Rask #12 2014

Danmarks uafhængige magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA • • • •

Smerter Vitaminer Fordøjelsen Osteoporose

MAGASINET Nr. 12 2014 9. årgang

Bubber:

NY T

Få gra 3 num tis tils re end t

25 år med kræftsyge børn Grå stær:

Hortons:

Astma:

D-vitamin:

Ny matematisk metode gør også brillefri

Månedlig injektion gør symptomfri

Mulig sammenhæng med sollys og melatonin

Mangel giver betydeligt højere risiko for død

Det er ikke så ringe endda er bliver løbende afsløret fejl i sundhedsvæsenet.

Nogle gange ligefrem grove fejl i form af fejlbehandling eller forkert diagnose samt væsentlig overskridelse af ventetidsgarantien, der kan have fatale følger for patienterne. Det er selvfølgelig ikke godt nok.

Pressen er også lejlighedsvist fyldt med alarmerende rapporter om, at danske sygehuse og hospitaler serverer elendig mad, så patienterne ikke spiser noget og derned taber sig under indlæggelse. Det er skidt og er ikke fremmende for helbredelsen.

For ikke at tale om de mange historier om patienter, der har fået udleveret forkert medicin eller medicin i forkerte doser. Det er fejl, der ikke må ske.

Det skorter heller ikke på historier om, hvordan snavset hober sig op på afdelinger, hvor der burde være gjort klinisk rent af hensyn til patienternes risiko for at pådrage sig yderligere sygdom og infektion, mens de er særligt sårbare. Det er alarmerende.

Men når fejl og mangler ved det danske sundhedsvæsen, som her nævnt, er listet op – uden at listen på nogen måde er fuldstændig – så skal vi måske huske, at det kunne være meget værre.

I andre lande er problemerne alt andet lige nemlig meget større og har helt andre konsekvenser i forbindelse med behandling på hospital.

Landene i EU har temmelig forskellige regler. I nogle lande som England, Irland og Grækenland er det gratis at komme på hospitalet og blive behandlet, men i en lang række andre lande er der betaling for enten skadestuebesøg, den nødvendige medicin under indlæggelse eller en fast pris pr. døgn, man er indlagt. Enkelte andre lande har et offentligt system, hvor patienter med en forsikring bliver behandlet først, mens patienter uden forsikring behandles sidst, eventuelt selv om de ligger på samme stue på hospitalet.

Ser man på lande uden for Europa som fx USA er muligheden for den nødvendige og fuldt ud tilstrækkelige behandling et spørgsmål om ikke blot at have en forsikring, men om at have den rigtige forsikring. Har man ikke tilstrækkelig god dækning via sin forsikringsordning kan alvorlig sygdom resultere i ruin for hele familien eller alternativt at man både bliver ruineret og ikke har råd til at få eller fortsætte den behandling, som

lægerne anbefaler for at man kan blive rask.

Blandt de rige sydamerikanske lande som fx Brasilien er der nok mange yderst kompetente læger og specialister samt fremragende sygehuse, men til gengæld er det kun omkring en tredjedel af befolkningen, der har råd til at blive behandlet disse steder.

Set i det perspektiv kan man kun blive meget glad og taknemlig over, at vi i Danmark har indrettet os med et system, der sikrer alle – høj som lav – behandling. Også avanceret, langvarig og hundedyr behandling. For her er behandling ikke et spørgsmål om at have en god forsikring eller være velhavende. I Danmark er det nemlig sådan, at alle der bor i landet har ret til behandling. Og til den samme behandling.

Og selvfølgelig må der ikke ske fejl, når man er indlagt for at blive udredt, diagnosticeret, opereret eller behandlet medicinsk. Det bliver der her i landet heldigvis også gjort meget for at undgå eller i hvert fald for at minimere risikoen. Selvfølgelig.

De enkelte lande i Europa og resten af verden har indrettet deres sundhedsvæsen og defineret retten til behandling på mange meget forskellige måder. Det kan man roligt sige.

Men uanset fra hvilken vinkel man ser på sundhedsvæsenet andre steder, så er der ikke andre lande, der har et så retfærdigt og velfungerende sundhedsvæsen, som vi har det i Danmark.

Selv om vi er en nation af inkarnerede brokkehoveder, så skulle vi måske lige stoppe op et øjeblik og tænke os om, før vi svinger krabasken over det danske sundhedssystem.

For det er faktisk slet ikke så ringe endda.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Foto: Jan Skaarup.

D

Indhold 2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Bubber efter 25 år med kræftsyge børn: ”Jeg anede ikke, hvor meget det kom til at give mig” 8 Ny metode til grå stær operation i Region Midt 10 Nyt fra sundhedssektoren 12 Ny vigtig viden om Hortins hovedpine giver grund til optimisme 16 Medicinfri behandling af stærke smerter i form af kognitiv adfærdsterapi 19 Nyt om behandling 20 Astmapatienter får ikke den rette behandling, viser ny analyse 22 Astma og allergi så godt som væk efter ny behandling 24 Helbred og humør lider under mørket – og det gælder både for seende og blinde

4

26 Nye bøger om sundhed 28 Fødevare til særlig medicinsk formål under beskydning 30 Nyt fra forskningens verden 32 Genopdaget supervitamin redder liv 34 For lidt D-vitamin øger dødeligheden med op til 40% 38 Svært at diagnosticere blodprop i hjertet 40 Pas på dig selv og forebyg knogleskørhed 42 Nyt på disken

20

34

40

44

44 Fordøjelsen bliver bombet af fed mad 48 Sådan kommer tarmen i god form 50 Månedens klumme: Ildsjæle spreder varme

*)

51 Få 3 numre af RASK Magasinet gratis

Danmarks eneste uafhængige magasin for patienter, pårørende og personale Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk

*)

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk.

Få 12 udgaver for kr. 329,-

Layout: Jacob Schrøder

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark: 1902-5092

Tryk: PE Offset, Varde

Få 3 numre gratis 1. Gå ind på www.raskmagasinet.dk 2. Klik på fanen abonnement 3. Udfyld formularen 4. Send Husk at læse abonnementsbetingelserne

Redaktionsudvalg

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Forsidefoto: Ulrik Jantzen, Scanpix

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

VI SAMLER IND TIL

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

2015

Os aut dolor asitati aeritium velland ucipidunt inis a dist, sandaecta ipiet moloriatur, omniet lacerov itatur? Minulloria dis nonsequam dolore, te doloris eiuribusam volorrum estio molut fuga. Nam vendipid qui tem autatec taquiamet acipsus evel eariand Bubber fik på det nærmeste en aha-oplevelse, da han ebitatum am voluptatur? første gang mødte de kræftsyge børn på Rigshospitalet.

Ab idus sande quiam lis Nu har han i 25 år hvertsitiorehenes år besøgt afdelingen verum for at sprede glæde og adspredelse blandt de isolerede børn og han elsker det. Foto: Camilla Rønde, Scanpix.

5

25 år

med kræftsyge børn Bubber, som egentlig er døbt Niels Christian Meyer, er først og fremmest kendt for at have lavet børneprogrammer på TV2. Han har imidlertid også været sprechstallmeister for Cirkus Arena gennem syv år, ligesom han har instrueret film og lavet reportageserien ’Danmark ifølge Bubber’. Efter 10 års fravær fra børnefjernsyn, toner han dog igen frem i børnenes tjeneste, men nu på DR Ultra. Børnene har nemlig altid haft en særlig plads i Bubbers hjerte. Særligt kræftramte børn, som han nu gennem 25 år har optrådt for under deres lange indlæggelsesforløb.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

B

ubbers kælenavn stammer fra farfaren, der umiddelbart efter fødslen udbrød ’bubbele’, der betyder dukkebarn på jiddisch.

Så Niels Christian Meyer, der har tre voksne børn på 19, 22 og 24 år og som nærmer sig både et skarpt hjørne samt sølvbryllup, er – kan man vist uden overdrivelse godt sige – et ret voksent barn.

Mange mennesker er af den formening, at et navns betydning er vigtigt, da det kan udstikke kursen for resten af livet. Det er er der i dette tilfælde noget, der tyder på er rigtigt. For Bubber har så meget barn i behold i sig, at han ikke har spor svært ved at identificere sig med børn og deres forunderlige verden.

Men børn bliver også udsat for prøvelser, som de kræftsyge børn, der hvert år så grumt bliver ramt af den alvorlige sygdom, der ellers primært rammer voksne. Behandlingen betyder ofte langvarige ophold på Rigshospitalets BørneUngeKlinik, som sammen med Odense Universitetshospital behandler to tredjedele af de omkring 350 børn og unge, der hvert år rammes af kræftsygdom, typisk leukæmi, lymfeknudekræft eller hjernetumor.

Fra Bubbers Badekar til optræden for kræftsyge børn Vi mødes på Børnecancerfondens kontor en sen eftermiddag, efter Bubber har været i gang med at lave tv, og har aftalt at tale om at optræde for de kræftsyge børn, der ofte er længe indlagt på Rigshospitalet. For hvordan er han egentlig kommet i gang med det og hvordan begyndte det. ”Det er egentlig den tidligere formand og stifter af Børnecancerfonden, Henrik Hertz’ fortjeneste”, forklarer Bubber. ”Han var professor og overlæge og startede på Rigshospitalet det, der hedder Juliane Marie Centret, som har en række specialer for børn, kvinder og forplantning. Han var også foregangsmand for alt, hvad der hedder børn og kræft i Danmark for omkring 30 år siden. I 1994 startede han i øvrigt Børnecancerfonden, som støtter forskning, der handler om at gøre behandlingen af børn med kræft bedre.”

Bubber lægger ikke skjul på, at han mener, vi kan takke Henrik Hertz for meget, herunder mange af de gode resultater, der er opnået for så vidt angår behandlingen af kræftramte børn. ”Jeg lavede Bubbers Badekar, som i ’90 kom på landsdækkende tv på TV2. Omkring ’91 eller ’92 ringede de fra Rigshospitalet og spurgte om jeg ville komme ind og optræde. Jeg tænke, at det ville blive svært og måske akavet, for hvis de var syge og lå i sengen – hvor skulle det være? Hvordan bærer man sig lige ad? Hvordan griber jeg det an? Og så fandt jeg hurtigt ud af, at – hold kæft – det var jo det mest hyggelige. De havde samlet hele banden, som fyldte en hel gang og de kørte ned fra alle mulige afdelinger,” fortæller Bubber om den første optræden for børnene på Rigshospitalet.

Det blev en fantastisk oplevelse at optræde for de dødssyge I begyndelsen af 90erne blev der efterhånden lavet en del fjernsyn for børn, men slet ikke så meget som i dag. Og meget af det, der blev lavet, var med dukker, som fx Kaj & Andrea eller endnu tidligere Ingrid og Lillebror, og andre dukkefigurer. At lave fjernsyn uden brug af dukker var således ikke det almindelige. Blandt andet derfor blev Bubbers Badekar set som både nytænkende – hvilket det var – og meget anderledes, hvilket det også var. Der kom derfor ikke uventet meget opstandelse omkring Bubber.

Næsten som der er omkring den unge stjerne Christopher i dag. ”På den måde var det en stor ting, det der med at komme ind på Rigshospitalet. De kom fra nær og fjern,” husker Bubber. ”Jeg havde aldrig set så syge børn; de lå med drop og med måneansigter på grund af kortison. De var rigtig, rigtig syge.

Og så var der søskende, forældre og personale. Men det gik røv-godt og jeg var simpelthen så happy over at optræde for denne her gruppe, fordi jeg havde frygtet det. Men jeg fandt ud af, at det var meget mere ægte end noget andet sted, jeg nogensinde havde været. Og jeg var ikke blevet hyret, for der var ikke nogen penge imellem os. Jeg kom, fordi jeg havde lyst. Og fordi de vitterligt havde brug for at afbræk i deres hverdag.”

6

Cykelholdet Team Rynkeby, som Bubber for første gang i år har været en del af, fortsætter med at vokse, ligesom Team Rynkeby slog alle rekorder, da velgørenhedscykelholdet i sommer kunne overrakte den største check til Børnecancerfonden nogensinde, nemlig 23.498.000 kr. Foto: Jörgen Saxeryd.

Bubber boltrer sig også som vært på DR3-programmet ’Dræb din livret’, hvor der sættes fokus på kødets vej fra levende dyr til cellofanindpakket tilbud i køledisken. Deltagerne skal for at lave deres livret også slå det dyr, hvis kød de elsker, ihjel. Bjarne Bergius Hermansen, DR.

25 år med de kræftsyge børn Var det en aha-oplevelse for dig? ”Ja, det var var det. Jeg anede ikke, hvor meget det kom til at give mig. Jeg var selv et par og tyve eller sådan noget. Jeg tænkte bare, at der var et eller andet ved det, der er noget værd. Og så fandt jeg jo ud af, at jeg kunne snakke med de her unger der. De var på alle mulige måder begejstrede, uanset om de lå eller sad. Det var bare ægte på en helt fantastisk måde og det havde jeg ikke mærket på den måde før. Så jeg tænkte bare: Det her vil jeg gøre igen.”

Det tænkte de også på Rigshospitalet. Så Bubber begyndte at komme derinde, når der var en anledning, en højtid eller det var jul. Og det gør han stadigvæk. ”Hver gang det er den 24. december, samler jeg et lille hold og så går vi ind og går en runde derinde. Det er ikke noget, der står nogen steder. Jeg tror faktisk, at det er 25. år i år.”

Ingen jul uden besøg hos de syge børn på Rigshospitalet? ”Der har været en gang, hvor jeg har svigtet, fordi vi var ude og rejse, men ellers har jeg sgu været der. Det giver mig et eller andet at være der.”

Det giver ikke mindst børnene noget? ”Ja, det er jo det. Og jeg tager alle mulige med, for i perioder, hvor jeg ikke laver børnefjernsyn, har børnene ikke helt sådan styr på, hvem jeg er. Så har jeg fx slæbt Rasmus Seebach og andre med, så vi kan skabe lidt hype.”

det til at tænke på noget andet. Det er uforpligtende og har ikke nogen aktier i noget, men det er nogle af de vigtigste samtaler, jeg har, når jeg sidder der. De børn bør jo ikke være der. Det er der ingen mennesker, der bør, men især ikke børn,” siger Bubber med tryk på ikke.

Kræftsyge børn i isolation får besøg af Bubber i rumdragt Da Bubber var begyndt at optræde på Rigshospitalet, hørte man også om det på afdeling 5054, som er børnecancerafdelingen, hvor børnene er særligt sårbare, mens de er i behandling og derfor er isoleret fra alle andre. Derfor blev Bubber spurgt, om han ikke også kunne optræde for disse børn. Det foregår iklædt beskyttelsesdragt, handsker, hårnet og bind for mund og næse, så det sætter en naturlig grænse for udfoldelserne.

Men det er ikke noget problem. Bubber gør bare noget andet.

Han taler med de drenge og piger, der eventuelt ligger ned, fordi de lige har fået knoglemarvstransplantation. Og det giver børnene en kæmpestor oplevelse at tale med et mennesker, der ikke er mor, far, sygeplejerske eller læge. ”Det er et helt lille frikvarter. Og det der opstår der, det elsker jeg.

Den der rigtige frie snak, der kan komme. Jeg sidder der og kan få det her barn på en lille flugt ud af den kedelige hverdag og få

Professor Henrik Hertz spurgte, om Bubber ville være ambassadør Da Bubber havde optrådt igennem flere år på Rigshospitalet og også havde optrådt i forbindelse med Børnecancerfonden, da den nogle år senere var dannet, blev han en dag for 18-20 år siden ringet op af stifteren, professor Henrik Hertz. ”Jeg ved ikke, om han vidste hvem, jeg var. Han var jo professor og de er sådan lidt distræte. Og jeg tror ikke, han selv sad og så Bubbers Badekar. Men han havde nok hørt om børneprogrammet,” forklarer Bubber. ”Henrik Hertz spurgte, om jeg havde lyst til på nogen som helst måde at knytte mig til Børnecancerfonden som ambassadør. På det tidspunkt var det ikke sådan moderne at lave charity og ambassadørrollen var måske mere, end den er i dag. I hvert fald var der ikke så mange, der dengang var ambassadører. Men uanset om jeg var ambassadør eller ej, så følte jeg nu allerede, at jeg var ambassadør for Børnecancerfonden, fordi jeg elskede at lave det, jeg lavede, og jeg elskede at være sammen med de her unger,” kommer det med et smil, som bliver endnu større, da Bubber trækker slikskålen, som medarbejderne på Børnecancerfonden har været så venlig at stille til os, hen mod sig selv. ”Jeg elsker slik, udbryder Bubber og griber efter vingummier og skumslik i lyserød og alle mulige andre iøjnefaldende farver.

Kan gøre børn glade og kan fundraise Det gjorde et stort indtryk på Bubber at blive spurgt om at være ambassadør for Børnecancerfonden. ”Wow, jeg kendte da ikke nogen, der var ambassadører på den måde for noget som helst. Det sagde jeg selvfølgelig ja til med det samme.”

Det var ikke hensigten med udnævnelsen, at Bubber skulle sidde i bestyrelsen for at være professionelt bestyrelsesmedlem som sådan. ”Det er jo kæmpestore dyre millionprojekter af forskningsprojekter, hvor alverdens ph.d.’er sidder i udvalg og alt muligt andet,” forklarer han.

Han skulle til gengæld bidrage med sine egne spidskompetencer. Og det gør han. ”Det jeg kan bidrage med, det vil jeg gerne bidrage med. Jeg kan snakke med ungerne, bruges til arrangementer, tage imod en check, sige tusind, tusind tak, og være med til at gøre noget, der på en eller anden måde kan drage noget nytte, når jeg nu ikke kan gøre syge børn raske.”

Og så er det jo også med til at fundraise? ”Ja, det er jo også fantastisk. Hvis jeg med min blotte tilstedeEfter en længere pause fra børne-tv er Bubber tilbage hos de større børn sammen med DR Ultra. ”Det er altid sjovt og givende at vende tilbage til sine rødder,” udtalte han, da det blev offentliggjort. Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.

7 værelse kan være med til at støtte op om et arrangement eller gå i spidsen for Børnecancerfonden, være ansigtet udadtil på dagen, modtage en check eller være med til, at mit navn sammen med nogle andre kan gøre, at der er en sponsor, der gider at hoppe på, så føler jeg da i hvert fald at jeg yder noget væsentligt.”

Når kræft rammer et barn, rammer det hele familien ”Børnecancerfonden er med til at gøre fremtiden lysere for de børn. Der er 150 børn hvert år, der bliver ramt af cancer, og medtager vi unge op til 18 år, bliver det mange flere. Langt flere børn kommer i dag hjem igen i forhold til tidligere og det er godt. Men det er klart, de får berøvet deres barndom hele vejen igennem og mange af dem får mén resten af livet. Noget behandling går ud over fertiliteten, så de ikke kan få børn, nogle får knapt så hyggeligt et liv, men de overlever,” kommer det med eftertryk.

I modsætning til for blot 20 år siden? ”Det er nærmest som om tallene er blevet vendt på hovedet.

Nu er det 3 ud af 4, der overlever. Før var det 3 ud af 4, der døde.

Så der er sket noget radikalt. Og det er Henrik Hertz fortjeneste.

Det er hundrede. Og det er netop det, de siger. Nu høstes frugten af alt det, som er blevet sat i gang,” siger Bubber tankefuldt. ”Når kræft rammer et barn, så rammer det hele familien. Det er sindssygt brutalt og det man kan sige er, hvilket er skræmmende, at hvis man ikke havde de private, som bidrager, og hvis man ikke havde de fonde, som rejser penge og igen giver dem videre, så havde fremtiden været rigtig, rigtig slem. Der er jo ikke nogen offentlige midler i forskning. Offentlige midler går i hospitalsvæsenet til toiletpapir, indsprøjtninger og medicin samt til lønninger osv. Hvis de private ikke havde været der, så kan det være, der ikke havde været forsket. Det havde ikke set godt ud i hvert fald.

Det er ret sindssygt, at det er på den måde.”

Oplevede lidt efter lidt en interaktion Til gengæld har Bubber udmærket blik for, at når forskningsresultaterne er der, så er der en medicinalindustri, der tjener styrtende med penge og kun deler deres skat med det offentlige, som han formulerer det.

Ifølge Bubber er vi nødt til at sætte fokus på problematikken, ligesom det er nødvendigt at tale børnenes sag eller en af de tusinder af andre sager, man kunne vælge at kaste sig over. ”Jeg har dog ikke valgt de kræftsyge børn, men det er ligesom bare sådan, det er blevet. Da jeg startede med at komme på kræftafdeling 5054 på Rigshospitalet, og de ringede igen og igen, så var det ligesom om, at det bare var helt naturligt, at det var det, jeg skulle, og det har jeg valgt at holde fast i,” siger Bubber, mens han funderer og selv stiller spørgsmålene. ”Hvorfor gjorde jeg egentlig det? Jeg oplevede en interaktion, men det vidste jeg jo ikke til at starte med. Og jeg vidste det heller ikke rigtigt, før jeg havde gjort det nogle gange og tænkte, det må sgu nok være det. Det var bare ærligt, det var rigtigt og det var oprigtigt. Det var alt det, jeg godt kunne lide og jeg tænkte bare: Det her vil jeg ikke opgive. Da jeg så blev spurgt, om jeg ville være ambassadør, tænkte jeg bare, selvfølgelig. Det er lige præcis det, jeg godt vil.

Ambassadøren nu også med Team Rynkeby på cykel Og så måtte jeg jo finde ud af, hvordan jeg kunne bruge min ambassadørrolle, hvilket jeg har gjort på rigtig mange måder. Senest i sommer, da cyklede jeg med Team Rynkeby til Paris for at skaffe penge til Børnecancerfonden. Når man cykler og finder ud af, at der er 11.000 andre, der også cykler for sagen, er med i gruppe og der er så mange mennesker, der gør noget sammen med fælles fodslag til en fælles sag, så tænker man bare: Hold nu kæft, hvor er det i orden. Det bliver man helt høj af. Og så fik jeg oven i købet en interesse – det kunne jeg jo heller ikke vide, men jeg fik simpelthen bare lyst til at cykle videre. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke vil slippe det der cykling. Og nu er jeg blevet vild med det.

Det er faktisk det. Det er tit en win-win, når man laver de her ting,” siger Bubber og ligner en meget glad og overskudsagtig mand.

Som optakt til ’Tidsrejsen’, julekalenderen på DR, har de større børn på DR Ultra i hele december kunnet se JULTRA, hvor bl.a.

Sofie Linde og Bubber forsøger at sprede juleglæde på 24 forskellige måder. Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR. ”Der er også en eller andet karma-lov. Alt, hvad du giver ud, kommer tilbage til dig på en eller anden måde. Det tror jeg.

Måske får du det bare tilbage som noget andet. Måske ikke lige her og nu, men du får det tilbage. Fx i smil. Det er ligesom en bommerang – den kommer tilbage alligevel.”

Man bør øse lidt ud af sit overskud Du er en glad mand? ”Ja. Oprigtigt glad. Jeg er glad for livet og jeg er glad for hver dag – generelt. Og har et godt liv. Derfor synes jeg også bare, at når man har det, så bør man jo også øse lidt ud. Det er ikke farligt. Og så giver det bare så meget i sidste ende. Det er også er sjovt at gøre noget af fuldstændig ren lyst. Og det skal man sgu gøre. Det er en fed ting. Jeg tror på, at hvis man avler og dyrker alt det positive, som man godt kan lide, så genererer det mere positivitet,” siger Bubber med overbevisning og forklarer afslutningsvist, at det er vigtigt at føle efter, om noget er rigtigt eller forkert for en selv.

Taler du her om mavefornemmelse eller indre stemme? ”Ja, den har jeg lyttet meget til. Og gør det mere og mere.”

Bubbers vej til tv Bubber troede som meget ung, at han bare skulle lave noget med at sejle, være kaptajn eller sejle kapsejlads. Han ville i hvert fald godt sejle. Men så fandt han ud af, at man skulle gå i skole, og da han var ordblind, vidste han ikke rigtigt, hvordan han så skulle gribe det an. Senere viste det sig, at faren til en af hans bedste venner, var filmproducer. Måske skulle han lave film?

Men det vidste han heller ikke, hvordan man gjorde. Under et efterfølgende ophold i USA, fik han en aha-oplevelse, da han så, at de havde vildt meget fjernsyn. 88 kanaler. Han tænkte, at Danmarks Radio måtte være stedet for ham. Han fik imidlertid aldrig svar på et brev, han sendte. Til gengæld fik han ulønnet job på filmen ’Min farmors hus’ og mødte tv-producenten, Stig Hasner, der lavede reklamefilm til biografer. Bubber fik arbejde hos ham og efter nogle år fik han også løn for det. Han boede stadigvæk hjemme, var lige blevet 18, da Stig Hasner sagde: ’Nu skal vi sgu starte en tv-station. Vi skal starte Kanal 2. Der er sende tilladelse. Vil du være med til at starte det?’ Det var i ’84. For 30 år siden. Resten er historie, kan man vist godt sige, en historie, der startede med et badekar, Bubbers Badekar. Og langt om længe er han endt på DR, hvor han nu er.

8

Ny metode til grå stær operation Region Midt har taget en ny metode i brug ved operation for grå stær, som betyder at patienterne bliver mere uafhængige af briller, idet linsens styrke beregnes ved en ny matematisk metode for hvert øje. Herved kan langsynethed, nærsynethed og bygningsfejl fjernes samtidigt med de uklare linser.

En grå stær operation opfattes i dag som en ret simpel operation, der kun tager ganske kort tid, nemlig mellem 10 og 20 minutter.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

P

å Øjenklinikken ved Regionshospitalet Randers har øjenlægerne i samarbejde med Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital og Institut for Optometri på Johannesburg Universitet i Sydafrika udviklet en matematisk metode, som kan optimere fordelingen af brydningen i de to øjne efter operation for grå stær. Herved bliver patienterne mere uafhængige af briller efter operationen.

Forbedring af øjets optik - et øje til afstand og et til nær Ifølge specialeansvarlig overlæge Kristian Næser på Øjenklikken ved Regionshospitalet Randers indsætter man ved operation for grå stær en kunstig linse af plastik i øjet. Linsens styrke beregnes for hvert øje. Herved kan langsynethed, nærsynethed og bygningsfejl fjernes.

Hidtil har man indstillet begge øjne til afstand. Da de hyppigst anvendte linser kun har ét brændpunkt, kan man efter operationen normalt ikke læse uden briller. Selvom det er muligt at indsætte flerstyrkelinser i øjet, giver disse anledning til synsforstyrrelser hos nogle patienter. ”Optimeringen af brydningen i de to øjne betyder, at patienterne får et øje til afstand og et andet øje til nær. Der anvendes enkeltstyrke linser i begge øjne. Efter operationen kan patienten normalt klare sig uden briller til afstand og stor skrift, men kræve briller til læsning af småt. Enkelte kan klare sig helt uden brille. Forskellen i brydningen mellem de to øjne er dog så ringe,

at det ikke påvirker samsyn og stereosyn,” fortæller Kristian Næser.

