % eller hver tredje prostatakræftpatient også, at hver ekstra dag tæller. Derfor bliver det også ekstra vigtigt, at behandlingen ikke fratager dem muligheden for at leve det liv, som de ønsker, så de kan have frihed i behold til at gøre de ting, som de plejer og holder af.

Professor Michael Borre har i over 20 år behandlet mænd med prostatakræft og har set, hvordan behandling kan have afgørende betydning for livskvaliteten – både i den ene og den anden retning: ”Vi kan se, at det for mange har afgørende betydning for livskvaliteten, at

Blærehalskirtlen, prostata, ligger i overgangen mellem blæren og urinrøret hos manden og har som hovedopgave at hjælpe med at holde sæden flydende. Kirtlen vokser gennem hele livet og med alderen kan man begynde at mærke symptomer fra denne vækst.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sløjfer der tilkendegiver støtte Den første sløjfe, som omkring 1985 kom frem i Danmark, var den røde aids-sløjfe. I 2008 kom den gule sløjfe, der markerer, at bæreren bakker op om de danske soldater. Den gule sløjfe stammer i øvrigt helt tilbage fra Den Engelske Borgerkrig i 1600-tallet og melodien ”Tie a Yellow Ribbon ’Round the Ole Oak Tree” refererer til samme symbol. Hjemvendende amerikanske soldater fra udenlandske missioner vil ofte se gule bånd foran deres hus som velkomst.

En række nationer anvender dog den gule sløjfe til markering af støtte til andre synspunkter, i New Zealand fx som udtryk for sympati med selvmordsofre.

I 1992 indførtes en rosa sløjfe til dem, der støtter kampen mod brystkræft i kampagnen ”Støt brysterne”. Den blev indført af den kræftramte kosmetikfabrikant Evelyn H. Lauder der selv døde af brystkræft. Der findes også bl.a. en hvid sløjfe, der indikerer, at bæreren er modstander af vold mod kvinder og en lyseblå sløjfe til støtte for mænd med prostatakræft.

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi.

kunne forfølge og udleve deres drømme, mens det stadig er muligt. Vi skal regne med, at tid får en helt ny og afgørende betydning, når man har fået specielt uhelbredelig prostatakræft. Muligheden for at kunne rejse ud og opleve nye ting med familien eller få udlevet drengedrømmen om den åbne sportsvogn, motorcyklen eller hvad det nu kunne være har meget stor betydning for livskvaliteten – mens andre blot ønsker, at tilværelsen kan fortsætte som hidtil.

Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at behandlingen på den ene side ikke fratager dem muligheden for at kunne gøre de ting og på den anden side kan sikre netop overskud og kræfter hertil,” siger Michael Borre, overlæge og professor på urologisk afdeling Aarhus Universitetshospital.

Jeg vil opleve alt det, jeg kan, siger patient Alt fra kammermusik til rock, fra fod-

I gennemsnit har respondenterne haft diagnosen prostatakræft i 6,1 år.

Søg information hos andre prostatakræftpatienter. Du er ikke alene, og der er ofte meget hjælp og inspiration at hente fra patienter i samme situation.

Meld dig eventuelt ind i patientforeningen PROPA, hvor du kan få støtte og vejledning.

Søg professionel hjælp til håndtering af de bivirkninger, du oplever af behandlingen. Ofte kan bivirkninger afhjælpes og dermed får du en bedre livskvalitet.

Spørg eventuelt også ind til alternative behandlinger.

Spis sundt og dyrk motion – og und dig selv de fornøjelser, som øger din livsglæde.

Du er ikke alene, så søg støtte, hjælp, inspiration og viden Prostatakræftforeningen har fem gode råd til øget livskvalitet med prostatakræft.

Vær åben om din sygdom og tal med dine pårørende og venner om dine tanker og udfordringer.

Forbered dig/jer grundigt til samtalerne på hospitalet – skriv eventuelle spørgsmål ned, så du/I ikke glemmer noget. Bed lægen om, at I sammen finder den behandling, der passer dig og din livsstil bedst.

Ved mistanke om prostatakræft, vil den endelige diagnose blive stillet ved hjælp af en vævsprøve, man tager med nål fra prostatakirtlen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

6.916 mænd med prostatakræft har deltaget i undersøgelsen Den store nordiske undersøgelse er gennemført i perioden september 2013 til april 2014 i fire nordiske lande med hhv.

2.804 respondenter fra Sverige, 1.784 respondenter fra Danmark, 1.222 fra Norge og 1.106 respondenter fra Finland.

I alt 6.916 respondenter har svaret på undersøgelsen, der er den største nordiske undersøgelse blandt mænd med diagnosen prostatakræft.

Undersøgelsen har afdækket at: • 65 % angiver, at prostatakræftdiagnosen har ramt dem på mandigheden.

• 2 ud af 3 (66 %) har i højere grad fokus på at leve i nuet og nyde livet fuldt ud.

• Hver anden (46 %) mand med prostatakræft har i højere grad fokus på at udleve sine drømme, mens de kan.

• Hver tredje (34 %) prostatakræftpatient angiver, at hver ekstra dag tæller.

Undersøgelsen er foretaget af det danske kommunikations- og analysefirma Kompas Kommunikation og udviklet i samarbejde med de fire nordiske patientforeninger; Prostatakræftforeningen PROPA (DK), Prostatacancerförbundet (SE), Prostatakreftforeningen PROFO (NO) og Prostatacancerföreningen PROPO (FI), samt med førende medicinske eksperter inden for prostatakræft: Michael Borre (DK), Göran Ahlgren (SE), Sophie Fosså (NO) og Antti Rannikko (FI).

Respondenterne er primært rekrutteret via patientforeningerne – på onlinebannere og brevinvitationer, via papirspørgeskemaer på hospitaler og klinikker samt via annoncering. 86 % af respondenterne er medlem af en patientforening, resten er ikke – de to respondentgruppers svar adskiller sig ikke nævneværdigt.

Ved at bære en lyseblå sløjfe giver man udtryk for, at man er opmærksom på, at prostatakræft er en sygdom, som man bør være på vagt overfor, og som man bør udbrede kendskabet til.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

bold til Louisiana og fra New York til København. Livet er fyldt med masser af interesser og spændende oplevelser for Poul Medom Lauritsen fra Aalborg.

I 2012 fik han konstateret prostatakræft og trods bekymringer om overlevelse, en lymfeoperation og hormonbehandlinger lever Poul et aktivt liv, hvor det i højere grad er slidgigten end kræftbehandlingen, der sætter begrænsninger: ”Da jeg først fik diagnosen, bekymrede jeg mig mest om tidshorisonten, og det gør jeg da stadig, men den er heldigvis god. Nu fokuserer jeg mere på, at nyde min pensionisttilværelse, mine børnebørn og alle mine interesser. Musik, kultur og rejser. Alt det jeg kan komme i nærheden af, det vil jeg opleve. Og så nyder jeg min kolonihave og cykler flere gang om ugen tværs gennem Aalborg for at komme derhen. Mit næste mål er at komme til at løbe igen, men slidgigten driller mig, så hvis jeg kan komme til at lunte, bliver jeg glad,” griner Poul, som snart pakker kufferten igen, når turen går til Hamborg.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

39

Prostatakræft kan inddeles i en aggressiv form og en form som udvikler sig meget langsomt. Ved førstnævnte kan det være nødvendigt at fjerne prostata.

