RASK Magasinet nr. 1 - 2013

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Synet Hørelsen Blodtrykket Afhængighed

magasinet Nr. 1 2013 8. årgang

T

Fedm EMA e, og for fordøjelse brænd ing

Karen Thisted:

Har ikke forstået en skid Fedme:

Blodtrykket:

Hjertesygdom:

Øjensygdom:

Arvelig disposition for udvikling af fedme

Ny metode hjælper hjertepatienter

Giraffen kan give ny viden om højt blodtryk

Ung forsker løser gåde om udbredt sygdom

Medicin er ikke bolsjer I Danmark er det kun apoteker, der må sælge receptpligtig medicin. Håndkøbsmedicin, som fx hovedpinepiller og næsespray, må sælges flere andre steder, men det er et krav, at det skal udleveres af personalet. Det er der en rigtig god og fornuftig grund til.

De fleste har lagt mærke til, at der i emballagen til medicin, hvad enten der er tale om håndkøbsmedicin eller receptpligtig medicin, er en indlægsseddel.

Den indeholder fx information om, hvilke stoffer lægemidlet indeholder, hvordan medicinen virker, hvordan man skal bruge den og hvilken dosis man skal tage.

Men lige så vigtigt er det, at der også står eventuelle advarsler, man skal være opmærksom på og om kendte bivirkninger af medicinen. For al medicin kan have bivirkninger i sig selv eller fx fordi man også tager anden medicin, hvilket et uhyre stort antal danskere gør, eller fordi man reagerer på et eller flere af indholdsstofferne. Det er derfor, det er en god idé at læse indlægssedlen og hvorfor man skal huske, at al medicin skal tages med omtanke.

For medicin kan ikke blot indtages uden risiko.

Faktisk viser en rapport, som apotekernes forskningsog uddannelsescenter Pharmakon har udarbejdet på baggrund af danske og internationale undersøgelser, at knap 1 million danskere hvert år rammes af såkaldte utilsigtede lægemiddelhændelser. En utilsigtet lægemiddelhændelse er defineret som ”en ikke-tilstræbt begivenhed, der skader patienten eller indebærer risiko for skade som følge af lægemiddelbehandling eller mangel på samme”.

En utilsigtet lægemiddelhændelse kan resultere i øget brug af sundhedsvæsenet, flere administrative omkostninger, øgede lægemiddeludgifter, øget sygelighed, forværring af symptomer, nedsat livskvalitet, tabt arbejdsfortjeneste eller død.

Forekomsten af utilsigtede lægemiddelhændelser er veldokumenterede i hele den vestlige verden.

Danske undersøgelser anslår, at 8-15 % af alle indlæggelser er lægemiddelrelaterede og undersøgelser

af hospitalsindlæggelser af ældre patienter viser, at op til 31 % af indlæggelserne direkte skyldtes lægemiddelbehandlingen.

Det er især svage ældre, der indlægges, men det kan unægtelig være ubehageligt nok også for alle andre, der ikke indlægges, men dog rammes af utilsigtede lægemiddelhændelser.

Mange fejl opstår, fordi man ikke tager sin medicin som foreskrevet. Men andre fejl opstår, fordi der er fejl i recepterne. En analyse fra 2012 anslår nemlig, at de danske apoteker hvert år foretager receptkorrektioner i én procent af alle recepter svarende til 550.000 receptkorrektioner. Heraf er 175.000 af klinisk karakter, det vil sige rettelser af lægemiddelform, styrken af medicinen, dosering af medicinen eller samlet mængde af medicinen. Dertil kommer op mod 375.000 rettelser af administrativ karakter, som for eksempel recepter på medicin, der er udgået. Analysen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Clinical Pharmacy.

Når så mange fejl bliver rettet på apotekerne skyldes det, at apotekerne har faguddannet personale i form af farmakonomer eller farmaceuter, der rent faktisk forstår, hvad der står i recepterne og derfor også kan fange de fejl, der nu engang kan opstå i fx en læges travle konsultation.

Og det skal vi være mere end glade for. For det har unægteligt stor betydning, som ovenfor stående tal dokumenterer, om man får det rette lægemiddel i den rigtige dosis udleveret, ligesom det også har stor betydning at få gennemgået, hvordan man skal tage sin medicin og hvad man skal være opmærksom på.

Det ved de på apotekerne.

Der er dog ikke alle, der opfatter det som uhyre vigtigt for befolkningens sundhed og helbred, at receptpligtig medicin kun sælges og udleveres på apoteket. Liberale kræfter mener således, at det kun kan være i befolkningens interesse, at fx også supermarkeder og materialister under visse forudsætninger kan få lov til at sælge receptpligtig medicin.

Argumentet er, at det vil presse priserne nedad.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere

Spørgsmålet er blot, om en marginalt lavere pris på vigtig medicin er prisen værd, hvis man risikerer ikke at få grundig vejledning om forholdsregler og bivirkninger og dermed rammes af utilsigtede lægemiddelhændelser og kommer en tur på hospitalet.

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Det kan således blive for dyrt at spare og prisen kan ende med at blive lige lovlig høj. Medicin er nemlig ikke bolsjer.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Indhold

2 Leder.

3 Indhold og kolofon.

4 ”Jeg har jo ikke forstået en skid,” siger Karen Thisted, efter hun har oplevet, hvordan Suzanne Bjerrehuus kan tale med folk.

8 Klummen: Gastric bypass – en mulighed for overlevelse.

10 Fedmeepidemi en realitet i hele verden, men vi kender ikke de bagvedliggende årsager.

12 Fedme, fordøjelse og forbrænding. Det er en myte, at man bliver fed pga. langsom fordøjelse.

16 Adipositas – hvad er det?

19 Januar er årets slankemåned.

20 Hørelsen udfordres voldsomt i det moderne samfund og vil skabe store problemer om 10-20 år, siger formand for Høreforeningen Søren Dalmark.

23 Piskesmæld rammer hårdt og har store konsekvenser for de mange tusinder, der hvert år rammes.

24 Nyt fra sundhedssektoren.

4

26 Giraffen kan måske give ny viden om blodtrykket, da den har helt ekstraordinære egenskaber.

28 Blodtryksmedicin morgen eller aften? Muligvis en fordel at tage medicinen om morgenen, siger spanske forskere.

30 Kogebog til patienter behandlet for kræft i hals og mundhule.

31 Blodtrykket er ikke en konstant.

32 Nyt fra forskningens verden.

34 Øjnene kan faktisk få nok, så man får synsstress.

16

20

26

32

37 Kræftbehandling dræner ikke kassen, mener Patientforeningen Lungekræft og Kræftens bekæmpelse.

38 Nyt på disken.

40 Misbrugsbehandlingen skal styrkes, siger Kommunernes Landsforening.

46 Sukker skaber afhængighed ligesom alkohol og stoffer.

48 Nyt om helse.

50 Hvad er meningen? Gammel – ældre – ældst.

51 Ny udredningsgaranti vedtaget i Folketinget.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres til de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger.

Magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationer og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Christina Tizar Lars Aksel Jakobsen Lisa Bolting Ole Toft Forsidefoto: Bo Nymann, HER & NU.

Scan og kig

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Tryk: PE Offset, Varde ISSN Danmark: 1902-5092

Få RASK Magasinet hver måned Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk

4

Har ikke forstået en skid Karen Thisted er her, der og alle vegne og har i to ombæringer været på Ekstra Bladet, men er i dag først og fremmest på TV2, hvor hun snart igen boltrer sig på bordeller sammen med Suzanne Bjerrehuus. Hun har ladet sin røst høre i DRs P3-progran ”Den løse kanon”, hvor hun sammen med Huxi Bach uden smålig skelen til mulige fejlskud skød efter alt, der bevægede sig i landets nyhedsbillede. Karen Thisted er speedsnakker om en hals, men hun er også en handlingens kvinde med fantasi, en ubændig nysgerrighed og et drive, de fleste uanset alder misunder hende. Og så har hun hår på brystet og sine meningers mandsmod. Stig på og hold fast.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Karen Thisted er i disse dage sammen med Suzanne Bjerrehuus i færd med optagelserne til endnu en række tv-programmer, idet de to sæsoner med titlen ”Mormors Bordel”, der blev sendt i 2011 og 2012, satte så meget gang i prostitutionsdebatten, at en fortsættelse nu følger. Og, nå ja, så gav serien også mange seere.

Programmerne fik den noget usædvanlige titel, fordi Karen Thisted lige var blevet mormor, da hun gik i gang med at sætte

sig personligt ind i en verden, hun i årevis har beskæftiget sig med set udefra som journalist og debattør.

Hun gik helhjertet ind for at kriminalisere mændene, der køber prostituerede, da den første række programmer blev optaget, og holdningen blev ikke ændret efter de på mange måder sindsoprivende erfaringer, hun fik dels som bordelmutter og dels da hun forsøgte sig som gadeluder på Vesterbro.

Hun har til gengæld fået indtil flere aha-oplevelser, som hun ikke havde regnet med at få, ligesom hun er kommet frem til en

5

Karen Thisted er født den 31. juli 1946 og er uddannet journalist.

Hun har været redaktionschef på Ekstra Bladet, men hun kan også skrive produktiv forfatter, foredragsholder, tv-vært, politisk rådgiver og kommentator på sit omfattende cv. De sidste næsten to år er hun blevet kendt for programserien ”Mormors Bordel”, som hun laver sammen med Suzanne Bjerrehuus til TV2. Programmet har medført flere priser. I 2012 fik ”Mormors Bordel” tv-branchens pris som ’årets nyskabelse’, og bagefter blev den ene af programmets to værter, Karen Thisted, hædret med prisen ’Årets Otto’.

ny selverkendelse, fortæller hun i telefonen, netop hjemkommet fra dagens optagelser.

Du får hele tiden aha-oplevelser i kraft af emnet og i kraft af Suzannes metode? ”Ja, og ved du hvad, jeg har været chef på så mange jobs og jeg tænker på, hvor flovt det er, at jeg har været det. Jeg har jo ikke forstået en skid af det.”

Går lige i røven på Suzanne ”Nu gør jeg så lige som hende. Jeg går lige i røven på hende. For jeg synes, hun kan noget med mennesker. Forleden dag sad vi fx sammen med en, der havde været på kontanthjælp i 100 år. Jeg sagde, at nu måtte han virkeligt tage sig sammen og at han røg alt for meget tjald. Men det var Suzanne, der kom i kontakt med ham. Jeg tror, at jeg mere er sådan en slags menneske, der sidder i kommunen og taler forkert. Jeg ville ønske, at jeg havde lært det her noget før, for først nu har jeg set, hvordan man kommer i kontakt med mennesker. Men via Suzanne får jeg kontakt til dem. Hvis du spurgte Suzanne, ville hun sige: ”Det er Karen.”

Men sammen får vi på en eller anden måde de mennesker i tale og kan snakke med dem.

Og det er de skønneste, sødeste, vidunderligste, dygtige men-

Begge verdener, altså prostitutiosn- og tv-verdenen er hårde? ”Ja, det er de. Faktisk er prostitutionsverdenen mildere end tv-verdenen. Jeg vil hellere være i prostitutionsverdenen end i tvverdenen, for de andre kender reglerne. Det er ligesom, når man ser nyheder på tv. Man siger mange gange ”Nej, nej, sådan er det ikke”. Sådan er prostitutionsverdenen ikke, for den ved man, hvad er. Og de ved selv, hvad den er. Tv er bare ude på at få så mange seere som muligt og de ved i øjeblikket ikke rigtigt, hvad de skal gøre for at få dem.”

Jeg har jo ikke forstået en skid af det Vil I gerne lave flere programmer end dem, I er i gang med nu? ”Jaaa,” kommer det med et brøl og efter en tænkepause forsætter Karen Thisted: ”Men det kan være, de ikke vil have os mere. De programmer, som Suzanne og jeg laver, kalder man dokumentar. I lørdags var vi fx ude hele natten på bøssebar. Jeg var så kæphøj forinden. Jeg troede, at jeg var et 60er barn og jeg troede, jeg havde set det hele. Men jeg har ikke set det hele,” kommer det tørt. ”Når jeg går ud nu med Suzanne, er det Suzanne, der bare kan tale med folk. Jeg troede, jeg kunne tale med folk, men hun er totalt åben overfor andre mennesker. For mig er Suzanne lige så meget en øjenåbner rent journalistisk, som det vi beskæftiger os med lige nu, selv om hun overhovedet ikke er journalist. Jeg tænker hele tiden: ”Hvad er det hun gør nu? Hvorfor taler hun så godt med den mand?

Vi var på noget, der hedder ”Masken”. Suzanne havde klædt sig på i stram dyreprint-kjole, sorte strømper og støvler. ”Ved du hvad, sagde hun, jeg elsker at være ude med bøsser.” Hun var

Mik Eskestad, PolFoto.

Bo Nymann, HER & NU.

Har lært ikke at dømme Hvad har du lært af disse programmer? ”Jeg har lært, at jeg tidligere var alt for firkantet og alt for åndssvag gammeldags i mine holdninger til alting. Og jeg har lært ikke at dømme. Og ved du hvad, så har jeg også lært, at Suzanne Bjerrehuus er jordens kærligste menneske. Det vidste jeg ikke. Jeg har været virkelig tæt på hende fra vi var helt unge,” siger Karen Thisted og lyder varm i stemmen. ”Når vi har været ude hos nogle, der har haft det dårligt eller nogle, der var på vej tilbage til et eller andet, har Suzanne vist sig bare at være ti gange bedre end mig til at tale med de mennesker. Jeg troede, det ville være mig. Jeg troede bare, at jeg kunne gå lige ind og tale med folk. Men det er Suzanne, der taler med dem.”

Karen Thisted har været journalist i så mange år, at det ville være en vittighed at kalde hende en novice. Alligevel har det slået hende, hvor anderledes det er at lave tv i dag, end det er at skrive. For tv er virkelig hurtigt og der skal mere og mere til at lave tv, som folk gider se, mener hun: ”Jeg kan mærke at tv-verdenen er så presset, at der virkelig skal noget til. Du skal se dem bolle forfra og bagfra og fra oven og fra neden og deres mors død. Jeg kan godt sige dig, det er så hård en verden, at du tror det er løgn.”

fuldstændigt dullet op. Og de elskede hende fra det øjeblik, hun gik ind i ”Masken”. Jeg er så glad for, at jeg har oplevet det. Hun har ingen fordømmelse. Hun er kun ude på glæde. Hvis de bliver glade, så bliver hun glad.”

”Suzanne og jeg er i en verden som gamle koner – for vi er gamle koner – altså jeg er 66 og Suzanne er 64. Vi er oppe i en verden, som overrasker os hele tiden,” siger Karen Thisted om at lave TV2-programmet ”Mormors Bordel”.

6

nesker, der bliver tabt i det danske samfund. Det er frygteligt. De bliver tabt hver dag, mens vi trækker vejret – også lige nu.”

Dybt uenige om hash Er det noget, der har gjort dig deprimeret? ”Ja. Både i denne her omgang og i den første række programmer, vi lavede. I de første var det mere om sex, nu er det også om, hvad hash betyder. Hvordan det kan ødelægge dem. Og der er Suzanne og jeg dybt uenige. Hun synes ikke, det gør noget, man ryger lidt tjald og det er jeg fuldstændigt imod.”

Har du altid haft den holdning? ”Nej, jeg har selv røget tjald som en sindssyg, da jeg var ung.

Men der sker det, at din hjerne bliver påvirket af det,” siger Karen Thisted og lader forstå, at virkningen er mere langvarig og vidtgående, end vi tror. ”Suzanne siger, at det ikke gør noget i weekenden, det er ligesom, hvis vi tog en drink. Det er jeg fuldstændig uenig i, for jeg tror ikke på det. Jeg er virkeligt sikker på, at hash er ødelæggende.

Hver gang vi er ude et sted, så har alle de unge mænd, vi taler med, fået diagnosen ADHD. Det kan da ikke være rigtigt, de alle samme har det. Hvordan kan det være, at der er så mange, der har den diagnose? Det kunne jeg godt tænke mig at vide,” siger Karen Thisted og springer associerende videre til emnet børn.

Jeg er virkeligt ked af, at jeg ikke er statsminister ”I dag skal man have børn,” siger hun. Alt drejer sig om børn. Og det synes hun mildest talt er sindssygt, for børnefamilerne fylder alt for meget. ”Hvordan kan vi alle sammen gå op i det? Der er nogle mennesker, der ikke har børn, nogle vil ikke have dem, nogle kan ikke få dem, jeg er fuldstændigt ligeglad, men det er blevet vildt, hvordan det her samfund går i det med børn.” ”Jeg fik ét barn, Ulla Terkelsen - et barn, Mette Fugl - et barn.

Jeg tror ikke, nogen vil sige, vi var gode mødre. Det er også ligegyldigt. Vi kørte videre med vores arbejde og ting og sager og

Fik en depression ”Jeg fik en dyb depression for omkring otte år siden, mens jeg var på Ekstra Bladet. Jeg siger det bare kort, men jeg har lovet mig selv at sige det, for der er så mange, der har det og ingen forstår det.

Jeg ved ikke, hvad der udløste den. Den kom bare. Jeg troede jeg var syg hele tiden og fik penicillin. En dag gik jeg op til en ny læge og så sænkede sort-mørkheden sig. Det viste sig, at jeg havde en depression. Det fandt jeg faktisk selv ud af. Jeg sagde, jeg havde en depression og bad om nogle piller. Svaret var nej.

Så gik jeg hjem og lå i tre måneder i min seng. Jeg er så lykkelig for, at jeg kunne få lov at ligge i min seng og glo ind i væggen.

Det ved jeg, at folk ellers ikke kan. Jeg kunne ikke handle, jeg kunne ikke løbe, hvilket jeg ellers plejede, jeg kunne ingenting.

Jeg var helt handlingslammet. Og jeg tænkte, at jeg selv havde været hård over for andre, for alle steder, jeg har været chef, har jeg sagt: ”Det kan ikke være rigtigt, du har ikke en depression. Saml dig nu sammen.”

Johannes Møllehave vidste, at jeg var syg, og han blev ved og ved med at komme. Han har selv haft en depression. Møllehave satte en kurv foran min dør og så stod han nede i gaden i Studiestræde og sagde: ”Karen, tag telefonen, tag telefonen.”

Men jeg kunne ikke. Og så sagde han. ”Jeg skal bare se, at du tager kurven.” Så havde han lagt en flaske portvin og bibelen.

Det er ligegyldigt. Der var noget, da jeg lukkede døren op og så ham gå, mens han vinkede. Det jeg lærte af det og som jeg gerne vil give videre, det er, at det er hjælperen, der skal blive ved. De får ingen tak, de får ingenting før lang tid bagefter og det er pisseirriterende.. Det er lidt hårdt for dem, der gerne vil give, men ikke kan komme til det. I dag vil jeg sige, hvor er jeg glad for, at han blev ved.”

måske skulle vi slet ikke have fået lov til at få de børn. Jeg siger bare, at jeg synes, det er blevet sådan, at livet er så kørt op på, at man skal have børn. Og det, synes jeg, er forkert. Jeg synes samfundet skulle indrette sig meget mere på, at der kommer en anden verden. Der er nogen, der ikke kan få børn, så er der dem, der får børn med donor, fred være med det. Nogle kvinder lever anderledes og nogle mænd lever anderledes og hvis vi skal acceptere, de lever anderledes, så skal vi acceptere, at det ikke er sikkert, der plads til det her. Den ideelle familie er ikke, at man får børn. Den ideelle familie er ikke, at når man har fået et barn og er ved at besvime, at så skal man have et til. For så at besvime igen…Jeg er virkeligt ked af at jeg ikke er statsminister!”

Mangler der plads til de skæve? ”Ja. Jeg synes ikke rigtigt, der er plads til dem nu i 2013. Men om det liv, vi lever, er der kun en ting at sige: Du er kun dig selv.

Det lyder egoistisk, men det er det ikke. Du er kun dig selv og det er dig, der kører traktoren.”

Det er kun dig selv, der bestemmer Det er dig, der vælger, hvad du vil have ud af dit liv - er det det, du siger? ”Ja, fuldstændigt. Det jeg, som 66-årig snart 67-årig, siger, er, at når jeg kigger tilbage, så er det kun dig selv, der bestemmer.

Også om du vil give de få penge, du har, til nogle mennesker, der har det rigtig dårligt,” lader Karen Thisted forstå.

Du bestemmer selv, hvordan du spille de kort, du har fået tildelt? ”Ja, fuldstændigt. Du må aldrig lægge kortene over i hænderne på en anden. Heller ikke i banken.”

Så kan man heller ikke skyde skylden på andre? ”Aldrig.”

Er det også, hvad du har udledt af disse programmer? ”Ja, det er det,” siger Karen Thisted og fortæller, hvordan hun som ung journalist og nygift mor røg bag af dansen, idet hun accepterede, at hendes mand gjorde karriere, mens hun blev tykkere og tykkere og tykkere. Hun bruger ikke ordene manglende selvværd, men der er ikke så meget tvivl om, at det er det, hun mener, idet hun forklarer, at hun var oppe imod nogle af de store: ”Jeg har aldrig sagt det før, men du må gerne skrive det. Jeg var altså oppe imod Mette Fugl og Ulla Therkelsen, mens jeg var overvægtig fra provinsen. Og de to var bare så skarpe, så vidunderlige, smukke og skønne. Jeg boede i Tåstrup med min datter, Malene, og min mand, Ole. Hver aften kørte jeg op for at hente ham på stationen i en Opel Kadet. Somme tider kom han så bare ikke med toget og så kørte jeg tilbage. Jeg håber ikke Ole læser det her! De to andre, Mette og Ulla, var bare ti gange klogere end mig. Hvorfor sad jeg og ventede på, om Ole kom hjem eller ej? De to ventede ikke på en skid, de kørte bare klatten,” fortæller Karen Thisted. ”Men jeg vil ikke bebrejde andre end mig selv.

Jeg gjorde alle fejlene. Jeg accepterede, at han gjorde karriere.

Alt var jo ikke kun Femø-lejr på den tid.”

Klar besked fra Lise Nørgaard Karrieren kom dog i gang igen, da Karen Thisted blev ansat på ugebladet Hjemmet, som havde Lise Nørgaard som chefredaktør. Lise Nørgaard var skarp og direkte og det blev på sæt og vis redningen, for Karen Thisted havde fået for vane at brokke sig i tide og utide. Ikke over jobbet. Men over sin mand. ”Lise Nørgaard sagde til sidst til mig: ”Karen, ved du hvad, enten skal du holde op med at gå op i kantinen og spise, for vi gider ikke høre på dig mere om hvor åndssvag Ole er. Jeg har kun et lille råd til dig og det er, at hvis Hjemmet ikke skal holde op med at eksistere, så må du holde op med at standse hele produktionen på grund af alle de lidelser. Du må gerne blive ved med at fortælle, hvor forfærdelig din mand er. Men så vil jeg sige

Foto: Arkivfoto/Per Arnesen/TV 2.

7

Karen Thisted (th) og Suzanne Bjerrehuus debatterede prostitution i første sæson af Mormors bordel og var blandt andet telefonpassere på et bordel. I tredje sæson af Mormors bordel, som har premiere torsdag 14. februar kl. 20.50 på TV 2, ser de to bedstemødre nærmere på, hvad den seksuelle frigørelse handler om i 2013.

en ting. Så kan du ikke være her mere.” Tror du ikke, man blev lidt bange,” spørger Karen Thisted retorisk. ”Men jeg var så glad for det. Den dag i dag er jeg glad for det.

Jeg kunne godt være blevet sådan en kvinde, der bare havde brokket sin over sin mand hele livet. Hvor ingen gider at tale med en. Det betød meget for mig, at hun sagde det.”

Nyt arbejde, nye venner og ny 8 år yngre mand Efter 4-5 år på Hjemmet kom Karen Thisted til Ekstra Bladet, hvor hun stortrivedes, havde nogle meget lykkelige år og hvor hun fik venner blandt de kvindelige journalister. ”Det kan være så givende, hvis man har det godt med kolleger,” mener hun. Og så var det der tingene skete.

Det var også, mens hun var på Ekstra Bladet, at hun mødte Klaus Kjellerup, der var det store hit som medlem af tidens storsælgende gruppe, Tøsedrengene. Han var ganske vist yngre, men Karen Thisted har et godt råd til alle i samme situation: ”Du skal ikke være bange, selv om de er yngre, er rockmusikere eller snedkere. Hvis det er en skøn en, så kom med ham. Det der med aldersforskel eller rockmusikere eller gammel – ligegyldigt. Hvis man er vild med hinanden, så tag ham.”