Ny standard har stor betydning for folkesundheden Erfaringerne fra Øjenklikken viser, at der er en række fordele og ingen væsentlige ulemper er ved den nye teknik i forhold de hidtil anvendte. Metoden kan bruges til de fleste patienter og den har mulighed for at blive en ny standard inden for operation for grå stær. Metoden tilbydes allerede nu til patienter på Øjenklinikken.

Kilde: Region Midt.

Grå stær operation Operation for grå stær er det hyppigst udførte indgreb på verdensplan. Alene i Danmark udføres omkring 55.000 operationer om året. Selv små forbedringer i resultater efter denne operationstype har derfor betydning for folkesundheden.

Vi fik vores gode syn tilbage Tommy Kenter, skuespiller, Virum - Det er fantastisk at jeg nu altid kan se kollegerne klart på scenen.

Behandlingen hos EuroEyes var helt smertefri og har forbedret min livskvalitet.

Jutta Nielsen, hjemmegående, Kolding - Jeg er så glad for min beslutning, og jeg kan kun anbefale behandlingen hos EuroEyes til alle, der har fået nok af deres briller.

Jesper Bank, sejlsportsmand og OL-guldvinder, Aabenraa - Allerede få dage efter behandlingen hos EuroEyes havde jeg et helt klart syn.

Det var en enorm lettelse under den næste regatta.

Vibeke Haaning, lokalpolitiker og triatlet, Hjørring - Jeg kommer nemt igennem mange siders læsning uden at miste fokus.

Efter behandlingen hos EuroEyes kunne jeg se bedre end i mange år og fortryder kun, at jeg ikke blev behandlet før.

Er du også træt af læsebrillerne?

Få en øjenbehandling, der giver dig dit skarpe syn tilbage – uden læsebriller.

De fleste får brug for læsebriller omkring 45-års alderen. Er du én af dem, der drømmer om at smide læsebrillerne? Den gode nyhed er, at det kan du. Den teknologiske udvikling har nu gjort det muligt for os at tilbyde en nærmest perfekt løsning for dine øjne – en løsning som holder resten af livet.

København

Aarhus

Aalborg

Esbjerg

Hos EuroEyes tager højt specialiserede læger sig af dit syn. Ved at bruge den nyeste teknologi sikrer vi, at du kan føle dig helt tryg. Vi er Europas førende eksperter i synskirurgi, og i mere end 20 år har vi udført mere end 300.000 laser- og linseoperationer.

Kom til en af vores informationsaftener eller bestil tid til en gratis forundersøgelse.

Læs mere på euroeyes.dk

Herning

Tlf: 7027 4553

euroeyes.dk

10

Nyt fra sundhedssektoren • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Foto: Bloddonorne i Danmark

Foto: Gentofte Hospital

Den netop offentliggjort undersøgelse af maden på alle Region Hovedstadens hospitaler svarer 98 % af patienterne på Gentofte Hospital, at maden er ’virkelig god’ eller ’god’. Det er imidlertid næppe overraskende, når det tilføjes, at tilfredsheden er i top, efter at hospitalet er begyndt at lave maden af råvarer fra bunden og gøre noget ud af at servere den indbydende.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) mener, at det er en vigtig undersøgelse, som både sætter fokus på alt det positive omkring mad på hospitalerne i Region Hovedstaden, men også stiller skarpt på de områder, hvor det kunne blive bedre. ”Mad er helt central for at kunne komme sig hurtigt. Derfor er det vigtigt, at de mennesker, der er indlagt på vores hospitaler, har lyst til at spise maden. Det handler både om smag, duft, konsistens og omgivelser, men også om at tage hensyn til, at det kan være svært at overskue en stor portion mad, hvis man fx har kvalme og har mistet appetitten.”

I den kommende tid får hvert hospital og center mulighed for at følge op på de punkter, hvor undersøgelsen viser, at det kan blive bedre. Allerede nu er flere ledelser fra hospitalskøkkenerne rundt om i regionen ved at arrangere inspirationsbesøg hos hinanden for at udnytte den læring og viden, der ligger hos andre.

Kilde: www.gentoftehospital. dk og www.regionh.dk

Afdeling for genoptræning i Spanien Montebello ligger i Spanien og er en del af Region Hovedstadens tilbud til patienter fra hele landet med behov for genoptræning.Det er en læge, der i første omgang skal afgøre, om man skal indstilles til et ophold på Montebello.

Derefter vil visitationen på Montebello tage endelig stilling til henvisningen. Patienter kan henvises af lægen til et tre ugers fokuseret genoptræningsophold på Montebello fx efter en operation, ved akut opstået sygdom, ved kroniske sygdomme eller ved opblussen af sygdomme. Patienter, der kan modtages, skal være over 18 år, selvhjulpne, diagnostisk afklaret, selv medbringe medicin og må ikke være misbrugere af alkohol eller medicin. På Montebello sker genoptræningen primært som holdtræning. Det er i øvrigt vigtigt, at genoptræningen på Montebello sker på det rigtige tidspunkt i forhold til den akutte begivenhed. For tiden er der 5 forskellige genoptræningshold: Knæhold og hoftehold er for patienter, der har fået et kunstigt knæ eller hofte, og hvor forløbet har været kompliceret. Opholdet på Montebello bør starte ca. 6 uger efter operationen. Rygholdet er for patienter, der har fået foretaget en kompliceret rygoperation, Gigt- og specialholdet er for patienter, der har forskellige sygdomme, bl.a. leddegigt med akut forværring, patienter der har haft komplicerede brud, og patienter der har fået amputeret et ben og neurologiholdet er for patienter med en sygdom i hjernen.

Kilde: www.nordsjaellandshospital.dk

Forskningsprojekt skal afprøve supplement til trombolyse Apopleksi rammer hvert år 12.000 mennesker i Danmark og årsagen er hos langt de fleste en blodprop i hjernen. Den eneste effektive akutte behandling er medicinsk opløsning af blodproppen, trombolyse, som tager tid, i nogle tilfælde op til flere timer. Og for patienter med stor blodprop i hjernen er tiden kritisk. For hvert minut fortsat iltmangel dør nemlig to millioner hjerneceller.

Et projekt på Neurologisk Afdeling, Aalborg UH, skal nu afprøve teofyllin som supplement til trombolyse ved blodprop i hjernen, og har modtaget 2 mio. kr. fra Danske Regioners fælles medicinpulje. ”Med vores projekt ønsker vi at undersøge, om teofyllin som supplement til trombolyse hos patienter med blodprop i hjernen kan redde hjernevæv og dermed mindsker risikoen for handicap og død,” fortæller ansvarlig for projektet, overlæge Boris Modrau, fra Neurologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Teofyllin er et præparat godkendt til astmabehandling, og det har i tidligere studier vist potentiale til prompte at forbedre blodforsyningen i det område af hjernen, som lider af iltmangel, indtil blodproppen opløses af trombolyse. ”Hvis studiet påviser den ønskede effekt, vil vores næste skridt være at undersøge, om behandling med teofyllin kan udvide behandlingstidsvinduet, så flere patienter kan behandles. Det ideelle ville være, at man kan starte behandling allerede i den akutte præhospitale fase,” udtaler Boris Modrau.

Kilde: Aalborg Universitetshospital, www.aalborguh.rn.dk Forskere på Rigshospitalet kortlægger bakteriers genomer Forskerne har fundet ud af, hvordan bakterier tilpasser deres arvemasse til at leve i patienters lunger, og bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Opdagelserne tilfører ny viden til kampen mod antibiotikaresistens, og er netop publiceret i Nature Genetics.

Bakterierne, hvis genomer forskerne har kortlagt, stammer fra Rigshospitalet, hvor overlæge Helle Krogh Johansen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling har indsamlet dem over ti år. Bakterien hedder Pseudomonas aeruginosa, og prøverne stammer fra i alt 34 børn og unge med den arvelige sygdom cystisk fibrose.

Den tværgående analyse af de mange bakteriegenomer viste, at der var 52 områder af genomet, som var særligt vigtige for bakterierne at få ændret for at kunne overleve i patienten. En stor del af de særligt vigtige områder havde med antibiotikaresistens at gøre.

Ifølge Rasmus Lykke Marvig fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, der sammen med resten af forskerholdet står bag kortlægningen vil det sige, at bakterierne ændrer deres arvemasse således, at de bliver modstandsdygtige over for de antibiotika, som lægerne behandler patienterne med for at fordrive bakterien. ”Den viden, der kommer ud af projektet, er derfor nyttig i bestræbelserne på at udvikle fremtidens behandlingsmetoder. Herudover kan arbejdet resultere i en mere målrettet antibiotikabehandling i stedet for den voldsomme mere bredspektrede behandling, som bruges i dag,” siger Rasmus Lykke Marvig.

Kilde: www.rigshospitalet.dk Foto: Risghospitalet

Foto: Aalborg UniversitetsHospital

Maden på Gentofte Hospital helt top, mener patienterne

Gigtmedicin kædes sammen med dødsfald Hvert år rammes 15.500 danskere af et slagtilfælde, der skyldes en blodprop eller blødning i hjernen. Mange får varige mén og 4.700 dør. Ny forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital dokumenterer nu, at brug af en række udbredte gigtpræparater øger risikoen for at dø af et slagtilfælde.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny viden får regioner til at holde pause med biologisk hjerteklap En ny rapport fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, tyder på, at hjerteklapper af mærket Mitroflow forkalker og bliver utætte hurtigere end andre biologiske hjerteklapper på markedet. På sigt kan der være større risiko for, at patienter med den pågældende hjerteklap dør tidligere eller skal opereres igen.

På baggrund af rapportens resultater har Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland valgt ikke at bruge disse hjerteklapper og har igangsat et særligt kontrolprogram for disse patienter. Mitroflow har ellers netop vundet et fælles udbud af hjerteklapper i de tre vestdanske regioner, hvor den skulle være den foretrukne hjerteklap fra 2014. ”Rapporten giver mistanke om en øget risiko for, at Mitroflowhjerteklappen hurtigere bliver slidt. Derfor har ledelserne på universitetshospitalerne i de tre regioner valgt at sætte brug af Mitroflow-klappen i bero med øjeblikkelig virkning, mens vi afventer yderligere undersøgelser,” siger direktør Kim Brixen, Odense Universitetshospital.

Mitroflow er en velafprøvet hjerteklap og har været anvendt verden over gennem mere end 30 år, men gennem de seneste år har der blandt nogle hjertekirurger været en bekymring for, om Mitroflow-hjerteklappen kan have en kortere langtidsholdbarhed end andre biologiske hjerteklapper.

Kilde: Odense Universitetshospital, www.ouh.dk

I studiet har forskerne set nærmere på såkaldte COX2-hæmmere, der er en særlig type receptpligtig gigtmedicin. Disse findes i ældre og nyere udgaver og sælges blandt andet under navne som Voltaren, Diclon og Todalac. ”Nogle af de nyere typer af COX-2-hæmmende medicin er allerede taget af hylderne igen på grund af øget risiko for hjerteanfald, men mange af de ældre præparater udskrives stadig i vid udstrækning på recept. Vores undersøgelse viser, at brugen af disse gigtpræparater øger risikoen for dødeligt slagtilfælde,” siger klinisk lektor og læge Christian Fynbo Christiansen. Han står bag undersøgelsen sammen med kolleger fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

“Generelt havde patienter, der ved indlæggelsen fik COX2-hæmmer, 19 procent større risiko for at dø af et slagtilfælde sammenlignet med patienter, der ikke fik medicinen.

En stor del af det resultat skyldes nye brugere af COX2-præparater, der havde hele 42 procent øget risiko for dødeligt slagtilfælde,” siger lærestolsprofessor og overlæge Hans Erik Bøtker, der også har deltaget i studiet.

Kilde: Aarhus Universitetshospital, www.auh.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Foto: Rigshospitalet

11

Millionbevilling til nyt forskningscenter på Rigshospitalet Hvorfor får nogle patienter infektioner ved en bestemt behandling, mens andre ikke gør? Kan svaret på spørgsmålet bruges til at målrette den medicinske behandling efter den enkelte patients behov?

Det skal Jens Lundgren, professor ved Københavns Universitet, overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet, og hans team finde svaret på, når han starter sit nye center PERSIMUNE, Center for Personalized Medicine Managing Infectious Complications in Immune Deficiency, med millionstøtte fra Danmarks Grundforskningsfond.

Fælles for de patienter, der kan få gavn af forskningen, er, at de har en form for immundefekt, der gør dem sårbare.

Det kan fx være HIV-patienter, leddegigt- og cancerpatienter eller personer, der skal gennemgå en transplantation og derfor skal have medicin for ikke at afstøde det nye organ. ”Vi skal tænke stort og ambitiøst for at kunne svare på de her spørgsmål. Derfor kan man sige, at vi omdanner hele Rigshospitalet til en stor fælles forsknings-platform, for vores potentielle patienter kommer fra mange forskellige afdelinger. Vi studerer alle patienter med en immundefekt på tværs af alle afdelinger og specialer,” siger Jens Lundgren og fortsætter: ”Vi ved ikke, hvad vi kommer til at finde undervejs.

Så vi skal være klar til at ændre retning, hvis vores forskning viser, at nogle af de faktorer, vi kommer til at finde, er mere betydningsfulde end andre.”

Kilde: www.rigshospitalet.dk

TEMA

Ny vigtig viden om Hortons hovedpine En stor p.hd.-afhandling med overskriften ’Er der en sammenhæng mellem Hortons hovedpine og søvn?’ er tæt på at være færdiggjort på Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital .Og den forsøgsansvarlige læge, Mads Barløse, er glad for at kunne give nyt håb til patienter med lidelsen, der også kaldes ’selvmordshovedpinen’. Han siger: ”Vi har grund til at være optimistiske med hensyn til fremtidige tiltag, som kan hjælpe Horton patienter.”

Hortons hovedpine rammer 5-6 gange flere mænd end kvinder, fortrinsvis unge mænd. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmedia.dk

5

Meld dig i Migræne- & Hovedpineforeningen Migræne &

Medlemsbla -for patienterd med

Hovedpinef ore

hovedpine og

www.hovedpine

923391

.000 danskere lider af Hortons hovedpine. 20 procent af alle med Horton har den kronisk, dvs. hver dag eller næsten hver dag. 5-6 gange flere mænd end kvinder har Horton. De er typisk i alderen 15-40 år, men Horton rammer også børn eller LIDER DU AF HOVEDPINE/MIGRÆNE? unge. Man ved ikke, hvorfor det særligt er mænd og drenge og det undrer sig forskerne, fordi de Vi er en uafhængig fleste migrænepapatientforening. tienter er kvinder. En Rekvirer en folder. ikke bevist teori er, at Hortons hovedpine er delvist arvelig.

Samtidig ved man, at næsten halvdelen med Horton aldrig har fået stillet den rigtige diagnose, og at der i gennemsnit går fra seks til otte www.hovedpineforeningen.dk år fra man har første - hvor vi kommer med vores hovedpineskole i 2015 anfald til man får Find os på facebook: den rigtige diagnose facebook.com/hovedpineforeningen og behandling. DerJuni · 02-13

12

ningen

migræne

foreningen

.dk

SE MEGET MERE PÅ

for lider patienterne unødvendigt og risikerer tilmed at blive udsat for virkningsløse indgreb.

Det korrekte navn på Hortons hovedpine er klyngehovedpine, men den kaldes også alarmhovedpine, fordi den typisk vækker patienten midt i nattesøvnen. Det kan være vanskeligt at definere, hvorvidt der er tale om migræne eller Horton, men hvis der er tale om Horton, vil man typisk opleve en voldsom rastløshed og en ulidelig smerte, som vækker raseri. Patienterne kan være så plagede af smerter, at de banker hovedet hårdt ind i en væg eller giver udtryk for en lyst til at begå selvmord. Nogle ender med at tage deres eget liv.

Da Hortons hovedpine opstår i klynger, altså i koncentrerede perioder, oplever patienter ud over de voldsomme smerter at blive udsat for en form for mistænkeliggørelse fra omverdenen, eksempelvis fra arbejdsgiver eller kolleger. For efter et udbrud fungerer man nemlig helt normalt igen.

Drømmesøvn, søvnapnø og dagslængde spiller en rolle Så der var mange vægtige grunde til at iværksætte en ny danske undersøgelse af den voldsomme sygdom. Det skete med start i eftersommeren 2012 og dengang sagde Mads Barløse: ”Det har længe været kendt, at der er en forbindelse mellem Hortons hovedpine og søvn. Den er dog aldrig blevet beskrevet i detaljer. Der er enkelte undersøgelser, der tyder på, at Horton anfald optræder i forbindelse med drømmesøvn. Man har desuden fundet ud af, at der er en øget forekomst af søvnforstyrrelsen søvnapnø blandt Horton patienter. Af samme grund er søvnapnø-patienter med Horton derfor også blevet behandlet, men hidtil har det kun hjulpet i enkelte tilfælde, og smager stadig lidt af mirakelkur, fordi de studier, der er blevet lavet af søvnen

hos Horton patienter er få og med et lille patient antal.”

Også derfor var det på Dansk Hovedpinecenter et længe næret ønske at lave en ordentlig søvnundersøgelse på et stort antal patienter. Det blev en reel mulighed med det dengang netop nyetablerede, moderne søvnlaboratorium, hvor man bruger den nyeste teknologi.

Projektet er afsluttet, men afhandlingen er dog ikke forsvaret endnu. Det sker i 2015, men allerede nu kan Mads Barløse fortælle overordnet om fremtidige tiltag, som kan hjælpe: ”Undersøgelsen har givet en klinisk anvendelig viden om behandling af Hortons sygdom. En af de ting, som vi har klarlagt er, at der for et flertal af patienter er en tæt sammenhæng mellem deres anfald og den mængde sollys, som de udsættes for. Dvs. sandsynligheden for klynger og anfald er meget lav om sommeren, hvor dagslængden er lang og omvendt høj om vinteren, hvor dagslængden er kort. Selvom det virker banalt, er der faktisk ikke nogen, der har påvist det før via dokumentation. Dog skal det understreges, at det er et gennemsnit vi her taler om, og at det kan afvige hos den enkelte patient. Men der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng.”

Nye forsøg på vej med fokus på døgnrytmen Mads Barløse fortsætter: ”Det næste skridt er nu, at vi laver et forsøg, hvor vi undersøger, hvordan Horton patienter reagerer på lys og måske både på lys og melatonin samtidigt. Dette sker ud fra en teori om, at vi ved at stabilisere døgnrytmen vil kunne undgå den destabilisering i hjernen der fører til de frygtelige smerteanfald. De opdagelser, som vi har gjort i de tre delprojekter, som lægger til grund for afhandlingen, styrker vores teori om, at Hortons hovedpine dybest set er en døgnrytmeforstyrrelse. Aktuelt er lys- og melatoninprojektet stadig i den tidlige planlægningsfase, men vores resultater er accepteret og vil blive publiceret i Cephalalgia i starten af 2015.

Herefter kan vi forhåbentlig tage skridtet.”

Klyngehovedpine Hortons hovedpine hører blandt de stærkeste smerter, et menneske kan opleve. Sygdommen hedder Horton, fordi den er opkaldt efter den amerikanske neurolog Bayard Taylor Horton (1895 - 1980), der i mere end 50 år forskede i hovedpinen. Han fulgte ca. 1.200 hortonpatienter på Mayo klinikken i Minnesota, USA. Sygdommen har mange af de samme symptomer som migræne men adskiller sig herfra i selve hovedpinen.

Hortons hovedpine viser sig ved anfald af svære smerter i eller omkring det ene øje. Øjet bliver rødt og løber i vand, næsen løber eller stopper til, øjenomgivelserne hæver op, det øverste øjenlåg kan hænge slapt ned og pupillen blive mindre. Alle disse symptomer optræder på den samme side som smerterne. Anfaldene optræder som regel i den samme side hver gang.

Smerterne er så svære, at mange har fornemmelsen af at få stukket en kniv i øjet, og få den drejet rundt. Andre har fornemmelsen af, at der sidder en knytnæve bag ved øjet og prøver at presse det ud. Mange vandrer frem og tilbage under anfaldet, holder hånden presset hårdt mod øjet og tindingen, eller står ligefrem og dunker hovedet i væggen for at opleve en anden smerte. Andre ligger på alle fire eller sidder med hovedet i hænderne og rokker frem og tilbage. Smerterne er så kraftige, at selv morfin er uden effekt.

Anfald med Horton varer typisk ½ - 3 timer og kommer ofte 1 2 gange dagligt, hos enkelte op til 8 gange i døgnet. Anfaldene kan bryde igennem om natten, gerne efter 1½ times søvn.

De optræder også hyppigt i dagtimerne og da ofte, når man slapper af, f.eks. efter en lang arbejdsdag De fleste har anfald i perioder, der varer fra 2 uger til 3 måneder, og optræder 1 - 2 gange årligt. Dette kaldes den periodiske type af Hortons hovedpine Kilde: J.D. Fletcher og Netdoktor.dk

SELVMORDSHOVEDPINE Støt hovedet

Horton Hovedpineforening er en lille patientforening, der aldrig får sit eget indsamlingsshow på TV. Derfor mangler vi DIN støtte. Støt Horton Hovedpineforening med et beløb. Gå ind på vores hjemmeside www.hortonforeningen.dk og klik på STØT OS – eller ring på tlf. 23 24 26 43.

Så er du godt i gang med at hjælpe et menneske.

Du kan nu trække bidrag til Horton Hovedpineforening fra i skat på din selvangivelse. Du kan trække alle beløb fra, helt op til kr. 14.800 årligt. ”Da jeg blev ramt af Horton Hovedpine, ændrede mit liv sig fra at være trygt og sikkert med mange mennesker omkring mig. Før var jeg en handlekraftig kvinde, men siden da har jeg været trist og modløs, og jeg er bange for, hvad fremtiden bringer mig og min familie.

Den hjælp, jeg får gennem patientforeningen Horton Hovedpineforening, kan beskrives ganske kort: Den har givet mig håbet og troen på et liv tilbage.”

Lise Winther, 52 år og hortonpatient

Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 23 24 04 43 hortonforeningen.dk Horton Hovedpineforening hjælper patienter med hovedpinesmerter – især ofre for Horton Hovedpine, der også kaldes selvmordshovedpine.

Horton Hovedpine gør så ondt, at det føles, som om man bliver stukket i øjet med en kniv, der langsomt bliver drejet rundt. Mange patienter venter i årevis på at få en diagnose. Vi har brug for en håndsrækning fra dig, så vi fremover kan hjælpe mange flere som Lise til at få et så normalt liv som muligt på trods af sygdom.

14 14

TEMA

Også børn og unge, typisk drenge, rammes af Hortons, som også kaldes selvmordshovedpinen. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Horton har altså både en døgnrytme og en årstidsrytme. Kan det forklares nærmere? ”Der er flere undersøgelser der tyder på, at Horton måske udløses eller påvirkes kraftigt af den del af hjernen som hedder hypothalamus. Det er her vores ”indre ur” sidder – men hypothalamus har også mange andre funktioner. Horton anfald har en tendens til at komme på de samme tidspunkter hver dag – tit om natten – fx kl. 01. Dette interesserer os meget og i delprojekterne har vi dels undersøgt søvnen, dels andre funktioner, som reguleres af hypothalamus. Ud over at udvise denne døgnrytme, kommer klyngerne af Horton anfald også oftest på bestemte tidspunkter af året. Der er noget der tyder på, at det kunne afhænge af sollys – enten mængden eller ændringer i mængden, man modtager.”

Horton rammer fortrinsvis yngre voksne, men også børn eller unge, særligt drenge. Men man ved ikke, hvorfor det netop er mænd og drenge og undrer sig samtidig, fordi de fleste migrænepatienter er kvinder. Er du kommet frem til ny viden her? ”Det korte svar er nej. Der findes undersøgelser fra 80erne og 90erne der undersøgte hormonerne. Der er nogle få beviser for, at testosteron måske er påvirket. Dette giver god mening, da kvinder typisk er lidt ældre, når eller hvis de får Horton. Altså typisk sideløbende med, at deres kønshormoner ændrer sig.”

Hurtigere diagnose Man ved, at næsten halvdelen af de mennesker, som er plaget af Hortons hovedpine, aldrig har fået stillet den rigtige diagnose – at der faktisk går i gennemsnit fra seks til otte år fra man har første anfald, til behandling sættes ind. Er der sket forbedringer her? ”Ja. Den såkaldte diagnostiske latens er blevet kortere, men der er stadig plads til forbedringer. Patientforeningen arbejder løbende med at udbrede kendskabet til hovedpinen og Dansk Hovedpinecenter afholder mange kurser i diagnostik af hovedpine for praktiserende læger, tandlæger m.fl.”

Mads Barløse slutter: ”I afhandlingen beskæftiger vi os også med grundviden om

Horton og hvad der sker i forbindelse med anfald. Vi undersøger spørgsmål som: ’Hvilke kerner i hjernen er involverede?’, ’Hvilke signalstoffer er påvirkede?’ og ’Hvordan reagerer det autonome nervesystem på anfaldene?’. Den viden svarerne giver, vil på længere sigt kunne bidrage til vores forståelse af reguleringen af smerte og hvordan søvn og smerte indbyrdes påvirker hinanden.”

Gratis patientrådgivning Horton Hovedpineforening hjælper patienter med hovedpinesmerter – især ofre for Horton Hovedpine, der viser sig ved meget voldsomme, invaliderende smerteanfald og også kaldes selvmordshovedpine. Desværre venter mange patienter i årevis på at få en diagnose, og både før og efter kan det være en meget svær tid for den enkelte.

Horton Hovedpineforening arbejder derfor konstant for at forbedre forholdene for hovedpinepatienter, bl.a. gennem oplysning og vejledning, samt gennem samtaler med alle, der måtte ønske det.

Formanden for foreningen, Christian Hansen, fortæller, at det kan være en stor omvæltning at blive ramt af Horton Hovedpine – ikke kun for patienten selv, men i høj grad også for de pårørende og arbejdspladsen.

Horton Hovedpineforening vil gerne bistå så mange som muligt med at komme igennem denne periode og yder derfor gratis patientrådgivning til medlemmerne.

Behovet for foreningens støtte har vist sig at være meget stort.

Mange patienter møder desværre manglende samfundsmæssig forståelse for deres sygdom, eftersom hovedpine jo er ’usynlig’.

De har derfor stor glæde af deres medlemskab af Horton Hovedpineforening, hvor de møder andre i samme situation og får hjælp til at kunne leve et forholdsvis normalt liv.

