RASK Magasinet nr. 12 - 2012

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Fordøjelsen Blodtrykket

magasinet Nr. 12 2012 7. årgang

TEM

A Tømm ermæ n og ryg estop d

Annisette Koppel:

Vi behøver hinandens respekt og kærlighed Colitis-Crohn:

Blodtrykket:

Fiskeolie:

Hjernen:

Flere og flere rammes i den vestlige verden

Indeholder livsnødvendige omega-3 fedtsyrer

Bliver påvirket af vægt, genetik og alder

At drikke er mere skadeligt for unge

Hvem skal stå nederst på ventelisten?

Sundhedsvæsenet er ligesom andre væsener og institutioner under pres i disse år og der er ikke ubetinget råd til det hele – til tiden. I debatten om hvordan der skal prioriteres, høres med jævne mellemrum røster, der mener, at det vil være rimeligt at fx rygere sættes bagest i køen til behandling, for rygerne er ligesom selvforskyldt syge.

En anden stor gruppe, det koster samfundet dyrt, er de hundredtusinder, der drikker væsentligt mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler som værende maksimumgrænser. Det er således også selvforskyldt, hvis man bliver syg, fordi man igennem 10, 20 eller 30 år har haft et for stort alkoholforbrug, idet man jo har haft sin frie vilje til at lade være med at drikke.

Det samme kan siges om den stigende gruppe af danskere, der er sundhedsskadeligt overvægtige. De kunne jo bare have ladet være med at blive så fede, for der er jo ingen, der tvinger dem til at spise mere, end de kan forbrænde eller hur?

Men der er også mange andre, der med deres adfærd påfører sig selv ulykker og skader, som samfundet skal betale for. For eksempel de mange, der trods påbud kører uden sele i bilen og kommer alvorligt til skade ved ulykker, alle vovehalsene, der kommer til skade på skiferie om vinteren, på vandet om sommeren eller får en raket i øjet nytårsaften. For de er jo ikke uforskyldt kommet til skade og eventuelt blevet langtidssyge.

Men hvem er så de uforskyldt syge? Er det dem, der er tilbage, når alle de ovenfor nævnte er sorteret fra? Hvad så med dem, der har et erhverv, som giver større risiko for sygdom?

Og hvad med de mange børn, der kommer til skade i kampens hede til fodbold, til ridning eller anden sport? Børn, der bliver livsfarligt kvæstet, fordi de havde glemt cykelhjelmen?

Hvad med de børn, som bliver født med handicap, fordi deres mødre har drukket?

Hvis man går konsekvent til værks, kan lave en lang liste over mennesker, der på den ene eller den anden måde gør sig ”fortjent” til at blive sat nederst på venteliste til behandling.

Listen bliver – som det her er forsøgt anskueliggjort – så omfattende, at der næppe vil være en ret stor del af befolkningen, der gør sig fortjent til rettidig behandling.

Vi har gennem årtier fået opbygget et velfærdssamfund, hvor der er fri og lige adgang til sundhedsydelser. Og det skal vi værne om. For det er en glidebane, hvis vi accepterer en fordømmende og selvretfærdig skelnen mellem selvforskyldt og uforskyldt sygdom med forskel på behandling i sundhedsvæsenet til følge.

Vi har jo andre metoder til at forhindre, at for mange bliver syge eller kommer til skade. Tænk arbejdsmiljølovgivning, afgifter på usunde fødevarer, øl, vin og tobak, seletvang, krav om styrthjelm og anden lovgivning samt tilbud om alkoholafvænning, hjælp til vægttab via den praktiserende læge og mange andre hjælpeforanstaltninger.

Pointen er, at vi skal omfatte alle, der har behov for behandling, med præcis samme medfølelse og rummelighed.

Hvad enten de selv har udvist risikoadfærd eller ej. Ret beset ender vi jo alligevel næsten alle sammen med at blive dyre for samfundet, hvis vi er så heldige at blive rigtigt gamle. Eller skal vi vise samfundssind og tage strikken i god tid forinden?

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Ensomme gamle rækker ikke ud efter andre – derfor må vi andre række ud efter dem Det varmede vores hjerter i Ensomme Gamles Værn, da vi forleden modtog en mail fra en privatperson i Århus, som bad os hjælpe med at formidle et socialt julebudskab. Han byder især ældre, ensomme mennesker, der gerne vil have en hyggelig julemiddag, velkommen: ”Vi skal spise god mad, spille pakkeleg, nyde julens hyggelige stemning og udveksle historier, eller blot lytte,” skriver han i sin invitation. Arrangøren tilbyder endda at betale en taxi til dem, der måtte have behov! Den invitation lod vi straks gå videre til foreninger i nabolaget, som vi ved, har kontakt til ensomme gamle uden økonomiske ressourcer. Sådan et initiativ kan vi kun støtte og glæde os over.

Tankerne om en ensom jul, hvor and og ris á la mande er købt i supermarkedet eller leveret fra kommunen og indtages alene foran fjernsynet, hører til vore værste skræmmebilleder af alderdommen. De fleste gamle mennesker føler sig dog ikke ensomme. De som gør, findes oftest blandt de ældste enker og enkemænd – som måske også er ramt af gangbesvær, nedsat hørelse og sygdom. Eller de findes blandt psykisk syge og socialt udsatte, som lever et liv uden for det store fællesskab – måske hele livet. Julen skaber et stærkt savn af dem, man har mistet, fordi man spejler sig i andre, der stadig har hinanden. Minderne vælter frem, sammen med længsel efter at være en del af et fællesskab, at kunne give – snarere end selv at få – og at opleve livet som meningsfuldt og glædeligt.

Gamle mennesker vil ikke være til besvær. Bedste- og oldeforældre, onkler og tanter vil ikke ligge de yngre til last.

Hvis det samtidig føles uoverskueligt at skulle sent hjem efter juletræ og gaveåbning – alene ud i kulde og mørke, takker man hellere nej og bliver hjemme. Så føles det måske lettere at overbevise børnene om, at man helst vil sidde alene og ’hygge sig’. – Kunne et løfte om at blive kørt hjem hjælpe her? Når man føler sig alene, har man brug for andre menneskers opmærksomhed, tid og omsorg.

Det er svært at tale om sin ensomhed, især med de

nærmeste. Det kan let blive fortolket som en bebrejdelse, fordi ensomhed opstår i det sociale felt. Vi voksne børn kan føle, at vi ikke gør det godt nok. Det ønsker gamle forældre for alt i verden ikke at være årsag til, for de ser deres børns travlhed. Ensomme mennesker bliver let usynlige for omgivelserne. Julen er også dyr – og cirka en fjerdedel af ældrebefolkningen har kun folkepension at leve for. Hvordan ser børne- og oldebørn på det at få en meget lille julegave?

Det sociale liv er stærkt udsat, når økonomien er dårlig. Og nogle mennesker får ingen invitation.

Ensomme Gamles Værn er en over hundrede år gammel organisation. I dag er vi en fond, der ved hjælp af arv og bidrag støtter ensomme og fattige gamle direkte gennem legater og ferieophold. Her oplever vi både gamle menneskers ulykkelige situationer, men også hvor meget glæde det kan give, når nogen tænker på én. Vi støtter og finansierer sociale projekter i samarbejde med organisationer landet over, vi igangsætter forskning, så vi kan blive klogere på ensomheden – og på, hvordan nye relationer og fællesskaber kan skabes.

Forebyggelse og bekæmpelse af ensomhed ser Ensomme Gamles Værn som et ansvar, vi alle er nødt til at tage på os. Som familiemedlemmer og privatpersoner – ligesom ”julemanden” i Århus, frivillige organisationer, moskeer og kirker, som gør en kæmpe indsats. Også professionelle har en vigtig rolle, fordi bl.a. hjemmehjælpere, fodterapeuter og praktiserende læger har adgang til at synliggøre ensomheden hos de gamle mennesker, som er usynlige for os andre.

Af Christine E. Swane Kultursociolog, ph.d.

Direktør i Ensomme Gamles Værn, egv.dk

Indhold

2 Leder og klumme.

3 Indhold og kolofon.

4 ”Vi behøver hinandens respekt og kærlighed,” siger Annisette Koppel i dette veloplagte interview om, at lysten til at opleve holder flammen ved lige.

8 Nyt fra forskningens verden.

12 Fordøjelsen – fødens 9 meter lange og fantastiske rejse.

16 På toilettet inden 2 minutter. Det er virkeligheden for flere og flere danskere med colitis ulcerosa eller Crohns sygdom.

20 Livet som stomipatient er blevet lettere.

22 Afføringsproblemer er tabu – og det er noget lort, siger specialsygeplejerske Gerd Johnsen, der i 30 år har kæmpet for mere åbenhed.

24 Et godt helbred sidder i tarmene.

26 Omega-3 fedtsyrer er livsnødvendige.

28 Nyt fra diætisten om forstoppelse, som mange mennesker lider af.

4

30 Nyt fra forskningens verden.

32 Fri for briller efter grå stær operation.

33 Rehabilitering via refleksterapi, som er en moderne behandlingsform.

34 Nyt på disken.

36 Hvad forstås ved blodtrykket?

38 Både vægt, genetik og alder påvirker blodtrykket.

39 H.K.H. Kronprinsesse Mary støtter forskning i kvinders hjertesygdomme.

20

26

40

46

40 Statiner skaber voldsom debat om virkning og bivirkning, men der er næppe belæg for at råbe ”sundhedsalarm”, siger overlæge, ph.d. Reimar W. Thomsen.

42 Dobbelt så mange kvinder som mænd får tømmermænd.

45 Bliv rask ved hjælp af kost og kultur.

46 Nyt om helse.

48 Rygestop ved hjælp af nikotin.

50 Hvad er meningen? Assistens – kirkegården, hvor livet også leves.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres til de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger.

Magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationer og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Christine E. Swane Lars Aksel Jakobsen Lisa Bolting Ole Toft Forsidefoto: Bo Nymann, PolFoto.

Scan og kig

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Tryk: PE Offset, Varde ISSN Danmark: 1902-5092

Få RASK Magasinet hver måned Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk

4

Vi behøver hinandens respekt og kærlighed Der brænder en ild i Annisette Koppel. Og det har der gjort lige fra hun var helt ung. Hun brænder med en usvækket flamme for sang og musik og for alt, der betyder noget for hende. Umiddelbart ser hun ud som en sart - om end farverig - rose, lille og spinkel. Men når man taler med hende, bliver man lynhurtigt klar over, at man her har at gøre med en sej og stærk kvinde, som har et stort hjerte, et endnu større engagement og som kan se det store i det små.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Man kan ikke sige Annisette uden at sige The Savage Rose, for dels er den karismatiske sangerinde indbegrebet af den wall of sound, som karakteriserer orkestret, og dels har hun været med lige fra begyndelsen. I 1967 dannede Thomas Koppel Sa-

vage Rose sammen med sin bror Anders og søsteren Lone, der senere blev operasangerinde, samt jazztrommeslageren Alex Riel, men gruppen fik sin endelige form, da medlemmer fra bandet Dandy Swingers kom med, nemlig Jens Rugsted, Flem-

5

Annisette Koppel er født den 29. august 1948 og har stort set altid sunget. Hun debuterede på plade helt tilbage i slutningen af 1950’erne, hvor hun sammen med søsteren Rudi Hansen fik indspillet et par børnesingler for Sonet.

ming Ostermann og Annisette, som dengang hed Hansen til efternavn. I dag består The Savage Rose på 7. år af en fasttømret gruppe af yngre musikere samt Annisette, der både synger, komponerer og skriver tekster. Gruppen udgav for få måneder siden den meget roste ”Love and Freedom” og har turneret flittigt hele efteråret i Danmark, Norge og Grønland.

Annisette har i nogles øjne stået i skyggen af sin nu afdøde mand, Thomas Koppel, måske fordi han dels fyldte mere i landskabet og dels fordi han var et uomtvisteligt talent, uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og modtager af en lang række priser og legater.

Men man skal ikke underkende Annisette. Hun har fintunet sit fineste instrument, stemmen, siden hun var barn, hvor hun i øvrigt fik indspillet et par børnesingler sammen med sin søster, og hun har gennem hele livet været dybt engageret i menneskers vilkår både i og udenfor landets grænser. Annisette og Thomas Koppel har hver for sig vist sig at være multitalenter, men deres parløb igennem et helt liv resulterede i større frembringelser, end de hver for sig kunne have frembragt – samt to døtre.

end os danskere, mener Annisette. Vi sidder og ser på alverdens ulykker på fjernsynet, mens det er den skinbarlige virkelighed for mennesker i andre dele af verden. Vi har så stærke midler I Danmark, at vi burde kunne tage imod mennesker fra andre lande og give dem plads i vores samfund, så de fx kan få en uddannelse, de kan tage med sig. Vi burde også have hjerterum og råd til at tage imod romaer. ”Fordi de bare er så forfulgte i alle verdens lande og har været det i mange hundrede, ja tusinde år. Jaget som dyr og det gør man stadigvæk, fordi de stjæler. Jamen, hvorfor stjæler de? Det spørger man ikke om. Men fordi de stjæler, skal de væk. De skal sendes hjem. Og så tænker jeg, hvad mener de med at sende dem hjem. Hjem, hvor er det henne?” spørger Annisette retorisk.

Hun mener, at de fleste almindelige mennesker føler et fællesskab overalt på jorden og gerne vil være hinanden til gavn og glæde. Det er imidlertid et politisk spil, der dirigerer farten for os sammen med den store kapitalisme. Det er ganske enkelt deprimerende, at det hele handler om kroner og ører. ”Bankerne får kæmpegaver, mens alle de fattige får frataget deres retmæssige sociale goder og kan så få lov være slaver.

Det er meget brutalt. Og så tænker jeg. Hvor blev alle pengene af? Hvad er det for nogle penge, de snakker om? Det er utroligt, det kan lade sig gøre her i Danmark, i så lille et land.

At de kan komme af sted med at lukke hospitaler, når folk står på lange ventelister med dårlige ben, nedslidte hofter, kræftsygdomme og alverdens forfærdelige ting,” siger Annisette

Livet er i det nære? ”Det vil jeg da ikke sige, det er, for jeg rejser jo også utroligt meget og møder rundt omkring på kloden helt vildt fremmede mennesker, som inviterer mig indenfor i deres hjem, fordi jeg kommer og synger,” siger Annisette og fortæller, at hun på den ene side synes verden er blevet lukket og kold, hvor man ikke rigtigt gider komme hinanden ved. Som om det var noget langhåret noget fra en fjern fortid. På den andens side har hun oplevet generøsitet og utrolig gæstfrihed blandt mennesker, der stort set intet havde, fx blandt tyrkiske fremmedarbejdere i Ruhr-distriktet i Tyskland eller i palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. ”Jeg har mødt mennesker fyldt med livsbekræftende energi, fordi det for dem var et spørgsmål om, at livet var nu, lige nu.

Og måske ikke i morgen. Derfor gælder det om at leve livet, mens vi har det. Vi mennesker har en drift indeni, en livsdrift og så længe hjertet slår, vil vi gerne leve.”

Vi har så stærke midler i Danmark Det gælder også for mennesker, der er mindre heldigt stillet

Foto: Mik Eskestad, PolFoto.

Foto: Bo Nymann, PolFoto.

Så længe hjertet slår, vil vi gerne leve Vi har aftalt at mødes en eftermiddag i begyndelsen af december i hjemmet i Københavns sydhavn. Men aftalen bliver lavet om, da hele huset flyder med kufferter, fordi den ene af døtrene skal rejse til USA. Vi mødes i stedet på redaktionen.

Annisette kommer kørende i sin delebil, en anelse forsinket, men hun undskylder ydmygt og sødt. Hun skal meget beskedent kun have Yogi-te i et krus, som hun sidder og varmer hænderne omkring. Lidt genert afventende, men med et åbent og meget smukt ansigt, som årene er gået misundelsesværdigt let henover, og med fint optegnede mørke øjne.

Der går en tydelig rød tråd igennem Annisettes liv, bestående og musik og politisk engagement. Som om hun aldrig har været tvivlende. Men det er ikke tilfældet, siger hun. ”Selvfølgelig har jeg da det. I masser af tilfælde. Det tror jeg, alle mennesker har prøvet. Men så må man spørge nogen – og den nærmeste er dig selv,” kommer det uden vaklen. Og tvivlen har måske også ringe kår, for Annisette har en boblende livslyst og glædes konstant over, hvor smuk og fantastisk jorden er, forårets komme, dejlige naboer, skønne venner eller et nyt barnebarn, man kan kramme og kysse.

Annisette og The Savage Rose udgav for få måneder siden den meget roste ”Love and Freedom” og har turneret flittigt hele efteråret i Danmark, Norge og Grønland.

6

ikke uden indignation og forsætter: ”Og hvorfor er der så samtidigt så mange arbejdsløse? Der er jo også udenlandske læger, som kører taxi eller står i en grillbar. Jeg mener, der er jo masser af ressourcer, så hvorfor bruger vi dem ikke? Der er også mange, der gerne vil uddannes og være læger, sygeplejersker eller hjemmehjælpere, mens man samtidigt spekulerer i at lave robotter, der kan pleje alle de gamle, som har arbejdet og knoklet hele deres liv, betalt deres skatter. De bliver puttet op i sådan nogle burlejligheder som burhøns og bliver holdt hen, indtil de skal dø. Bliver mere og mere ensomme. Hvad er det for et samfund? Et det virkelig sådan, vi synes, det skal være?”

Hende der, der så lidt mut ud Har du altid været politisk tænkende? ”Det ved jeg ikke, men jeg tror, jeg altid har været analytisk og tænksom. Som barn, som helt lille, gik jeg meget sådan ligesom i mit eget rum, for der skete ret meget rundt om mig.

Vi boede meget småt i min familie og der var både ballade, fuld fart på og hele tiden noget man skulle. Så lukker man af, danner sine egne lommer, hvor man kan tænke, vurdere og

analysere. Det er en god ting, hvis man kan få lov og får plads til det.”

Det fik du lov til? ”Ja, de betragtede mig som hende der, der så lidt mut ud,” siger Annisette og ler. ”Den lille mutte. Jeg tror nu ikke, de havde specielle tanker om det, de var bare glade for det, hvis jeg passede mig selv.”

Hvornår blev du politisk bevidst? ”Det skete sent, men for mig var det - og er det egentlig stadigvæk - bare et spørgsmål om livet og døden, det du lever i og det du oplever rundt omkring dig,” forklarer Annisette.

Hun har dog gennem mange år engageret sig aktivt, når hun – og hendes mand – har oplevet eller erfaret uretfærdighed, som de ikke har kunnet ignorere. Hjælpen har typisk været at spille til støttearrangementer eller lignende: ”Hvad kan jeg? Jeg kan synge. Og hvis der er nogle, der kan bruge mig til gavn for en vigtig sag, så må de godt gøre det, ikke,” forklarer Annisette med en varm latter. For det betyder noget, at man bekymrer sig, engagerer sig og viser sin støtte, fordi det giver folk håb og en følelse af, at de nok skal klare sig.”

Flammen indeni brændte endnu stærkere end nogensinde ”På en eller anden måde bekymrer jeg mig om alt muligt.

Men jeg lærer også en hel masse om alt muligt og kommer dybere ind i nogle ting, som giver mig en masse historier og som smitter af på de sange, jeg skriver. Jeg udtrykker det, som jeg synes er tættest på mit hjerte og som borer sig dybt ind i sjælen.”

Foto: Martin Bubandt, PolFoto.

Bliver du aldrig træt? ”Jo, selvfølgelig og så siger jeg, at jeg ikke kan mere lige nu.

Hvis jeg ikke har kræfter til det, så har jeg jo ikke kræfter til det. Der var Thomas og jeg jo en styrke sammen, idet vi på en eller anden måde ved hinandens styrke gjorde hinanden stærkere,” siger Annisette med eftertænksomhed og fortæller, at da hendes mand døde, begyndte folk at spørge om hun skulle fortsætte med at synge og lave turnéer. Men det skulle hun. ”Jeg kunne bare mærke, at flammen indeni brændte endnu stærkere end nogensinde, for nu skulle jeg på en eller anden måde rumme mig plus alt det, vi havde lyst til at gøre her i livet, mig og Thomas. Og alt det som vi tilsammen syntes var fantastisk og vigtigt at gøre. Det ville jeg bare fortsætte.”

Annisette mener, at de fleste almindelige mennesker føler et fællesskab overalt på jorden og gerne vil være hinanden til gavn og glæde.

Kræft, livskraft, kærlighed og død Nogle blev overrasket over, at du kort efter meddelte, at den forestående turné ville blive gennemført? ”Folk tror mange gange, når ens partner dør, at man bliver begravet i sorg og selv dør lidt efter, fordi man mangler den livskraft, man havde sammen med hinanden.”

Der er ingen tvivl om, at Thomas Koppel har efterladt et vakuum og en sorg, men Annisette taler hellere kærligt og glædesfyldt om, at han var et fantastisk begavet musisk menneske med dannet baggrund og rødder i den klassiske musik, mens hun kom fra omrejsende tivolier og stod som 15-årig popsangerinde og sang på popscenerne.

Der er heller ingen tvivl om, at Thomas Koppel ville gøre alt for at støtte Annisette, da hun fik konstateret kræft. ”Jeg fik en knude i brystet på grund af stress og jeg vidste, jeg var disponeret for kræft. Jeg havde på det tidspunkt oplevet både min far og min mor dø af sygdommen. Jeg så dem blive kørt ind til kemo hver 8. dag eller til sidst hver dag, og jeg så, hvordan de visnede.

Men jeg følte mig egentlig ikke syg. Thomas og jeg studerede mulige alternativer og venner, bekendte og naboer kom med alle mulige ting, de havde læst og det tog vi alt sammen med og studerede det. Så lavede vi et skema med, hvad jeg

7

skulle spise og drikke af sunde ting for at komme i balance. Jeg skulle bl.a. droppe mine daglige syv kopper kaffe til fordel for gulerodssaft, ikke!”

”Det kan jo godt være, man får nogle forskellige skavanker med alderen, men så snart adrenalinen kommer op at køre, så er der ikke nogen aldersbegrænsning.”

Luftforandring for en periode blev til 11 år Annisette vidste, at hun skulle af med sin stress, hvis hun skulle være rask, så hun foreslog, at de tog til Los Angeles for en periode, både fordi de kendte en masse mennesker efter at have indspillet en plade der og fordi hun mente klimaet var perfekt. Thomas og Annisette forsøgte at leje et lille hus for tre måneder, men udlejeren ville helst udleje for et år. ”Så stod vi der og kiggede på hinanden og sagde så OK, så gør vi det,” siger Annisette med et lykkeligt smil og glæde i stemmen. ”Det meddelte vi derhjemme, og det betød så, at den mindste kom over og boede hos os og da vi så havde været der et år, ville vi jo ikke hjem igen. Fik visum og opholdstilladelse. Og jeg blev rask.”

Efter næsten 10 år i Los Angeles blev huslejen imidlertid for dyr, så da nogle venner tilbød dem at leje et hus i Puerto Rico, flyttede de dertil og boede også der, da Thomas Koppel døde meget pludseligt.

Vi behøver hinandens respekt og kærlighed ”Jeg synes bare, det er fantastisk, at jeg har haft så mange år. Jeg kan jo fortælle historier og der er så mange. Jeg har slet ikke noget imod at blive en mange år gammel kvinde på denne her måde. Men jeg vil have lov til også at bevare min kreativitet og ikke blive sat hen i et hjørne og få at vide, at nu kan vi ikke bruge dig mere, fordi samfundet jo er indrettet til unge mennesker. Jeg mener, at alle generationer har noget vigtigt at bidrage med til hinanden. Men vi skal frigøre en større bevidsthed og tage os tid til hinanden. Vi kan lære meget af andre kulturer og skal passe på, at vi ikke lukker af for nogle af de store gaver livet giver os som mennesker på en fantastisk planet. Jeg kan godt blive skræmt af at mærke, hvor ensomme mange bliver i denne her meget individualistiske tidsalder, vi befinder os i. Jeg håber og tror, der kommer en forandring, hvor mennesker igen opdager, at vi behøver hinandens respekt og kærlighed.”

USA og Puerto Rico er fantastiske steder Endte det med at blive opfyldelsen af en uudtalt drøm? ”Når man skriver musik og laver sange, det kan du jo gøre det alle vegne. Og man får så meget tilbage i form af nye oplevelser, som er inspirerende – både USA og Puerto Rico var fantastiske steder rent musikalsk,” fortæller Annisette. ”Los Angeles var ligesom et stort værksted af kreativitet, for der mødes folk fra hele verden med lyst til at kaste sig over enten film, manuskripter, teater eller sangskrivning. Går man ud på en café om morgenen og drikker sin morgenkaffe, så hører man fx folk diskutere det nye manuskript, de er ved at skrive.

Hele det der liv, det passede os ret godt. Det var vidunderligt,” kommer det med glød i stemmen. ”Man kunne også tage et smut ned til Mexico og se alle deres fantastiske murmalerier, som er en del af deres kultur. På de dødes dag, hvor de fester for de døde, laver de mad – de dødes livretter – og tænder lys. Der er masser af impulser hele tiden, som vækker ens sanser og tanker. Fx at gøre døden til noget naturligt i stedet for at gøre det til noget meget uhyggeligt og sort, som vi gør det i vores kultur og skaber en konstant frygt. I Mexico bliver man givet videre til noget nyt, når man dør, man kommer ud på en ny rejse.”

Jorden kan stadigvæk trække vejret Du har en meget positiv indstilling til livet, til mennesker? ”Ja, jeg synes jorden er så mangfoldig. Jeg synes, det er fantastisk, når man fx oplever, at der pludselig er fundet en ny abe, en ny bille eller en ny sommerfugl et eller andet sted i en urskov, som de aldrig vidste, havde været der. Så bliver jeg lykkelig. Det viser jo, at jorden stadigvæk kan trække vejret, på trods af alle de ulykker, vi bringer. Og så synes jeg bare, at vi er så mange, der bare gerne vil have en jordklode, hvor vi alle sammen kan være fælles og nyde godt af hinandens liv og kulturer.”

Lysten til at opleve holder flammen ved lige ”Jeg tror også længslen og det der med at rejse ud, altid har eksisteret. Som musiker rejser man jo konstant på turnéer og ser andre lande, andre steder. Vi har lige været på turné i Norge og i Grønland med det nye band. Nyt og nyt, vi har spillet sammen i 7 år nu, efter Thomas døde. Når der er pauser, hvor man ikke er ude, så går der ikke ret lang tid, før trangen melder sig til at rejse, komme ud og se verden og møde nogle nye ansigter, få nye historier og inspiration. Lysten til at opleve er et must, det er blevet en del af ens kultur, af ens liv. Og det blander sig i musikken og holder flammen ved lige.”