40

Nyt fra sundhedssektoren

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ingen beslutning uden inddragelse af patienterne selv Udviklingssygeplejerske og ph.d. Mette K. Kaltoft ser gerne, at det informerede samtykke, som patienterne i dag beslutter ud fra, ændres til ’Ingen beslutning om dig uden dig.’ ”Vi kræver meget af patienterne. De skal træffe beslutning om at tage en bestemt slags medicin, de skal give informeret samtykke til forskellige undersøgelser og muligvis operation. Og patienterne er afhængige af deres læges anbefaling. Jeg forsker i en metode, der kan kvalificere en konsultation og klæde de sundhedsprofessionelle langt bedre på med viden om, hvad der er vigtigt for den enkelte,” siger Mette K. Kaltoft. ”Men set fra min vinkel mangler vi en analyse af, hvordan kvaliteten af den samlede behandling forventes at blive på kort og længere sigt.”

Hvad vil vi udsætte os selv for, og hvad betyder noget for os: At leve længe eller at leve godt, spørger Mette K. Kaltoft. ”Vi ser problematikken hos bl.a. patienter med kræft, der har været gennem en barsk behandling. Nogle af dem kommer på et tidspunkt frem til, at nu kan de ikke mere. Måske skulle og kunne den beslutning have været truffet langt tidligere ud fra et både personligt og sundhedsfagligt standpunkt.”

Kilde: Odense Universitetshospital.

Samtaler med patienter skal sætte forskere i gang Ph.d.-studerende Karin Piil fra Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet og seniorforsker Mary Jarden fra Universitetshospitalernes Center for Sundhedsforskning, Rigshospitalet inviterer i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol patienter med hjernekræft eller akut leukæmi og deres pårørende til at fortælle, hvilke udfordringer de oplever ved at leve med deres sygdom, så forskerne kan finde frem til forskningsområder, der endnu ikke er tilstrækkelig undersøgt. ”Ved at inddrage patienter, pårørende og andre med erfaring med sygdommen, håber vi på, at vores forskning bliver nærværende og skaber værdi for de grupper, den handler om. Samtidig bliver vores vanetænkning som forskere udfordret, og vi får brugerperspektivet inddraget i fremtidige forskningsemner,” siger ph.d.-studerende Karin Piil fra Rigshospitalet, der forsker i livet med hjernekræft.

Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse med 742.000 kr. under forskningsprogrammet ”Patienterne sætter forskerne i gang” og kører frem til maj 2016. Håbet er, at projektet vil resultere i nye forskningsprojekter i samarbejde med internationale forskere.

Kilde: Rigshospitalet.

Danmark skal satse på personlig medicin Meget af den medicin, patienter får i dag, har ingen effekt. Det viser undersøgelser er tilfældet for 75 % af alle kræftpatienter og 43 % af alle diabetespatienter i medicinsk behandling. For nogle kan medicinen være direkte skadelig og give alvorlige bivirkninger.

Hvis medicin skal kunne skræddersys til den enkelte patients gener, så den får størst mulig effekt og giver færrest mulige bivirkninger, forudsætter det dog yderligere forskning. Et udsnit af befolkningens gener skal kortlægges ved hjælp af såkaldt genomsekventering, og resultaterne skal samles i en ’biobank’, som forskere fra universiteter, sygehuse, private virksomheder m.v. kan få adgang til. Og det er et stort og dyrt projekt.

Udgifterne til en dansk satsning på personlig medicin kan således meget vel ligge på den gode side af 500 millioner kroner.

Private fonde er imidlertid åbne over for at understøtte et større program til opbygningen af en dansk genombank til gavn for udviklingen af personlig medicin. Novo Nordisk Fonden har således tilkendegivet, at fonden umiddelbart er positiv over for at modtage en ansøgning fra staten om medfinansiering af en stor dansk satsning på området.

Kilde: Danske Regioner.

Foto: Rigshospitalet.

KRIS anbefaler lægemidler til modermærke- og brystkræft Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin, KRIS, har besluttet at anbefale trametinib, Mekinist, i kombination med dabrafenib, Tafinlar, som standardbehandling til patienter med modermærkekræft med bl.a. genmutationen BRAF V600. ”I rådet lagde vi blandt andet vægt på, at der for patienter behandlet med Mekinist er observeret en forlænget overlevelse indtil sygdomsforværring på 2-4 måneder,” forklarer Steen Werner Hansen, formand for KRIS. KRIS var også positivt indstillet for at anbefale lægemidlet pertuzumab, Perjeta, i kombination med Herceptin og kemoterapi – før operation for brystkræftpatienter med genmutationen HER2. ”De foreliggende studier viser blandt andet en stigning på 17 % i antallet af patienter, som opnår fravær af invasive kræftceller i brystet ved operation, og næsten dobbelt så mange patienter opnår fravær af invasive kræftceller i både bryst og lokale lymfeknuder,” uddyber Steen Werner Hansen.

Ansøger skal dog præcisere hvilke patienter med tidligt stadie af brystkræft og høj risiko for sygdomstilbagefald, der er kandidater til behandling.

Kilde: Danske Regioner.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo. (piller i gult glas)

Ifølge ny forskning er et nyt knæled ikke altid løsningen I et samarbejde mellem Ortopædkirurgien på Aalborg Universitetshospital, smerteforskere fra Aalborg Universitet og fysioterapiforskere fra Syddansk Universitet er effekten af et nyt knæled målt i forhold til ikkekirurgiske behandlinger.

Resultatet er offentliggjort i New England Journal of Medicine.

Der blev trukket lod blandt 100 patienter indstillet til knæoperation. Studiet viste, at dem, der fik et nyt knæled, fik en større reduktion i smerte og forbedring i funktionsniveau end dem der ikke fik et nyt knæled, men til gengæld sås flere uønskede hændelser. ”Størstedelen af de opererede patienter fik det som forventet bedre efter operationen, men mere overraskende er effekten uden operation,” fortæller postdoc Søren Thorgaard Skou, der er førsteforfatter til den nye undersøgelse. Ét år efter var tre ud af fire patienter, der skulle forsøge at klare sig uden operation, fortsat ikke blevet opereret, fordi smerterne i knæet var forsvundet, eller at de havde lært at leve med knæproblemerne.

Knæoperationer er et meget anvendt kirurgisk indgreb, men fører ikke til smertefrihed for en femtedel, ligesom der ved operation kan opstå alvorlige uønskede hændelser.

Kilde: Aalborg Universitetshospital.

Foto: Wikipedia.

Stor sandsynlighed for den rigtige medicin på sygehuset Når helbredet afhænger af, om patienterne får deres medicin, er det vigtigt, at den ligger parat på hylderne på sygehusenes apoteker. De 180 leverandører af medicin til sygehusene leverer nemlig oftere til tiden. Det viser en opgørelse fra Amgros, der er regionernes lægemiddelorganisation, som står for regionernes fælles indkøb af sygehusmedicin. En vare regnes for at være i restordre, når den ikke kan leveres senest tre dage efter bestillingen.

Patienterne skal naturligvis have deres medicin, og manglende forsyninger giver sygehusapotekerne en del ekstra arbejde. Én mulighed er at finde lige så gode alternativer, en anden er at skaffe medicin fra andre sygehuse herhjemme eller at købe medicinen i udlandet. Men skift i lægemidler udgør en risiko for patientsikkerheden, og import af udenlandsk medicin kræver da også en godkendelse fra Sundhedsstyrelsen, da pakningerne og sproget på indlægssedlerne kan være ukendt.