Læs mere på www.hortonforeningen.dk

15

Rådgivningstelefon til smerteramte og pårørende

Smertelinjen.dk

60 13 01 01 Smertelinjen er blevet til på initiativ af FAKS, Foreningen Af Kroniske Smertepatienter og SmerteDanmark med støtte fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse

16

TEMA

Medicinfri behandling Kognitiv adfærdsterapi anvendes i stigende grad i behandlingen af smertepatienter. I øjeblikket er der således to store forskningsprojekter i gang på henholdsvis Bispebjerg Hospital og på Syddansk Universitet. Det glæder såvel Foreningen af Kroniske Smertepatienter, FAKS, som Landsforeningen for Polio-, Trafik,- og Ulykkesskadede, PTU, der er to af Danmarks største interesseorganisationer på det til tider diffuse område smerter.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

D

et er almindeligt accepteret, at der er betydelige psykologiske faktorer på spil, når det handler om, hvordan kroniske smertepatienter oplever deres tilstand. Hos en særlig gruppe patienter kan der endda overhovedet ikke udredes nogen påviselig fysisk årsag til deres smerter. Det er patienter fra denne gruppe, såkaldt somatoforme smertepatienter, som et behandlerteam på Liaisonpsykiatrisk Enhed på Bispebjerg Hospital nu vil inkludere i et randomiseret forsøg med kognitiv adfærdsterapi: Til Dagens Medicin siger lederen af behandlingsteamet, overlæge, dr.med. Morten Birket-Smith om baggrunden for forsøget: ”Mindst 50 procent af de patienter, der behandles på smertecentrene, har så massive psykosociale problemer, at det er svært at udrede, hvilke forhold der egentlig påvirker hvad i deres tilstand. På Silkeborg Sygehus har man opgjort, at 20 pct. af de indlagte på medicinsk afdeling ikke fejlede noget. Det er altså

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

Kognitiv terapi blev oprindelig brugt hos angstpatienter, men har nu også fundet vej i smertebehandlingen. Foto: Scandinavian Stock Photo. et meget udbredt fænomen, at folk kan føle sig syge og have smerter, uden at der kan findes en medicinsk forklaring. Og det er samtidig en overordentlig ressourcekrævende patientgruppe, det er svært at gøre noget effektivt ved.”

Forsøgsdeltagerne, der er henvist fra både praktiserende læger og sygehuse, fordeler sig på tre grupper: En gruppe modtager et fastlagt forløb på 12 sessioner med samtale- og adfærdsterapi, hvor de bl.a. skal hjælpes til at forstå og acceptere baggrunden for deres smerter samt lære at tackle dem. De to kontrolgrupper består af henholdsvis ventelistepatienter, der senere vil modtage behandling, samt en gruppe, som modtager konventionel smertebehandling med fx fysioterapi og afspændingsøvelser.

Stor opbakning til terapi i smertebehandling Pia Frederiksen, der er formand for Foreningen af Kroniske Smertepatienter, FAKS, bakker op om kognitiv adfærdsterapi som behandling mod smerter og siger blandt andet: ”At have kroniske smerter er en stor udfordring. Patienten lider af smerter 24 timer i døgnet og nogen egentlige behandlingsmirakler findes desværre ikke. Alligevel kan det lykkes at få en fornuftig hverdag med sine smerter. Medicinsk behandling kan i nogle tilfælde tage lidt af smerterne, men patienten bliver sjældent smertefri. Der kan faktisk godt gøres noget ved resten

Kognitiv adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapiKognitiv terapi er en psykoterapeutisk retning, der startede blandt psykiatere og psykologer i USA. Det er en behandling, der tager udgangspunkt i tænkningen og evnen til at erkende.

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Et grundlæggende princip er at søge at forandre tænkningen, så den bliver mindre begrænsende, selvundertrykkende, angstfremkaldende og mere selvunderstøttende, nuanceret og fornuftsbetonet.

Terapien blev oprindelig brugt hos angstpatienter, men har nu også fundet vej i smertebehandlingen. I behandlingsforløbet finder terapeut og patient i fællesskab nogle situationer, som plejer at medføre angst, ængstelse, smerter eller tristhed. Situationerne gennemgås grundigt, således at det bliver klart hvilke forhold i situationen, der især medfører de belastende gener Herefter undersøges det hvilke tanker, der opstår i den pågældende situation. Der vil ofte være tale om såkaldt negative, automatiske tanker. Dvs. tanker der opstår hurtigt, og uden at man selv er bevidst om dem.

Kilde: Nicole K. Rosenberg, chefpsykolog på Psykiatrisk hospital i Aarhus

17

TEMA

af stærke smerter af smerterne. Ikke at man på nogen måde bliver smertefri, men oplevelsen af smerterne kan ændres.”

Pia Frederiksen fortsætter: ”Den kognitive adfærdsterapi kender vi i høj grad fra områder som angst og depression. Men på smerteområdet bliver det efterhånden også brugt meget. På langt de fleste tværfaglige smertecentre bliver patienterne undervist i disse mestringsteknikker. På patientkurser som ’Lær at tackle kroniske smerter’ og som udbydes af mange kommuner, bliver patienterne også guidet igennem en lang række øvelser. Man starter med at identificere de destruktive tanke- og handlingsmønstre, for efterfølgende ved hjælp af den kognitive terapi at erstatte dem med en mere realistisk og mindre destruktiv adfærd. Som kognitive teknikker kan nævnes mindfulness, meditation, afspænding og visualisering.”

Pia Frederiksen slutter: ”Grunden til at det virker er, at vores hjerne er nem at manipulere med. Hjernen har svært ved at koncentrere sig om flere ting på en gang, så hvis man koncentrerer sig dybt om for eksempel sin vejrtrækning, så kan det være svært samtidig at mærke efter, hvor ondt man har. Mange smertepatienter vil eksempelvis nikke genkendende til, at en rigtig god film eller samvær med spændende mennesker kan få dem til for en stund at glemme smerterne – eller snarere til at skubbe dem i baggrunden.”

fekten af tidlig behandlingsindsats efter en nakkeskade. Sidste år indgik foreningen således et samarbejde med Syddansk Universitet omkring et videnskabeligt forskningsprojekt, som forventes afsluttet ultimo 2015. ”Formålet med projektet er at forebygge, at de smerter nakkeskaden har forårsaget bliver til kroniske nakkesmerter. Vi undersøger dermed virkningen af en forebyggende samtalebehandling, hvor målet er at mindske nakkesmerter, øge det daglige fysiske

Smertelinjen • Du kan finde SmerteLinjens åbningstider på www.smertelinjen.dk • Telefonnummer 60 13 01 01 • På SmerteLinjen har vi tid til at lytte til dig.

• SmerteLinjen er et gratis rådgivningstilbud til dig, der er ramt af smerter eller til dig, der er pårørende til en smerteramt.

• På SmerteLinjen kan du få gode råd fra en socialrådgiver, en smertesygeplejerske eller en smertepatient. Du kan også få psykologisk rådgivning.

• Kontakt SmerteLinjen hvis du har brug for gode råd til at tackle dine smerter, få din hverdag til at fungere, ønsker viden om sociale og sundhedsmæssige forhold, eller ring hvis du bare trænger til at tale med nogen, der ved, præcis hvordan du har det.

Forskning i nakkeskade Samtidig med studiet på Bispebjerg Hospital, er Landsforeningen for Polio-, Trafik,- og Ulykkesskadede, PTU, med til at forske i ef-

Biofreeze -effektiv smertelindring for aktive i alle aldre Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

® Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

GRATIS PRØVE!

Ring tlf. 8654 0058 CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.biofreeze.dk

F I N D N æ R m E S T E F o R h A N D L E R På w w w.yo u R c A R E.D k

18

Pia Frederiksen, der er formand for Foreningen af Kroniske Smertepatienter, FAKS, bakker op om kognitiv adfærdsterapi som behandling mod smerter. Foto: Privatfoto. funktionsniveau og sikre arbejdsfastholdelse. Deltagelse i projektet strækker sig over 10 uger og er frivillig,” siger forskningspsykolog Louise Lindebjerge Fredsgaard, som repræsenterer PTU og er med i forskningsprojektet. ”Der arbejdes med, hvilke konkrete begrænsninger nakkeskaden har medført i dagligdagen og på at sætte realistiske mål i forhold til at overvinde disse begrænsninger og funktionstab, som kan være både fysiske, sociale eller psykologiske.”

Et sted mellem 800.000 og 1 million voksne danskere er plaget af kroniske smerter Det er langt flere end antallet af eksempelvis patienter med diabetes-, cancer- og hjertesygdomme – tilsammen. Alligevel er det stadig kun ganske få danske læger, der interesserer sig for området, hvor der heller ikke findes en national handlingsplan.

Sådan går det på SmerteLinjen I stedet har FAKS siden den 1. april i år lagt megen energi i SmerteLinjen. Telefonrådgivningen for smertepatienter og deres pårørende blev fra denne dag mulig via et samarbejde mellem interesseorganisationen SmerteDanmark og FAKS, og med økonomisk støtte fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

RASK Magasinet har talt med nogle af folkene bag SmerteLinjen for at høre, hvordan det er gået i de nu 8 måneder, og Gitte

FÅ HJÆLP TIL DINE

Handberg, formand for SmerteDanmark, smertelæge på Tværfagligt Smertecenter OUH og medstifter af SmerteLinjen siger: ”Antallet af opkald er støt stigende. Vi har nogenlunde lige mange opkald fra mænd og kvinder, og det er alle aldersgrupper, der har brug for vores hjælp. Hovedsageligt er det smertepatienterne selv, der ringer, og min opfordring er, at vi meget håber på, at de pårørende også kommer på banen. For det er ikke nemt at leve sammen med en kronisk smertepatient, og vi har rigtig mange gode råd og ideer til, hvordan man sammen kan tackle det, at den ene part er blevet syg.”

Den eneste lønnede medarbejder på SmerteLinjen, Jonas Hansen, er selv smertepatient og ansat i et fleksjob. Han siger: ”Det har været en utrolig positiv oplevelse at være med til at skubbe rådgivningslinjen i gang, og der er blevet taget godt imod os alle steder. Alle er glade for at have fundet et sted, hvor de nu rent faktisk kan få noget hjælp.”

Landsforeningen for Polio-, Trafik,- og Ulykkesskadede, PTU.

PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

Foreningen har specialiseret sig i at: • Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader • Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer • Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Dette sammen med de mange frivillige, der hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en skade efter trafik-, fritids- eller arbejdsulykker, whiplash, rygmarvsskade, polio og senest også krigsveteraner.

FÅ HJÆLP TIL DINE

LEDSMERTER RYG PROBLEMER

i Skulder, Albue Knæ i skulder, albue ogogknæ

Sengen der former sig som en drøm  Individuel tilpasning

CareMaster giver

 Selvregulerende støtte

4 behandlinger:

 Reducering af ryg gener

 Varme

 Naturlige og hudvenlige materialer

 Vibrationer  Magnet terapi  Infrarøde stråler

Fås også som plejeseng i lækkert design.

5, - t 9 2 . n1 frag

Ku Spa

r

TIS GRA + , 200

Læs mere og bestil her: www.carerelax.dk TEL: 60 84 89 00 info@carerelax.dk

Nyt om behandling Ny behandling med husholdningseddike til kroniske sår Kroniske sår er tit umulige at behandle med antibiotika og kan i sidste instans ende med meget alvorlige komplikationer. Men nu er forskere fra Rigshospitalet i samarbejde med en industriel partner på vej med en ny type bandage. ”Vi har vist, at en meget mild eddikesyreopløsning på mellem 0,5 og 1 procent kan have en helende effekt på sår, som man ellers ikke har kunnet få bugt med. Eddikesyren virker lokalt i såret, og samtidig er behandlingen i øvrigt helt uskadelig, hvis syren skulle gå i blodbanen, fordi kroppen også selv producerer eddikesyre,” forklarer professor Thomas Bjarnsholt fra Rigshospitalets Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.Man har faktisk brugt eddike til behandling af sår gennem mange år, men ingen har hidtil undersøgt, hvorfor eddiken virker og om det også har effekt på kroniske sår. ”Tilsyneladende er det eddikemolekylet i sig selv, som ødelægger membranen på bakterierne – og dermed nedbryder dem. Vi kan se, at eddikesyren er i stand til helt at fjerne biofilm, som består af bakterier, der er gået i dvale – og derfor ikke er modtagelig for antibiotika. Derfor er biofilm en meget stor udfordring, som man bl.a. ser i kroniske sår og på katetre, ligesom op mod hver anden patient med et implantat, eksempelvis et kunstigt knæ eller hjerteklap, er ramt af kroniske infektioner i form af biofilm,” siger Thomas Bjarnsholt.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Beslutningskort giver kræft-patienter medbestemmelse Hvordan tackler kræftpatienter al den information de får ved deres første møde med hospitalet? Det spørgsmål stillede personalet på sengeafsnit D4, Onkologisk Afdeling, en gruppe patienter i forbindelse med et pilotprojekt. Og svaret var overraskende, fortæller sygeplejerske Janett Bech Valeur: ”Svaret var en øjenåbner for os. Det viste sig, at de havde rigtig svært ved at omsætte den information, de havde fået, til handling derhjemme mellem behandlingerne. De havde svært ved selv at handle i forhold til bivirkninger, når de fik det dårligt, de rodede rundt i den medicin, de havde fået med hjem og vidste ikke, hvad de skulle stille op med generne.”

Derfor besluttede personalet at arbejde videre med det første møde med patienterne ud fra et ønske om at involvere dem mere i tilrettelæggelsen af dagen. Idéen var at give patienterne mere kontrol over den viden, de får med sig hjem.

De gik derfor i gang med at Foto: Scandinavian Stock Photo udvikle nogle visuelle beslutningskort, som giver patienterne mulighed for selv at sammensætte et ’program’ for dagen, der passer til deres behov. ”Vi er blevet opmærksomme på at spørge ind til, hvad der fylder hos patienterne. Nogle kommer måske og tror, det tager en time, og når det så tager seks timer i stedet, bruger de al deres energi på at tænke ’hvad så med hunden’ i stedet for at tage informationen ind. Så er det der, vi starter.”

Kilde: Aarhus Universitetshospital, www.auh.dk

Inhalation af salt kan lindre gener ved KOL Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital har i et pilotstudie undersøgt, om inhalation af forstøvet saltvand og forstøvet salt kan lindre gener hos 67 KOL-patienter.

En gruppe blev bedt om at indånde forstøvet salt, mens en anden gruppe skulle indånde forstøvet saltvand. Resultaterne blev sammenlignet med en tredje gruppe patienter, der fulgte standardbehandling uden salt. ”Vi fandt frem til, at de patienter, der modtog forstøvet salt mærkede en signifikant bedre livskvalitet. De fik en bedre fysisk formåen målt på, hvor langt de kunne gå på 6 minutter, og de fik en bedre lungefunktion i den periode, hvor de fik terapien,” fortæller Ulla Møller Weinreich, der er forskningsansvarlig afdelingslæge på Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Gruppen, der fik saltvandsinhalation, øgede også deres lungefunktion og fysiske formåen – men de fik ikke bedre livskvalitet.

Der var et frafald på 28 % pga. lokalirritation ved behandlingen med saltvand. Ingen faldt derimod fra i gruppen, der fik det forstøvede salt.

Selvom resultaterne er lovende, er der ifølge Ulla Møller Weinreich mange spørgsmål, som skal besvares, inden KOLpatienter kan se saltinhalation som del af den anbefalede behandling, men saltinhalation kunne potentielt være et supplement.

Kilde: Aalborg Universitetshospital, www.aalborguh.rn.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Foto:Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Nyt center skal fremme behandlinger af hjernesygdomme Et nyt center, NeuroPharm, under Rigshospitalet og Københavns Universitet skal udvikle og anvende nye metoder til at forudsige behandlingseffekter hos mennesker med hjernesygdomme Da sygdomme i hjernen udgør den største belastning blandt alle sygdomme, er det af afgørende betydning, at der udvikles nye og bedre metoder til at behandle mennesker med en hjernesygdom. Det er der dog væsentlige udfordringer forbundet med. ”Udfordringerne i forhold til at udvikle nye behandlingsmetoder knytter sig særligt til udviklingen af nye lægemidler til mennesker med psykiske sygdomme,” siger overlæge og professor ved Rigshospitalet, Gitte Moos Knudsen, der skal være leder af det nye center.

I første omgang skal det nye center undersøge effekterne af kendte lægemidler hos patienter med depression eller migræne, og på sigt er målet at anvende metoderne til vurdering af nye behandlingsformer. ”Målet er, at vi på sigt skal samarbejde med industrielle partnere om at anvende metoder til afdækning af nye behandlingsformer, men i første omgang vil vi i centret koncentrere os om at udvikle metoderne på baggrund af kendte lægemidlers effekter”, siger overlæge, professor og kommende centerleder Gitte Moos Knudsen.

Det nye center åbner 1. januar 2015.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

Scandinavian Stock Photo.

19

20

Peakflowmåling betyder, at man måler den maksimale hastighed, som man kan puste ud med og siger først og fremmest noget om, hvor åbne luftvejene er. Målingen kan foretages hjemme, på arbejdspladsen eller i forbindelse med sportsaktiviteter. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Astmapatienter får ikke den rette behandling Mere end 36,4 % eller flere end hver tredje dansker med svær astma må ty til skadestuebesøg, hospitalsindlæggelse eller overdreven brug af astmamedicin som følge af dårligt kontrolleret astma. Det viser en ny analyse foretaget af førende danske specialister. Resultaterne ærgrer astmaprofessor Vibeke Backer, som mener, at tendensen skyldes manglende viden om nye muligheder ved behandling af astma blandt praktiserende læger og patienter.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Å

ndenød, hoste og pibende vejrtrækning er tydelige tegn på astma. Ca. 300.000 danskere er ramt af astma, og antallet er stærkt stigende. Faktisk er antallet af voksne danskere, der lider af astma, mere end fordoblet de sidste 20-30 år. Derudover lever mange med en underbehandlet astma, der ikke er i kontrol. Det betyder ikke bare nedsat lungefunktion og forringet livskvalitet for den enkelte. Det er samtidig dyrt på de offentlige sundhedsbudgetter.

Mange går rundt med dårligt behandlet svær astma En ny analyse, støttet af en uspecificeret donation fra Novartis Healthcare givet til den Lungemedicinske Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital og foretaget af en gruppe førende danske astmaspecialister viser, at det især er personer med svær astma, der får en utilstrækkelig astmabehandling. Således har 36,4 % eller flere end hver tredje dansker med svær astma måttet ty til skadestuebesøg, hospitalsindlæggelse eller overdreven brug af astmamedicin som følge af dårligt kontrolleret astma.

Resultaterne ærgrer astmaprofessor Vibeke Backer. Hun mener,

at tendensen er et udtryk for en generel uvidenhed astma blandt praktiserende læger og patienter: ”Selv mennesker med svær astma kan opnå en rimelig god astmakontrol, hvis de får den rigtige behandling. Nogle astmatikere med mange symptomer har ikke svær astma, men får måske ikke den rigtige behandling. Desværre er der rigtig mange, der går rundt med en ubehandlet eller dårligt behandlet astma. Ofte

Symptomer på astma Mange forskellige symptomer kan pege på astma, men man behøver ikke at have alle symptomerne for at have astma. De mest almindelige symptomer på astma er: • Åndenød • Besvær med at trække vejret • Tør hoste • Hoste med slim • Hvæsende og pibende vejrtrækning • Trykken for brystet

21

de hyppigste allergener, som har betydning for astma, er pollen, dyrehår, svampesporer og støvmider.

Hos personer med allergisk astma tror kroppens immunforsvar, at allergenerne er farlige for kroppen, og forsøger derfor at bekæmpe dem. Immunforsvarets reaktion resulterer i en irritationstilstand i lungerne, hvilket fører til hoste, slimdannelse og åndenød på grund af luftvejsforsnævring, dvs. astma.

har de vænnet sig til at hoste og accepterer, at der er ting, de ikke kan. Det er en skam. Hvis man som astmatiker føler sig forpustet, hvæser, hoster meget og ikke kan følge med i sportslige aktiviteter, så er det fordi, man er underbehandlet, og det er tid til at opsøge sin astmalæge” siger Vibeke Backer.

Under halvdelen modtager specialistbehandling På trods af udbredt dårlig astmakontrol er det langt fra alle med svær astma, der er i behandling hos en specialist. Faktisk viser analysen, at 45,2 % eller under halvdelen af personer med svær astma modtager specialistbehandling. Vibeke Backer finder tallet problematisk, da en korrekt udredning er forudsætningen for en god astmakontrol: ”Det er vigtigt, at mennesker med svær astma udredes og behandles hos en specialist, indtil stabil lidelse opnås. Der kan være mange forskellige årsager til astmaen, og der kan hos voksne være en sammenhæng mellem astma og allergi.

Med den rette behandling kan selv patienter med svær vedvarende allergisk astma opnå en rigtig god kontrol over deres sygdom og måske ovenikøbet genvinde tabt lungefunktion,” forklarer Vibeke Backer.

Astma er en udbredt sygdom blandt børn og voksne Astma er en kronisk betændelsestilstand i luftvejene, der hverken skyldes bakterier eller virus. Sygdommen viser sig ofte i anfald med fx hoste, åndenød og hvæsende eller pibende vejrtrækning.

Når man har astma, hæver slimhinderne i de små luftrør, de bliver irritable og danner mere slim end normalt. Samtidig trækker musklerne omkring luftrøret sig sammen. Det betyder, at luften ikke kan passere frit.

Astma er en udbredt sygdom hos både børn og voksne – i alt lider ca. 300.000 danskere af astma, hvilket svarer til 7 % af Danmarks befolkning. Det vurderes, at halvdelen af alle danske astmatikere – i alt 150.000 – er enten ubehandlede eller underbehandlede. Der findes i øvrigt mange forskellige typer og sværhedsgrader af astma. Selv i en mild grad kan sygdommen påvirke livskvaliteten og arbejdsevnen Allergisk astma udløses primært af allergener Allergisk astma. I mange tilfælde er der en direkte sammenhæng mellem astma og allergi. 70 % af de børn, der har astma, lider af allergisk betinget astma. Det samme gælder for 40 % af de voksne astmatikere. Man skelner derfor mellem allergisk og ikkeallergisk astma. Ved allergisk astma spiller allergiantistoffet immunglobulin E (IgE) en central rolle. Allergisk astma bliver først og fremmest udløst af kontakt med allergener, som vi indånder og Akutvirkende astmamedicin, som kan inhaleres, kaldes også anfaldsmedicin og virker ved at få de små muskler omkring de små fine luftrør til at slappe af, så passagen bliver større, og luften kan strømme mere frit i lungerne. Har man astma er det vigtugt altid at have sin anfaldsmedicin med sig. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Astmabehandling har flere målsætninger Målet med astmabehandlingen er at mindske astmasymptomer, forebygge anfald, undgå udvikling af arvæv på lungerne samt at opnå og bevare en så normal lungefunktion som mulig. Astma behandles først og fremmest forebyggende med inhalation af steroid og beta-agonist. I tilfælde af svær vedvarende allergisk astma er denne behandling dog sjældent tilstrækkelig.

I sådanne tilfælde findes der en behandling, Xolair, der anvendes til personer med svær vedvarende allergisk astma, som har symptomer til trods for behandling med højdosis inhalatorsteroid og langtidsvirkende beta-agonist.

Det aktive stof i Xolair er omalizumab, som er et syntetisk protein, som ligner de naturlige proteiner, der produceres i kroppen, og virker ved at blokere stoffet immunglobulin E (IgE), som produceres i kroppen og som spiller en central rolle i fremkaldelse af allergisk astma.

Lægen beregner, hvor meget medicin patienten har brug for, og hvor ofte behandlingen, der gives som injektion lige under huden af en læge eller sygeplejerske, skal gives.

Behandlingen anvendes til både børn over 6 år og voksne med svær allergisk astma, som allerede er i behandling med astmamedicin, men hvor astmasymptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret. Patienter med svær vedvarende allergisk astma behandles med 1-4 injektioner per gang, som gives enten hver anden eller hver fjerde uge. Det tager typisk 12-16 uger, før den fulde virkning er opnået.

22

Astma og allergi nu så godt som væk Da Jacqueline Gosling var kun to år gammel fik hun for første gang en egentlig allergisk reaktion i form af rødt og kløende eksem, som kun blev værre og værre, hvilket gennem årene resulterede i såvel indlæggelser, tjærebade og specialkure. Da hun blev 13 år fik hun yderligere astma, som de næste knapt 20 år kun med varierende held kunne behandles tilfredsstillende. Men da hun som 30-årig blev tilbudt at deltage i en ny forsøgsbehandling, skete en kæmpestor forandring, så hun i dag stort set kun oplever anstrengelsesastma, hvis hun har løbet, og i øvrigt kun i ringe omfang har allergi.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

J

acqueline Gosling er ud af en familie, hvor ingen lider af astma og allergi, bortset fra en faster, der senere i livet udviklede hundeallergi. Hun er opvokset i Nordsjælland omgivet af frisk luft og natur, og er i dag mor til en lille dreng på 4 år.

Hun husker kun, at hun som barn reagerede allergisk på en hund i familien, en afrikansk løvehund, som hun mener, er en race, der måske på grund af sin pelstype har flere skæl end andre hunderacer.

Til gengæld ved hun, at hun som lille havde meget tør hud og at hun som 2-årig efter at have spist chokolade i råstore mængder, fik en allergisk reaktion i huden i form af rødt og kløende eksem. Herefter led hun gennem hele barndommen konstant af eksem, som hun hen ad vejen bemærkede forværredes, hvis hun spiste bestemte fødevarer.

Da hun som 13-årig yderligere fik astma, kunne hun kun få hverdagen til at fungere, hvis hun udover medicinsk behandling undlod at gøre ting, hun vidste af erfaring ville fremprovokere nye anfald. Hun var også nødt til at sidde over i gymnastik for at undgå udbrud af anstrengelsesastma, hvor hun ikke kunne få luft, og hun var nødt til at gå uden om mad, der kunne trigge allergien. I tilgift til disse store gener i hverdagen blev hun også meget ofte syg af lungebetændelse, særligt om vinteren.

Lever og fungerer i dag normalt og opfatter sig selv som medicinfri Jacqueline er i dag 41 år og har det efter eget udsagn aldeles fremragende, for der kom styr på hendes astma, da hun som 30årig blev tilbudt at deltage i en forsøgsbehandling på Bispebjerg Hospital med den dengang nye behandling Xolair, som hun beskriver som en ”vidunderkur”. Hun kunne nemlig med det samme mærke, at behandlingen gjorde noget godt for hende.

Det blev derfor besluttet, at hun skulle fortsætte behandlingen, efter forsøgsperioden var slut, hvilket hun fortsat gør.

Behandlingen indebærer en månedlig injektion på hospitalet og ikke andet. ”Det er ingenting i forhold til at skulle tage store mængder medicin hver dag,” siger hun. ”Xolair har nemlig betydet, at jeg har kunnet trappe ud af anden medicin. Nu er det kun, hvis jeg er så stresset, at jeg får anstrengelsesastma, at jeg må ty til ekstra medicin. Tidligere var det også nødvendigt at tage antihistaminer, men det behøver jeg heller ikke mere. Og det er jeg glad for, for det gjorde mig meget træt. Så jeg er nu medicinfri i den forstand, at jeg kun skal have et lille stik

Jacqueline Gosling har fra hun var helt lille lidt af alvorlig allergi og astma, hvilket gjorde livet vanskeligt i mange år. Men lige siden hun blev tilbudt at deltage i en forsøgsbehandling har hun haft det rigtig godt. Foto: Privatfoto.

23

en gang om måneden. Det betyder, at jeg lever og fungerer normalt.”

Har heller ikke længere eksem og reagerer ikke på kostelementer ”Behandlingen har mærkeligt nok også betydet, at jeg heller ikke længere har eksem, bortset fra en lille smule på hænderne,” forklarer Jacqueline. ”Tidligere kunne jeg også slå ud i ansigtet, når jeg havde spist noget forkert. Nu behøver jeg ikke længere at spekulere over, hvad jeg spiser. Det er kun ananas, der kildrer på tungen og giver en allergisk reaktion.”