Så den røde tråd er at være åben og sige ja tak? ”Ja, og sige ja tak til livet. Man skal lade være med at sidde og tænke: Det kan jeg ikke. Min mor bliver sindssyg, hvis der kommer en 8 år yngre rockmusiker. Skid på det.”

Jeg spiser, jeg drikker drinks og jeg nyder mit liv Du gør, hvad du gerne vil og ikke hvad andre forventer af dig? ”Ja, og jeg har også fundet ud af, at jeg vil slappe af. Jeg har været på slankekur i 50 år af mit liv og det gider jeg ikke mere.

Jeg spiser, jeg drikker drinks og jeg nyder mit liv. Det er sådan en glæde, og jeg kan fortælle alle – også yngre, at det er en nydelse at komme dertil. Min datter bliver ved med at sige: ”Mor du skal ikke spise det eller det”. Så siger jeg: ”Hold kæft”. For jeg er ligeglad. Jeg sidder lige nu med en stor drinks. Hver aften kl. seks, siger jeg til mig selv: Så åbner baren. Jeg tænder op i pejsen, laver en drink og sidder og tænker på, hvad der er sket i løbet af dagen af fem gode ting. Det har jeg lært at Johannes Møllehave.

Hvis man sætter sig helt stille ned, mens man drikker en drink, hører Mozart og har ild i et eller andet – jeg har en pejs, men det kan også være et lys – så skal man sidde og tænke på, hvad der er sket i løbet af dagen. For ellers flyver dagene bare af sted.

Man tror ikke, det er rigtigt, at det går så hurtigt.”

Tro mod sig selv ”Da jeg var på Ekstra Bladet igen anden gang, blev jeg ansat af Sven Ove Gade. Så kom Hans Engell og efter nogle år kunne jeg ikke klare ham. Han er fandeme en hård mand. Det må du gerne skrive. For i dag er vi gode venner. Jeg gik bare ind en aften og sagde: ”Jeg kan ikke mere. Undskyld, jeg går.” Og så gik jeg. Og det har jeg gjort en masse gange, hvor det har været livsfarligt. Jeg har bare fået det ti gange bedre, når jeg har sagt: Jeg vil ikke, jeg vil ikke, jeg vil ikke;” forklarer Karen Thisted.

Der skal være plads til refleksionen? ”Ja, du aner ikke, hvor godt det er. Man får det bare så godt.

Det ville jeg ønske, jeg havde fundet ud lidt før i livet.”

Pension, lave mad eller skrive bøger Har du tænkt på at lade være med at lave noget og bare nyde livet? ”Nej, jeg kunne ikke bare lade være med at lave noget, også fordi jeg skal tjene nogle penge. Jeg fik aldrig tilmeldt mig efterløn. Og det er faktisk meget godt for mig. Jeg er så også heldig – og det kalder jeg heldig – at jeg indimellem får nogle opgaver.

Som nu ”Mormors bordel, der bliver sendt her i foråret. Jeg kan også mærke, at hvis jeg for længe ikke har lavet noget, så kan jeg ikke huske, hvor jeg har lagt en ske eller hvem jeg har sagt et eller andet til. Så jeg tror, du skal lave noget. Jeg har sagt til købmanden heroppe (Vejby, red.), at hvis han vil have det, så vil jeg gerne lave noget hos ham. Mad for eksempel. Jeg har gået på Suhrs Husholdningsskole. Jeg kunne lave noget mad fredag og lørdag, nogle retter, som folk kunne købe med hjem. Og der vil jeg sige, at de siger sgu ja, når man spørger og siger: ”Ih, det vil jeg gerne have:” Jeg tror godt, man hele tiden kan finde på et eller andet.”

Du kunne vel også skrive nogle flere bøger? ”Skrive nogle bøger? Jeg kan godt fortælle dig, at de der samtalebøger, folk er blevet så trætte af dem. Der er ingen, der gider dem mere, du.”

Er du blevet sent voksen? ”Ja, jaaa,” lyder med vægt bag ordene. ”Men jeg vil gerne give videre til de unge, at man ikke skal være bange. Det er værre at blive et sted med nogle, man ikke kan holde ud. Man kan sidde i 20 år på Ekstra Bladet og få pension med sig, men det er der ikke noget ved.”

8

Klummen

Gastric bypass - en mulighed for at overleve Et af de hurtigst voksende problemer, vi har i den vestlige verden, er et stigende antal stærkt overvægtige. Halvdelen af alle danskere er overvægtige og den uautoriserede slankeindustri tjener penge som aldrig før. Udvalget af slankeprodukter, der udbydes, er stort, men desværre ofte helt uden virkning og i værste fald direkte skadeligt.

Der er ingen, der ønsker at være svært overvægtig, for det medfører alvorlige følgesygdomme og truet helbred.

Alligevel udgør vi en stor andel af befolkningen, der er kommet op i en vægtklasse, hvor vi ikke længere ved egen hjælp kan komme af med de overflødige kilo; tværtimod kommer der bare flere kilo på sidebenene, jo mere vi prøver at tabe os.

Traditionelle slankekure er urealistiske Hvis man i Danmark er svært overvægtig, er der foruroligende få steder, hvor man kan få hjælp til at bekæmpe sin overvægt. Det eneste sted man kan henvende sig, er hos egen læge, som kan kontrolveje og give få råd til traditionelle slankekure. Der findes enkelte produkter, der kan hjælpe til et mindre vægttab, men som ikke er realistiske som behandling til svært overvægtige. Alle undersøgelser viser endvidere, at foruroligende mange svært overvægtige, der taber sig uden operation, efter et år har taget det tabte på igen og ofte 20 % oveni.

Vi er efterhånden en hel del, der har valgt en, for nogle, lidt drastisk metode for at komme ud af den onde spiral af overvægt - vi har fået en fedmeoperation.

Der findes flere slags operationer, men langt de fleste vælger en gastric bypass. En operation, hvor tarmen flyttes, så føden ikke lander i mavesækken, men i tarmen og man udstyres med en lille bitte mavesæk, der kan rumme ca. en dl mad. Den virker ved permanent at begrænse madindtaget, og bypasser en del af føden, der så ikke afgiver kalorier.

Derudover medfører operationen, at man ikke særlig godt kan tåle søde og fede ting. Hvis man alligevel skulle falde i og spise slik og kager, er det meget ubehageligt i op til timer bagefter.

Operationen er for livet og kan ikke laves om For at få en fedmeoperation skal man opfylde en række krav. Nogle af disse krav blev ændret forrige år, så i stedet for en BMI på 40, som Sundhedsstyrelsen hidtil har anset for at være livstruende overvægt, er BMI-grænsen nu hævet til 50, hvilket svarer til, at en person på 170 cm skal veje 150 kg for at få adgang til en fedmeoperation. Har man en fedmerelateret følgesygdom, kan BMI-tallet accepteres ned til 35. Derudover skal man være over 25 år.

Opfylder man kravene, kan man få en operation, og efter forundersøgelser og et vægttab på ca.8 %, kan man blive opereret på regionernes sygehuse eller et privathospital.

Operationen foregår med kikkert og tager som regel en times tid. Man udskrives dagen efter og skal forvente at være sygemeldt i et par uger efter.

Er man så heldig at slippe igennem nåleøjet til en fedmeoperation, starter et nyt liv efter operationen. Nu skal man lære at spise rigtigt. Mavesækken er nu meget mindre og selv små portioner er store i den første tid. Man skal have mindst 6 måltider i løbet af dagen og kosten skal være meget proteinrig i den første tid, for at få dækket de behov, kroppen har.

Når kiloene rasler af, er det en helt fantastisk følelse. Man har i mange år været hæmmet og bundet af sine ekstra kilo og ikke haft de samme muligheder som andre. Samtidig er det en utrolig stor omvæltning. Dels skal man lære at spise på en helt anden måde, kosten skal også være anderledes sammensat og man skal kunne finde sig selv efter et stort vægttab, hvilket kan være svært. Mår man ser sig selv i spejlet, ligner det pludselig ikke længere det spejlbillede, man kendte så godt før. Der dukker en gemt person op, og vi har haft rigtig mange medlemmer, der oplever, at de ikke længere vil have det job, den ægtefælle eller det liv, de havde før. De befinder sig pludselig i en anden verden, der ikke længere er begrænset af kilo og hvor følelserne ikke længere bliver dulmet af slik og chips.

Færre alvorlige følgesygdomme sparer samfundet for mange penge Det er vigtigt for os i foreningen, at give til andre, hvad de der i sin tid hjalp os gav, da vi var nyopererede og usikre. Vi giver ikke smarte rabatter til wellness-ophold og skal ikke tjene penge til nogen. Vi er en forening, der håber på, at vi kan være med til at sætte dagsordenen i den politiske debat, så vi kan hjælpe andre til at kunne få den hjælp, de måtte have brug for, hvad enten det er en fedmeoperation, psykologbehandling eller en helt tredje ting. Vi mener, at alle mennesker har ret til at få hjælp til det, der måtte øge deres livskvalitet. Pengene til behandling bliver jo så rigeligt hentet hjem, hvis man ikke længere skal behandle følgesygdomme som diabetes, hjerteproblemer, slidgigt, åreforkalkning, ufrivillig barnløshed og mange andre konsekvenser af et liv med svær overvægt.

Vi mener at BMI grænsen bør sættes ned til 40 igen, da det er urimeligt, at overvægtige skal vente til de bliver endnu større eller syge nok, før de kan få hjælp. Fedmebehandling er en nødvendighed og ligesom andet misbrug, skal fedme behandles. Man bør bruge den norske model, hvor man har fedmecentre rundt om i landet, der kan vurdere og behandle det enkelte menneske. Lige nu er det op til regionerne og kommunernes økonomi, om der er råd til at behandle folk. Men burde fedmebehandling ikke være på Finansloven, så alle i landet får en lige stor bid af kagen… altså den kage, vi ikke længere kan spise?

Af Christina Tizar Formand for Gb-foreningen

Lisa Eskildsen og Thomas Opstrup er med i et nyt initiativ kaldet ”Familie med Hjerte”. Sammen med par fra forskellige sociale lag i Holstebro gennemgår de en intensiv forældreuddannelse med bl.a. undervisning i sundhed, ernæring, barnets trivsel, parterapi, økonomisk rådgivning og coaching. Målet er at sikre størst mulig trivsel blandt børnene og forældrene, så man undgår skilsmisser og mistrivsel i de første år efter familieforøgelsen. Læs mere om projektet på familiemedhjerte.dk

Hvem vil takke dig for, at du læser denne annonce?

TrygFonden støtter projekter og initiativer, der øger trygheden over alt i Danmark. I 2013 har vi særligt fokus på projekter inden for frivillighed, uddannelse og sundhed. Lige nu kan du søge penge til at søsætte fællesgavnlige idéer, der uden vores hjælp ikke ville blive til noget.

Find et ansøgningsskema på trygfonden.dk. Der er ansøgningsfrist 1. marts og 1. september. Her kan du også lade dig inspirere af de mange gode historier om dem, der allerede har fået hjælp til at hjælpe.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

tema

10

Fedmeepidemi en realitet i hele verden En større og større del af befolkningen bliver ikke blot moderat overvægtige, men decideret fede. WHO har således siden 2006 talt om en egentlig fedmeepidemi på globalt plan. Problemet er, at vi ikke kender de bagvedliggende årsager til, at så mange i dag bliver fede og dermed heller ikke kan sætte ind overfor epidemien.

Men heldigvis beskæftiger forskere sig over hele verden med problematikken.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Der har altid været mennesker, som af den ene eller den anden grund har været tykke eller decideret overvægtige. Men den form for overvægt vi i stigende grad ser og antallet af overvægtige både i Danmark og i resten af verden er aldrig set tidligere. Der er derfor en grund til, at WHO har råbt vagt i gevær og taler om en egentlig fedmeepidemi. For fedme er ikke kun et fænomen, der ses i de velstillede, vestlige lande, men også blandt middelklassen i såkaldte NIC-lande, som er nyligt industrialiserede lande, og selv i U-lande.

Forurening og hormonforstyrrende stoffer Selvom der ofte er en eller flere klare årsager til den enkelte persons overvægt, arbejder forskere på at belyse årsagen til den globale fedmeepidemi.

Nogle forskere beskylder forureningen for at være årsag. Det hormonforstyrrende tilsætningsstof til plastik bisphenyl A er kendt for at kunne medføre fedme i forsøgsdyr, og det mistænkes derfor for at være en årsag til fedme i mennesker, da det anvendes til mange former for beholdere til madvarer som plastikflasker og den indvendige plastik-coating i dåser til fx drikkevarer og konserves.

Danske forskere har fremsat en anden teori, som forklaring på den globale fedmeepidemi, nemlig atmosfærens forøgede indhold af kuldioxyd. Teorien er baseret på, at antallet af overvægtige mennesker i Danmark er steget i nogenlunde samme takt som CO2-koncentratio-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvornår er man fed?

For at kunne vurdere og sammenligne er det almindeligt at anvende BMI som målestok for, om man er normal- eller overvægtig. BMI er en forkortelse for Body Mass Index, der sætter højde og vægt ind i en sammenhæng. BMI udregnes som vægten i kilo divideret med højden i meter i anden potens. Et BMI på mellem 18,5 og 25 opfattes om normal vægt, mens BMI på mellem 25 og 30 betegnes moderat overvægt og et BMI over 30 kaldes svær overvægt eller fedme alt efter hvor højt et BMI, der aktuelt er tale om. I Danmark har godt 13 % af befolkningen et BMI på 30 og derover, mens svært overvægtige nu udgør 40 % af befolkningen i USA.

Fedme anses derfor som et alvorligt generelt sundhedsproblem i USA. Danmark er ikke USA, men problemet er, at vi ser samme tendens i Danmark blot med forsinkelse. Så der er ingen grund til at tro, at den danske befolkning ikke i stadigt stigende grad vil blive federe og federe og dermed også mere syg. Det er hverken godt for den enkelte eller for samfundet som helhed.

Forekomsten af overvægt og fedme blandt danske voksne mænd og kvinder er steget væsentligt siden begyndelsen af 1960’erne, og især inden for de seneste 10-20 år har stigningen været særlig eksplosiv.

Fedme er en risikofaktor for andre sygdomme Overvægt og fedme er defineret som unormal eller overdreven fedtophobning, der udgør en risiko for menneskers sundhed og er en vigtig risikofaktor for en række kroniske sygdomme, herunder diabetes, hjertekar-sygdomme og kræft. Fedme blev tidligere betragtet som et problem, der kun eksisterede i højindkomstlande, men er nu drastisk stigende i lav- og mellemindkomstlande, især i bymiljøer.

Kilde: www.who.int

nen i atmosfæren. Andre forskere har rejst tvivl om teoriens validitet under henvisning til, at alene en andel af befolkningen er ramt på trods af, at det må antages at CO2-koncentrationen er nogenlunde den samme i den atmosfære, der indåndes.

Særlige genvarianter og biologiske faktorer Andre forskere igen hælder til, at der kan være specielle gener på spil, som i særlig grad under de rette omstændigheder er befordrende for fedme.

Den danske forsker Tune H. Pers har gennem en årrække været interesseret i arvelige faktorer, som øger individers risiko for at udvikle svær overvægt. Han er i dag forsker i Boston og arbejder på Children‘s Hospital, der hører til Harvard Medical School og på The Broad Institute of Harvard and MIT, en tværfaglig institution, som er verdenskendt for forskning i genetik og bioinformatik. ”For at forebygge svær overvægt bliver vi nødt til at forstå samspillet mellem et hav af genvarianter og andre biologiske faktorer. Udfordringen består i at generere målrettede hypoteser, der så efterfølgende forsøges valideret i laboratoriebaserede forsøg,” udtalte han sidste år, da ham modtog den fornemme forskerpris Sapere Aude. ”En tæt kobling mellem systembiologisk hypotesegenerering og eksperimentelle forsøg vil accelerere vores forståelse af den biologi, der er fejlreguleret i svær overvægt. Perspektivet er, at vi får indblik i de cellulære komponenter, som er centrale i forståelsen af denne lidelse og essentielle med henblik på fremtidig præventiv aktion.”

100 % naturlig behandlingsmetode Ansigts Refleksterapi (Ansigtszoneterapi) En moderne, effektiv og 100% naturlig behandlingsmetode, der tilpasses den enkeltes behov. Målet med Refleksterapi er at lindre smerte, symptomer og stress som følge af en alvorlig sygdom - uanset prognose. Det er en hensigtsmæssig behandling for mennesker i alle aldre og på ethvert tidspunkt i et sygdomsforløb.

Metoden der kaldes Ansigts Refleksterapi, påvirker positivt humør, fysiske funktioner og immunsystemet. Behandlingen udføres via manuel stimulation af zoner og punkter i ansigtet og egner sig til behandling af fysiske-, hormonelle-, hjerne-, organ-, nervesystem-, muskelrelaterede eller følelsesmæssige problemer samt til afhjælpning af alle typer stresssymptomer.

Ansigts Refleksterapi egner sig tillige til mennesker med kræft. Refleksterapi hjælper patienter til bedre at klare den medicinske behandling.

De sidste 34 år har den danske zoneterapeut og akupunktør Lone Sørensen samlet erfaringer fra hele verden og udviklet en fantastisk effektiv behandlingsteknik, hvormed det er muligt at analysere sig frem til den ubalance i kroppen, der forårsager sygdom og symptomer.

Temprana Refleksterapi På baggrund af Lone Sørensens terapeutiske arbejde siden 1988 med handicappede patienter har genoptræningsterapien kaldet Temprana Refleksterapi opnået international anerkendelse og den er meget anvendt til handicappede børn og voksne.

● En effektiv og hurtigt virkende metode, der giver de lovede resultater. ● Det originale Temprana Refleksterapi koncept er baseret på familieoplæring / hjemmetræningsprogram. ● Temprana Refleksterapi har succes rundt omkring i verdenen til gavn for mange familier, der behøver effektiv hjælp.

For Foryderligere yderligereinformation informationkontakt kontakten enerfaren erfarenterapeut: terapeut: Sjælland Sjælland 1903 Frederiksberg, Anne-Dorte Wæver, Skt. Knuds Vej 36, 2. th, adw@annedortewaever.dk, 27 28 73 35, www.annedortewaever.dk -Frederiksberg, Anne-Dorte Wæver, 27 28 73 35 , www.annedortewæver.dk 2100 Kbh. Pia Ø, Marianne Schultz, Keldsøvej 24, kld., plusbehandling@hotmail.com, 20 94 60 41, -Greve, Nielsen, 40 10 46 67, www.refleks-terapi.dk www.plusbehandling.dk -Græsted, Ann Marie Martinsen, 24 24 01 75 2625 Vallensbæk,Eva Duckert, Syvhøjvænge 229, evaduckert@hotmail.com, 29 89 14 42, -Højewww.refleksterapi.dk Taastrup, Elisa/ Uddannelse Way, 51 25 38 85 2630 Taastrup, Elisa Morelhaven 169, wayelisa@gmail.com, 51 25 38 85.

-København Ø, Way, Marianne Schultz, 20 94 60 41, www.plusbehandling.dk 2665 Vallensbæk Strand, Marion Enevoldsen, Vejlegårdsparken 68, st. 5, marion_enevoldsen@webspeed.com, 40 81 58 27.

-Præstø, Christolé , 55 99 08 80, www.Christolé.dk 2670 Greve, Pia Nielsen, Over Bølgen 29 2a, 89 2. sal, 40 10 46 67, -Vallensbæk, Eva Duckert, 14refleksterapi@gmail.com, 42, www.refleksterapi.dk www.refleks-terapi.dk -Vallensbæk, Marion Enevoldsen, 40 81 58 27 3230 Græsted, Ann Marie Martinsen, Skovhøjen 30, ann.marie@webspeed.dk, 24 24 01 75.

4720 Præstø, Christolé v/Anette Andreasen, Adelgade 87, ann-and@stofanet.dk, 55 99 08 80, Fyn www.christole.dk Fyn -Munkebo, Birgit Nygaard Christensen, 21 76 27 25 5000 Odense, Anne-Dorte Wæver, Overgade 14, 2., adw@annedortewaever.dk, 27 28 73 35, -Odense, Anne-Dorte Wæver, 27 28 73 35, www.annedortewæver.dk www.annedortewaever.dk -Svendborg, Joan Wendelboe Nielsen, 36 22 / 30 33 49 55, 5330 Munkebo, Birgit Nygaard Christensen, Stenvænget62 11,22 alternativ_behandling@firma.tele.dk, 21 76 27 25.

5700 Svendborg, Joan Wendelboe Nielsen, Ørbækvænget 9, zone@naturlig-sundhed.dk, 62 22 36 22/30 33 49 55, www.naturlig-sundhed.dk www.naturlig-sundhed.dk Jylland Jylland 6800 Varde, Kathrine H. Uglebjerg, Varde Landevej 29, Starup, kathrine@klinik-uglebjerg.dk, 40 13 29 41, -Starup/Tofterup, Kathrine H. Uglebjerg, 40 13 29 41, www.klinik-uglebjerg.dk www.klinik-uglebjerg.dk 6800 Varde, Tina Tungelund Kristiansen, Villavej 26, mail@kliniktungelund.dk, 28 92 74 20, www.kliniktungelund.dk / Uddannelse.

-Varde, Tina T. Kristiansen, 28 92 74 20, www.kliniktungelund.dk

Uddannelse Uddannelse:

København: København evaduckert@hotmail.com evaduckert@hotmail.com 8914 1442 42 292989 www.ansigtszoneterapi.org www.ansigtzoneterapi.org København: København (Kosmetisk uddannelse) (Kosmetisk uddannelse) info@cosmobody.dk info@cosmobody.dk 4841 4122 22 313148 www.cosmobody.dk www.cosmobody. dk Roskilde: Roskilde info@eteach.me info@eteach.me 2949 4979 79 202029 www.eteach.me www.eteach.me Varde: Varde mail@tkz-skolen.dk mail@tkz-skolen.dk 2892 9274 74 20 20 28 www.tkz-skolen.dk www.tkz-skolen.dk

Institut for Refleksterapi v. Lone Sorensen, Amistat 17-19, 08005 Barcelona, Spanien (0034) 932655700 www.ansigtzoneterapi.org www.temprana.org sorensensistem@gmail.com

12

tema

Fedme, fordøjelse og forbrænding Det er en sejlivet myte, at man er fed på grund af en langsom fordøjelse. Kun ganske få mennesker, som lider af sygdom i skjoldbruskkirtlen, har en langsom fordøjelse, der medfører vægtøgning. For alle andre gælder, at man er overvægtig, fordi man har indtaget flere kalorier, end man har forbrændt. Den ekstra energitilførsel er ”sat i banken” i form af fedtdepoter.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Gener, miljø og fedme Er der så slet ikke en sammenhæng mellem fedme og fordøjelsen? Ja, det er der. For jo mere man vejer, jo flere kalorier forbrænder man for at holde kroppen i gang og bevæge sig.

Det betyder for eksempel, hvilket mange har erfaret, at man på en slankekur, hvor man indtager færre kalorier end man forbrænder, typisk støt og roligt taber sig i begyndelsen af kuren. Senere hen vil vægttabet betyde, at man forbrænder færre kalorier ved blot at holde kroppen i gang og derfor vil opleve et stagnerende vægttab, hvis vanerne i øvrigt er uændrede. Stofskiftet er simpelthen blevet lavere, svarende til de kilo, man ikke længere bærer rundt på. Man er derfor nødt til at sørge for at få færre kalorier end ved starten af kuren for at fortsætte vægttabet eller må motionere noget mere for at øge stofskiftet.

Man kan på sæt og vis godt sammenligne det der sker med kroppen med benzinforbruget for en stor h.h.v. en lille bil, idet en stor, tung bil sluger mere benzin pr. kilometer end en lille, let bil, ligesom det også koster mere i benzin, hvis bilen er fyldt op med flere hundrede kilo gods. Det koster simpelthen mere i brændstof at flytte flere kilo.

Hyppige små måltider er godt for blodsukkeret Det er også en myte, at man kan snyde sin fordøjelse til at forbrænde mere energi ved at skifte mellem fastedage og

Der er ret entydige beviser for, at der foreligger en arvelig/genetisk disposition for udvikling af fedme. Man ved dog endnu ikke, hvilke gener, der er involveret, og derfor ej heller hvilke processer i fedmeudviklingen, der er påvirket af generne. Det er imidlertid lige så klart, at den betydelige stigning i forekomsten af fedme gennem de seneste 40-50 år ikke skyldes ændringer i generne, men kan relateres til ændringer i de miljømæssige forhold.