Men der mangler mindre medicin i dag end tidligere, for Amgros har nu særlig fokus på leverandører, der ikke leverer som aftalt, og der bliver kontaktet, hvis der viser sig problemer.

Kilde: Danske Regioner.

OUH åbner Danmarks første center for sjælden sygdom Et nyt kompetencecenter på Odense Universitetshospital (OUH) har netop slået dørene op. På centeret, der er landets første af sin slags, vil speciallæger fra fx hjerteafdelingen, nyreafdelingen og den hæmatologiske afdeling stå klar til at udrede og diagnosticere patienter, der lider af den sjældne sygdom amyloidose.

Patienter, der lider af amyloidose, hvor store mængder af proteiner ophobes i kroppens livsvigtige organer og bremser deres normale funktion, oplever typisk symptomer som bl.a. stakåndethed, skummende urin samt blødninger og blodudtrækninger i huden omkring øjnene, uden at man har slået sig.

Det nye center vil blive ledet af Niels Abildgaard, professor på Hæmatologisk Afdeling på OUH. Han glæder sig over det nye center, der er bygget på erfaringer fra udlandet: ”De fleste vestlige lande har skabt højt specialiserede centre, hvor udredning og behandling af amyloidose patienter kan ske på højeste niveau. Vi ved, at vi kan behandle en lang række af patienterne, så de bliver raske igen, men det er afgørende, at sygdommen bliver opdaget tidligt og at en effektiv medicinsk behandling kan sættes i gang med det samme.”

Kilde: Odense Universitetshospital.

Målrettet kræftbehandling i vækst på Rigshospitalet Når internationale medicinalselskaber skal have foretaget de første forsøg med ny kræftmedicin på mennesker, kigger de i stigende grad mod Danmark. Her har Fase 1-enheden i Onkologisk Klinik i løbet af de seneste år opbygget et stærkt tilbud, der matcher det enkelte lægemiddel med netop de kræftpatienter, det er rettet imod. ”Vi tilbyder en gen-sekventering af alle vores patienter, som kortlægger deres gener. Mange af de nye lægemidler er målrettet helt bestemte genmutationer. Med vores kortlægning kan vi matche det enkelte lægemiddel med de rette patienter,” fortæller professor, overlæge Ulrik Lassen, der leder Fase 1-enheden.

Kun tre enheder i Europa tilbyder komplet gen-sekventering af patienter i forbindelse med afprøvning af ny medicin. Fase 1 forsøg er de allerførste forsøg på mennesker med nye lægemidler. Målet er at finde den rette dosis af lægemidlet, kortlægge bivirkninger og lære om midlet, før det kan testes på flere patienter.

De seneste år har flere og flere medicinalselskaber kontaktet enheden for at få testet nye lægemidler. I år er der forsøg med cirka 20 forskellige midler, mod cirka 10 for to år siden.

Kilde: Rigshospitalet.

Foto: Rigshospitalet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

41

42

TEMA

Flere løsninger ved mistede tænder Der er mange muligheder, hvis man har mistet én eller flere tænder. Tænder skal fungere, og de skal ikke gøre ondt, hverken dem, som ikke er der, eller de kunstige. Der kan altid findes en løsning. Økonomien er dog stadig en udfordring for mange • Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet

H

ar man mistet én eller flere tænder, som skal erstattes, er der flere løsninger at tage stilling til og vælge imellem. Der er også flere faktorer, som spiller ind, når valget skal tages, og det kan være en god ide at bruge lidt tid på at sætte sig ind i mulighederne.

Alt efter hvor mange tænder, der skal erstattes, og hvilken tilstand de resterende tænder er i, er der forskellige løsningsmuligheder. Vi har lavet en kort oversigt: Kroner og broer er fastmonterede En krone er en kunstig erstatning for tandens naturlige krone, dvs. den synlige del af tanden, som findes over tandkødet.

En krone laves af porcelæn, guld eller metalporcelæn, som er guld, hvorpå der er brændt porcelæn, og benyttes på skadede tænder, fx hvis en fyldning ikke er tilstrækkeligt. Tanden eller tandstumpen slibes til og kronen sættes på som en slags hat. På en rodbehandlet tand anvendes ofte en stiftkrone, hvor kronen sættes ekstra godt fast med en stift i rodkanalen. Kroner benyttes også ved implantater, hvor en mistet tands rod erstattes af en slags metalskrue, mens kronen erstatter den synlige del af den mistede tand.

En bro er en løsning, når én enkelt eller flere tænder mangler ved siden af hinanden. En bro kan ikke tages ud, da den cementeres fast på de omgivende tænder, for det meste ved hjælp af kroner. Det er nødvendigt at slibe de omgivende tænder, for at montere kronerne med broen. Er de omgivende tænder sunde, og vil man undgå at slibe dem, kan man i stedet lime broen fast på de omgivende tænder, det kaldes en ætsebro. En ætsebro er ikke så stærk som en konventionel bro og benyttes derfor mest ved en enkelt manglende tand. En bro med flere tænder kan også benyttes på implantater, hvor det ikke er hver eneste tand på broen, som behøver fæstnes i et implantat.

Delproteser og helproteser er udtagelige Proteser er aftagelige erstatninger for en eller flere tænder eller for et helt tandsæt, altså det vi også kalder et gebis. En protese, som erstatter alle tænder i en kæbe, kaldes en helprotese, og har man protese i både over- og undermund kaldes det et helsæt.

Proteser skal rengøres hyppigt ligesom egne tænder, men med en protesebørste og med hånd- eller opvaskesæbe, da tandpasta kan skade. Brug også kun vand der max er 37 grader varmt. Tandsten fjernes ved at lægge protesen i en blanding af vand og eddike natten over. Men husk også at holde mund, tunge og tandkød rent med tandpasta og blød tandbørste.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

En protese, som kun erstatter nogle tænder i en kæbe, kaldes en delprotese eller en unitor.

Det er som regel nemmest at bruge helprotese i overmunden, da den kan fremstilles så den suger sig fast til ganen, i undermunden ligger protesen løst på gummen.

Når tænderne mangler, begynder kæbeknoglen, hvori de var fæstet, at trække sig tilbage, fordi den ikke længere har nogen funktion. Udtagelige proteser kræver derfor efterhånden som kæbeknoglen skrumper jævnlig justering hos tandlægen for at passe optimalt.

En delprotese eller unitor kan bruges, selvom du har ganske få tænder tilbage. En unitor er lavet på et støbt stel og sidder fast med små bøjler på dine egne tænder. En unitor sidder bedre fast end en helprotese, og den fylder mindre. Det kan derfor ofte være en fordel at bevare egne tænder, også hvis man kun har enkelte tilbage.

Implantater minder mest om egne tænder Et implantat er en kunstig tandrod i form af en skrue, der indsættes i kæbeknoglen. Oven på implantaterne kan fæstnes en krone eller en bro, som sidder fast, eller tryklåsprotese, som sættes godt fast med tryklåse men stadig kan tages ud. Selve Implantatet er lavet af titanium, som er et velegnet materiale fordi det nemt accepteres af kroppens eget væv og vokser sammen med kæbeknoglen. Derved bliver implantaterne meget stærke.

Implantater er en meget holdbar løsning, som minder mest om at have sine egne tænder med hensyn til både funktionalitet, komfort og vedligehold.