Det hænder dog fortsat, at Jacqueline får anstrengelsesastma, når hun fx har løbet. ”Men det kan jeg leve med,” siger hun.

Når Jacqueline har valgt at stå frem og fortælle sin egen personlige historie, er det fordi, hun håber, at også andre kan blive hjulpet til at få det godt af, hvad hun betegner som en ’vidunderkur’, ligesom hun selv har fået det godt efter i årevis at have været så stærkt plaget af sygdommen. Hun medgiver dog, at injektionsbehandlingen er dyr. ”Jeg ved godt, at der er tale om en omkostningsfuld behandling, men jeg tænker, at udgiften kommer rigeligt hjem ved fravær af tiltrædende sygdom og dermed også manglende evne til at arbejde.”

Jacqueline og er i dag så godt som medicinfri i hverdagen, fordi hun ikke længere behøver at tage medicin dagligt, men kan nøjes med at få en injektion en gang om måneden for at forblive symptomfri. Og det giver overskud til livet med sønnen på fire år.

Foto: Privatfoto.

24

Receptorer i øjnene registrerer om der er lyst eller mørkt, og giver besked til hjernens søvnkerne, der sørger for, at det indre ur går i takt med døgnets rytme og dermed vores sindstilstand. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Helbred og humør lider under mørket Dagslyset har større betydning for menneskers helbred og mentale balance end mange umiddelbart tror. Det hænger især sammen med, at styrken af sollys på en skyfri sommerdag faktisk er 1.000 gange større end i kunstigt lys.

Og i denne mørke tid betyder det, at op til 10 procent af danskerne lider af en depression i større eller mindre grad, samtidig med at helbredet hos mange belastes. Hvor voldsomt bliver netop nu undersøgt af to danske forskere.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

S

tyrken af sollys kan på en skyfri sommerdag nå 100.000 lux. På en overskyet vinterdag modtager vi stadig 7.500 lux, mens indendørs belysning ligger på kun omkring 100 lux. Sollys er vigtigt, fordi det består af lys med forskellige bølgelængder, bl.a. det synlige lys, som opfanges af receptorer i øjet og derved medvirker til at regulere døgnrytmen og niveauet af hormonet melatonin samt ultraviolet (UV) stråling, der er den primære kilde til D-vitamin, der dannes i huden mellem marts og september.

Melatonin og D-vitamin er begge blevet foreslået som en del af årsagsmekanismen mellem sollys og sygdom. Flere studier har således påvist, at lave niveauer af D-vitamin er en selvstændig risikofaktor for såvel depression som sclerose, hjertekar- og autoimmune sygdomme Og senest er også brystkræft kommet i søgelyset.

Mulig sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft Allerede i 2007 klassificerede IARC, International Agency for Research on Cancer, således natarbejde som en mulig risiko for at udvikle brystkræft. Denne klassifikation betød, at man i Danmark som det foreløbig eneste land i verden, anerkendte brystkræft som en arbejdsskade.

Klassifikationen dengang var dog primært baseret på dyreeksperimentelle studier, da de menneskeinvolverede studier på det tidspunkt var for usikre. Men nu er der ny dansk forskning, baseret på et stort antal kvindelige natholdsarbejdere, på vej. Den foretages af læge og ph.d.-studerende, Helene Tilma Vistisen fra Arbejdsmedicinsk Klinik under Aarhus Universitetshospital. Hun siger: ”Siden vi fik elektrisk lys har vores måde at leve på ændret sig, fordi vi bl.a. fik mulighed for at arbejde om natten. Derfor har man i de senere år interesseret sig for, hvilke slags arbejde, der giver døgnrytmeforstyrrelser. Ved de dyreeksperimentelle studier har

man set, at udsættelse for lys om natten hæmmer produktionen af melatonin. Melatonin er et hormon, der er med til at styre vores døgnrytme og som har vist sig at have en kræfthæmmende effekt.

Man regner forstyrrelser af melatoninproduktionen som en døgnrytmeforstyrrelse, og man har i studier af mennesker undersøgt sammenhængen mellem natarbejde og brystkræft. Nogle af disse studier viser en sammenhæng, mens andre ikke gør, så man ved derfor stadig ikke, om natarbejde er en risikofaktor for brystkræft.”

Undersøgelse blandt 155.569 natarbejdere Helene Vistisen er ved at udarbejde sin kommende pg.d.-afhandling på baggrund af objektive og detaljerede oplysninger om natarbejde. ”Oplysningerne er baseret på løn-data, hvor man med stor præcision kan sige, hvornår en person mødte på arbejde, samt hvornår personen fik fri. Disse oplysninger kobler vi til registre med oplysninger om brystkræftdiagnoser samt kendte risikofak-

Når lys og mørke piller ved det indre ur Lys og mørke styrer mere, end man tror: • Vores søvn og den tilstand vi er er i, når vi er vågne.

• Vores kropstemperatur falder en halv grad mellem kl. 3 og 4 om natten.

• Blodtrykket falder om natten • Produktionen af nathormonet melatonin, som virker søvndyssende. Niveauet af melatonin er højt om natten og lavt om dagen.

• Vi får et skud af stresshormonet kortisol tidligt om morgenen, så vi er helt klar til at møde de krav, som dagen bringer.

Kilde: Professor Jan Fahrenkrug, Bispebjerg Hospital.

En gruppe danske forskere undersøgte via en spørgeskemaundersøgelse tilbage i 2010 lysets indvirkning på grønlændernes liv. ”Der er lavet tilsvarende undersøgelser i en del andre lande, så vi havde selvfølgelig en fornemmelse af, at forekomsten af vinterdepression ville være lavest i Nuuk. Her viste forekomsten sig at være 6,9 procent, mens den lå oppe omkring de 10-11 procent i de nordligste byer,” sagde overlæge og speciallæge i psykiatri Mogens Kegel til Videnskab.dk i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen. Foto: Scandinavian Stock Photo.

torer, som fx hvor gammel man var, da man fik sit første barn, hvor mange børn man har, om der er andre tilfælde af brystkræft eller æggestokkekræft i familien og om man tager hormonsubstitution, eksempelvis p-piller og hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen. Alle oplysningerne er hentet fra Dansk Arbejdstidsdatabase (DAD), som giver oplysninger specifikt om natholdsarbejdere og omfatter ikke færre end 155.569 kvinder.

Det er et stort skridt i den rigtige retning, fordi den nuværende viden altså hidtil kun har været baseret på dyreeksperimentelle studier til at understøtte teorien, og ikke nogen gode studier af mennesker til at verificere dyrestudierne,” siger Helene Vistisen.

D-vitamin, BNDF, vinterdepressioner og multipel sclerose Dansk forskning er også med helt fremme, når det gælder om at løse vinterdepressionens gåde. Læge Stine Daugaard fra Arbejdsmedicinsk Klinik ved Århus Universitetshospital, er således i øjeblikket i gang med en ph.d.-afhandling, der har til formål både at undersøge om begrænset udsættelse for sollys ved indendørsarbejde har indflydelse på niveauet af D-vitamin, Brain Derived Neurotrophic Factor (BDNF) og risikoen for depression og multipel sclerose (MS). Studiet forventes afsluttet i april 2017.

Om baggrunden for sin forskning siger Stine Daugaard:: ”Omkring 80-90 procent af den danske arbejdsstyrke arbejder inden døre, og opholder sig således væsentligt mindre i solen end udendørsarbejdere. Dette gør sig i særlig grad gældende om vinteren, hvor dagslys og dagarbejdstider er sammenfaldende. Til trods for at indendørsarbejde er hyppigt forekommende, er der kun begrænset viden om konsekvenserne heraf. BDNF er et protein, der dannes i hjernen og er med til at beskytte nervecellerne.

Både i studier på dyr og mennesker har man fundet ændrede niveauer ved depression. Da et hollandsk studie samtidig har vist en årstidsvariation i BDNF-niveauer, formoder vi, at der kan være en sammenhæng mellem mængden af lys og BDNF-niveau. Dette kan være en af de mekanismer, der ligger bag en eventuel øget risiko for depression ved nedsat udsættelse for sollys.”

Foruden depression og sclerose er en række kræft-, hjertekar- og autoimmune sygdomme altså blevet forbundet med nedsat udsættelse for sollys gennem livet. Validiteten af studier på sollys begrænses af, at livstids eksponering for sol er svær at måle kvantitativt. Breddegrader og solskinstimer er blevet brugt som indikator for eksponeringen, men disse fortæller intet om, hvorvidt den enkelte har opholdt sig udendørs. Samtidigt ændrer andre faktorer end sollys, der kan spille ind på sygdomsudviklingen, sig med den geografiske lokalisation. Selvrapporterede data har været brugt, men er ofte upræcise.

Mange forskellige fagarbejdere undersøgt Stine Daugaard har hentet sit baggrundsmateriale i et såkaldt feltstudie fra 2012-2013. Her deltog 467 inde- og udendørsarbejdere ansat i 36 forskellige fag i studiet. Deltagerne fik taget blodprøver, bar en lysmåler på armen i 7 døgn i træk og udfyldte samtidigt en dagbog over søvn og aktivitet samt et spørgeskema om bl.a. livsstil. Målingerne på inde- og udendørsarbejdere blev spredt jævnt ud over året.

Eksponering vil blive vurderet fra de personlige målinger, samt som et gennemsnit for hvert enkelt fag pr. måned fx alle tømrere.

Herved opnås et estimat af den mængde synligt lys og UV stråling, personer der arbejder indenfor det samme fag i gennemsnit får pr. måned. ”Serum fra blodprøverne er blevet analyseret for D-vitamin og BDNF og jeg arbejder nu på de data, som det har givet. Der kommer forhåbentlig et resultat i 2015. Derudover analyseres og justeres sammenhængen mellem mængden af lys i arbejdstiden og

TEMA

niveauet af vitamin D og BDNF for relevante faktorer fra spørgeskemaet som kost, brug af solarium, alder og depressive symptomer.”

Til estimering af langtidseksponeringen for lys vil der blive brugt registeroplysninger om den danske befolknings arbejdshistorie.

For hvert enkelt arbejdende individ findes der information om, hvilket arbejde man har haft i et kalenderår. Det kombineret med viden om, hvor meget lys man udsættes for i et bestemt job, kan anslå den samlede mængde lys, en person har været udsat for i arbejdsmæssig sammenhæng: ”Information om nydiagnosticerede tilfælde af multipel sclerose vil blive hentet fra Dansk Sclerose Register tilbage til 1948. Da depression oftest behandles ved egen læge, er det ikke muligt at få information om diagnose fra registre. I stedet vil vi bruge indløsning af recepter på antidepressiv medicin som indikator for en depressions diagnose. Denne information er tilgængelig fra 1995 i Lægemiddelstatistikregisteret.”

Søvnkernen har stor betydning også for blinde Allerede nu er et hold danske forskere fra Bispebjerg Hospital måske kommet et skridt nærmere forklaringen på, at et større fravær af lys kan udløse depressioner, ofte omtalt som vinterdepressioner, hos mennesker.

De danske forskere under ledelse af professor i klinisk medicin, Jan Fahrenkrug har som de første i verden fundet ud af, hvordan menneskets øjne omsætter mørke og lys til to vidt forskellige signaler. Det sker takket være nogle celler, som sidder inde i øjet på nethinden, og disse celler er udstyret med nogle receptorer, som kan reagere på lys og mørke. De særlige øjenceller er interessante, fordi de ikke er involveret i menneskets evne til at se farver og kontraster, og det betyder eksempelvis, at selv blindes døgnrytme også forstyrres af receptorerne.

Til dagbladet Politiken siger Jan Fahrenkrug blandt andet: ”Receptorerne, som man kan kalde en slags lysmåler i øjet, registrerer ganske enkelt, om der er lyst eller mørkt, og så bliver den information via en nervebane sendt rundt i en lille struktur i hjernen, som kaldets søvnkernen og er på størrelse med en ært.

I søvnkernen sidder vores indre ur, og det er lyset udefra, der sørger for, at det indre ur går i takt med døgnets rytme. Vores nye viden fortæller os altså, at mennesket kan sende to vidt forskellige signaler ind i hjernen, som får indflydelse på vores indre ur og dermed vores sindstilstand.”

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

25

26

Nye bøger om sundhed • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Appetit på livet – lækre opskrifter til diabetikere ’Appetit på livet’ er kogebogen til alle, der ønsker at spise sund og velsmagende mad, men er dog først og fremmest en diabeteskogebog til alle, der har lyst og appetit på mad, der forener sundhed og gastronomi. Retterne er derudover enkle, velsmagende og lige til at gå til, ligesom kogebogen er en ren øjenfryd.

Bogens opskrifter på grønt, fisk, kød, bagværk og desserter er alle nogle, som bruges i Brdr. Kochs professionelle køkken. Her er fokus på de sunde fedtstoffer og masser grøntsager i skøn forening, så de lækre opskrifter kan nydes af alle, herunder diabetikere.

Brødrene Jesper og Michael Koch, der driver de anmelderroste og succesfulde restauranter Restaurant Koch og Det Glade Vanvid, har begge som voksne fået konstateret type 2-diabetes, hvilket har betydet, at de har omlagt deres livsstil og deres madlavning.

I bogen fortæller Birgit Schelde, der er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital, om den nyeste videnskabelige viden om sund mad, når man har diabetes og hun deler ud af sin mangeårige erfaring med at omsætte viden til praksis og fx udskifte det dårlige fedt med det gode, vælge de rette kulhydrater og spise mere frugt og grønt. Alt er næringsberegnet, ligesom den procentvise energifordeling af kulhydrat, fedt og protein står under opskrifterne.

Foto:PR-foto , Politikens fo Læs mere på www.politikensforlag.dk rlag

Din sundhed – den ultimative guide til alle kvinder Netop som jeg troede, at ’Kvinde kend din krop’ var den endegyldige bibel til kvinder i alle aldre, må jeg overgive mig og indrømme, at ’Din sundhed – den ultimative guide til alle kvinder’ er en temmelig interessant og givende opslags- og brugsbog, der kan det hele og mere til. Bogen indeholder bidrag fra nogle af de bedste eksperter inden for sundhed og velvære, bl.a. Birgitte Nymann, Thomas Milsted, Thorbjörg Hoffsteinsdottir, Joan Ørting, Louise Luxhøj og Laura Bonné. Desuden har Peter Qvortrup Geisling skrevet bogens forord. Bogen kommer hele vejen rundt om de centrale områder, der er vigtige at have i fokus, når man vil opleve en øget sundhed og velvære. Her findes god viden, fornuftige råd og tips til skønhed, kost og vægt, motion, søvn, stress og sundhed på arbejdspladsen, psykisk sundhed, sex og lykke, meditation og alternativ behandling.

Bogen fungerer som en glimrende brugsbog, så man på en let og overskuelig måde kan ændre netop de ting i hverdagen, der gør, at man får en forbedret livskvalitet og så er der ikke tale om en løfte pegefinger, men om en guide med håndgribelige redskaber, som man hurtigt kan indføre i sine hverdagsrutiner. Særligt kapitlet om immunforsvaret, hvad det er og hvordan man styrker det, er givende og oplysende også hvis man skulle komme ud for, at immunforsvaret angriber sig selv. Kapitlet om at ældes gennem livet er tilsvarende interessant og oplysende.

Opslags- og brugsbogen kan derfor varmt anbefales kvinder i alle aldre.

Læs mere på www.fadlforlag.dk

Trænger du til en pause fra hamsterhjulet?

Og hvem gør for resten ikke det?

Mette Kopp, som er uddannet yogalærer, personlig træner og livsstilscoach og har 15 års erfaring i at arbejde med sind og krop har skrevet en lille bog med 24 små og nemme øvelser, som hjælper med at finde ro, nærvær og livsglæde. De kræver ingen hjælpemidler og bogen er ikke te større, end man kan have den an sin Ro , ink tty Foto:PR-foto,Pre med i tasken i toget, på flyet eller andre steder, hvor man har mulighed for og måske behov for at samle tankerne og få en pause fra dagens stress. For de fleste af os har jo travlt fra morgen til aften. På jobbet og hjemme.

Ro er vigtig for at opnå nærvær og mindfulness, og dermed også trives i hverdagen. Alle kan finde ud af øvelserne, der kun kræver, at man tager sig et øjebliks fred. Et øjeblik, der betyder al verden på lang sigt.

Bogens tekster er illustreret med skønne billeder, der sætter sindet på behagelig vandring, når man fx giver sig tid til at reflektere over følgende: ”Slip trangen til at ville det hele på én gang.

Giv plads til det, du kan her og nu, og kun det.”

Eller dvæl lidt ved: ”Slip behovet for, at alting skal gå stærkt.

Hvis alting skal gå stærkt, er der bare kortere til enden.”

Teksterne er næsten Piet Heinske i al deres enkelhed og enkle visdom.

Læs mere på www.rosinante-co.dk.dk Hjernen kan trænes ligesom muskler og blive knivskarp Hvis man ønsker mere fysisk styrke, større udholdenhed og en slankere krop, kan man lægge kosten om og motionere. Men hvad gør man, hvis man ønsker sig en skarpere hjerne, en bedre hukommelse og en øget koncentrationsevne? Sandsynligvis ikke noget.Men ny forskning viser, at hjernen kan ændres. For hjernen er ikke statisk.

Med de rette øvelser kan man optimere sin hjerne. Permanent.

I ”Knivskarp” er hjerneforsker Troels W. Kjær og skuespiller Mikael Birkkjær gået sammen om at dokumentere, at hjernen vitterlig kan forandres gennem træning. Troels W. Kjær beskriver, hvordan hjernen er bygget op, og hvordan den dirigerer vores tanke- og handlemønstre. Han præsenterer samtidig en række øvelser, der kan styrke evnen til at holde fokus, bevare overblikket under pres og huske det vigtigste og samtidig sortere unødvendige informationer fra.

Mange af øvelserne indgår i det 6-ugers træningsprogram, som Mikael Birkkjær har gennemgået. Bogen følger ham gennem hele forløbet, hvor han udfordres både mentalt og fysisk med blandt andet ord-, tal- og billedopgaver, som skal løses under tidspres, en række sociale stress-øvelser foruden fysisk træning og ‹hjernekost›.

Og for at dokumentere effekten af træningsprogrammet er Mikael Birkkjær blevet testet både før, under og efter forløbet af en neuropsykolog. Det er vildt spændende læsning.

Læs mere på www.politikensforlag.dk Foto:PR-foto , Po

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag

litikens forlag

27

Stop stofskiftevanviddet – et patientoprør mod årtiers behandling Lægerne ved mere og mere om mindre og mindre dele af organismen som følge af udviklingen inden for cellebiologi og molekylær biologi, men man har mistet synet på patienten som et menneske og reduceret sundhed til en mekanisk funktion.

Det demonstreres til overmål i Janie Bowthorpes bog ”Stop stofskiftevanviddet”, der for nylig er udkommet på dansk efter at have bevist sin store berettigelse i resten af verden. Janie Bowthorpe er selv stofskiftepatient

rlaget Hovedland Foto:PR-foto, Fo

Bakteriernes forunderlige, farlige, sjove og spøjse verden Peder Worning er forsker i resistente bakterier på MRSA Videncenter, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital og har netop udgivet en dybt fascinerende bog om bakterier, som man faktisk har svært ved at slippe. For så spændende er den. ”Der er flere bakterier i et gram lort end der er mennesker i hele verden” er ganske inciterende og behandler et emne, som de færreste ved meget om, bortset fra, at man skal holde sig fra dem.

Det gør denne bog imidlertid op med – bakterier er nemlig helt centrale i vores liv. Bogen kommer hele vejen rundt om bakterier, fx hvad de består af, hvordan de benyttes i industrien og hvilken rolle bakterier spiller i historisk perspektiv. Og der er også overraskende viden, som sætter tingene i perspektiv. Fx fortælles om, at flere tyske soldater i Nordafrika fik dysenteri og blev ukampdygtige end englændernes våben gjorde. Kuren var meget overraskende: Når en beduin får diarré, følger han efter en kamel. Når den skider æder han i al hast den friske lort, hvorefter dysenterien fortager sig. Forklaringen er, at bakterien Bacillus subtilis, som findes i kamellort, bekæmper dysenteribakterien.

Bakterier er nemlig ikke kun ubekvemme og uønskede.

Bakterier gør mange gavnlige ting for os, faktisk er de helt uundværlige i vores dagligdag.

Bogen er således ikke bare interessant og velskrevet læsning, men også øjenåbnende beroligelse til alle, der skræmmes af bittesmå bakterier.

Læs mere på www.fadlforlag.dk

Foto: PR-foto, FADL’s Forlag

og har oplevet en markant forbedring af sin sygdom, da hun kvittede den syntetiske T4-medicin og begyndte at tage naturlige stofskiftehormoner. Efterfølgende gik hun i gang med et kæmpe arbejde for at forstå, hvad lavt og højt stofskifte er, hvad medicinen gør eller slet ikke gør, når den er utilstrækkelig og hun har via kontakt med tusindvis af patienter og forskere skrevet en imponerende god og velunderbygget bog, der vil være en stor hjælp for mange patienter. Der er simpelthen ikke den sten, der ikke bliver vendt. Man bliver klogere og får indsigt kapitel for kapitel.

Undervejs er der ikke i tvivl om, at det ligger Janie Bowthorpe meget på sinde, at patienterne skal være velinformerede, så de kan starte en forandrings- og helbredelsesproces hos deres egen læge.

Bogen ”Stop Stofskiftevanviddet” er således udtryk for en patientrevolution mod årtiers dårlige behandling af stofskiftelidelser samtidigt med at det er en regulær, nyttig selvhjælps- og opslagsbog, der kan klæde stofskiftepatienter på til at kunne tage kampen op, hvis behandlingen er utilstrækkelig. Noget tyder på, at det alt for ofte er tilfældet.

Læs mere på www.hovedland.dk

Funktionel træning uden brug af maskiner giver vitalitet Rigtigt mange af os har glemt, hvordan vi bruger vores krop og har dermed fået en krop, der ikke fungerer optimalt, er blevet gammel før tid, lider under diverse livsstilssygdomme, mangler virilitet, er usund og uden styrke.

Trekløveret Thomas Rode Andersen, Dennis Frisch og Tilde JO Maarbjerg har i bogen ”Funktionel Træning” sat fokus på, hvordan det er muligt ved hjælp af funktionel træning – en træning, der efterligner de bevægemønstre, mennesket oprindeligt brugte for at kunne løbe, springe, klatre og i det hele taget overleve – at ændre den slappe krop til en sund krop med styrke og vitalitet.

Bogen indeholder 80 øvelser og forskellige forslag til sammensætning af øvelserne, der kan laves hvor som helst, når som helst og uden brug af maskiner. Øvelser sætter gang i blodomløbet, øger testosteronproduktionen, viriliteten og musklernes styrke og giver dermed en sundere og mere vital krop, der kan bevæge sig ubesværet og dermed i højere grad kan favne livets udfordringer.

Bogen indeholder derudover 20 vitale, proteinrige madopskrifter, der genopbygger musklerne efter træning og sørger for, at kroppen restituerer hurtigt. Det skal tilføjes, at opskrifterne har Thomas Rodes umiskendelige signatur som en af Danmarks mest forrygende, nytænkende kokke. Det er lækker, lækker mad til mænd og kvinder, der under deres krop det bedste og det mest velsmagende, som samtidigt er en fryd for sanserne.

Læs mere på www. politikensforlag.dk

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

28

Sundhedsstyrelsen i Danmark har foretaget en vurdering af alfa-liponsyre og konkluderer, at der er tale om en fødevare til særlig ernæring af den funktionelle forstyrrelse diabetisk neuropati, som primært viser sig ved nedsat følesans i fødderne, på sigt ved fodsår og i værste fald amputation. Foto: Wikimedia.org

Fødevare til særlig medicinsk formål under beskydning Alfa-liponsyre er et vitaminlignende stof, der overvejende er en antioxidant og som mange patienter med diabetisk neuropati har gavn af at tage. Alfa-liponsyre har i flere år været tilgængeligt som kosttilskud, fx i Sverige, England, Holland, Spanien, Irland, Frankrig og Belgien og siden 2012 også i Danmark. Noget tyder imidlertid på, at de danske myndigheder prøver at spænde ben for, at danskerne på samme måde som andre europæere fortsat kan få lov til at købe alfa-liponsyre.

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk undhedsstyrelsen i Danmark har foretaget en vurdering af alfa-liponsyre og konkluderer, at der er tale om en fødevare til særlig ernæring af den funktionelle forstyrrelse diabetisk neuropati, og som derfor ikke er omfattet af lægemiddeldefinitionen i lægemiddelloven. Det er således, som det også meget rigtigt angives, en føde-

varekomponent. Det er en anden myndighed imidlertid ikke enig i. Fødevarestyrelsen mener nemlig ikke, at alfa-liponsyre kan klassificeres som en fødevare til særlige medicinske formål, da der bl.a. ikke er et lægeligt bestemt ernæringsbehov.

Siger altså Fødevarestyrelsen.

Sagen pågår for tiden til stor undren og er endnu ikke afgjort.

Diabetespatienterne er selvsagt ligeglade med, hvordan man rubricerer fødevaren eller produktet, blot det sikres, at alfa-lipon også fremover vil være tilgængeligt her i landet.

Når man sætter en stemmegaffel i svingninger og holder den op mod fodsålen kan man vurdere, om man som diabetespatient har diabetisk neuropati. Kan man ikke mærke noget, er den gal. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Allerede på diagnosetidspunktet har mange diabetisk neuropati Patienter med diabetes udvikler nemlig ofte med tiden diabetisk neuropati. I Lægehåndbogen, som kan læses på www.

S

29 sundhed.dk og som staten, regionerne og kommunerne står bag, står der om forekomsten, at næsten en tredjedel af alle patienter på diagnosetidspunktet, hvor de får konstateret diabetes, allerede har udviklet diabetisk neuropati. Således blev der ifølge en engelsk undersøgelse *) fra 1993 blandt 6.487 patienter ved britiske diabetesambulatorier fundet en samlet forekomst af klinisk polyneuropati, dvs. diabetisk neuropati, på 28,8 %. Prævalensen øgede med alderen, fra 5 % i aldersgruppen 20-29 år til 44 % i alderen 70-79 år. Forekomsten var i øvrigt omtrent ens blandt patienter med type 1- og type 2-diabetes.

12 år efter diagnosetidspunktet har så mange som 70 % af mændene med diabetes udviklet diabetisk neuropati, mens det tilsvarende tal for kvindernes vedkommende er 50 %. Og risikoen for at pådrage sig nerveskader øges, jo længere tid man har haft sygdommen.

Diabetisk neuropati skader nerver uopretteligt i hud og muskler Diabetisk neuropati, som også kaldes diabetisk nerveskade, er en meget plagsom senkomplikation for mange diabetespatienter og er en vigtig risikofaktor. Diabetisk neuropati er en sygdom, der rammer nerverne, hvilket første del af ordet angiver, mens den anden del, ’pati’, betyder lidelse.

Ved diabetisk neuropati beskadiges hudens nerver samt nerver til muskler og indre organer som eksempelvis blodkar, hjerte og blære. Generelt gælder det, at der sker varig skade på alle nerver, der rammes, og i værste fald kan de gå til grunde.