Disse ændringer har givet mulighed for, at de, der var genetisk disponerede, udviklede manifest fedme. Det skal i den sammenhæng nævnes, at det er de miljømæssige forhold, der er påvirkelige, og der er i den forbindelse visse holdepunkter for, at fed kost og fysisk inaktivitet kan have en særlig betydning for udvikling af fedme hos personer med arvelig disposition for fedme.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Årsager til fedme.

dage, hvor man spiser meget mad, for stofskiftet tilpasser sig hurtigt den mængde mad, man spiser. Alt efter hvor meget man spiser og hvad man spiser, øges stofskiftet 2 til 5 timer efter, man er begyndt at spise måltidet - og ikke længere.

Effekten af flere NEAT-aktiviteter kan være afgørende for fedmeepidemien.

En ændring af en siddende livsstil til en mere aktiv livsstil – man kan fx begynde med at stå op ved et hævesænke-skrivebord i stedet for at sidde ned – kan have stor betydning i forhold til at reducere overvægt og sygdomme i relation dertil.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

tema

13

NEAT - småbevægelser er afgørende Man bruger mere energi, når man står, end når man sidder - og mere, når man sidder, end når man ligger.

NEAT har at gøre med småbevægelserne i dagligdagen: slentre til bussen, rejse sig op og strække sig, rejse sig fra lænestolen for at skifte kanal.

Om man står, sidder eller ligger, og i hvilket omfang man udfører disse småbevægelser, er tilsyneladende helt afgørende for, om man er slank eller overvægtig, i hvert fald ifølge forskeren James Levine fra Mayoklinikken i USA.

Stofskiftet er forskelligt alt efter, hvad man laver Basalstofskiftet er betegnelsen for den energi kroppen forbrænder, når den forholder sig i ro. Det kaldes også hvilestofskiftet, men det er et lidt misvisende ord, idet basalstofskiftet måles, når man er i hvile, men vågen, har fastet 12-18 timer og befinder sig ved normal indendørstemperatur. Af døgnets totale forbrænding udgør basalstofskiftet omkring 2/3, afhængigt af graden af fysisk aktivitet. Det øges ligefrem

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Men det kan man faktisk udnytte. Hvis man vil skubbe til sin forbrænding, skal man spise lidt, men hyppigt – for hver gang man spiser, skal kroppen bruge energi på at fordøje maden.

Hyppige måltider betyder tilmed, at man får et stabilt blodsukker og på den måde ikke fristes til at spise ukontrolleret.

Personer med et lavt NEAT-niveau, dvs. et lavt niveau af småaktiviteter i dagligdagen, bliver lettere overvægtige. Omvendt er personer med et højt NEAT-niveau sjældnere overvægtige, hvad enten de dyrker sport eller ej.

? SKS fføring.

N E a HU AV sig

M Y L L I U Mg e l m æ s D re ME P S

R S F R O Mn b l ø d Æ V S il e RE

BES T Y F I Bh j æ l p e r t TA F l o r li Syl Ja

Nej

og

®

ødt Spr tret Klis t ktiv E ff e

com ma. com r a ph a. ane pharm d o i e b 7 w w. b i o d a n 5 5 5 7 7 åw . p 5 w r 7 ww t elle lf.: e k e røver på sten · T t o p p Ge vare på a /S · K Ø B G R AT I S a r m a A

BES

TIL

a Biod

h ne P

L O P P E F R Ø S K A L L E R

Kosttilskud med naturligt højt fiberindhold

14

tema proportionalt med størrelsen af kroppens fedtfrie masse, fx muskler. På grund af mindre fedtfri masse har kvinder lavere basalstofskifte end mænd, og det falder tilsvarende som følge af den med alderen aftagende fedtfri masse. Når man sover, er stofskiftet i øvrigt på sit laveste, nemlig 5-10 % lavere end hvilestofskiftet.

Man har til gengæld et højere stofskifte, når man spiser, for det kræver, som nævnt, energi at fordøje. Det højeste stofskifte har man, når man er fysisk aktiv, fx på sit arbejde. Men der er selvsagt forskel på om man sidder ned ved et skrivebord hele dagen, står og går meget eller anvender alle kroppens muskler som fysisk hårdtarbejdende håndværker. Al aktivitet øger således forbrændingen i forhold til at ligge ned.

NEAT eller ”non-exercise activity thermogenesis” Man kan ikke læse om eller beskæftige sig med fedme og overvægt uden også at støde på ordet motion. Men et andet og ret overset begreb er ”non-exercise activity thermogenesis”, der ofte forkortes NEAT. Definitionen på NEAT blev formuleret af den amerikanske læge James Levine, der har beskæftiget sig med fedme i årevis bl.a. på Mayo klinikken i Rochester i Minnesota. James Levine har intenst interesseret sig for, hvor meget folk bevæger sig eller hvor lidt de bevæger sig og er leder af forskningsområde, som nogle kalder inaktivitetsstudier, og som har sat spørgsmål ved etableret viden om helbred og fedme. James Levine stillede allerede for mere end 20 år siden spørgsmålet, hvorfor nogen mennesker, der spiser nøjagtigt det samme som andre, alligevel tager på i vægt? Svaret kom adskillige år senere, da det blev teknisk muligt at måle energiforbruget helt nøjagtigt hos forsøgspersoner. Det viste sig, at dem, der ikke tog på i vægt ubevidst bevægede sig mere, når de indtog flere

kalorier, mens dem, der tog på i vægt sad ned op til to timer længere, end de plejede.

Man kan sagtens forbrænde mere energi uden nogen sinde at træne NEAT står for energiforbruget ved al fysisk aktivitet udover at sove, spise og dyrke sport. NEAT inkluderer alle aktiviteter som fx at spadsere, løse kryds og tværs, være på arbejde, male væggene i stuen, lave mad, gøre rent, handle etc.

Eksempelvis vil man have en tendens til at opfatte en advokat, der sidder ned hver eneste dag på sit arbejde, men som træner i fitnesscenter tre gange om ugen som en aktiv person, mens en gartner, der aldrig går i sportscenter, vil blive opfattet som en passiv person. Til gengæld er der stor forskel på deres NEAT-niveauer og det kan meget vel være, at gartneren forbrænder betydeligt mere energi i løbet af ugen end advokaten. I sidste ende kan denne forskel også være af afgørende betydning for, om man tager på, bliver fed, får livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme eller udvikler demens.

Selv om man har et nok så stillesiddende arbejde, kan man sagtens indføre mere NEAT i sin dagligdag ved fx aldrig at vælge den korteste vej, den letteste løsning eller ved at være rationel. Gå gerne ud i køkkenet fem gange i stedet for en gang, hent print i printeren hver gang, du har printet etc. Lige pludseligt er det blevet naturligt at bevæge sig meget, meget mere, uden at man lægger mærke til det og uden at man bliver forpustet, svedig eller træt.

Fedmeepidemien afspejler et miljø, der har ændret sig Et lavt NEAT er ofte tilfældet hos stærkt overvægtige, som synes at have en medfødt tendens til at sidde ned 2 ½ time

Svaneklinik

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

- diskret og omsorgsfuld kompetence

Br

ys

to pe

TANDIMPLANTAT

re re t?

Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med, som du tør le og grine med!

Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Ly m

fø d

em

Miste

?

Onl NYHED ww ine boo ! w.sv k ane ing på klin ik.d k

SVANEKLINIK FRB. HOSPITAL

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27 - 29

? t håret

2. sal

Ndr. Fasanvej 57

2800 Kgs. Lyngby

Vej 5, nr. 3

Telefon:

(også indgang fra Nyelandsvej)

45 87 01 10

P-kælder og elevator

2000 Frederiksberg

Bus nr. 190 til døren

Telefon:

45 87 01 20

Åben: Mandag -- fredag onsdag 10 10-16, Åben:tirsdag Tirsdagog - onsdag Åben mandag - 16 Åben onsdag10-16 10 - 16 torsdag 10-18, fredag 10-15 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk E-mail:www.svaneklinik.dk kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

Stefan Ohlsson

Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsætninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik.

Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv!

MALMÖ IMPLANTATGRUPP Friisgatan 31 · 21421 Malmö Tlf. 0046 4097 5757 · Fax 0046 4030 5627 tandl@stefanohlsson-dental.se · www.malmoimplantatgrupp.se

tema

15

Mayo Clinic Mayo Clinic er en verdensberømt klinik i Rochester i Minnesota i USA. Klinikken var oprindelig et mindre, kirurgisk afsnit af St. Mary’s Hospital, der blev grundlagt i 1889 af franciskanernonner med hjælp fra kirurgerne William W. Mayo og hans to sønner, William J. Mayo og Charles H. Mayo. Brødrene Mayo foretog selv alle kirurgiske indgreb indtil ca. 1905 og opnåede ry for at kunne foretage store, vellykkede operationer for dengang dødelige sygdomme. I 1911 overførte brødrene bygninger og formue til en velgørende fond, som fik navnet the Mayo Association. I 1915 blev klinikken udvidet til at dække alle lægelige specialer og den blev samtidig tilknyttet University of Minnesota. I dag er Mayo Clinic et førende center for lægevidenskabelig forskning og er et af verdens største privatejede sygehuscentre med afdelinger i Florida og Arizona og 58.300 ansatte, heraf 3.800 læger og andre forskere.

Kilde: www.denstoredanske.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

længere hver dag end slanke ikke aktive personer. Hvis disse stærkt overvægtige personer begyndte at sidde mindre ned og blev NEAT-opmærksomme, ville de kunne forbrænde yderligere 350 kcal om dagen.

Fedme var sjældent forekommende for et århundrede siden, men menneskets genotype har ikke ændret sig i løbet af den tid. Det betyder, at fedmeepidemien afspejler et miljø, der lægger op til at sidde ned, hvilket dem med en medfødt tendens til fedme i højere grad gør. For at dæmme op for fedme, må vi derfor udvikle individuelle strategier, så man står op og er i bevægelse i 2 ½ time om dagen og så vores skoler, arbejdspladser og omgivelser i hjemmet lægger op til, at man i højere grad vælger at være i bevægelse.

Småbevægelser hele dagen hver dag har en positiv effekt på blodtryk, kolesterol og insulinfølsomhed og forebygger dermed bl.a. åreforkalkning, hjertekarsygdomme og diabetes 2, men styrker dog ikke kredsløbet, som hvis man får pulsen op et par gange om ugen.

tema

Adipositas – hvad er det?

Adipositas er et andet ord for fedme, dvs. om tilstande, hvor fedtdepoterne er forøget i en sådan grad, at det er forbundet med en væsentlig øget risiko for komplikationer og anden sygdom. Der skelnes mellem to typer adipositas, nemlig adipositas simplex og sekundær adipositas. Førstnævnte udvikles på baggrund af arvelige og miljømæssige faktorer, mens sekundær adipositas udvikles som komplikation til eller i forbindelse med behandling af anden sygdom. Bariatri er betegnelsen for det medicinske fagområde, der beskæftiger sig med adipositas, og som i stigende grad er et fokusområde for læger og forskere.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Adipositas er en tilstand, hvor kroppens fedtdepoter er øget i en sådan grad, at risikoen for en række alvorlige følgesygdomme er væsentlig forøget. En manglende evne til at forbrænde den indtagne mængde fedt, således at fedtdepoternes størrelse øges ud over normalområdet, er således karakteristisk.

Men det handler ikke blot om, at der er indtaget for mange kalorier, for de bagvedliggende årsager kan være mange og opnåelse af normalvægt kan være udover det næsten mulige for den enkelte.

Arv, miljø og medicin kan være bagvedliggende årsag Årsagen til adipositas er ofte kompleks, men skyldes som regel ikke forudgående sygdomme. Undtagelserne er dog fx PraderWillis syndrom, som er en genetisk forstyrrelse, der involverer kromosom 15. Ubehandlet er syndromet den hyppigste form for fedme fra tidligt i barnealderen, men der fødes dog kun ca.

4 børn om året i Danmark med sygdommen.

Der ses imidlertid en hastig udvikling af fedme, hvis det appetitregulatoriske center i hjernen beskadiges som følge af traumer, svulster eller blødninger. Men hormonelle lidelser såsom for lavt stofskifte som følge af nedsat hormonproduktion fra skjoldbruskkirtlen eller overproduktion af binyrebarkhormon er kun sjældent årsag til fedme.

Man kan til gengæld have en arvelig disposition for at udvikle adipositas, idet generne kan overføre en disposition, ligesom miljøforhold kan disponere for fedme, dvs. forældrenes kost- og motionsvaner overføres. Arvens betydning er dog ikke ensbetydende med, at fedmeudviklingen er fastlagt i generne og at udviklingen ikke kan forhindres, idet tilbøjelighed til fedme kan udvikles, hvis man får uhensigtsmæssige kost- og motionsvaner, men ikke nødvendigvis bliver det. I dag ved man til gengæld, at arvelige træk, som kan bidrage til tilbøjeligheden til fedme, er et lavt basalstofskifte og en lav spontan udfoldelse af fysisk aktivitet, hvilket tilsammen resulterer i en lav energiomsætning. En nedsat evne til at forbrænde fedt er også påvist at være en arvelig tilbøjelighed, der øger risikoen for fedme.

Mange lægemidler har i øvrigt som uønsket bivirkning, at

I 1987 var 7,3 % af kvinderne på 25 år eller derover svært overvægtige ifølge Statens Institut for Folkesundhed. I 2010 er dette tal vokset til 13,6 %. Blandt mænd er der ligeledes sket op imod en fordobling af andelen af svært overvægtige.

Hvad er fedme?

Der findes ikke én definition på fedme, men fedme kan inden for sundhedsvidenskaben fx beskrives som ”en abnorm ophobning af fedt i kroppens fedtceller i en grad, så det væsentligt øger risikoen for følgesygdomme og for tidlig død. Fedmen kan være jævnt fordelt på kroppen, være ophobet på maven (æbleform) eller på hofter og lår (pæreform).” Denne beskrivelse er udarbejdet af læge og professor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, Arne Astrup.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

16

tema

17

Fedmens genetiske og miljømæssige årsager Bispebjerg Hospitals magasin TEMA beskæftigede sig i nr.

1/2011 med fedme. Heri blev en bagvedliggende mulig årsag til fedme forklaret med, at usikkerhed gør mennesker fede.

Ifølge den internationalt anerkendte fedmeforsker, professor og leder af Det Nationale Danske Fedmeforskningscenter DanORC, Thorkild I.A. Sørensen, ved vi, at fedme har med generne at gøre, men også andre forhold spiller ind: ”Der er ingen tvivl om at miljøet spiller ind på en eller anden måde, måske gennem påvirkninger meget tidligt i livet, før befrugtningen eller kort efter fødslen. Levevilkår og livsstil senere i livet spiller også en rolle, men der er tvivl, om det blot er et spørgsmål om at spise for meget og røre sig for lidt,” siger professoren.

Thorkild I.A. Sørensen arbejder ud fra en teori om, at når mennesker oplever usikkerhed om deres livsvilkår (psykisk, fysisk og socialt), tolker hjernen det som usikkerhed, om der vil være mad nok. ”Vi er som mennesker udstyret med en ”urhjerne”, der er udviklet til at sikre vores overlevelse - det vil sige mad nok. Det er kun den sidste generation af mennesker, der har levet i et overflodssamfund. Derfor kan man forestille sig, at vores hjerne tolker enhver oplevelse af usikkerhed som et signal om, at der er risiko for mangel på føde.”

At gener og sociale forhold spiller en rolle, er nyere viden.

Hvorvidt generne spiller sammen med, hvordan man spiser, eller hvordan man bevæger sig, er man stadig i gang med at finde ud af. Blandt andet er et stort forskningsprogram i gang,

Foto: Scandinavian Stock Photo.

vægten stiger uforholdsmæssigt meget, herunder en række antidepressive midler, migrænemedicin, visse antihistaminer, medicin mod epilepsi, insulin og nogle orale antidiabetika, østrogener, visse gestagener og beta-blokkere.

WHO har forudsagt, at hvis den nuværende tendens fortsætter med samme hastighed som hidtil, vil 60-70 % af alle europæere være svært overvægtige i 2030.

Nytårsforsæt nr. 8: Farvel til dumme kalorier ”I år vil jeg forsøde min sunde livsstil med det nye Sukrin Gold. Det søder og smager nemlig lige som brunt sukker, men har forsvindende få kalorier – faktisk under 1 kalorie pr. teske eller over 25 gange færre kalorier end almindeligt sukker. Oven i købet er Sukrin Gold 100 % naturligt og består bl.a. af ekstrakt fra Stevia-planten.

Jeg lover hermed at bruge Sukrin Gold i min caffe latte og på mine havregryn, og når jeg laver brownies og småkager og desserter og Irish Coffee og muffins og …”

Sukrin Gold fås i helsekostbutikker over hele landet eller på www.sukrin.dk.

tema hvor det undersøges, hvad kosten betyder for vægtændringer i forhold til, hvad man spiser og hvilke gener, man har med fra forældrene.

Komplikationer som følge af adipositas Stærkt overvægtige, dvs. mennesker der lider af adipositas, bliver ofte udsat for diskrimination, som regel formentlig ubevidst, men også bevidst, hvilket i begge tilfælde selvsagt kan resultere i en sårbar psyke hos dem, det går ud over.

De mange ekstra kilo giver også besvær i forbindelse med fysisk aktivitet. Det kan for eksempel være problemer med at bevæge sig, udføre sin personlige hygiejne, binde snørebånd og tage tøj på alt afhængig af graden af overvægt og alder.

De fysiske komplikationer kan derudover indebære en øget risiko for at udvikle det såkaldte metaboliske syndrom, der ud over øget livvidde bl.a. inkluderer nedsat glucosetolerance og forhøjet blodtryk. Men der er også større risiko for at udvikle andre alvorlige sygdomme såsom type 2-diabetes, iskæmisk hjerte-karsygdom, cerebrovaskulære lidelser, dvs. blodkarsygdomme som rammer hjernen, visse cancersygdomme, galdesten, søvnapnø, slidgigt, brok og polycystisk ovariesyndrom med fertilitetsproblemer.

Dødeligheden ved adipositas er reduceret i løbet af de sidste 30-40 år på grund af bedre behandling af komplikationerne, men er fortsat cirka fordoblet hos personer med et BMI over 40, svarende til, at den gennemsnitlige overlevelse er reduceret med 8 til 10 år i forhold til normalvægtige.

Patientforening for de stærkt overvægtige For alle patientgrupper gælder det, at det kan være gavnligt at være medlem af en patientforening, hvor man kan få ny viden

Bariatri I Danmark blev ordet bariatri introduceret august 2005 som samlebetegnelse for den gren af medicinen, der beskæftiger sig med årsager til samt forebyggelse og behandling af svær overvægt, defineret som Body Mass Index, BMI > 35 og tilstedeværende relaterede symptomer eller BMI > 40 med eller uden symptomer.

Bariatri en specialebetegnelse, der understøtter en tiltagende professional holdning og adfærd overfor svært overvægtige og deres mange problemer. Specialet omfatter de fysiske, medicinske, psykiske, sociale og praktiske tilstande og sygdomme, der er forårsaget af svær overvægt.

Kilde: www.bariatri.dk

Ret dig op!

Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder.

Patenteret Effektiv Flot holdning Modvirker rygproblemer

Flere modeller

God Holdning

Helsevesten www.helsevesten.dk tel. 25 70 50 72

Foto: Scandinavian Stock Photo.

18

I 1987 var de svært overvægtige kvinder især at finde blandt personer med under 10 års uddannelse ifølge Statens Institut for Folkesundhed. I 2010 er kvinderne der har 10-12 års uddannelse og 13-14 års uddannelse oppe på samme niveau som kvinder med kortest uddannelse. og møde andre i samme situation som en selv, fx kan stærkt overvægtige finde et fællesskab af ligesindede i Adipositasforeningen.

Adipositasforeningen blev stiftet d. 20. januar 1999 med det mål at inddrage den overvægtige som vigtig part i debatten i forhold til nationale, regionale og kommunale tiltag, der iværksættes omkring bekæmpelsen og forebyggelsen af den alarmerende stigning af overvægtige i Danmark Adipositasforeningen består af en gruppe mennesker, der frivilligt stiller deres tid til rådighed for foreningens formål og bestyrelsen rummer både overvægtige og ikke overvægtige samt en tværfaglig ekspertise i form af en række ressourcepersoner fra forskellige fagområder; forskere, læge/speciallæge, psykoterapeut, samlivs- og seksualrådgiver, diætist, professionsbachelor i ernæring og sundhed, pædagoger, socialrådgiver, sygeplejerske, coach og mange flere.

Patientforeningen har en fin hjemmeside og et godt medlemsblad med information af stor relevans for medlemmerne.

Læs mere på www.adipositasforeningen.dk Patientforening for fedmeopererede En lang række stærkt overvægtige har de senere år undergået en såkaldt fedmeoperation, dvs. en operation, der har til formål at sikre vægttab og sekundært at forhindre yderligere vægtøgning. Denne patientgruppe stod bag stiftelsen af patientforeningen Gb-foreningen i 2006. Gb-foreningen har som overordnet formål at være samlingssted og støtte/patientforening for personer, der overvejer, venter på eller har fået foretaget en operation for deres overvægt, samt pårørende og andre interesserede. Patientforeningen driver ud over foreningens officielle hjemmeside www.gb-foreningen.dk også forummet Gb-forum på www.gb-forum.dk, hvor der kan læses dagbøger, stilles spørgsmål og opnås kontakt til andre personer, der står i samme situation som en selv.

Gb-foreningen ønsker endvidere at arbejde for en holdningsændring i samfundet og at udbrede kendskabet til befolkningen om fedme og årsagen hertil. Foreningen mener som udgangspunkt, at fedme er en sygdom på lige fod med andre misbrugsproblemer, hvorfor svær fedme ikke bekæmpes med simpel kostomlægning. Det drejer sig ikke om svag karakter eller mangel på viljestyrke hos den enkelte, men derimod om alvorlig spiseforstyrrelse som det også er tilfældet med anoreksi og bulimi.

19

Januar er årets slankemåned Januar er og bliver årets slankemåned. På ingen andre tidspunkter af året har så mange et ønske om at tabe sig.

Det kan godt være at ønsket findes i juni måned, men at komme i gang der er åbenbart mere svært end i januar.

• Af Lisa Bolting, diætist og chef for SlankeDoktor.dk redaktionen@raskmagasinet.dk

Protein er milestenen i dit vægttab Der er noget, der tyder på, at proteinet er det absolut vigtigste i forbindelse med at opnå et vægttab og fastholde det. Flere undersøgelser peger i retning af, at der skal langt mere protein til, end vi normalt spiser. For en del personer vil det faktisk betyde, at de skal spise dobbelt så meget protein, som de plejer. Protein findes primært i kød, fisk, fjerkræ, æg, ost, mælk, bønner, linser, kikærter og quinoa.

Vi anbefaler normalt, at du skal spise 0,8 g protein pr. kilo du vejer. Men meget tyder på at i forbindelse med vægttab og fastholdelse af det tabte, så skal du hver dag have over 1 g protein pr. kg af din vægt.

Der skal flere fibre til end du tror Samtidig med at proteinet skal være højt, så skal indholdet af fibre i din kost også være højt. Vores anbefaling lyder på, at vi skal have mindst 30 g fibre om dagen, men til vægttab vil det være rigtig fint at nå i nærheden af 40 g fibre hver dag. Fibrene findes primært i grønt, frugt og korn. For ikke at få for mange kalorier betyder det, at du især skal skrue op for indtaget af grøntsager.

Foto: All Over Press.

Du får her de vigtigste virkemidler til at få dit vægttab til at fungere på en sund måde, uden at du føler sult. Et vægttab må helst ikke være en kur, som du ikke kan følge senere. De vaner du taber dig med, skal også være de vaner, du efterfølgende kan leve efter.

Lisa Bolting er chef og diætist for SlankeDoktor.dk. Lisa har mere end 20 års erfaring inden for faget, og hun har skrevet tre bøger om mad, vægttab og sammenhængen mellem kost og kræft.

Hvis du kan spise mindst 500 g om dagen og gerne af de fiberrige slags, så vil det være perfekt for dit vægttab.

Tilpas med fedtstoffer Vægttab kræver også fedtstoffer. Det må gerne være af de sunde slags, der kommer fra vores planter. Da alle typer af fedtstoffer tæller hårdt i kalorieregnskabet, skal du dog være opmærksom på, hvor meget du får. Men lidt er godt for dit vægttab.

Mange små måltider Før troede vi, at mange små måltider gav større forbrænding af maden. Men det er ikke tilfældet. Mange små måltider giver til gengæld et forbedret blodsukker, og derfor bliver det lettere at kontrollere det du spiser. Du falder ikke så hurtigt i med de søde sager, og du kan bedre styre de mængder, du spiser til dine hovedmåltider.