Du har jo også selv flammen i dig? ”Ja, jeg har aldrig haft det bedre i Savage Rose, end jeg har det lige nu. Det er helt fantastisk. Vi er en familie af helt unge mennesker – og så mig. Jeg glemmer hele tiden, hvor gammel jeg er. Jeg sidder sammen med alle de her unge mennesker og når jeg ikke er sammen med dem, så er jeg sammen med mine døtre og mine børnebørn og føler mig egentlig – ja, jeg føler sgu ikke en alderdomstrykken. Og når jeg kommer ud og bliver konfronteret med et kæmpemæssigt publikum, som både er på min egen alder og meget yngre, men som fandeme står oppe på sæderne og hujer og hejer, som om det var i ’69.

Det er jo fantastisk, siger Annisette og ler.

Vi må håbe, det gode vinder? ”Det gør det. Og tænk, vi er snart henne ved maj måned, hvor alle bladene springer ud igen. Men jeg elsker også bare sneen, når den falder. Så hører jeg Thomas spille ”Det er koldt derude”, synger Annisette. Så bliver jeg helt grebet af tanken om den dag, hvor han skabte den melodi over en gammel folkemelodi, som er så vidunderligt smuk.” ”Når sneen falder, så tændes alt lyset og der er frostklare stjerner på himlen. Og vi bliver glade. Alt det der, er der hele tiden - tag børnene med i skoven en vinterdag,” opfordrer Annisette og ser lykkelig ud ved den blotte tanke.

Annisette og The Savage Rose Annisette blev i 1967 sanger i The Savage Rose og bandet pladedebuterede året efter med en blanding af rock, jazz, soul og klassisk, som førte til tilbud om internationale pladekontrakter.

Men da bandet takkede nej til at spille på de amerikanske baser i Vietnam, mistede de en stor amerikansk pladekontrakt.

I 1971 nåede gruppen et større publikum med musikken til balletten ”Dødens Triumf”. Efterfølgende blev The Savage Rose et mere venstreorienteret dansksproget band med Annisette og Thomas Koppel og kunstneren John Ravn. De rejste rundt i verden inviteret af forskellige folkelige bevægelser og besøgte bl.a. palæstinensiske flygtningelejre.

I 1995 vendte gruppen tilbage til den soulprægede engelsksprogede rock og fik et kommercielt gennembrud med albummet ”Black Angel”.

I 2012 har The Savage Rose udgivet ”Love and Freedom”, som har fået fine anmeldelser og som er den 21. studieudgivelse.

8

Nyt fra sundhedssektoren Provokationskammer på Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital får nu som det første sygehus i Danmark et såkaldt provokationskammer, der skal hjælpe lægerne til at stille den rette diagnose og give den korrekte forebyggelse og behandling til patienter med astma.

Hidtil har det været vanskeligt at finde årsagen til astma, når patienten har været udsat for påvirkning af kemikalier – for eksempel i forbindelse med sit arbejde.

Derfor vil patienterne i provokationskammeret blive udsat for små doser af det stof, som lægerne antager, er årsagen til patientens astma. Samtidig bliver patientens lungefunktion målt med en såkaldt specifik bronkial provokationstest, der kan vise, om patienten reagerer på det stof, han/ hun bliver udsat for.

Provokationskammeret kan også anvendes til at finde nye årsager til astma. Alene i de sidste ti år har man på verdensplan fundet 41 nye kemiske årsager til astma ved hjælp af de specifikke bronkiale provokationstests, der nu også kan foretages i Odense.

Patienter med høfeber vil også kunne få gavn af det nye provokationskammer. Her kan lægerne måle rumfanget af patientens næsehule før og efter påvirkning af det stof, der er under mistanke for at give patienten allergi. Rumfanget af næsehulen bliver mindre, hvis patienten reagerer på stoffet, idet næsen stopper til.

Kilde: Odense Universitetshospital, www.ouh.dk

Vejledning skal skabe større forsigtighed med antibiotika Da stadig flere patienter udvikler resistens mod antibiotika, har Sundhedsstyrelsen udsendt en ny vejledning.

Generelt bør retningslinjerne strammes for, hvornår der bruges antibiotika.

Når antibiotisk behandling anses for livreddende, skal det naturligvis iværksættes umiddelbart. Men de basale regler, som understreges i vejledningen, er: • Antibiotikabehandlingen skal kunne forventes at sikre mod alvorlige/livstruende forløb eller at afkorte sygdomsforløbet væsentligt.

• Kliniske og diagnostiske undersøgelser skal være udført i en grad, der som minimum sandsynliggør bakteriel årsag.

• Det valgte antibiotikum skal være smalspektret og påvirke normalfloraen så lidt som muligt.

• Hvis den første behandling ikke virker, skal valget af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter mikrobiologisk diagnostik. Derudover skal varigheden af behandlingen være så kort som muligt.

Tidligere har antibiotikaordination baseret sig på ekspertanbefalinger. Det skal også være tilfældet fremover, men med overholdelse af generelle regler for antibiotikaordination samt regler for tre specifikke antibiotika, som Sundhedsstyrelsen særligt ønsker at målrette - og om muligt - begrænse brugen af. De tre typer er carbapenemer, fluorokinoloner og cephalosporiner. Læs mere om antibiotika og resistens på www.antibiotikaellerej.dk Kilde: Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk

Svaneklinik

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

- diskret og omsorgsfuld kompetence

Br

TANDIMPLANTAT

ys

to pe

re re t?

Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med, som du tør le og grine med!

Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Stefan Ohlsson

Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsætninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Ly m

fø d

em

Miste

?

Onl NYHED ww ine boo ! w.sv k ane ing på klin ik.d k

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik.

Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv!

MALMÖ IMPLANTATGRUPP Friisgatan 31 · 21421 Malmö Tlf. 0046 4097 5757 · Fax 0046 4030 5627 tandl@stefanohlsson-dental.se · www.malmoimplantatgrupp.se

SVANEKLINIK FRB. HOSPITAL

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27 - 29

? t håret

2. sal

Ndr. Fasanvej 57

2800 Kgs. Lyngby

Vej 5, nr. 3

Telefon:

(også indgang fra Nyelandsvej)

45 87 01 10

P-kælder og elevator

2000 Frederiksberg

Bus nr. 190 til døren

Telefon:

45 87 01 20

Åben: Mandag -- fredag onsdag 10 10-16, Åben:tirsdag Tirsdagog - onsdag Åben mandag - 16 Åben onsdag10-16 10 - 16 torsdag 10-18, fredag 10-15 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk E-mail:www.svaneklinik.dk kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Region Sjælland.

Bedre sygehuse for 650 millioner kroner i Slagelse og Nykøbing F Regionsrådet har sagt ja til to ideoplæg til, hvordan Slagelse Sygehus og Nykøbing F. Sygehus kan udvides og moderniseres for i alt 650 millioner kroner.

Slagelse Sygehus skal tilføres 140 nye sengepladser, så der bl.a. skabes plads på sygehuset til børn, fødsler og gynækologi. Der opføres et nyt hus, der får direkte forbindelse til selve sygehuset.

Huset skal gerne bygges, så det let kan udvides med en til to etager. Der er afsat 400 millioner kroner til byggeriet og derudover 25 millioner kroner til renovering og tilpasninger af det eksisterende sygehus.

Dermed er fase 2 til at skabe det moderne akutsygehus i Slagelse skudt i gang, og bliver udført i 2015-2016. Første fase er akuthus-byggeriet, der skal stå færdigt inden udgangen 2013.

Nykøbing F. Sygehus skal moderniseres for 225 millioner kroner. Regionsrådet har vedtaget et idéoplæg til nybyggeri og renovering, der forventes at blive udført i årene 2015-2016. Sygehuset skal udvides med en ekstra fløj, der skal rumme et nyt intensivt afsnit med ca. 10 senge, en sengeafdeling med 24 senge og eventuelt en råhusetage, der skal sikre sygehusets udvikling.

Den eksisterende sengebygning skal renoveres, først og fremmest med bad og toiletter i forbindelse med sengestuerne, det skal være mere indbydende for patienterne at ankomme til sygehuset og der skal etableres en helikopterlandingsplads.

Kilde: www.regionsjaelland.dk

Dansk-kinesisk samarbejde udvides i Aalborg Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling og Aalborg Universitet har i dagene 9.-13. oktober haft besøg af klinikere og forskere fra universitetshospitalet og det medicinske fakultet i Yinchuan, Ningxia, Kina. ”Begge parter har været meget tilfredse med det samarbejde, vi allerede indledte sidste år med universitetet og hospitalet i Kina, og derfor er vi glade for, at det nu udvides til at omfatte flere faggrupper.

Desuden giver den nye aftale os mulighed for at udveksle ph.d.studerende og etablere fælles forskningsprojekter,” fortæller ledende overlæge på Hjerte-lungekirurgisk Afdeling, Jan Jesper Andreasen.

Aftalen betyder, at danske forskere får adgang til en meget stor gruppe potentielle patienter, som kan indgå i danske forskningsprojekter. Den udvidede samarbejdsaftale giver desuden mulighed for, at kinesiske patienter kan komme til Aalborg og blive opereret i de tilfælde, hvor der er ledig kapacitet og patienterne kan tåle rejsen hertil. ”Det er dog vigtigt at sikre, at ingen Nordjyske patienter kommer til at vente længere på behandling end hvad der ellers ville have været tilfældet; men da vi ind imellem har lidt ledig kapacitet, kan vi lige så godt tilbyde denne til vores samarbejdspartnere i Kina,” forklarer Jan Jesper Andreasen. ”Adgangen til kinesiske patienter betyder, at vi opnår endnu større erfaring på mange forskellige områder inden for fx hjertekirurgien, hvilket selvfølgelig i sidste ende vil komme de fremtidige Nordjyske patienter til gavn.”

Kilde: www.aalborgsygehus.rn.dk

FERIE- OG REKREATIONSOPHOLD PÅ HERREGÅRDEN VEDBYGAARD Vi tilbyder: • Rekreations- og ferieophold • Plejepersonale hele døgnet • Egen fysioterapeut • Fælles måltider i flotte stuer

• Historisk herregårdsmiljø • Naturskønne omgivelser • Morgengymnastik • Morgen- og aftensang

Mulighed for at søge friplads og tilskud til ophold Kontakt os og hør mere om priser og ophold på Vedbygaard på tlf. 5826 1003 Vedbygaard, Hovsøvej 5, 4291 Ruds Vedby, Vestsjælland Mail: vedbygaard@diakonissen.dk • Internet: www.vedbygaard.dk

Foto: Aalborg Sygehus.

9

Foto: Scandinavian Stock Photo.

10

Ny Applikation: ”Akut Barn” Afdelingslægerne Michael Friis Tvede og Morten Bøttger, Anæstesi- og Operationsklinikken i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet, har modtaget 150.000 kr. fra TrygFonden, til udvikling og udbredelse af en iPad- og iPhone-applikation med information om akut behandling af børn i aldersgruppen nyfødt til 10 år.

Den nye applikation Akut Barn er netop lanceret ved årsmøde for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intern Medicin d. 8. november 2012 og er nu tilgængelig for personale, der modtager akut syge og tilskadekomne børn. ”Ofte er håndteringen af akut syge og tilskadekomne børn samt børn, der skal opereres, centraliseret på specialiserede enheder, hvor man har den fornødne ekspertise og erfaring.

Behovet for akut behandling af et barn kan imidlertid opstå overalt, og læger i denne potentielt uvante situation har behov for redskaber, der guider dem til sikker og effektiv behandling af det akutte barn.” Det siger de to afdelingslæger Michael Friis Tvede og Morten Bøttger, som står bag den nye applikation Akut Barn.

Idéen til ”Akut Barn” udspringer af papirguiden “Pædiatrisk Hurtig Reference Guide”, som jeg tidligere har udviklet til kolleger, som modtager akut syge og tilskadekomne børn i TraumeCentret på Rigshospitalet. Ud fra barnets vægt hjælper guiden lægerne til sikkert at finde det rette behandlingsudstyr og de rigtige lægemidler. Guiden eksisterer i papirform, men som iPhone-applikation vil den kunne udbredes til hele landet og altid være opdateret og ved hånden, når den akutte situation opstår,” siger Morten Bøttger.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

RASK B 87 x h 130 mm RASK B 87 x h 130 mm

Svært ved at sove?

Danmarks førende søvnmedicinske institut Danmarks førende private søvnmedicinske institut har udvidet og er flyttet til nye og større lokaler i det indre København. Instituttet huser et af Europas mest moderne søvnlaboratorier med plads til sovende patienter og kliniske forsøg.

Udvidelsen er et led i den udvikling som påbegyndtes i september 2011, da ScanSleep blev lagt sammen med Maribo Medico, som blandt andet har specialiseret sig i udstyr og løsninger til diagnosticering og behandling af søvnmedicinske lidelser herunder søvnapnø. Sammen dækker de to organisationer hele søvn-spektret og står som garant for levering af den seneste nye viden inden for det søvnmedicinske område. ”Som landets største private søvninstitut med afdelinger i Århus og Aalborg skal vi kunne have plads til vores patienter samtidigt med, at vi har plads til at udføre kliniske forsøg i samarbejde med industrien,” siger Sander Bille, der er underdirektør i ScanSleep og partner i Maribo Medico. ”Med udvidelsen vil vi gerne signalere, at vi mener det alvorligt, når vi siger, der er et stort behov for at få søvn og søvnlidelser på den politiske agenda. Alt for mange mennesker går rundt med en ikke diagnosticeret søvnsygdom. De mennesker har krav på at komme i behandling, og det kan vi hjælpe dem med,” udtaler Søren Berg, der foruden at være Associeret Professor i medicin ved Universitetet i Lund har skrevet doktordisputats om søvnlidelser, og er medstifter og partner i ScanSleep A/S. Kilde: www.scansleep.dk

Får dit hjerte den bedste behandling?

Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr.

Prøv naturens sovepille.

Gratis og uforpligtende.

Send en frankeret svarkuvert med navn og adresse til Greenpharma I/S, Platanvej 13, 2791 Dragør – Så sender vi en gratis prøve. www.greenpharma.dk

•• •• •

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Udskiftning af hjerteklapper Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK) Bypass-operationer Ballonudvidelser Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer.

Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

11

Foto: www.davincisurgery.com

Nyt robotcenter på Odense Universitets Hospital Odense Universitets Hospital vil tilbyde den bedste og nyeste behandling, og derfor har hospitalet netop åbnet et robotcenter.

Det betyder omlægning af et stort antal operationer fra traditionelle, åbne operationer og kikkertkirurgiske indgreb til operationer med robotassisteret kikkertkirurgi.

Der kan gennemføres to og i nogle tilfælde tre operationer pr. da Vinci-robot pr. dag, og det svarer til 500-600 operationer pr. robot pr. år. Det er i første omgang Gynækologisk-Obstetrisk-,

Sov bedre i 2013! ▶ København ▶ Århus ▶ Aalborg www.scansleep.dk

Urinvejskirurgisk- og Kirurgisk Afdeling, der vil gøre brug af centret.

Da Vinci-robotten er en ekstremt følsom maskine, der styres af kirurgen ved hjælp af et joystick, og robottens opbygning betyder, at den kan foretage kompliceret arbejde på meget små organer og på meget lidt plads. ”Der er stor efterspørgsel efter at blive opereret med robotten,” siger administrerende sygehusdirektør Jane Kraglund. ”Den store gevinst for patienterne er færre blodtransfusioner, kortere indlæggelsestid og rehabiliteringsperiode samt mindre risiko for infektion i operationsarret. For eksempel vil de fleste gynækologiske patienter, der opereres for livmoderkræft eller livmoderhalskræft, kunne udskrives dagen efter en robotassisteret kikkertoperation, hvor en tilsvarende åben operation vil medføre tre til seks dages indlæggelse.”

Det nye robotcenter indeholder også nyetableret anæstesi og nye opvågningspladser.

Kilde: www.ouh.dk

Gratis

te

st Få test et din søvn h Danma os rks før ende private søvnin stitut Ring

78 79 70 70 og bes til tid

12

tema

Fordøjelsen – fødens 9 meter lange og fantastiske rejse Fordøjelseskanalen begynder ved munden og fortsætter gennem spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, tyndtarm og tyktarm til endetarmsåbningen. Men også organer som leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen er en integreret del af fordøjelsens anatomi. Fordøjelsen har et soleklart formål, nemlig at nedbryde føden, så næringsstoffer kan optages og vi kan fungere og leve. Der er meget forskelligt fra individ til individ, hvor lang rejse maden kommer ud på, hvilket også afhænger af fødens karakter, men gennemsnitligt varer den mellem et og to døgn.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Normalt mærker man ikke meget til sin fordøjelse, i hvert fald ikke hvis man spiser uden besvær, stopper med at spise, når man ikke længere er sulten og i øvrigt regelmæssigt går på toilettet. Og sådan skal det også helt være. Problemet er, at utroligt mange mennesker – måske helt op til halvdelen af befolkningen – har en dårligt fungerende fordøjelse, lige fra luft i mave eller tarm til smerter og egentlig sygdom, som fx katar, mavesår, colitis ulcerosa eller Crohn for blot at nævne nogle få. Det kan derfor give en bedre forståelse for fordøjelsen, hvis den lange rejse føden foretager, beskrives – meter for meter.

Spyt nedbryder kulhydrater En normal eller en velfungerende fordøjelse begynder allerede, når man drikker og spiser. Føden findeles i munden af tænderne og nedbrydningen af de letfordøjelige kulhydrater påbegyndes af de basiske enzymer amylase og ptyalin fra spytkirtlerne.

Spyttet fugter og smører også maden, så tygning og synkning foregår lettere. Derfor er det rigtigt godt at tygge maden til den nærmest glider ned af sig selv. Når man således tygger maden rigtig godt, hjælper man også fordøjelsen rigtig godt på

Når man spiser begynder fordøjelsen i munden, hvor spyttet nedbryder kulhydrater, fortsætter i mavesækken, som indeholder fordøjelsesenzymer og saltsyre, og i særlig grad finder sted i tyndtarmen, hvis vigtigst funktion er at nedbryde føden, så den kan optages af blod og lymfe.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

STOMIFORENINGEN COPA STIFTET 1951 Foreningens formål er at varetage interesser for stomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir. COPA yder gratis rådgivning til mennesker, der skal have eller har fået en stomi/reservoir.

www.copa.dk • sekretariatet@copa.dk • tlf. 5767 3525

vej, ligesom det hjælper, hvis man har synkebesvær, som plager rigtigt mange. Herefter skal føden passere det 20-30 cm lange spiserør, uden at komme i ”den forkerte hals”. Svælget deler sig nemlig i struben i henholdsvis spiserør og luftrør, men strubelåget sammen med hosterefleksen sørger for, at maden bliver ledt til spiserøret, hvor kraftige muskelsammentrækninger skubber maden gennem spiserøret til mavesækken.

Tre liter mavesaft i døgnet Fordøjelsesprocessen starter straks maden er kommet ned i mavesækken fra spiserøret gennem lukkemusklen mellem de to organer. Når maven er tom, fylder den meget lidt, men når den fyldes med mad og drikke, udvider den sig som en ballon, og de såkaldte peristaltiske bevægelser, dvs. sammentrækninger i glatte muskler i mavesækkens væg, sørger for at blande føden med fordøjelsessekreterne og føre den videre.

Mavesækkens mavesaft, som der produceres op til tre liter af i døgnet, indeholder udover fordøjelsesenzymer også saltsyre, der ikke blot nedbryder føden, men også dræber eventuelle skadelige mikroorganismer. Mavesaften generer imidlertid ikke mavesæk-

Spiserørsbrok Ved spiserørsbrok glider en del af mavesækken op igennem åbningen i mellemgulvet. Der er to former for spiserørsbrok: glidebrok eller paraesophagealt brok samt en kombination af begge typer.

Den ene og mere milde form kaldes glidebrok. Lukkefunktionen mellem spiserør og mavesæk er nedsat og man kan få tilbageløb af syre (refluks). Nogle gange kan man også udvikle synkebesvær pga. at brokket rent mekanisk nedsætter hastigheden hvormed føden kan passere.

Det paraesophageale brok er mere alvorligt, idet overgangen mellem spiserør og mavesæk forbliver på plads i åbningen i mellemgulvet, men en del af mavesækken er presset op i brystkassen ved siden af spiserøret. Tilstanden kan være smertefuld og kan give følgesygdomme.

Kilde: www.hvidovrehospital.dk

Galdeblære og galdesten Galdesten dannes hovedsageligt i galdeblæren og giver typisk først smertefulde symptomer, hvis en galdesten kiler sig fast i udløbsgangen fra galdeblæren. I Danmark får cirka hver femte kvinde og hver tiende mand galdesten, men kønsforskellen falder dog med alderen. Man mener, at den store hyppighed af galdesten i den vestlige verden skyldes kostvaner og levestil.

Næsten alle hvirveldyr (dyr der har en rygrad/rygsøjle) har i øvrigt en galdeblære. Der er dog nogle undtagelser – fx har heste, rådyr og rotter ingen galdeblære.

Kilde: www.netdoktor.dk

tema ken, da den dens indvendige slimhinde og beskyttende slimlag, beskytter mavesækken mod så at sige at fordøje sig selv.

Det er det særlige enzym pepsin, der har til opgave at nedbryde kostens proteiner i maven. Hvor nedbrydningen af kulhydrater starter allerede i munden, starter nedbrydningen af proteiner således først i maven.

Når maveindholdet er blevet halvflydende sendes det videre lidt ad gangen gennem udgangen, pylorus, til den del af tyndtarmen, der kaldes tolvfingertarmen, som har fået sit lidt pudsige navn, da den er tolv fingre bred. Her begynder optagelsen af næringsstoffer, idet næringsstofferne går over i blodet fra tarmvæggen og enten genbruges eller sendes videre til nyrerne.

Nedbrydningen af fedt starter også først i tolvfingertarmen, da fedt er sværest at nedbryde, dvs. tager længst tid at fordøje. Fedt kan nemlig kun nedbrydes ved hjælp af galde, hvilket betyder, at maveindholdet skal forbi leveren for at få galde fra galdeblæren.

Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen Leveren er kroppens største indre organ og den spiller en helt central rolle i kroppens stofskifte. Det store organ har over 250 forskellige funktioner, hvoraf en af de vigtigste er oplagring af glykogen, som igen kan frigives til energi, omsætning af vitaminer og mineraler, nedbrydning af giftstoffer til uskadelige forbindelser samt genbrug af røde blodlegemer. Leveren er således i stand til at ændre stoffer, så de lettere kan udskilles, fx gøre dem mere vandopløselige, hvorved de lettere udskilles i nyrerne.

Men leveren producerer også galde, som er vigtig i forhold til fordøjelsen. Galden samles i leverens små galdegange, som løber sammen til større galdegange og er forbundet med galdeblæren, der opbevarer, og koncentrerer galden. Når der er føde i tolvfingertarmen, trækker galdeblærevæggen sig sammen og frigiver galde, som igen bindes til fedtstoffer i tarmen og medvirker til nedbrydning af kostens fedtstoffer og dermed optagelsen over tarmslimhinden.

Bugspytkirtlen eller på latin pankreas er en aflang, tynd kirtel, som ligger på tværs lige bag og nedenfor mavesækken, har imidlertid også en meget væsentlig funktion i forhold til fordøjelsen i et tæt samarbejde med leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen.

Bugspytkirtlen producerer dels omkring 1,5 liter fordøjelsessekret med enzymer som er nødvendige for at tarmen kan fordøje eller nedbryde fedtstoffer, proteiner og kulhydrater og dels producerer den hormonerne insulin og glukagon. Disse hormoner spiller en helt central rolle i reguleringen af blodsukkeret i kroppen. Insulin stimulerer cellerne til at optage tilstrækkelig mængde glukose fra blodet, således at cellerne får den nødvendige mængde energi, samtidig med at insulinet stimulerer leveren til at optage og lagre resten af overskudsglukosen som glykogen. Glukagon har den modsatte effekt. Det hjælper til med at hæve glukoseniveauet i blodet ved at stimulere leveren til at frigive glukose.

Man kan leve fint uden galdeblæren Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen er således særdeles livsvigtige organer og man kan ikke leve uden leveren, men kan dog godt overleve, selv om op til 80 % af den fjernes. Man kan også leve uden bugspytkirtlen, men når kirtlen er fjernet, får man insulinmangel ligesom personer med sukkersyge. Det betyder, at man skal tage insulin flere gange dagligt. Man kan også lettere få diarré og må behandles med fordøjelsesenzymer.

Til gengæld kan man leve fint uden galdeblæren, som indimellem fjernes i forbindelse med sygdom eller galdesten. Man kan efterfølgende få gener, som kan ligne de galdestenssmerter, man havde tidligere og der ses også fordøjelsesmæssige problemer i form af kvalme, opkastninger og afføringsændringer. Til gengæld er der kun tale om et lille fåtal, der får gener efter fjernelsen af galdeblæren.

Hvis man har en normalt fungerende fordøjelse, mærker man ikke meget til sin mave eller tarmfunktion.

Mange mennesker har imidlertid en dårligt fungerende fordøjelse, som kan give sure opstød eller fx luft i maven.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

mi sto i olo • C ostom i Til • Ile rostom •U

“Endelig fri for lækage” - En stor lettelse i dagligdagen !

Hundreder af danske brugere med alle former og størrelser af stomier har levet uden lækager siden introduktionen af Pelican CONVEXE stomiposer, fordi de er: • Bløde og komfortable • Meget fleksible • Tilgængelige i - opklipbare fra 5-60mm - mange faste hulstr.

- mini, standard og maxi.

For mere information og prøver, kontakt venligst : Focuscare Denmark ApS. Østervangsvej 21, DK-8900 Randers Telefon: +45 49 26 13 99 Fax: +45 49 21 02 57 Email: info@focuscare.dk www.focuscare.dk

Tyndtarmen består af tre afsnit Tyndtarmens vigtigste funktion er at nedbryde føden, så den kan optages af blod og lymfe, og den består af tre afsnit, hvor det A5 Convex ad Feb 12 (DK).indd 1

14/02/2012 16:09:50

13

14

tema

En god fordøjelse kræver som regel, at maven har noget at arbejde med, fx grove grøntsager og fuldkorn. En traditionel burger er sædvanligvis ikke optimal kost for en god mavefunktion.

første, tolvfingertarmen, allerede er omtalt. De næste to afsnit kaldes jejunum og ileum, som begge er lange og snoede, dog er førstnævnte lidt kortere og tykkere end ileum. Tyndtarmens væg består af fire lag, herunder et lag med længdegående muskelfibre og et cirkulært lag af glatte muskelfibre, der gør tyndtarmen i stand til at føre de opløste næringsstoffer videre i tarmen ved hjælp af muskelbevægelser.