Diabetisk neuropati viser sig primært ved nedsat følesans i fødderne, og på sigt kan tilstanden føre til fodsår og i værste fald amputation. Både det sensoriske, motoriske og autonome nervesystem kan således blive ramt ved diabetisk neuropati i varierende grad. Hos nogle kan eksempelvis smerter og nedsat følesans være de dominerende gener, mens andre har voldsom diarré om natten eller rejsningsbesvær. Sådanne skader kan imidlertid ofte forebygges.

Forebyggelse af diabetisk neuropati Et dårligt reguleret blodsukker øger risikoen for neuropati, hvorimod et velreguleret blodsukker og en sund livsstil kan hæmme udviklingen. En anden vigtig faktor er iltmangel i nervecellerne. Årsagen skal findes i beskadigelsen af de blodkar, der forsyner nervecellerne med blod. Manglen på ilt bevirker, at nervecellerne langsomt går til grunde. Det er derfor naturligvis en god idé at stoppe med at ryge, hvis man har den uvane. Der findes imidlertid for fuldstændighedens skyld også flere typer medicinsk behandling, som kan være aktuelle. Og så er der fødevaren til særlige medicinske formål, alfa-lipon, som mange læger anbefaler deres patienter at indtage.

Læger anbefaler alfa-lipon til patienter med diabetisk neuropati Læge Claus Hancke fra Institut for Orthomolekylær Medicin, som har fire læger tilknyttet, i Lyngby nord for København, er ikke i tvivl om, at alfa-liponsyre har en gavnlig effekt. ”Alfa-lipon er et naturligt og fremragende stof til diabetisk neuropati. Vi har anvendt det i klinikken i 20 år, da det dæmper nervebetændelse. Der er lavet et utal af videnskabelige studier, der underbygger, at alfa-lipon reducerer neurologiske skader hos diabetikere, hvis helt store problem i denne forbindelse er, at de ikke kan mærke det, hvis de får sår på fødderne,” forklarer Claus Hancke. ”Når diabetespatienter tager alfa-lipon ses det til gengæld nogle gange, at de får lidt mindre behov for insulin, hvilket selvsagt er positivt. Man bør således holde øje med det. Jeg har derudover aldrig observeret bivirkninger ved indtag på 3-500 mg fx to gange om dagen. Og det er måske ikke så overraskende, for alfa-lipon findes naturligt i vores mad og har ikke skygge af bivirkninger.”

Alfa-lipon er en fedtsyre med en B-vitaminlignende effekt, som forekommer naturligt i både plante- og dyrevæv og således også hos mennesker. Men der er en række tilstande eller sygdomme, hvor en tilførsel af alfa-liponsyre som supplement kan spille en vigtig rolle.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Når man ikke kan mærke vibrationer er den gal Claus Hancke illustrerer med følgende historie, hvad det betyder at have nerveskader i fødderne: ”En af mine gamle patienter oplevede at tabe en teske ned i sin ene sko, inden de blev taget på for at gå ud. Patienten kunne ikke mærke det og det viste sig ved hjemkomsten, at der var opstået kæmpestore sår, som typisk ikke kunne hele op. Det endte faktisk med amputation af foden.”

Claus Hancke forklarer, at man kan undersøge den neurologiske påvirkning af følsomheden i fødderne som følge af diabetes ved at sætte en stemmegaffel i svingninger. Hvis man ikke kan mærke vibrationerne, dvs. at det snurrer, er den gal. Vibrationssansen eller -følsomheden er således det første, der ryger, når man har diabetisk neuropati. *) Young M, Boulton A, Williams D et al. A multi-centre study of the prevalence of diabetic neuropathy in patients attending UK diabetic clinics. Diabetologia 1993; 36: 150-4.

Er du opereret for brystkræft?

Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag.

Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig.

Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger.

Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY. TELEFON: 45870110

Svaneklinik - omsorgsfuld kompetence

30

Nyt fra Forskningens verden • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo

Ny dansk forskning tyder på, at kolesterolmedicin kan reducere risikoen for at udvikle diabetiske senkomplikationer som blindhed, nerveforstyrrelser og amputationer. Undersøgelsen er udført af forskere fra Københavns Universitet og Herlev Hospital og er offentliggjort i tidsskriftet The Lancet Diabetes & Endocrinology.

Når man har diabetes, kan der med tiden opstå følgesygdomme. Ved brug af danske nationale registre undersøgte forskerne, om statiner reducerede forekomsten af småkarsenkomplikationer blandt alle patienter med diabetes i den danske befolkning. Resultaterne viste, at statinbrugere havde en 34 % mindre risiko for at blive diagnosticeret med diabetisk neuropati, en 40 %mindre risiko for at udvikle diabetisk retinopati (beskadigelse af nethinden) samt en 12 % reduceret risiko for koldbrand i fødderne i forhold til dem, der ikke havde fået statiner. Derimod var risikoen for diabetisk nefropati (nyresygdom) ens mellem grupperne. ”Vi fandt vi ingen beviser for, at brug af kolesterolsænkende statiner er forbundet med en øget risiko for diabetiske småkar-senkomplikationer. Hvorvidt statiner beskytter mod nogle former for småkar-sygdom, som resultaterne fra vores undersøgelse peger på, skal undersøges i andre studier og helst i lodtræknings-placebokontrollerede undersøgelser,” siger seniorforsker Sune F. Nielsen fra Herlev Hospital.

Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Ny test sladrer om fremtidige sygdomme En ny test udviklet på Hvidovre Hospital kan advare patienter om risikoen for fremtidige sygdomme.

Når patienten scorer højt i den såkaldte SuPAR-test, har patienten en dårlig prognose med risiko for sygdom og tidlig død. Derfor kontakter hospitalet kommunen, dvs. København eller Brøndby Kommune, som sørger for, at patienten allerede dagen efter udskrivelsen får besøg af en sygeplejerske.

SuPAR er nemlig et protein som kan måles i blodet hos alle mennesker. Jo højere SuPAR-tal, desto større risiko for tilstedeværelse af alvorlig sygdom.

Det nye samarbejde er et konkret resultat af mange års banebrydende forskning på Hvidovre Hospital i menneskets immunforsvar. Forskningen har ført til stiftelsen af firmaet ViroGates, der markedsfører SuPAR-tests internationalt, ligesom forløbet er i tråd med Region Hovedstadens strategiske satsning i disse år på at nyttiggøre forskning og innovation. ”Vi er nu så sikre på værdien af testen, at vi kan forsvare, at det er vores eget hospital, der tager den i brug som det første,” siger forskningschef Ove Andersen, Hvidovre Hospital.

Ove Andersen håber, at SuPAR-testen kan være med til at fremme lighed i sundhedsvæsenet. I dag, påpeger han, er nogle patienter mere udsatte end andre, fordi de ikke har forudsætninger for at formidle, hvor dårligt de egentlig har det.

Kilde: www.hvidovrehospital.dk

Rødvinsstoffet resveratrol styrker knoglerne Det bioaktive stof resveratrol, som findes i relativt høje mængder i vin, vindruer, bær og nødder, har længe været sat i forbindelse med gavnlige effekter på diabetes og hjertekarsygdomme. Nu er endnu en gevinst kommet med på listen over resveratrols positive effekter. Som de første i verden har en gruppe forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital netop bevist, at reservatol også kan give stærkere knogler hos mennesker: I alt 66 midaldrende mænd deltog i undersøgelsen og i en periode på 16 uger tog mændene enten en dosis med 500 milligram resveratrol, 75 milligram eller placebo to gange om dagen. Mænd, der fik den højere dosis af resveratrol havde en 2,6 procent stigning i lændehvirvelsøjlens knoglemineraltæthed sammenlignet med mænd, der havde taget placebo.

Den høje resveratrol-gruppe havde også 16 procent mere af en markør for aktiviteten af de knogledannende celler kaldet BAP i forhold til kontrolgruppen. ”For de mænd, der fik den høje dosis af resveratrol, kunne vi i løbet af blot fire måneder se betydelige forbedringer i knoglerne. Mængden af resveratrol, vi benyttede, overstiger langt, hvad man kan spise og drikke sig til gennem nødder og rødvin, men det er et meget positivt resultat, der giver god grund til optimisme i forhold til behandling af osteoporose med et resveratrol-præparat i fremtiden,” siger professor og overlæge Steen Bønløkke Pedersen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Kilde: Aarhus Universitet, www.au.dk

Gigtmedicin kan have effekt på depression Ordinær smerte – og betændelseshæmmende medicin, der kan købes i håndkøb på apoteket, kan også være effektivt i behandlingen af depressionsramte. Det viser den hidtil største metaanalyse, som en forskergruppe fra Aarhus Universitet netop har offentliggjort i det amerikanske forskningstidsskrift JAMA Psychiatry. Metaanalysen er baseret på 14 internationale studier med i alt 6262 patienter, der enten led af depression eller havde enkelte depressionssymptomer. ”Metaanalysen understøtter denne sammenhæng og påviser desuden, at betændelseshæmmende medicin i kombination med antidepressiva kan have en effekt mod depression. Tilsammen giver det et betydningsfuldt resultat, da det på langt sigt styrker muligheden for at kunne give den enkelte patient en personligt tilpasset behandling,” siger stud.med. Ole Köhler, der er førsteforfatter på den videnskabelige artikel og medlem af forskergruppen fra Aarhus Universitet Ole Köhler understeger, at det ikke er muligt at konkludere ud fra metaanalysen, at en betændelsestilstand alene kan være forklaringen på en depression. ”Analysen skal ses som en væsentlig milepæl i forskningssammenhæng, og den kan være et pejlemærke for, hvad fremtidige forskningsprojekter og behandling skal fokusere på,” siger Ole Köhler.

Kilde: Aarhus Universitet, www.au.dk Foto: Scandinavian Stock Photo

Foto: Scandinavian Stock Photo

Kolesterolmedicin ser ud til at hjælpe diabetespatienter

Derfor er listeria så svær at få has på Listeria er med rette en frygtet bakterie, som kan findes i både rå og forarbejdede fødevarer, og som kan være dødelig. Den er notorisk vanskelig at bekæmpe, fordi den har en næsten uhyggelig evne til at tilpasse sig sine omgivelser, forklarer lektor Birgitte Kallipolitis, Syddansk Universitet.

Sammen med kolleger fra Institut for Biokemi og Molekylær

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvorfor giver fleksibelt nervesystem langvarig smerte?

Nyt grundforskningscenter ved Aalborg Universitet skal undersøge, hvordan et uhensigtsmæssigt fleksibelt centralnervesystem kan være skyld i langvarige eller kroniske smerter, der rammer hver femte voksne dansker. Forskningen kan vende op og ned på forståelsen af smertesystemet og forbedre behandlingen.

Danmarks Grundforskningsfond har netop offentliggjort, at den støtter satsningen med op til 60 millioner kroner. Professor Thomas Graven-Nielsen er udnævnt til leder af det nye tværvidenskabelige center, som med et samlet budget på 90 millioner kroner skal koble teknologi, ingeniørfærdigheder og neurovidenskab: ”Under normale tilstande beskytter smertesystemet os mod beskadigelser. Men fleksibiliteten kan give sig udslag i en forøget forstærkning, der kan forklare overgangen fra akut smerte til kronisk smerte. Selv om skaden er helet og ikke længere giver smerteinput, kan den her uhensigtsmæssige neuroplasticitet være skyld i, at smerten bliver kronisk,” fortæller Thomas Graven-Nielsen Hypotesen, som han og de øvrige forskere arbejder ud fra, er at det med øget forståelse og de rette teknologier vil være muligt at trække den uhensigtsmæssige neuroplasticitet i modsat retning.

Det vil bane vej for næste generations smertehåndtering - uden de nuværende bivirkninger: Kilde: Aalborg Universitet, www.aau.dk

Biologi har hun for nylig publiceret et studie, der i detaljer afslører, hvordan bakteriens ekstreme tilpasningsevne udspiller sig.

Forskerne fandt ud af, at listeria er ekstremt tilpasningsdygtig og at listeria er dygtig til ikke at påkalde sig uønsket opmærksomhed fra kroppens immunforsvar. På det mikrobiologiske plan skete der det i laboratoriet, at listeriabakterierne dannede nogle særlige RNA-molekyler, da de blev udsat for forskernes antibiotika, galde, salt, syre og sprit. ”Med disse RNA-molekyler kan bakterien bl.a. justere hvor meget eller hvor lidt, den skal producere af forskellige proteiner. Fx nedjusterer den produktionen af proteinet LapB, som den bruger til at komme ind i vores celler. Nedjusteringen er vigtig for ikke at blive opdaget af immunforsvaret, som ellers ville gå til angreb, hvis det opdagede, at listeriabakterier var i gang med at inficere os”, siger Birgitte Kallipolitis.

Birgitte Kallipolitis og hendes kolleger er nu i gang med nye eksperimenter for at undersøge, om listeriabakterier kan uskadeliggøres ved at fjerne de omtalte RNA-molekyler.

Kilde: Syddansk Universitet, www.sdu.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Foto: Scandinavian Stock Photo

31

Sygdom i skjoldbruskkirtlen øger risiko for langvarigt sygefravær Forhøjet stofskifte på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen (hyperthyroidisme) og samtidige komplikationer med øjnene i form af fx hævelser og dobbeltsyn (Graves’orbitopati), giver i det første år med diagnosen syv gange større risiko sammenlignet med raske for at få langvarigt sygefravær på over tre uger. Efter et år falder risikoen, men den bliver dog ved med at være dobbelt så høj. Der kan også være problemer med at vende tilbage til arbejde efter sygefravær og/eller ledighed samt fire gange så stor risiko for at få førtidspension sammenlignet med kontrolgruppen.

Det viser resultater af en registerundersøgelse, som er den første, større systematiske undersøgelse, hvor forskere har undersøgt, hvilken betydning sygdomme i skjoldbruskkirtlen har for sygefravær, arbejdsløshed og førtidspension.

Resultaterne er tidligere i år publiceret i Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism.

Sygdomme i skjoldbruskkirtlen (glandula thyroidea) rammer ca. 15 procent af befolkningen, især kvinder, og omfatter en række forskellige sygdomme. Skjoldbruskkirtlen sidder foran på halsen og udskiller hormoner, der regulerer, hvordan kroppen bruger energi, ilt og varme. Sygdommene er forbundet med, at skjoldbruskkirtlen enten forstørres eller ændrer funktion, så stofskiftet enten er for højt eller for lavt.

Kilde: www.arbejdsmiljoforskning.dk

32

NYHED

Genopdaget supervitamin K-vitamin er et særdeles vigtigt vitamin, som bl.a. sikrer blodets evne til at størkne. Det er også baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle nyfødte børn får en K-vitamin indsprøjtning, så de ikke risikerer blødning i fx hjernen. Europæiske forskere har imidlertid for nylig genopdaget K-vitamin som et essentielt vitamin i kampen mod knogleskørhed og at det yderligere har en veldokumenteret, stor positiv effekt på hjerte- og kredsløbssygdomme. Vitaminet mindsker således risikoen for blodprop i hjertet og reducerer afkalkning af knoglerne.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

K

-vitamin forekommer naturligt i to former som hhv. fyllikinon, kaldet K1-vitamin, der findes i mørkegrønne grøntsager fx avocado, broccoli, kål og spinat, og som menakinon, kaldet K2-vitamin, som dannes i kroppen. Men der findes også et tredje K-vitamin, nemlig K3-vitamin, som er en syntetisk vandopløselig variant, der bruges som vitamintilskud.

K1-vitamin har som funktion at sikre blodets livsnødvendige evne til at størkne og K2-vitaminets hovedfunktion er at få calcium bort fra blodårerne og binde det til knoglerne, dvs. det er nødvendigt for knogledannelsen.

Mens K1-vitamin således indtages via kostelementer, så dannes K2-vitamin i af bakterier i tyndtarmen, hvorfra stort set 100% optages og bliver i blodbanen i flere dage, dvs. vitaminet har lang halveringstid. Dog omdannes K1 også til K2 i leveren, som derudover oplagrer små depoter af vitaminet. Denne omdannelse hæmmes betydeligt ved dårlig leverfunktion.

Opdagelse og betydning kan tilskrives to forskere Verdens formentlig fremmeste forsker i K-vitamin i dag er professor Cees Vermeer fra Maatricht Universitet. Her grundlagte Vermeer i 1970’erne en afdeling dedikeret til forskning i K-vitamin og det er hans fortjeneste, at K2-vitaminet nu er blevet identificeret som afgørende for henholdsvis knogledannelse og -densitet samt for risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom som følge af åreforkalkning.

Men det var den danske forsker Henrik Dam, der oprindeligt opdagede K-vitamin. Henrik Dam observerede således under forsøg med kyllinger, at kosten havde betydning for deres blødningstendens og han koncentrerede sig om at finde årsagen gennem en række systematiske forsøg med ændring af deres føde, hvorved han opdagede, at svinelever og hampefrø modvirkede blødningerne. Disse resultater blev publiceret i The Biochemical Journal i 1934, men uden at det upræcise begreb ”faktor” endnu var blevet omsat

til ordet ”vitamin.” Erkendelsen af forekomsten af et nyt vitamin i visse fødemidler skete formentlig gradvis og blev klargjort i en artikel af Henrik Dam i det videnskabelige tidsskrift Nature den 27. april 1935. Heri foreslog han betegnelsen vitamin K for den nye faktor, bl.a. fordi bogstavet K refererede til ordet koagulation. Eksistensen af vitamin K blev prompte bekræftet af udenlandske forskere, der havde været på sporet uafhængigt af Dam. Med opdagelsen af K-vitamin indskrev Henrik Dam sig i ikke blot i biokemiens og fysiologiens historie, men også i den kliniske medicins historie og i 1943 modtog han Nobelprisen for sin opdagelse.

Mangeltilstand kan skyldes flere faktorer Det har indtil for nylig været antagelsen, at raske mennesker ikke behøver bekymre sig om K-vitaminmangel, men nye undersøgelser viser imidlertid, at det er svært at få tilstrækkeligt med K-vitamin gennem kosten og fra produktionen i tarmsystemet, så mangeltilstande måske er hyppigere end hidtil antaget.

K-vitamin er ikke jævnt fordelt i fødevarerne. I mælkeprodukter, ost, kød, lever, fisk og kornprodukter er der forsvindende små mængder. 100 gram af disse fødevarer dækker kun få procent af det daglige behov. Til gengæld er der store mængder i grønne grønsager. 100 gram broccoli, grønkål, spinat eller salat dækker behovet for flere dage, men det er de færreste, der får så meget af disse grøntsager hver dag året rundt.

For hvis man ser bort fra spiseolier, er det udtrykkeligt kun, hvor det grønne er, man finder K-vitamin. 99 % af K-vitaminet i en agurk findes fx i skrællen. Drikker man et glas æblejuice, får man kun 1/600 af den mængde, der er i 100 gram grønne æbleskræller. Af kålsorterne er grønkål langt den rigeste på K-vitamin. Disse tal bygger på en tabel udarbejdet af det amerikanske landbrugsministerium.Moderne levevis svækker formodentlig fx både vitaminproduktion og -effekt, ligesom sygdom i tarmen eller kure med antibiotika kan skade tarmbakterierne så meget, at der opstår kritisk mangel på K-vitamin.

Også blodfortyndende medicin i form af lægemidlet Marevan

K-vitamin og Alzheimers Den amerikanske Alzheimers organisation påpeger, at der er en mulig sammenhæng mellem K-vitamin og udviklingen af Alzheimers, idet forskere fra Universitetet i North Carolina i et studie peger på, at Alzheimers patienter med et lavt niveau af K-vitamin også har fejlreguleret calcium i hjernen, hvilket forårsager skade på denne. Et andet studie påviser også betydningen af K-vitamin, idet nyligt diagnosticerede Alzheimers patienter viste sig at indtage betydeligt mindre K-vitamin end en kontrolgruppe.

Kilde: www.alzheimers.net

Langvarig brug af acetylsalisylsyre-medicin som almindelige brusetabletter mod hovedpine kan medføre mangel på K-vitamin, så man lettere får blå mærker og får besvær med at få stoppet blødning. Denne effekt udnyttes omvendt i blodfortyndende medicin, der forebygger blodpropper ved at hæmme blodets evne til at størkne ved igen at hæmme K-vitamin.

redder liv

Husk tidens vigtigste vitaminer… ... for din egen skyld

Grønkål er en af de grønne grøntsager, der indeholder mest naturligt K-vitamin, og som i øvrigt er i sæson netop nu. Man kan lave en traditionel grønlangkål, men der er uendeligt mange nye moderne muligheder, fx kan kålen svitses på panden. Foto: Scandinavian Stock Photo. nedsætter mængden af K-vitamin i kroppen og dermed dannelsen af aktivt osteocalcin, som er et lille protein, der har betydning for knoglevævets struktur. Dannelsen af knoglevæv, som hele tiden finder sted samtidigt med, at knoglevæv nedbrydes, er således afhængig af K-vitamin og stimuleres yderligere af D-vitamin. Mængden af osteocalcin i blodet bruges i øvrigt som indikator for knogleomsætningen.

Alkoholmisbrug og leverbelastning kan medføre mangeltilstand Mangeltilstande i forbindelse med K-vitamin opstår derudover typisk som følge af dårlig tarmfunktion og leverbelastning, oftest på grund af alkoholmisbrug. Dårlig kost med harske fedtstoffer og konserveringsmidler forringer også optagelsen af K-vitamin, ligesom acetylsalicylsyre-præparater (hovedpinepiller), afføringsmidler med mineralske olier og paraffin også kan forårsage mangeltilstande.

Har man tendens til blå mærker, næseblod og besvær med at standse blødninger kan det eventuelt skyldes K-vitaminmangel.

Derudover kan langvarig mangel på K-vitamin give svage knogler og forkalkede pulsårer, da vitaminet som nævnt har betydning for stofskiftet i knogler og bindevæv i samspil med kalk og Dvitamin. Resultatet kan blive udtalt knogleskørhed.

Behovet angives fra forskellige kilders side til 90 mikrogram dagligt for kvinder og for mænd til 120 mikrogram, uden at der er set bivirkninger. Gravide anbefale også at tale med deres læge om tilskud af K-vitamin.

SOLSKINSVITAMINET D3 ER VIGTIGERE END NOGENSINDE

Rigtig mange danskere kommer i underskud, da kroppen kun kan producere D3-vitamin, når solen skinner på huden.

Forskerne er derfor ikke længere i tvivl, et ekstra tilskud er nødvendigt, for at sikre kroppen tilstrækkeligt med D3-vitamin. Bidrager til normal funktion af: Muskler, tænder/ knogler, kalk-niveau i blodet, optagelse af kalk og fosfor, immunsystem og celledeling.

Vælg mellem 35 mcg og 90 mcg.

GSå N u OMcG 500

ÆLDREVITAMINET B12

Med alderen svækkes optagelsen af næringsstoffer gennem tarmen, så det er vigtigt at indtage den rette dosis vitamin B12. Fås nu også med 500 mcg pr. tablet. Bidrager bl.a. til at vedligeholde en normal psykologisk funktion og et normalt fungerende nervesystem.

Vælg mellem 125 mcg og 500 mcg.

Underskud af K-vitamin:

STÆRKE KNOGLER

Underskud af vitaminet ses i forbindelse med:

Naturligt Natto Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, så den kalk du får gennem kosten med sikkerhed aflejres i knoglerne, hvor den gør gavn ved bla. at fremme en sund knoglemasse.

• For tidligt fødte børn • Ensidig kost • Alkoholisme og leverskade • Længere tids brug af en række lægemidler • Antibiotika behandling

GSå N u O cG 90 M

• Syreneutraliserende midler • Acetylsalicylsyre-præparater • Paraffinolie mod forstoppelse • Blodfortyndende præparater som indeholder warfarin og dikumarol

Kan købes på apoteket.

Se hele Den Grønne Vitaminserie på www.dkpharma.dk.

• Slankemidlet Xenical

dansk farmaceutisk industri a-s

34

NYHED

For lidt D-vitamin øger Ny forskning fra Københavns Universitet og Herlev Hospital viser, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet i sig selv kan føre til sygdom og at det øger dødeligheden med 30 %. Det er således nu dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem for lave værdier og sygdomsforekomst, særligt kræftsygdomme. Forskerne ved dog endnu ikke, om løsningen er, at myndigheder ændrer anbefalingerne om tilskud. Andre lande på samme breddegrader som Danmark anbefaler dog deres befolkninger at tage ekstra tilskud – gerne året rundt.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

S

undhedsstyrelsens anbefalinger fastslår, at personer med en almindelig sund livsstil med moderat sol om sommeren, almindelig sund kost med fiskeindtag og eventuelt en vitaminpille har meget lille sandsynlighed for at få symptomgivende Dvitaminmangel og derfor heller ikke rutinemæssigt skal have målt D-vitamin niveauet via en blodprøve. Sundhedsstyrelsen mener heller ikke, at der er grund til rutinemæssigt at måle D-vitamin hos patienter med kroniske sygdomme som for eksempelvis kræft, sukkersyge, demens, hjerte-kar-sygdomme m.fl., idet der ikke er videnskabelige undersøgelser, der viser at D-vitamintilskud bedrer deres primære sygdom.

Højere risiko for kræftrelaterede dødsfald på 40% Den undersøgelse af næsten 100.000 danskere, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Britisk Medical Journal, har imidlertid dokumenteret, at personer med lavt niveau af D-vitamin i blodet hyppigere udvikler dødelige sygdomme end mennesker med normale niveauer. ”Vi har undersøgt sammenhængen mellem gener forbundet med livslangt lavt niveau af D-vitamin og dødelighed i et stort dansk studie. Vi kan se, at gener forbundet med et lavere niveau af D-vitamin er forbundet med en øget dødelighed på samlet 30 %, og mere specifikt en højere risiko for kræftrelaterede dødsfald på 40 %. Vores studie har den vigtige egenskab, at det kan vise en klar årsagssammenhæng,” siger Shoaib Afzal, læge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Den videnskabelige undersøgelse er baseret på Østerbroundersøgelsen og Herlev-Østerbroundersøgelsen, hvor der er målt på indhold af D-vitamin i blodprøver fra begge undersøgelser samt undersøgt for specifikke genfejl. Deltagerne er herefter fulgt i de danske registre frem til i dag. ”I tidligere undersøgelser har man konstateret en stærk statistisk sammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin og øget dødelighed. Dog kunne resultaterne skævvrides af, at manglen på D-vitamin muligvis er en markør for usund livsstil og et dårligt helbred generelt. Det førte til vores nuværende studium, Spædbørn anbefales at få et dagligt tilskud af D-vitamin, fx i form af torskelevertran, så deres knogler kan blive normale og stærke.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

NYHED

dødeligheden Levertran indeholder store mængder A- og D-vitamin samt vigtige Omega-3 fedtsyrer. I dag kan man heldigvis få fiskeolien i kapselform, så man undgår en lidt særpræget smag i munden.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

længe påpeget, at den danske befolkning som helhed har for lavt D-vitaminniveau i forhold til internationale anbefalinger.

Faktisk mangler hver anden dansker D-vitamin, hvilket en undersøgelse fra Vejle Sygehus viser. Godt 45 % af 18.195 undersøgte danskere lider ifølge denne undersøgelse af D-vitamin mangel – også om sommeren. Overlæge Henrik Hey, der står bag undersøgelsen, fortæller ifølge osteoporosedoktor. dk: ”D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse og omsætning af kalk og for styrkelse af knogler, muskler og immunforsvar.