Kontrol af mængden En ting er at du skal spise de rigtige fødevarer, men det er også vigtigt, at du ikke bare spiser uhæmmet af disse. Selvom maden er sund og med færre kalorier, så vil den altid tælle med. Derfor er det vigtigt, at du passer på mængderne.

Foto: Panther Media.

God fornøjelse med vægttabet i januar

Vi skal have mindst 30 g fibre om dagen, men til vægttab vil det være rigtig fint at nå i nærheden af 40 g fibre hver dag. Fibrene findes primært i grønt, frugt og korn. For ikke at få for mange kalorier betyder det, at du især skal skrue op for indtaget af grøntsager.

Professionel hjælp og personlig støtte På SlankeDoktor.dk hjælper og støtter vi hinanden. Du får vejledning fra professionelle diætister og din egen kostplan. De andre medlemmer er også klar til at heppe og støtte dig, når det går godt og skidt. Meld dig ind via www.slankedoktor.dk med rabatkoden ”RASK” og spar opstartsgebyret.

Få din egen diætist og tab dig online!

www.SlankeDoktor.dk

:

n atkode b a r t s Ta

RASK R 49 K OG SPA

R.

tema

Hørelsen udfordres voldsomt i det moderne samfund Skingre børn, dårlig akustik, larmende industri, manglende høreværnskultur og ikke mindst unges overdrevne brug af høj musik – i disse tider typisk MP3-afspillere og iPod - vil blive en stor byrde for samfundet både menneskeligt og økonomisk allerede om 10-20 år. Det siger landsformanden for Høreforeningen, Søren Dalmark.

Og han understøttes af flere store, internationale undersøgelser.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Forskere ved Tel Aviv University fremlagde for godt et år siden en undersøgelse, der konkluderer, at hver fjerde af teenagerne er i fare for at få en høreskade allerede ved 30-40-årsalderen som en direkte konsekvens af deres lyttevaner. De går til højlydte koncerter og går hver dag i timevis med kraftig musik direkte ind i ørene via de stadig mere populære MP3-afspillere og iPod. Undersøgelsen viste blandt andet, at det gennemsnitlige foretrukne lydniveau var på 89 decibel i omgivelser med baggrundsstøj, og at mere end hver femte teenager hører mellem en og fire timers musik om dagen.

Søren Dalmark, der er landsformand for Høreforeningen, kalder undersøgelsens resultater bekymrende, og mener samtidig, at der her et år efter stadig ikke tages alvorlig hånd om problemer med hørelsen – også helt generelt. Derfor advarer han: ”Rent arbejdsmæssigt vil man få et problem, hvis man ikke kan høre så godt. Konsekvensen er, at rigtig mange mennesker ikke er anvendelige på arbejdsmarkedet - enten fordi de ikke kan være på fuldtid, eller fordi der er ufatteligt mange job, de ikke kan magte.”

Dur reglerne?

Arbejdsmiljølovgivningen sætter 85 decibel som grænsen for støj. ”Alligevel kan vi stadig se, at høreskader er en af de mest

Støj i daginstitutioner Støj er et stort og stigende problem i daginstitutioner, på SFOer og folkeskoler. Det ses bl.a. ved, at Arbejdstilsynet i de senere år har givet et stigende antal påbud om støj disse steder, og problemets stigende omfang understøttes statistisk af den nationale arbejdsmiljøkohortes tal for 2005.

Heraf fremgår det, at; Omkring 80 pct. af de ansatte i daginstitutioner udsættes for høj støj i mindst ¼ af arbejdsdagen og 25 pct. af dem udsættes for høreskadende støj i mindst ¼ af arbejdsdagen.

Omkring 75 pct. af folkeskolelærerne udsættes for høj støj i mindst ¼ af arbejdsdagen, 51 pct. af dem for forstyrrende støj i mindst ¼ af arbejdsdagen og 14 pct. for høreskadende støj i mindst ¼ af arbejdsdagen.

Samtidig er både den høreskadende og den generende støj et af de fire fokuspunkter i Regeringens 2010 handlingsplan.

Støj er således sat på dagsordenen flere forskellige steder og på flere forskellige niveauer og indgår derfor også som et højt prioriteret indsatsområde i Branchearbejdsmiljørådene Social og Sundhed og Undervisning & Forskning.

Kilde: Indeklimaportalen.

Foto: Privatfoto.

20

”Heldigvis er der kommet mere fokus på de unges hørevaner. Det er uhyre vigtigt, fordi vi her har et problem, som det er svært at lovgive sig ud af. I stedet skal vi fortsætte med at gøre opmærksom på at høreskader er en varig skade, når den først er opstået,” siger Søren Dalmark.

forekommende arbejdsskader. Derfor må man jo spørge sig selv om, hvor vidt reglen er god nok. Et af problemerne ved grænseværdien er efter min mening, at tallet er beregnet på grundlag af et gennemsnit af decibel over hele dagen, altså otte arbejdstimer. Der kan og vil være tidspunkter, hvor det er et langt højere decibel-niveau. Det er det, man i fagsproget kalder impulshøreskader. Og så er der hele kulturen omkring brugen af høreværn. Jeg vil ikke påstå, at nogle bevidst omgår påbuddet om at bruge høreværn, men jeg har en klar fornemmelse af, at der rumsterer nogle helt forkerte forestillinger i hovedet hos nogle mennesker. Sagt på en mere jordnær måde: Selvom man har stærke arme og ben, er det langt fra sikkert, at ens hørelse er stærk,” siger Søren Dalmark og fortsætter: ”Heldigvis er der kommet mere fokus på de unges hørevaner. Det er uhyre vigtigt, fordi vi her har et problem, som det

Definition af høreskade Høreskade er en permanent forringelse af hørelsen i forhold til det normale for alderen.

Hørenedsættelse er en høreskade, som medfører problemer med kommunikation i forhold til det normale.

Hørehandikap er hørenedsættelse, der påvirker kommunikationen i dagligdagen, dvs. påvirkning af den sociale hørelse.

Tinnitus er en subjektiv oplevelse af lyd uden fysisk lydudsættelse, ofte som sus.

Arbejdsbetinget høreskade er forårsaget af påvirkning i arbejdsmiljøet - impulsstøj, langvarig støjpåvirkning og muligvis udsættelse for visse kemiske stoffer.

Kilde: Netdoktor.dk

tema

21

er svært at lovgive sig ud af. I stedet skal vi fortsætte med at gøre opmærksom på faren for høreskader og at det er en varig skade, når den først er opstået. Det er også vigtigt at være bevidst om, at den hellige grav ikke er velforvaret, selvom man i første omgang slipper med en kortvarig tinitus efter eksempelvis en larmende rockkoncert. Selvom om øret er en stærk mekanisme, vil en gentagende belastning af hørelsen ende galt.

Derfor har vi også brug for nogle gode rollemodeller. Gerne i skikkelse af populære pop/rock musikere, hvoraf flere og flere heldigvis er blevet bevidste om det vigtige i at bruge høreværn.

De ved godt, at musik er for livet – og at hørelse derfor også er for livet.”

Tunge tal Behandlingskrævende hørenedsættelse rammer ca. et ud af 800 børn og hyppigheden stiger til over 60 % hos personer over 70 år. Det skønnes, at op imod 800.000 danskere er berørt. Aktiv forskning i årsagerne til høreproblemer og udvikling af nye behandlingsformer har derfor stor menneskelig og samfundsøkonomisk betydning.

Kilde: www.hørelse.info

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Akustik og dæmpet lys Hvad med støjgener indenfor de mere traditionelle erhverv? ”Vi ved, at ansatte i eksempelvis metalindustrien og inden for byggeriet, har en særlig risiko for arbejdsbetinget støjskade.

Men i de senere år er det også blevet stadig mere klart, at støj er et stort og stigende problem i daginstitutioner og på SFO’er og folkeskoler. BUPL har allerede meldt klart ud, at der er et

”Vi ved, at ansatte i eksempelvis metalindustrien og inden for byggeriet, har en særlig risiko for arbejdsbetinget støjskade. Men i de senere år er det også blevet stadig mere klart, at støj er et stort og stigende problem i daginstitutioner og på SFO’er og folkeskoler,” siger Søren Dalmark.

Har du aldrig hørt om os?

Så kan vi hjælpe...

Castberggård Job- og Udviklingscenter arbejder, som det eneste jobcenter i Danmark, målrettet med fastholdelse og jobskaffelse for mennesker med høreproblemer.

Hvis du har brug for hjælp til at tackle de problemer, der følger med et høretab, kan vi hjælpe dig uanset om du er ledig, sygemeldt eller i arbejde.

Vi dækker hele Danmark og har afdelinger i både Jylland og København.

Klik ind på vores hjemmeside www.cbgjob.dk og læs mere om vores mange tilbud eller kontakt os, hvis du har brug for akut hjælp lige nu og her.

Castberggård Job- og Udviklingscenter www.cbgjob.dk jobcenter@cbg.dk tlf. 7658 7317

tema

22

En undersøgelse konkluderer, at hver fjerde af teenagerne er i fare for at få en høreskade allerede ved 30-40-årsalderen som en direkte konsekvens af deres lyttevaner.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

problem med børnestemmer som typisk kører i høje og lyse toner. En stor del af forklaringen er helt oplagt dårlig akustik i lokalerne. Dårlig akustik er ikke kun generende for hørelsen.

Den skader samtidig indirekte øret, fordi folk nærmest per automatik hæver stemmen, når de har svært ved at høre. Men en hidtil overset ting er, at dæmpet lyssætning i stedet for kraftigt lys, har vist sig at give børnene et andet adfærdsmønster, hvor de ikke larmer så meget. Dæmpet belysning virker åbenbart beroligende.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ikke godt nok Søren Dalmark slutter: ”Vi har netop fejret Nytår, og det får mig endnu engang til at fremhæve, at fyrværkeriskader på hørelsen er et totalt overset område. Sikkerhedsstyrelsen har simpelthen ikke høreskader med blandt de syv klassiske råd om forsigtighed under over-

Børns hverdag er fuld af støj og selv lav støjpåvirkning kan føre til forringet indlæring og koncentration. Støj kan for børn føre til nedsat hørelse, tinnitus, stress, øget blodtryk, forstyrre søvn og dermed nødvendig hvile for krop og hjerne samt medføre dårlig sprogopfattelse og sprogudvikling.

skriften ”Gå aldrig tilbage til en fuser”. Den kampagne er vi bestemt ikke tilfreds med, og vi har også forelagt det flere gange for Sikkerhedsstyrelsen. Hidtil uden held. Nu tager vi en tørn mere. Som jeg har sagt, kan ingen tåle talrige problemer med tinitus, og risikerer derfor at ende med en ødelagt hørelse.

Men lad mig sige det lidt hårdt: Det er selvfølgelig også lettere, at lave statistik over antallet af afrevne fingre og ødelagte øjne i sammenligning med en snigende sygdom som dårlig hørelse.”

Arbejdstilsynet har ellers for længst sat ord på de gener, der kommer af støj. I et resume hedder det blandt andet: ”Støj på arbejdspladsen er en stor gene i de fleste brancher, og kan føre til høreskader. Høreskader er alvorlige, fordi de svækker eller fratager os en sans - og fordi de ikke kan genoprettes.

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk og træthed. Støj kan samtidig nedsætte koncentration, så der lettere sker ulykker, og fejlprocenten stiger. Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen.”

Hørelsen slides af støj og alder Hørelsen kan skades efter enkelte udsættelser for meget kraftig støj, men ofte er det lang tids daglig udsættelse, der giver skaden - hørelsen slides.

Høreskader udvikler sig hurtigst i de første år, man er udsat for støjen, typisk medens man er ung. Hørelsen forringes derudover med alderen.

Høreskader kan ikke helbredes, og et høreapparat kan langt fra kompensere Høreskader kommer typisk snigende. Derfor kan det være vanskeligt at opdage, at høreevnen er ved at blive nedsat, for man kan jo kompensere fx ved at skrue op for radioen.

Men man skal være på vagt ved følgende symptomer: Det opleves som om andre mumler.

Det bliver vanskeligt at høre en samtale, når der er baggrundsstøj, fx ved selskaber.

Man må ofte bede om at få noget gentaget.

Det er nødvendigt at skrue ekstra op for tv eller radio.

Kilde: Arbejdstilsynet.

23

Piskesmæld rammer hårdt Vintermånederne betyder glatte veje og også mange mindre påkørsler i trafikken. Men disse umiddelbart små påkørsler er årsag til størstedelen af alle piskesmældsskader, som rammer både den tilskadekomne og samfundet hårdt. Patientforeningen PTU – Livet efter ulykken har med kampagnen ”Piskesmæld rammer hårdt!” sat fokus på konsekvenserne af piskesmæld.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Store menneskelige konsekvenser Piskesmældsskader er ikke lette at påvise, men lidelsen har store konsekvenser for de tusindvis af danskere, der rammes hvert år. 30-40 % af de tilskadekomne får kroniske symptomer som smerter, føleforstyrrelser samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Symptomer, der er så alvorlige, at det påvirker de tilskadekomnes tilknytning til familien og vennerne og hele 17 % oplever, at deres symptomer påvirker deres tilknytning til jobbet. Dertil kommer de fordomme, som piskesmældsramte kæmper imod. ”Man støder ofte på den holdning, at mange piskesmældsramte i virkeligheden godt kunne arbejde, hvis de bare tog sig sammen. Når de ikke gør det, er årsagen sikkert, at de bare vil have penge fra det offentlige. Men økonomisk set er der bestemt heller ingen gevinst ved at pådrage sig en piskesmældsskade. En undersøgelse blandt PTUs medlemmer viser, at en piskesmældsskade koster den tilskadekomne 100.000 kr. om året,” fortæller formand for PTU, Holger Kallehauge.

Koster samfundet kassen Ikke nok med at piskesmæld har store menneskelige konsekvenser, det har også stor betydning for samfundet. De nyeste tal fra 2010, som er baseret på en omfattende undersøgelse blandt PTUs medlemmer og foretaget af sundhedsøkonomerne Helene Schaldemose og Lene Chrestensen, viser, at piskesmældsramte i år 2010 kostede det danske samfund 1,8 milliarder kroner i direkte udgifter

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvert år henvender 7.000 personer sig på landets skadestuer med piskesmældsskader oftest som følge af trafikuheld.

Piskesmældet opstår, når hovedet kastes tilbage og derefter forover – netop i samme bevægelse som en pisk. Eksperter vurderer dog, at op imod 15.000 personer rammes hvert år, da mange ikke tager kontakt til sundhedsvæsenet straks efter ulykken.

Da piskesmældsskader har store konsekvenser for både den tilskadekomne og samfundet, satte patientforeningen PTU – Livet efter ulykken i denne vinter sat fokus på piskesmæld med eventen ”Piskesmæld rammer hårdt!”

Piskesmæld opstår, når hovedet kastes tilbage og derefter forover – netop i samme bevægelse som en pisk. Det sker ofte ved påkørsler i bil og konsekvensen er stor, idet 30-40 % af de tilskadekomne får kroniske symptomer.

til behandling, genoptræning, medicin, hjælpemidler og anden form for hjælp.

Medregner man samfundets indirekte udgifter i form af tabt produktion, fordi godt halvdelen af landets piskesmældsramte mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, var den samlede regning på 14 milliarder kroner alene i 2010. ”Tallene viser, at piskesmæld ikke bare er et stort problem for dem, der bliver ramt. Det er også et samfundsmæssigt meget dyrt problem,” siger Helene Schaldemose Forebyggelse af piskesmæld Det er dog muligt at forebygge og reducere det høje antal piskesmældsskader – og dermed de høje omkostninger for de tilskadekomne og samfundet. ”Hvis antallet af piskesmældsskader skal nedbringes, er det nødvendigt med en ændring i danskernes trafikkultur. Mange piskesmældsskader sker i tæt trafik i byen, hvor mange ikke holder stor nok afstand til de forankørende. Når der så bremses påkøres man bagfra og har stor risiko for at blive udsat for et hårdt smæld med nakken ved sammenstødet. Derfor er der grund til at holde ekstra stor afstand i trafikken, når vejene er glatte,” siger kiropraktor og forsker i piskesmældsskader, Lars Uhrenholt.

Fakta om piskesmæld Piskesmæld opstår oftest ved en påkørsel bagfra i trafikken.

Hvert år henvender 7.000 personer sig på landets skadestuer med piskesmældsskader. Eksperter vurderer dog, at op imod 15.000 personer rammes hvert år, da mange ikke tager kontakt til sundhedsvæsenet straks efter ulykken.

Piskesmældsskader er svære at påvise, da det er en kompleks tilstand.

• 30-40 % får kroniske symptomer som smerter, føleforstyrrelser samt koncentrations- og hukommelsesbesvær.

• 10 % får invaliderende symptomer som smerter, koncentrations- og hukommelsesbesvær.

• 16 % får problemer, som påvirker deres familieliv og sociale liv.

• 17 % har svært ved at udføre deres normale arbejde.

I 2010 kostede piskesmældsramte det danske samfund 1,8 milliarder i direkte udgifter.

Læs mere på www.ptu.dk

24

Nyt fra sundhedssektoren Nordens første operationsstue med CT-scanner på Rigshospitalet Neurocentret på Rigshospitalet har åbnet en ny operationsstue, der giver en forsmag på, hvad fremtidens højteknologiske operationsstuer kan tilbyde.

Operationsstuen har som den første af sin art i Norden en CT-scanner installeret, som er designet til at kunne køre indover patienten på sengelejet og scanne både før, under og efter indgrebet. Dermed kan lægerne bedre følge med i hjernens og dermed tumorvævets placering, mens operationsholdet er i gang.

En interaktiv touchskærm placeret på væggen på operationsstuen gør det muligt straks at sammenholde de forudgående MR-scanningsbilleder med nye CT-scanninger af hjernen. Og CT-scanning på operationsbordet betyder ydermere, at lægerne kan undersøge patienten for eventuelle blødninger umiddelbart efter indgrebet.

Operationsstuen er udviklet i samarbejde mellem Neuroanæstesiologisk Klinik og Neurokirurgisk Klinik på Rigshospitalet.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

Aarhus vært for nationalt center for partikelterapi Et internationalt ekspertpanel har anbefalet Sundhedsstyrelsen, at Danmark skal have et nationalt center for partikelterapi, og at det bør placeres på Det Nye Universitetshospital ved Skejby. Sundhedsstyrelsen tilslutter sig panelets anbefaling.

I anbefalingen lægger panelet vægt på, at centeret bør planlægges og etableres i et samarbejde mellem værtsinstitutionen, relevante myndigheder og eksterne eksperter. Selvom behovet for protonterapi som behandlingsform vil stige i de kommende år, er det dog samtidig panelets anbefaling, at man ikke skal forcere etableringen af det danske nationale center, da tilsvarende hastværk har givet bagslag i andre lande.

Sundhedsstyrelsen vil straks i det nye år mødes med repræsentanter for de nuværende to højtspecialiserede funktioner i Aarhus og København for at drøfte rammerne for et fremtidigt samarbejde, herunder etablering af en national styregruppe for det nye center, kriterier for udlandsbehandling og samarbejde med internationale centre.

Partikelterapi, der også kaldes protonbehandling, er en særlig form for stråleterapi. Partiklernes fysiske egenskaber gør, at virkningen afsættes inden for en veldefineret dybde i kroppen, så strålerne kan koncentreres i det syge kræftvæv og dermed gives med højere dosis og mindre skade på det raske væv.

Et center for partikelterapi vil tage cirka 4 år at etablere og forventes at kunne gavne blandt andet børn med særlige kræfttyper. Danske patienter, der har behov for partikelterapi henvises i dag til udlandet, og denne ordning vil fortsætte indtil et kommende dansk center er klar til at modtage patienter.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Finansiering af patientskader Indtil nu har regionerne finansieret erstatninger efter skader sket i den private sektor, men Folketinget har i december 2012 besluttet en ændring, hvad angår privathospitaler, klinikker og praktiserende speciallæger. De nye regler ændrer ikke ved patienternes ret til erstatning, men betyder at privathospitaler, private klinikker og praktiserende speciallæger fra den 1. juli 2013 selv skal tegne forsikring for bestemte behandlinger og undersøgelser.

Regionerne skal fortsat finansiere erstatninger efter behandling hos private sygehuse, private klinikker og privatpraktiserende speciallæger, hvis behandlingen sker som en del af regionernes planlagte behandlingskapacitet.

Behandlinger foretaget af speciallæger i forbindelse med sygesikringsydelser er ligeledes fortsat omfattet af regionernes erstatningspligt, ligesom Regionerne fortsat skal finansiere erstatninger efter skader sket hos alment privatpraktiserende læger og andre privatpraktiserende sundhedspersoner.

Kilde: www.patientforsikringen.dk

Foto: Aarhus Universitetshospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

25

Dødelighed efter ballonudvidelse helt i bund Rammer en stor blodprop i hjertet, får man foretaget en akut ballonudvidelse for at redde hjerte og liv. Indgrebet er ikke uden risiko, men langt de fleste overlever en akut ballonudvidelse. Nye resultater fra Dansk Hjerteregister viser, at overlevelsen aldrig har været bedre end i 2011.

Dansk Hjerteregister, der er en landsdækkende klinisk database, der følger behandlingsindsatsen for patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjerteklapsygdom, overvåger derfor hvor mange, der ikke overlever operationen. Og registret har godt nyt.

I 2011 var 30 dages dødeligheden efter en akut blodprop i hjertet og efterfølgende ballonudvidelse på det laveste niveau siden 2005, viser tal fra Dansk Hjerteregisters årsrapport. 5,7 procent af de 2.487 danskere, der fik foretaget en akut ballonudvidelse i 2011, døde inden for 30 dage. I 2010 var tallet 7,9 procent.

Man kunne forvente, at dødeligheden ville stige over tid, idet man i dag behandler flere ældre og mere syge patienter, som traditionelt har en højere dødelighed. Men det er altså ikke tilfældet. ”Det er overordentligt positive tal. De gode resultater for den øgede overlevelse efter akut blodprop i hjertet skyldes nok ikke kun en forbedret akut behandling med ballonudvidelser, men også en bedre efterbehandling og medicinering,” siger overlæge og professor, dr.med. Gorm B Jensen, forskningschef i Hjerteforeningen.

Kilde: www.hjerteforeningen.dk Ny metode hjælper hjertepatienter Som et af de første centre i Europa tilbyder Aarhus Universitetshospital nu en ny højt specialiseret undersøgelsesmetode til gavn for hjertepatienter.

Med det radioaktive sporstof 82-Rubidium kan en PET/CT skanning på blot en halv time afsløre, om patienten har behandlingskrævende kranspulsåreforkalkninger. Dermed kan hjertepatienter hurtigere få den rette og mest skånsomme behandling. ”Vi er meget glade for, at regionen har afsat midler til at indføre den nye teknologi. Metoden er langt mere præcis og følsom, og den kan hurtigt vise, om patienten har brug for eksempelvis en bypass-operation eller en ballonudvidelse,” siger Anni Morsing, ledende overlæge på Nuklearmedicinsk Afdeling & PET-Center, som står for den nye metode.

Tidligere var det sådan, at patienter med brystsmerter skulle gennem to skanninger på to adskilte dage, før diagnosen kunne stilles og behandlingen iværksættes.

Den nye undersøgelsesmetode foregår i en PET/CT-skanner, hvor hjertet både undersøges i hvile og under øget belastning. Det radioaktive sporstof 82-Rubidium sprøjtes ind i kroppen, og ved PET/ CT-skanningen ses detaljer om blandt andet hjertets pumpefunktion og blodforsyning. ”Det er med stor tilfredshed, at vi nu sammen med regionens hjertelæger får mulighed for at yde den størst mulige faglige ekspertise,” siger professor Jørgen Frøkiær. ”Denne udvidelse af afdelingens undersøgelsesrepertoire bringer os også på dette felt helt frem i den internationale liga,” supplerer han.

Kilde: Aarhus Universitetshospital, www.auh.dk

Ernæring til kræftpatienter drukner i hverdagen Kræftpatienter taber sig ofte meget under deres sygdomsforløb, og det svækker deres immunforsvar. Alligevel er det kun ca. hver tredje sygeplejerske, der screener kræftpatienternes ernæringstilstand regelmæssigt. Det fremgår af en undersøgelse foretaget blandt kræftsygeplejersker. Undersøgelsen viser endvidere, at under halvdelen af sygeplejerskerne følger op på de ernæringsplaner, der bliver lagt. Det manglende fokus på ernæringstilstanden kan få alvorlige konsekvenser for patienternes chancer for at overleve og for deres livskvalitet.