Da tyndtarmen skal optage alle de næringsstoffer kroppen har brug for, er dens overflade enorm, nemlig ca. 200 m2 hos en voksen person. Forklaringen er, at hele tyndtarmens absorberende cellelag er tæt besat med millimeterlange, fingerlignende trevler, kaldet villi. Desuden besidder den enkelte epithelcelle 3.0006.000 mikrovilli eller børstesøm, der er hårlignende udfoldninger af cellemembranen. Tyndtarmens epithelceller producerer ca. 1,5 liter slimholdigt sekret i døgnet samt enzymer, som medvirker til den videre spaltning af næringsstofferne inden deres optagelse.

Tyktarmen er sammen med endetarmen en pølsefabrik Hvor tyndtarmens vigtigste funktion er at optage næringsstoffer fra maden, skal tyktarmen optage vand og salte fra alt det,

Colitis-Crohn Foreningen Meld dig ind i foreningen og vær med til at støtte et godt formål. Årlig kontingent kr. 200 Klik ind på www.ccf.dk

der ikke er blevet fordøjet og optaget i tyndtarmen. Tyktarmen har store udposninger på overfladen, fordi der ligger muskulatur i tyktarmens længderetning, således at tarmen rynkes sammen, ligesom der findes et cirkulært lag muskulatur i tyktarmen.

Tilsammen sørger musklerne for, at det, der er tilbage af føden, skubbes videre i tarmen med en bølgebevægelse. Denne bevægelse kaldes peristaltik.

For at gøre det lettere for indholdet i tarmen at bevæge sig, producerer tyktarmens slimhinde et slimlag, der samtidig beskytter slimhinden mod slid. I den sidste del af tyktarmen findes der, som en del af den normale flora, nogle bakterier, der delvis nedbryder kostfibre og det er også i den sidste del, at afføringen formes.

Efterhånden som føden ryger videre i tyktarmen, tømmes resterne mere og mere for vand, bliver tyktflydende og ender i rectum eller endetarmen. Rectum, som er omgivet af en ringforløbende glat og tværstribet muskulatur, har en diameter på 2-3 cm, når den er tom, men kan udvides til mere end det tredobbelte. Tilstedeværelsen af afføring eller fæces i rectum fører til afslapning af den glatte muskulatur og dermed afføringstrang, ligesom bugpressen aktiveres.

Der er normalt kun få ufordøjede føderester i fæces, der mest består af bakterier fra tyktarmen, afstødte epithelceller fra tarmvæggen, kostfibre, af vand, salt og slim. Den karakteristiske farve kommer fra galden i tyndtarmen og lugten stammer fra bakterierne i tyktarmen.

Fordøjelse kræver energi og kan forstyrre søvnen De fleste mennesker har erfaret, at mangel på søvn kan give en dårlig fordøjelse. Det giver indirekte et fingerpeg om, at kroppen også fordøjer, når man sover.

Lider man omvendt af søvnløshed, kan lidt mad i maven øge træthedsfornemmelsen og give en øget ro. Men spis aldrig et stort måltid lige før sengetid. Det skader fordøjelsessystemet og kroppens balance. At lægge sig med maven fuld af mad kan være ubehageligt og kræve et stort energibehov til fordøjelse og det kan ødelægge søvnen. Det er bedst at afslutte store måltider mindst fire timer før, man skal sove, men man bør også være opmærksom på, at proteinrig kost er sværere at fordøje, og at proteinrig mad indeholder aminosyren tyrosin, der øger hjerneaktiviteten.

Blindtarmen er en blindtarm til blindtarmen De peristaltiske bevægelser i tyndtarmen presser indholdet gennem en lukkemuskel til første del af tyktarmen kaldet blindtarmen, som ligger i nedre højre del af bughulen. Fra blindtarmen er der et lille ormeformet vedhæng, appendix vermiformis, der er omkring 8 cm langt og en halv cm tyk. Når vi er børn er vedhængets væg fyldt med lymfevæv og har formentlig betydning for opbygningen af tarmens immunforsvar. Blindtarmsbetændelse opstår ved bakterieangreb i væggen af appendix og forekommer hyppigst i alderen 8 - 25 år. Omkring 6.000 personer får årligt fjernet blindtarmen på grund af betændelse.

Kilde: www.denstoredanske.dk og www.apoteket.dk

Ringmusklen kan briste Nogle få kvinder brister så meget under fødsel, at bristningen går ned til endetarmens ringmuskel, hvilket kan medføre vanskelighed ved at holde på luft, urin og i sjældne tilfælde afføring. Bristningerne syes dog efter fødslen af jordemødre eller fødselslæger, og der syes i dag med tråde, som opløses af sig selv efter en eller to måneder.

Kilder: Hvidovre Hospital og Sygeforsikringen Danmark.

NÅR FORDØJELSEN ER I ORDEN FÅR DU MERE UD AF DAGEN LACTOCARE FIBER er til dig, der vil have mælkesyrebakterier og letopløselige fiber i ét tilskud. Lactocare Fiber afhjælper fordøjelsesbesvær og vedligeholder din maves naturlige balance.

Lactocare Fiber fås kun på apoteket.

tema

16

På toilettet inden 2 minutter Forestil dig, at du er nødt til at gå på toilettet 30 gange om dagen og at du skal nå et toilet, inden der er gået 2 minutter, hvis ikke det skal gå galt: Det er virkeligheden for en stadigt større gruppe af danskere, som lider af enten colitis ulcerosa eller Crohns sygdom.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom er såkaldte autoimmune sygdomme, hvilket betyder, at kroppens eget immunforsvar tror sig angrebet udefra og derfor angriber egne raske celler.

Sygdommene er kroniske inflammatoriske tarmsygdomme og det er betegnende for begge sygdomme, at debuten oftest sker i de unge år, hvor mange er særligt sårbare.

Selv om colitis ulcerosa og Crohns sygdom de seneste 15 år er øget kraftigt hvad angår antal diagnosticerede, er der ikke tale om nye sygdomme. Colitis ulcerosa blev første gang karakteriseret i 1875 af Wilks og Moxon, men allerede før år nul blev kronisk blødende diarré beskrevet af bl.a. den græske læge Hippocrates, som blev født år 460 fvt. Crohns sygdom blev derimod først beskrevet af Dr. Burril Bernard Crohn i 1932, hvoraf sygdommen har fået sit navn.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Særligt i USA og Vesteuropa rammes mange Forskerne kender stadigvæk ikke den bagvedliggende årsag til forekomsten af colitis ulcerosa og Crohns sygdom, men en teori er, at kroppens immunsystem reagerer på et hidtil ukendt virus

Patientforening Colitis-Crohn Foreningen arbejder for at bekæmpe colitis ulcerosa, Crohns sygdom og andre relaterede tarmsygdomme som fx mikroskopisk kolit, kollagen kolit, lymfocytær kolit m.fl.

Patientforeningen arbejder også for at støtte videnskabelig forskning, at forbedre ramtes forhold i alle henseender og for at udbrede kendskabet til sygdommene og derved skabe forståelse for de ramtes kår. Der er ca. 30.000 danskere, der er ramt af en tarmsygdom. Hvert år opstår flere tusinde nye tilfælde.

Læs mere på: www.ccf.dk

eller en bakterie og udvikler antistoffer, som ved en fejl angriber celler i tarmens slimhinde. Selv om den bagvedliggende årsag er ukendt, så er det dog kendt, at risikoen for at få Crohns er større, hvis der er andre i familien, der har sygdommen, og det samme gør sig gældende for colitis ulcerosa.

Derudover er der stor forskel på, hvor hyppigt Crohns og colitis ulcerosa forekommer i forskellige dele af verden og blandt forskellige befolkningsgrupper. Således er forekomsten af Crohns og colitis ulcerosa større i Vesteuropa og USA end i afrikanske og asiatiske lande. Og i USA er sygdommene hyppigere i den hvide og jødiske del af befolkningen i forhold til personer med afrikansk baggrund. Colitis ulcerosa rammer derudover særligt mange i de nordlige lande.

Forskellene er ikke blot betinget af, at man i den vestlige verden er bedre til at diagnosticere sygdommene. Ukendte faktorer i den vestlige levevis og en genetisk følsomhed menes også at være årsagen til den hyppigere forekomst.

Kroniske og ofte smertefulde betændelsestilstande Colitis ulcerosa er den latinske betegnelse for blødende tyktarmsbetændelse og sidder i endetarmen eller et stykke op i tyktarmen, hvis slimhinde får sårdannelser med blødninger. Hos særligt hårdt angrebne kan colitis ulcerosa ramme hele tyktarmen.

Sygdommen kan give kraftige smerter, afføringstrang, mange daglige diarreer og blod i afføringen sammen med slim og pus.

Når den kroniske betændelsestilstand diagnosticeres som Crohns sygdom, er der typisk tale om, at det sidste stykke af tyndtarmen og/eller tyktarmen rammes, men sygdommen kan ramme hele mavetarmkanalen. De syge steder i tarmen bliver røde og hævede og der kan komme sår, som kan blive blødende.

Når betændelsestilstanden heler, kommer der ardannelse, som igen kan give forsnævringer af tarmen. Omkring en fjerdedel af patienterne oplever også forekomst af fistler eller abscesser i relation til det syge tarmstykke.

Diagnosticering af sygdommene sker på baggrund af fx blodprøver, afføringsprøver, kikkertundersøgelser af tyndtarm og tyktarm, røntgenundersøgelser og biopsier. Colitis ulcerosa er dog oftest lettere at diagnosticere end Crohns sygdom, da endetarmen altid er involveret i sygdomsprocessen, hvorfor den syge del af tarmkanalen er let tilgængelig for diagnostiske undersøgelser. Alligevel går der ofte lang tid fra symptomerne

Crohns sygdom ses med stigende hyppighed hos børn under 15 år, og er efterhånden hyppigere end den anden form for tarmbetændelse, colitis ulcerosa.

tema

Behandling af sygdommene Colitis ulcerosa begrænset til den nedre del af tyktarmen og endetarmen kan behandles med lokalt virkende medicin, hvorimod der ved involvering af hele tyktarmen er behov for tabletbehandling. Endvidere er der større risiko for kirurgisk behandling hos personer, hvor hele tyktarmen er involveret i sygdomsprocessen.

Behandlingen af Crohns sygdom er primært medicinsk, og hensigten er at dæmpe immunforsvarets aktivitet i tarmslimhinden. Imidlertid kan personer, der ikke har haft effekt af den vanlige medicinske behandling eller som har oplevet betydelige bivirkninger, ofte have gavn af biologisk behandling. Behandlingen kan anvendes til at bringe Crohns sygdom i ro, og hos personer der oplever betydelig symptomlindring kan vedvarende behandling gives forebyggende. Medicinen gives ind i blodet eller ved indsprøjtninger under huden.

Underbukser til alle ”Mandag er en lortedag” er navnet på en usædvanlig vellykket kampagne, som i løbet af efteråret satte fokus på tarmsygdommene colitis ulcerosa og Crohns sygdom, som under et kaldes CC. Startskuddet til kampagnen var udsendelse af pressemateria-

Foto: Kampagnefoto.

debuterer til diagnosen er stillet. I en dansk opgørelse fandt man, at colitis ulcerosa gennemsnitligt blev diagnosticeret 4,5 måneder efter symptomdebut, mens Crohns sygdom gennemsnitligt blev diagnosticeret 8,3 måneder efter symptomdebut.

Omkring 10 % af patienterne med colitis ulcerosa har derudover tegn på sygdom uden for mave-tarm-kanalen i form af fx ledsmerter og -betændelse. I sjældnere tilfælde rammes hud, øjne eller lever. For Crohn-patienter gælder det, at 10-20 % af de ramte også får sygdomsforandringer i andre organer som led, hud, øjne og lever/galde.

I perioder med udbrud kan patienter med colitis ulcerosa og Crohns have bloddiarré og op til 30 toiletbesøg om dagen. Efterårets kampagne havde derfor meget naturligt et par underbukser som iøjnefaldende blikfang.

le med et par underbukser med samme tekst og mandag den 24. september fik udvalgte læger, politikere og journalister indblik i, hvilken ”lortedag” en mandag kan være. De modtog i løbet af dagen ca. 30 sms’er med beskeder som: ”Gå på det nærmeste toilet inden, der er gået to minutter - ellers må du skifte underbukser”, ”Læg dig straks ned og slap af i 10 minutter på grund af dine mavesmerter”, ”Du nåede ikke på toilettet. Skift undertøj”, etc. For det er nemlig hverdagen for CC- patienter.

Formålet med kampagnen var at vise meningsdannere, beslutningstagere og offentligheden, hvor krævende det er at leve med en kronisk sygdom som CC, og hvor vigtigt det er at støtte

? SKS fføring.

N E a HU AV sig

M Y L L I U Mg e l m æ s D E M M PS og re

FRO n b l ø d ÆR V e ES S R BE F I B p e r t i l TY ® hjæl TA S F l o r li Syl Ja

Nej

17

ødt Spr tret s Kli t ktiv E ff e

.com rma .com a h nep rma ioda nepha 77 b . www .bioda 555 7 r på e ww lf.: 75 l l te åw e p k ·T r ote røve sten

p p Ge vare på a /S · K Ø B G R AT I S a r m a A Ph TIL ane BES d o i B

L O P P E F R Ø S K A L L E R

Kosttilskud med naturligt højt fiberindhold

tema

18

unge, der gerne vil tage en uddannelse, selv om de har en kronisk sygdom. I dag kan de unge CC-patienter ikke få handicapstøtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket øger risikoen for, at de ender på førtidspension, selvom de har både evne og vilje til at uddanne sig.

Kampagnen ledte en måned senere frem til en konference på Christiansborg med henblik på handicapstøtte for unge kronikere på ungdomsuddannelserne.

Sygdommene debuterer i de sårbare, unge år Colitis ulcerosa og Crohns sygdom debuterer nemlig typisk i teenageårene - netop der hvor ingen har lyst til at skille sig ud. En analyse af 1.160 danske patienters vilkår viser netop, at 64 % af patienterne finder det meget vigtigt, at omgivelserne ikke lægger mærke til, at de har sygdommen. Og selvom sygdommene i udbrud giver meget store gener, går patienterne alligevel på arbejde. Således melder helt op til 55 % sig ikke syge fra arbejdspladsen, selvom sygdommen er i udbrud. ”I perioder med udbrud har vi bloddiarré og op til 30 toiletbesøg om dagen. Vi er konstant trætte, har smerter og slås med alle de tabuer, som er forbundet med sygdom og afføring,”

fastslår formand i Colitis Crohn Foreningen (CCF), Bente Buus Nielsen ”Det er meget vigtigt for alle kronikere at opretholde en så normal dagligdag som muligt. Mennesker med kroniske lidelser vil ligesom raske danskere enormt gerne bidrage til fællesskabet og ikke ende på passive ydelser. Derfor er det helt centralt at støtte kronisk syge, så de kommer igennem en uddannelse. Det giver patienterne meget højere livskvalitet. Og det er samtidig en økonomisk sund forretning for Danmark, at patienterne bliver selvforsørgende,” siger formanden for patientforeningen.

Kampagne gav overvældende stor opmærksomhed ”Mandag er en lortedag” opnåede i løbet af efterårsmånederne kolossal dækning i alle medier fra magasiner, aviser, dagblade, fagblade og tidsskrifter til web, tryk, radio og tv. Bente Buus Nielsen, er således også tilfreds. ”Vi oplevede en overvældende stor mediedækning,” siger hun. ”Både befolkningen og politikerne blev gjort opmærksom på problemerne for patienterne og problemerne blev synlige. Resultatet af kampagnen og konferencen er, at der nu bliver arbejdet videre rent polisk og at politikerne har fået øjnene op for, at der er problemer for ikke blot CC-patienter, men også andre kronikere under uddannelse. Kampagnen har ganske enkelt givet mere opmærksomhed og større resultat end forventet,” siger en meget glad Bente Buus Nielsen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilder: www.flush-it.dk, www.patienthaandbogen.dk, www.netdoktor.dk og Colitis-Crohn Foreningen.

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom rammer begge køn nogenlunde ligeligt.

Ret dig op!

Også hunde kan få blødende tarm Hunde kan få tyktarmskatar ligesom mennesker og de kan også få de såkaldte inflammatoriske lidelser, hvor årsagen ikke er helt klarlagt. Det drejer sig sandsynligvis tit om en vis grad af allergi, bl.a. fordi en del af lidelserne ofte bliver bedre, når hunden får allergidiæt. Nogle hunderacer synes i øvrigt at være mere udsatte for at blive ramt af kronisk inflammatorisk lidelse i tyktarmen. Lidelsen hedder histiocyttær ulcerativ colitis.

Symptomerne er slim og blod i afføringen, der opstår talrige sår i tyktarmens slimhinde og hunden taber sig, ligesom den bliver generelt påvirket. Diagnosen stilles ved at man laver en biopsi af tarmen. Behandlingen består hovedsageligt i at give hunden diæt, sulfazalazin tabletter og eventuelt binyrebarkhormon.

Kilde: www.netdyredoktor.dk

Patenteret Effektiv Flot holdning Modvirker rygproblemer

Bedst i test

Helsevesten K99

www.helsevesten.dk

595:Level 2

Flere modeller R

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder.

19

Fleksibel og komfortabel buks i en god kvalitet

så du kan nyde livet

Buksen har elastisk linning - ingen knapper eller lynlås - som gør den behagelig og utrolig nem at tage af og på. Buksen er også velegnet til personer med gigt eller stomi. Findes i flere flotte dessiner, f.eks som vist på billederne en grå/sort jeans (Dess 310 7270 i kvaliteten 98% bomuld, 2% lycra) eller en flot klassisk grå buks (Dess 310 972 i kvaliteten 54% polyester, 44% uld, 2% lycra).

Besøg vores webshop www.incabukser.dk

Hovedkontor, telefon +45 7422 3530

tema

20

Livet som stomipatient er blevet lettere Der forskes ivrigt i behandlingen og håndteringen af stomi, som til stadighed giver en bedre og bedre livskvalitet for de anslået 10 - 12.000 danskere, der må leve med en stomi. Klinisk oversygeplejerske på Stomiklinikken Hospitalsenheden i Horsens, Kirsten Bach Olsen, er internationalt anerkendt for sin viden på området og opdaterer her de seneste landvindinger.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Der findes ingen officielle tal for hvor mange, der har en stomi i Danmark, men det skønnes, at det handler om 10 - 12.000 og vi ved, at der hvert år anlægges omkring 1.000 stomier. Heldigvis forskes der ivrigt, hvilket giver både bedre helbredelse og større livskvalitet for de berørte,” siger” oversygeplejerske på Stomiklinikken Hospitalsenheden i Horsens, Kirsten Bach Olsen.

For at forstå de mange forskellige behov, der rejser sig i kølvandet på en stomi, følger her en lille kortlægning af, hvad en stomi er: En stomi kan være enten midlertidig eller permanent. Overordnet set er der tre almindelige typer af stomier, nemlig colostomi, ileostomi eller urostomi. De har alle til formål at lede kroppens affaldsstoffer ud af en anden åbning end den, man er født med.

Flere midlertidige stomier Kirsten Bach Olsen siger: ”Personer med tyktarmsstomi, colostomi, udgør to-tredjedele af alle patienter. Der er cirka 2.500 med tyndtarmsstomi, som kaldes ileostomi. Urostomi, forekommer i de øvrige tilfælde. Ordet stomi betyder munding eller mund og bruges om en operativt skabt forbindelse mellem et organ og huden.”

På spørgsmålet om hvem der får en stomi, hvorfor de får den

Kolostomi, ileostomi og urostomi Kolostomi indebærer, at forbindelsen til endetarmen og sidste del af tyktarmen afbrydes, og tyktarmen føres ud gennem bugvæggen i en stomi (sigmoideostomi). Stomien placeres i venstre side af bugen.

• Anlæggelse af en ileostomi indebærer at hele tyktarmen afbrydes eller fjernes. Ileostomien placeres i højre side af bugen (tyndtarmen føres ud gennem bugvæggen).

• Anlæggelse af en urostomi indebærer, at man tager et stykke af tyndtarmen, fører urinlederne (stykket mellem nyrerne og blæren) ud og syr dem fast til tarmstykket. Den anden ende af tarmstykket føres ud gennem bugvæggen som en stomi. Den placeres som regel på bugens højre side nedenfor navlen.

Kilde: Stomiforeningen COPA.

og om det eventuelt hænger sammen med forkert livsstil, siger Kirsten Bach Olsen: ”Colostomierne er ofte cancerrelaterede og kommer fra tyktarmen, men nye onkologiske behandlingsmuligheder som kemo- og strålebehandling gør, at langt flere får midlertidige stomier end tidligere. Strålebehandling kan gives både inden og efter en operation. Bagefter er tumor svundet og kapslet ind og kan derved fjernes med bevarelse af endetarmen og nedlæggelse af stomien.

Ileostomierne foretages også i højere grad midlertidigt. Sygdomsbaggrundene er her overvejende inflammatoriske tarmsygdomme, hvor der i øvrigt sker en stor udvikling omkring den medicinske behandling i disse år, som fx i tilfældet med Colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Her kan måske tales om livsstilssygdomme, idet de er særlig udbredt i den vestlige verden og forekommer i et stigende i antal. Urostomier, hvor blæren er fjernet, er også i stigning. Og her kan med sikkerhed tales om livsstil, da lidelsen ofte er ryge-relateret,” siger Kirsten Bach Olsen.

Illustration: Richard Miller Surgery.

Mange penge til forskning ”Inflammatorisk betændelsestilstand i tarmen varierer i sværhedsgrad, og nogle har ikke symptomer i perioder. Hidtil har man

Ved en kolostomi-operation afbrydes endetarmen og nederste del af tyktarmen. Ca. 6 cm af tyktarmen føres gennem bugvæggen, krænges og sys fast til huden således at stomiens højde er mellem 1-3 cm.

En dansker opfandt stomiposen Stomiposen blev opfundet af den danske sygeplejersker Elise Sørensen i 1953, og var dengang ikke så lidt af en sensation.

Inden Elise Sørensen introducerede sin opfindelse, var livet for stomipatienter ikke særligt sjovt. Patienterne havde på grund af en tarmoperation fået en kunstig tarmåbning - en såkaldt colostomi - på maven, hvor afføringen kom ud. Men der var indtil Elise Sørensens opfindelse ingen velfungerende metode til at opsamle afføringen med. Patienterne måtte benytte primitive hjælpemidler, som indebar bælter, gummibeholdere og ikke mindst måtte de udsætte omverdenen for lugte og lyde, der gjorde det ekstra svært for patienten. Elise Sørensen fik godkendt sit patent på en colostomipose fremstillet af væsketæt, tyndt, elastisk plademateriale i 1954. Opfindelsen var enkel: Posen var hermetisk lukket i alle fire ender med et rundt forstærket hul på indersiden, og klæbelaget på posens ene side var så kraftigt, at der ikke var brug for andre midler til at holde posen fast til patientens mave og tarmkanal.

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

21

Ordet stomi betyder munding eller mund og bruges om en operativt skabt forbindelse mellem et organ og huden, som eksempelvis her, hvor der er anlagt en colostomi, dvs. en tyktarmsstomi.

ment, at den kunne have sammenhæng med livsstil, men det er ikke bevist: Der doneres en hel del penge til forskning netop for bl.a. at finde ud af sammenhænge på dette område. Der sker også en stor udvikling omkring den medicinske behandling i disse år. Den medicinske behandling kan bestå af dels behandling med binyrebarkhormon, dels antibiotika eller immunhæmmende behandling. Men såkaldt biologiske lægemidler som Remicade og Humira har vundet mere og mere indpas. Disse behandlinger er dyre, men samtidig meget effektive,” forklarer Kirsten Bach Olsen.

Stort fremskridt ”Også den laparoscopiske (foretaget med en kikkert, red.) operationsteknik har vundet stadig større indpas på de fleste hospitaler og det er et stort fremskridt, fordi den gør indlæggelsestiden på hospitalet og de fysiske ar ved operationen mindre. Fordelene er såvel hurtigere bedring som mindre indgreb uden åben kirurgi.

Hos nogle patienter foretages de såkaldte j-pouch operationer.

Det er en ’indvendig’ pose brugt hos udvalgte patienter med ileostomi og urostomi. Vi har fået flere af den slags operationer på det seneste, men stadig er det kun de store hospitaler, der foretager dem, fordi det er en meget speciel operation,” forklarer Kirsten Back Olsen. ”Ileostomioperation kan foretages hos mennesker i alle aldre og af mange grunde, men taler man om de inflammatoriske tarmsygdomme, er det overvejende yngre mennesker i alderen 16 - 40 år. Colostomi kan ligeledes foretages af mange grunde og i alle aldre, men den største del er ældre mennesker med cancer i tarmen. Men også spædbørn med medfødte misdannelser kan få anlagt colostomi. I mange år har colostomiopererede kunnet benytte sig af en særlig teknik, hvor de kan lære at skylle tarmen hver anden dag og hermed have en tom tarm. Det vil sige, at de kan bruge en lille pose eller måske endda en prop. Den bruges af mange, som er aktive og i arbejde, men også af de, der har et særligt behov for at have kontrol over tarmen. Det er vigtigt, at man selv er motiveret for at lære teknikken og ikke mindst selvstændigt kan udføre proceduren efter træning i stomiklinikken.”

”Der udvikles hele tiden nye fabrikater indenfor stomiposer, som eksempelvis giver mindre lugtgener. Det er fordi filterfunktionen bliver bedre og bedre, men her er der dog stadig en udfordring i at gøre det endnu bedre. Bandagerne udvikles i dag med tynde klæbere, som man godt kan tillade sig at kalde ”lækkert” design, og de findes i et stort udvalg. Klæberne er silketynde takket være et specielt stof, som Coloplast har fundet. Forskerne er også blevet klogere i forhold til kost- og diætvejledning. Populært sagt kan man i større grad kontrollere sin stomi, hvis man er i stand til at se og styre sammenhængen mellem kost, væskeindtag og afføring. Endelig er tøj, der er smart og sidder godt udenpå en stomipose, blevet mere efterspurgt. Og det igen betyder, at interessen for at designe og fremstille lækkert undertøj og bukser til situationen, er stigende. Der kommer simpelthen flere designs.

Jo, over en bred kam er livet som stomipatient blevet lettere.”

Skyl stomiposen ud Forestil dig hvor meget lettere det vil være, hvis du kan skylle din brugte stomipose ud i toilettet: når du er hos familie og venner når du er på restaurant når du er på jobbet eller bare når du er derhjemme - få valgmuligheden og bestem selv

Lækkert design Kirsten Bach Olsen slutter:

Patientforening for stomiopererede Stomiforeningen COPA varetager interesser for stomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir.

Patientforeningen har derudover en omfattende hjemmeside, hvor man kan svar på de allerfleste spørgsmål om livet med stomi.

Læs mere på www.copa.dk

Gratis vareprøver på telefon: 7584 1166 eller mail: stotec@stotec.dk

tema

Afføringsproblemer er tabu - og det er noget lort Det siger specialsygeplejerske Gerd Johnsen, der i 30 år har kæmpet for mere åbenhed omkring de problemer, som 20 - 30 procent af befolkningen jævnligt oplever i forbindelse med verdens naturligste ting: Afføringen.