Derfor er det utroligt vigtigt, at vi får D-vitamin i rigelige mængder.”

Henrik Hey anbefaler – og har gjort det i årevis – at man i Danmark fra myndighedernes side tillader, at der bliver tilsat D-vitamin til mælk og mel – på samme måde som det har været tilladt at tilsætte jod til salt.

Forskning har inden for de seneste 10-15 år vist, at vitaminet også er med til at modne de enkelte celler og populært sagt gøre dem i stand til bedre at løse deres opgaver. Sidst men ikke mindst har D-vitamin en effekt i forhold til at begrænse knogletab, ligesom det bedrer muskelfunktionen, hvilket mindsker risikoen for faldepisoder. Tilsammen fører disse effekter til en reduceret risiko for knoglebrud især hos ældre.

For lidt og for meget øger dødeligheden Det er således usundt med underskud på D-vitamin-balancen.

Forskning fra Københavns Universitet peger dog nu også på, at hvor vi tog udgangspunkt i en undersøgelse baseret på deltagernes gener – gener som ikke kan forklares ved usund livsstil,” siger Børge Nordestgaard, klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og overlæge på Herlev Hospital.

Endnu uklart på hvilken måde lavt D-vitaminniveau bedst øges ”Vores studie viser, at et lavere niveau af D-vitamin er en årsag til øget dødelighed, men den bedste måde at øge befolkningens niveau af det vigtige vitamin er endnu uafklaret. Vi mangler stadig et forsøg, som viser, hvilken mængde D-vitamin der skal tilføres, og hvordan og hvornår det er mest effektivt: skal vitaminet komme fra solen, kosten eller som tilskud? Og skal det tilføres i fostertilstanden via moderen, i barndommen eller i voksenalderen?” fortsætter Børge Nordestgaard.

Hver anden lider af D-vitamin mangel En af Danmarks absolut førende eksperter inden for Dvitaminer, overlæge Henrik Hey fra Vejle Sygehus, har også

Hvor meget D-vitamin skal man have?

Mænd og kvinder i alle aldersgrupper i Danmark indtager i gennemsnit mellem 2,5 og 4 mikrogram om dagen. En videnskabelig rapport dokumenterer i modsætning hertil, at vi skal op på i hvert fald 2.400 IU om dagen (60 mikrogram), hvilket sandsynligvis ikke engang giver et tilstrækkeligt indhold i blodet hos alle. Folk over 40 år skal op på 4.000 IU om dagen. For at få det, skal man som minimum i vinterhalvåret have et kosttilskud af D3-vitamin og så sørge for et godt naturligt indtag via kosten, fx via fede fisk som sild, laks og lignende.

Betegnelsen IU eller ’International Units’ på vitaminpilleglas kaldes nogle gange på dansk for IE, dvs. Internationale Enheder.

Men det er det samme, der menes. En IU svarer til 0,025 mikrogram. For at omregne mikrogram til IU skal man altså gange med en faktor 40.

35

36

NYHED Når man bliver ældre, bliver huden dårligere til selv at danne Dvitamin og det anbefales derfor især, at man indtager et D-vitamintilskud i kombination med kalk, så man ikke får svage muskler og knogler. Foto: Scandinavian Stock Photo.

det kan være uhensigtsmæssigt med et for højt niveau af det livsvigtige vitamin. Studiet, udført af Darshana Durup, der er ph.d-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, er baseret på blodprøver fra 247.574 københavnere og resultatet er publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism.

Darshana Durup har fundet ud af, at der er en forhøjet dødelighed hos personer med et lavt niveau af D-vitamin, men også for personer med et højt niveau af D-vitamin. Hendes forskning viser således, at en høj koncentration på 140 nanomol D-vitamin per liter blod i et menneske øger dødeligheden med faktor 1,42, mens en lav koncentration på 10 nanomol D-vitamin per liter blod øger dødeligheden med faktor 2,31. Den optimale mængde D-vitamin pr. liter blod er tilsyneladende 50 nanomol: her er dødeligheden ifølge det nævnte studie lavest.

Som det fremgår, så måles koncentrationen af D-vitamin i nanomol. Det antages normalt, at D-vitamin-koncentrationen stiger med omtrent 3 nanomol per liter blod for hver 2,5 mikrogram vitamin D-indtag. Der er eksempelvis 8 mikrogram D-vitamin i 100 gram røget sild.

D-vitamin forlænger livet Der bliver i det hele taget forsket intensivt i D-vitamin over hele verden, da vitaminet har indflydelse på udvikling af en række alvorlige sygdomme og dermed også på dødeligheden. For eksempel har et amerikansk studie, som fulgte

1.200 kvinder i Nebraska over en fireårig periode, vist, at risikoen for at få kræft blev halveret for den gruppe, som fik et supplerende tilskud af D-vitamin. I International Agency for Research on Cancer, et WHO kræftcenter beliggende i Lyon i Frankrig, har man gennemgået en række undersøgelser, hvor grupper af mennesker har fået dagligt tilskud af D-vitamin. Samlet set viser opgørelsen, at mennesker, som havde fået tilskud af D-vitamin, generelt havde en 7 % lavere risiko for at dø. For kræft generelt blev risikoen nedsat med 14 % og specifikt for tarmkræft med 38 %.

Forklaringen på den lavere dødelighed er måske – uden at forskerne endnu er helt sikre – at kroppens celler bruger D-vitamin til at producere et signalstof. Signalerne hjælper cellerne til at forstå, hvilke celler de skal være eller blive til eller til at forstå, hvornår de skal holde op med at dele sig. Mange kræftceller indeholder vitamin D-modtagere. Når disse receptorer bliver aktiveret af D-vitamin, hæmmes kræftcellernes evne til at dele, vokse og sprede sig i kroppen. Forskning har også vist, at D-vitamin kan fremme en proces, hvor kræftceller destruerer sig selv. Det benævner man programmeret celledød eller apoptose. Dvitamin opfattes derfor, ikke ulogisk, som et anti-cancer vitamin.

I Canada, som ligger på samme breddegrad som Danmark og altså også har problemer med tilstrækkeligt sollys om vinteren, anbefaler the Canadian Cancer Society, at alle voksne mennesker indtager D-vitamintilskud om efteråret og om vinteren for at reducere risikoen for endetarms-, bryst og prostatakræft.

D-vitamins indvirkning på immunsystem og insulinproduktion: Ny forskning peger yderligere på, at D-vitamin er nødvendig for, at immunsystemet ikke overreagerer og begynder at ødelægge kroppens egne celler. Når det sker, taler man om autoimmune tilstande præget af selvdestruktiv opførsel af immunapparatet.

Type 1 diabetes synes også at være en autoimmun sygdom.

Sygdommen er karakteriseret ved en gradvis (selv-)destruktion af bugspytkirtlens insulinproducerende celler. Forskere mener, at den høje forekomst af type 1 diabetes i Skandinavien kan kædes sammen med manglen på dagslys og D-vitamin, og studier tyder på, at helt op til 80 % af diabetestilfælde kan forebygges, hvis alle spædbørn mindst får det af myndighederne anbefalede Dvitamintilskud.

Hvad forskerne endnu ikke ved med sikkerhed er, om Dvitamin som kosttilskud virker på samme måde som D-vitamin fra sollys og kost eller hvilke faktorer, der er med til at give den forebyggende effekt, man som nævnt har set i flere undersøgelser. Flere og flere undersøgelser synes dog at dokumentere, at kosttilskud af D-vitamin har så mange positive effekter – og tilsyneladende ingen negative

Fed fisk som laks, sild, ansjoser, ørreder m.fl. indeholder meget D-vitamin.

Kan man lide fisk, er de nævnte fisk gode kilder til det vigtige vitamin. Foto: Scandinavian Stock Photo.

NYHED – at man ikke bør betænke sig på at indtage D-vitamin i passende opholder sig i institutioner, i skole eller hjemme foran computer dosis som supplerende kosttilskud i det daglige. eller tv - for nu at sætte det lidt firkantet op. Det moderne men neske lever derfor radikalt anderledes end man gjorde for blot D-vitamin fremmer optagelse af kalcium to-tre generationer tilbage. Det forklarer formentlig, hvorfor de D-vitamin benævnes ganske vist som et vitamin, men det er ikke fleste danskere året rundt har væsentligt for lave værdier af Dhelt korrekt. Betegnelsen vitaminer betegner normalt organiske vitamin i blodet. stoffer, der skal tilføres kroppen udefra, fordi vi ikke selv kan danne dem.

Kosten giver kun en brøkdel af det nødvendige D-vitamin Mennesker og dyr kan imidlertid godt selv danne D-vitamin i Meget store doser D-vitamin kan give forhøjet indhold af kalcium huden ved eksponering for solens stråler. På vore breddegrader i blodet. For høj kalciumkoncentration i blodet kan give kvalme, især om sommeren, hvis vi opholder os udenfor midt på dagen. hovedpine og forstoppelse. Voldsom overdosering af D-vitamin Når solens stråler rammer huden, omdannes D-vitamin ved en (mindst 100 gange anbefalet daglig dosis) gennem længere proces i lever og nyrer nemlig til at være biologisk aktiv. Det tid, kan medføre, at kalcium udfældes i nyrer og blære og giver således aktive D-vitamin, som ikke virker som vitaminer i alminde- nyresten. Forhøjet indhold af kalcium hos gravide i blodet kan lighed, men mere virker også give fosterskader som et hormon, fremmer i form af misdannelser optagelsen af kalcium fra af hjertet. Men så skal tarmen. Vitaminets priman vide, at der er to mære funktion er således hovedtyper af D-vitamin, absorption, optagelse nemlig vitamin D3 og og transport af calcium D2. og fosfor, som bruges til Forskellige kostemopbygning af knogler og ner - æg, indvolde, tænder. animalsk fedt, i høj grad Den altdominerende torskelevertran og fisk – kilde til D-vitamin er såindeholder D3-vitamin ledes normalt en såkaldt også kaldet cholecalcisyntese eller proces i huferol. Vitamin D2, kaldet den forårsaget af solens ergocalciferol, findes i UV-B stråler. Gennem milplanter, men i meget lioner af år er menneskers lave koncentrationer. stofskifte tilpasset en Mest findes det i forskelsyntese på omkring 500 lige former for svampe µg D-vitamin i døgnet. og i tang. Men selv en Alene en halv times helenergisk indsats for at få kropssol giver 250 - 625 en så varieret kost som µg. Men hud-syntesen muligt kan ikke tilføre kræver, at solen står højt kroppen tilstrækkeligt på himlen. I Danmark med D-vitamin. Føden Hvis ikke man får nok D-vitamin fra solen, bør man supplere med kosttilskud betyder det, at den kun har heller aldrig været en særligt om vinteren. Stort set alle mennesker på den nordlige halvkugle danforegår i sommerhalvåret primær kilde til D-vitaner for lidt D-vitamin i store dele af året. Foto: Scandinavian Stock Photo. og kun omkring middagsminer, bortset fra visse tid, men hverken morgen, nordlige fangerkulturer, aften eller i vinterhalvåret. hvor fed fisk har udgjort Solens D-vitamin syntese i huden er i øvrigt stort set selvreguleen stor del af kosten. I dagens Danmark dækker kostens bidrag rende, idet der samtidigt foregår en nedbrydning, der øges, når kun mellem 1 og 5 % af D-vitamin behovet.

D-vitamin mængden øges.

Flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med, som Problemet er, at de færreste mennesker opholder sig ret meget fx Sverige, Finland, Island, England, USA og Grækenland beriger i det fri. Moderne arbejdsmarkedsvilkår betyder, at de fleste men- deres fødevarer med D-vitamin, men det har vi endnu ikke valgt nesker arbejder inden døre, dyrker sport inden døre og opholder at gøre i Danmark, bortset fra et par enkelte ubetydelige undsig inden for husets fire vægge i fritiden. De gælder den voksne tagelser, selv om både forskere og politikere nu igen diskuterer del af befolkningen, men så sandelig også alle børn, som enten muligheden. Et af verdens førende ernæringstidsskrifter, American Journal of Clinical Nutrition, har de senere år haft adskillige artikler om, at de enkelte lande – særligt på den nordlige halvkugle – generelt bør begynde at anbefale såvel berigelse af fødevarer som kosttilskud til hele befolkningen. Forskere har i øvrigt ikke fundet belæg for, at D3-vitamin er skadeligt for voksne D-vitamin afgørende for aktivering af T-celler selv i meget høje doser (10.000 IU pr. dag).

D-vitamin er afgørende for aktivering af immunforsvaret. Det har en forskergruppe under ledelse af professor Carsten Geisler fra Københavns Universitet vist. Opdagelsen blev offentliggjort i det ansete amerikanske tidsskrift Nature Immunology i 2010.

D-vitamin spiller nemlig en rolle for makrofagernes evne til at bekæmpe bakterier og for at deaktivere de såkaldte T-celler i immunforsvaret. Det nye er, at D-vitamin er afgørende for aktivering af de T-celler, som spiller en central rolle ved bekæmpelse af særligt farlige infektioner.

Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Kilder: www.bmj.com, www.sund.ku.dk, www.foodculture.dk, www.ajcn.nutrition.org, www.biokemi.prg/biozoom/issues/526/ articles/2406, Gerdes S. (2008), D-vitaminmangel - et sundhedsproblem? Ugeskrift for Læger 2008;170:359, Nielsen L. R. & Mosekilde L. (2007) D-vitamin og brystkræft, Ugeskrift for Læger 2007;169(14):1299, Schultz E., D-vitamin-mangel i almen praksis?

Ugeskrift for Læger 2008;170(18):1573, Andersen, Kitt, Halvdelen af os får for lidt D-vitamin, Berlinske Tidende, fredag den 16. maj 2008

37

38

TEMA

Svært at diagnosticere Advarselstegnene for en blodprop i hjertet er ikke de samme for alle. Cirka hver femte blodprop giver faktisk ikke smerter, men kun alment ubehag og angst. Samtidig er der midt i al den eksakte viden om behandling af blodpropper på det seneste dukket ny viden op, som kalder på yderligere og grundig forskning. Det viser sig nemlig, at ikke færre end en ud af fire patienter, der indlægges med hvad der ligner en blodprop i hjertet, i virkeligheden har skader på hjertet af en helt anden grund.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

B

lodprop i hjertet hedder i fagsproget en akut myokardieinfarkt og forkortes ofte til AMI. Blodproppen skyldes åreforsnævring i hjertets kranspulsårer, som løber uden på hjertet og forsyner hjertemusklen med blod og ilt. Åreforsnævringen sidder i væggen af blodkarret og består af aflejringer af fedt, kolesterol, kalk og andre bestanddele fra blodet.

Blodproppen opstår i det øjeblik, der går hul på aflejringerne i karvæggen indvendigt i en kranspulsåre. Blodpladerne vil straks forsøge at udbedre skaden på samme måde, som hvis der var en rift på huden. Når blodpladerne klumper sig sammen, dannes en prop af blod, der lukker kranspulsåren.

Det område i hjertemusklen, som kranspulsåren før forsynede med blod, får nu ikke længere tilført ilt med blodet. Det begynder derfor at gå til grunde efter en halv til halvanden time, og muskelvævet dør, hvis blodproppen ikke fjernes. I så fald erstattes det døde muskelvæv af bindevæv eller arvæv. Bindevæv er stærkt, men det kan ikke trække sig sammen ligesom muskelvæv. Og jo mere muskelvæv, der er dødt, jo dårligere bliver hjertets evne til at pumpe.

Meget forskellige tegn og hos hver femte ikke smerter En blodprop i hjertet giver som regel kraftige smerter i brystet, men smerterne er individuelle. Det kan føles, som om der ligger en kampesten på brystet, og smerterne kan opleves at stråle ud i armene eller op i halsen eller kæben. Der kan også være tale om åndenød, svimmelhed eller besvimelse, og symptomerne kan vare i flere timer og følges af mathed, kvalme, opkastninger, yderligere åndenød og svimmelhed samt klamsved og dødsangst.

Advarselstegnene for en blodprop i hjertet er derudover ikke de samme for alle. Cirka hver femte blodprop giver faktisk ikke smerter, men kun alment ubehag og angst. Det er for eksempel ikke alle med blodprop i hjertet, der som det første oplever en pludselig svær brystsmerte, som det ellers ofte fremstilles. Hos mange starter advarselstegnene faktisk ganske langsomt i form

Blodtryksmanchet redder liv Hjerteforeningen har i år uddelt 29,7 millioner kroner til forskning, der skal forbedre forebyggelse, diagnostik og behandling af hjertekarsygdom. I alt modtager 75 forskningsprojekter støtte fra Hjerteforeningen i 2014.

En almindelig blodtryksmanchet pustet hårdt op rundt om armen kan redde liv ved akutte blodpropper i hjertet. Det har ny forskning vist, men hvordan det kan lade sig gøre, er uvist.

Derfor har Vibeke Bay, cand.scient. på Aarhus Universitet, modtaget 454.000 kroner i forskningsstøtte fra Hjerteforeningen til at gå på jagt efter mekanismen. Hun vil lede efter faktorer i blodet, der kan sende signaler fra armen til hjertet. Lykkes det at opspore de rette faktorer, vil de kunne udnyttes til hurtig og effektiv behandling af blodprop i hjertet.

Kilde: Hjerteforeningen.

af let brystubehag – et ubehag, som ofte er diffust et sted midt i brystet og uden at man kan mærke ømheden, når man trykker på brystkassen. Andre igen får smerte eller ubehag i en eller begge arme, i hals og kæbe, ryg eller mave.

Smerten eller ubehaget kan minde om et anfald med hjertekrampe, men modsat hjertekrampe varer smerterne eller ubehaget ved i mere end få minutter, også når man er i hvile.

Krampe i kranspulsåren kan også være årsag Mens den hyppigste årsag til en blodprop i hjertet er åreforsnævring i kranspulsårerne, er en mere sjælden årsag svær krampe i en kranspulsåre. Krampe i kranspulsåren kan godt opstå, selvom der ikke er nogen åreforsnævring. Årsagen til krampen er i det hele taget ikke altid klar, for den kan både udløses af forskellige typer narkotika som af svær psykisk stress eller smerte, ved ophold i ekstrem kulde eller efter rygning.

Det kan også opstå uden en kendt årsag.

Der er forskel på, om man har en stor eller en lille blodprop i hjertet. Størrelsen diagnosticeres ud fra et elektrokardiogram, også kaldet et EKG. De fleste steder i Danmark er der hjerteambulancer bemandet med specielt uddannet personale.

De kan allerede i ambulancen tage dette EKG og via telefonen sende det til et af Danmarks fire hjertecentre, som holder til på Rigshospitalet i København og på Aarhus, Odense og Aalborgs Universitetshospitaler. Her kan den vagthavende hjertelæge så umiddelbart afgøre, om der er tegn på en større blodprop i hjertet. Ved mindre blodpropper i hjertet er der derimod ingen eller kun mindre forandringer i EKG’et.

Trombolyse med risiko En blodprop kan i nogle tilfælde opløses med trombolyse behandling. Det sker ved hjælp af blodprop-opløsende medicin, der gives direkte i en blodåre. Blodpropper, der kan behandles med trombolyse, kan sidde forskellige steder, nemlig i hjernen, hvilket hedder apopleksi, i lungerne og i hjertet.

Før man begyndte at lave akut PCI, som er en forkortelse for perkutan coronar intervention og som er en såkaldt ballonudvidelse ved store blodpropper i hjertet, var trombolyse den anbefalede behandling til blodprop i hjertet. Og det er altså stadig en mulighed at give trombolyse ved en blodprop i hjertet, hvis det af forskellige årsager ikke er muligt med akut PCI. Den umiddelbare gevinst ved trombolyse er, at man enten undgår varige skader eller får færre og mindre varige skader efter blodproppen. Men desværre er der også alvorlige risici ved brugen af trombolyse. Det gælder først og sidst blødning, som i helt sjældne tilfælde kan være med dødelig udgang. Trombolysebehandling frarådes af samme grund, hvis man har høj risiko for en alvorlig blødning. Risikoen vil altid være større, jo ældre man

TEMA

blodprop i hjertet Ved blodprop i hjertet er den hyppigste behandling såkaldt ballonudvidelse, hvor det tidligere var mest almindeligt med trombolysebehandling, som dog kan have uønskede bivirkninger. Foto: Scandinavian Stock Photo.

er eller hvis man har blødninger, inden behandlingen sættes i gang. Så når lægen anbefaler trombolyse, vil det altid være efter grundige overvejelser af fordele og ulemper.

Hjertecentre er den bedste løsning Trombolysebehandling her og nu kræver altså en hurtig og rigtig beslutning.

Det rejser spørgsmålet, hvorvidt de stadig større afstande til de færre hjertecentre i virkeligheden er et problem. Hertil siger Hjerteforeningens formand Henrik Steen Hansen: ”Der er mange fordele ved, at ekspertisen er samlet på få steder, fordi vi så får den ypperste lægefaglige indsats. Og de lidt større afstande har indtil videre ikke haft nogen livstruende betydning, fordi vi har mulighed for at bruge helikopter i de mest akutte situationer, og i øvrigt aldrig har oplevet, at vi ikke hurtigt kunne rekvirere en helikopter. Selv i dårligt eller ufremkommeligt vejr, har vi mulighed for at bruge en af militærets helikoptere.”

Som det foretrukne udgangspunkt skal patienten først og sidst frem til et af de fire hjertecentre hurtigst muligt – også for ikke at være tvunget til trombolysebehandling: ”Men trombolyse er altså stadig en mulighed, hvis det ikke umiddelbart er nok med den behandling vi kan give straks i hjemmet eller på vej i ambulancen. Det er typisk blodfortyndende medicin i form af 300 mg hjertemagnyl, som er fire gange så stor en dosis, som almindelige brugere af hjertemagnyl har behov for,” siger Henrik Steen Hansen.”

Når patienten under alle omstændigheder er nået frem til hjertecentret, foretager man som oftest en akut røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsåre, også kaldet en KAG, for at lokalisere en eventuel. blodprop. Hvis man finder en blodprop, vil man ofte

Åreforkalkning starter tidligt Åreforkalkning er til stede hos de fleste voksne mennesker, og den starter faktisk allerede i 20 års alderen. Det bevirker, at kroppens blodårer med tiden langsomt bliver mere stive og ueftergivelige. Fra omkring 50 års alderen ser man, at 1 ud af 20 mænd og 3 ud af 200 kvinder har så meget åreforkalkning i deres kranspulsårer, at de får hjertesymptomer i form af hjertekrampe, på lægelatin angina pectoris. Hvis det forkalkede område af en kranspulsåre ”går i stykker”, vil blodets blodplader søge at dække defekten. Dermed kan opstå en blodprop, så blodet ikke kan passere.

Kilde: Hjerteforeningen.

En almindelig blodtryksmanchet pustet hårdt op rundt om armen kan redde liv ved akutte blodpropper i hjertet, men forskerne ved endnu ikke hvorfor. Foto: Scandinavian Stock Photo.

tilbyde en akut ballonudvidelse, men i sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med en bypassoperation.

Fejlagtig diagnosticering Midt i al den eksakte viden om behandling af blodpropper, er der på det seneste dukket ny dansk forskning op, som viser, at ikke færre end en ud af fire patienter, der indlægges med hvad der ligner en blodprop i hjertet, i virkeligheden har skader på hjertet af en helt anden grund. Samtidig er skaderne dobbelt så dødelige, som almindelige blodpropper i hjertet.

Uvisheden er baggrunden for, at flere danske privatklinikker i dag tilbyder skanninger af hovedpulsårene for at klargøre om der er forkalkning og plaque i de store blodårer, nemlig halspulsårene og hovedpulsåren.

En af dem er klinikkæden Cardiolab, som siden 2013 har kunnet tilbyde en ny ultralydsundersøgelse, som nemt og hurtigt afdækker situationen: ”Ved ikke længere at gætte på, hvem der har åreforkalkning, men i stedet reelt at kende blodårernes tilstand indeni, kan vi sætte ind med den rigtige forebyggelse med det samme, hvis der skulle vise sig at være forstadier til blodpropper,” siger Cardiolab, der lover, at skanningen kan afsløre tegn på åreforkalkning allerede 10-20 år inden, den udmønter sig i en blodprop.

39

40

Alle mennesker, og specielt dem, som har knogleskørhed eller høj risiko for at få tilstanden, bør udføre regelmæssig og varieret fysisk aktivitet. Foto: Scandinavian Stockphoto.

Pas på dig selv og forebyg knogleskørhed Alle ved, at børn skal have mælk for at styrke opbygning af knogler og tænder. Men voksne har også gavn af mælk og mælkeprodukter, idet disse indeholder kalk, som er vigtigt for at beskytte mod knogleskørhed. Kalk findes dog også i andre fødevarer som grove og grønne grønsager, tørret frugt og sardiner og kan endvidere tages som tilskud, men så bør der suppleres med D-vitamin for optimal optagelse. Man skal dog ikke glemme, at fysisk aktivitet er mindst lige så vigtig, for det styrker ligeledes knoglerne.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

V

ores skelet er opbygget af knogler, som har mange vigtige funktioner, bl.a. er det depot for kroppens kalk. En stor del af vores knogler består således af mineralet calcium, det som vi almindeligvis kalder kalk, og skal livet igennem bruge netop kalk for at kunne opbygge, reparere og vedligeholde knoglevæv.

Derfor er det vigtigt at få tilstrækkeligt af dette mineral, som man skal have tilført dagligt.

Knoglevæv er et aktivt og levende væv, hvilket man kan forvisse sig om, hvis man fx brækker benet på skiferien, for knoglen vokser som bekendt sammen igen ved at nyt knoglevæv bliver dannet, når man har fået gips på, så bruddet holdes sammen og i ro. Og faktisk udskiftes knoglevævet gennem hele livet. I knoglevævet findes knoglecellerne, dvs. de knoglenedbrydende celler, som kaldes osteoclaster, og de knogledannende celler, som kaldes osteoblaster. Et tæt samarbejde mellem de to celletyper sikrer, at knoglevævet hele tiden kan fornyes og dermed bevarer sin smidighed og styrke.

Skelettets funktion er at være støtte for muskler og sener og at beskytte vores indre organer mod skader, ligesom kraniet beskytter hjernen.

Knoglerne er bløde og føjelige, når vi bliver født, men vokser og opbygges til maksimal knoglemasse i 30-års alderen. Men med stigende alder mister både mænd og kvinder – nogle mere end andre – knoglevæv som følge af alder. Ved 20-30 års alderen er knoglemassen maksimal, for derefter at holde sig stabil i 10-20 år. Fra 40 års alderen aftager den med 0,5-1 % årligt.

Med alderen er det altså en naturlig proces at knoglerne bliver afkalkede og mere skrøbelige. Hos nogle individer går nedbrydningen imidlertid hurtigere end det, der er normalt. Resultatet kan blive knogleskørhed eller osteoporose, en tilstand hvor

knoglemassen er væsentlig reduceret i forhold til normalværdien.

Man skelner som regel mellem knogleskørhed uden tilgrundliggende sygdom, hvor det kaldes primær osteoporose, og knogleskørhed med tilgrundliggende sygdom, som så kaldes sekundær osteoporose.