Sygeplejerskerne anerkender ellers vigtigheden af ernæring i undersøgelsen, men listen med arbejds-opgaver er lang, og derfor drukner patienternes behov for ernæringstilbud desværre ofte i mængden. Det er først ved tydeligt vægttab, der bliver sat ind med ernæringstiltag, og her er det desværre ofte for sent. ”Rutinerne for igangsættelse af ernæringstilbud er alt for slappe mange steder, og derfor er indsatsen ofte for tilfældig. Vi bliver dygtigere og dygtigere til at sikre overlevelse hos vores kræftpatienter, men det hjælper ikke noget, hvis patienterne ikke får den livsvigtige næring, de har brug for,” siger afdelingssygeplejerske og formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Hanne Nafei.

Sygeplejerskerne efterlyser mere tid, viden, bedre rutiner og samarbejde med andre faggrupper for at kunne få enderne til at mødes i deres travle hverdag. Desuden mener syv ud af ti, at ernæring ikke bør hvile på sygeplejerskernes skuldre alene. ”Vi skal højne vidensniveauet gennem tværfagligt arbejde og bedre muligheder for at henvise til en diætist.

Derudover skal vi have læger, diætister, patienter og pårørende mere på banen. På mange sygehuse er der kun meget begrænsede ressourcer, så det kræver en opprioritering og en fælles indsats at forbedre kræftpatienternes ernæringstilstand,” siger formand for Foreningen af Kliniske Diætister Ginny Rhodes.

Der findes redskaber og ernæringsterapiprodukter, som kan hjælpe patienterne med at holde vægten under deres kræftforløb, men de bruges ikke i tilstrækkelig grad.

Undersøgelsen viser, at kun en ud af tre sygeplejersker er tilfredse med anvendelsen af sondeernæring. De største udfordringer er, at læger og patienter er modvillige, og at der hersker tvivl om, hvornår ernæringsterapien skal indledes og afsluttes. ”Fordelene ved tidlig og forebyggende ernæringsindsats kan ikke understreges nok, da det har stor betydning for, at patienterne er fysisk og mentalt friske og har et godt liv med deres kræftsygdom. Vi skal sikre, at vi får valgt de rette løsninger, f.eks. at starte ernæring via sonde eller drop tidligere, så patienterne ikke bare får lov til at tabe sig, når de mister appetitten og ikke selv kan spise,” siger klinisk diætist fra Kost og Ernæringsforbundet Mie Lauwersen.

Undersøgelsen er lavet for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Foreningen af Kliniske Diætister og Kost og Ernæringsforbundet Kilde: www.dsr.dk

26

tema

Giraffen kan måske give ny viden om blodtrykket At en giraf er international forsøgskanin i kampen mod for højt blodtryk, kan måske forekomme kuriøst.

Men giraffen er et pattedyr med et dna meget lig mennesket og dyret overrasker forskerne ved – trods sin enorme højde – at kunne bukke sig ned, drikke vand og derefter straks rejse hovedet uden at blive det mindste svimmel. Det interesserer forskerne. Også i Danmark, hvor man siden 2006 har været i gang med et studie, som måske kan give ny og nyttig viden om mekanismen bag en af de helt store folkesygdomme, nemlig blodtrykket, som omkring en million danskere har problemer med.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Indtil videre har vi ikke fundet et særligt hormon i giraffen, som kan løse gåden. Og vi ved jo godt, at giraffen har en anderledes opbygning af hjertekarsystemet. Alligevel er håbet fortsat, at den viden, vi erfarer, er med til at gøre forståelsen for blodtryksproblemer bedre.”

Det siger professor i patologi, Ulrik Baandrup, Sygehus Vendsyssel. Han er en af omkring 20 danske forskere på forskningsprojektet The Danish Cardiovascular Giraffe Research Programme, (DaGiR) på Aarhus Universitets forskningsenhed ’Health’. Projektet

blev sat i søen i 2006 i et håb om at finde nøglen til at forstå menneskers blodtryksproblemer: Derfor er giraffen interessant Men hvad i alverden har giraffer og menneskers blodtryk med hinanden at gøre? Ulrik Baandrup siger: ”Måske ikke noget, når det kommer til stykket. Men al videnskab starter for det meste med små og overraskende skridt.

Spørgsmålet lige fra projektets start har været, hvordan det hænger sammen, at giraffen ikke bliver svimmel og dejser omkuld, når den bøjer sin lange hals ned for at drikke vand og derefter hurtigt rejser sig i sin fulde højde? Hovedet kommer cirka to meter under hjertet. Hvis det havde været et menneske, der stod der på samme måde med bøjet hoved og drak vand og så rejste sig hurtigt op, ville personen dingle rundt og være lige ved at besvime. Men det gør giraffen altså ikke. Og det betyder, at den har nogle egenskaber til at kontrollere sit blodtryk, som er helt ekstraordinære og anderledes, end det man indtil videre kender til.”

Lige netop den mangel på viden har faktisk ført til forskellige forskningsprojekter verden rundt.

Giraffen er det højeste pattedyr, vi kender. En voksen hangirafs hjerne svæver cirka seks meter oppe i luften, så der skal rigtig meget kraft på blodtrykket for at bringe iltet blod fra giraffens hjerte op til hjernen. Giraffens kredsløb har derfor været genstand for anseelig videnskabelig opmærksomhed inden for det seneste århundrede, og der er publiceret ganske mange teoretiske betragtninger, der omhandler giraffens blodkredsløb. Men de logistiske og tekniske vanskeligheder, der er forbundet med fysiologiske undersøgelser af giraffer er meget store, og derfor er der hidtil kun udført et begrænset antal praktiske studier på levende giraffer. Et af dem er dansk og blev udført sidste forår.

Naturen som problemknuser Historien viser, at forståelsen af mange sygdomme og deres behandling, i mange tilfælde er blevet hjulpet af at studere, hvordan naturen har løst vanskelige biologiske udfordringer Derfor rejste forskere fra det danske projekt i starten af sidste år til Sydafrika for at studere giraffen på nærmeste hold. Tidligere undersøgelser er foretaget på bedøvede dyr, men bedøvelsen sætter giraffens reflekser ud af spil, og forhindrer muligvis også frigivelsen af noradrenalin, og det påvirker blodtrykket. Derfor blev de nye undersøgelser foretaget på vågne dyr.

Giraffen er det pattedyr, som har det højeste blodtryk af alle. Tidligere troede man, at giraffen også havde et væsentligt større hjerte (vægtprocent i forhold til kroppen) end andre pattedyr på grund af dens lange hals og store krop. Ny forskning har imidlertid vist, at det er forkert.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Girafferne fik indopereret en ny type implantat i halsen under bedøvelse. Herefter blev de vækket og kom ud at gå i reservatet, så forskerne med trådløst overvågningsudstyr kunne følge, hvad der helt præcist skete med blodtrykket, når giraffen bevægede hovedet op og ned, når den løb, og når den lagde sig til at sove. Og i juni kunne projektet fremlægge interessante facts.

Studierne viser nemlig helt overraskende, at giraffen ekstremt hurtigt kan aktivere blodkarrene netop ved hjælp af stoffet noradrenalin. Stoffet frigøres fra nervebanerne og sørger for, at blodkarrene i giraffens hjerne trækker sig sammen på mindre end et sekund. Den hurtige reaktion betyder, at giraffen undgår et slagtilfælde, når den bukker hovedet for at drikke vand.

Optimismen er stor Den udbredte opfattelse i forskermiljøet er derfor stadig, at den nye opdagelse kan få stor betydning for fremtidig forebyggelse og behandling af mennesker med forhøjet blodtryk, fordi det også

Interessante spørgsmål Giraffens naturlige blodtryk er dobbelt så højt som hos mennesker, og blodtrykket i benene kan nemt overstige 400 mmHg. Men hvordan undgår giraffen de alvorlige væskeansamlinger (ødemer) og vævsskader som sådanne tryk ville medføre hos mennesker?

Samtidig og på trods af den lange afstand fra hjerte til hovedet, og deraf følgende trykfald, menes blodtrykket i giraffens hjerne at være det samme som hos mennesker, nemlig ca. 100 mmHg i oprejst tilstand. Men når giraffen, inden for få sekunder, sænker hovedet for at drikke vand må trykket stige til 400 mmHg. Denne pludselige stigning vil hos mennesker give akut hjerneblødning. Hvordan neutraliserer giraffen en så dramatisk ændring i blodtrykket, så den ikke får skader i hjernen? Svarene blæser stadig i vinden.

Kilde: DaGiR , Aarhus Universitet.

Stort problem med få svar De barske tal siger, at næsten hver femte dansker lider af for højt blodtryk og dermed har en øget risiko for hjerneblødning, blodpropper, hjertesvigt, nyreskader og åreforkalkning. Mange, især unge og ældre mennesker, oplever pludselige blodtryksfald under stillingsændringer, hvilket kan medføre besvimelse og faldulykker. Såvel for højt som for lavt blodtryk er derfor betydelige helbredsmæssige risikofaktorer og kredsløbsproblemer er blandt de alvorligste sygdomme i den vestlige verden.

Forhøjet blodtryk behandles i dag med medicin, men årsagerne er, bortset fra enkelte tilfælde, ukendte.

Kilde: DaGiR , Aarhus Universitet.

i den menneskelige krop er muligt at regulere blodkarrene ved hjælp af stoffet noradrenalin.

Professor på Århus Universitet, Christian Aalkjær, der er med i forskningsprojektet, mener ligesom andre forskere, at giraffen har mange lighedspunkter med mennesket: ”De minder om mennesker, fordi de har et hjerte, der pumper blodet rundt i kroppen på principielt samme måde, som det foregår hos mennesker. Så hvis man er interesseret i at forstå kredsløbet, er giraffen et af de mest interessante dyr at undersøge” Overordnet håber han og medforskerne at få en bedre forståelse af blodtrykssygdommens naturhistorie og dermed på lang sigt blive bedre til at behandle den. For selvom man tager blodtryksnedsættende medicin, er risikoen for at udvikle sygdomme i hjerte, hjerne og nyrer ikke helt nede på det niveau, som man ser hos mennesker, som ikke har blodtrykssygdomme. Derfor har forskerne behov for at lære mere. Men de vil eller kan altså stadig ikke give et bud på, hvornår personer med forhøjet blodtryk kan få gavn af forskningen.

Håb om ny medicin ”Det er umuligt at sige, fordi vi ikke ved, hvad vi finder, og fordi de ting, vi finder, uden tvivl skal kobles med andre fund. Problemet med den medicin, vi har i dag, afspejler sig ved, at selvom den normaliserer blodtrykket, er patienternes risiko ikke fuldstændig normaliseret. Det vil sige, at der er noget andet ved blodtrykssygdommen, som måske ikke er en konsekvens af det høje tryk, som også betyder noget. Når vi ved, hvad det er, kan vi måske behandle det med ny medicin. Oveni hatten kan vi måske så også håndtere kredsløbsrelaterede problemer som for eksempel vand i benene og hjerneblødninger. For trods sine meget lange og meget slanke ben, har giraffen jo heller ingen problemer med blodtrykket i benene,” lyder det fra forskerne på projekt DaGiR.

Giraffer Giraffer lever i Afrika syd for Sahara. Der findes to arter i familien Giraffidae, giraf (Giraffa camelopardalis) og okapi (Okapia johnstoni) og en række underarter, som fx Netgiraffen og Masaigiraffen. Giraffen er en drøvtygger og den har en særlig gangart, udpræget pasgang, men som immervæk har sin egen elegance, når den graciøst vandrer på savannen enten alene eller i flok. Før i tiden troede man, at giraffer var stumme, fordi man næsten aldrig hører dem sige noget. I dag har man fundet ud af, at giraffen godt kan sige noget, de taler bare meget lavt. De lyde som giraffen laver, kan næsten ikke høres, men for girafferne er de ikke svære at høre - specielt for en mor og hendes unge.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Giraffen interesser forskere, der forsker i blodtryksproblemer, fordi det undrer dem, at en giraf ikke bliver svimmel og dejser omkuld, når den bøjer sin lange hals ned for at drikke vand og derefter hurtigt rejser sig i sin fulde højde.

27

Et spansk studie tyder på, at det kan være en fordel at tage blodtrykssænkende medicin om aftenen i stedet for om morgenen, for forskerne er ikke enige.

Blodtryksmedicin morgen eller aften?

Hidtil har det været praksis at tage blodtryksmedicin om morgenen. Men en spansk undersøgelse tyder på, at der kan være store fordele forbundet med at indtage noget af sin blodtryksmedicin om aftenen. Svenske og norske forskere udtrykker skepsis, mens amerikanerne er på linje med Spanien. Og alle parter siger samtidig at visse undtagelser fra standarden kan diskuteres.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Forskere i Spanien har sammenlignet patienter, som tog mindst én blodtryksmedicin ved sengetid, med patienter, som tog alle de forskellige slags medicin om morgenen. Og ifølge American Society of Nephrology tyder resultaterne på, at en sådan ændring af den hidtidige praksis kan få betydning. Konklusionen fra undersøgelsen er, at hjertesygdomme som slagtilfælde og hjerteinfarkt kan reduceres drastisk hos patienter med højt blodtryk, uden nogen ekstra omkostninger.

Dataene er hentet fra det spanske MAPEC-studie, som omfatter over 3.300 personer med normalt og højt blodtryk. Patienterne blev fulgt i over fem år. Resultaterne er præsenteret i flere forskellige studier.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Stor uenighed Allerede her skal det dog slås fast, at langtfra alle eksperter er enige i resultaterne af disse studier.

Hos de fleste mennesker er det sådan, at blodtrykket øges en del, når man vågner om morgenen, og går ned igen om aftenen.

Blodtrykket er normalt på det laveste, mens man sover og den normale reduktion fra vågen til sovende tilstand er på 10-20 procent.

Men tidligere internationale undersøgelser har ikke desto mindre på samme måde antydet, at blodtrykket reguleres bedst, når patienterne tager medicin om aftenen. Hidtil har det dog været meget uklart, hvor stor effekt det har på helbredet.

Baggrunden for MAPEC-studiet var andre resultater, som viste, at måden hvorpå patienters blodtryk udvikler sig i løbet af døgnet, oven i den totale belastning af højt blodtryk, har meget at sige i forhold til risikoen for hjertekar-tilfælde.

Hos de fleste mennesker er det nemlig sådan, at blodtrykket øges en del, når man vågner om morgenen, og går ned igen om aftenen. Blodtrykket er normalt på det laveste, mens man sover, og den normale reduktion fra vågen til sovende er på 10-20 procent.

I 1988 blev der identificeret en gruppe blodtrykspatienter, som fik betegnelsen ’nondippers’. For dem var den natlige nedgang i blodtrykket mindre end 10/5 mm Hg, og risikoen for slagtilfælde hos disse patienter var markant højere.

I de senere år er det blevet klart, at patienter med lille blodtryksnedgang om natten har meget højere risiko for forskellige hjertekar-tilfælde. Man ved også, at hjertekar-tilfælde generelt forekommer oftere i timerne omkring opvågning.

I MAPEC-studierne blev personer med højt blodtryk tilfældigt instrueret i enten at tage alle deres forskellige slags blodtryksmedicin om morgenen, eller at tage mindst én af dem om aftenen.

Natligt blodtryk skal i fokus Resultaterne viser, at en bestemt ændring i blodtryksmønstret over et døgn resulterede i færre hjertekar-tilfælde: For hver nedgang på 5 mm Hg i det natlige systoliske blodtryk blev risikoen for hjertekar-tilfælde reduceret med 17 procent, uafhængig af ændringer i de andre blodtryksparametre.

Det er Ramón Hermida og kollegaer fra University of Vigo i Spanien, der står bag disse resultater. De mener at natligt blodtryk bør være et vigtigt fokus. Derfor foreslår de, at behandling mod hypertension rutinemæssigt rettes mod natligt blodtryk, og at den bedste måde at gøre det på, er at få patienterne til at tage blodtryksmedicin om aftenen: ”Resultaterne indikerer, at hjertekar-tilfælde hos patienter med højt blodtryk kan reduceres med mere end 50 procent med en omkostningsfri strategi, hvor medicinen tages om aftenen i stedet for om morgenen,” har Hermida sagt i en pressemeddelelse.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

tema

28

tema Studierne dokumenterer også, at blodtryk målt, mens patienterne sover, er et meget mere præcist mål for hjertesundhed end blodtryk målt i vågen tilstand.

Patienternes blodtryk blev målt ved at de havde en mobil blodtryksmåler på sig i 48 timer ved studiets start, tre måneder efter ændringer i behandling og ellers mindst én gang årligt.

Der blev ikke fundet nogen negative konsekvenser for de patienter, som tog blodtryksmedicin om aftenen.

Risiko for lavt blodtryk En af bekymringerne knyttet til indtag af hjertemedicin før sengetid er, at blodtrykket kan blive for lavt om natten. ”Det kan blive meget lavt – farlig lavt for enkelte, så det her er kontroversielt. Man ved, at natligt lavt blodtryk kan føre til blodmangel i hjernen og hjertet hos udsatte personer. Og det er grunden til, at der eksisterer retningslinjer for tidspunktet for indtagelse af blodtryksmedicin. Og at de vel at mærke følges,” siger en af skeptikerne, Sverre E. Kjeldsen, professor og sektionsoverlæge ved Hjertemedicinsk afdeling ved Ullevål Universitetssykehus.

Han siger yderligere: ”Det er standard at tage blodtryksmedicin om morgenen.

Undtagelser kan diskuteres, men generelt er det misvisende at opfordre folk generelt til at tage blodtryksmedicin om aftenen.”

Ved Receptregisteret fortæller seniorrådgiver Marit Rønning, at ca. 650.000 personer – 338.000 kvinder og 317.000 mænd – fik udleveret lægemidler til behandling af højt blodtryk i Norge i 2010. ”Tallene er baseret på recepter ekspederet fra norske apoteker med angivelse af sygdomskode knyttet til højt blodtryk,” siger Sverre E. Kjeldsen.

Blodtrykkets betydning Blodtryk er nødvendigt for at få blodet rundt i kroppen, og det er hjertet som står for kraften. For hvert hjerteslag bliver en vis mængde blod pumpet ud.

I det øjeblik hjertet trækker sig sammen og blodet strømmer ud af venstre hjertekammer, er trykket i hovedpulsårerne på sit højeste. Det kaldes det systoliske tryk eller overtrykket.

Mellem hjerteslagene fyldes hjertet med blod til næste slag, og i denne hvilefase er blodtrykket på sit laveste. Det kaldes det diastoliske tryk eller undertrykket.

Blodtrykket kan for eksempel stige, hvis hjertet bruger meget kraft på at presse blodet ud, eller hvis blodårerne er for trange eller stive. Hvis hjertet og blodårerne er udsat for alt for højt tryk over lang tid, kan de blive overbelastet og skadet. ”At anbefale en ændring af standard skaber forvirring, og jeg vil ikke anbefale det,” siger Sverre E. Kjeldsen.

Samtidig åbner han dog for, at aftenmedicin kan gavne enkeltpatienter som har gennemført 24-timers blodtryksundersøgelse, og som har kraftig blodtryksstigning netop om morgenen: ”Det vil i så fald være en klinisk bedømmelse for den enkelte patient,” siger Sverre E. Kjeldsen og tilføjer:

Dårlig håndtering af højt blodtryk Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) håndteres diagnosticeret højt blodtryk ikke så godt, som det kunne verden over. Ifølge en udtalelse fra 2003 står problemet for omkring fem procent af verdens sygdomsbyrde.

Er du i behandling med blodfortyn­ dende medicin og ønsker du at have medansvar for din egen behandling?

“Jeg kender min værdi”

COAGUCHEK and BECAUSE IT’S MY LIFE are trademarks of Roche. ©2013 Roche Roche Diagnostics A/S, Industriholmen 59, 2650 Hvidovre, tlf. 36 39 99 52. www.roche.dk

Er du en ud af de mange, der får tilbudt INR-måling regelmæssigt – enten hos egen læge eller på et laboratorium – så har du måske muligheden for at få indflydelse på din behandling. Kunne du tænke dig at være en aktiv del af din egen behandling, så er selvstyret AK-behandling noget for dig. Selvstyret AK-behandling betyder at du på et udvalgt hospital får udleveret det nødvendige udstyr og får den nødvendige oplæring til, at du selv kan måle din INR-værdi og i langt de fleste tilfælde også selv kan foretage de eventuelt nødvendige medicinjusteringer. Der er i øjeblikket 9 forskellige steder i Danmark, hvor du kan komme i selvstyret AKbehandling. Kontaktoplysninger finder du på www.coaguchek.dk

29

tema ”Der findes en hypotese om, at aftenmedicinering er bedre til at forebygge hjerteinfarkt og slagtilfælde, som er relateret til opvågnen om morgenen, men det er udokumenteret.”

Ifølge spanske Hermida er denne holdning imidlertid allerede udbredt i det medicinske miljø.

Der mangler undersøgelser ”Det sker overalt, for der er ikke nogen klinisk eller videnskabelig grund til at foreskrive blodtryksmedicin om morgenen,” sagde han for nylig til www.forskning.no.

Grunden til uenigheden skal nok søges i, at ingen tidligere har testet, hvorvidt morgen- kontra aftendosering af medicin mod højt blodtryk gør en forskel, når det gælder hjertekar-tilfælde. ”Man kan tænke sådan: Hjertekar-tilfælde sker ofte i slutningen af hvileperioden og de første timer efter opvågnen. At tage medicin sammen med frokosten, altså efter den periode, hvor der er den hyppigste forekomst, for hjertekar-tilfælde, er sandsynligvis ikke det klogeste at gøre. For de fleste typer medicin reducerer nemlig ikke blodtrykket lige meget i over 24 timer,” siger Hermida og slutter: ”Medicinering ved sengetid vil definitivt gavne de fleste patienter, mens det vil være en risiko hos nogen få. Men det er en risiko, det er muligt at undgå ved at stille ordentlige diagnoser med blodtryksovervågning gennem hele døgnet.”

En undersøgelse med potentiale Alan H. Gradman er læge og ekspert i hjertekar-sygdomme ved Temple University School of Medicine i Pennsylvania i USA. Han ser de spanske resultater på en anden måde end Kjeldsen. ”Resultaterne fra Hermida og kollegaer udfordrer konventionel viden og har dermed potentiale til at gøre vigtige erfaringer i

håndteringen af højt blodtryk. Det skriver han i en kommentarartikel i tidsskriftet Journal of American College of Cardiology og tilføjer: ”Implikationerne for klinisk praksis er betydelige. Der er gode argumenter for konklusionen om, at det at tage i det mindste dele af blodtryksmedicinen ved sengetid bør blive standarden.”

Gradman påpeger samtidig, at det er nødvendigt at forsikre sig om, at det er trygt at give blodtryksmedicin om natten, og at flere undersøgelser er nødvendige for at få det afklaret: ”Bare antydningen af, at hyppigheden af hjertekar-tilfælde hos patienter med hypertension kan reduceres med mere end 50 procent ved at give eksisterende medicin om aftenen i stedet for om morgenen, er intet mindre end revolutionerende,” skriver Gradman i tidsskriftet.

Ny og større undersøgelse planlægges I den allersidste af publikationerne baseret på MAPEC-dataene undersøgte Hermida og kollegaerne 661 patienter med kronisk nyresvigt og højt blodtryk.

Halvdelen af patienterne tog den foreskrevne blodtrykssænkende medicin, når de stod op, mens den anden halvdel tog mindst et af medikamenterne ved sengetid.

Disse patienter blev også fulgt i over fem år, og resultaterne viser, at de der tog mindst et medikament om aftenen havde bedre kontrol over deres blodtryk.

Derudover havde de kun en tredjedel så stor sandsynlighed for at opleve et hjertekar-tilfælde.

Nu planlægger de spanske forskere en ny undersøgelse, som kan bekræfte fundene fra MAPEC-studierne. Her håber de at få et datagrundlag på over 9.000 patienter.

Kogebog til patienter behandlet for kræft i hals og mundhule Center for Kræft og Sundhed København, Københavns Kommune, udgiver den 6. februar den første danske kogebog målrettet borgere med senfølger efter behandling for kræft i hals- og mundhule. Kogebogen vil være tilgængelig for alle i hele landet, da den også kan downloades som pdf-fil fra samme dato.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hvert år får omtrent 1.700 patienter i Danmark konstateret kræftsygdom i hals og mundhule. Sygdommen og dens behandling får ofte store konsekvenser for den enkelte, når det ikke længere er muligt at kunne spise som før. Der kan dels være problemer med at tygge og få maden rundt i munden og dels der er risiko for fejlsynkning. Det medfører store konsekvenser for patienter og også for de pårørende. Det sociale liv kan blive påvirket og mange har ikke mod på at spise sammen med andre.

Det kan derfor medføre social isolation.