Men selvom der i de sidste ti år er kommet en lidt større interesse og forståelse for problemet blandt læger, sygeplejersker og farmaceuter, er der stadig langt igen.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Om du er høj eller lav, rig eller fattig – ja, så er du i samme båd, når det gælder den afsluttende handling i processen, man kan kalde fra mund til bund. For den kost vi indtager og lever af skal jo ud igen, når den har gjort sin nytte i kroppen. Alligevel kender jeg ikke ret mange, der kan tale åbent om emnet. Og når de endelig taler, er det forløsningen på et kæmpe problem, som de troede, de var helt alene med. Det traditionelle behandlingssystem er simpelthen ikke klædt godt nok på til opgaven, og det kan bare ikke være rigtigt,” siger specialsygeplejerske Gerd Johnsen.

Hun har i 30 år kæmpet indædt mod tabuerne. Dels ved daglig telefonkonsultation, dels som bestyrer af en brevkasse, hvor hun hver uge modtager mindst ti breve fra fortvivlede mennesker med afføringsproblemer: Manglende viden og negligering ”De samme mennesker har oplevet, at lægen ikke rigtig tog dem alvorligt. Så deres maveproblemer ender ofte som en forsigtig bibemærkning, der alt for ofte bliver negligeret eller i bedste fald taget alvorligt – dog med den meget alvorlige mangel, at lægen glemmer, at afføringsproblemer har mange forskellige årsager og derfor ikke kan løses med vanetænkning, hvilket ofte betyder et almindelig brugt afføringsmiddel. Der sælges alt for meget forkert afføringsmiddel, fordi man hos behandlerne ikke ser på arten af forstoppelse. Langt de fleste med afføringsproblemer kan faktisk hjælpes, men de kan ikke finde ud af, hvor hjælpen er. For selv i 2012 er der i behandlingssystemet ikke prestige i afføring.

Mange betragter afføring som noget ulækkert – tarmlyde og tarmlugt er bare ikke populært. Men for den berørte kan netop

”Selv i 2012 er der i behandlingssystemet ikke prestige i afføring.

Mange betragter afføring som noget ulækkert - tarmlyde og tarmlugt er bare ikke populært,” siger Gerd Johnsen.

Foto: Privatfoto.

22

den indstilling medføre symptomer på mindreværd og nedsat livskvalitet. Dårlig afføring kan meget let være en indikator på kræft, men vi snakker altså ikke om det, og det igen betyder, at mange kommer for sent til lægen og at kræften så har spredt sig.

Dog kan jeg heldigvis konstatere, at der er sket en lille fremgang i de sidste ti år. Der er ved at blive rusket op i det – og det var på tide,” siger Gerd Johnsen.

Afføringsproblemer stigende Hun fortsætter: ”Afføringsproblemerne er stigende i Danmark. 20 - 30 procent lider af forstoppelse i en eller anden grad. Præcise tal fra hospitalernes børneafdelinger i perioden fra 2002 til 2006 viser en stigning på hele 75 procent alene blandt børn, og det tal stiger stadig. Dagens forældre har glemt potte-kulturen og giver ikke deres poder tid og fred til at gøre sig færdig. Mange tyer endda til et afføringsmiddel, hvor det slet ikke er nødvendigt, før alt andet er prøvet. Desuden viser det sig, at skader på den ydre og indre bækkenbund hos kvinder efter en fødsel er den hyppigste årsag til afføringsproblemer. Endelig er der det problem, at me-

Forside

VAS-Regula®

AFFØRINGSSKALA

FoRSToPPeLSe (afføringstype 1, 2, 3)

Type 1 Forstoppelsesdiaré

Type 2 Hårde knolde

Type 3 Hårde pølser

gerdjohnsen.dk DiARé (afføringstype 5, 6, 7)

Type 4 Normale pølser

Type 5 Type 6 Pølser, tynd afføring Grødet afføring

Type 7 Vandtynd diaré

UDSKiLLeLSe Kan ikke udskille afføring

Svært at udskille afføring

Svært at nå på toilettet

Kan ikke holde på afføring

Kend din afføring VAS-Regula, den såkaldte afføringslineal, er opfundet af Gerd Johnsen og blev lanceret i dette forår. Den giver brugeren hurtigt mulighed for at erkende og identificere et afføringsproblem og dermed tage initiativpligten på sig. På et tabubelagt område synes det oplagt, at man med linealen, der sætter billede og navn på de forskellige afføringstyper, kan pege på, hvad der er galt, når det er svært at formulere sig til læge, sygeplejerske eller på apoteket.

På bagsiden af linealen står samtidig forslag til valg af afførings eller stoppemidler. VAS-Regula er anvendelig både til sundhedspersonale indenfor alle områder og til patienter, men kan i øjeblikket kun bestilles på nettet hos ADvalue fx ved at sende en mail til Christian@ADvalue.dk Bagside

tema dicin ikke bare hjælper mod visse sygdomme, men samtidig kan være med til at ødelægge fordøjelsen.”

4 procent lider af diaré uden påviselig årsag. Man ved ikke, hvor mange, der lider af afføringsinkontinens. Men går man ud fra tal fra England, vil 4 procent svarende til 200.000 af den voksne danske befolkning have problemet: ”Samtidig siger en dugfrisk måling fra Finland, som vi plejer at sammenligne os med, at 5,5 procent lider af ufrivillig afføring.

Og lige præcis afføringskontinens er for mange topmålet af ydmygelse, slet og ret, fordi det et mindreværdigt at skide i bukserne. Og det sker vel at mærke for mennesker i alle aldersgrupper og på forskellige fysiske niveauer. Jeg er eksempelvis blevet kontaktet af flere toptrænede sportsfolk med disse problemer.”

Som skrevet er afføringsproblemer et stort tabu, og mange går derfor med problemerne alt for længe, før de gør noget ved dem. Forstoppelse er en lidelse, der ikke er nem at tale om, selvom hele 30 procent af alle danskere har det i løbet af et år. Det viser en online spørgeskemaundersøgelse foretaget af firmaet Netigate. En fjerdedel af de næsten 2.500 deltagere i undersøgelsen svarede, at de havde forstoppelse 1 – 2 gange per halvår inden for de seneste 12 måneder.

Forstoppelse er en tilstand, hvor afføringen er hård, tør og knoldet, så man har afføring hver 3. dag eller sjældnere. Mange tror dog, at de lider af forstoppelse, hvis de ikke har afføring hver dag. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, men det er værd at tænke på, at undersøgelser viser, at 96 procent af os alle har afføring en gang dagligt.

Kvinder værst ramt ”Problemet er størst blandt kvinderne,” siger Gerd Johnsen. ”Udover de skader der kan opstå i forbindelse med en fødsel, glemmer kvinderne samtidig sig selv i de travle morgentimer, hvor hele familien skal gøres i stand og af sted. Jeg taler med mange kvinder, som fortæller, at de undertrykker afføringstrangen om morgenen, fordi der ikke er tid, og så går trangen i sig selv igen.

Og det kan tage op til 24 timer, før den atter melder sig.”

Behandlingskrævende forstoppelse er en tilstand med abnormt langsom tarmpassage og med færre end tre toiletbesøg om ugen. Den afføring, der kommer, er hård og tør og meget besværlig at udtømme, og mange føler sig derfor ikke rigtig tømt efter toiletbesøg. Gerd Johnsen siger: ”Udover de allerede nævnte og berørte grupper er det ofte livsstilen, der spiller en stor rolle i manges problemer med

Flere typer afføringsmidler Afføringsmidler kan inddeles i følgende grupper: Midler der virker på tarmindholdets konsistens eller volumen.

Midler som har en stimulerende virkning på tarmbevægelsen (tarmmotorikken).

Midler som anvendes i endetarmen ved at blødgøre afføringen og/eller fremkalder defækationsrefleksen.

Hvilket middel, man vælger, afhænger af forstoppelsens årsag.

Men misbrug af afføringsmidler, der virker på tarmbevægelsen, kan føre til, at tarmen bliver afhængig af at skulle påvirkes.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen.

Salget af afføringsmidler fordoblet Salget af afføringsmidler steg kraftigt fra 1999 til 2001. Derpå fladede det ud, for så at falde lidt fra 2006 til 2010. Men på trods af de seneste års fald var salget i 2010 dobbelt så stort som i 1996.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen.

Forstoppelse kan være akut eller kronisk Akut forstoppelse kan opstå i forbindelse med ydre forandringer fx rejse, kostændringer, psykisk pres, inaktivitet, medicin eller faste. Da varigheden og dermed også behandlingsperioden er kort, bruger man gerne midler, der virker på tarmbevægelsen. Er forstoppelsen af længere varighed, som det ofte er tilfældet ved længere tids sengeleje, og/eller hvis man er i behandling med medicin, der virker stoppende, bør man ikke bruge disse midler. I stedet skal man drikke rigeligt med væske, spise fiberrig kost, holde sig i gang og eventuelt bruge et afføringsmiddel, som virker på tarmindholdet.

Kronisk forstoppelse er langt det hyppigste og kan være hovedlidelsen eller en følge af en anden lidelse. Årsagen kan være, at man undertrykker eller mangler trang til at skulle af med afføringen. Det kan fx ske, hvis toiletforholdene er dårlige, hvis man er senil, eller hvis det gør ondt at komme af med afføringen. Herudover kan medicinsk behandling, sygdomme, graviditet, væsketab eller misbrug af afføringsmidler også give kronisk forstoppelse.

Kilde: Netdoktor.

Klystersprøjte kan anvendes i endetarmen til at fremkalde afføring bl.a. ved at blødgøre afføringen og/eller fremkalde defækationsrefleksen ved indsprøjtning af saltopløsning, olie, lunkent vand eller lignende.

forstoppelse. Døgnrytme, toiletvaner, kost, væske og motion har alt sammen indflydelse på tarmfunktionen. Hvor meget vand man skal indtage dagligt diskuteres til stadighed. Jeg vil mene, at 1,5 liter dagligt er passende.”

Gerd Johnsen forklarer slutteligt, at rådgivning om toiletvaner såsom at gå på toilettet, når trangen melder sig, at sidde ordentligt på toilettet og at tage sig tid til det, er effektfuld i mange tilfælde. Men kosten har altså også stor betydning og ændrede kostvaner er derfor ofte en afgørende del af løsningen.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

23

tema

Et godt helbred sidder i tarmene Derfor er den rigtige kost af vital betydning, fordi den bestemmer, hvorvidt man har en god fordøjelse. RASK Magasinet har talt med Marianne Fjordgård, der i 18 år har arbejdet som kostvejleder – dels i sin private praksis, dels som en efterspurgt foredragsholder og underviser i den vitale sammenhæng mellem en persons indtagelse af føde og hendes velbefindende.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Det har altid heddet, at en god fordøjelse holder sygdom fra døren, og jeg kan kun være mere end enig. Jeg plejer at sige, at sundhed sidder i tarmene, men i gamle dage sagde man faktisk, at døden sad i tarmene.”

Det siger kostvejleder Marianne Fjordgård, som har arbejdet specialiseret på området i de sidste 18 år og har sin egen populære hjemmeside www.sund-kost.dk ”Og det har lært mig og videnskaben, at mere end 80 procent af al sygdom kan henføres til problemer med fordøjelsessystemet. Og det gælder så vidt forskellige sygdomme som astma, psoriasis, depression og leddegigt.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

24

Serotonin har stor betydning Problemet er stigende. Skyldes det, at folk simpelthen ikke går nok op i en ordentlig fordøjelse? ”Man kan ikke tale om, at folk er blevet mere ligeglade, fordi man vitterligt får det meget dårligt, når fordøjelsen ikke er i orden. Men der er desværre nogen, som ikke er klar over kostens vigtighed for deres velvære og humør. Vigtige signalstoffer bliver dannet ud fra den kost, vi indtager. Serotonin er

God fordøjelse God fordøjelse er: • at gå på toilettet og lave ”stort” 1-3 gange om dagen.

• at ”aflevere” i alt ca. 30 cm afføring dagligt.

• at afføringen, der kommer ud, er kompakt og har en ”flot” form.

• at det ikke er for svært eller for let at få ud.

• at det ikke lugter alt for grimt.

• at det har en flot brunlig farve.

• at det flyder oven på vandet.

Kilde: NetDoktor.

Skab god fordøjelse Det kan være individuelt, hvordan dårlig fordøjelse skal behandles. Her følger nogle generelle råd, som er gode for alle at følge: • Tyg maden grundigt. Den skal være flydende, før du synker den.

• Spis veltilberedt mad af god kvalitet.

• Drik mindst to liter vand dagligt.

• Indtag eventuelt mælkesyrebakterier som kosttilskud.

• Drik alkohol og spis sukker i moderater mængder eller udelad det helt i det daglige.

• Undgå fødevarer man er intolerant eller allergisk overfor.

• Stress ned – sørg for at tage pauser i løbet af dagen og lav dybe vejrtrækninger • Sid ned under spisningen og lad være med at lave andre ting samtidig.

• Sov nok.

Kilde. Netdoktor

Det kan have stor betydning for en god fordøjelse at nedsætte indtaget af hvidt brød, fast og flydende sukker, pasta, pizza, hvide ris og kartofler og samtidigt øge indtaget af det mere farverige og grove.

et af hjernens signalstoffer, der giver bedre humør og velvære.

Mere end 90 procent af signalstoffet serotonin befinder sig dog omkring tarmsystemet. Altså det samme stof som man ser i Ecstacy eller de såkaldte lykkepiller. Når vi har fordøjelsesproblemer, så påvirker det tarmens og hjernens serotonin. Fordøjelsesproblemer vil derfor påvirke vores humør og velvære i den grad, at mange forsøger at finde en løsning på fordøjelsesproblemet.

Det der kommer tættest på os er den mad og de bakterier, vi har i tarmen. Og det er det en kostvejleder arbejder med.”

Få kostændringer er nok Marianne Fjordgård fortsætter: ”Mange mener, at det at ændre på kosten så den bliver sundere, kræver mange afsavn og at alt det, der er hygge og nydelse, er forbudt. Men intet kunne være mere forkert. Ofte er det blot små ændringer til det sundere, der skal til. Små ændringer der er overskuelige, men med meget stor sundhedsmæssig virkning. Her er det alfa omega at nedsætte indtaget af typisk hvidt brød, fast og flydende sukker, pasta, pizza, hvide ris og kartofler og samtidigt øge indtaget af det mere farverige og grove. Den ændring har meget stor sundhedsmæssig virkning.

Desuden lægger jeg i mit arbejde stor vægt på at skifte de usunde fedtstoffer ud med de sunde. For de går helt ind på celleplan og har derfor stor virkning.”

Marianne Fjordgård slutter: ”Man siger, at man er, hvad man spiser, men i virkeligheden er man, hvad man optager. For maden kan være nok så kvalitetsfyldt og økologisk, men fungerer fordøjelsen ikke optimalt,

tema

Foto: Privatfoto.

”Der er desværre nogen, som ikke er klar over kostens vigtighed for deres velvære og humør,” siger kostvejleder Marianne Fjordgård.

vil man ikke få fuld valuta for pengene, for så vil maden ikke blive nedbrudt korrekt og kan derfor ikke bruges optimalt. At have en god fordøjelse e altså alfa omega for at få en sund krop.”

Drik masser af vand Videnskaben er enige om, at vi får dårlig fordøjelse, fordi vi er for stressede til at tygge maden ordentligt og samtidig nedprioriterer kroppen energi til tarmsystemet, når man stresser rundt.

Vi får dårlig fordøjelse, fordi vi spiser for meget forarbejdet mad; brød, pasta, sukker, alkohol, friturestegt mad og mad, der har lang holdbarhedstid. Og fordøjelsen lider også under, at vi drikker for meget kaffe, the og sodavand – og alt for lidt rent vand.

Fordøjelseskanalen, som er madens tur fra mund til bund, består af et system af specialiserede organer, der er designet til at fordøje den mad, man spiser, til mindre molekyler, som så kan blive optaget i blodet eller sendt på lager til senere brug.

I menneskets tarmsystem ligger ca. 2 kilo bakterier, der hjælper med at fordøje mad og forsvare kroppen. 75 procent af kroppens immunforsvar ligger rent faktisk i tarmsystemet.

Og så snart man ændrer på tarmfloraen, giver det en respons i immunforsvaret. For at holde sygdom og træthed fra livet skal fordøjelsen derfor fungere optimalt. Jo dårligere fordøjelse jo større risiko for infektioner af forskellig art. Grunden til at 75 procent af kroppens immunforsvar ligger i tarmene er, at det er kroppens ”åbning”. Et menneske får utroligt mange bakterier og skidt ind gennem munden, og så er det godt at have et forsvar, der kan angribe disse fremmedlegemer, inden de kommer ind i blodbanen og resten af kroppen.

Små skridt mod større sundhed og velvære Kostvejleder Marianne Fjordgård kommer her med sine råd til, hvordan man med små skridt kan bevæge sig mod større sundhed og velvære: • Spis flere grønsager som råkost eller ovnbagt, stegt eller kogt. Gerne flere end 4 stk./400 g dagligt.

• Foretræk de magre kødudskæringer og spis fisk og æg.

• Find spændende opskrifter med bønner, linser og kikærter.

• Udskift alt det hvide og raffinerede mel, sukker, kornprodukter med fuldkornsprodukter fx rug, havre, boghvede, quinoa og sød maden med en mindre mængde frugt eller honning.

• Udskift de mættede fedtstoffer, der er stive i køleskab, med de umættede fedtstoffer fra fx fisk- og fiskeolier, jomfruolivenolie, koldpresset raps-, tidsel- eller hørfrøolie.

• Skær ned på mængden af stivelsesholdige kulhydrater fra fx kartofler, hvide ris, pasta og brød.

• Undgå at spise mere end 3 stk./300 g frugt dagligt.

25

26

Omega-3 fedtsyrer er livsnødvendige De fleste ved, at det er en god idé at spise fisk i en eller anden form mindst to gange om ugen, fordi fisk er sundt og indeholder omega-3 fedtsyrer. Men rigtigt mange mennesker bryder sig ikke meget om fisk og vælger i stedet et alternativ i form af fiskeoliekapsler. Problemet er, som det på det seneste er kommet frem, at mange fiskeolieprodukter er harske, hvilket vækker bekymring hos forskere.

NRK, Norsk rikskringkasting, som er Norges pendant til DR, dvs. en national norsk public service-udbyder af radio og tv, har i løbet af efteråret sat fokus på kvaliteten af fiskeolier og har refereret, hvad uafhængige forskere indtil videre er kommet frem til. Det er barske sager, for ifølge forskningsinstituttet Nofima kan cellerne i menneskets krop få en stressreaktion ved indtag af harsk fiskeolie. Fiskeolien kan nemlig blive harsk, når den kommer i kontakt med luftens ilt, med lys og med varme, hvilket ofte sker, da megen fiskeolie produceres af fisk, der fiskes omkring ækvator på store trawlere og som ligger i et døgn eller mere, før olien bliver produceret. Seniorforsker ned Nofima Åge Oterhals siger derudover, at iltningsprocessen, dvs. harskningen, ikke stopper efter raffineringen, men fortsætter også når olien er blevet til kapselprodukter i butikkerne.

Den norske Videnskabskommiteen for mattryghed har ifølge NRK for nylig foretaget en risikovurdering af harsk fiskeolie i omega-3 kapsler. Og de er enige: ”Der er grund til at være bekymret over effekten af at spise disse harske produkter, ” siger

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Fiskeolie indeholder fedtsyrer, som gennem en række trin omdannes til andre stoffer, som har mange forskellige funktioner i kroppen. De stoffer, som dannes fra fiskeoliernes fedtsyrer forrykker balancen i blodet, så fx betændelsesreaktioner afdæmpes.

Marit Aursand, der har ledet risikovurderingen. Hun begrunder det med, at man ikke ved nok om effekten på mennesker og at man heller ikke ved, hvor mange harskningsprodukter folk får i sig gennem omega-3 kosttilskud.

Når fiskeolie er harsk forsvinder de gode egenskaber Men også DR har i november måned i programmet Kontant dokumenteret, at fiskeolie kan være endog meget harsk.

Kontant købte 12 helt tilfældige dåser med fiskeolie-kapsler fra ti producenter. Ni af de nyindkøbte produkter samt seks dåser, der havde været åbnet, men som stadig var inden for holdbarhedsdatoen, blev afleveret på Fødevareinstituttet på DTU til en laboratorieundersøgelse for den totale oxidation eller harskning, som også kaldes for totox. Hvis fiskeolien er frisk, kan Totox-værdien ligge på 3 eller derunder. Mere end halvdelen af de fiskekapsler, Kontant fik testet, lå over 10 i totox-værdi, dvs. de var mere eller mindre harske. Til programmet sagde læge og videnskabsjournalist Jerk W. Langer: ”Harsk vil sige, at

Antarktisk krill Den antarktiske krill er hjørnestenen i det antarktiske økosystem og udgør en vigtig fødekilde for hvaler, sæler, søleoparder, pelssæler, krabbeædende sæler, tiarmede blæksprutter, isfisk, pingviner, albatrosser og mange andre arter. Fiskeolie af krill har i modsætning til traditionelle fiskeolier et meget højt indhold af omega-3 fedtsyrer i en vandopløselig form og optages derfor op til 50 % bedre end almindelig fedtopløselig fiskeolie.

Der er i dag flere virksomheder, som sælger fiskeoliekapsler baseret på krillolie. En af disse er Natur-Drogeriet, som forhandler Antarktisk Krill Omega-3 kapsler. Foruden Omega-3 fedtsyrer indeholder disse krillolie-kapsler også fosfolipider (særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner) i modsætning til fiskeolier, der indeholder triglycerider. Samtidig er indholdet af astaxantin, som udgør en naturlig antioxidant, med til at beskytte olien mod forharskning.

27

Det er godt at spise fed fisk, men de færreste danskere synes om at starte dagen sådan her, hvorfor en fiskeoliekapsel kan være et mere tiltalende alternativ.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

fiskeolien er mere eller mindre fordærvet - og i takt med at den bliver mere og mere harsk - forsvinder de gode egenskaber ved fiskeolien. Til sidst har den ingen effekt.”

Hvorfor skal man have fiskeolie?

Både omega-3 fedtsyrer fra fisk og omega-6 fedtsyrer fra planter indgår i komplicerede mekanismer i stofskiftet, hvor fedtsyrerne gennem en række trin omdannes til andre stoffer, som har mange forskellige funktioner i kroppen. De stoffer, som dannes fra fiskeoliernes fedtsyrer forrykker balancen i blodet, så betændelsesreaktioner afdæmpes. Fiskeolier nedsætter også blodets indhold af triglycerid, som er en type fedt i blodet, der øger risikoen for hjertesygdom, men har i øvrigt ingen effekt på kolesterolværdien. Fedtsyrerne er tillige vigtige i takt med nervesystemets udvikling hos fostre, ligesom meget tyder på, at de er vigtige for den normale udvikling af hjernen, synet, den motoriske udvikling og måske også intelligensen hos småbørn.

I gamle dage fik børn ofte levertran for at sikre, at de fik en sund start på dagen. Det er imidlertid et problem, at levertran ofte har en bismag og at man kan få for meget A- og D-vitamin, som torskelever af fuld af. Selv om man i dag kan få levertran, der er renset for de fedtopløselige vitaminer, så er det svært at komme den karakteristiske smag til livs. Det er derfor i stigende grad blevet populært at indtage fiskeolie i kapsler, som er renset for indhold af A- og D-vitamin, men som indeholder omega-3 fedtsyrerne, der er livsnødvendige for mennesker og derfor skal være til stede i små mængder i vores kost.

Nu er det så kommet frem, at mange fiskeolier er harske, hvilket man ikke umiddelbart kan registrere, da fiskeolien er indkapslet. Man kan dog selv let undersøge, om fiskeolien er harsk ved at bide kapslen i stykker. Hvis fiskeolien lugter slemt, er den uden tvivl meget harsk, for en fiskeolie, der ikke er harsk lugter kun meget lidt eller svagt af hav eller skaldyr alt efter, hvad fiskeolien er lavet af.

Fiskeolie fra kolde egne af kloden Fiskeolie produceres typisk af fede fisk og havet omkring Peru leverer i høj grad fangst af disse fisk. Problemet er, at der er utroligt varmt på disse breddegrader, hvorfor fangsten af fisk også hurtigt bliver fordærvet.

De uønskede bivirkninger kan imidlertid helt undgås ved fiskeri i kolde egne af verden og ved produktion af fiskeolie af krill, der er det norske ord for hvalføde. Krill kaldes også lyskrebs og er rejelignende små krebsdyr, som er en vigtig del af zooplanktonet i havet.

Når der fanges krill, sker det typisk i et lukket system, således at de net, krillen fanges med, ikke kommer op over havoverfladen, men suges op på fangstskibe, hvorefter de straks forarbejdes til krillolie, som derefter nedises. Dermed undgås forurening og forharskning af den færdige fiskeolie.

Kilder: www.nrk.no, www.apoteket.dk, www.dr.dk og rap-

porten ”En screening av omega-3-oljer med hen til variasjon i oksidasjonsgrad, innhold av oksidatisjonsprodukter og effekt på markørsystemer” som kan læses på www.nofima.no

Der er helDigvis ingen grunD til, at Du går på kompromis meD Din

livskvalitet Få gode råd til et bedre liv med multipel sklerose på levmedms.dk Uanset om du netop har fået din diagnose, har haft sygdommen længe, eller er pårørende til én med multipel sklerose, kan du finde inspiration og hjælp på levmedms.dk. Få f.eks. gode råd om kost og ernæring, se videoer med motionsøvelser og hør om mulige behandlingsformer.

www.almirall.com

28

Nyt fra diætisten

Forstoppelse Rigtig mange mennesker lider af en træg mave, men for en meget stor procentdel, kan der gøres noget ved dette med kosten.

Broccoli indeholder udover mange gode vitaminer også mange fibre, hvilket er godt at vide, når man skal sikre god gang i maven.

• Af Lisa Bolting, diætist og chef for SlankeDoktor.dk redaktionen@raskmagasinet.dk

Den fede julemad kan være hård mod fordøjelsen. Når menuen står på noget andet end vi plejer at få, så glemmer vi ofte den grove mad og de daglige kostfibre, der skal holde gang i maven.

Det handler især om at få fibre nok og samtidig at få drukket nok sammen med disse fibre. Hertil kommer, at fibre er vigtige for at holde et vægttab godt i gang. De er med til at stabilisere dit blodsukker og har mange andre rigtig gode egenskaber også. Du skal have mindst 30 g fibre om dagen, men kan du nå i nærheden af 40 g, så vil du helt sikkert få din mave til at fungere langt bedre.