Det er dog en længere proces at få lavet implantater, som kræver et kirurgisk indgreb under lokalbedøvelse. Tandlægen lægger et snit i tandkødet, borer et hul i kæbeknoglen og skruer implantatet ind i hullet. Herefter er der en helingsperiode på 2-3 måneder, hvor kæbeknogle og implantat vokser sammen. Ofte er tandkødet syet sammen henover implantatet. Herefter blotlægges implantaterne og forsynes med en mellemdel og en krone, bro eller protese.

43

TEMA

Økonomien er en udfordring ved mistede tænder Hvilken løsning, man skal vælge, kommer an på flere ting. Implantater er den løsning, som minder mest om egne tænder, men at få implantater kan også være en lang proces, som kræver flere operationer. Proteser er en hurtigere løsning. Nogle bliver aldrig helt fortrolige med proteser, mens andre er fuldt ud tilfredse med deres proteser og stort set ikke tænker over, at de har dem i.

Først og fremmest skal man i samråd med sin tandlæge finde ud af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ville være den optimale løsning. Dernæst spiller økonomien ofte en afgørende rolle.

At få erstattet mistede tænder kan være en overordentlig dyr affære, og den offentlige sygesikring giver ikke tilskud til hverken, kroner, broer, proteser eller implantater. At der ikke er tilskud til disse behandlinger betyder også, at den enkelte tandlæge selv fastsætter prisen på behandlingerne. Det kan derfor være en god ide at indhente tilbud fra flere tandlæger.

Ved behandlinger med en egenbetaling på mere end 2.500 kr. har du altid ret til at få et skriftligt prisoverslag fra tandlægen før behandlingen.

Behandling i udlandet?

Et stigende antal danskere vælger at benytte sig af en tandlæge i udlandet, og det er først og fremmest priserne, der trækker.

Ligesom der er frit tandlægevalg i Danmark, kan du også sagtens få lavet fx en krone i udlandet, og efterfølgende fortsætte med at benytte din sædvanlige tandlæge i Danmark. Vælger man at benytte en tandlæge i udlandet er der nogle forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på.

Den offentlige sygesikring giver ikke tilskud til implantater, kroner og broer, men ved behandlinger som er berettigede til offentlig tilskud, kan tilskuddet tages med til andre EU og EØS lande. Modsat i Danmark, hvor tilskuddet automatisk bliver fratrukket, skal du selv betale det fulde beløb og efterfølgende ansøge din region om at få tilskuddet refunderet.

Regionen skal bruge en kvitteret regning med en fyldestgørende beskrivelse af, hvilken behandling, der er foretaget, samt dit navn, adresse og personnummer. Regningen skal være på dansk, svensk, norsk, tysk eller engelsk. Derudover skal der medsendes en kopi af eventuel lægehenvisning samt dokumentation for, at den tandlæge, som har udført behandlingen, er autoriseret i det pågældende land.

Er du medlem af sygesikringen Danmark udbetales der, hvis ovenstående krav overholdes, tilskud på samme vilkår som til behandlinger i Danmark.

Husk på, at proteser kræver jævnlig justering hos tandlægen, og at særligt implantater også kræver en række tandlægebesøg.

Den tid og de udgifter, det kræver at rejse frem og tilbage til udlandet, bør også indgå i dine overvejelser.

Undersøg klagemuligheder og garantier Garantier og klagemuligheder er et punkt, det er meget vigtigt at undersøge. Bruger man en tandlæge i Danmark, er man omfattet af det danske klagesystem og har mulighed for at få erstatning. Ved behandling i udlandet hører man under de regler, der gælder i det pågældende land. Klagereglerne, mulighederne for erstatning og hvilke garantier, der gives, kan variere meget fra land til land. Der findes eksempler på patienter, der er blevet

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det er ikke altid, at der er kæbeknogle nok til rådighed til at indsætte implantater, fx pga. smalle kæbeknogler eller fordi kæbeknoglen er svundet ind efter tandtab. I mange tilfælde kan det løses ved en genopbygning af knoglen. Mindre opbygninger kan laves samtidig med at implantatet indsættes, mens større opbygninger kræver transplantation af knogle fra fx hage, hofte eller skinneben, eller der anvendes kunstig knogle. Ved implantater til erstatning for kindtænder i overmunden kan det være nødvendigt at lave et såkaldt sinusløft, hvor man kirurgisk løfter slimhinden i bihulen op og samtidig lægger knogleimplantat ind.

Ved knogletransplantation går der ca. 4-6 måneder, før knoglen er stærk nok til at bære et implantat.

Ved behandlinger med en egenbetaling på mere end 2.500 kr. har du altid ret til at få et skriftligt prisoverslag fra tandlægen før behandlingen. Et stigende antal danskere vælger dog at benytte sig af en tandlæge i udlandet, og det er først og fremmest priserne, der trækker.

fejlbehandlet i udlandet og efterfølgende har måtte betale dyrt for at få rettet op på fejlene hos en tandlæge herhjemme.

Vælger du en tandlæge i udlandet, kan det derfor være en god ide at vælge en, som du kender, eller at du har mulighed for at kontakte andre, der er blevet behandlet ved den pågældende tandlæge, og høre deres erfaringer.

Hvis du ønsker at klage over en tandlæge inden for EU, Norge eller Island, kan du kontakte Forbruger Europa, som kan hjælpe dig med, hvordan det er muligt at klage i det pågældende land.

Det kræver altså grundig research at finde en god tandlæge i udlandet, men der kan også være mange penge at spare.

Problemer i Munden?

Blister

Protesegener Mundtørhed Irriteret slimhinde Propolis Mundlotion er effektiv mod blister i munden, mundtørhed og gener som svien, hævelse, brænden og generel irritation af slimhinden.

Yderlige oplysninger kan fås på telefon 47100164 og på

www.danasan.dk Forhandles af Matas, helsekostbutikker og på apoteker

TEMA

Fra broer af dyretænder til de nyeste tandimplantater I flere tusinde år har mennesket gabt op og ladet mistede tænder erstatte med kunstige i et utal af materialer.

Gebissets historie får dig næppe til at gabe. Historien starter langt før vor tidsregning og rummer både eksotiske dyr, historiske slag og mord.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

A

llerede i det 7. århundrede f.v.t. fremstillede etruskerne i det, der nu er det nordlige Italien, broer som kunne erstatte op til 4 manglende tænder. Broerne var lavet af guld, ligesom tænderne kunne være af guld eller dyretænder fra bl.a. kalvefostre. De etruskiske broer var både æstetiske og funktionelle og fremstillet i en teknisk meget høj kvalitet, en kunnen, som tilsyneladende forsvandt med etruskerne. Broer i tilsvarende kvalitet dukkede først op igen langt senere i historien.

I 1700-tallets Paris var den franske kirurg Pierre Fauchard, som levede fra 1678 til 1761, blandt de første til at fremstille gebisser til den parisiske overklasse, som, efter sukker var blevet et udbredt gode, i større og større grad fik problemer med tænderne.

For at Fauchards gebis skulle åbne, når man åbnede munden, var det monteret med fjedre, som dog efter sigende var så kraftige, at gebisbæreren gik rundt med åben mund.

Amerikas første præsident havde gebis George Washington, som fra 1789 til 1797 var USA’s første præsident, havde lige siden sin ungdom haft store problemer med tænderne. Da han blev præsident som 57-årig, havde han kun én enkelt tand tilbage og havde allerede i mange år brugt protese.