Høj kulinarisk kvalitet uden risiko for fejlsynkning ”Denne gruppe borgere er en yderst sårbar gruppe, som der i forvejen er meget lidt opmærksomhed på. Mange af dem har brug for idéer og inspiration til den daglige madlavning. Jeg har selv gang på gang stået og manglet opskrifter på smagfulde og nærende retter med en konsistens, som er tygge- og synkevenlig,” fortæller diætist Gitte Ploug Balling fra Center for Kræft og Sundhed Købehavn.

Derfor har Center for Kræft og Sundhed København valgt at

Center for Kræft og Sundhed København har valgt at udarbejde en praktisk anvendelig kogebog til patienter behandlet for kræft i hals og mundhule. udarbejde en praktisk anvendelig kogebog, hvor målet har været at udarbejde opskrifter af høj kulinarisk kvalitet og med en konsistens, der trygt kan spises uden risiko for fejlsynkning og synkestop.

Bogens opskrifter er blevet til i et samarbejde mellem en kok, to diætister, en ergoterapeut og et brugerpanel fra Netværk for patienter med hals- og mundhulekræft.

Kogebogen er finansieret af TrygFonden. Den bliver udgivet den 6. februar ved en reception i Center for Kræft og Sundhed København, hvor den fra samme dato vil kunne rekvireres via centrets hjemmeside på www.kraeftcenter-kbh.dk, ligesom den vil kunne downloades som pdf-fil.

Foto: PR-foto, Center for Kræft og Sundhed København.

30

tema

Blodtrykket er ikke en konstant Ved blodtrykket forstås det tryk, som blodet udøver på indersiden af blodkarrenes vægge. Det er størst, når hjertet trækker sig sammen og mindst når hjertet er afslappet. Derudover aftager blodtrykket i karrene jo længere væk fra hjertet, karret befinder sig, mens trykket omvendt er højere i benene, når man står op. Blodtrykket er imidlertid ikke en konstant, idet det stiger med alderen og eventuelt også som følge af sygdom.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Det er de færreste raske, der kender deres blodtryk, bortset fra bloddonorer, som ofte får foretaget en måling i forbindelse med blodtapning. Blodtrykket er nemlig som regel først noget, man beskæftiger sig med, når man er blevet ældre, hvis man bliver syg eller får medicin.

Der skal et vist tryk til Hjertet pumper blodet rundt i kroppen via kredsløbet. Blodet pumpes væk fra hjertet gennem arterierne, hvorved det når ud til alle muskler og organer.

Når de røde blodlegemer har afgivet ilt til de forskellige væv, løber blodet gennem venerne tilbage til hjertet.

At kende sit blodtryk, når man ellers er sund og rask, kan der siges både for og imod. Hjerteforeningen angiver, at 950.000 danskere over 20 år har forhøjet blodtryk og at måske mere end 350.000 har forhøjet blodtryk uden at vide det. Hjerteforeningen er således ganske klar i mælet og mener, at mange flere burde kende deres blodtryk, da sygdomme som fx blodprop i hjerte og hjerne hyppigt er direkte relaterede til et forhøjet blodtryk over tid. Endelig må man vide, at blodtrykket er et mål for, hvor hårdt hjertet arbejder. Jo højere blodtrykket er, jo mere skal hjertet arbejde.

Det systoliske og det diastoliske blodtryk Når man får målt sit blodtryk, vil man få oplyst to blodtryk, nemlig det høje og det lave blodtryk. Det høje blodtryk kaldes også det systoliske blodtryk er et tal for den kraft, som hjertet skaber med sin sam-

mentrækning for at drive blodet fra venstre hjertekammer ud i den store blodåre aorta og gennem kredsløbet ud i hele kroppen, i muskler, væv og organer. Det diastoliske blodtryk er det tryk, der måles, når hjertet hviler og fyldes med blod før næste sammentrækning. Forskellen mellem de to værdier angives som pulstrykket og er et mål for elasticiteten af de store centrale arterier.

Blodtrykket ændrer sig Blodtrykket er imidlertid ikke en konstant, idet det ændrer sig i forhold til ens aktivitetsniveau. Det stiger under fysisk og psykisk aktivitet, ved kuldepåvirkning, nervøsitet og stress, mens det falder under søvn.

Blodtrykket ændrer sig også fra man er barn til man bliver voksen og mere eller mindre som følge af stigende alder. Det kan senere hen også ændre sig som følge af sygdom, medicin og kropsvægt.

Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsyg­ domme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle.

Igennem de seneste 15 år har Hjerte­ foreningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforsk­

ning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen er en privat organisa­ tion, der arbejder for indsamlede midler.

Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver.

Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme.

Og derved redde liv ­ også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på www.frahjertettak.dk.

H a U s e r P l a D s 1 0 . 1 1 2 7 K ø b e n H av n K POst@HjertefOrenIngen.DK . tel 33 93 17 88

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

31

32

Nyt fra forskningens verden To i en: Potensmiddel også til godartet forstørret prostata De europæiske lægemiddelmyndigheder, EMA, har nu godkendt potensmidlet Cialis 5 mg til daglig brug til behandling af symptomer på godartet forstørret prostata (BPH). Det er en helt ny måde at tænke behandlingen på, når man kobler rejsningsbesvær med symptomer som vandladningsgener, fortæller professor. Studier viser, at 22 % af mænd mellem 50 og 59 stigende til 45 % af mænd over 70 år har symptomer på godartet forstørret prostata (BPH). Et hyppigt symptom er vandladningsbesvær (LUTS), dvs. pludselig trang til vandladning samt hyppige natlige vandladninger. Trods de negative konsekvenser er mange ubehandlede.

Cialis 5 mg til daglig brug er den første og dermed eneste medicin, der kan behandle både symptomer på godartet forstørret prostata og rejsningsbesvær.

Det skyldes, at medicinen øger blodgennemstrømningen i bl.a. penis, blære og prostata. ”Der er et stort sammenfald mellem mænd med symptomer på forstørret prostata og rejsningsbesvær. Alligevel har tilstandene hidtil ikke været kædet sammen og derfor krævet forskellig behandling. Den nye indikation til behandling af gener på grund af forstørret prostata er baseret på ny viden om de mulige fælles årsagsforhold til vandladnings- og rejsningsbesvær. Dette vil medføre en helt ny måde at tænke behandlingen på,” fortæller dr.med. Michael Borre, der er lærestolsprofessor på Urinvejskirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Kilde: Eli Lily Danmark A/S

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny medicin et stort fremskridt inden for lungekræft Sundhedsstyrelsen har netop godkendt lungekræftmedicinen Xalkori, som er den første af sin slags inden for skræddersyet behandling, hvor patienten gentestes ved hjælp af en farmakodiagnostisk test, også kaldet en biomarkør, for at sikre, at behandlingen passer specifikt til den enkelte.

Overlæge på onkologisk afdeling, Rigshospitalet, Jens Benn Sørensen mener, der er tale om en milepæl på området og onkolog og ledende overlæge på Århus Universitets hospital, Peter Meldgaard, der er én af de første læger, som har haft patienter i behandling, siger: ”Tidligere behandlinger for kræft har typisk været cellegift, som virker på mange celler i kroppen, og på de normale.

Nu giver vi patienterne behandlinger, som rammer kræftcellerne direkte. Det er en helt ny æra, vi står overfor.”

Xalkori bygger på princippet skræddersyet/biomarkør-baseret behandling, kaldet en farmakodiagnostisk test, som anvendes til at udvælge den behandling, der bedst matcher den enkelte patients biologi. Biomarkør-baseret/skræddersyet behandling er en udvikling mod bedre diagnosticering af kræft.

Lungekræft er den anden mest almindelige type kræft i Danmark. 4.300 patienter får årligt stillet diagnosen. Ikke-småcellet lungekræft udgør 85 % af denne gruppe.

Kilde: www.pfizer.dk

Nyt antibiotikum til behandling af resistente bakterier Hvert år dør 150.000 mennesker i Europa af alvorlige infektioner forårsaget af methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA), i medierne ofte kaldet multiresistente stafylokokker. MRSA er en hyppig årsag til komplicerede hud- og bløddelsinfektioner (cSSTI) og samfundserhvervet lungebetændelse (CAP). Nu findes der et nyt antibiotikum i cephalosporin familien, Zinforo (ceftarolinfosamil), som er det første lægemiddel i gruppen, der har dokumenteret klinisk effekt på bl.a. MRSA og penicillin-resistente Streptococcus pneumonia (PNSP). ”Zinforo er et værdifuldt supplement, som vi håber, vil komme patienter med alvorlige, resistente infektioner til gode.

Udbredelsen af resistente bakterier er en alvorlig trussel mod folkesundheden i hele verden, og der er et stort behov for nye og mere effektive antibiotika. Vi samarbejder med sundhedspersonale og myndigheder for at sikre, at de typer antibiotika, der er på markedet, anvendes på en sikker og ansvarlig måde”, siger Susanne S. Nickelsen, Vice President Medical NordicBaltic,Country Lead hos AstraZeneca Danmark.

MRSA spredes let på hospitalerne, og det gør den til en af sundhedssektorens største hygiejneproblemer. De seneste år er smitte med MRSA-infektioner i stigende grad set uden for hospitalsregi. I Danmark samt i de øvrige nordiske lande har vi fortsat en lav forekomst af de alvorlige MRSA-infektioner, men der har været en stigning af MRSA-tilfælde i både Sverige og Danmark siden 2003.

Kilde: AstraZeneca Danmark.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Forskningsresultater i resveratrol snart klar Rødvin indeholder resveratrol, som er vinplantens forsvar mod bakterier og svampe. En række forskningsstudier har vist, at resveratrol får gær, orme og fluer til at leve længere, ligesom stoffet også kan beskytte hjertet og beskytte mod åreforkalkning hos mus. Om resveratrol som kosttilskud også har effekter på menneskers hjertekarsystem, tester professor og overlæge Steen Bønløkke Pedersen fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet netop nu. Sammen med kollegaer i det danske forskningscenter for resveratrol, Lirmoi, behandler han mandlige forsøgspersoner, der er overvægtige, har forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesteroltal, med resveratrol. De får samtidigt målt kolesteroltal, mængden af fedt i leveren og i musklerne og deres følsomhed over for insulin, som er et vigtigt mål for risikoen for at udvikle type-2 sukkersyge.

I alt bliver resveratrol testet på 80 forsøgspersoner. Der mangler endnu 20, så det er endnu for tidligt at anbefale resveratrol til hjertet. ”Før vi er færdige med vores studie ved vi ikke, om forsøgspersonerne har haft en god effekt af resveratrol. Men vores studie af resveratrols effekt på mennesker er det største og mest grundige, så jeg forventer helt klart at kunne udtale mig, om hvorvidt resveratrol som kosttilskud er en god ide, når vi har resultatet til foråret,” siger Steen Bønløkke Pedersen.

Forsøgspersonerne i det danske studie får op til halvandet gram resveratrol om dagen. hvilket svarer til mængden i 200 liter rødvin.

Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Systematisk indsats mod knogleskørhed forebygger hoftebrud og dødsfald En mere systematisk undersøgelse og behandling for knogleskørhed kan skåne patienterne for gentagne hoftebrud og forebygge dødsfald. Det er vurderingen i en såkaldt Medicinsk Teknologivurdering (MTV), som en tværfaglig arbejdsgruppe netop har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

Cirka 11.000 patienter indlægges årligt i Danmark med hoftebrud. 85 % af disse patienter har knogleskørhed og dermed høj risiko for nye brud. Fem år efter et hoftebrud har 20 % eksempelvis pådraget sig endnu et hoftebrud, mens 57 % rammes af andre knoglebrud. Dødeligheden blandt patienter med hoftebrud er desuden markant højere end i en sammenlignelig befolkningsgruppe.

I den nye MTV fra Sundhedsstyrelsen belyses derfor, hvorvidt patienter med hoftebrud bør tilbydes systematisk diagnostik og behandling af knogleskørhed. Hos patienter med knogleskørhed kan forekomsten af knoglebrud nemlig reduceres med medicinsk behandling, men i dag behandles kun cirka 9 % af kvinder og 4 % af mænd med hoftebrud for knogleskørhed. I rapporten skønnes det, at systematisk undersøgelse og behandling for knogleskørhed kan forebygge godt 220 hoftebrud og samtidig forhindre godt 60 dødsfald. Udgifterne til programmet vil desuden blive opvejet af, at der spares penge til behandling og genoptræning. MTV’en vurderer derfor, at et landsdækkende program vil være omkostningsneutralt.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Ung forsker løser gåde om udbredt øjensygdom Forskere fra Københavns Universitet og øjenafdelinger på danske hospitaler har nu vist, at det med al sandsynlighed er pulsårefortykkelse, der er årsag til den hyppige øjensygdom kaldet grenveneokklusion - en slags blodprop i øjet, hvor der sker en tillukning af de blodkar, der fører blod væk fra øjets nethinde, og som giver nedsat syn. ”Vores nye resultater peger på, at grenveneokklusion skyldes pulsårefortykkelse. Det betyder, at det er vigtigt, at lægerne sætter ind med blodtrykssænkende behandling for at forebygge blodpropper i hjertet og hjernen. Pulsårefortykkelsen er nemlig ofte tegn på, at der er en forøget risiko for blodpropper andre steder i kroppen,” siger ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, Mette Bertelsen. Hun har stået i spidsen for forskningen og har sammen med kolleger fundet 1.168 personer med diagnosen grenveneokklusion. Deres forekomst af andre sygdomme er påvist ved hjælp af danske registre og dernæst sammenholdt med 116.800 raske personer.

Ved at se på, hvad danskere med blodprop i nethindens fraførende blodårer bliver syge og dør af, både før og efter blodproppen i øjet, har Mette Bertelsen vist, at patienterne har en forhøjet forekomst af pulsåresygdomme i blandt andet hjertet og hjernen, men ingen forhøjet forekomst af blodpropper i venesystemet. Den nye viden, som er publiceret i British Medical Journal, betyder, at både den forebyggende indsats og behandlingen af disse øjenpatienters helbred nu bør målrettes blodtryksforhøjelse, diabetes og åreforkalkning. Til gengæld kan lægerne spare patienterne for unødvendig blodfortyndende behandling.

Kilde: Københavns Universitet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Gennembrud i brystkræftbehandlingen Nye data fra CLEOPATRA studiet, der netop er præsenteret på verdens største brystkræftkonference i San Antonio, USA, viser, at tilføjelsen af det nye biologiske antistof Perjeta til basisbehandlingen af fremskreden HER2-positiv brystkræft reducerer risikoen for død markant, nemlig med 34 %. ”Det er meget længe siden, vi har set et så stort fremskridt i behandlingen af denne gruppe af kvinder, som behandles med henblik på livsforlængelse og forbedret livskvalitet,” siger overlæge dr.med. Michael Andersson, Rigshospitalet, som netop er hjemvendt fra konferencen i San Antonio. ”I USA er man allerede gået i gang med at anvende den nye behandling. Herhjemme afventer vi en europæisk godkendelse, og derefter forventer jeg, at vi hurtigt kan komme i gang med at tilbyde behandlingen til de relevante danske brystkræftpatienter,” siger Michael Andersson, der leder den danske del af et nyt stort internationalt studie, som skal undersøge effekten af en tidligere anvendelse af Perjeta. ”Fra tidligere ved vi, at prognosen for tidlig effekt er god for præparater, der som Perjeta har vist sig at gavne patienterne senere i behandlingsforløbet. Den tidlige behandling gives for at forbygge risikoen for et tilbagefald efter operation. På dette tidspunkt kan vi derfor behandle med henblik på helbredelse.”

Hvert år rammes omkring 4.000 danske kvinder af brystkræft, og omkring hver femte af dem har en særlig type af sygdommen, kaldet HER2-positiv brystkræft Kilde: Roche A/S

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

33

tema

34

Øjnene kan faktisk få nok…

Midt i en digital tid med masser af appetit på computere og mobiltelefoner har RASK Magasinet set på synets rolle. Eksperter er enige om, at mennesket har udviklet fremadrettede øjne, fordi det giver os 3D-syn og dermed sætter os i stand til at bevæge os præcist og manipulere omgivelserne. Men nu er vi mange generationer væk fra stenalderens jæger- og samlersamfund. Gennem det sidste halve århundrede er vi skiftet fra at være fysisk arbejdende til at leve i et læsesamfund. Først var det trykte medier, men nu er det TV, computer og mobiltelefon i stadig mere spektakulære udformninger. Den menneskelige omkostning er en voldsom belastning af synet og deraf følgende synsstress, fordi vores genetiske udvikling ikke kan holde trit med de synskrav, vi selv skaber.

”Computerskærme har skabt en ny slags stress på vores synsevner. Bruger man mobiltelefon- og computerskærm intensivt, vil man med stor sandsynlighed komme til at opleve symptomer på overbelastning,” siger optometrist Steen Aalberg, fra Synsplejeklinikken i Sønderborg.

træthed, kløe eller uskarpt syn. At synet kort sagt har meldt pas over for mere arbejde. Resultatet er, at vi forsøger at klare os ved at kompensere med uhensigtsmæssige arbejdsstillinger

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Mobil- og skærm-relateret synsstress kan ligge til grund for mange direkte eller indirekte gener. Spændinger i øjne og øjenomgivelser samt tørre øjne er almindelige direkte gener, men de kan nu ifølge nye svenske forskningsresultater kædes sammen med muskelspændinger i ryg og nakke på grund af dårlige synsergonomiske forhold.”

Det siger optometrist Steen Aalberg, fra Synsplejeklinikken i Sønderborg.

Han mener endvidere at skoleelever, kontorpersonale og folk, der arbejder koncentreret foran en computerskærm eller med mobiltelefonen udsætter deres øjne for en kæmpe belastning over mange timer om dagen. Man påtager sig ubevidst opgaver, som overstiger, hvad øjnene og almindeligt syn kan bære - og mange trodser naturens advarselstegn i form af

80 pct. af vores sanseindtryk kommer via synet, hvilket betyder, at synet er vores vigtigste sans. Synet et således ansvarlig for styringen og koordinering af alle vores bevægelser. 67,8 pct. af danskerne bruger faktisk briller eller kontaktlinser og 450.000 danskere er truet af øjensygdomme som grå stær, AMD, grøn stær, skelen og svært nærsynethed.

Foto: Privatfoto

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

tema - ofte for kort synsafstand, som fremprovokerer spændinger, der til sidst ender i synsfejl, hovedpine og nakke/rygsmerter.

Skærmens skjulte farer Optometrister ved, at problemer med synet er en hyppig årsag til hovedpine. Alligevel er det ikke særlig kendt, selvom nogle typer af øjenhovedpine faktisk er klassificerert i WHO’s kodesystem. Hvis synet er skarpt, og en person ikke er nær- eller langsynet, får synet normalt ikke skyld for at være årsag til hovedpine eller gener. Men det er en forhastet konklusion. Der er nemlig en række forhold omkring synet og øjnene, som kan udløse hovedpine, og der er endnu flere problemer i sigte, når man inddrager samsynsfunktionen, som er det helt essentielle element i vores syns- og orienteringssystem: ”Computerskærme har skabt en ny slags stress på vores synsevner. Bruger man mobiltelefon- og computerskærm intensivt, vil man med stor sandsynlighed komme til at opleve symptomer på overbelastning. Det er der flere tekniske årsager til. Før var en af de største gener det skærmflimmer, der opstod, fordi selv de bedste skærme kun skiftede billede ca. 120 gange i sekundet, hvilket kaldes skærmens refresh rate. Det problem blev praktisk løst med fremkomsten af fladskærmen som er konstant belyst, og derfor ikke flimrer på samme måde.

Men lige nu vinder 3D-TV indpas i lyntempo, og en af de mest anvendte teknologier til at skabe dybdeeffekten i billedet er briller, der veksler synet mellem øjnene - med ca. 120 gange i sekundet! Da øjet under bevægelse kan opfatte blink med mere end 10 gange den hastighed, må vi imødese et hav af problemer bare fra almindeligt fjernsyn i den nærmeste fremtid,” siger Steen Aalberg.

Reelle synsproblemer overses Et andet problem er, at selv dagens allerbedste computerskærme endnu ikke er finkornede nok til at skabe et reelt skarpt billede for det menneskelige øje. Det let uskarpe billede provokerer øjets fokuseringssystem til konstant at forsøge at stille skarpt: ”Men da uskarpheden ligger i skærmbilledet er det jo umuligt, og man forsøger sig derfor med belastende kompensationer som for eksempel at se på kortere afstand, hvilket forværrer situationen markant. Pixeltætheden skal ved grov hovedregning være ca. 3 gange større end ved de nye retina-

skærme, som kun de dyreste computere er udstyret med, før det problem også er effektivt løst.

IT-industrien udvikler heldigvis løbende deres produkter, så andre betydende problemområder, herunder genskin, lys- og kontrastforhold, til stadighed forbedres, men desværre er de heller ikke opmærksomme på de reelle synsproblemer, der er i spil, og arbejder hovedsaglig med andre konkurrenceparametre som drivkraft.”

Synsstress lurer Hovedpine, sløret syn og andre gener kan opfattes som følger af et forhøjet stressniveau skabt af lang tids nærarbejde ved de digitale medier. Synsstress kan også ligge til grund for generel

Specialiseret synstræning For mange mennesker kan synsstress imødegås ved at bruge specielle stressreducerende briller specifikt tilpassede til skærmarbejde. Disse skal betragtes som et effektiviserende værktøj til jobbet - en “beskyttelsesbrille”, og er ikke tegn på en synsskavank. Men også øjnenes samarbejde og motoriske funktioner kan udvikles gennem specielle træningsprogrammer, så synet bliver mere effektivt og mindre sart overfor de massive belastninger arbejdet medfører. Denne træning udføres på optometriske specialklinikker rundt om i landet.

Kilde: Danmarks Optikerforening.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

Computersyn Computersyn (Computer Vision Syndrome, CVS) er et stort problem for rigtig mange mennesker, som hver dag sidder mange timer foran computerskærmen. Studier viser, at overanstrengte øjne og andre generende visuelle symptomer opstår hos 50 – 90 procent af alle computerbrugere. Disse problemer kan medføre alt lige fra fysisk ubehag og nedsat produktivitet til forskellige arbejdsskader og mindre øjenirritationer som fx tics og spasme, der opstår, når en muskel bliver overbelastet og dermed kramper.

I nogle tilfælde kan man reducere belastningen af øjnene ved blot at omrokere på arbejdspladsen og sikre en bedre ergonomi, og andre gange kan skærmbriller hjælpe en til at se bedre. Der ses også en stigende tendens til nærsynethed i relation til visuel overbelastning af nærarbejde, men der er endnu ikke fundet en direkte simpel årsagssammenhæng.

Kilder: American Optometric Association på www.aoa. org og www.allaboutvision.com

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

35

tema Computersyn (Computer Vision Syndrome, CVS) er et stort problem for rigtig mange mennesker, som hver dag sidder mange timer foran computerskærmen. Studier viser, at overanstrengte øjne og andre generende visuelle symptomer opstår hos 50 – 90 procent af alle computerbrugere.

fysisk træthed, forringet effektivitet på arbejde og højere fejlprocent. At synsstress er et reelt fænomen, ved vi, fordi det afstedkommer de samme kendte reaktioner i organismen og nervesystemet som andet stress, blandt andre ændringer i puls, blodtryk og muskeltonus i de berørte muskelgrupper. Steen Aalberg siger: ”Gennem det sidste århundrede er næsten alt vores arbejde og en stor del af vores fritidsaktiviteter ændret fra at være fysiske udfoldelser til at være ekstremt synskrævende aktiviteter på nært hold med minimale krav til vores fysik og problemet er, at vi ikke er skabt til at fungere under de forhold.

Hvis det vi ved om computerskærme, mobiltelefoner og deres betydning for vores syn ignoreres, vil millioner af mennesker verden over opdage, at synsstress kan føre til alvorlige og ofte langvarige syns- og øjenproblemer, som over tid også kan sprede sig til nakke og rygsmerter.”

Steen Aalberg slår fast, at det bedste forsvar mod problemerne findes hos optometristen, hvor man kan forebygge og lindre de fleste synsgener gennem en kombination af de rette arbejdsstillinger og stress-reducerende briller ordineret specielt for skærmarbejde: ”Særlig elegant bliver det, når man sideløbende anvender synstræning til forbedring af synsfunktionen, så man lærer at mestre opgaven og håndtere synsindtrykket mere effektivt og med færre negative bivirkninger.”

Optometristerne ser også et andet faresignal: “Vi oplever at finde synssymptomer, der medfører henvisning til lægebehandling. Symptomer som har været ignoreret

Foto: Scandinavian Stock Photo.