Man kan modvirke stor afkalkning Det synes således at være et vilkår i livet, at knoglerne bliver mere afkalkede og skrøbelige med alderen. Men der er heldigvis en hel del man selv kan gøre for at modvirke for stor afkalkning, ved enten at vælge aktiviteter eller kostemner og -tilskud til eller ved at undgå risici.

Er du knogleskør?

• Har en af dine forældre haft osteoporose eller brækket en hofte efter et mindre fald?

• Har du brækket hofte, skulder eller håndled efter mindre fald?

• Er du blevet mere end 4-6 cm mindre indenfor de seneste 10 år?

• Er du gået i overgangsalder før 45 år?

• Får du behandling med binyrebarkhormon (prednisolon)?

• Er du ryger?

• Drikker du mere alkohol end Sundhedsstyrelsen anbefaler?

• Er du over 80 år?

Resultat af testen: 0 svar med JA – du har ingen symptomer på knogleskørhed. Med flere end 1-2 risikofaktorer - tal med din læge.

Kilde: Osteoporoseforeningen.

41

Det er vigtigt at få calcium livet igennem for at forebygge afkalkning af knoglerne. Calcium findes først og fremmest i mejeriprodukter, specielt i mælk og ost.

Foto: Scandinavian Stockphoto.

Den vigtigste kilde til D-vitamin, som er nødvendig for at kunne optage calcium, er solen, men i vinterhalvåret er man nødt til at finde andre kilder, fx i form af kosttilskud.

Foto: Scandinavian Stockphoto.

Det er således veldokumenteret, at rygning fører til hurtigere nedbrydning af knoglevævet og øger risikoen for knoglebrud, ligesom det er dokumenteret, at rygeophør reducerer risiko for knoglebrud. Rygning kan derfor være en direkte årsag til knogleskørhed, eller forværre tilstanden hos dem, som allerede har fået den.

Man bør ligeledes undlade at drikke for meget alkohol, idet det også er en faktor, der accelererer en tiltagende skrøbelighed af knoglevævet, idet alkohol påvirker kroppens knogleopbyggende celler, dvs. osteoblasterne, i negativ retning.

Store mængder kaffe eller te, dvs. mere end 1 liter pr. dag, øger også udskillelsen af kalk fra knoglerne. Det samme gør cola, der indeholder fosforsyre og som ligeledes afkalker knoglerne.

Det er udmærket at være slank, men at være undervægtig kan være direkte skadeligt for knoglerne, idet det hos kvinder bl.a. kan påvirke udskillelsen af kønshormonet østrogen og dermed føre til udvikling af osteoporose. Hvis man er normalvægtig, skal man omvendt ikke øge sin vægt for at forebygge knogleskørhed, da det vil have andre, negative effekter på helbredet.

Det er således godt at holde igen på nogle områder for at mindske afkalkning af knoglerne. Til gengæld skal man ikke passe på med at bruge sin krop. Tværtimod. For fysisk aktivitet, fx i form af styrketræning, styrker nemlig knoglerne. Alle mennesker, og specielt dem, som har knogleskørhed eller høj risiko for at få tilstanden, bør udføre regelmæssig og varieret fysisk aktivitet, der består af både motion og styrketræning. Det kan være alle former for idræt, såsom løb, håndbold, tennis, badminton, svømning, stavgang, dans eller cykelturen til og fra arbejde, idet knoglemassen og muskelstyrken øges ved alle aktiviteter. Selv regelmæssige gåture, måske ovenikøbet med en hund, der som bekendt skal luftes mange gange om dagen, har en gunstig indvirkning på skelettet. Effekten ophører imidlertid hurtigt, hvis man stopper med at være aktiv.

For at kunne optage kalk fra tarmen er det imidlertid nødvendigt med D-vitamin, da vitaminet øger optagelsen af calcium fra tarmen og sikrer, at calcium transporteres ind i knoglevævet.

D-vitamin har derudover den fordel, at det mindsker udskillelsen af kalk i nyrerne og har en direkte stimulerende virkning på de knogleceller, der opbygger knoglevævet og sikrer, at kalken aflejres i skelettet. D-vitamin styrker også muskelkraften, og nedsætter derved risikoen for at falde. Vitaminet er så vigtigt, at mangel på D-vitamin faktisk øger risikoen for knogleskørhed og kan give muskelsmerter og svage muskler.

Nyere forskning tyder på, at D-vitamin måske også nedsætter risikoen for visse kræftsygdomme, for hjerte-kar-sygdom, infektioner, gigt og sukkesyge.

D-vitamin er lige så vigtigt som kalk Det har imidlertid også stor betydning at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, for kosten har sammen med et fysisk aktivt liv en stor betydning for, at knoglerne vedligeholdes. Det er således vigtigt at få en regelmæssig, alsidig sammensat kost. Den skal indeholde tilstrækkelige mængder af alle næringsstoffer og i den forbindelse er særligt kalk og D-vitamin vigtigt.

Calcium findes først og fremmest i mejeriprodukter, specielt i mælk og ost. Mange eksperter mener dog, at man skal holde igen med disse, da de oftest indeholder meget mættet fedt. Omvendt kan man naturligvis vælge mager ost, fedtfattig yoghurt og skummetmælk.

Hvis man imidlertid ikke kan lide mælk eller andre mejeriprodukter, kan det være svært at dække sit behov for kalk. Dog er der også kalk i de grove og grønne grønsager, havregryn, groft brød, fuldkornspasta, parboiled ris, tørret frugt og citrusfrugter samt fisk med ben i fx sardiner. Et alternativ eller et supplement til kosten kan også være at få dele af kalkbehovet dækket gennem kalktilskud.

Mange har lavt D-vitamin niveau og det er skidt for knoglerne D-vitamin findes naturligt i fede fisketyper, i kød, mælk og æg, men det er svært at få nok D-vitamin gennem maden. Det skyldes, at D-vitamin kun findes i større mængder i fede fisk som fx laks, sild og makrel. Det er derfor stort set ikke muligt at spise sig til den mængde D-vitamin, som kroppen dagligt har brug for.

Til gengæld danner kroppen selv D-vitamin via huden i sæsonen, dvs. når man er ude i solen primært fra marts til september, hvor solen har styrke. 15-30 minutter i ansigt og på underarme er tilstrækkeligt for de fleste. I vinterperioden vil mange imidlertid have behov for at supplere med et tilskud.

Enkelte, særligt ældre mennesker, som både holder sig fra solen og som får en ensidig eller mangelfuld kost, har for lavt indtag af D-vitamin og dermed et lavt D-vitamin-niveau i kroppen, hvilket typisk opdages, når de indlægges på hospital.

For at forebygge D-vitaminmangel anbefaler Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, at ældre, som ikke får sol som ovenstående beskrevet eller har mørk hud, tager et dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram (400 IU). Ældre over 70 år, plejehjemsbeboere samt personer i øget risiko for knogleskørhed anbefales et dagligt tilskud på 20 mikrogram (800 IU) D-vitamin og 800-1000 milligram calcium.

Læs mere om osteoporose og forebyggelse på: www.osteoporose-f.dk, www.sundhed.dk, www.osteoporose-doktor.dk og www.altomkost.dk

Medicinsk behandling Knogleskørhed kan behandles medicinsk ved at hæmme knoglenedbrydningen eller ved at styrke dannelsen af nyt knoglevæv. Medicin, som hæmmer knoglenedbrydningen, standser sygdommens udvikling og anvendes hos patienter med alle grader af knogleskørhed. Medicin, som øger dannelsen af nyt knoglevæv, anvendes kun hos patienter med svær knogleskørhed.

Kilde: www.osteoporosedoktor.dk

42

Nyt på disken • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Vitaminer og mineraler vedligeholder hud, hår og negle Få bugt med den tørre hoste med ny hostespray

De fleste oplever engang imellem en tør og uproduktiv hoste, der ikke synes at løsne sig, og som kan trække i langdrag og dermed virke trættende og irriterende. A. Vogel Hostespray dæmper hosterefleksen og beskytter slimhinderne mod irritation, ligesom den virker slimløsende.

Tør hoste er karakteriseret ved en kløende eller kildende fornemmelse i halsen og luftvejene uden slim. En tør hoste kan ofte holde os vågne om natten eller forstyrre nattesøvnen, ligesom det er irriterende i løbet af dagen. Tør hoste opstår typisk som følge af støv eller tør luft, i forbindelse med rygning, som følge af infektioner eller nervøsitet.

Som alle andre af A. Vogels produkter er hostesprayen baseret på naturlige aktive ingredienser.

Alle afgrøder dyrkes efter økologiske principper og behandles med den største omhu, så flest mulige aktive ingredienser bevares.

Hostesprayen er baseret på tre aktive ingredienser: Lægestokrose, som danner et beskyttende lag på halsens slimhinde, filtbladet kongelys, som har slimløsende effekt og honning, som virker beroligende på hosterefleksen.

Forbrugertests viser, at sprayen har beroligende effekt på 85 % af testdeltagerne indenfor 30 minutter.

Hostesprayen kan bruges til voksne og børn fra 4 år, og er hverken vanedannende eller sløvende. Vogels Hostespray fås i Matas og helsekostbutikker.

Kilde: www.avogel.dk

Foto: PR-foto, Axellus

Multivitaminer hvis du vil være på den sikre side

Hvis du spiser en varieret kost, får du dækket dit daglige behov for vitaminer og mineraler. Ifølge en undersøgelse foretaget af Insight Group i 2012 er det dog kun 2 % af den danske befolkning, som overholder Fødevarestyrelsens kostråd. I en travl hverdag kan det nemlig være svært at sikre sig, at behovet for vitaminer og mineraler bliver nået.

For at være på den sikre side kan det derfor være en god idé at sørge for en daglig vitaminpille.

Livol Multi Vital Voksen er et urtebaseret komplet kosttilskud af 12 vitaminer og 9 mineraler, og som udover disse essentielle vitaminer og mineraler indeholder 7 forskellige urter, der er blevet brugt siden middelalderen. Hermed får man et kosttilskud, der ikke alene dækker det daglige behov for næringsstoffer, men også indeholder vitaminer og mineraler, der mindsker træthed og er med til at vedligeholde normale tænder og tandkød. Desuden understøtter vitamin B stofskiftet og vitamin D immunforsvar og muskelfunktion, mens vitamin C medvirker til dannelse af kollagen.

Blandt de urter, der findes i Livol Multi Vital Voksen er paprikafrugt, der indeholder capsaicin og agerpadderok, der indeholder silicium og selen og rosmarinblad, samt pebermynteblad, røllikeblomst, græskarkernepulver samt blad og blomst fra hvidtjørn, der alle sammen er urter, der traditionelt set er blevet brugt som kosttilskud.

Dagsdosis er 2 tabletter dagligt og Livol Multi Vital Voksen fås til en fornuftig pris der, hvor man handler dagligvarer.

Kilde: www.livol.dk

Lactiplus med calcium, selen og C-vitamin

For at få velfungerende mave og fordøjelse er det vigtigt med en balanceret tarmflora og tarmaktivitet. Kosttilskud med mælkesyrebakterier kan medvirke til en balanceret tarmflora og god fordøjelse og dermed en velfungerende mave.

Har man behov for at understøtte fordøjelsesenzymerne eller immunforsvaret kan LactiPlus imidlertid hjælpe en godt på vej, LactiPlus er et kosttilskud med mælkesyrebakterier, der desuden er tilsat calcium, selen og C-vitamin og som er til gavn for både maven og immunforsvaret. Calcium bidrager nemlig til fordøjelsesenzymernes normale funktion samtidig med, at Cvitamin og selen understøtter immunforsvarets normale funktion.

Samtidig med en daglig dosis LactiPlus får man lige så mange mælkesyrebakterier, som hvis man spiste en hel liter yoghurt, men det er bestemt nemmere at spise to tabletter. Kapslerne giver derudover et tilskud af mælkesyrebakterier fra flere forskellige bakteriestammer. De forskellige tarmafsnit har nemlig forskelligt miljø, og LactiPlus-stammerne er afstemt efter disse forskellige miljøer.

LactiPlus indeholder fem milliarder mælkesyrebakterier fra seks forskellige stammer og forhandles via Bioforce Danmark og fås i helsekostbutikker landet over.

Kilde: www.avogel.dk

Foto: PR-foto, A. Vogel.

Foto: PR-foto, A. Vogel.

Foto: PR-foto, Drogens Vital

Når man er træt og uoplagt og ikke får de vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, fx zink, silicium og biotin, kan man bl.a. se det på hud, hår og negle.

Zink er vigtigt og udgør en væsentlig bestanddel i mindst 200 af kroppens enzymer, som er de enzymer, der blandt andet indgår i omsætningen af kulhydrat, protein og fedt, mens silicium stimulerer dannelsen af proteinerne kollagen og elastin, der giver knoglerne styrke og bevarer elasticiteten i bindevæv, hud, årevægge og negle. Biotin er derimod er et hjælpeenzym, som hjælper ved omsætningen af fedt og kulhydrater samt ved produktion af urinstof og omsætningen af aminosyrer. Mangel på biotin kan give hårtab, træthed og grålig hud, men findes naturligt i fx lever, æggeblommer og havregryn, mens biotin produceret af bakterier i tarmen også bidrager til kroppens biotin beholdning.

Drogens Vital hud, hår og negle indeholder ingredienser som agerpadderokke, der indeholder mineralet silicium samt biotin og zink, der alle bidrager til vedligeholdelse af hud, hår og negle.

Drogens Vital er en ny bred apoteks-serie af kosttilskud med varianter, der både indeholder traditionelt anvendte urter og planter, vitaminer og mineraler, og som fås på apoteket. Men sørg også for en lødig kost hver dag, søvn nok og tilstrækkeligt med motion, for kosttilskud kan ikke erstatte gode vaner i dagligdagen.

Kilde: www.drogensvital.dk

Få en god fornemmelse i maven med Valleforce Berry En ny variant af Valleforce fra A. Vogel hedder Valleforce Berry og er en vallebaseret drik, der giver en god fornemmelse i maven, og smager dejligt frugtigt af aronia og granatæble.

Den velgørende drik er sødet med stevia og er en naturlig gave til dinmave.

Har man tidligere drukket valle og været ked af smagen, er Valleforce Berry et godt alternativ, for den syrlige vallesmag kompenseres af smagen af aronia og granatæble og sødmen fra stevia giver en afrundet, men frisk frugtsmag.

Valleforce berry er tilsat calcium, der bidrager til fordøjelsesenzymernes normale funktion og derfor er produktet velegnet, når man søger en god fornemmelse i maven. Valleforce Berry er skånsomt, hvorfor man sagtens kan indtage 1-2 spiseskeer i et glas koldt vand dagligt.

Valleforce Berry produceres af A. Vogel, der siden 1923 har udviklet naturlægemidler og kosttilskud til afhjælpning af almindelige sundhedsproblemer og skavanker.

Alle produkterne er udvundet fra naturens eget skatkammer og man tror i virksomheden på, at sundhed handler lige så meget om at leve sundt og økologisk, være glad og dyrke motion, som det handler om at lade naturens egne kræfter hjælpe en i kampen for et sundt liv.

Kilde: www.avogel.dk Foto: PR-foto, A. Vogel.

Godt nyt til folk med ledsmerter Omkring 600.000 danskere lider jævnligt eller ofte af ledsmerter, og for en stor del af disse skyldes det smerter i skulder, albue eller knæ.

Der er imidlertid nu kommet et nyt apparat, CareMaster, som behandler leddet lokalt og med hele 4 forskellige behandlinger på en gang. Apparatet har vist sig meget virksomt og effektivt, specielt mod smerter som skyldes en betændelsestilstand i leddet.

Apparatets 4 virksomme behandlinger er: • Infrarøde stråler • Magnet terapi • Højfrekvente vibrationer • Varme Apparatat kan med fordel benyttes på lidelser som fx overbelastninger, sportsskader, smerter efter fald og forstrækninger, forstuvninger, tennisalbue og mange flere.

Der gives i mange tilfælde omgående smertelindring og øget bevægelsesfrihed og har desuden en positiv virkning på hævelser.

Apparatet kan i øvrigt også bruges på håndled og ankel.

Du kan få yderligere information om CareMaster på telefon 60848900 eller læse mere på www.carerelax.dk hvorfra apparatet også kan bestilles til en pris på godt 1.000 kr.

Kilde: www.carerelax.dk

Klorane tørshampoo til når man ikke kan få vasket hår

Tørshampoo er kommet tilbage på hylderne igen, efter i mange år at have været dømt ude. De moderne tørshampooer er gode og fine, hvis man har ultra travlt eller hvis man ikke kan komme til at vaske hår, fx når man er syg eller er indlagt på sygehus eller hospital.

Nu er der kommet endnu en variant, som tilgodeser alle med brunt eller mørkt hår.

Klorane Tørshampoo til brunt og mørkt hår er specielt udviklet til mørkt hår, idet Klorane har integreret mineralpigmenter i formuleringen for at tone det mikroniserede pulver, der effektivt absorberer snavs, stylingrester og fedt fra hår og hårbund. Dermed får håret ikke længere et gråligt og mat skær. Den nye tørshampoo blender naturligt ind i brunt og mørkt hår og efterlader en usynlig finish.

Klorane Tørshampoo er kendt for sin fantastiske evne til at forvandle fladt og fedtet hår til en ren, fyldig og luftig frisure på bare 2 minutter og er et fint alternativ, når hårvasken må springes over, når man har trænet, har løbet en tur eller er syg og bare trænger til at føle, at håret er rent og luftigt.

I lighed med andre Klorane-produkter, fås Klorane Dry Shampoo Natural Tint kun på apoteket.

Kilde: www.apotekernes.dk

Foto:Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

Ny plejeserie reducerer kløe og tør hud med 97 % Skønt franske Pierre Fabre har anvendt termalkildevandet i produktionen af hudpleje siden 1990, gemmer det stadig på hemmeligheder. Efter 12 års research har forskerne nemlig fundet frem til en unik mikroflora – Aqua.dolomiae – dybt under Cervenner-bjergene, hvor termalkildevandet løber. Ved at koncentrere de mest aktive dele af mikrofloraen er en ny multieffektiv bioteknologisk ingrediens skabt: I-modulia, der dæmper kløe og stimulerer hudens evne til igen at beskytte sig selv mod allergener og bakterielle infektioner.

I-modulia indgår således i en helt ny serie Avène XeraCalm A.D, der dæmper kløe, rødme og irritation, og virker reparerende og nærende på ødelagt og porøs hud. Udover I-modulia indgår aktivstofferne Cer-omega, som er et lipidkompleks, der genopbygger og styrker hudbarrieren og Avène Termalkildevand med beroligende, irritationsdæmpende og blødgørende egenskaber.

XeraCalm A.D (atopisk dermatitis) omfatter en vaskeolie, idet hud med eksem indeholder langt flere bakterier end normal hud og derfor skal vaskes ren før den smøres ind, samt creme til moderat tør hud og en fyldig fedtcreme til meget tør hud. Formålet er at genopbygge hudens beskyttende barriere og mindske kløe effektivt. Og det er i høj grad lykkedes. Kliniske studier viser, at såvel kløe som tør hud reduceres med hele 97 %. En god nyhed til hvert 5. barn, der har eksem, og til alle voksne med særligt sensitiv eksemhud.

Kilde: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, CareRelaxshop.

43

44 44

TEMA

Julemaden indeholder meget fedt og få fibre, hvilket er medvirkende til, at man kan få ondt i maven af forstoppelse. Det vigtigste er dog nok, at man slet og ret spiser meget mere, end man er vant til. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Fordøjelsen bliver bombet af fed mad Fordøjelseskanalen begynder ved munden og fortsætter gennem spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, tyndtarm og tyktarm til endetarmsåbningen. Men også organer som leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen er en integreret del af fordøjelsens anatomi. Fordøjelsen har et soleklart formål, nemlig at nedbryde føden, så næringsstoffer kan optages og vi kan fungere og leve. Der er meget forskelligt fra individ til individ, hvor lang rejse maden kommer ud på, hvilket også afhænger af fødens karakter, men gennemsnitligt varer den mellem et og to døgn. Til gengæld kan man så at sige bombe sin fordøjelse tilbage til stenalderen, hvis man propper sig umådeholdent i hele december og glemmer at få væske.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

N

ormalt mærker man ikke meget til sin fordøjelse, i hvert fald ikke hvis man spiser uden besvær, stopper med at spise, når man ikke længere er sulten og i øvrigt regelmæssigt går på toilettet. Og sådan skal det også helst være. Problemet er, at utroligt mange mennesker – måske helt op til halvdelen af befolkningen – har en dårligt fungerende fordøjelse, lige fra luft i mave eller tarm til smerter fra fx katar eller regelmæssigt har forstoppelse.

Med decembers indtag af traditionel mad i store mængder, særligt af fede spiser, kan selv en robust mave og fordøjelse give op, og er man ældre eller i behandling for sygdom, kan man også have en dårligere fungerende fordøjelse og tarm, eventuelt som følge af medicin eller fordi man ikke bevæger sig ret meget, hvilket man bør tage højde for, inden man propper sig.

Spyt nedbryder kulhydrater En normal eller en velfungerende fordøjelse begynder allerede,

når man drikker og spiser. Føden findeles i munden af tænderne og nedbrydningen af de letfordøjelige kulhydrater påbegyndes af de basiske enzymer amylase og ptyalin fra spytkirtlerne. Spyttet fugter og smører også maden, så tygning og synkning foregår lettere. Derfor er det rigtigt godt at tygge maden til den nærmest glider ned af sig selv. Når man således tygger maden rigtig godt, hjælper man også fordøjelsen rigtig godt på vej, ligesom det hjælper, hvis man har synkebesvær, som plager rigtigt mange.

Herefter skal føden passere det 20-30 cm lange spiserør, uden at komme i ”den forkerte hals”. Svælget deler sig nemlig i struben i henholdsvis spiserør og luftrør, men strubelåget sammen med hosterefleksen sørger for, at maden bliver ledt til spiserøret, hvor kraftige muskelsammentrækninger skubber maden gennem spiserøret til mavesækken.

Tre liter mavesaft i døgnet Fordøjelsesprocessen starter straks maden er kommet ned i mavesækken fra spiserøret gennem lukkemusklen mellem de to organer. Når maven er tom, fylder den meget lidt, men når den

TEMA Det bedste råd mid ondt i maven og forstoppelse er at drikke rigeligt med væske, dvs. rent vand, før man spiser, undervejs og bagefter. Foto: Scandinavian Stock Photo.

fyldes med mad og drikke, udvider den sig som en ballon, og de såkaldte peristaltiske bevægelser, dvs. sammentrækninger i glatte muskler i mavesækkens væg, sørger for at blande føden med fordøjelsessekreterne og føre den videre.

Mavesækkens mavesaft, som der produceres op til tre liter af i døgnet, indeholder udover fordøjelsesenzymer også saltsyre, der ikke blot nedbryder føden, men også dræber eventuelle skadelige mikroorganismer. Mavesaften generer imidlertid ikke mavesækken, da den dens indvendige slimhinde og beskyttende slimlag, beskytter mavesækken mod så at sige at fordøje sig selv.

Det er det særlige enzym pepsin, der har til opgave at nedbryde kostens proteiner i maven. Hvor nedbrydningen af kulhydrater starter allerede i munden, starter nedbrydningen af proteiner således først i maven.

Når maveindholdet er blevet halvflydende sendes det videre lidt ad gangen gennem udgangen, pylorus, til den del af tyndtarmen, der kaldes tolvfingertarmen, som har fået sit lidt pudsige navn, da den er tolv fingre bred. Her begynder optagelsen af næringsstoffer, idet næringsstofferne går over i blodet fra tarmvæggen og enten genbruges eller sendes videre til nyrerne. Nedbrydningen af fedt starter også først i tolvfingertarmen, da fedt er sværest at nedbryde, dvs. tager længst tid at fordøje. Fedt kan nemlig kun nedbrydes ved hjælp af galde, hvilket betyder, at maveindholdet skal forbi leveren for at få galde fra galdeblæren.

Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen Leveren er kroppens største indre organ og den spiller en helt central rolle i kroppens stofskifte. Det store organ har over 250 forskellige funktioner, hvoraf en af de vigtigste er oplagring af glykogen, som igen kan frigives til energi, omsætning af vitaminer og mineraler, nedbrydning af giftstoffer til uskadelige forbindelser samt genbrug af røde blodlegemer. Leveren er således i stand til at ændre stoffer, så de lettere kan udskilles, fx gøre dem mere vandopløselige, hvorved de lettere udskilles i nyrerne.

Men leveren producerer også galde, som er vigtig i forhold til fordøjelsen. Galden samles i leverens små galdegange, som løber sammen til større galdegange og er forbundet med galdeblæren, der opbevarer, og koncentrerer galden. Når der er føde i tolvfin-

Gode råd mod ondt i maven I december og særligt i juledagene risikerer mange mennesker at få ondt i maven af for meget mad, for fed mad og for få fibre.

De klassiske gode råd indebærer: • Hold op med at spise, når du er mæt.

• Drik rigeligt med vand før, under og efter, du har spist. Vand virker mod forstoppelse, mens alkohol og andre drikke ikke har denne virkning. Snarere tværtimod.

gertarmen, trækker galdeblærevæggen sig sammen og frigiver galde, som igen bindes til fedtstoffer i tarmen og medvirker til nedbrydning af kostens fedtstoffer og dermed optagelsen over tarmslimhinden.

Bugspytkirtlen eller på latin pankreas er en aflang, tynd kirtel, som ligger på tværs lige bag og nedenfor mavesækken, har imidlertid også en meget væsentlig funktion i forhold til fordøjelsen i et tæt samarbejde med leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen.

Bugspytkirtlen producerer dels omkring 1,5 liter fordøjelsessekret med enzymer som er nødvendige for at tarmen kan fordøje eller nedbryde fedtstoffer, proteiner og kulhydrater og dels producerer den hormonerne insulin og glukagon. Disse hormoner spiller en helt central rolle i reguleringen af blodsukkeret i kroppen. Insulin stimulerer cellerne til at optage tilstrækkelig mængde glukose fra blodet, således at cellerne får den nødvendige mængde energi, samtidig med at insulinet stimulerer leveren til at optage og lagre resten af overskudsglukosen som glykogen. Glukagon har den modsatte effekt. Det hjælper til med at hæve glukoseniveauet i blodet ved at stimulere leveren til at frigive glukose.

Man kan leve fint uden galdeblæren Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen er således særdeles livsvigtige organer og man kan ikke leve uden leveren, men kan dog godt overleve, selv om op til 80 % af den fjernes.

Man kan også leve uden bugspytkirtlen, men når kirtlen er fjernet, får man insulinmangel ligesom personer med sukkersyge. Det betyder, at man skal tage insulin flere gange dagligt.

Man kan også lettere få diarré og må behandles med fordøjelsesenzymer.

Til gengæld kan man leve fint uden galdeblæren, som indimellem fjernes i forbindelse med sygdom eller galdesten.