Der gik længe historier om, at Washingtons gebis var lavet af træ. Det er dog blot en myte, men sandheden er ikke mindre fascinerende. Washington havde gennem sin levetid adskillige gebisser. Nogle af dem kan i dag ses på museet i Washingtons tidligere hjem, plantageejendommen Mount Vernon i Virginia, USA. Et af den tidligere præsidents gebisser er fremstillet af tænder fra både mennesker, heste, æsler og køer monteret på en base af udskåret flodhestetand, mens et andet sæt er på en base af bly.

Washington gemte sine egne udtrukne tænder til brug i gebisser, og blandt hans efterladte papirer findes bl.a. en kvittering for erhvervelsen af 9 ”negroe teeth” til et beløb af 122 shillings.

Op gennem 1700-tallet fremstilledes gebisser på linje med Washingtons typisk af en base udskåret af elfenben fra flodheste, hvalrosser og elefanter, men også af skildpaddeskjold og andre materialer blev anvendt. Selve tænderne var ofte mennesketænder eller i passende størrelser fra forskellige dyr.

Porcelænstænder blev først opfundet omkring år 1770 af den franske apoteker Alexis Duthateau, og de blev ikke almindeligt udbredte før flere årtier senere.

Waterloo-tænder fra faldne soldater I begyndelsen af 1800-tallet var der stor efterspørgsel på tænder til proteser. Efter slaget ved Waterloo i juni 1815 kom et stort antal tænder plyndret fra de over 40.000 faldne soldater på slagmarken i omløb. Tandproteser blev derfor i en lang periode kendt som Waterloo-tænder. Det gjorde sig stadig gældende, selvom det senere i høj grad var faldne i Den Amerikanske Borgerkrig 1861-1865, der blev leverandører af tænder til proteser.

I 1839 opfandt amerikaneren Charles Goodyear vulkaniseringsprocessen, og i 1851 tog hans bror Nelson Goodyear patent på vulkaniseret gummi. Tandlæger fandt hurtigt ud af, at vulkaniseret gummi var yderst velegnet som base til gebisser. Det var billigt og kunne formes, så gebisset passede til den enkelte. Et funge-

Foto: www.wikipedia.org

44

George Washington, malet af Gilbert Stuart i 1797, var amerikansk plantageejer, øverstbefalende for koloniernes tropper under USA’s uafhængighedskrig og blev USA’s første præsident.

Og så havde han så store problemer med sine tænder, at han fik proteser lavet af egne og andres tænder. rende gebis, der var til at betale, var nu for første gang en reel mulighed også for middelklassen.

Det varede dog kun indtil 1864, da Goodyear Dental Vulcanite Company blev stiftet og firmaet, og i særdeleshed dets kasserer Josiah Bacon, begyndte at håndhæve patentet på vulkaniseret gummi hårdt. Den store del af befolkningen var igen økonomisk udelukket fra muligheden for at erhverve sig et gebis, indtil tandlægen Samuel Chalfant i 1879, efter at have tabt en retssag til Goodyear Dental Vulcanite Company, som betød at han gik fallit, skød Josiah Bacon. Herefter blev patentet ikke længere håndhævet med samme nidkærhed, som Bacon havde lagt for dagen.

Gebis i konfirmationsgave Fra 1930’erne begyndte man at gå over til akryl ved fremstilling af basen i tandproteser. Omtrent samtidigt og helt op i 1950’erne var et gebis en populær konfirmationsgave, som blev set som en fornuftig løsning, der én gang for alle kunne komme problemer med tandpine til livs.

I dag erstattes manglende tænder ofte af tandimplantater lavet af titanium med en krone af porcelæn eller metalporcelæn.

Proteser laves stadig af akryl, men er blevet langt mere avancerede, og i dag gør man, hvad man kan, for at bevare de naturlige tænder.

Kilder: Australian Dental Journal, The British Dental Association, Mountvernon.org

45

r e d n Æ t 4 8 6 .

1 5 2 4. tager ikke fejl

56 moderne klinikker God mundhygiejne øger livskvaliteten Vi vil gerne sige tak. Tak til alle vores patienter, fordi 97,4% af dem vil anbefale vores behandling til deres kære, venner og bekendte. Det er vi stolte af. Men også ydmyge over for. Det forpligter nemlig. Vi tror, at det er fordi, deres sunde munde har oplevet de forebyggende behandlinger, som 527 ansatte hver dag giver på vores 56 klinikker.

Find nærmeste klinik på www.dintandlæge.dk

46

TEMA

Tandtab skal ikke være tabu Manglende tænder kan forringe både livskvalitet og sundhedstilstand, og det kan også føles flovt at have et ufuldstændigt tandsæt. Der kan være mange grunde til, at man mister én eller flere tænder, men der kan også gøres noget ved det. Tænderne skal fungere, og tandlægerne skal man ikke skamme sig over for, de har helt sikkert set noget lignende før.

• Af Nanna Bisbjerg nb@raskmagasinet.dk

ygge, tale, smile – tænderne har mange funktioner, og et dårligt tandsæt eller slet ingen tænder har stor indflydelse på sundhed, selvtillid og velvære.

Mennesket har 20 mælketænder og mellem 28 og 32 blivende tænder afhængigt af, hvor mange visdomstænder man har, og selv om vi rent praktisk godt kan undvære et par stykker, så længe det ikke medfører smerter, og munden og de resterende tænder ellers er sunde og raske, så har dét at være i stand til at smile med et tandsæt uden huller eller spise, hvad man vil, også stor betydning. Der kan imidlertid være mange grunde til at man mister en eller flere af de blivende tænder.

Betændelsessygdomme i mund og tænder kan give forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme. Og så har tænderne ud over det rent sundhedsmæssige også stor betydning for at kunne sende et smil, udtale ordene fejlfrit og spise det, man har lyst til.

derne bliver løse og til sidst falder ud.

Parodontose kaldes derfor også de løse tænders sygdom.

Bakteriebelægninger eller plak på tænderne, kan skabe betændelse i tandkødet, hvis det breder sig ind mellem tænder og tandkød, i fagsprog kaldet gingivtis. Tandkødsbetændelse er en meget almindelig tilstand, og der er ikke nødvendigvis nogen symptomer på tandkødsbetændelse, men der kan være ømt og rødt tandkød, og tandkødet kan bløde ved tandbørstning. Tandkødsbetændelse kan opstå ved dårlig tand- og mundhygiejne og forsvin-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Parodontose er den hyppigste årsag til tandtab De fleste af os oplever i løbet af livet, at vores tænder rammes af caries, altså det som vi i daglig tale kalder huller i tænderne. En tand, som er ramt af caries, kan for det meste reddes ved, at tandlægen borer det syge væv i tanden ud og laver en fyldning eller en krone, med mindre hullet er så stort, at tanden ikke kan reddes. Huller i tænderne er dog kun den næsthyppigste årsag til tandtab blandt voksne, øverst på listen står tandsygdommen parodontose.

Vores tænder er omgivet af tandkød, bindevæv og knogle. Parodontose er en sygdom, hvor dette væv nedbrydes, og som ubehandlet kan medføre, at tæn-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

T

Tag vare på din tand- og mundsundhed, det er vigtigt, ligegyldigt om du har alle eller ingen af dine egne tænder. Mangler du en eller flere tænder, er tandlægen altid parat til at hjælpe med at finde en løsning, som passer til dig.

der for det meste igen ved tandrensning og god mundhygiejne.