36

for længe, fordi de slås hen som almindelig overanstrengelse fra skærmarbejdet eller lang tids underholdning med spil på mobile smartphones,” siger Steen Aalberg, som samtidig råder læseren til at tage hånd om sit syn og få en fyldestgørende undersøgelse, så man ved, hvor man står: ”Det er ikke blot et spørgsmål om synsfejl, men måske endnu vigtigere et spørgsmål om at finde sine skjulte synspotentialer frem og bringe dem i anvendelse resten af livet. En forbedret læsehastighed og udholdenhed kan vise sig at være en betragtelig gevinst!”

Løbende udvikling Steen Aalberg slutter: ”De fleste af os forbinder optometrister med briller og kontaktlinser, men faget er i stærk udvikling, og indeholder flere specialer. Synsrehabilitering gennem træning er et område i stærk udvikling, og det er teknikker fra dette område, der også kan anvendes til at effektivisere synet til skærmarbejde.

Hvorfor har øjnene forskellig farve?

Nyttige hjemmesider

Genet for brun øjenfarve, som er den hyppigste hos mennesket, dominerer over genet for blå øjenfarve, der især er udbredt i Norden, men også blandt irske berbere, nordcanadiske eskimoer og sibirere. Men udover brun og blå kan øjenfarven også være grå, grøn, gul og gulbrun. På baggrund af de seks nævnte farver samt deres fordeling i regnbuehinden, som diffus eller mere punktvis har man udviklet et beskrivende øjenfarvesystem, således at fx den skotske befolkning kan inddeles i 28 grupper. I dag mener man, at øjenfarven er bestemt af tre elementer i regnbuehinden. For det første pigmenteringsgraden af bagfladen, for det andet pigmentindholdet i cellerne i selve vævet, og for det tredje arkitekturen af vævet i regnbuehinden.

Gener og ubehag er advarselstegn som fortæller, at det er nu, man skal reagere for at undgå alvorlige, langvarige synsproblemer, som kan reducere arbejdsevnen og livskvaliteten. Mange synsproblemer kan i dag forebygges og lindres, men det kræver ekspertviden at identificere det individuelle problem. Desværre er lovgivningen på området ude af trit med de faktiske fysiologiske påvirkninger af skærmarbejdet, så kun voksne udstyres med skærmbriller, mens børnene faktisk er mere udsatte for skadevirkninger. Man kan hente vigtig information på de følgende links:

Blandt pattedyr findes næsten alle tænkelige varianter, både mht. regnbuehindens farve og pupillens form og placering. Kilde: www.vos.dk og www.denstoredanske.dk

• www.danskerhvervsoptik.dk som omhandler skærmbriller og arbejdspladsindretning samt rådgivning om syn og skærmarbejde for voksne.

• www.optikerforeningen.dk som er Danmarks Optikerforenings hjemmeside. Her findes oplysninger om mange synsforhold, ligesom du kan kontakte foreningen for at få oplysning om optometrister nær dig, der er kvalificerede indenfor det speciale, du har brug for.

Kilde. Optometrist Steen Aalberg.

37

Kræftbehandling dræner ikke kassen Mere end hver 4. dansker tror, at udgifterne til hospitalsbehandling af kræftpatienter i Danmark udgør mindst halvdelen af de samlede hospitalsudgifter. Kun hver 20. ved, at de rent faktisk udgør mindre end 10 % af de samlede hospitalsudgifter, viser en ny undersøgelse. Det skyldes en helt skæv prioriteringsdebat med enormt fokus på udgifterne til kræftmedicin, mener Patientforeningen Lungekræft og Kræftens Bekæmpelse.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Kun 8,2 af de samlede hospitalsudgifter Hun bakkes op af formanden for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen: ”Der har været en helt skæv prioriteringsdebat med alt for stort fokus på udgifterne til kræftmedicin, og det har fået befolkningen til at tro, at samfundet bruger langt flere penge på kræftmedicin, end hvad der er tilfældet. Faktum er, at de direkte udgifter til hospitalsbehandling af kræftpatienter i

Foto: Hanne Paludan Christensen.

”Jeg ser jævnligt artikler med udtalelser fra bl.a. sundhedsøkonomer, som nærmest giver det indtryk, at dyr kræftbehandling dræner statskassen og bliver enden på vores velfærdssamfund.

For eksempel når en ledende sundhedsøkonom udtaler, at dyr livsforlængende lungekræftbehandling er skyld i, at fugten driver ned at væggene på skolernes toiletter. Så bliver jeg både ked af det og vred, for det passer simpelthen ikke,” siger Alice Skjold Braae, Formand for Patientforeningen Lungekræft og lungekræftoverlever.

”Jeg ser jævnligt artikler med udtalelser fra bl.a. sundhedsøkonomer, som nærmest giver det indtryk, at dyr kræftbehandling dræner statskassen og bliver enden på vores velfærdssamfund,” siger Alice Skjold Braae, der er formand for Patientforeningen Lungekræft og lungekræftoverlever.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Danmark kun udgør 8,2 % af de samlede hospitalsudgifter.

Det er mindre end i både Norge og Sverige, og det er ikke ret meget set i forhold til, at kræft er skyld i hvert fjerde dødsfald i Danmark,” siger Frede Olesen, Formand for Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Patientforeningen Lungekræft i anledning af International Lungekræftmåned 2012. Der er i alt gennemført 1.009 CAWIinterview med danskere i alderen 18 - 74 år, i perioden 11.-13. september 2012.

Fakta om lungekræft Udgiften til behandling af lungekræft dræner ikke statskassen, idet den udgør mindre end 10 % af de samlede hospitalsudgifter.

• November er International Lungekræftmåned.

• Hvert år får ca. 4.500 danskere konstateret lungekræft.

• Lungekræft er den kræftsygdom, som flest danskere dør af.

Fakta om Patientforeningen Lungekræft Patientforeningen Lungekræft er en landsdækkende uafhængig forening for mennesker med lungekræft og deres pårørende, som samarbejder med Kræftens Bekæmpelse.

Patientforeningen Lungekræft arbejder for at forbedre forholdene for lungekræftramte, bl.a. ved at tilbyde støtte og vejledning, holde temamøder og deltage i den offentlige debat for at sætte lungekræft og lungekræftramtes forhold på mediernes og politikernes dagsorden.

Læs mere på Patientforeningen Lungekræfts hjemmeside www.lungekraeft.com

• Hvert år får 1,2 millioner mennesker verden over stillet diagnosen lungekræft.

• Hvert 30. sekund dør et menneske et sted i verden af lungekræft.

• Lungekræft rammer især mennesker over 45 år, men sygdommen ses allerede fra 30-års-alderen, og de senere år er der flere og flere yngre kvinder i 30’erne og 40’erne, som har fået lungekræft.

• Selvom lungekræft er en alvorlig sygdom, er det vigtigt at bevare håbet og livsmodet. Der udvikles hele tiden nye behandlinger, og andelen af lungekræftoverlevere er stigende.

38

Kickstart 2013 med kun 560 kalorier pr. dag For at gå ned i vægt handler det om at ændre livsstil, således at vægttabet bliver varigt. Når man har besluttet sig for, at man skal tabe sig, er noget af det mest demotiverende imidlertid, at man ikke synes, der sker noget på vægten med det samme. Og det kan ødelægge alle planer. Så for at holde motivationen i top, kan man kickstarte vægttabet med en pulverdiæt.

Allévo har således netop lanceret to lækre såkaldte shakes inden for kategorien VLCD (Very Low Calorie Diet) og bliver dermed en mere komplet produktserie inden for slankekategorien. Med de nye shakes kan alle dagens måltider erstattes i op til 3 uger, da de indeholder alle de nødvendige næringsstoffer.

Det er hårdt arbejde at gå ned i vægt, og derfor er det også vigtigt, at det smager godt. Allévo smagstester jævnligt sine produkter mod konkurrenterne og er i den forbindelse kommet ud som ”Bedst i smagstest” på blandt andet pulver. Med i smagstesten var også de to lækre nyheder fra Allévo Chocolate Flavour Shake og Banana & Raspberry Flavour Shake. Produkterne blandes med koldt vand, indeholder 14 portioner og har en vejledende udsalgspris på 142,95 kr. De forhandles i Føtex, Bilka, Kvickly og SuperBrugsen fra uge 3.

Læs mere på: www.allevo.nu

Oral-B lancerer næste generations tandpasta Efter 15 års forskning og over 70 kliniske studier lancerer Oral-B nu en revolutionerende tandpastanyhed. Oral-B Pro Expert er den første og eneste tandpasta på markedet med stabiliseret tennfluorid og polysfosfat. En kombination, tandlæger har efterspurgt i årevis.

I 1996 skabte Procter & Gamble historie, da de lancerede den første tandpasta med fluor. Næsten 60 år senere lanceres nu Oral-B Pro Expert – den første tandpasta med den unikke kombination af stabiliseret tennfluorid og polysfosfat, der forhindrer opbygning af tandsten og misfarvninger.

15 års forskning og over 70 kliniske studier har nu resulteret i dette unikke produkt, som giver tænderne en komplet beskyttelse. Oral-B Pro Expert har mange fordele: beskytter tandkødet, bygger en beskyttende hinde mod karies og plak og modvirker samtidig erosion, bakterier og dårlig ånde. ”Der er gået lang tid med at finde frem til dette produkt. Og heldigvis har vi nu endelig fundet frem til en tandpasta, der er lige så god som vores el-tandbørster,” siger Peter Wallentin, PR Manager hos Oral-B Peter Wallentin.

For at opretholde en god mundhygiejne kræves den rette kombination af tandbørste, tandpasta, børsteteknik og regelmæssige tandlægebesøg. I Oral-B’s mundbeskyttelsessortiment lanceres derfor udover tandpasta også tandtråd og manuelle tandbørster for børn og voksne. Lanceringen gør samtidig Oral-B til en stærkere spiller i den totale mundbeskyttelseskategori. Oral-Bs nye sortiment er allerede kommet i dagligvarehandlen.

Læs mere på: www.www.oral-b.dk

Foto: PR-foto, Oral-B.

Propolis og rød solhat i samme produkt Bi-Otox indeholder både propolis og rød solhat i flydende form og kan tages af voksne tre gange dagligt i en periode op til otte uger samt af børn over 11 år.

Echinacea purpurea, som på dansk kaldes rød solhat, er en plante af kurveblomstfamilien hjemmehørende i Nordamerika, hvor indianere i århundreder har brugt planten til behandling af slangebid, insektstik og halsbetændelse og dens knuste blade er blevet brugt udvortes til langsomt helende sår. Hele planten, dvs. blomst, overjordiske dele og rødder kan således anvendes. Rød solhat virker mod meget, fx forkølelse og mange andre vira.

Propolis, som er det andet aktive stof i BiOtox, er et stof som honningbien fremstiller af harpiks indsamlet fra knopper af visse træer og voks som de selv producerer. Bierne anvender propolis dels til at tætne stadet og dels udnyttes de naturlige antiseptiske egenskaber. Alt uvedkommende i bistadet, som er for stort til at bierne kan fjerne det, bliver indkapslet i propolis, så det ikke udgør en smittefare. Propolis blandes også i de vokslåg der dækker cellerne med pupper, da propolis er bakteriedræbende. Propolis indgår således også i en lang række helseprodukter mod ondt i halsen og forkølelse m. fl.

Bi-Otox kan bidrage til et optimalt fungerende immunforsvar og kan købes på apoteket, i Matas og i helsekostforretninger.

Læs mere på: www.mezina.dk

Foto: PR-foto, Allévo.

Foto: PR-foto, Mezina.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

LongoVital er still going strong Den unikke sammensætning i LongoVital Classic har i mere end 35 år været kendt for at give et stærk immunforsvar.

Og det er nok ikke så mærkeligt, for LongoVital Classic indeholder fuld dagsdosis af de vigtigste vitaminer samt 6 nøje udvalgte urter – rosmarinblad, paprika, græskarkerner, pebermynteblad, røllikeblomst og hvidtjørnblad og -blomst.

LongoVital findes imidlertid i flere varianter, som fx LongoVital+Açaí, der som navnet antyder, indeholder Açaí.

Açaíbærret er verdens rigeste på antioxidanter, hvilket indianerne omkring Amazonas har vidst i hundredvis af år.

LongoVital +Açaí er foruden ekstrakt fra bærret Açaí tilsat ekstra selen samt øget indhold af vitamin C og E, og multivitamintabletten indeholder desuden paprika, rosmarin, pebermynte, røllike, græskarkerner, hvidtjørn.

LongoVital +Ekstra Energi er et kosttilskud, som udover fuld dagsdosis af de vigtigste vitaminer og 6 nøje udvalgte urter, også indeholder ginseng (Panax ginseng C. A. Meyer). Ginseng stammer fra Østen og er kendt for at give fysisk overskud, udholdenhed og for at modvirke træthed.

LongoVital +Ekstra Energi styrker immunforsvaret, så man kan bruge sin energi på et aktivt liv.

Det skulle derfor være muligt at finde en variant af LongoVital, der tilgodeser hver enkelt danskers behov for et dagligt kosttilskud, der styrker immunforsvaret til at klare en lang vinter.

Læs mere på: www.www.longovital.dk

Foto: PR-foto, LongoVital.

Nyt på disken

Super D-vitamin 85 μg på apoteket og i helsekosten Vitamin D dannes i huden, når solens stråler rammer den og optages desuden i tarmen fra en kost, der indeholder vitaminet eller fra kosttilskud. Mangel på vitamin D kan hos børn medføre rakit, som også kaldes engelsk syge, og hos voksne en tilstand som betegnes osteomalaci, og som er karakteriseret ved muskelsmerter og muskelsvaghed, særligt i bækkenpartiet. I de senere år er forskerne blevet opmærksomme på, at vitamin D-deficiens, dvs. let mangel, forekommer hyppigt, specielt blandt ældre, blandt plejehjemsbeboere og hos patienter med lårbens- eller håndledsbrud. Allerede let mangel medfører øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud, mens svær vitamin D-mangel er sjælden i vores del af verden og skyldes som regel tarmsygdom med mangelfuld optagelse af næringsstoffer eller meget ensidig kost.

Mange mennesker får i dag D3-vitamin-indsprøjtninger hos deres læge, fordi de lider af D-vitaminmangel. Når behandlingen stopper, henviser lægerne til, at forbrugerne skal købe det stærkeste D3-vitaminpræparat på markedet og indtage store daglige doser. Det er ikke særligt svært, men nu er der kommet en stærkere D-vitamin pille i butikkerne. Natur-Drogeriet har nemlig for nylig lanceret en nye Super D-vitamin 85 μg, der er det stærkeste D3-vitaminpræparat, der er lovlig på det danske marked.

Den nye Super D-vitamin kan købes i Matas, helsekostforretninger og på apoteket. 180 stk. Super D-vitamin 85 μg koster126,50 kr.

Læs mere på: www.natur-drogeriet.dk

Danskerne føler sig urene på trods af høj personlig hygiejne På trods af, at danskerne bruger lang tid på den daglige, personlige hygiejne, føler 43 procent sig generet af en uren følelse efter toiletbesøg ifølge en undersøgelse foretaget af den schweiziske VVS-producent Geberit.

Ti procent føler sig altid urene efter toiletbesøg, mens det for otte procent er tilfældet flere gange om ugen og for ti procent flere gange om måneden. Kun cirka en tredjedel af de adspurgte danskere føler sig aldrig urene efter en tur på toilettet.

I undersøgelsen er der også spurgt ind til danskernes forhold til at bruge vand i forbindelse med toiletbesøg. Her viser resultaterne, at 43 procent mener, at de ville være renere, hvis de rengjorde sig med vand efter toiletbesøg.

Hos Geberit mener man derfor, at det er tankevækkende, at danskernes åbenhed over for nye toiletløsninger er forholdsvis begrænset i forhold til andre europæiske lande. ”Med tanke på, at 64 procent af danskerne har oplevet at føle sig urene efter toiletbesøg, skulle man tro, at langt flere var interesseret i hvilke forskellige toiletløsninger, der findes. Men det er ikke tilfældet. På det punkt er vi vanemennesker. Det vil vi dog gerne ændre på,” siger Bent Knudsen, Landechef for Geberit A/S i Danmark.

Geberit har derfor sat sig for at gøre danskerne opmærksomme på, at der findes toiletløsninger, som er mere hygiejniske end traditionelle toiletter. En af mulighederne er de såkaldte duschtoiletter med indbygget brusefunktion, der overflødiggør brugen af toiletpapir. Hos Geberit kaldes løsningen AquaClean.

Nogle modeller har også indbygget lufttørring og automatisk luftudsugning. I store dele af Europa og Asien er duschtoiletter en velkendt og værdsat del af den daglige hygiejne.

Læs mere på: www.geberit.dk

Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet.

Diabetespatienter kan udskyde sprøjten og opnå vægttab med nyt lægemiddel En ny tabletbehandling kan sænke blodsukkeret, give vægtreduktion og har gunstig indvirkning på blodtrykket, ligesom den kan være med til at udskyde tidspunktet for, hvornår type 2-diabetikere skal i gang med injektionsbehandling.

Op mod halvdelen af de 250.000 danskere, der lever med type 2-diabetes, har problemer med at stabilisere deres blodsukkerniveau. Allan Flyvbjerg, diabetesprofessor ved Aarhus Universitet, er positiv over for de nye behandlingsalternativer. For diabetes er i voldsom vækst ikke alene i Danmark, hvor antallet af danskere diagnosticeret med diabetes er fordoblet de seneste ti år, men også globalt.

Forxiga er en ny tabletbehandling, der indeholder lægemidlet dapagliflozin, en såkaldt SGLT2-hæmmer. Forxiga tages én gang dagligt og kan udskyde tidspunktet for, hvornår man skal starte injektionsbehandling. Hvis man som person med type 2-diabetes ikke kan holde sygdommen på afstand alene ved at spise sundt og dyrke motion, så er næste skridt at tage medicin i tabletform for at holde blodsukkeret under kontrol. Over halvdelen af patienterne får på et tidspunkt brug for insulin eller anden injektionsbehandling. ”De fleste diabetikere frygter det øjeblik, hvor de skal begynde behandling med daglige indsprøjtninger. Så jo flere lægemidler, der er tilgængelige på markedet, desto mere nuanceret kan lægerne skræddersy behandlingen til den enkelte patient og forsøge at udskyde det tidspunkt, hvor patienten har behov for indsprøjtninger. De nye behandlinger kan dog ikke helbrede, men er et godt supplement til den gængse tabletbehandling,” siger Allan Flyvbjerg.

Læs mere på: www.astrazeneca.dk

Foto: PR-foto, Geberit

Foto: PR-foto, AstraZeneca.

39

40

tema

Misbrugsbehandlingen skal styrkes Kommunernes Landsforening, KL, har netop offentliggjort et politisk udspil til såvel kommunerne, regionerne og staten med 12 konkrete anbefalinger til forbedringer på misbrugsområdet. Formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Rebild Kommunes borgmester Anny Winther, siger i den anledning bl.a., at alkohol- og stofmisbrug ikke alene er ulykkeligt, både for den enkelte og for familie og venner. Det er også dyrt for samfundet, da regningen anslås at ligge på 8-10 milliarder kroner om året. Samtidig mener hun, at tiden nu er moden til en styrket indsats.

”Patienter med en dobbeltdiagnose bliver alt for ofte ladt i stikken og falder mellem to stole. I stedet for at skændes om, hvem der har ansvaret, bør vi både i kommunerne og i regionerne løfte vores del af ansvaret bedre, end det sker i dag,” siger Anny Winther, der er borgmester i Rebild Kommune og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”En styrket misbrugsbehandling” er overskriften på et dugfriskt politisk udspil fra Kommunernes Landsforening, KL. Udspillet indeholder 12 konkrete anbefalinger til en forbedret indsats på området og er stilet til såvel kommunerne og regionerne samt staten.

KL’s formand for Social- og Sundhedsudvalget, Anny Winther, siger: ”Der er meget store menneskelige omkostninger ved misbrug af rusmidler som alkohol og hash, ikke bare for den enkelte, men også for den nærmeste familie. Dertil kommer de meget store samfundsøkonomiske omkostninger.”

Sundhedsstyrelsen udgav i 2012 en rapport, ”Tal på alkohol”, som viser, at alene alkoholmisbruget koster samfundet 8-10 milliarder kroner årligt. Alene de sundhedsmæssige udgifter løber op i tre milliarder årligt, men dertil skal lægges de sociale omkostninger: ”Vi taler altså om svimlende høje beløb. Derfor er der behov for en styrket indsats, så vi sikrer den bedst mulige hjælp til alle, der har et misbrugsproblem.”

Der skal sættes nye mål Har I hidtil gjort for lidt? ”Nej kommunerne har ikke gjort for lidt hidtil. Der er nu gået fem år siden kommunalreformen, hvor kommunerne har oparbejdet værdifulde erfaringer. Der er derfor brug for, at kommunerne nu sætter nye mål for den fortsatte udvikling af hele misbrugsindsatsen. Tiden er moden til det,” siger Anny Winther.

Et af KL’s centrale budskaber i udspillet er, at kommunerne

Foto: Privatfoto.

skal tilbyde familieorienteret behandling, sådan at både partnere, søskende, forældre og børn kan inddrages i behandlingen: ”Vi kan jo se fra de kommuner, der har erfaringer med dette, at det virker. Der er allerede en lang række kommuner, der tilbyder familieorienteret behandling. Et godt eksempel er Holstebro Kommune.”

Har du og KL en tidshorisont for de første synlige resultater af jeres nye udspil? ”Nej, vi har ikke sat en dato. For den proces, der nu kommer, er en proces, hvor vi blandt andet også venter på de udmeldinger og udspil, som Socialministeren vil komme med.

Men ja – KL vil da naturligvis følge op på udspillet.”

Sammen med udspillet har KL udarbejdet et konkret redskab til screening for psykiske lidelser, der er tilgængelig på www. kl.dk, og som kommunerne kan anvende i arbejdet med at styrke kvaliteten i misbrugsbehandlingen. Anny Winther siger: ”Undersøgelser viser, at op til 75 % af stofmisbrugerne og op mod 50 % af alkoholmisbrugere har psykiske lidelser ved siden af deres misbrug. Denne gruppe profiterer ikke i samme omfang af misbrugsbehandlingen, hvis ikke de sideløbende modtager behandling for deres psykiske lidelser.”

Nyt screeningsværktøj Derfor peger KL på, at kommunerne skal foretage en basisscreening for psykiske lidelser, og at regionerne skal blive bedre til at løfte deres ansvar for at udrede, diagnosticere og behandle psykiske lidelser.

I de seneste år har forskerne fundet ud af, at der også findes neurobiologiske forandringer i hjernen hos de mennesker, der senere vil blive misbrugere. Forandringer som gør, at de samme mennesker har sværere end almindelige mennesker ved at føle glæde og ”belønning”, hvis der indtræffer noget godt.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

tema ”Patienter med en dobbeltdiagnose bliver alt for ofte ladt i stikken og falder mellem to stole. I stedet for at skændes om, hvem der har ansvaret, bør vi både i kommunerne og i regionerne løfte vores del af ansvaret bedre, end det sker i dag,” siger Anny Winther.

Konkret har KL udarbejdet et let anvendeligt screeningsværktøj, som kan anvendes af det enkelte behandlingssted.

Samtidig mener KL, at regionerne skal sikre, at der følges op med en egentlig udredning.

Kan du forklare lidt mere om hvad dette screeningsværktøj går ud på? ”KL har udviklet en Basisscreener, som misbrugsbehandleren kan bruge i sit arbejde. Jeg gør opmærksom på, at det er misbrugsbehandleren, der udfylder de forskellige skemaer sammen med borgeren, men det er lægen, psykiateren eller psykologen, der vurderer. Værktøjet giver en meget god pejling på, om der er nogle psykiske problemstillinger, man skal have kigget nærmere på.”

70 % af alle alkoholikere er disponeret via generne Anny Winther slutter: ”Vores udspil kommer i en periode, hvor flere og nye undersøgelser på samme tid viser, at unge danskere har Europa-rekord i drukmisbrug, og at generne har meget større indflydelse på, om man udvikler alkoholisme, end hidtil antaget. Faktisk er godt 70 procent af alle alkoholikere disponeret via deres gener.

Men det er ikke kun et enkelt gen, der spiller en rolle. Der er tale om grupper af gener – og jo flere grupper, der er i spil, jo sværere er det at gøre noget ved problemet.

Konklusionen er, at før man begynder at eksperimentere med alkohol, vil det altid være en god ide at se til den nær-

Belønningscenteret og dopamin Belønningscenteret er et område centralt i hjernen, som giver fornemmelsen af nydelse, og dopamin er den stimulerende faktor. Problemet er imidlertid, at belønningscenteret er urgammelt og derfor ikke helt gearet til de stimulanser, den moderne civilisation byder på.