Man kan efterfølgende få gener, som kan ligne de galdestenssmerter, man havde tidligere og der ses også fordøjelsesmæssige problemer i form af kvalme, opkastninger og afføringsændringer. Til gengæld er der kun tale Når man spiser, begynder fordøjelsen i munden, hvor spyttet nedbryder kulhydrater, fortsætter i mavesækken, som indeholder fordøjelsesenzymer og saltsyre, og finder i særlig grad sted i tyndtarmen, hvis vigtigste funktion er at nedbryde føden, så den kan optages af blod og lymfe.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

45

46

TEMA

Fedt smager godt som når det bliver anvendt i ris a la mande. Men fedt er svært nedbrydeligt og kan give ondt i maven, hvis man får for neget af det. Foto: Scandinavian Stock Photo.

om et lille fåtal, der får gener efter fjernelsen af galdeblæren.

Tyndtarmen består af tre afsnit Tyndtarmens vigtigste funktion er at nedbryde føden, så den kan optages af blod og lymfe, og den består af tre afsnit, hvor det første, tolvfingertarmen, allerede er omtalt. De næste to afsnit kaldes jejunum og ileum, som begge er lange og snoede, dog er førstnævnte lidt kortere og tykkere end ileum. Tyndtarmens væg består af fire lag, herunder et lag med længdegående muskelfibre og et cirkulært lag af glatte muskelfibre, der gør tyndtarmen i stand til at føre de opløste næringsstoffer videre i tarmen ved hjælp af muskelbevægelser.

Da tyndtarmen skal optage alle de næringsstoffer kroppen har brug for, er dens overflade enorm, nemlig ca. 200 m2 hos en voksen person. Forklaringen er, at hele tyndtarmens absorberende cellelag er tæt besat med millimeterlange, fingerlignende trevler, kaldet villi. Desuden besidder den enkelte epithelcelle 3.0006.000 mikrovilli eller børstesøm, der er hårlignende udfoldninger af cellemembranen. Tyndtarmens epithelceller producerer ca. 1,5 liter slimholdigt sekret i døgnet samt enzymer, som medvirker til den videre spaltning af næringsstofferne inden deres optagelse.

Tyktarmen er sammen med endetarmen en pølsefabrik Hvor tyndtarmens vigtigste funktion er at optage næringsstoffer fra maden, skal tyktarmen optage vand og salte fra alt det, der ikke er blevet fordøjet og optaget i tyndtarmen. Tyktarmen har store udposninger på overfladen, fordi der ligger muskulatur i tyktarmens længderetning, således at tarmen rynkes sammen, ligesom der findes et cirkulært lag muskulatur i tyktarmen.

Tilsammen sørger musklerne for, at det, der er tilbage af føden, skubbes videre i tarmen med en bølgebevægelse. Denne bevægelse kaldes peristaltik.

For at gøre det lettere for indholdet i tarmen at bevæge sig,

producerer tyktarmens slimhinde et slimlag, der samtidig beskytter slimhinden mod slid. I den sidste del af tyktarmen findes der, som en del af den normale flora, nogle bakterier, der delvis nedbryder kostfibre og det er også i den sidste del I den sidste del, at afføringen formes.

Efterhånden som føden ryger videre i tyktarmen, tømmes resterne mere og mere for vand, bliver tyktflydende og ender i rectum eller endetarmen. Rectum, som er omgivet af en ringforløbende glat og tværstribet muskulatur, har en diameter på 2-3 cm, når den er tom, men kan udvides til mere end det tredobbelte. Tilstedeværelsen af afføring eller fæces i rectum fører til afslapning af den glatte muskulatur og dermed afføringstrang, ligesom bugpressen aktiveres.

Der er normalt kun få ufordøjede føderester i fæces, der mest består af bakterier fra tyktarmen, afstødte epithelceller fra tarmvæggen, kostfibre, af vand, salt og slim. Den karakteristiske farve kommer fra galden i tyndtarmen og lugten stammer fra bakterierne i tyktarmen.

Fordøjelse kræver energi og kan forstyrre søvnen De fleste mennesker har erfaret, at mangel på søvn kan give en dårlig fordøjelse. Det giver indirekte et fingerpeg om, at kroppen også fordøjer, når man sover.

Lider man omvendt af søvnløshed, kan lidt mad i maven øge træthedsfornemmelsen og give en øget ro. Men spis aldrig et stort måltid lige før sengetid. Det skader fordøjelsessystemet og kroppens balance. At lægge sig med maven fuld af mad kan være ubehageligt og kræve et stort energibehov til fordøjelse og det kan ødelægge søvnen. Det er bedst at afslutte store måltider mindst fire timer før, man skal sove, men man bør også være opmærksom på, at proteinrig kost er sværere at fordøje, og at proteinrig mad indeholder aminosyren tyrosin, der øger hjerneaktiviteten.

KOL-patient blev fri for hosteanfald og medicin I årevis døjede Jonna Nielsen fra Kolding med kraftige hosteanfald forårsaget af rygerlunger. Nu er hun imidlertid - efter seks måneders brug af danskproduceret luftrenser - blevet hostefri og kan undvære inhalationsmedicin.

Jonna Nielsen har røget det meste af livet – og gør det fortsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL (rygerlunger). Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient. De kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvis forsvundet i løbet af et halvt års tid. Vendepunktet blev et besøg hos frisøren.

– Hun har en luftrenser stående, som forhindrer de skrappe hårprodukter i at skabe et dårligt indeklima i salonen. Ifølge hende havde samme maskine hjulpet andre af med vejrtrækningsproblemer samt astmatiske og allergiske reaktioner, og hun mente, at luftrenseren også kunne hjælpe mig, siger Jonna Nielsen, der dog fra starten var skeptisk. – Jeg turde ikke tro på, at det lille apparat kunne gøre så stor nytte, beretter koldingenseren, der ikke desto mindre valgte at anskaff e to luftrensere af typen Jimco MAC 500, der er på størrelse med en skotøjsæske. – Det var først og fremmest i håb om, at de ville gøre en forskel for mine børn, der blev udsat for dårligt indeklima pga. passiv rygning og skimmelsvamp i hjemmet. Det gjorde udslaget, at forhandleren gav mig mulighed for at få en luftrenser uforbindende på prøve i 14 dage.

Aldrig mere hosteanfald derhjemme Efter at have anskaff et luftrenserne kunne Jonna Nielsen hurtigt mærke en bedring. – Indeklimaet blev mærkbart bedre.

Hosteanfaldene aftog i styrke, og de afledte muskelsmerter fortog sig. Alt i alt følte jeg mig langt bedre tilpas og fik mere overskud i hverdagen. I løbet af et halvt års tid ophørte hosteanfaldene helt, og det var ikke længere nødvendigt at bruge inhalationsmedicin. Til daglig mærker jeg ikke længere noget

til, at jeg har KOL, fortæller koldingenseren, der er i dag er fuldstændig medicinfri – bortset fra, når hun er væk hjemmefra i længere tid. – Når jeg er væk i flere dage, er Jonna Nielsen det stadig nødvendigt at bruge inhalator. Jeg bliver tung i hovedet og hoster, men slet ikke så voldsomt som tidligere. Problemet kan løses ved at medbringe en af luftrenserne.

Dræber mikroorganismer og forbedrer indeklimaet Jonna Nielsen glæder sig også over, at luftrenserne har forbedret indeklimaet og reduceret røggenerne. – Luften føles mere ren og frisk, og vi mærker ikke længere en kraftig røglugt, når vi træder ind i huset eller snuser til vores tøj. Ikkerygere, der kommer på besøg, kan heller ikke lugte, at her ryges. Allermest vigtigt er det, at børnene ikke generes af røgen på samme måde som tidligere, siger hun.

Ifølge Marlene Olsen fra AIR-TECH, som forhandler luftrenserne, eliminerer de bl.a. bakterier, skimmel og pollen og forebygger således også smitte med eksempelvis influenza. – Teknologien, som er patenteret af danske Jimco, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes af mange tusinde private, virksomheder og institutioner over hele verden. Ud over af personer med KOL, vejrtrækningsproblemer, astma og allergi benyttes de bl.a. til at fjerne lugtgener fra mados og brændeovne samt i sommerhuse, campingvogne og kældre, oplyser hun.

Fakta om luftrenseren Jimco MAC 500 • Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL • Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brændeovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning • Skaber et bedre indeklima og forebygger smitte

Ring til Marlene på telefon 4051 9933 og hør nærmere !

AIR-TECH › TLF. 7553 9933 › AIR-TECH@AIR-TECH.DK › WWW.AIR-TECH.DK

48

TEMA

En god fordøjelse forudsætter regelmæssige toiletbesøg, som ideelt set er 1-3 gange om dagen. Samtidig skal afføring gerne flyde på vandet, ligesom den helst ikke skal være for svær eller for let at få ud. Hvis disse kriterier er opfyldt, kan man glæde sig over at have en tarm, der er i god form. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sådan kommer tarmen i god form En tarm i fin form har stor betydning, eftersom 75 procent af kroppens immunforsvar ligger i tarmens ca. 2 kilo bakterier. Disse bakterier udgør et vigtigt værn mod fremmede bakterier og stoffer fra mad og drikke, fordi de forhindrer farlige stoffer og bakterier i at vandre videre ind i kroppen og gøre skade. Men jo dårligere fordøjelsen virker, jo dårligere effekt har forsvarsværnet. Så her er gode råd til, hvad man selv kan gøre for at opbygge en god fordøjelse.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

D

er er adskillige årsager til, at voldsomt mange menneske jævnligt trækkes med en dårlig fordøjelse. Nutidens livsstil er nemlig i stadig højere grad bundet op på stress, bekymringer og nervøsitet. Og når disse usunde faktorer tilmed ledsages af usunde spisevaner, et stigende medicinforbrug, et for stort indtag af sukker, kaffe, alkohol og røg og ikke mindst mangel på motion, bør det ikke overraske, at træg fordøjelse og oppustet mave faktisk rammer hver tredje dansker. Eller knapt to millioner mennesker.

Masser af studier viser, at det er problematisk at lide af dårlig fordøjelse igennem længere tid. Dels kan det være med til at udvikle alvorlige sygdomme og dels er prisen en dårligere livskvalitet, hvorfor der er al mulig grund til at gøre noget ved problemet.

Det siges jo, at man er, hvad man spiser, men i virkeligheden er man, hvad man optager. For maden kan være nok så kvalitetsfuld og økologisk, men fungerer fordøjelsen ikke optimalt, vil man ikke få fuld valuta for pengene. Maden skal nedbrydes ordentligt, før kroppen kan bruge den optimalt.

når de frem til tyktarmen relativt uforandrede. Det skyldes, at kostfibrene passerer gennem systemet, uden at være ordentligt forarbejdet og det er gunstigt for tarmen. Kostfibrene sætter skub i fordøjelsen og kan på den måde få gang i ’hård mave’, samt sikre en regelmæssig afføring.

På længere sigt har kostfibrene, gennem deres påvirkning af kroppens fedt- og kulhydratstofskifte samt tarmens generelle funktion, tillige positiv indflydelse på blandt andet kolesteroltallet og risikoen for at udvikle visse kræftformer.

Flere undersøgelser viser yderligere, at en fiberrig kost medvirker til at forebygge hjertekarsygdomme. Det sættes i relief af det faktum, at konsekvensen af at spise for få kostfibre til gengæld

Gode råd til god fordøjelse • Drik de foreskrevne mængder vand.

• Indtag evt. mælkesyrebakterier, som kosttilskud.

• Drik alkohol og spis sukker i moderater mængder eller udelad det helt i det daglige.

• Undgå fødevarer man er intolerant eller allergisk overfor.

De kostelige kostfibre Mad, der indeholder rigeligt med kostfibre, er i mange tilfælde nøglen til en god fordøjelse. Kostfibre er særligt grove kulhydrater fra vegetabilske madvarer som kornprodukter, frugt og grøntsager, der adskiller sig fra kostens almindelige kulhydrater ved ikke at nedbrydes af mave-tarmkanalens fordøjelsesenzymer. Dermed

• Stress ned, sørg for at tage pauser i løbet af dagen og lav dybe vejrtrækninger.

• Sid ned under spisning og lad være med at lave andre tingsamtidig.

• Få søvn nok.

TEMA er, at risikoen for kolesterolaflejringer stiger, ligesom blodets indhold af skadeligt fedtstof øges. Årsagen til kostfibrenes gunstige indflydelse er komplekse, men en af de primære er deres evne til at reducere blodets indhold af usundt fedt ved blandt andet at forsinke og hindre en del af madens optagelse, herunder også fedt og kolesterol.

Fiberrig føde er lig med godt helbred Havregryn og flere andre fiberrige madvarer, som byg, rug og champignon indeholder en del vandopløselige kostfibre af en særlig type, kaldet betaglukaner. De har vist sig at have særlig stor indflydelse på leverens kolesterolproduktion, fordi de i tarmsystemet danner en vandig gel, der binder en del galdesalte og derfor ’tvinger’ leveren til at producere nye galdesalte under anvendelse af kolesterol fra blodet. Det er årsagen til, at kolesteroltallet sænkes.

Med hensyn til kræftforebyggelsen er det også her talrige virkningsmekanismer, der træder i kraft. En af de væsentligste er, at kostfibrene ved at give tarmindholdet masser af fylde og bringe maden hurtigere igennem systemet, nedsætter den tid, som potentielt kræftfremkaldende stoffer har kontakt med tarmvæggene. Undersøgelser viser, at hvis man for eksempel spiser 30 gram kostfibre i stedet for 15 gram kostfibre dagligt, sænkes ens risiko for at udvikle tarmkræft med hele 40 procent.

Men kostfibrene beskytter altså ikke kun tarmene mod kræft.

Således er der solid dokumentation for, at også andre kræftformer optræder sjældnere blandt personer der spiser en fiberrig kost. Årsagen er blandt andet, at fibrene påvirker tarmfloraen positivt. Et stigende antal undersøgelser peger i retning af, at menneskets tarmflora har stor indflydelse på immunforsvarets styrke samt produktionen af flere hormoner.

To typer kostfibre der er markant forskellige Overordnet set findes der to typer kostfibre, nemlig de opløselige og de uopløselige. De er markant forskellige i deres evne til at binde vand i fordøjelsessystemet. De opløselige fibre danner geler med vand og kan binde op til 15 gange deres egen vægt i vand.

Vandbindingen gør maden mere fyldig, hvilket sænker mavens tømningshastighed samt øger madens opholdstid i tyndtarmen.

De opløselige fibre findes primært i frisk og tørret frugt, gulerødder, havre, byg, rug, rugbrød og bønner. Generelt rummer vegetabilske madvarer dog såvel opløselige, som uopløselige kostfibre.

De uopløselige fibre kan, som navnet antyder, ikke opløses i vand, men suger dog alligevel en del vand, samtidig med at de til en vis grad forgæres i blind- og tyktarm. Modsat de opløselige fibre øger de uopløselige fibre madens passagehastighed i tarmkanalen, som følge af øget mekanisk påvirkning af tarmvæggen og en større fylde i tyktarmen. Resultatet er en velfungerende fordøjelse, men en knap så mættende effekt. Man finder blandt andet de uopløselige fibre i hvedeklid, grahamsmel, hvedeprodukter og upolerede ris.

Vurderet ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det altså vigtigt at spise fiberrigt. Desværre viser undersøgelser, at danskernes får langt under anbefalingerne af fibre i kosten. Vurderet ud fra anbefalingen om, at man skal spise mindst 75 gram fuldkorn om dagen, lever mindre end 10 procent af befolkningen således op til anbefalingen, og især blandt børn og kvinder ser man, at det i stigende grad er rugbrødet, der fravælges til fordel for mindre fiberrige alternativer som hvedeboller og franskbrød.

på indtaget for raske voksne, ligesom der heller ikke gives anbefalinger for indtaget af specifikke typer kostfibre.

Småtspisende ældre og andre personer med behov for at indtage relativt energitæt mad bør ligesom små børn spise en mindre fiberrig kost. Det skyldes, at kostfibrene øger madens mæthedsværdi og dermed gør det vanskeligt at få indtaget den fornødne mængde kalorier. Og for små børn ligger anbefalingen lavere end for voksne, ganske enkelt fordi børns forhold mellem kropsvægt og energibehov adskiller sig markant fra voksnes. Som hovedregel anbefales derfor et indtag på cirka 2 gram per 1.000 kiloJoule (cirka 250 kcal) til små børn.

Tyg maden grundigt og få optimal fordøjelse Det er almindelig anerkendt, at man også får dårlig fordøjelse, når man eksempelvis er for stresset til at tygge maden ordentligt.

Og som en yderligere bivirkning er dårlig tygget mad med til at nedprioritere kroppens energi til tarmsystemet.

Man skal altså tygge sin mad grundig, før man synker den.

Det skaber optimal fordøjelse, optimal smagsstimulering og kan dermed også indirekte være med til at forebygge, at man spiser for meget. Man kan dog ikke sige, at der er et vist antal tygninger, man skal lave pr. bid, eftersom det er vidt forskelligt alt efter konsistensen af maden. Men jo større bidder man synker, jo større bidder skal tarmsystemet fordøje. Det er ikke godt, fordi maden ideelt set skal være ’flydende’, for at den kan optages fra tarmene. Al den mad, man ikke har gjort flydende via tygning og spyt i munden, skal tarmsystemets processer så nedbryde.

Og det er overarbejde for tarmene. Samtidig får mange dårlig fordøjelse, fordi de spiser for meget forarbejdet mad såsom brød, pasta, sukker og mad, der har lang holdbarhedstid. Jo dårligere kvaliteten er af den mad, man spiser, jo hårdere arbejde udsætter man sit tarmsystem for. Mad af dårlig kvalitet indeholder samtidig færre vitaminer, mineraler og enzymer, som er vigtige i fordøjelsesprocesserne, og giver i sig selv en dårligere fordøjelse.

Der er heldigvis en lang række ting, man kan gøre for at optimere sin fordøjelse. Men samtidig er det også vigtigt at slå fast, at det, der skaber god fordøjelse hos den ene, ikke nødvendigvis gør det hos en anden. Alligevel er der et generelt råd, som er godt for alle at følge: Sørg for at få nok vand at drikke hver dag. Ikke te, kaffe og alkohol, men vand. Rent faktisk skal man drikke 1/3 af sin kropsvægt i deciliter vand dagligt. Det vil sige, at en person, som vejer 75 kilo, har brug for 25 deciliter vand svarende til 2,5 liter per døgn.

Når man spiser alt for fiberfattigt, ikke tygger manden grundigt og ikke ’Forkerte’ grøntsager uden fibre får drukket nok vand, Samtidig er indtaget af grøntsags fibre dalende, fordi mange dan- kan man få ondt i maven, skere i dag i stigende grad spiser fiberfattige salatgrøntsager som fordi tarmfunktionen ikke peberfrugter, tomat, agurk og hovedsalat på bekostning af grove fungerer optimalt. Men fiberrige grøntsager som blomkål, grønkål, ærter og knoldselleri. det kan man heldigvis let Ifølge de Nordiske Næringsstof Anbefalinger bør indtaget af gøre noget ved. kostfibre ligge på mindst 3 gram per 1.000 kilojoule (cirka 250 Foto: kcal) energi, der indtages i løbet af dagen. Det svarer for de fleste Scandinavian Stock voksne til 25-35 gram om dagen. Og der er ikke sat et øvre loft Photo.

49 49

50

Ildsjæle spreder varme De frivillige Røde Kors medarbejdere med deres mange funktioner skaber både glæde og adspredelse, hvad enten de er besøgsvenner i private hjem eller frivillige medhjælpere på hospitalet, hvor de i deres karakteristiske røde veste bl.a. benævnes som ”De røde engle”. Denne patientstøtte og besøgstjenesten er ret ny i Midtjylland, men flere hospitaler er på vej med lignende tiltag.

• Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

D

er gik kun få sekunder fra jeg stod i forhallen på Regionshospitalet i Silkeborg til en smilende medarbejder i rød vest spurgte, om jeg havde brug for hjælp. Ved det første bord i hospitalsfoyeren sad to Røde Kors medarbejdere. Et stort banner ved siden af bordet fortalte, hvad deres funktion var. Da jeg blev meget nysgerrig efter at høre mere, aftalte jeg, at vi skulle finde et passede tidspunkt til en uddybende samtale. Øjeblikket efter var min tilstedeværelse nedprioriteret, da der ustandseligt kom patienter, der åbenlyst havde mere brug for hjælp end jeg.

De frivillige har ofte mange års erfaring fra erhvervslivet De frivillige Røde Kors medarbejdere på sygehusene og deres funktion er ret nye i Region Midt, og flere hospitaler er på vej med lignende tiltag. Det er vigtigt, at der er enighed om, hvad de frivillige skal, og hvad de ikke skal, og det er derfor afgørende, at funktionen er jobbeskrevet i samarbejdsaftalen. Derudover kræver det naturligvis fleksible ildsjæle - såvel blandt de frivillige, som blandt de fastansatte, så eventuelle uenigheder og misforståelser kan løses omgående. Derfor er det oftest frivillige – primært ældre – med mange års erfaring fra erhvervslivet, der varetager funktionen på hospitalerne. Men man ser gerne helst frivillige af begge køn – også yngre, da målgruppen jo er tilsvarende blandet.

I Silkeborg startede planlægningen for omkring to år siden, blandt andet efter opfordring fra en patient, der havde hørt om et lignende projekt andetsteds. I Silkeborg organiserede man sig med forskellige teams, hvor 2 frivillige arbejder sammen fordelt på et formiddags- og et eftermiddagsmodul. Formålet er primært, at patienter føler sig trygge og komfortable i forbindelse med ambulante undersøgelser eller indlæggelse.

Først og fremmest er det et tilbud om ”en ekstra hånd” til det arbejde, som der desværre hverken er tid eller mandskab til blandt hospitalssektorens personale. For mange især ældre er det en speciel og uvant situation at skulle være patient på et sygehus. Mange har måske tidligere været bekendte eller pårørende til indlagte, men står så pludselig selv i patientens rolle. Man har forsøgsmæssigt også oprettet en besøgstjeneste på afdeling M2, hvor et par Røde Kors medarbejdere et par dage om ugen på skift hjælper svage og handicappede patienter med eksempelvis kioskkøb og avislæsning. Denne funktion er meget efterspurgt på hospitalets øvrige afdelinger og vil måske fremadrettet kunne udbygges til disse.

Min samtale er ved at være slut.

En ældre svagtseende patient med rollator skal indlægges og bliver venligt fulgt med elevator til M2 beliggende øverst i sygehuset – i øvrigt med byens bedste udsigt. Her venter også – som omtalt – en frivillig fra Røde Kors’ hospitalsbesøgstjeneste, og dermed en sikkert uventet håndsrækning til en måske uvant sygesituation.

Ildsjæle skaber både varme og tryghed i hjemmene Besøgstjenesten foregår dog primært i de private hjem.

Som alt andet Røde Kors arbejde hviler besøgstjenesten på princippet om medmenneskelighed.

En besøgsven er en, som har lyst og overskud til at være noget

De frivillige Røde Kors medarbejdere med deres mange funktioner skaber både glæde og adspredelse, hvad enten de er besøgsvenner i private hjem eller frivillige medhjælpere på hospitalet.

Foto: Ole Toft. for et andet menneske, der har brug for lidt støtte og opmuntring i hverdagen.

Besøgstjenesten formidler besøg til ensomme eller isolerede mennesker, der har brug for kontakt med omverdenen, men har svært ved selv at komme ud blandt andre.

En besøgsven skal være mindst 18 år og • have tid og overskud til besøg oftest 1-2 timer om ugen • være en god lytter • være god til at skabe og støtte kontakten til omverdenen • være tolerant og respektere andre mennesker som de er • overholde Dansk Røde Kors’ regler for besøg, bl.a. tavshedspligten.

I Silkeborg er der for tiden 30 Røde Kors hjælpere på sygehuset og godt 40 aktive kontaktpersoner (”hjemme-besøgsvenner”) af begge køn. Omkring to tredjedele er kvinder, og de fleste er 60+, men der findes også yngre besøgsvenner, eksempelvis sygeplejestuderende, der samtidigt kan optjene point til deres videreuddannelse. Nogle besøgsvenner har været kontaktperson gennem mere end 10 år og har udviklet et tæt forhold og en fortrolighed til deres samtalepartner.

Alder er mere et tal end en måling af tilstanden Jeg forlader ”Danmarks Bedste Mindre Sygehus” (kåret 2013) med en dejlig varm fornemmelse og bekræftelse af, at ildsjæle skaber både varme og tryghed. Det har vi vist alle brug for – ikke mindst på et sygehus.

I øvrigt fik jeg på vejen ud at vide, at den ældre dame tidlige selv havde været Røde Kors besøgsven, og at hun nu også var begunstiget med en tilsvarende hjemme – en frisk kvinde på over 80 år, der stadig kom cyklende på besøg.

Et dejligt bevis på at relevante opgaver holder os i gang, og at alder mere er et tal end en måling af vores mentale og fysiske tilstand.

gi’r 3 numre

gratis VI SAMLER IND TIL

2015

Oplys navn, adresse og telefonnummer via www.raskmedia.com/abb-test/, tlf: 33 26 95 20, eller på www.facebook.com/RASKMAG

52

Ernæringsmæssig behandling af neuropati ved diabetes Alfa-liponsyre er et meget spændende stof, der virker som en kraftig biologisk antioxidant og samarbejder effektivt med andre antioxidanter som f.eks. vitamin C, E og Co-enzym Q10.

Alfa-liponsyre er et molekyle der forekommer naturligt i både plante- og dyrevæv herunder også i vævet hos mennesker.

Alfa-liponsyre er et stof, vi får igennem kosten. Dog i begrænset mængde sammenholdt med mængden i Alfa-lipon tabletter. Eksempelvis indeholder 1 tablet alfa-liponsyre svarende til 71-200 kg kartofler.

Diabetisk neuropati Diabetisk neuropati er en ofte forekommende følgevirkning for personer med diabetes.

God blodsukkerkontrol er essentiel for mindskelse af risikoen for diabetisk neuropati.

Diabetisk neuropati mærkes ofte som føleforstyrrelser typisk i ben og fødder. Dette opleves som smerter og/eller følelsesløshed.

Diabetisk neuropati er en plagsom senkomplikation for mange diabetespatienter.

Diabetisk neuropati er en vigtig risikofaktor for diabetisk fodsår og amputationer hos patienter med diabetes.

Diabetisk neuropati begynder med en uro, en ømhed, en brændende fornemmelse og/eller jag af smerte i arme og ben.

Hvad er Alfa-lipon?

Alfa-lipon er en fødevare til særlige medicinske formål, hvilket betyder, at produktet er beregnet som en supplerende ernæring ved mangel eller øget behov i forbindelse med et medicinsk formål.

Et produkt, der indeholder 120 tabletter med 300 mg alfa-liponsyre. Til 3-4 måneders forbrug.

Alfa-lipon er en fødevare, der bruges til ernæringsmæssig behandling af mangel på alfa-liponsyre ved diabetisk neuropati.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER Nydamsvej 13-15 · 8362 Hørning · t: 86 92 33 33 · www.natur-drogeriet.dk

Alfa-lipon tabletter. 120 tabletter, 300 mg. Vejl.Udsalg kr. 340,Alfa-lipon kan købes på førende apoteker og helsekostforretninger, der har godkendelse til at forhandle håndkøbsmedicin. Se mere om Alfa-lipon på www.alfa-lipon.dk, hvor du også kan finde nærmeste forhandler.