Men sørger man ikke for at komme tandkødsbetændelse til livs, kan den sprede sig til dybereliggende væv og blive til egentlig parodontose, hvor støttevævet og knoglen omkring tænderne begynder at nedbrydes og risikoen for tab af tænderne bliver større og større.

Parodontose skyldes flere faktorer Den vigtigste faktor for at undgå parodontose er ikke overraskende god tand- og mundhygiejne. Alle kan dog rammes af parodontose, og der er en lang række faktorer, som man ikke selv kan kontrollere, der øger risikoen for parodontose. Blandt de vigtigste er: Nedsat immunforsvar på grund af sygdom eller stress mindsker modstandskraften over for bakterier i belægningerne på tænderne, og øger derfor risikoen for udvikling af såvel tandkødsbetændelse som parodontose.

Diabetikere har hyppigere alvorlig parodontose, især ved meget svingende blodsukker, og omvendt ser det også ud til, at parodontose kan forværre diabetes.

Enzymer i spyttet beskytter tænderne, og nedsat spytproduktion pga. medicin eller sygdomme som fx leddegigt øger risikoen for både caries og parodontose.

Høj alder kan betyde svækket immunforsvar, nedsat spytproduktion og svækket syn og fysik, som kan gøre det vanskeligt at børste og rense tænderne ordentligt.

TEMA Forekomsten af parodontose er således væsentligt højere blandt ældre.

Tilbøjeligheden til parodontose kan være arvelig og ved aggressiv parodontose skyldes i op til 50 % af tilfældene genetisk disposition.

Da parodontose typisk rammer efter 40-års alderen og ofte ikke giver særlige symptomer, før fremskreden tilstand, kan det være svært for andre end tandlægen at opdage det. Men hvis parodontose behandles, kan tandkødet igen blive sundt, mens det fæste, som tanden har mistet, ikke gendannes. Det er derfor vigtigt, at parodontose behandles hurtigst muligt, så man ikke risikerer løse og udsatte tænder, som måske ikke kan holde hele livet.

Parodontose findes dog også i en aggressiv udgave, som udvikler sig langt hurtigere. Aggressiv parodontose rammer omkring 2-10 % af befolkningen. 0,1 % af befolkningen rammes af aggressiv parodontose allerede i pubertetsalderen.

Rygere mister flere tænder Ligesom det gælder for sundhedstilstanden generelt, er rygning noget af det værste, man kan udsætte sin tand- og mundsundhed for. Rygning får tandkødets blodkar til at trække sig sammen, det svækker den normale blodtilførsel og dermed også immunforsvaret. Dermed bliver tandkødet mere sårbart over for de bakterier, der sidder lige under tandkødsranden. Tobaksrygning øger derfor risikoen for parodontose betydeligt. Jo mere, du ryger, desto større er risikoen. Parodontose udvikler sig desuden væsentligt hurtigere hos rygere, og rygere får dårligere resultater af parodontosebehandling, fordi rygning nedsætter helingen af tandkødet efter behandlingen. Rygning kan gøre det meget vanskeligt at få bugt med parodontose. Er man storryger, er risikoen for tandtab på grund af parodontose ifølge Tandlægeforeningen op til seks gange så stor som hos ikke-rygere. Undersøgelser tyder endvidere på, at de kemikalier, der findes i tobaksrøg, kan medvirke til vækst af plakdannende bakterier og reducerer spyttets antioxidante egenskaber, samt at nikotin reducerer knogletæthed og knoglernes mineralsammensætning. Rygestop vil oftest give en meget hurtig bedring af sundhedstilstanden i munden.

Tandlægeskræk koster også tænder Tandlægeskræk er blandt de mest udbredte fobier, faktisk overgås odontofobi, som tandlægeskræk hedder i fagsprog, kun af højdeskræk i udbredelse. Ifølge Tandlægeforeningen har 10 % af den danske befolkning decideret odontofobi, mens 30 % er nervøse, bange eller har mild angst for at gå til tandlæge. Tandlægeskræk er derfor desværre også at finde på listen over årsager til, at vi mister tænderne.

Det er en udbredt mekanisme, at tandlægeskræk sætter gang i en ond cirkel, hvor man undgår tandlægen og derfor får dårlige tænder, hvilket igen forværrer tandlægeskrækken, fordi man nu skammer sig over ikke at have gjort noget ved sine tandproblemer eller frygter, at tandlægen skal være fordømmende og kritisere ens tandtilstand.

Lider du af tandlægeskræk, så lad det ikke komme så vidt, at du ikke får behandlet tandproblemer, og lad aldrig usikkerhed eller flovhed over dine tænder holde dig tilbage. Tandlægerne kender og forstår problematikkerne omkring tandlægeskræk, de er trods alt dem, som oftest møder Tand- og mundsundhed spiller en stor rolle for vores ernæring og generelle sundhedstilstand. Tygning og enzymer i spyttet starter nedbrydningen af føden og har man ikke et ordentligt tandsæt at tygge med, er det langt sværere at spise fx sunde grove, grønsager og groft brød, og man risikerer at blive fejlernæret.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

folk med tandlægeskræk, og mange tandlæger har specialiseret sig i at behandle patienter med odontofobi.

Find en tandlæge du har tillid til og snak godt igennem, hvad der virker for dig. For mange er det en fordel på forhånd at være grundigt informerede om, hvad der nøjagtig skal ske, og hvad man kan forvente under behandlingen. For andre hjælper det at have en ven med, at høre musik eller afspændingsøvelser under behandlingen eller at få et spejl, så de kan følge med i, hvad der foregår.

Hvis uheldet er ude Ulykker og overfald koster også af og til tænder. Cykel- og faldulykker står højt på listen, og det er især børn, der kommer galt af sted og slår tænderne i asfalten.

Hvis man slår en tand ud, er det vigtigt at forsøge at finde tanden eller tandstumpen og at holde tanden fugtig. Tænder er levende, derfor er det vigtigt at sørge for ikke at berøre tandroden. Skader på tandroden forringer nemlig muligheden for, at tanden kan vokse fast igen. Hold derfor kun på tandens krone.

Hvis der er jord eller lignende på den udslåede tand, så skyl den et par sekunder under koldt vand.

Det allerbedste er, hvis tanden kan sættes på plads i munden og opbevares der, hvor den er slået ud, indtil man når frem til tandlægen, dette øger tandens chancer for at overleve og vokse fast igen. En udslået tand kan også opbevares mellem læbe og gumme, men hvis det ikke er muligt at opbevare tanden i munden, eller hvis der er tale om et barn, som risikerer at sluge tanden, så opbevar i stedet tanden i et glas mælk, ikke i vand. Man skal dog aldrig forsøge at sætte mælketænder tilbage på plads, da man kan risikere at gøre skade på de kommende tænder.

Derudover gælder, at jo hurtigere tanden kommer på plads, jo større er chancerne for, at den vokser fast igen, så søg tandlæge hurtigst muligt. En knækket tand skal ligeledes opbevares fugtigt i munden eller i mælk. Tandlægen kan ofte lime den på igen.

47

48

Nyt om helse

Akrylamid i fødevarer giver øget risiko for kræft Akrylamid er et stof, der kan dannes i fx stivelsesholdige fødevarer, som visse kartoffel- og kornprodukter, der fremstilles ved friturestegning, ristning eller bagning ved høje temperaturer.