Hvordan får du fibre nok Fibrene findes primært i grønt, frugt, brød, morgenmadsprodukter - altså alle steder hvor der er korn. Du skal derfor hele tiden holde øje med, om du vælger de rigtige produkter.

Morgenmaden: Der er mange typer morgenmad, hvor fiberindholdet er lavt. De skal mindst have 8 g fibre pr. 100 g. Det vil du sagtens kunne finde i mange typer. Havregryn er et godt valg, da den ikke er blandet op med noget, der kan trække fiberindholdet ned. Når du vælger typer som fx cornflakes eller et fiberprodukt, så læg også mærke til mængden af sukker i produktet.

Brødet: Du gør bedst i at vælge rugbrød til de fleste af dine måltider. Rugbrød er altid det brød med de fleste fibre. Når du vælger dit rugbrød så hold godt øje med, at det også har en god vægtfylde. Jo tungere brødet er, jo flere fibre vil der være pr. skive.

Men tjek også fibrene på deklarationen. Et godt udgangspunkt er, at det skal indeholde mere end 8 g pr. 100 g.

Knækbrød: Når du vælger dit knækbrød, så hold øje med at det skal have mindst 15 g fibre pr. 100 g. Knækbrød skal, som de andre typer af brød, helst være bagt af fuldkornsmel. Prøv at læse på næringsdeklarationen. Det som står først, er det der er mest af.

Derfor skal fx fuldkornshvedemel eller rugmel være nævnt på den første plads.

Frugt: Frugten kan være en udfordring, da den også har en del naturligt sukker. Så selvom der er fibre i frugt, så skal du passe på mængden. Den generelle anbefaling er, at du ikke skal spise mere end 3-400 g om dagen. Overstiger du dette, vil du få for mange kalorier, og så vil det også blive svært at tabe dig.

Grøntsager: Grøntsagerne er og bliver en milepæl i forhold til at have en ”god mave”. Hvis du får nok af dem, så er de virkelig med til at sikre, at din mave ikke går i stå. Du får mange fibre for få kalorier, når du vælger grøntsagerne, derfor kan du næsten spise uendeligt. I forhold til vægttab så anbefaler vi, at du spiser mindst 4-500 g grøntsager hver dag. Jo mere fiberrige du vælger dine grøntsager, jo bedre er de til dit vægttab, og jo bedre er de for din mave og dit velbefindende. Der er også noget som tyder på, at når du spiser dine grøntsager rå, så er det endnu mere virksomt på en træg mave.

Her en liste over fibrene i de mest almindelige grøntsager: Fibre/100 g

Grøntsager

Mere end 4 g

Pastinak, rosenkål, selleri, persillerod, ærter

3-4 g

Broccoli, grønne bønner

2-3 g

Aubergine, blomkål, fennikel, gulerod, hvidkål, hvidløg, løg, majs, rødkål, rødbeder, rødløg, porre

1-2 g

Asparges, bladselleri, champignon, grøn salat, kartofler, peberfrugt, spinat, tomat

Under 1 g

Agurk, bønnespirer, icebergsalat, kinakål, squash

Foto: All Over Press.

Til grøntsagerne hører også bønner, linser og kikærter. De har et ret højt indhold af fibre og protein. Mange får virkelig en god oplevelse af at prøve at bruge disse til at få gang i maven. I rå rødbeder er der et stof, som gør, at mange også har ekstra glæde af dem.

Så kan du lide rødbedesalat, så vil det være godt at afprøve dette af og til, og se om det har god virkning. Husk at mange rødbeder giver ret så røde toiletbesøg.

Lisa Bolting er chef og diætist for SlankeDoktor.dk. Lisa har mere end 20 års erfaring inden for faget, og hun har skrevet tre bøger om mad, vægttab og sammenhængen mellem kost og kræft.

Få professionel hjælp til dit vægttab På SlankeDoktor.dk får du professionel diætistrådgivning og en skræddersyet kostplan, der matcher dit personlige vægttabsforløb. Du bliver også en del af et stort og stærkt slankefællesskab, hvor drømmene om mindre tal på vægten er store. Meld dig ind via www.slankedoktor.dk med rabatkoden ”RASK” og spar opstartsgebyret.

Få din egen diætist og tab dig online!

www.SlankeDoktor.dk

:

n atkode

b Tast ra

RASK R OG SPA

49 KR.

29

100 % naturlig behandlingsmetode Ansigts Refleksterapi (Ansigtszoneterapi)

En moderne, effektiv og 100% naturlig behandlingsmetode, der tilpasses den enkeltes behov. Målet med Refleksterapi er at lindre smerte, symptomer og stress som følge af en alvorlig sygdom - uanset prognose. Det er en hensigtsmæssig behandling for mennesker i alle aldre og på ethvert tidspunkt i et sygdomsforløb.

Metoden der kaldes Ansigts Refleksterapi, påvirker positivt humør, fysiske funktioner og immunsystemet. Behandlingen udføres via manuel stimulation af zoner og punkter i ansigtet og egner sig til behandling af fysiske-, hormonelle-, hjerne-, organ-, nervesystem-, muskelrelaterede eller følelsesmæssige problemer samt til afhjælpning af alle typer stresssymptomer.

Ansigts Refleksterapi egner sig tillige til mennesker med kræft. Refleksterapi hjælper patienter til bedre at klare den medicinske behandling.

De sidste 34 år har den danske zoneterapeut og akupunktør Lone Sørensen samlet erfaringer fra hele verden og udviklet en fantastisk effektiv behandlingsteknik, hvormed det er muligt at analysere sig frem til den ubalance i kroppen, der forårsager sygdom og symptomer.

Temprana Refleksterapi På baggrund af Lone Sørensens terapeutiske arbejde siden 1988 med handicappede patienter har genoptræningsterapien kaldet Temprana Refleksterapi opnået international anerkendelse og den er meget anvendt til handicappede børn og voksne.

● En effektiv og hurtigt virkende metode, der giver de lovede resultater. ● Det originale Temprana Refleksterapi koncept er baseret på familieoplæring / hjemmetræningsprogram. ● Temprana Refleksterapi har succes rundt omkring i verdenen til gavn for mange familier, der behøver effektiv hjælp.

For yderligere information kontakt en erfaren terapeut: Sjælland -Frederiksberg, Anne-Dorte Wæver, 27 28 73 35 , www.annedortewæver.dk -Greve, Pia Nielsen, 40 10 46 67, www.refleks-terapi.dk -Græsted, Ann Marie Martinsen, 24 24 01 75 -Høje Taastrup, Elisa Way, 51 25 38 85 -København Ø, Marianne Schultz, 20 94 60 41, www.plusbehandling.dk -Præstø, Christolé , 55 99 08 80, www.Christolé.dk -Vallensbæk, Eva Duckert, 29 89 14 42, www.refleksterapi.dk -Vallensbæk, Marion Enevoldsen, 40 81 58 27 Fyn -Munkebo, Birgit Nygaard Christensen, 21 76 27 25 -Odense, Anne-Dorte Wæver, 27 28 73 35, www.annedortewæver.dk -Svendborg, Joan Wendelboe Nielsen, 62 22 36 22 / 30 33 49 55, www.naturlig-sundhed.dk Jylland -Starup/Tofterup, Kathrine H. Uglebjerg, 40 13 29 41, www.klinik-uglebjerg.dk -Varde, Tina T. Kristiansen, 28 92 74 20, www.kliniktungelund.dk

Uddannelse København evaduckert@hotmail.com 29 89 14 42 www.ansigtzoneterapi.org København (Kosmetisk uddannelse) info@cosmobody.dk 31 48 41 22 www.cosmobody. dk Roskilde info@eteach.me 20 29 49 79 www.eteach.me Varde mail@tkz-skolen.dk 28 92 74 20 www.tkz-skolen.dk

Institut for Refleksterapi v. Lone Sorensen, Amistat 17-19, 08005 Barcelona, Spanien (0034) 932655700 www.ansigtzoneterapi.org www.temprana.org sorensensistem@gmail.com

30

Nyt fra forskningens verden

Pludselig hjertedød blandt yngre betyder større risiko hos nær familie Søskende og børn af mennesker, der dør pludseligt og i en ung alder af hjerteproblemer, har væsentligt større risiko for hjerteproblemer end resten af befolkningen, viser en ny undersøgelse af pårørende til 470 danskere, der døde pludseligt, inden de fyldte 36. Undersøgelsen, der netop er offentliggjort online af det videnskabelige tidsskrift European Heart Journal, viser, at det især er blandt de yngre familiemedlemmer under 35 år, at risikoen er forøget. Når det gælder åreforkalkning i hjertet sås en seksdobling af risikoen. For både hjertemuskelsygdom og en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse fandt forskerne hele 20 gange så høj risiko blandt de nære familiemedlemmer. ”Risikostigningen er meget høj. For unge er der ikke noget, der øger risikoen for hjertesygdom lige så meget som det at have et nært familiemedlem, der er pludselig død af hjerteproblemer tidligt,” siger læge og ph.d-studerende Mattis Flyvholm Ranthe, Statens Serum Institut.

Allerede i dag får familiemedlemmer til pludseligt hjertedøde ofte tilbud om at blive undersøgt, og de nye forskningsresultater viser, at det er en rigtig god idé. ”Mange af hjertesygdommene opdager man først, når folk falder døde om. Men de kan forebygges, hvis de opdages i tide,” forklarer Mattis Flyvholm Ranthe.

Pludselig hjertedød defineres som pludselig, uventet død på grund af ukendt årsag eller hjerteproblemer. Der skal have været en akut ændring i personens hjertefunktion indenfor en time før dødsfaldet.

Kilde: Statens Serum Institut, www.ssi.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Forhøjet kolesterol bliver overset En gruppe forskere fra Københavns Universitet har netop påvist, at langt flere danskere end ventet lider af forhøjet kolesterolindhold i blodet. Samtidig viser det sig, at den alvorlige arvelige sygdom ikke bliver behandlet i tilstrækkelig grad.

Børge Nordestgaard, der er klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og overlæge på Herlev Hospital er overrasket over resultatet. ”Vi har nu undersøgt blandt 69.000 danskere, hvor mange personer der findes med arvelig kolesterolforhøjelse, og om de er behandlet tilfredsstillende. Vi kan se, at 1 ud af 137 personer i Danmark har arvelig kolesterolforhøjelse. Det svarer til 40.000 personer med arvelig kolesterolforhøjelse ud af i alt 5 ½ million personer i Danmark.”

Undersøgelsen viser samtidig, at kun meget få familier og personer med den alvorlige sygdom er blevet fundet og behandlet tilfredsstillende med statiner - et lægemiddel til behandling af forhøjet kolesterol. I Holland derimod har tidlig opsporing af patienterne og deres familier næsten fjernet den øgede risiko for hjertesygdom, fordi man hurtigt har sat ind med effektiv kolesterolsænkende behandling.

Hos de danskere, der viste sig at have arvelig kolesterolforhøjelse, led en tredjedel allerede af hjertesygdom, og kun halvdelen fik statiner. Personer med arvelig kolesterolforhøjelse uden statinbehandling har 1.200 procent øget risiko for hjertesygdom. Endnu mere overraskende er det, at selv personer med arvelig kolesterolforhøjelse i statinbehandling har en 900 procent øget risiko for hjertesygdom, samlet set. Undersøgelsen dokumenterer således en massiv underdiagnosticering og underbehandling.

Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hjertemedicin kan give gener fra mave-tarmkanalen Clopidogrel (også kendt som Plavix, Choriocard og Grepid) er det næsthyppigst anvendte receptpligtige lægemiddel på verdensplan og anvendes næsten altid sammen med hjertemagnyl (acetylsalicylsyre). Clopidogrel hæmmer blodpladernes tendens til sammenklumpning og forebygger dermed slagtilfælde, blodpropper i hjertet og forsnævring efter ballonbehandling.

Den hyppigste bivirkning til clopidogrel er gener fra mave-tarmkanalen, herunder mavesår.

I undersøgelsen indgik alle danskere, der har indløst mindst én recept på clopidogrel fra 1996 indtil 2008. I alt 77.503 clopidogrel-behandlede patienter indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at patienter i behandling med clopidogrel havde en forhøjet risiko for komplikationer fra mave-tarmkanalen i form af mavekatar, mavesår og blødning. Undersøgelsen gav også oplysninger om hyppigheden af disse komplikationer hos patienter i behandling med hjertemagnyl og patienter, der både fik hjertemagnyl og clopidogrel. Patienter, der fik begge lægemidler, havde den højeste risiko.

Der var komplikationer fra mavetarmkanalen hos 1 ud af 33 patienter i behandling med clopidogrel i 12 måneder, som er den mest almindelige behandlingsvarighed. Det er en forholdsvis beskeden risiko, som skal ses i lyset af den veldokumenterede blodpropsforebyggende effekt af clopidogrel.

Kilde: Aarhus Universitethospital, www.auh.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Bakterier kan overleve antibiotika samt varme Martin Saxtorph Bojer har under sit ph.d.studium, udført i samarbejde mellem Statens Serum Institut og Roskilde Universitet, identificeret et specifikt protein i en K. pneumoniae udbrudsstamme, der gør bakterien mere modstandsdygtig overfor de temperaturer, som bruges til at rengøre varmefølsomt medicinsk udstyr.

Forskningen viser desuden at antibiotikaog varmeresistens kan overføres mellem bakterier. Det kan betyde, at vi i fremtiden vil se endnu flere af de særligt behandlingskrævende bakterier i hospitalsmiljøet.

Konkret sker det ved, at det gen, der koder for varmeresistens-proteinet, er båret på et plasmid (er et lille stykke dobbeltstrenget DNA, som for eksempel kan indeholde gener for antibiotikaresistens), hvilket indebærer, at varmeresistens kan overføres mellem sygdomsfremkaldende bakterier. Genet er påvist i en specifik K. pneumoniae stamme, der er blevet fundet på flere Sjællandske hospitaler. Stammen er multiresistent overfor antibiotika og genet, der koder for varmeresistens kan overføres på et plasmid, der samtidig gør bakterien resistent overfor mange antibiotika.

Klebsiella pneumoniae er en bakterie, der normalt findes i tyktarmen. Når den spredes til blodbanen eller lungerne kan der opstå meget alvorlige infektioner som blodforgiftning, lungebetændelse samt urinvejsinfektioner og kan også resultere i forlænget hospitalsindlæggelse i forbindelse med sårinfektioner. Infektionerne kan være svære at behandle, fordi bakterierne ofte er resistente over for mange almindelige antibiotika.

Kilde: Statens Serum Institut, www.ssi.dk

Rygestop kan udløse stofskiftesygdom 16 % af alle nye tilfælde af for lavt stofskifte opstår efter et rygestop, viser ny undersøgelse fra Aalborg Sygehus. ”I vores undersøgelse kunne ca. 85 % af alle nye tilfælde af for lavt stofskifte, der opstod inden for to år efter et rygestop, tilskrives rygestoppet. Om patienterne havde røget i to, 10 eller 20 år gjorde ingen forskel. Rygning er dog så livsfarligt, at det under alle omstændigheder er vigtigt at holde op,” siger seniorforsker og speciallæge i endokrinologi Allan Carlé og professor, overlæge, dr.med. Peter Laurberg fra afdelingen for stofskiftesygdomme på Aalborg Sygehus. ”Mange tilfælde bliver opdaget alt for sent. Mange går rundt i flere måneder og har det dårligt og ender måske med at blive sygemeldt. Der skal kun en simpel blodprøve til at stille diagnosen, og det er på ingen måde en sjælden sygdom. Er man ikke opmærksom på symptomerne, får man måske lyst til at ryge igen, fordi man har det så dårligt. Det ville jo være den værste konsekvens,” siger Allan Carlé.

Det er et af de mange kemikalier i tobak, som påvirker immunsystemet, så et pludseligt rygestop får immunsystemet til at blive meget aggressivt over for skjoldbruskirtlen. ”Vores hypotese er, at der sker en tilpasning af immunsystemet, mens man ryger, mens det at holde op, typisk sker fra den ene dag til den anden. Når man så pludselig holder op, angriber immunsystemet skjoldbruskkirtlen, og stofskiftet falder drastisk,” siger Peter Laurberg.

Kilde: www.aalborgsygehus.rn.dk

Protein kan hindre blodpropper Forskere fra Rigshospitalet står bag opdagelsen af det nye protein MAP-1, som ifølge reagensglasforsøg i laboratoriet viser, at det kan hæmme betændelsesreaktioner. I væv, som har mistet sin blodforsyning, kommer der efterfølgende en kraftig betændelsesreaktion, når blodforsyningen genetableres. Det skyldes, at en del af kroppens immunforsvar kaldet komplementsystemet bliver aktiveret og forårsager vævsskade i hjertet og hjernen. ”Efter nogle indledende forsøg antog vi, at MAP-1 kunne beskytte mod denne type vævsskade, og vi undersøgte derfor effekten af MAP-1 hos mus, der var blevet påført midlertidig iltmangel i hjertet, det man også kalder iskæmisk reperfusionsskade. Og MAP-1 viste sig ikke bare at kunne hindre vævsskade i hjertet, men også hæmme dannelsen af blodpropper,” fortæller professor Peter Garred fra Rigshospitalets Klinisk Immunologiske Afdeling. Sammen med biolog, ph.d. MikkelOle Skjødt og specialestuderende Anne Rosbjerg fra Rigshospitalet/Københavns Universitet samt forskere fra Harvard University i Boston står han bag studiet, der netop er publiceret i det anerkendte amerikanske tidsskrift Circulation.

Opdagelsen af MAP-1 kan danne basis for udvikling af nye lægemidler, som specifikt hæmmer de betændelsesreaktioner, der opstår som følge af blodpropper.

Dermed kan MAP-1 på sigt hjælpe mange patienter med risiko for at få blodpropper i hjertet og hjernen.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

Når hjernens ur går forkert Jetlag, søvnforstyrrelser og vinterdepression opstår, når vores indre ur går i utakt. Hjernens ur har betydning for vores døgnrytme og velbefindende - og for kræft og sygdomme i nervesystemet.

Forskere ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er langt fremme med forskning i, hvad hjernens ur betyder for sygdomme i nervesystemet.

Hver celle i hjernens ur er udstyret med et urværk. Og forskerne interesserer sig særligt for to signalstoffer, der har en vigtig funktion for at opretholde en koordineret rytme i hjernens ur. ”Vi klarlægger det molekylære maskineri, der ligger til grund for urfunktionen, nemlig signalstofferne: Hvor findes de? Hvad laver de? Spiller de en rolle ved sygdomme i nervesystemet?” fortæller professor, overlæge, dr. med. Jan Fahrenkrug fra Klinisk Biokemisk Afdeling.

Forskerne arbejder også med at finde ud af, hvad der forårsager vinterdepressioner. De håber, at den nye viden om det molekylære maskineri i hjernens ur med tiden kan bruges til at udvikle lægemidler til mennesker, der lider af forskellige former for forstyrrelser i døgnrytmen.

Kilde: www.frederiksberghospital.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

31

32

Fri for briller efter en grå stær operation I dag er det muligt at ’lave om’ på øjets optik, så patienter typisk med grå stær eller synsfejl i form af langeller nærsynethed eller bygningsfejl, opnår et godt syn helt uden briller efter operation. Succesen skyldes opfindelsen af den multifokale linse, som på samme tid sikrer både et godt afstandssyn og et godt læsesyn.

RASK Magasinet har talt med en øjenkirurg og en af hans ny-opererede patienter, der tilhører en stadig voksende skare.

”Selvom prisen er omkring 40.000 kroner, var jeg ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at det her var den helt rigtige løsning for mig. Og det mener jeg vel at mærke stadig i dag, hvor der er gået snart ni måneder siden operationen.”

Det siger den 55-årige socialrådgiver fra Århus, Linda Bennet Secher.

Løsningen hedder multifokale linser, som i tilfælde af folkesygdommen grå stær kræver et lille og totalt ukompliceret indgreb med ultralyd. Indgrebet varer kun omkring 15-20 minutter, og indebærer et mikroskopisk lille hul på 2,2 mm i øjet.

Herigennem suges den uklare linse ud, og den nye linse foldes sammen og føres ind på plads gennem et lille, tyndt rør.

Linda Bennet Secher havde som så mange andre i denne alder fået grå stær og havde brug for operation på begge øjne: ”Det blev klaret med en uges mellemrum, og jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet gener eller komplikationer. Derimod kun masser af glæde ved at kunne leve et liv uden afhængighed af briller. Dels bruger jeg qua mit arbejde som socialrådgiver dagligt mange timer foran en computer. Dels er jeg ivrig motionist og kan nu bevæge mig frit uden tanke for, at der sker noget med brillerne.”

Billigt på den lange bane Linda Bennet Secher synes i det hele taget ikke, at 40.000 kroner er en høj pris for to nye, skarpe øjne: ”Almindelig hovedregning siger, at det i alt fald i mit tilfælde er en god investering på den lange bane. Siden jeg som 42-årig blev afhængig af briller har jeg brugt x-antal 10.000 kroner på diverse briller med glidende overgang, som i øvrigt generede mig voldsomt, når jeg eksempelvis skulle gå ned ad en trappe, og på briller med glas, der reflekterer solens stråler.

Jeg har såmænd også brugt penge på solbriller med styrke – og jeg er overbevist om, at det indtil operationen kun har været den spæde start på et livslangt forløb med en hel masse renderi hos øjenlæge og optiker og skift af styrke i glas og nye brillestel dikteret af den altid skiftende mode.”

Linda Bennet Secher havde ud over grå stær også en lille bygningsfejl. Øjenkirurg på Aros Klinikken i Århus, Michael Lindholt, der opererede hende fortæller: ”Det gode ved den multifokale linse er netop, at mange

Grå stær er en hyppig operation To af de mest almindelige kroniske øjensygdomme er glaukom (grøn stær) og katarakt (grå stær). Begge er aldersrelaterede og begge kræver behandling hos en speciallæge. Der foretages ca. 50.000 kataraktoperationer årligt, hvilket gør denne operation til en af de allerhyppigste operationer overhovedet i Danmark.

Linda Bennet Secher, som er socialrådgiver og 55 år gammel, havde som så mange andre i denne alder fået grå stær og havde brug for operation på begge øjne: ”Jeg er ivrig motionist og kan nu bevæge mig frit uden tanke for, at der sker noget med brillerne.”

med grå stær også har bygningsfejl: I langt de fleste tilfælde kan de to skavanker nu ryddes af vejen på én gang. De multifokale linser har vi haft i Danmark i fire-fem år, men for godt et år siden kom den mere specialiserede type, der også korrigerer for bygningsfejl. Og det betyder faktisk, at omkring fire gange så mange som for 4-5 år siden nu vælger en multifokal linse eller at knap 5 procent i dag vælger den nye løsning, hvor tallet dengang var lidt under 1 procent.”

Før den tid var det almindeligt at få en såkaldt monofokal linse, der erstatter den uklare linse, som opstår typisk ved grå stær. Men man er stadig ikke brillefri, idet der er brug for en læsebrille til avisen og teksten med småt på varedeklarationer og lignende: ”Det er fordi den monofokale linse kun har én styrke. Ved nærafstand skal du bruge en brille, mens det ikke er nødvendigt ved lang afstand. Til gengæld er der et problem med de såkaldte mellemafstande, typisk fra 1-3 meter. Her er synet ikke 100 procent og der er en nedsat evne til at se kontraster og skelne eksempelvis grålige nuancer,” siger Michael Lindholt, Giv offentligt tilskud!

Er det rigtigt, at nogen i den afdeling, der bestemmer, mener, at det er naturligt at have et ’ældresyn’ – altså at gøre brug af briller ved eksempelvis læsning. Har det i virkeligheden noget med sparehensyn at gøre?’ ”Ja, det drejer sig om sparehensyn. Men, i disse krisetider har jeg fuld forståelse for, at det offentlige mener multifokale linser er for dyre. Dog kunne jeg ønske mig, at patienterne i det mindste kunne få det offentlige tilskud til behandlingen og så betale forskellen mellem en almindelig grå stær operation og en multifokal linse. På linje med reglerne for tilskud til høreapparater. For som det er i dag skal patienter med grå stær og ønske om multifokal linse betale for hele operationen, hvis de ønsker multifokal linse,” slutter Michael Lindholt.

Foto: Privatfoto.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

33

Rehabilitering via refleksterapi Refleksterapi er en moderne behandlingsteknik, hvor hele kroppen via reflekszoner og -punkter i ansigtet kan behandles. Terapien er udviklet af Lone Sørensen, efter hun som ung zoneterapeut og kinesiolog mødte en ældre indiansk kvinde i Argentina, hvor hun boede en længere årrække og hvortil hun i øvrigt introducerede zoneterapien. I dag har hun base i Spanien, men er hele tiden på farten over hele verden for at lære teknikken fra sig. ”Det jeg laver, det virker,” siger hun i dette interview, som fandt sted, da hun var på kort visit i Danmark.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Konstant under videreuddannelse og et stort spring Men Lone Sørensen lænede sig ikke - hverken dengang eller senere for den sags skyld - tilfreds tilbage i stolen. Hun vedblev trods mange ugentlige arbejdstimer med at uddanne sig yderligere i bl.a. akupunktur, kraniosakral terapi, vakuumterapi og kinesiologi, ligesom hun studerede urter hos den franske urtelæge Maurice Mességué og selv lærte at lave urtemedicin.

I 1988 solgte Lone Sørensen alt, hvad hun ejede og rejste til Argentina sammen med sine to mindre børn. Hun startede med at bage brød og sælge det, men begyndte også ret hurtigt at tilbyde zoneterapi til folk med skavanker af forskellig art, selv om behandlingen var helt ukendt på det tidspunkt. Et væsentligt vendepunkt blev til dels en ældre italiensk mand, der havde haft store skinnebenssår i 30 år.

Lone Sørensen behandlede ham og efter 10 behandlinger var sårene lægt. ”Det var egentlig ikke så svært,” forklarer Lone Sørensen beskedent, ”for jeg sørgede blot for øget blodcirkulation i området, så såret kunne hele op.” Efter en måned havde rygtet spredt sig og 120 patienter havde fundet vej til hende.

Lærte teknik af indiansk kvinde En stor forskel skete, da hun behandlede den lokale præst, som havde lidt af nervesmerter i storetåen i årevis, men som havde været for nærig til at lade sig behandle af læger, da de skulle have for mange penge, mente han. Da han til sidst kom i Lone Sørensens kyndige hænder, forsvandt smerterne efter én behandling. Præsten betalte kun et beskedent beløb for hjælpen, men nævnede til gengæld Lone i sin prædiken om søndagen. Mandag morgen væltede det ind med klienter.

Efter seks år med fuldt tryk på som behandler bevilligede Lone Sørensen sig selv nogle fridage. Hun fulgte sin onkel og

Lone Sørensen er ophavsmand til behandlingssystemet Temprana Refleksterapi, som man kan læse mere om på www. ansigtzoneterapi.org og www.temprana.org.