Stoffet akrylamid er fundet i en række fødevarer, bl.a. brød, chips, stegte kartofler som pommes frites og i kaffe. Undersøgelser tyder på, at jo højere temperaturer man tilbereder sin mad ved, og jo længere tid tilberedningen ved stegning, ovnbagning, grilning eller friturestegning varer, jo højere bliver indholdet af akrylamid i maden. Det højeste indtag af akrylamid fra fødevarer kommer fra kartoffelprodukter og kaffe. Mennesker udsættes endvidere for akrylamid i arbejdsmiljøet, fra drikkevand og fra tobaksrygning.

Akrylamid kan skade nerver, arveanlæg og formeringsevnen. Men akrylamid kan også forårsage kræft. Da befolkningsundersøgelser ikke har kunnet påvise en sammenhæng, er risikovurderingerne baseret på dyreforsøg, hvis resultater entydigt viser en uacceptabelt høj kræftrisiko for mennesker. De senest udførte dyreforsøg har samlet set øget den sundhedsmæssige bekymring for akrylamid i kosten.

Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Emballage kan indeholde uønskede kemiske stoffer Producenter og importører skal leve op til en række regler for bl.a. emballage, procesudstyr og redskaber til fremstilling af fødevarer, som under et kaldes fødevarekontaktmaterialer.

Der anvendes mange forskellige materialer til kontakt med fødevarer. Materialerne kan indeholde få eller mange kemiske stoffer.

Der indgår fx mange kemiske stoffer i fremstilling af plast, pap, papir, lim og overfladebehandlingsmidler som lakker og trykfarver, mens der indgår få stoffer i glas.

De kemiske stoffer i fødevarekontaktmaterialer kan afgives til fødevaren via fx emballage, procesudstyr og køkkengrej. Det gælder bl.a. blødgørere (adipater, ESBO eller ftalater) fra plast, bly fra krystalglas, aminer fra lim og fx farvestoffer fra trykfarver.

Generelt er det vigtigt, at man kun anvender fødevarekontaktmaterialer til det, de er beregnet til. Både virksomheder og forbrugere bør følge brugsanvisninger mv. for at sikre, at der ikke sker afsmitning på grund af forkert brug. En isbakke er fx ikke beregnet til varme fødevarer, og en affaldspose er ikke beregnet til kontakt med fødevarer.

Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Plantefrø, larver og biller er såkaldt novel food Helt nye regler fra EU giver nu lettere adgang til at diske op med nye fødevarer – blandt andet plantefrø, larver og biller. Europa-Parlamentet har således vedtaget en opdatering af EU’s såkaldte novel food forordning. En fødevare er novel food, hvis den ikke i nævneværdigt omfang har været brugt som fødevare i EU før 1997.

Dermed bliver der fra udgangen af 2017 kortere vej fra ide til interessant forretning, hvis man vil eksperimentere med plantefrø i chokoladen og tørrede græshopper som drys i salaten.

De nye regler betyder en kortere og mere enkel godkendelsesprocedure for nye fødevarer.

Det betyder bl.a., at danske virksomheder fremover vil slippe for at skulle indsende ansøgning til Kommissionen om godkendelse af fx chia-frø for hver enkelt producent eller importør af frøene.

Fremover vil en godkendelse gælde generelt for alle virksomheder og ikke kun den virksomhed, der har søgt. Og har man udviklet et unikt produkt, fx en særlig funktionel ingrediens, kan virksomheden, der har bekostet udgifterne til udviklingsarbejdet, søge om databeskyttelse i fem år.

Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Dåser indeholder fortsat hormonforstyrrende bisphenol A A er et hormonforstyrrende stof, der findes i stort set alle dåser og som overføres til fødevarerne. EU har imidlertid endnu ikke tilvejebragt en lovgivning på området.

Det er svært at forstå, da danske forskere har påvist, at stoffet er hormonforstyrrende i kraft af, at det virker som det kvindelige kønshormon østrogen, hvilket påvirker særligt små drengebørn, men også gravide og generelt alle mindre børn. ”Danmark har for flere år siden forbudt bisphenol A i sutteflasker, og siden også i mademballage til små børn. Men børn får hurtigt det samme mad som mor og far, og derfor er disse delvise forbud slet ikke tilstrækkelige. Frankrig har taget konsekvensen og forbudt bisphenol A i al mademballage, men desværre vil Danmark ikke følge trop. Det er trist, når det tydeligvis er anerkendt, at kemikaliet er sundhedsskadeligt,” siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier hos miljøorganisationen Det Økologiske Råd. ”Vi hører ofte at Danmark ikke kan gå enegang. Men når et stort land som Frankrig laver forbud mod et farligt stof, bør Danmark følge trop. Det vil øge chancen for efterhånden at få et forbud på EU-plan,” siger Christian Ege, sekretariatschef i Det Økologiske Råd.

Kilde: www.ecocouncil.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Danske kvinders vægt går fortsat opad Overvægt er et stort og stigende folkesundhedsproblem i Danmark. En ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet af danskeres vægtudvikling fra 2005-2008 til 2011-2013 viser, at andelen af overvægtige eller svært overvægtige danske kvinder er steget fra 39 % til 44 % og at andelen af svært overvægtige kvinder er steget fra 13 % til 15 %.

De sidste 10 år har mere end halvdelen, dvs. 53 %, af mændene været overvægtige. Men nu er tendensen stagneret. Ændringer i kost- og aktivitetsvaner kan have bidraget til, at danske kvinder er blevet tungere. Mad bør ifølge internationale anbefalinger ikke indeholde mere end 525 kilojoule pr. 100 gram. Nye beregninger viser nu, at en gennemsnitlig dansk kost indeholder 744 kilojoule pr. 100 gram, bl.a. fordi fedtindholdet i kosten er steget. Det kan især give problemer med vægten hos folk, der samtidig ikke er fysisk aktive, måske fordi mange bruger mere tid bag en skærm og oftere lader cyklen stå til fordel for bilen. Faldet i aktivitetsniveau er mest markant blandt danske kvinder, som i samme periode også har oplevet en stigning i overvægt og svær overvægt.

Kilde: www.food.dtu.dk

Gener, kost og livsstil i samspil i udviklingen af kræft Et ph.d.-studie af Tine Iskov Kopp fra DTU Fødevareinstituttet har undersøgt hvilke biologiske mekanismer der er bag, at nogle mennesker udvikler visse kræftformer ved indtag af bl.a. rødt kød og alkohol, og hvorfor kostfibre beskytter mod nogle kræfttyper.

Forekomsten af kræft i vesten er steget støt de sidste 50 år. For prostata-, bryst-, og tarmkræft er der årsagsforhold til patientens gener i henholdsvis 42%, 27% og 35% af tilfældene. Kost- og livsstilsfaktorer, fx indtag af rødt kød og alkohol, rygning og fedme, har en stærk indflydelse på risikoen for at udvikle disse kræftformer, Studiet har taget udgangspunkt i menneskers forskellige genetik og genernes samspil med indtag af rødt kød, alkohol, kostfibre og smertestillende medicin og har bl.a. vist, hvilke komponenter af immunforsvaret, der formentlig er involveret i udviklingen af tarmkræft, og at rødt kød og kostfibre interagerer med disse komponenter for henholdsvis at øge og nedsætte risikoen for tarmkræft. Desuden ser det ud til, at brug af smertestillende medicin også påvirker disse mekanismer.

Flere studier er dog nødvendige for fx at påvise, om og hvordan de påviste biologiske mekanismer er forbundet.

Kilde: www.food.dtu.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke tidlig brystudvikling Undersøgelser af hormonforstyrrende stoffer har hidtil i høj grad haft fokus på, hvordan stofferne kan være med til at forårsage forandringer observeret i drenges reproduktionssystem. Der er imidlertid også en tendens til, at piger går tidligere i puberteten og i en tidlig alder udvikler bryster, nå de udsættes for stofferne.

I et ph.d.-studie fra DTU Fødevareinstituttet har Karen Riiber Mandrup undersøgt udviklingen af reproduktionssystemet hos rotter, der blev udsat for hormonforstyrrende stoffer i fostertilstanden og via modermælken.

Resultaterne viste, at miljørelevante østrogene stoffer – bisphenol A, parabener og UV-filtre – så ud til at øge væksten af brystvæv hos de unge hunrotter.

En sammenligning af den dosis, som rotterne fik, med det, som mennesker udsættes for, viser, at sikkerhedsmargenen er for lav for de mest eksponerede mennesker. Der mangler dog stadig viden om effekterne ved lavere doser.

Hvis piger, som udsættes for hormonforstyrrende stoffer, udvikler bryster i en for ung alder, kan der være øget risiko for udvikling af brystkræft senere i livet.

Kilde: www.food.dtu.dk

Allergi kan have en positiv effekt i forhold til kræft Måske er allergi ikke kun dårligt. Den allergiske reaktion kan nemlig også udgøre en positiv effekt ved at yde beskyttelse mod forskellige former for kræft. Det har længe været en hypotese, og nu skal den undersøges. ”Vi ved, at immunsystemet reagerer anderledes hos folk med allergi, fx når de møder et pollen. Allergikere har på den måde en særlig type reaktioner over for en række stoffer i miljøet og naturen, som normalt ikke er skadelige. Måske betyder det, at deres immunsystem er ”klar til kamp” – og det kan muligvis være en fordel, når man skal bruge immunsystemet til fx at bekæmpe kræft,” forklarer Jens Helby Petersen, som er læge og ph.d.-studerende.

Han er en del af den forskergruppe fra Gentofte og Herlev Hospital, som har fået 1,8 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd til at undersøge, hvad allergi betyder for risikoen for at udvikle kræft. Samtidig skal de også kigge på, om der er en sammenhæng mellem allergi og risikoen for at udvikle infektioner.

En anden hypotese er, at en allergikers immunsystem ikke reagerer optimalt ved opståen af kræft. Det mener Jens Helby Petersen dog ikke, der er noget, der tyder på.

Kilde: www.astma-allergi.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

49

50

Over hækken Bedre kommunikation kan føre til, at man ser tingene fra forskellig side, hvilket der kan komme meget godt ud af. Eller ingenting. Mennesker er nu en gang forskellige både hvad angår uddannelse, baggrund, interesser og kultur – kort sagt: måden at leve på. Til gengæld kan man alle steder opleve familiesammenhold, der uanset social status og kultur er mere ens, end man kunne forvente.

• Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

F

ornylig stod to af mine bekendte i hver sin parcelhushave og snakkede om, at bøgehækken burde klippes til. Den ene mente, at hækken skulle være lidt under 180 cm, så man kunne klippe den uden at skulle stå på en stige. Det var naboen sådan set enig i, selv om han ikke helt kunne se problemet. Med en højdereduktion ville han have frit udsyn ind i naboens have. Min gode bekendt foreslog nu, at naboen kiggede ind og så problemet fra hans side. Selv om han vidste, at naboen var en meget høj mand, kunne han sikkert overbevises. Det var derfor en stor overraskelse, da han stod på den anden side af hækken, for stor var han ikke – tværtimod bare omkring 170 cm høj. Forklaringen var, at naboens have var anlagt på et højbed, og at niveauforskellen mellem de to haver derfor var ret stor.

Problemet blev løst, og de to naboer aftalte at snakke sammen oftere. Begge var pensionerede ny-tilflyttere, så der var ikke mindreårige børn til at løbe gennem hækken mellem naboerne. Til gengæld havde den ene nabo en hund og den anden en kat. Det skulle vise sig at blive problematisk. Hunden blev for det meste i sin egen

have, men når katten kiggede ind, gik den vilde jagt, og pludselig gik jagten for både hund og kat rundt i begge naboers haver.

Af og til efterlod hunden sit visitkort, og det blev katteejeren træt af. Snakken gik igen over hækken. Hundeejeren mente, at hunden jo bare forsvarede sit private territorium, mens katteejeren mente, at hundeejeren burde opsætte trådnet, så hunden blev på sit eget territorium.

Katte er anderledes indrettet. De kan ikke trænes til at ”blive hjemme”, men strinter territoriet af, hvor de nu kommer – også inden døre, hvis der er ”åbent hus”.

Katteejer og hundeejer så nu alligevel forskelligt på tingene Aftalen om den bedre kommunikation blev ikke rigtigt til noget. Begge grunde lå med flot udsigt over by og land. Katteejeren boede øverst i kvarteret, og da hundeejerens træer efterhånden blev 1520 meter høje, forsvandt den fine udsigt, som faktisk var grunden til katteejerens køb. Da hundeejeren nu fra sit højbed kunne se ind i haven til katteejeren, plantede denne en række nøddebuske langs bøgehækken, så naboen heller ikke mere havde frit udsyn. Dialogen blev mere og mere anspændt, da hundeejeren nu krævede, at nøddebuskene blev fjernet i henhold til samme hegnslov, som katteejeren havde påpeget omkring bøgehækken.

Katteejeren påpegede det urimelige i, at der var forskel på bevoksning langs skel,

mens enkeltstående havetræer godt må være på højde med skovens træer, bare de stod uorganiseret.

Selv om der er langt fra nabokrigen i Bent Christensens film efter Leif Panduros bog ”Naboerne”, kan sådanne småskærmydsler let udvikle sig både blandt villaejere, lejere, campister og lignende, hvor folk bor tæt. Her handler det oftest om uro, larm og høj musik.

God ballast at kende til mennesker fra alle samfundslag Når det drejer sig om nabohjælp i forbindelse med enkeltstående projekter, fælles affaldsdag, gadefest og kriminalitetsforebyggelse, er der oftest positive tilsagn.

Men ud over den fælles baggrund, der ligger i det tilfældige naboskab, behøver naboer ikke at have mere tilfælles. Mennesker er nu en gang forskellige både hvad angår uddannelse, baggrund, interesser og kultur – kort sagt: måden at leve på.

Sådan har det altid været. Personligt glæder jeg mig over at være vokset op i en tid, hvor vi børn legede sammen i nærområdet på tværs af sociale skel, og gik ud og ind hos legekammerater fra alle samfundslag. Det har givet mig en helt unik ballast til forståelse af de familiemæssige forskelligheder.

Jeg har oplevet familiesammenhold alle steder, der uanset social status og kultur er mere ens, end man kunne forvente.

Den ene nabo havde en hund og den anden nabo havde en kat. Det skulle vise sig at blive problematisk.

51

Få de 10 næste numre

sendt hjem i postkassen

Kun

290,Ring på tlf: 33 26 95 20 eller mail: rask@raskmagasinet.dk Du kan også gå på: www.raskmagasinet.dk 1. Klik på fanen “abonnement” 2. Udfyld formularen

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 10 numre, kr. 290,Virksomhed Navn Gade og nr.

Postnr. og by Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: rask@raskmagasinet.dk eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

3. Send

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

52