Foto: Privatfoto

Lone Sørensen er noget så sjældent som en ildsjæl inden for alternativ eller komplementær behandling, som hun foretrækker at kalde det, og som faktisk har succes. Men succesen er ikke kommet af sig selv. Tværtimod. Lone Sørensen har knoklet som få, været nysgerrig og har været hungrende efter mere viden, lige siden hun som purung stiftede bekendtskab med en anden tilgang til sygdom og behandling end den gængse.

Hun havde egentlig troet, at hun skulle færdiggøre sin laborantuddannelse, men via et fritidsjob efter skoletid i en helsekostbutik, fik hun åbnet sine øjne for en anden verden.

Som kun 18-årig købte hun selvsamme butik, da ejeren gerne ville sælge. Et år senere var hun også uddannet zoneterapeut og begyndte at tilbyde behandling om aftenen i et lokale ved siden af forretningen. Herefter gik det det virkelig stærkt, den ene gode idé efter den anden blev realiseret, så hun bl.a. fik kontrakter med store virksomheder om behandling af deres ansatte.

tante til et kursted med varme kilder længere sydpå i Argentina. Her blev hun opmærksom på en indianerboplads i en nærliggende dal. Hun blev frarådet at bevæge sig derned, men nysgerrigheden vandt. ”Det blev et vendepunkt for mig,” fortæller Lone Sørensen. ”Jeg vidste det nu ikke på det tidspunkt. Jeg så en ældre kvinde, der behandlede ved at massere en anden kvinde meget præcist i ansigtet. Jeg syntes, det var noget af det mest spændende og jeg endte med at være der i fem dage, hvor jeg lærte teknikken.”

Specialist i zoneterapi til hjerneskadede Lone Sørensen begyndte så småt at anvende den nye teknik.

Hun spurgte en ung pige, som hun i forvejen behandlede for hjerneskade og spasticitet, og fik ja. ”Pludseligt blev hendes krop fuldstændigt afslappet et kort øjeblik,” fortæller Lone Sørensen. ”Vi blev begge to forskrækkede.” Men Lone Sørensen vidste også, at hun havde fået en afgørende oplevelse. Behandlingen virkede. Den unge pige blev i øvrigt intensivt behandlet og efter et år var hun 97 % rehabiliteret, så hun kunne tilbydes job som sekretær i Lone Sørensens efterhånden store klinik med mange ansatte, hvilket ville have været utænkeligt et år tidligere.

Lone Sørensen har efterfølgende bl.a. på Cuba lært teknikker til rehabilitering og er i dag specialist i zoneterapi til hjerneskadede af enhver art og er ophavsmand til sit eget behandlingssystem, Temprana Refleksterapi. Indtil videre arbejder 600 danske terapeuter efter disse principper, ligesom behandlingssystemet er blevet eksporteret til 26 andre lande.

Forældre og pårørende til hjerneskadede kan i øvrigt også undervises, så de selv kan behandle fx hjerneskadede børn eller ægtefæller efter princippet ”hjælp til selvhjælp”.

Foto: PR-foto, Orifarm

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Succesfuldt rygestop starter på apoteket Nikotintyggegummi er et almindeligt anvendt hjælpemiddel, hvis man gerne vil stoppe med at ryge eller bare reducere antallet af cigaretter. Med nikotintyggegummi slipper man som ryger nemlig for de godt 4.000 kemiske stoffer, der findes i cigaretter, hvoraf mange er kræftfremkaldende. Derudover indeholder nikotintyggegummi lavere nikotindoser end både cigaretter og snus. Nikotin er i sig selv ikke kræftfremkaldende.

Danske Orifarm lancerer således et nyt nikotintyggegummi, Nicovel, der lindrer rygetrangen. Nicovel findes kun på apoteket, hvor man også får kvalificeret rådgivning med i købet. Rådgivning og samtidig brug af nikotintyggegummi øger nemlig chancerne for at lykkes med rygestoppet.

Nicovel nikotintyggegummi fra danske Orifarm har en forfriskende smag af enten frugt eller mint. Nicovel har en sprød overflade og er behageligt og blødt at tygge på. Det skyldes gummibasen, der i kombination med smagsstofferne, har gjort tyggegummiet behageligt at tygge på, og som gør, at tyggegummiet ikke bliver hårdt og kedeligt i munden. Nicovel fås kun på apoteket. ”Nicovel tyggegummi kan kun købes på apoteket, hvor man også er garanteret kompetent vejledning i forbindelse med et rygestop eller nedtrapning af cigaretter.

Undersøgelser viser, at støtte og rådgivning øger chancerne for at lykkes med rygestoppet. Med lanceringen af Nicovel lægger vi netop vægt på at give kunderne de bedste forudsætninger for at få succes med deres rygestop, og her er apoteket den bedste partner,” siger produktchef i Orifarm, Lone Scheye Schytte.

Læs mere på: www.orifarm.dk

Ørepropper beskytter ørerne i mange situationer Apoteket lancerer nu ørepropper i fire varianter – ekstra lyddæmpende, mod høreskader, til vandsport og til rejsebrug – da det kan være vigtigt at beskytte hørelsen i forskellige arbejdsmæssige eller private sammenhænge eller eventuelt blot være rart.

Apotekets ekstra lyddæmpende ørepropper yder effektiv beskyttelse mod støj op til 34 dB. De er derfor velegnede til at sikre uforstyrret søvn, uanset hvor man befinder sig. Ørepropperne er fremstillet af et blødt skummateriale, så de er fleksible og lette at anvende uden generende pres.

Apotekets vandtætte ørepropper beskytter øregangen effektivt mod indtrængen af vand og er derfor velegnede til svømning, alle former for vandsport og brusebad. Ørepropperne er bløde med fleksible lameller, der sikrer optimal vandtæthed uden generende pres. De vandtætte ørepropper virker derudover også støjdæmpende, idet de dæmper lyden 30 dB, men det er dog fortsat muligt at høre lyde, som fx tale.

Læs mere på: www.apotekernes.dk Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

Gode råd hvis du ofte har blærebetændelse Du kan gøre flere ting for at bakke op om urinvejenes naturlige anti-bakterielle funktioner.

Drik først og fremmest rigeligt, så urinvejene bliver grundigt gennemskyllet. Dermed øges chancen for, at eventuelle bakterier ikke kan sætte sig fast.

Bær også gerne løstsiddende trusser af bomuld og skift dem en gang om dagen.

Derudover har saft eller ekstrakt fra tranebær vist sig at hæmme colibakteriers evne til at hæfte sig fast på slimhinderne. Derved får man endnu større effekt af gennemskylningen, når man går på toilettet.

Et helt nyt produkt med tranebær forstærket med hibiscus og C-vitamin kan være en god hjælp ved begyndende infektion. Tranebær indeholder nemlig det aktive stof proanthocyanidin eller PAC, som har effekt ved tilstanden. Roseberry indeholder 36 mg af stoffet ved indtag af to tabletter, hvilket er den mængde, der minimum skal til for at virke.

I Frankrig har man i øvrigt siden 2004 forlangt en dagsdosis på 36 mg PAC for, at produkterne kunne påberåbe sig effekt på urinvejene. Roseberry tabletter indeholder desuden C-vitamin og hibiscus, som supplerer ingrediensernes effekt.

Man bør tage 2-3 tabletter sammen med et glas vand lige før man går i seng, så kroppens naturlige processer bedst muligt udnytter de aktive indholdsstoffer. Man kan uden problemer anvende Roseberry gennem længere tid, for at styrke urinvejenes naturlige miljø. Roseberry kan fås hos Matas, i helsekostforretninger og på apoteket.

Læs mere på: www.mezina.dk

Naturlig hjælp til træg mave og utilpashed Så er hjælpen endelig kommet! Flere og flere mennesker lider i vore dage af træg mave og vanskelig fordøjelse, et forhold der ofte er ledsaget af utilpashed, træthed, manglende virkelyst og et generelt ringere velbefindende. Ofte er unødvendige vægtproblemer i øvrigt også forbundet med denne tilstand. Årsagerne kan være mange, men specielt en af dem opstår her i tiden vi går i møde med den lidt ekstra fede julemad og lidt for mange godter. ”Mavens Ven Nr. 2” er et effektivt mavemiddel, der overgår de gængse mavemidler i effektivitet og sikkerhed. Urtekapslerne hjælper nemlig ved forstoppelse og træg fordøjelse. ”Mavens Ven Nr. 2” angriber problemet fra flere sider på en gang: dels stimuleres tarmperistaltikken effektivt takket være de aktive stoffer i rabarberrod, frangulabark og sennepsbælge samt plantefibrene i loppefrøskaller, dels fremmes lever-, galde-, og nyrefunktionen af stofferne i boldo- og artiskokblade.

Få dages brug af ”Mavens Ven Nr. 2” normaliserer fordøjelsen og giver fornyet velvære og vitalitet. På den måde bliver hele organismen beskyttet mod forstyrrelser, ligesom stofskiftet bliver stimuleret og overflødigt fedt udskilt. Dosering er en kapsel dagligt. ”Mavens Ven Nr. 2” kan købes i Matas, helsekostforretninger samt enkelte apoteker.

Læs mere på: www.natur-drogeriet.dk

Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet.

Nyt på disken

Foto: PR-foto, Mezina.

34

Få inspiration og madglæde med krydderier Det kan være svært at opvise megen entusiasme, hvis man er eller har været syg, har smerter i bevægeapparatet eller bare ikke rigtigt har nogen appetit.

En måde at kickstarte madglæde og appetit på er ved at introducere sig selv og sin familie til nye krydderier, for dufte og synet af vidunderlig mad kan få mundvandet til at løbe. En hjælp til at komme i gang finder man i ”Lev stærkt – krydderikogebogen” af John Gregory-Smith. Forfatteren har gennem et årti rejst verden rundt for at lære alt, hvad han kunne om de forskellige krydderier, som hver enkelt verdensdel kan byde på. Kogebogen er således en kulinarisk ekspedition ind i et udvalg af krydderiernes duftende univers, hvor opskrifterne indeholder op til fem forskellige krydderier, men heller ikke mere. Der er eksempler på retter fra hele verden, bl.a. Thailand, Kina, Malaysia, Indien, Mexico, Tyrkiet og Marokko og opskrifter på supper og salater, fjerkræ og kød, fisk og skaldyr, vegetariske retter, drinks og desserter.

Bagerst i bogen er der en glimrende krydderivejviser, hvori man kan få mere viden om de enkelte krydderier og hvor de kommer fra. ”Lev stærkt” er således både inspirerende og appetitvækkende, ligesom opskrifterne er lette at følge. Og ikke at forglemme, så er krydderierne til at købe i de store supermarkeder.

Læs mere på: www.hovedland.dk

Sygdom medførte livsstilsændring og kogebog I en alder af 19 år fik Kasper Vestergaard Jensen konstateret sclerose.

Samtidig traf han og hans kæreste Lisbet Juul Daugaard et valg: Farvel til bøffer, flødesovs, fuldfede oste, hvidt brød med tandsmør og kager fyldt med sukker – og på med løbeskoene.

Fire år efter parret ændrede deres kostvaner, har de det begge bedre end nogensinde før. Kasper er overbevist om, at de nye sunde vaner er med til at holde sklerosen nede, og Lisbet nyder, at hun ikke mere er konstant snottet og ikke mere lider af søvnbesvær, ømme led, uren hud og sorte rande under øjnene.

Sammen har de på baggrund af deres erfaringer skrevet kogebogen ”MS, kost og livsstil”, som er fyldt med dejlige og appetitlige fotos, fordi de gerne vil give inspiration til andre med sclerose, da de mener kosten kan være med til at holde sclerosen nede. De tager for så vidt ikke stilling til, om dette er måden at tackle sygdommen på, men de kan mærke på egen krop, at opskriften virker.

Under alle omstændigheder er kogebogen fyldt med sunde og meget delikate opskrifter, der kan inspirere enhver, der gerne vil give kroppen de bedste byggesten uden at glemme, at mad også skal appellere til alle sanserne.

Som indledning til bogen skriver Lisbeth: ”Jeg tror den vigtigste grund til, at vi kom så hurtigt igennem den første svære tid, er, at vi fik vendt vores fokus fra Kaspers sygdom til en ny, sund livsstil for os begge. Det var her alle vores frustrationer, vores hjælpeløshed og angst over sygdommen blev omdannet til handlekraft og glæde over, at vi selv kan gøre noget i stedet for bare at lade sygdommen tage over.” Det står enhver frit for at følge deres eksempel. Kogebogen kan købes via Scleroseforeningens hjemmeside.

Læs mere på: www.scleroseforeningen.dk

Foto: PR-foto, Forlaget Hovedland.

Ny brugsbog om vinterdepression og vintertræthed Vinterdepression og den mildere variant vintertræthed blev først anerkendt som medicinsk diagnose i 1987. Det skyldes den amerikanske læge og forsker Norman E. Rosenthal og hans kolleger på National Institute of Mental Health. Men mennesker har nu altid kendt til lidelsen og til at solen og årstiderne kan påvirke vores humør.

Monica C. Madsen, som selv kender til lidelsen, har skrevet bogen ”Vinterdepression og vintertræthed – sådan får du det bedre.” Det en meget fin og brugbar bog, som vil kunne være en stor hjælp til de mange plagede, idet den tager fat på alle de måder, man kan tackle symptomerne på. Strategierne er anerkendt af den etablerede lægeverden, de er uden alvorlige bivirkninger og de virker i løbet af kort tid.

Forfatteren kommer godt omkring faktorer, der har indvirkning på styrken og omfanget af vinterdepressionen og har mange gode pointer. Hun har derudover et langt kapitel om lysterapi, som lægerne først og fremmest anbefaler som behandling mod vinterdepression, fordi de fleste får det markant bedre efter nogle ugers lysterapi. Men Monica C. Madsen tager også fat på antidepressiver og samtaleterapi som eventuel supplerende behandling til den årligt tilbagevendende tilstand.

Bogen er en inspirerende brugsbog, der i klar tale og strukturerede kapitler vil kunne virke motiverende for de tusindvis af danskere, der år efter år slæber sig af sted i en formørket vintertilstand. Den giver samtidigt inspiration til alle andre, der ikke nødvendigvis lider af egentlig vinterdepression, men blot bliver noget påvirkede af årstidens meget mindre lys. Der er masser af ting man kan gøre for at få mere lys, uden at det overhovedet koster penge. Læs selv hvordan vinteren bliver lidt lysere.

Læs mere på: www.forlag-fadl.dk

Foto: PR-foto, Scleroseforenngen.

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag.

35

tema

Hvad forstås ved blodtrykket?

Ved blodtrykket forstås det tryk, som blodet udøver på indersiden af blodkarrenes vægge. Det er størst, når hjertet trækker sig sammen og mindst når, hjertet er afslappet. Derudover aftager blodtrykket i karrene jo længere væk fra hjertet, karret befinder sig, mens trykket omvendt er højere i benene, når man står op. Blodtrykket er imidlertid ikke en konstant, idet det stiger med alderen og eventuelt også som følge af sygdom.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Det er de færreste raske, der kender deres blodtryk, bortset fra bloddonorer, som ofte får foretaget en måling i forbindelse med blodtapning. Blodtrykket er nemlig som regel først noget, man beskæftiger sig med, når man er blevet ældre, hvis man bliver syg eller får medicin.

At kende sit blodtryk, når man ellers er sund og rask, kan der siges både for og imod. Hjerteforeningen angiver, at 950.000 danskere over 20 år har forhøjet blodtryk og at måske mere end 350.000 har forhøjet blodtryk uden at vide det. Hjerteforeningen er således ganske klar i mælet og mener, at mange flere burde kende deres blodtryk, da sygdomme som fx blodprop i hjerte og hjerne hyppigt er direkte relaterede til et forhøjet blodtryk over tid. Endelig må man vide, at blodtrykket er et mål for, hvor hårdt hjertet arbejder. Jo højere blodtrykket er, jo mere skal hjertet arbejde.

Andre argumenter for, at befolkningen bliver sygeliggjort, hvis alle skal kende deres blodtryk, uden at der er særlig indikation. Man skal dog huske på, at det at få målt sit blodtryk hverken er bekosteligt eller indgribende. Det tager kun et minuts tid at få det målt hos lægen, når man er der i anden anledning eller man kan selv gøre det, hvis man anskaffer sig eller låner et blodtryksapparat.

Det systoliske og det diastoliske blodtryk Når man får målt sit blodtryk, vil man få oplyst to blodtryk, nemlig det høje og det lave blodtryk. Det høje blodtryk kaldes også det systoliske blodtryk som er et tal for den kraft, som hjertet skaber med sin sammentrækning for at drive blodet fra venstre hjertekammer ud i den store blodåre aorta og gennem kredsløbet ud i hele kroppen, i muskler, væv og organer. Det diastoliske blodtryk er det tryk, der måles, når hjertet hviler og fyldes med blod før næste sammentrækning. Forskellen mellem de to værdier angives som pulstrykket og er et mål for elasticiteten af de store centrale arterier.

Blodtrykket måles helt konkret ved at man rundt om højre overarm får en

Foto: Scandinavian Stock Photo.

36

Hjerteforeningen anbefaler, at man får målt sit blodtryk årligt, fra man er fyldt 50 år, men også før hvis man fx har forældre med forhøjet blodtryk.

blodtryksmanchet med en oppustelig ballon indeni, som er forbundet til en trykmåler. Når der bliver pustet luft i ballonen, kan man føle et stigende tryk på overarmen. Undersøgeren lytter med et stetoskop i albuebøjningen, mens luften langsomt slippes ud igen. Mens manchetten er strammest kan man ikke høre noget pulsslag i stetoskopet, men når der er sluppet tilpas meget luft ud af manchetten, høres der igen pulsslag. Det systoliske tryk er det tryk som måleren viser, første gang undersøgeren kan høre en puls i stetoskopet. Det diastoliske blodtryk noteres, når pulslyden ikke længere kan høres. I dag er det dog mest almindeligt at anvende elektroniske blodtryksmålere, hvor man blot skal aflæse værdierne efter målingen.

En gammel tommelfingerregel siger, at det systoliske blodtryk ikke bør være væsentligt højere end 100 plus den enkeltes alder og det diastoliske ikke højere end 50 plus alderen. Men reglen er misvisende, for ifølge WHO er et normalt blodtryk højst 140/90 mm Hg, mens personer med diabetes og hjertekarsygdom, bør have et blodtryk under 130/80.

Har man et blodtryk under 100/60 mmHg kaldes det for hypotension og ligger det over 140/90 mm Hg kaldes det hypertension.

Blodtrykket ændrer sig Blodtrykket er ikke en konstant, idet det ændrer sig i forhold til ens aktivitetsniveau. Det stiger under fysisk og psykisk aktivitet, ved kuldepåvirkning, nervøsitet og stress, mens det falder under søvn.

Blodtrykket ændrer sig også fra man er barn til man bliver voksen og mere eller mindre som følge af stigende alder.

Det kan senere hen også ændre sig som følge af sygdom, medicin og kropsvægt.

Der skal et vist tryk til Hjertet pumper blodet rundt i kroppen via kredsløbet. Blodet pumpes væk fra hjertet gennem arterierne, hvorved det når ud til alle muskler og organer. Når de røde blodlegemer har afgivet ilt til de forskellige væv, løber blodet gennem venerne tilbage til hjertet.

37 I 2012 donerer TrygFonden 550 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. Læs mere på trygfonden.dk

Vi samler Danmarks startere

Registrér din hjertestarter Hvert år får ca. 3.500 danskere hjertestop uden for hospital.

Omkring 10% overlever. Med hjertelungeredning kan flere liv reddes.

Har du en hjertestarter, der ikke er registeret, kan du gøre det på hjertestarter.dk. Det tager kun et lille øjeblik, men det skaber stor lokal tryghed og giver flere mennesker mulighed for at redde liv. Når du ringer 1-1-2 vil du få anvist hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

tema

Både vægt, genetik og alder påvirker blodtrykket I løbet af 1990’erne ser det ud som om, der er sket en stigning i blodtrykket herhjemme. Stigningen skyldes muligvis, at andelen af overvægtige personer er steget fra begyndelsen af 1990’erne til i dag. Samtidig har en stor andel af midaldrende og ældre højt blodtryk. Endelig spiller arv en rolle for udvikling af blodtryksforhøjelse. I enkelte familier med hypertension, som for højt blodtryk også kaldes, er arvegangen klarlagt, men hos langt de fleste patienter med blodtryksforhøjelse er arvelige faktorers betydning usikker, mens miljø- og livsstilsforhold har væsentlig indflydelse på udvikling af forhøjet blodtryk.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Hjerteforeningen vurderer, at i alt ca. 950.000 danskere har forhøjet blodtryk, og at 260.000 danskere lever med et forhøjet blodtryk uden at vide det.

Når blodtrykket konstant er for højt, bliver blodet presset igennem blodårerne med et højere tryk end normalt. Det betyder, at hjertet og blodårerne overbelastes. Denne belastning af kredsløbet øger risikoen for livstruende og alvorlige sygdomme som blodprop i hjernen/hjerneblødning, blodprop i hjertet, hjertesvigt, kredsløbsforstyrrelser i benene og påvirkning af nyrerne.

Statens Institut for Folkesundhed udkom i 2007 med Folkesundhedsrapporten, der blandt andet omhandlede forhøjet blodtryk. I rapporten hedder det, at højt blodtryk var en af de første faktorer, som blev forbundet med hjerte-kar-sygdom, og det blev beskrevet allerede i 1950’erne. Adskillige undersøgelser har siden dokumenteret, at højt blodtryk er en væsentlig risikofaktor for hjerte-kar-sygdom og tidlig død.

Mændene er værst ramt En stor andel af midaldrende og ældre døjer med højt blodtryk, og det ser værst ud for mændene. Således var andelen af mænd, som havde indløst en recept på blodtrykssænkende medicin i Region Hovedstaden i 2004 på ca. 25 % blandt de 56-65-årige,

Foto: Scandinavian Stock Photo.

38

Videnskaben har rigelig belæg for at konstatere, at personer, der er overvægtige, har et højere kolesteroltal og højere blodtryk end normalvægtige personer.

Forhøjet blodtryk Forhøjet blodtryk kan være arveligt og har tendens til at køre i familier.

Risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk stiger med alderen. I begyndelsen af midalderen er forhøjet blodtryk mere udbredt hos mænd. Kvinder er mere tilbøjelige til at udvikle højt blodtryk efter overgangsalderen.

En af de risikofaktorer, man kan styre, er vægten. At være overvægtig øger presset på arterievæggene, så at tabe sig kan medvirke til at sænke blodtrykket.

Visse kostvaner kan føre til forhøjet blodtryk. For meget salt kan få kroppen til at holde på vand, hvilket øger blodtrykket.

For lidt kalium og for meget alkohol kan også øge blodtrykket.

ca. 40 % blandt de 66-75-årige og ca. 45 % blandt de 76-årige eller derover. Tilsvarende tal for kvinder viste henholdsvis 20 %, 35 % og 45 %.

I en analyse af knap en million personer fra 61 observationelle studier, blev det vist, at der i alle 10-årsaldersgrupper mellem 40 og 89 år var en sammenhæng mellem blodtryk og død af hjertekar-sygdom helt ned til 115 mmHg i systolisk blodtryk og 75 mmHg i diastolisk blodtryk. Under disse værdier sås ikke yderligere reduktion i sygdomsudvikling. Sammenhængen gjaldt både for apopleksi, blodprop i hjertet og andre hjerte-karsygdomme.

Alle studier af blodtrykket var baseret på en enkelt eller to målinger i form af det såkaldte klinikblodtryk. Imidlertid varierer blodtrykket i løbet af døgnet, og døgnblodtryksmålinger har vist en bedre prognostisk værdi, hvad angår udvikling af hjerte-karsygdom, end klinikblodtrykket. Men måling af døgnblodtryk er omkostningstungt og vil næppe afløse klinikblodtrykket.

Fedmeepidemien spøger Videnskaben har rigelig belæg for at konstatere, at personer, der er overvægtige, har et højere kolesteroltal og højere blodtryk end normalvægtige personer.

Fedmeepidemien startede i 1980’erne i USA og flere andre lande fulgte efter. Herhjemme tog fedmeepidemien fat i 1990’erne, og selvrapporterede data viser, at andelen med et BMI over 30 er steget til 10-12 %, men da overvægtige personer ofte fejlrapporterer, er andelen formentlig højere.

Ved befolkningsundersøgelser i Københavns Amt fra 2000, hvor deltagere blev målt og vejet, var andelen af 50-60-årige med et BMI over 30 på ca. 20 %. Men fedmeepidemi har selvsagt påvirket blodtrykket i uheldig retning og et gennemsnits BMI-tal hos en dansker er i dag højere end nogensinde.

Genetik spiller en rolle Arv spiller en rolle for udvikling af blodtryksforhøjelse. I enkelte familier med hypertension er arvegangen klarlagt, men hos langt de fleste patienter med blodtryksforhøjelse er arvelige faktorers betydning usikker, mens miljø- og livsstilsforhold har væsentlig indflydelse på udvikling af forhøjet blodtryk.

tema

39

Støtter forskning i kvinders hjertekarsygsomme H.K.H. Kronprinsesse Mary støtter hjerterne med et smukt portræt på årets velgørenhedsfrimærke. Overskuddet går til Hjerteforeningen.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

me,” siger H.K.H. Kronprinsesse Mary om baggrunden for hendes protektorat af Hjerteforeningen og afbildning på årets velgørenhedsfrimærke.

Årets velgørenhedsfrimærke støtter Hjerteforeningens arbejde, der blandt andet skal sikre mere viden om kvinders hjertekarsygdomme, så flere kvinder i Danmark overlever en hjertekarsygdom.

Hjertekarsygdomme rammer nemlig stik imod, hvad de fleste tror, ligeså hyppigt danske kvinder som mænd og er skyld i flere dødsfald blandt kvinder end mænd. ”Hjertekarsygdom er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Som protektor for Hjerteforeningen håber jeg, at årets velgørenhedsfrimærke kan være med til at kaste mere lys på denne kedelige statistik. En statistik, der skal gøres noget ved, og det kræver, at vi gennem forskning får mere viden om årsagen til og behandlingen af hjertekarsygdom-

Kronprinsesse Marys hjertefond Kronprinsesse Mary har siden 2005 været protektor for Hjerteforeningen og er også livsvarigt medlem af bestyrelsen for Kronprinsesse Marys hjertefond, som støtter forskning i hjertekarsygdomme blandt kvinder. Årets velgørenhedsfrimærker sælges med en overpris på 50 øre pr. frimærke og kan købes i landets posthuse, postbutikker og på www.postdanmark.dk.

Pengene går ubeskåret til Hjerteforeningen. På den måde støtter alle, der køber frimærkerne, op om foreningens arbejde med at forske, forebygge og redde liv. Fotografen bag portrættet af Kronprinsesse Mary, der pryder årets velgørenhedsfrimærke, er Steen Evald.

HjeRteFoReNiNGeN DANMARK

pRoteKtoR H.K.H. KRoNpRiNsesse MARy s t e e N evA l D F o t. 2012

Årets velgørenhedsmærke fra Hjerteforeningen støtter Hjerteforeningens arbejde og kan samtidigt pryde julebreve og julekort.

Akupunktøren kan behandle forhøjet blodtryk Omkring en halv million danskere lider af forhøjet blodtryk, der primært opstår i forbindelse med den kost, de indtager, og den måde, de lever på. Forhøjet blodtryk er en farlig sygdom, ikke mindst fordi den ofte ikke viser nogen form for symptomer, før trykket er for højt, og måske allerede har medført skade på livsvigtige organer. Det betyder, at mange mennesker lider af forhøjet blodtryk, uden de selv er klar over det.

Et normalt blodtryk skal ligge mellem 100-140 og 60-90. Ligger det under 100/60, kaldes det for hypotension, og ligger det over 140/90, kaldes det for hypertension, som kan forårsage blodpropper og hjerte/kar-sygdomme. For højt blottryk kan tillige opstå i forbindelse med åreforkalkning eller for højt kolesteroltal.

Akupunktøren kan med akupunktur, kinesisk medicin og vejledning omkring kost og levevis bidrage til at nedsætte blodtrykket.

Akupunktur Dem, der har fået konstateret hypertension, bliver ofte behandlet med lægemedicin, der kan have en række bivirkninger. Derfor ønsker mange sideløbende en alternativ behandling, således at de kan mindske bivirkningerne eller reducere medicinen. Netop her kan akupunktøren bistå med at regulere blodtrykket via aku-

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

punktur og kinesisk medicin samt vejlede omkring kost, rygestop og levevis. Akupunktøren behandler ikke kun et symptom, men hele kroppen - og derved oplever mange også et alment bedre velvære.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller Registrerede Akupunktører e-mail: info@aku-net.dk www.aku-net.dk

Foto: Hjerteforeningen.

8.00 50

40

tema

Statiner skaber voldsom debat om virkning og bivirkning Lægemidler, der indeholder statiner, anvendes især til behandling af forhøjet kolesterol og er blandt de mest solgte i Danmark. Men i de seneste år har der været en lang række skarpe meldinger om risiko ved brugen af statiner, og Sundhedsstyrelsen udsendte i oktober i år en fokusrapport om forbruget og virkningerne af statiner. Den påpeger primært en risiko for alvorlige muskelbivirkninger (myopati) og rapportens anbefalingen er, at statinbehandling kun anvendes til de tiltænkte højrisiko patienter. Men statiner er et meget bredviftet område, så vi har bedt ekspert overlæge, ph.d. Reimar W. Thomsen om at vurdere fordele og ulemper ved statiner.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Med dette store antal daglige brugere bliver de mulige andre effekter af statiner (dvs. andre effekter end på hjertekarsygdomme) selvfølgelig interessante og vigtige. Forskere har fundet ud af, at statinerne - ud over at sænke kolesterol - også stabiliserer blodkarrene og virker betændelseshæmmende.

Derfor er der over hele verden store forhåbninger til, at stofferne også kan have en effekt på andre tilstande end hjertekarsygdomme, fx på sygdomme, der involverer betændelse.

Statiner er således i mange studier blevet forbundet med nedsat risiko for at dø efter svære infektioner, fx blodforgiftning, lungebetændelse, eller HIV. Brug af statiner er også blevet forbundet med nedsat risiko for svær lungesygdom (KOL), knogleskørhed, leddegigt, galdesten, demens, blodpropper i venerne i ben og lunger og uregelmæssig hjerterytme.”

Det siger. Overlæge på klinisk epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, ph.d. Reimar W. Thomsen.

Mulig virkning på kræft ”Statiner virker muligvis også på overlevelsen hos kræftpatienter,” fortsætter Reimar W. Thomsen. ”Kræftceller har brug for kolesterol for at formere sig. Ved at sænke kolesterol kan statiner teoretisk hæmme væksten af kræftceller. En stor dansk undersøgelse af statiner og brystkræft blev lavet af forskere ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, i samarbejde med amerikanske forskere fra Harvard Medical School. Forskerne fulgte mere end 18.000 danske kvinder, der fik konstateret brystkræft i årene mellem 1996 og 2003, og som var registreret i den danske brystkræftdatabase. Forskerne fulgte kvinderne i op til 10 år og fandt, at der var 10 færre tilfælde af tilbagefald af brystkræft for hver 100 kvinder, der brugte statiner, sammenlignet med kvinder, der ikke fik statiner. En anden stor dansk

Hvad er statiner?

Statiner er ikke blodtryksmedicin, men medicin mod forhøjet kolesterol i blodet. Statiner nedsætter kolesterolindholdet i blodet ved at hæmme produktionen af kolesterol i leveren. Derved forebygger statiner effektivt hjertekarsygdomme, som fx blodpropper i hjertet og blodpropper i hjernen (slagtilfælde).

Kilde: Overlæge, ph.d. Reimar W. Thomsen.

Statiner er et meget bredviftet område, som der over hele verden er store forhåbninger til også kan have en effekt på andre tilstande end hjertekarsygdomme, fx på sygdomme, der involverer betændelse, siger overlæge, ph.d. Reimar W. Thomsen.

Foto: Privatfoto.

undersøgelse fra Herlev Hospital og Københavns Universitet viste, at patienter med forskellige slags kræft havde en 15 % nedsat risiko for at dø i årene efter kræftdiagnosen.”

Som Reimar W. Thomsen siger: ”Resultaterne er meget spændende men foreløbige.

Spørgsmålet er, om det er statinerne i sig selv, der er effektive eller om folk, der indtager statiner regelmæssigt, bare er grundlæggende sundere end andre mennesker. Det gælder mange slags forebyggende medicin, fx vitaminer, at folk der passer på med at tage medicinen er mere sunde og veluddannede end ikke-brugere. Måske ryger de mindre, dyrker mere sport, og tager anden gavnlig medicin end kun statiner. Dette kan ikke altid afsløres i såkaldte observations-studier. Effekten af statiner kan kun endeligt bevises i lodtrækningsforsøg, hvor det er helt tilfældigt, hvem der behandles med statiner og hvem ikke. Sådanne forsøg har indtil videre kun vist en statineffekt på hjertekarsygdom, og i mindre grad på gigt og på blodpropper i venerne i ben og lunger. Der findes endnu ikke store lodtrækningsforsøg, der beviser en effekt af statiner på kræft. Der er derfor brug for lodtrækningsstudier af, om statin også skal anbefales til kræftpatienter, der ikke allerede tager midlet.”

Afbalancerede anbefalinger Sundhedsstyrelsen statusrapport fra oktober 2012 siger, at bivirkninger ved statiner primært øger risikoen for myopati, men peger i øvrigt på, at produktinformationen for lægemidlerne indeholder en række forholdsregler og anbefalinger i forhold til overvågning, dosis og interaktioner, som de behandlende læger bør være opmærksomme på? ”Jeg er enig med Sundhedsstyrelsens afbalancerede anbefalinger. Der har fra én side været tale om udtryk som ”mirakelpiller” og ”put statiner i drikkevandet”. Men raske personer uden betydende risikofaktorer for hjertekarsygdom skal ikke begynde at tage statiner uden at rådføre sig med en læge.

Omvendt er der næppe belæg for at råbe ”sundhedsalarm” i forbindelse med statiner og skræmme folk der bruger statiner af god grund,” siger Reimar W. Thomsen. Han slutter:

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

41

Forhøjet kolesterolindhold i blodet er ikke i sig selv en sygdom, men kan medvirke til udvikling af åreforkalkning. Kolesterolindholdet kan undersøges via en simpel blodprøve. Hvis det viser sig at være for højt, kan man blive tilbudt at komme i statin-behandling.

”De fleste patienter, der bruger statiner, oplever slet ingen bivirkninger. Nogle patienter oplever gener fra musklerne som bivirkning til statiner, det er velkendt hos landets praktiserende læger. Problemet med lette bivirkninger som ømme muskler, træthed, hukommelsesbesvær, eller søvnproblemer er jo, at det kan være ret så svært at afgøre, om de skyldes medicinen, fordi disse symptomer er meget almindeligt optrædende i befolkningen, og især hvis man har haft en blodprop. Enkelte patienter får meget ondt i benene eller muskler i øvrigt, og de gener kan ofte afhjælpes ved at skifte til en anden type statin, ændre på dosis, eller se på patientens øvrige medicinforbrug. Alvorlige muskelbivirkninger med betændelse i musklerne er meget sjældne hos statin-brugere, det er vigtigt

Statiner overvåges nøje Statiner er godkendt til behandling af forhøjet kolesterol (hyperkolesterolæmi) eller andre ændringer i fedtstofferne i blodet (kombineret dyslipidæmi), hvor kostændring og andre livsstilsinterventioner ikke har haft tilstrækkelig effekt. Alle statiner på nær lovastatin har desuden indikationen forebyggelse af hjertekarsygdomme (kardiovaskulære sygdomme) som supplement til reduktion af øvrige risikofaktorer.

De danske myndigheders lægemiddelovervågning sker i tæt samarbejde med de øvrige myndigheder i Europa og med det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), hvor beslutninger drøftes i EU’s bivirkningskomité. I de seneste år har der været flere gennemgange af forskellige mulige bivirkningsproblematikker for statiner blandt forskere og myndigheder.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

at understrege. Nogle studier tyder på en let øget risiko for forhøjelse af blodsukkeret, når man tager statiner.

Det væsentlige er dog, at statiner nedsætter risikoen for alvorlig hjertekarsygdom som blodpropper i hjerte og hjerne betydeligt hos personer, der har erkendt hjertekarsygdom, eller har høj risiko for hjertekarsygdom. Statiner redder simpelthen liv i denne gruppe. Denne gavnlige effekt kan på ingen måde opvejes af de mulige ulemper og bivirkninger, som nogle statin-bruger måtte opleve. Det bedste råd er derfor at kontakte sin egen læge til en snak og eventuel ændring af medicinen, hvis man har mistanke om bivirkninger. Det er meget klogere end at bide mulige bivirkninger i sig eller blot stoppe med medicinen uden videre.”

Omkring 10 % af befolkningen får statiner Forbruget af de kolesterolsænkende statiner er steget kraftigt i Danmark, og ca. 10 % af befolkningen tager i øjeblikket disse lægemidler dagligt. Især af folk der tidligere har haft blodpropper. Statiner er dermed et af de mest brugte lægemidler i den voksne befolkning overhovedet.

Kilde: Overlæge, ph.d. Reimar W. Thomsen.

Få RASK Magasinet hver måned 12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk

tema

42

Dobbelt så mange kvinder som mænd får tømmermænd En dansk befolkningsundersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet i kølvandet på KRAM-undersøgelsen fra 2008 viser, at over dobbelt så mange kvinder som mænd, døjer med tømmermænd ovenpå en ”våd” dag og aften, som der netop nu er tradition for. Forholdsreglerne imod de ubudne ”håndværkere” er på samme tid nedslående og indlysende - alt efter temperament: Der findes ingen veldokumentet forebyggelse eller behandling af tømmermænd, så det sikreste er slet og ret at lade være med at drikke.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet bidrog i 2008 ganske uventet til Ugeskrift for Læger med en tømmermandsartikel. Uventet, fordi den ikke overraskende fortæller, at når man har drukket en vis mængde alkohol, risikerer man ubehagelige ”dagen derpå” symptomer, kendt under fællesbetegnelsen tømmermænd. Da alkoholforbruget

Man siger, at når sprutten går ind går forstanden ud. Det er nok rigtigt i den forstand, at man kan glemme, hvor slemt man kan have det bagefter, hvis man får drukket for mange festlige drinks.

i Danmark er stort, formodes det, at forekomsten af tømmermænd i den danske befolkning generelt er høj, ikke mindst her i december.

Det skal dog straks slås fast, at problemet i videnskabskredse meget fortjent henregnes til et af de mindre, hvorfor der ikke findes seriøse internationale komparative og validerede undersøgelser.

Alligevel dukker de ubudne ”håndværkere” jo nærmest med statsgaranti op engang imellem. Og det fik altså ganske usædvanligt Statens Institut for Folkesundhed til i 2008 at uddrage nogle konklusioner fra den landsdækkende KRAM-undersøgelse. De fire bogstaver dækker nemlig over begreberne kost, rygning, alkohol og motion.

Undersøgelsen viser, at over dobbelt så mange kvinder (12 procent) som mænd (5 procent) har mange symptomer på tømmermænd, hvilket vil sige minimum fire symptomer på én gang, efter at have drukket en del genstande.

Undersøgelsen bygger på svar fra 36.228 mænd og kvinder, som deltog i KRAM-undersøgelsen. Og den viste, at de fire mest udbredte symtomer på tømmermænd er træthed, tørst, hovedpine og kvalme. Men en del af deltagerne i undersøgel-

Biprodukterne er giftige Forskellen på tømmermændene skyldes sandsynligvis mængden af såkaldte kongener i de forskellige slags alkohol. Kongener er biprodukter, der dannes ved gæring af alkohol - organiske molekyler som acetone, acetaldehyd, fuselolie, garvesyre og furfural.

Det er stoffer, som bidrager med farve, smag og lugt, men som desværre ikke er så sunde. Og der er 37 gange så mange kongener i bourbon whisky, som der er i vodka. Generelt er indholdet af kongener langt større i mørk alkohol end i klar alkohol.

Kilde: Videnskab.dk

Vi kan alle få brug for hjælp! kokainmisbrug spiseforstyrrelse alkoholmisbrug ludomani pårørende Ring 3834 1303

www.frederiksberg-centeret.dk

Afslappet holdning Talmaterialet fra KRAM-undersøgelsen indikerer, at de fleste af os ser ud til at have det fint med at se stort på anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller, at kvinder højst bør drikke 14 genstande om ugen, mens mænd højst bør drikke 21 om ugen, og at ingen af kønnene bør drikke mere end fem genstande ved samme lejlighed. Blandt dem som overskrider anbefalingerne - og dermed har et ”problematisk alkoholforbrug” - er det kun 15 procent, som har lyst til at drikke mindre. I gruppen af 18-24-årige er andelen helt nede på 5 procent.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

tema sen oplyser også om appetitløshed, svimmelhed, mavepine, hjertebanken og opkastning.

Mænd er i bedre ”træning” Måske videnskabeligt lidt interessant viser det sig, at kvinder generelt oftere har tømmermænd end mænd, og at det gælder for samtlige symptomer.

For eksempel har 21 procent af kvinderne hovedpine, mens det kun er 12 procent af mændene. Halvdelen af kvinderne føler sig trætte, mens det kun er 34 procent af mændene.

I instituttets undersøgelse hedder det: ”Der kan være flere forklaringer på forskellen mellem mænd og kvinder. Mænd drikker mange genstande oftere end kvinder og er dermed mere ’i træning’. Da mængden af søvn kan spille ind på tømmermænd, har manden større chance for at sove branderten ud end kvinden i de familier, hvor kvinden står for de fleste pligter i forhold til børn og hjem. Og så er der sikkert også flere listige forklaringer, som læseren selv må opfinde. Der findes ingen veldokumenteret forebyggelse eller behandling af tømmermænd udover symptombehandling, dvs. smertestillende medicin mod hovedpine, væske mod tørst osv.”

Men som altid vil der være delte meninger om, hvad man kan gøre – for at gøre det til at holde ud at have tømmermænd…

Amerikansk forsøg Således har amerikanske forskere på Brown University kørt et forsøg, hvor man gav rigeligt med spiritus til 95 ellers sunde og raske mennesker i alderen 21 til 35 år. Tilmed var de samme mennesker vant til at drikke alkohol.

Når selv lyden af en smertestillende brusetablet er så høj, at det dunker i hovedet, har man virkeligt tømmermænd.

I forsøget fik nogle af dem bourbon whisky, nogle fik vodka, mens de sidste fik væske uden alkohol. Drikkevarerne var farvede, så de lignede hinanden.

De forsøgspersoner, der drak spiritus, kom op på en promille på 1,1, før de blev lagt i seng. Forskerne målte forsøgspersonernes søvnmønster, og dagen efter skulle de fortælle, hvordan de havde det. De fik også målt deres evne til at udføre forskellige opgaver, hvor man skulle være opmærksom og træffe hurtige beslutninger.

Er alkohol problemet?

Så har Lænke-ambulatorierne løsningen • • • •

Du får professionel behandling af læger og alkoholbehandlere Behandlingen er gratis – vi har ingen ventetid Mulighed for anonymitet Vi har 50 års erfaring med alkoholbehandling

Lænke-ambulatorierne i Danmark Find dit lokale ambulatorium på laenken.dk eller ring på tlf. 39 455 555

43

Foto: Scandinavian Stock Photo.

44

tema

Hjernen bliver permanent skadet af alkohol Den akutte effekt på hjernen af alkohol er en reduceret aktivitet i hjernens frontallapper, hvor hæmninger og vilje blandt andet sidder, ligesom lillehjernen bliver særlig svækket under alkoholindtag, hvilket blandt andet giver sig udslag i besvær med muskelkontrol. Alkohol forrykker balancen mellem vigtige signalstoffer i hjernen, henholdsvis gaba og glutamat. Gaba er et signalstof som bremser aktiviteten mellem nervecellerne i hjernen, mens glutamat speeder processen op. Alkohol virker fremmende på gaba-systemet, så hjernen kører langsommere især i hippocampus og i frontallapperne. Hjernen vil så samtidigt prøve at opnå ligevægt ved at skrue ned for gaba. Når alkoholen efterfølgende forbrændes i kroppen, så forsvinder den fra hjernen – der er ikke længere en bremse på. Balancen bliver forrykket til fordel for glutamat, som giver uro – eller det man kender som abstinenser. Det kunne man måske leve med, hvis ikke det var fordi glutamat i større mængder i gentagne tilfælde skader frontallapperne permanent. Hjernen bliver simpelt hen overstimuleret.

Hvad der er værre er, så har forskere fundet ud af, at det er betydeligt mere skadeligt for unge at drikke alkohol, end det er for voksne. Når man er teenager er hjernen nemlig slet ikke færdigudviklet. Forskere har sammenlignet hippocampus hos unge, der drikker, med unge, der ikke gør det, og man har kunnet se, at hippocampus er mindre hos sidstnævnte. Unge, der drikker, har da også problemer med indlæring, hukommelse og billeddannelse, som blandt andet har sæde i hippocampus.

Det viste sig ikke overraskende, at man sover forholdsvis ringe om natten - man vågner ofte - og er dårlig til at udføre opgaver dagen efter, hvis man har drukket. Og her er det lige meget, om man har drukket sig fuld i whisky eller vodka.

Ingen vidundermidler mod tømmermænd Når først skaden er sket, og tømmermændene hærger, er der ikke det store at stille op.

I 2005 gennemgik forskere fra England og Holland de videnskabelige undersøgelser, der var lavet af midler mod tømmermænd. Resultatet var nedslående, for der er tilsyneladende ikke rigtig nogen lægemidler eller naturlægemidler, der for alvor kan siges at helbrede tømmermænd. Heller ikke mytebestemte midler som ekstrakt af figenkaktus, hjulkrone eller artiskokker giver den helt store lindring.

Blandt hundredvis af gode råd, alle mere eller mindre udokumenterede, har vi valgt et enkelt, der i alt fald ikke skader nogen steder: Hvis man kan få sig selv til det, kan man undlade at sove helt ud, nøjes med 4 – 5 timers søvn og vågne, inden symptomerne sætter ind, spise sin morgenmad, og så lægge sig til at sove igen.

Det har, når det virker, den effekt, at man vågner, mens man stadig er påvirket, og man kan så indtage føde, der genopretter forskellige af kroppens balancer samt giver ny næring til kroppens forskellige funktioner. Når man derefter lægger sig til at sove igen, er symptomerne svagere, og man oplever dem ikke, fordi man sover. Når man har sovet ud, burde man være nogenlunde frisk nok til ikke at skulle spilde sin dag i sengen med en spand ved siden af.

misbruger du rusmidler eller kender du en der gør? guldborgsund kommune tilbyder gratis rådgivning og behandling, også til dig som pårørende

Center for afhængighed har åbent for personlig henvendelse uden forudgående aftale:

man-tors kl. 10-12 Center For Afhængighed, Nørregade 21A, 4800 Nykøbing F

tlf. 5473 2450 - hent flere informationer på guldborgsund.dk Klik dig videre via ”BORGER” og ”SUNDHED”

45

Bliv rask ved hjælp af kost og kultur Kosten har en stor betydning for ens velbefindende og for om man udvikler sygdom. Selv om man har det godt, kan man sagtens få det bedre ved hjælp af kosten. Endnu større effekt har det at lægge kosten om, hvis man har fået konstateret forhøjet kolesterol, diabetes-2, migræne m.v. Endelig kan man generelt få det bedre ved hjælp af kultur. Tre nye bogudgivelser har interessant nyt at fortælle.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

I den amerikanske dokumentarfilm ”Super Size Me” forsøger filmens ophavsmand Morgan Spurlock at leve af fastfood fra MacDonalds i en måned. Det går fint i starten, men hyppige lægeundersøgelser undervejs viser, at Morgan får problemer med vejrtrækningen, stikkende følelse i hjertet og at hans lever ophober fedt, så lægerne ender med at advare ham mod at fortsætte i de planlagte 30 dage. Man kan skam godt overleve på en kost bestående af junk food i en periode, men det vil alt andet lige være livsforkortende ikke at give kroppen de byggesten, den har brug for.

Og det er der flere gode bud på.

Stenaldermad er godt for det moderne menneske Thomas Rode Andersen, som har slået sit navn grundigt fast som Michelin-stjerne hædret køkkenchef på Kong Hans i København er gået fra at være ypperlig gourmet til at være opdagelsesrejsende i kostens byggesten. Siden 2008 har han i stigende grad arbejdet med, hvad han kalder palæo-opskrifter eller stenaldermad, da det er hans opfattelse, at kosten skal afspejle, at vi som mennesker ikke har ændret os genetisk i 40.000 år. Vi skal derfor tilbage til en kost, som stenaldermennesket kunne have spist. Det betyder principielt, at kosten skal støvsuges for sukker af enhver art. ”Sukker er sukker og sukker skal bare ud af verden. For livsstilssygdomme truer os,” sagde han ved præsentationen på Kong Hans af sin nye bog ”Stenalderkost – palæo-opskrifter til det moderne menneske”.

Kogebogen er baseret på råvarer som

”Stenalderkost – palæoopskrifter til det moderne menneske” af Thomas Rode Andersen fra Kong Hans er udgivet på Politikens Forlag.

Læs mere på www.politikensforlag.dk

principielt var tilgængelige for stenaldermennesket, dvs. før landbrugsrevolutionen.

Det betyder, at retterne er tilberedt af kød, fisk, grøntsager, nødder, frugt og fedt.

Ganske enkelt. Og de er lette at lave. Fordelen er til at få øje på, siger han. For man slipper for store udsving i sit energiniveau og kommer mange begyndende livsstilssygdomme i forkøbet. En sidegevinst er i øvrigt, at maden fremstår original, så man kan se og smage delelementerne. Selv om man ikke uden videre er parat til at kaste til ud i palæo-eventyret, så er kogebogen en øjenåbner, der giver inspiration, mad til hjernen, tiltaler den æstetiske sans, for den er virkeligt en nydelse, og pirker til gængs opfattelse af, hvad sund kost egentlig er.

En sjældent inspirerende kogebog for enhver med interesse for de gode og sunde råvarer.

Klinisk InSulin Sænkende Kost – eller blot KISS-kost ”Spis dig rask” er en videnstung kogebog, der principielt henvender sig til allerede syge og til lægerne, selv om raske kan have lige så stor glæde af at fordybe sig i den.

Bogen er skrevet af læge Bjarne Stigsby og diætist Hanne Juul, og er deres bud på en videnskabeligt dokumenteret vej til et liv med bedre helbred.

Bogen fremlægger veldokumenterede og sandsynlige sammenhænge mellem kosten, insulin og en lang række sygdomstilstande og foreslår en anden måde at spise på. Denne måde kaldes Klinisk InSulin Sænkende Kost eller KISS-kost.

KISS-kosten bygger på den nyeste videnskabelige forskning til at forebygge og kurere livsstilssygdomme. Ved at sammensætte kosten med det rette forhold af langsomme kulhydrater, protein og det

”Spis dig rask ” af Bjarne Stigsby og Hanne Juul handler om en anden måde at spise på, hvis man vil have styr på en lang række sygdomstilstande.

Læs mere på www.politikensforlag.dk

rigtige fedt, kan man sænke sit insulin og få mulighed for at undgå, bedre eller helt slippe for en lang række sygdomstilstande som overvægt, træthed, migræne, højt blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, forhøjet kolesterol, PCOS, depression, træthed og mange andre lidelser eller sygdomme.

Bogen er veldokumenteret, dybt interessant, meget inspirerende og så er der tilmed udarbejdet 80 opskrifter, der er lige til at gå til.

Kultur for helbredets skyld?

Kan det være rigtigt? Ja, det kan det. For ifølge Eva Bojner Horwitz, der er forsker i kultursundhed ved Institutionen för folkhälso- och vårdvetenskap ved Uppsala Universitet, så udgør kultur et stort uudnyttet sundhedspotentiale, hvad enten men er i arbejde, syg eller har forladt arbejdslivet. Hjernen påvirkes nemlig, idet den udvikles og aktiveres, når vi oplever kultur. En interessant følgevirkning er, at hukommelsen forbedres, ligesom der skabes nye forbindelser mellem hjernens forskellige netværk og dermed øget mulighed for nyindlæring. Kultur kan nemlig på unik vis gå bag ordene og åbne og forandre vores bevidsthed på et dybere plan end ord formår.

I bogen ”Kultur för hälsens skull” forklares og beskrives indgående, hvad der sker i hjernen, når vi udsættes eller udsætter os selv for forskellige oplevelser eller stimuli i form af kultur, som i denne sammenhæng skal forstås meget bredt.

Bogene er uhyre spændende for lægfolk, men også sundhedsfaglige på plejehjem, institutioner, hospitaler m.v. vil kunne have stor gavn af denne nye tilgang til et bedre helbred via en stimuleret hjerne. Den bør oversættes til dansk. Men indtil videre kan den svenske udgave købes via Gothia Forlagets hjemmeside.

”Kultur för hälsens skull” er skrevet af Eva Bojner Horwitz, som også har lavet en doktorafhandling om, hvordan dans, musik og billeder påvirker kroppen ved stressrelateret smerte og fibromyalgi.

Læs mere på www.gothiaforlag.se

46

Nyt om helse

Fakta om fiskeolier Den bedste kilde til de sunde næringsstoffer i fisk er - fisk. Men kan man ikke lide fisk, kan fiskeoliekapsler være et alternativ.

Fiskeoliekapsler er et kosttilskud og skal leve op til blandt andet EU’s fødevareregler. Det betyder, at de ikke må være sundhedsskadelige at indtage for forbrugeren. Fiskeolie må heller ikke være harsk, selvom hverken DTU Fødevareinstituttet eller EFSA, den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, vurderer, at der er videnskabeligt belæg for at fastslå, at harsk fiskeolie er sundhedsskadelig. Men man har fra dansk side regler for en øvre sikkerhedsmæssig totoxværdi på 50. Totoxtallet er et udtryk for den totale iltning og dermed harskning af fiskeolien.

At fiskeoliekapslerne lever op til EU’s regler, er virksomhedernes ansvar. I Danmark har Fødevarestyrelsen de senere år kontrolleret al fiskeolie, der ankommer til Danmark fra Peru.

Her har der ikke været tegn på, at fiskeolien var harsk.

Hos grossisterne i Danmark bliver det kontrolleret, om virksomheden har certifikater på de fiskeoliekapsler, de importerer og om dokumenterne er i orden. Fødevarestyrelsen kontrollerer også om virksomhederne har det obligatoriske egenkontrolprogram og om de har analysedata, der dokumenterer, at de fiskeolietabletter de har på hylderne, er i orden.

Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Patientsikkerhed ved kosmetiske behandlinger er tilfredsstillende Embedslægerne har siden Bekendtgørelse og Vejledning om kosmetisk behandling, der trådte i kraft 1. december 2007 foretaget årlige rutinemæssige inspektionsbesøg.

Efter inspektionsrunden i 2011 opfyldte hovedparten af behandlingsstederne Sundhedsstyrelsens krav til patientsikkerheden. Hvor der blev fundet alvorligere problemer med patientsikkerheden, blev der foretaget en opfølgning, hvilket betød, at der ved afslutningen af tredje runde ikke var nogle eller kun små mangler på samtlige behandlingssteder.

Sundhedsstyrelsen har samtidig taget initiativer i forhold til behandlingssteder, der ulovligt markedsfører/foretager kosmetiske behandlinger uden at være registreret hertil. I de fleste tilfælde er ulovlighederne herved bragt til ophør. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt med politimæssig opfølgning på sagerne.

Det kan således konkluderes, at patientsikkerheden ved de kosmetiske behandlinger generelt er tilfredsstillende og øget væsentligt siden tilsynets start i 2008.

Lægerne lever i højere grad op til de krav, der stilles af Sundhedsstyrelsen, idet langt flere læger får ingen eller få bemærkninger ved inspektionsbesøget i forhold til 2008/2009. Derudover er der en uændret lille andel af læger, hvor der er behov for genbesøg som følge af alvorlige problemer med patientsikkerheden.

Kilde: www.sst.dk

Millioner til økologi i offentlige køkkener Økologi-projekter med fokus på uddannelse i økologi har tilsammen fået 31 millioner kroner til uddannelsesaktiviteter fra Fødevareministeriet.

Dermed har alle ansøgninger til projekter i 16 kommuner og på 10 hospitaler, der var klar til første runde, fået bevilget støtte. Projekterne handler om, at køkkenpersonale i en række børneinstitutioner, skoler, plejehjem og hospitalskøkkener skal uddannes til at få mere økologi ind i køkkenerne. Uddannelsen skal ruste dem til at omstille køkkenerne til at lave økologisk mad inden for kostbudgettet, eller til at bruge endnu flere økologiske varer, end de gør i forvejen.

Omstilling af offentlige køkkener til økologi er en del af regeringens ”Økologisk Handlingsplan 2020”. Økologi­fremmeordningen i NaturErhvervsstyrelsen skal blandt andet hjælpe stat, regioner og kommuner med at omstille deres køkkener til økologi.

Ordningen skal bidrage til en fordobling af det økologiske landbrugsareal frem mod 2020 ved at øge efterspørgslen efter økologiske produkter i offentlige køkkener.

Endnu flere vil have mulighed for at komme med, når næste runde af økologifremmeordningen har ansøgningsfrist den 15. februar 2013.

Kilde: www.altomkost.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nordiske kvinder spiser sundere end nordiske mænd DTU Fødevareinstituttet har i efteråret 2011 i samarbejde med forskere fra Finland, Island, Norge og Sverige gennemført den første, fælles nordiske undersøgelse af kost, fysisk aktivitet og overvægt. Forskerne har spurgt mere end 11.500 personer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island om deres indtagelse af udvalgte fødevarer, deres fysiske aktivitetsvaner og deres vægt.

Mellem 9 og 24 % af voksne i de nordiske lande og kun 8 % af børnene har en kost, som forskerne vurderer, er sund i forhold til de mål, som Nordisk Ministerråd har foreslået i “The Nordic Plan of Action for Better Health”. Undersøgelsen viser, at i Danmark og Norge er kosten sundere end de andre lande, mens svenskerne har de mindst sunde kostvaner. I alle lande er deltagernes kost og fysisk aktivitet langt fra målene i “The Nordic Plan of Action”.

Derudover får vi generelt for lidt grøntsager og frugt, og vi spiser for sødt. Deltagerne i undersøgelsen spiser sukkerrige fødevarer mere end fire gange om ugen. I Danmark, Sverige og Finland spiser deltagerne fisk mindre end to gange om ugen. Kun deltagerne fra Island og Norge spiser tilstrækkeligt fisk i gennemsnit.

Undersøgelsen viser også, at kvinder generelt spiser sundere end mænd, og uddannelsesniveauet har betydning for, hvad man spiser. Deltagere med kort uddannelse spiser mere usundt end deltagere med lang uddannelse.

Kilde: www.altomkost.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Fosteret lider skade, når mor mangler C-vitamin Befolkningsundersøgelser viser, at mellem ti og 20 % af alle voksne mennesker i den vestlige verden lider af C-vitaminmangel, herunder gravide, og det er alvorligt. ”Selv marginal C-vitaminmangel hos moderen giver 10-15 procent reduktion af det vigtige hukommelsescenter Hippocampus i fostrets hjerne, som dermed ikke udvikler sig optimalt,” siger professor Jens Lykkesfeldt. Han står i spidsen af en gruppe forskere, der ved at studere gravide marsvin og marsvineunger, er kommet frem til de nye resultater. Ligesom mennesket kan marsvin ikke selv danne C-vitamin, og derfor er netop marsvin brugt som model. ”Tidligere troede man, at moderen kunne beskytte barnet. Normalt foregår der en selektiv transport af de stoffer, barnet har brug for, fra mor til barn under graviditeten. Men det viser sig nu, at dette ikke er tilstrækkeligt ved C-vitaminmangel. Derfor er det uhyre vigtigt at gøre opmærksom på denne problematik, der potentielt kan have alvorlige konsekvenser for de børn, der rammes,” siger Jens Lykkesfeldt.

De nye forsøg har vist, at den skade, der sker på fostrets hjerne ikke kan udbedres, selvom der gives C-vitamin efter fødslen. Men hvis man undlader at ryge, spiser varieret og følger sundhedsstyrelsens anbefalinger om at spise en multivitamintablet dagligt under graviditeten, har man ikke grund til at frygte C-vitaminmangel, siger Jens Lykkesfeldt.

Kilde: www.ku.dk

Hold formen – lev længere Falder konditallet med mere end 15 procent på et årti, halverer man sin chance for at overleve de efterfølgende ti år, viser ny finsk forskning.

585 mænd uden hjertesygdom i alderen 42-60 år gennemførte to konditionstests med 11 års mellemrum. Ti år efter den sidste test var 81 blevet ramt af en blodprop i hjertet og 92 var døde. Værst var det gået for dem, der klarede den sidste konditionstest mere end 15 % dårligere end den første test. 88 % flere af dem i dårligst form var blevet ramt af en blodprop i hjertet. Og over dobbelt så mange – 2,2 gange flere – var døde.

Studiet viser, at dårlig form øger risikoen for at få en blodprop i hjertet eller dø, uanset om man ryger, drikker for meget eller er overvægtig. ”Det kan sagtens betale sig at motionere, også selvom du ikke kan få bugt med de andre risici. Det maksimale kondital du kan opnå, falder med alderen, men ikke nødvendigvis 15 % på 10 år. Der er derfor masser, du kan gøre for at holde formen oppe og leve længere,” siger Martin Walsøe, der er Hjerteforeningens motionsekspert At motion er sundt, understreger også Hjerteforeningens forskningschef, professor og overlæge Gorm B Jensen. Men han har to forbehold: ”For det første kan vi ikke med dette studie afgøre, hvad der kommer først: Er det tabet af kondition, der giver den øgede risiko for hjertekarsygdom, som forskerne konkluderer? Eller er det i stedet, en begyndende hjertesygdom, som endnu ikke er opdaget, der har ført til tabet af kondition? For det andet, viser dette studie ikke om overlevelsen bliver bedre af, at man genvinder sin tabte kondition,” siger Gorm B Jensen.

Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Advarsel mod farlige piller til kvinder i overgangsalderen Fødevarestyrelsen advarer nu mod produkter med indhold af den farlige plante Cimicifuga racemosa også kaldet sort slangerod, sølvlysrod og black cohosh. Produkterne anprises som et supplement til kvinder i overgangsalderen mod hedeture og humørsvingninger. Indtagelse af Cimicifuga racemosa kan imidlertid forårsage leverskader. Der advares advares særligt mod: Femivital, Black Cohosh/Sort Cohosh, Black Cohosh Cimicifuga og Menozac.

Produkterne bliver solgt fra en række udenlandske hjemmesider, som er rettede mod danske forbrugere. Hjemmesiderne er ofte på dansk og tilbyder dansk telefonsupport på danske telefonnumre. En af hjemmesiderne, www.doctorsnatural.dk, reklamerer bl.a. med at være ejet af en dansk læge.

Fødevarestyrelsen opfordrer alle, der har købt produkterne, til at kassere dem. Myndighederne har derudover orienteret de relevante udenlandske myndigheder om hjemmesiderne.

Vær derfor forsigtig ved køb af kosttilskud på internettet, især fra udenlandske hjemmesider, søg grundige oplysninger om kosttilskud, som forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker og vær forsigtig, hvis produktindholdet ikke er angivet præcist. Hvis man vil sikre sig, at et kosttilskud er registreret og omfattet af fødevaremyndighedernes kontrol, kan man tjekke det på www.altomkost.dk Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

47

48

Rygestop ved hjælp af nikotin Med ondt skal ondt fordrives, for sandsynligheden for et effektivt rygestop øges, hvis man anvender et nikotinprodukt til at tage nikotintrangen, når man har besluttet sig til, at nok er nok og at det skal være slut med røgen. Men hvor kommer tobakken fra og hvorfor er så mange nogensinde begyndt at ryge, når det nu er så farligt?

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Nikotin er et interessant stof, der i sin rene form er et dødeligt giftstof. Det findes i familien af natskyggeplanter som fx tobak og i mindre mængder i tomater, kartofler, auberginer og grøn peber. Desuden finder man også nikotin-alkaloider i cocaplantens blade.

Nikotin dannes i planternes rødder ved biosyntese og koncentreres i bladene, for at beskytte planten mod planteædende insekter. Nikotin er nemlig et såkaldt alkaloid, det vil sige et kvælstofholdigt, organisk stof, der virker som en stærk nervegift i mennesker og andre dyr. Det er også grunden til, at nikotin tidligere i udbredt grad blev anvendt til bekæmpelse af planteædende insekter. I dag anvendes nikotinderivater som for eksempel imidacloprid, men i betydeligt mindre omfang end for få år siden.

Tobaksplanten kom til Europa efter 1492 Forskere mener, at tobaksplanten først begyndte at vokse for omkring 8.000 år siden på det amerikanske kontinent, mens det var Maya-kulturen, der bragte tobakken med sig nord på til det nuværende USA, hvor tobakken blev brugt som led i indianeres religiøse handlinger, fordi røgens særlige påvirkning af kroppen

Nikotin til alle Når man skal holde op med at ryge, er der mange muligheder for at få hjælp til at tage nikotintrangen ved hjælp af små eller større doser nikotin alt efter, hvor afhængig man er: Plaster, tyggegummi, inhalator, næsespray, resoriblet – til at lægge under tungen, sugetablet eller mundhulespray.

Kilde: www.apoteket.dk

blev tillagt guddommelig kraft. Præster røg for eksempel piber og blæste røgen op mod solen for at hylde guderne.

Efter Amerikas opdagelse i 1492 blev tobakken udbredt til Europa, for allerede Christoffer Columbus og hans søfolk lærte hurtigt at ryge tobak. De oplevede, at indianerne ikke kun brugte tobakken ved religiøse ceremonier, men også som nydelsesmiddel og stimulans. Søfolkene tog tobaksplanten med hjem til Europa, hvor man herefter hurtigt selv begyndte at dyrke tobak.

Mange troede, at tobak kunne bruges som medicin, blandt andet mod hoste, bylder og pest samt slim i hovedet og lungerne.

Man røg længe tobak i piber, men i 1800-tallet også rullet som cigarer. Cigaretter blev imidlertid først for alvor populære i 1900-tallet og blev længe regnet for en chik og mondæn vane.

Tænk blot på tyvernes cigaretrør, filmhelte med smøg i flaben og farvede cigaretter med guldmundstykke.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Tobakkens skadelige virkninger Det er ikke af nyere dato, at læger har været klar over tobakkens skadelige virkninger, for flere læger var allerede i 1600-tallet meget skeptiske over for tobakken og betragtede den som mere skadelig end gavnlig. Der gik imidlertid mere end 400 år, før det utvetydigt blev dokumenteret, at rygning er skadelig.

Før 1950’erne vidste man godt, at rygning kunne give hoste og irritere halsen, men man vidste ikke, at rygning også giver lunge-

Nikotin kan give livstruende forgiftning Ved indtagelse af mindre doser nikotin, fx 1-3 mg ved rygning af en cigaret, virker stoffet stimulerende, men efter større doser optræder der svimmelhed, hovedpine, hjertebanken, kvalme og øget spytdannelse. Ved hurtig indtagelse af meget store doser, dvs. 20-50 mg, optræder der forgiftning med mavesmerter, diarré, kramper og åndedrætslammelse, der må behandles med respirator.

Kilde: www.denstoredanske.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nikotin kan give så stærk afhængighed, at det kan være næsten umuligt at bekæmpe trangen til at ryge. Det er blot betydeligt bedre at anvende at nikotinprodukt end det er fortsat at ryge.

Hvor det for tre-fire generationer siden kunne virke mondænt at se en mand eller kvinde ryge, er det i dag tæt på at være taberagtig adfærd. Her par på russisk postkort fra ca. 1912.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

49

kræft, hjertekarsygdomme o.l. Det er først inden for de seneste 50-60 år, at det er blevet udbredt viden, at tobak og rygning er yderst skadelig for kroppen. Man ved i dag, at rygning er årsag til mange forskellige uhelbredelige sygdomme og hvert år er skyld i omkring 14.000 dødsfald alene i Danmark, udover de hårrejsende mange andre syge, som bliver invaliderede af rygningens følger.

Nikotin giver afhængighed på linje med heroin og kokain Nikotin er kemisk set i familie med koffein, kokain og LSD og er på samme måde både opkvikkende og vanedannende. Det påvirker hjernen og nervesystemet kraftigt, fordi stoffet efterligner virkningen af acetylcholin. Acetylcholin er et naturligt signalstof i kroppen med mange vigtige funktioner herunder kommunikationen mellem nerveceller. Nikotinen påvirker også resten af kroppen og får eksempelvis pulsen og blodtrykket til at stige.

Man mener i øvrigt endvidere, at nikotin virker beroligende på det limbiske system, som er et af hjernens vigtigste centre for følelser.

Disse hovedvirkninger foregår stort set samtidig og er måske en del af forklaringen på, hvorfor nikotin er så populært hos mange. Intet andet stof kan nemlig både stimulere og berolige på én gang.

Det var imidlertid først i 1942, at man fandt ud af, at det er nikotinen, som skaber den fysiske afhængighed. I små koncentrationer virker nikotin stimulerende på pattedyr, hvilket er en af hovedårsagerne til den afhængighed tobaksrygning medfører.

De farmakologiske og adfærdsmæssige kendetegn, som betegner tobaksafhængighed minder meget om det, der betegner afhængighed af stoffer såsom heroin og kokain. Det er derfor ikke så mærkeligt, at man bliver afhængig af nikotin og kan få voldsomme abstinenser ved brat ophør.

Tobak indeholder udover nikotin også tusindvis af andre kemiske stoffer Har man derfor sat sig for, at man skal holde op med at stimulere hjerne og nervesystemet for at komme alle rygningens yderst farlige bivirkninger til livs, bør man i høj grad overveje, om man vil have gavn at et nikotinprodukt. For selv om nikotin er et giftstof, så er det i overvejende grad alle de andre stoffer i tobak, der er yderste farlige. Tobak indeholder nemlig mere end 3.800 forskellige kemiske stoffer, og selv om kun en mindre del er af dem er undersøgt i detaljer, ved man, at 400 stoffer har sundhedsskadelige virkninger, idet de er kræftfremkaldende.

Tobak indeholder fx tjærestoffer, benzen, hydrazin, nitrosaminer, aromatiske aminer og benzpyren samt nitrøse gasser, som man mener omdannes til nitrit og nitrat i lungerne. Men tobak indeholder også tjære, som binder en række af de kræftfrem-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nikotin er opkaldt efter tobaksplanten Nicotiana tabacum, som igen er opkaldt efter Jean Nicot, der var en fransk ambassadør, som sendte frø og tobak fra Brasilien til Paris i 1550 til medicinsk brug.

Når tobaksbladene er tørret kan de anvendes til alle former for tobaksprodukter, herunder cigaretter, som i sig selv giver afhængighed. Men ifølge Kræftens Bekæmpelse tilsætter tobaksindustrien derudover over 200 forskellige stoffer til blandt andet cigaretter, som øger afhængigheden og gør det lettere at komme til at ryge. kaldende stoffer, opløsningsmidler som formaldehyd, der har en stærkt lokalirriterende og allergifremkaldende effekt og en direkte nedbrydende effekt på lungevævet. Det er måske noget af baggrunden for udvikling af kronisk bronkitis. Rygning er således den største og vigtigste sygdomsfremkaldende faktor i den vestlige verden.

Håndkøbslægemidler med nikotin hjælper mod abstinenser Der findes forskellige håndkøbslægemidler, som kan anvendes ved rygestop. De indeholder nikotin og som fås på apoteket, hvor man samtidigt kan man få glimrende vejledning i, hvad der passer bedst til en. Lægemidlerne kan således være en god hjælp til at komme igennem et rygestop, da de tager nikotinabstinenserne. Men lægemidlerne kan ikke udrette mirakler. Uden en fast beslutning om at holde op med at ryge kombineret med en nøje planlægning af forløbet, hjælper lægemidlerne ikke på længere sigt.

Tobaksplanten Nicotiana tabacum er en planteslægt med ca. 70 arter, som er udbredt i Australien, Polynesien, Afrika og især i Sydamerika.

Planten kan således gro mange steder. Den tåler både stærk varme og meget lidt nedbør. Det er fx grunden til, at den kan gro i Afrika og også i Danmark, hvilket ikke var ualmindeligt under 2. verdenskrig. Dyrkningen stiller heller ikke de store krav til jordbunden, men tobak trives dog bedst i det subtropiske og det tropiske klimabælte, ligesom der også er forskel på hvor meget nikotin planterns blade indeholder alt efter art og dyrkningsområde

50

Hvad er meningen?

Assistens - kirkegården, hvor livet også leves Storbyen Københavns kirkegårde fungerer fuldstændigt som landets andre kirkegårde og så alligevel ikke. Særligt Assistens Kirkegård skiller sig nemlig ud, for her er i særlig grad plads til både de levende og de døde.

• Af Ole Toft · redaktionen@raskmagasinet.dk

Langt nede på listen over seværdigheder Der skulle gå mere end et halvt århundrede, før jeg for første gang skulle gå langs den karakteristiske gule mur, der omkranser Assistens Kirkegård.

Selv om jeg i tidens løb har været i hovedstaden masser af gange, stod Assistens Kirkegård langt nede på listen over seværdigheder, der var ”et must”, men der er jo også nok at se på i byen, som stadig fascinerer mig og viser nye sider hver eneste gang, jeg gæster hovedstaden alene eller sammen med familie og venner.

Det var da også en datters nye resistens på Nørrebro fem minutters gang fra en indgang på Jagtvej, der lokkede mig ind i parken, og siden har jeg været der flere gange, for det er en umulig opgave at se og opleve alt på ét besøg.

Blanding mellem Christiania og Botanisk Have Oversigtstavlen ved indgangene fra både Jagtvej og Nørrebrogade bekræfter, hvad alle børn i 50’ernes skole lærte: På Assistens Kirkegård ligger alle de kendte og berømte begravet.

Første besøg var på en solklar og kølig oktoberdag. Der var meget langt fra min barndoms fantasi-kirkegård for landets berømtheder til det, jeg så og oplevede som en blanding mellem Christiania og Botanisk Have. Hvad der i første omgang kan virke anarkistisk og nærmest blasfemisk skulle efterfølgende blive et

Assistens Kirkegård Assistens Kirkegård er verdens eneste kirkegård med et tilknyttet formidlingscenter, Kulturcentret ASSISTENS. Her kan man desuden få rundvisninger og flere illustrative rundtursguider, fx ”Assistens Kirkegård” og ”Naturrundtur på Assistens Kirkegård” (1-2). Assistens Kirkegård blev anlagt i Nørre Forstad i 1760 uden for byens befæstede volde. Området var på det tidspunkt ikke et ”brokvarter” men var præget af lystgårde og kongeslottet Blågården. Læs mere på www.assistens.dk

Foto: Ole Toft.

Jeg husker stadig tydeligt, når lektorerne i mellemskolen på Th. Langs Skole i Silkeborg berettede om de store danske berømtheder og ligeså sikkert næsten altid sluttede beretningen med et ”og han ligger i dag begravet på Assistens Kirkegård i København sammen med H.C. Andersen og Danmarks andre store berømtheder.”

Jeg forestillede mig i tankerne en kirkegårdspark, som den ældste på Vestergade i hjembyen med store monumentale gravsten og gravkamre, som den byens grundlægger Drewsen fik i Silkeborg.

Assistens Kirkegård ligger på det tæt befolkede Nørrebro i København. Kirkegården er enestående i verden som ”national hukommelse” og rummer i dag både et musealt afsnit, parkområde og fungerende kirkegård. lille stykke paradisets have, hvor dyr og planter, levende og døde mennesker indgår i en ubeskrivelig symbiose.

For selv om gravene synes anlagt hulter til bulter, og selv om der næsten konstant foregår træfældninger og vejarbejde, for slet ikke at tale om det store nye metrobyggeri i havens nordlige ende, synes der alligevel at være en idé med galskaben.

Assistens er kirkegården, hvor livet også leves. En oase hvor børnefamilier på sommerdage breder tæppet ud og nyder kaffen, mens småbørnene spiller bold mellem levende og døde.

Hvor studerende læser tykke bøger, mens de sagte lytter til alle musikgenrer via iPad’en. Det er også stedet, hvor vagabonden stiller resten af sin kirsebærvin ved siden af de udslukte chillums på Dan Turells grav, og hvor kondiløberne strækker ud på andre kendte danske berømtheders sidste hvilested.

Forunderligt...

For 250 år siden var Assistens først og fremmest kirkegården for de fattige i udkanten af hovedstaden.

Så blev den mondæn og kirkegården for de kendte. I dag kan alle blive begravet på Assistens.

Jeg tror dog alligevel, at jeg til den tid hellere vil ”hvile i fred” i en af hjembyens velfriserede mindeparker.

Og det er ganske vist.

Hvad er meningen?

Har du også en historie, du brænder for at fortælle om din oplevelse med sundhedssystemet, så skriv til Charlotte på csh@raskmagasinet.dk

Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle.

Igennem de seneste 15 år har Hjerteforeningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen er en privat organi-

sation, der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på www.frahjertettak.dk.

H A U S E R P L A D S 1 0 . 1 1 2 7 K Ø B E N H AV N K POST@HJERTEFORENINGEN.DK . TEL 33 93 17 88

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

51

52

VIDEN – om kosttilskud til hele familien Perfect Balance Perfect Balance er en kostkompleks olie, der giver dig alt, du har brug for. Utroligt rig på de essentielle fedtsyrer omega-3, -6 og -9 i den ultimative blanding af de fineste, økologiske og naturligvis uraffinerede olier fra hør-, solsikke- og sesamfrø, kokos, græskarkerner, riskim og borago!

90 kapsler à 1000 mg eller i flaske med 500 ml.

Flax Omega-3 Flax Omega-3 er hørfrøolie kapsler og en rig kilde til alfa-linolensyre, der er forløber for Omega-3 serien af essentielle fedtsyrer, som i organismen omdannes til eicosapentaensyre (EPA). Flax Omega-3 er uden fiskeoliepræparaters smags- og lugtgener og uden risiko for forurening.

180 kapsler à 536 mg

Antarktisk Krill Omega-3 Krillolie har et højt indhold af Omega-3 fedtsyrer og er et godt alternativ, hvis du ikke får nok Omega-3 gennem kosten. Natur-Drogeriets Antartisk Krill Omega-3 fremstilles af krill, små rejelignende skaldyr, som fanges efter ECO-harvesting metoden, der sikrer fangstens kvalitet og forarbejdning.

Antarktisk Krill fra Natur-Drogeriet - garanti for kvalitet og holdbarhed En vigtig indikator for kvalitet og holdbarhed i Antarktisk Krill er peroxidværdien, der er den primære måleenhed for harskhed. Ifølge EU-standarder bør værdien i olier være mindre end 10 meq/kg.

Natur-Drogeriet har fastsat, at den maksimale grænse skal være under 2 meq/kg, men de målte værdier er under 1 meq/kg. Derudover indeholder krillolien den naturlige antioxidant astaxanthin, der beskytter mod harskning. Antarktisk krill høstes i områder omkring Antarktis og ikke i varme lande, hvor de høje temperaturer kan være et problem for kvalitet og holdbarhed.

120 kapsler à 500 mg krillolie

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandlere; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Nyheder Natur-Drogeriet lancerer den nye Super D-vitamin 85 µg, der er det stærkeste D3-vitaminpræparat, der må sælges på det danske marked.

180 tabletter à 85 µg D3-vitamin

VIDEN er et GRATIS hæfte, der giver hjælp til selvhjælp, hvis man ønsker at supplere sin daglige kost med kosttilskud. Kosttilskud – primært vitaminer og mineraler – påvirker mange fysiologiske egenskaber i kroppen.

VIDEN kan fås i enhver velassorteret helsekost- eller Matas-forretning!

Natur-Drogeriet A/S, Tlf., 86 92 33 33, www.natur-drogeriet.dk