For eksempel medfører et indtag af kokain dopamin i overflod, hvorfor belønningscenteret bliver overstimuleret. Resultatet er, at man ender som afhængig misbruger.

Dopaminsystemet er imidlertid ikke tiltænkt skrappe midler som kokain og amfetamin. For de nærmest kortslutter mekanismerne og giver et sandt dopamin bombardement. Kokain forøger mængden af dopamin, og dermed forstærkes signalet i belønningscenteret. Helt konkret binder kokain til et protein, der sidder i cellemembranen og transporterer dopamin ind i cellen. Når kokain er bundet til dette protein, speedes processen op, så der transporteres langt større mængder dopamin ind i cellen.

Belønningscenteret og dopamin er formentlig udviklet for at sikre, at mennesket efter halvandet døgns sult alligevel kan mobilisere sig til at jagte byttet og dermed skaffe føde. For dopaminen frigives allerede ved forventningen om måltidet - det giver en forventningens glæde, der kan være drivkraft i jagten.

Kilde: Lektor Anders Gade, Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Er alkohol problemet?

Så har Lænke-ambulatorierne løsningen • • • •

Du får professionel behandling af læger og alkoholbehandlere Behandlingen er gratis – vi har ingen ventetid Mulighed for anonymitet Vi har 50 års erfaring med alkoholbehandling

Lænke-ambulatorierne i Danmark Find dit lokale ambulatorium på laenken.dk eller ring på tlf. 39 455 555

41

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

42

”Afhængighed af stimulanserne er ikke til at slippe af med igen for hjernen. Præcis som den aldrig glemmer, hvordan man kører på cykel,” forklarer misbrugsrådgiver og alkohol-coach, alkolog Carl Christian Randow.

meste familie. Hvis der her forekommer alkoholisme, er der en øget sandsynlighed for, at man selv kan blive afhængig.

Forskerne understreger dog samtidig, at processen er langvarig, at alkoholisme i høj grad er en snigende sygdom, hvor man langsomt vænner sin krop til at kunne tåle mere og mere for at opnå den ønskede effekt. Men i sidste ende medfører det en række alvorlige sygdomme. Det er derfor, der er så stor grund til at være ekstra opmærksom.”

Pillen mod afhængighed En hjernemedicin, der vil virke hæmmende på stort set alle former for afhængighed, er stadig på forsøgsstadiet i Sverige.

Indtil videre holder svenskerne kortene tæt ind til kroppen, men de har dog ladet sive, at en række allerede gennemførte forsøg viser, at den måske nye medicin kan stabilisere produktionen af dopamin i hjernen. Og netop dopamin er kodeordet, når det gælder afhængighed og misbrug over en bred kam.

Først på efteråret i 2012 sagde Pia Steensland, der er lektor og alkoholforsker ved Karolinska Instituttet i Stockholm: ”Stoffet er enestående, da det både kan hæve og sænke dopamin afhængigt af den lidelse, man har i sin hjerne.”

Misbrugsrådgiver og alkohol-coach, alkolog Carl Christian Randow siger:

Vi kan alle få brug for hjælp! kokainmisbrug spiseforstyrrelse alkoholmisbrug ludomani pårørende Ring 3834 1303

www.frederiksberg-centeret.dk

”Til trods for, at vi ikke får så meget at vide i øjeblikket, synes det at være planen, at medicinen i første række lanceres som et gennembrud i kampen mod alkoholisme. Men hvis dét, de siger, holder stik, kan medicinen potentielt set få langt større og vidtrækkende perspektiver i behandlingen af afhæn-

Er du afhængig?

Misbrug eller storforbrug? Det kan være svært at vide, om man har et overforbrug eller om man er blevet afhængig. Men der er nogle klare signaler, som kan fortælle, om der er tale om eller man er ved at udvikle afhængighed: • Når man ikke længere kan lade være med at søge sit stof.

• Når man tilsidesætter sine naturlige behov - og andres behov - for at få sit ”fix”.

• Når man sætter sin mentale sundhed og sit fysiske helbred på spil.

• Når man får abstinenser, hvis man fratages muligheden for at bruge stoffet eller bevare den hidtidige adfærd.

• Når alt og alle efterhånden bliver ligegyldige, og måske ligefrem en trussel der forhindrer en i at udøve sin afhængighedsadfærd.

Det kræver mod at se sin afhængighed i øjnene, men man behøver ikke stå alene. En af flere gode muligheder for at hente hjælp er Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme, DCAA, der er en velgørende organisation baseret på frivillige og dygtige rådgivere, som kan give nyt overblik og indsigt i de muligheder, man har for at komme ud af sit misbrug.

Ring mandag til fredag kl. 10-16 på tlf. 33 23 33 03.

tema gighed, der i vores moderne samfund efterhånden har antaget uhyre mange former.”

Hvad er stofmisbrug?

Professor Poul Videbech, Psykiatrisk afdeling på Århus Universitetshospital, læge og lektor, ph.d. John Sahl Andersen og speciallæge i almen medicin, ph.d., Hans Christian Kjeldsen, Aarhus Universitet har sammen med Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme (DCAA) i en stor rapport defineret blandt andet stofmisbrug.

Deres konklusion er, at stofmisbrug er en realitet, hvis brugen af stoffet ikke er i overensstemmelse med eventuelle medicinske retningslinjer. Ruseffekt eller afhængighed er de almindeligste motiver for at tage stoffet.

Afhængighed er på samme tid en psykisk og en fysisk tilstand. Den indebærer karakteristiske ændringer i adfærd og ens måde at tænke på, og kendetegnes ved en tvangsmæssig trang til at få tilført et eller flere stoffer. Det er for at opnå de psykiske virkninger stoffet giver, eller for at undgå ubehaget som kommer, når man ikke tager stoffet.

Nogle mennesker er meget mere udsatte for at oparbejde et misbrug end andre. Det kan være mennesker, som plages af personlige problemer, og som er usikre på sig selv. De kan have kontaktproblemer eller har følelse af, at omgivelsernes krav til dem er større, end de kan leve op til. I den sammenhæng ser det ud til, at personlighed, tidligere erfaringer i livet og dermed opvækstvilkår kan spille en afgørende rolle.

Alligevel kan man ikke drage alt for vidtgående slutninger på baggrund heraf. Stofmisbrug og afhængighed kan nemlig udvikles hos mennesker, som tidligere har virket både stabile og veltilpassede, og som tilsyneladende kommer fra velfungerende familier.

Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Hvordan griber man en samtale an med et barn eller en ung, der lever i en familie med alkoholproblemer? Det kan man få svar på i et hæfte ”De drikker derhjemme” som Rådgivningen for børn og unge udgav sidste år.

Hæftet kan bruges som en samtaleguide, når man taler med barnet, og det er primært henvendt til personale, der arbejder med børn og unge, men kan i princippet bruges af alle. Hæftet kan fås ved henvendelse på telefon 33 17 20 10.

Glæden ved livet forsvinder I de seneste år har forskerne fundet ud af, at der også findes neurobiologiske forandringer i hjernen hos de mennesker, der senere vil blive misbrugere. Forandringer som gør, at de samme mennesker har sværere end almindelige mennesker ved at føle glæde og ”belønning”, hvis der indtræffer noget godt. Det betyder, at de er tilbøjelige til at opleve verden ”gråt i gråt”, med mindre de indtager misbrugsstoffer. Ved at tage stofferne kan de føle den glæde og tilfredshed, som andre meget lettere opnår.

Stofmisbrug udvikles som oftest i en forholdsvis ung alder, og ifølge forskerne ser det faktisk ud til, at risikoen for at udvikle et misbrug er mindre i en voksen alder. Forklaringen kan efter forskernes mening være, at unge mennesker ofte samles

misbruger du rusmidler eller kender du en der gør? guldborgsund kommune tilbyder gratis rådgivning og behandling, også til dig som pårørende

Center for afhængighed har åbent for personlig henvendelse uden forudgående aftale:

man-tors kl. 10-12 Center For Afhængighed, Nørregade 21A, 4800 Nykøbing F

tlf. 5473 2450 - hent flere informationer på guldborgsund.dk Klik dig videre via ”BORGER” og ”SUNDHED”

43

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

44

Stofmisbrug udvikles som oftest i en forholdsvis ung alder, og ifølge forskerne ser det faktisk ud til, at risikoen for at udvikle et misbrug er mindre i en voksen alder.

i et miljø, hvor de finder andre mennesker med lignende tanker om sig selv og omverdenen. Og i et sådant miljø er det lettere at gå ind i en misbrugstilværelse.

Mange misbrugere får koncentrationsbesvær, humørsvingninger udover det normale og forstyrrelser af søvn. Man taber interessen for ting eller aktiviteter som tidligere var lystbetonede, og interessen for at tage vare på sig selv svækkes. Hyppigt fravær fra arbejde eller skole er almindeligt. Det typiske er, at mere og mere tid og energi er koncentreret omkring stoffet og brugen af det, således at de daglige opgaver og pligter forsømmes. Med andre ord kan der ske forandringer i personligheden, når et stof misbruges over lang tid. Misbrugeren bliver typisk mere ligeglad og sløv, og uddannelse, arbejde og venskaber forsømmes.

Psykiske sygdomme Hvis man ophører med at tage et stof, kan der opstå abstinensreaktioner. Det medfører ubehagelige fysiske symptomer og kan i enkelte tilfælde være dødeligt. Det er især morfinlignende stoffer (fx heroin) og beroligende medicin som benzodiazepiner, som giver abstinensreaktioner.

Mange stoffer kan i det lange løb bidrage til, at psykiatriske tilstande som akutte og kroniske psykoser udløses. Tilstanden kan blandt andet indebære hallucinationer, forfølgelsesforestillinger og forvirringstilstande. Der er også en øget forekomst af selvmord blandt stofmisbrugere. Det skyldes den vanskelige sociale situation, som stofmisbruget fører med sig. Men ledsagende lidelser som depression, angst og psykoser spiller også en rolle.

De, som benytter sig af injektionssprøjter, er udsat for at blive HIV-smittede, få AIDS, og leverbetændelse (hepatitis).

Misbrugere er i større grad end andre udsat for at komme ud for ulykker både i trafikken og i andre sammenhænge. Den stadige trang til at få tilført stof fører videre til økonomiske problemer – problemer, der kan resultere i kriminalitet og prostitution. Udover at problemerne rammer misbrugeren selv, vil også omgivelserne rammes. Især børn af misbrugere vil lide under misbruget både i graviditeten og under opvæksten.

De tre forskere og DCAA konkluderer slutteligt, at det er nødvendigt at afbryde et misbrug for at undgå de problemer, som misbruget fører med sig. Det kan være meget vanskeligt.

Men indsatsen vil blive belønnet i form af bedre sundhed, bedre social omgang og en følelse af et mere betydningsfuldt liv. Det kan ofte hjælpe at opstille en liste over de gode grunde, man kan have for at komme ud af misbruget.

Alkohol er en sygdomsspreder Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som bidrager til udviklingen af ikke mindre end cirka 60 forskellige sygdomme.

Kræft i alle afskygninger er en af de hyppigste eftervirkninger af for stort et alkoholforbrug. Men det er veldokumenteret, at der ikke er en nedre grænse for alkoholforbruget i forholdet til risikoen for at udvikle visse former for kræft. Selv et lille alkoholforbrug kan give kræft. Det er fordi alkohol nedsætter kroppens immunforsvar.

Kilde: Patienthåndbogen.

Alkohol- og stofmisbrug Der anslås at være ca. 860.000 danskere med et storforbrug af alkohol. Heraf har 585.000 et skadeligt alkoholforbrug og ca. 140.000 en egentlig afhængighed.

Det hidtidige skøn over antallet af borgere med et stofmisbrug er ca. 33.000. Den nyeste forskning tyder dog på, at antallet er betydeligt højere.

Kilde: Patienthåndbogen.

Børn er ofte de første, der opdager, hvis en forælder har et alkoholproblem. Og de sidste til at komme over det Familien – ikke mindst børnene er i fokus, når problemerne skal løses, og I alle skal komme videre Et alkoholproblem er ikke nemt at tackle alene. Men der er heller ingen grund til, at du skal klare det på egen hånd. Vi har erfaringen med at sætte ikke mindst børnene i centrum og tage hånd om problemet. Vi hedder familieklub.dk Telefon: 70 11 42 00 · www.familieklub.dk · www.alkoholchat.dk

Familieklub_momento_ann.indd 1

23/11/10 13.56

tema

46

Sukker skaber afhængighed ligesom alkohol og stoffer

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Overvægt som følge af for stort sukker- og fedtindtag skaber psykosociale problemer og er hos samfundets byggesten, børnene, blandt andet forstadiet til sukkersyge, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og fedt i leveren. Vi taler om det metaboliske syndrom, som øger risikoen for, at børnene bliver ramt af blodpropper i hjernen eller hjertet, når de træder ind i voksenlivet.”

Det siger overlæge Jens-Christian Holm, som for fem år siden stod i spidsen for oprettelsen af Danmarks første enhed for overvægtige børn og unge. Den er placeret på Holbæk Sygehus, og har siden starten haft omkring 1.500 overvægtige i behandling. Samtidig har to mindre enheder i København og Hillerød tilsammen kunnet behandle under det halve antal.

Og det svarer til, at systemet, som det ser ud nu, kun er gearet til at hjælpe mindre end to procent af de ramte børn og unge.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sukker er en stor synder Jens-Christian Holm ser især sukker som

en stor synder hos de overvægtige børn, som han har i behandling. Han vurderer, at op mod 80 pct. af børnene i behandling har en afhængighed af sukker. De har simpelthen behov for sukker i alle afskygninger: ”Forskning peger på, at sukker kan skabe en afhængighed på samme måde som alkohol og stoffer. Sukkeret udløser nemlig en belønningsmekanisme i hjernen, og den kræver mere af det samme.

Sukkeret frigør belønningsmolekyler, og så findes der en forbindelse til hukommelsescentret, så man husker, hvor disse belønnende ting er, hvorefter man vender tilbage. For det er klart, at alle mennesker drives af belønninger, og er der noget, man har syntes om, så vil man gerne komme tilbage til det.”

Sukkerafhængighed er ikke nem at komme ud af. Og ifølge forskerne skal det tackles som et hvert andet misbrug. Nemlig med professionel hjælp. Jens-Christian Holm behandler de overvægtige børn på Holbæk Sygehus med en kold tyrker. Fra den ene dag til den anden er det slut med den sukkerholdige og fede mad. Farvel til leverpostej, saft og kakao. Goddag til

Overforbruget af fedt og sukker fører tit videre til egentlig madafhængighed. Der er ingen nøjagtige tal på, hvor mange madafhængige, der er i Danmark. Men ifølge Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) er der ca. 75.000 mennesker, der lider af den ene eller anden form for spiseforstyrrelse.

Foto: Privatfoto.

Børnene er fremtidens fundament, men nye tal viser, at seks ud af ti danske børn spiser langt mere sukker end anbefalet af lægerne. Samtidig er der mange, som indtager for meget fedt eller ligefrem lider af madafhængighed. Skylden er først og sidst forældrenes, fordi de ikke formår eller ønsker at være den ellers så vigtige rollemodel. De indtager nemlig også selv for meget fedt og sukker. Det siger overlæge Jens Christian-Holm, og han er ikke i tvivl om, at manglende handling på området vil få store konsekvenser i form af alvorlig sygdom – i værste fald øget dødelighed.

”Forskning peger på, at sukker kan skabe en afhængighed på samme måde som alkohol og stoffer. Sukkeret udløser nemlig en belønningsmekanisme i hjernen, og den kræver mere af det samme,” siger overlæge Jens-Christian Holm.

sunde mellemmåltider, max 6 % pålæg og havregryn.

Ingen kompromisser, tak!

Jens-Christian Holm fortsætter: ”Det er nye tal fra Fødevarestyrelsen, der viser, at så mange som seks ud af 10 danske børn får langt mere sukker end anbefalet. Og hele 80 pct. af sukkeret kommer fra sodavand, slik og kager.

Derfor må der skæres igennem her og nu.

Og forældrenes rolle er altafgørende. Til dem vil jeg sige. Der må højst købes en halv liter sodavand og slik for 20 kroner om ugen per barn. Og det duer ikke at gå på kompromis. Problemet er blevet så påtrængende, fordi de voksne er elendige rollemodeller med et muligvis endnu større fedt- og sukkerforbrug end deres børn - simpelthen fordi de har større valgfrihed og flere penge end børnene.”

Jens-Christian Holm slutter: ”Forældrene skal være en sikker og fast barriere mellem slik og fedt og børn. De skal være det gode eksempel til efterfølgelse. Ikke i form af opsange, men som en ledetråd.”

Den fede smag gør os afhængige Mere vil have mere. Flødekager, chips, flæskesteg og is. Den runde, bløde smag går os bogstaveligt talt på hjernen, og det

tema

Den farlige molekylære lim Men stoffet har - ifølge det nye studie også en helt anden virkning. For mens

Madafhængighed Hvis man er madafhængig, tror man ofte, at alt bliver godt, bare man kan få kontrol over sit mad- og/eller sukkerindtag.

Man har svært ved at indse, at en kropslig balance først kan opnås, når man tager de ubehagelige følelser, der ligger bag madafhængigheden, alvorligt.

Maden kommer til at fylde så meget, at andre aktiviteter og sociale sammenhænge tilsidesættes.

Man skjuler sit forbrug/manglende forbrug af mad for sine omgivelser og kan blive opfarende eller rastløs, hvis man afskæres fra muligheden for at udøve sit madmisbrug.

Madafhængigheden kan enten have form af anoreksi, bulimi, ortoreksi eller overspisning.

Men kan have en overdreven optagethed af krop, vægt og sundhed.

Kilde: Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme, DCAA.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

for livet, viser ny forskning.

Hvis man længes efter smagen af juleand, mormors wienerkringle eller flødeskumskagen, som man spiste i sidste uge, er man faktisk helt normal.

Det fastslår to af USA’s mest ansete forskere i læring og hukommelse, neurobiologen James L. McGaugh, og famakologen Daniele Piomelli, i et nyt studie, der netop er omtalt af internetversionen af videnskabstidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Til tidsskriftet siger de: ”Fænomenet er i virkeligheden et levn fra urtiden, hvor vores forfædres muligheder for at finde fedtrige fødeemner i naturen var næsten lige så ringe som chancerne for at vinde i Lotto er i dag.”

Studiet fra University of Californien kaster blandt andet nyt lys over, hvorfor mange ikke kan slippe tanken om og trangen til smagen af de fede fødevarer og derfor ender med alt for meget på sidebenene.

Nøglen til den fede smag hedder ifølge forskerne OEA - eller oleoylethanolamid.

OEA er et stof, som kroppen selv producerer af fedtsyrerne i vores kost. Og det virker som udgangspunkt ved at sende mæthedsignaler til hjernen, så vi stopper med at spise. Forskere har længe vidst, at konstant høje OEA-niveauer nedsætter appetitten, får os til at tabe vægt og sænker blodets indhold af skadeligt kolesterol og trigylcerid, som begge fører til åreforkalkning og hjerte-karsygdomme.

47

”Det er nye tal fra Fødevarestyrelsen, der viser, at så mange som seks ud af 10 danske børn får langt mere sukker end anbefalet. Og hele 80 pct. af sukkeret kommer fra sodavand, slik og kager. Derfor må der skæres igennem her og nu,” siger overlæge JensChristian Holm. vores kost i dag er for rig på fedt, har det altså langt fra altid været sådan. I urtiden var næringsrige, naturlige fødevarer, som nævnt, en sjældenhed. Og da fedt var og er - afgørende for kroppens evne til f.eks. at optage vitaminer fra kosten og for at beskytte vores centrale organer, var det i fordums tid vigtigt for vores overlevelse, at vores hjerner kunne huske, hvor i naturen vi kunne finde de næringsrige fødevarer: ”OEA er en del af den molekylære lim, som får indtryk til at fæstne sig som minder i vores hjerner. Stoffet hjælper os til at huske hvor og hvornår, de sidst fandt et fedtrigt måltid. Den hukommelsesfunktion har i udviklingshistorisk sammenhæng været et vigtigt overlevelsesredskab for dyr og mennesker,” siger de to forskere.

Lige nu er en række stoffer, som efter-

Stigende afhængighed af cola Flere og flere bliver afhængige af cola. De tror simpelthen ikke, at de kan komme igennem en dag uden at drikke cola. Statistikken siger, at ikke færre end 16 procent af den danske befolkning er afhængig af den coffein-holdige drik . En uheldig følgesvend er fare for overvægt og snigende sukkersyge.

Kilde: Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme (DCAA).

ligner OEA’s appetitregulerende kvaliteter, under udvikling eller ved at blive testet på mennesker for deres evne til at dæmpe menneskers appetit. Men det amerikanske forskerpar er også interesseret i at se, om stoffet eventuelt kan hjælpe folk, som lider af hukommelsesbesvær til at huske igen.

Madafhængighed Overforbruget af fedt og sukker fører tit videre til egentlig madafhængighed. Der er ingen nøjagtige tal på, hvor mange madafhængige, der er i Danmark. Men ifølge Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) er der ca.

75.000 mennesker, der lider af den ene eller anden form for spiseforstyrrelse, dvs. enten er anorektikere, bulimikere eller overspisere. Dertil må regnes alle de, der er overspisere og sukkerafhængige, uden at de er registrerede eller er klar over deres afhængighed af mad og/eller sukker.

Der er forsket meget i fænomenet, og diagnosen ser indtil videre sådan ud: Hvis man er madafhængig, begynder optagethed af mad at fylde mere og mere, og man oplever en følelsesmæssig lindring ved at spise. Især sukker og andre hurtige kulhydrater, som raffineret hvedemel, der virker omtrent som sukker, påvirker serotonin-niveauet i hjernen, og man oplever et umiddelbart velvære. Det forsvinder dog hurtigt og afløses ofte af ubehag, uro, skyldfølelse, tristhed, skam, selvhad m.m.

48

Nyt om helse Kosttilskud er ikke lægemidler Produkter, der markedsføres som egnede til at behandle eller forebygge sygdomme og sygdomssymptomer eller som indeholder lægemiddelstoffer, kategoriseres som lægemidler. De må således ikke sælges som kosttilskud, meddeler Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har en vejledende liste over sygdomme eller sygdomssymptomer, der som udgangspunkt vil føre til, at en given vare klassificeres som lægemiddel, hvis markedsføringen af produktet henviser til disse.

Der findes mange meninger om, hvad kosttilskud kan og ikke kan. Det kan være svært at finde information om de enkelte kosttilskud og deres virkning. Udgangspunktet er dog, at kosttilskud skal bruges som et supplement til kosten.

Kosttilskud kan ikke forebygge eller helbrede sygdom. Hvis en producent mener, at et produkt har en sådan virkning, og gerne vil markedsføre den overfor forbrugerne, skal produktet godkendes som et lægemiddel.

Myndighederne har dog en række anbefalinger til mennesker, som befinder sig i en særlig situation, som gør, at et tilskud til kosten kan være nyttigt. Fx kan det være formålstjenligt at tage kosttilskud i form af en daglig multivitaminpille, hvis man er småtspisende ældre, D-vitamin, hvis man er over 70 år og/eller har øget risiko for osteoporose, har mørk hud, går tildækket etc., ligesom gravide anbefales tilskud af D-vitamin, folsyre og jern, men frarådes andre tilskud.

Kilde: www.altomkost.dk

Mindst sprøjtegift i dansk frugt og grønt – men stadig for meget Den årlige pesticidrapport, som blev offentliggjort i december 2012, viser, at der i 2011 var langt færre rester af pesticider, dvs. sprøjtegift, i dansk frugt og grønt end i tilsvarende produkter fra udlandet. Pesticidrapporten for 2011 viser, at der er flest spor af sprøjtegifte i konventionelt dyrket frugt fra lande udenfor EU, hvor der er fundet sprøjtemiddelrester i 71 % af prøverne. I frugt fra EU-landene er der fundet sprøjterester i 66 %, mens tallet for danske konventionelle frugter er 38,5 % eller mere end en tredjedel. De tilsvarende tal for konventionelle grøntsager er 35 % i prøver fra lande udenfor EU, 44 % fra EU-landene, mens tallet for danske grøntsager er 9 %.

Regeringen har dog ambitioner om, at skadevirkningerne ved brug af sprøjtegifte i dansk landbrug skal reduceres endnu mere. Samtidig har regeringen fokus på at fremme økologisk produktion, så man sparer miljøet for sprøjtegifte. ”Det er glædeligt, at den årlige rapport igen viser, at dansk frugt og grønt ligger lavest med hensyn til rester af sprøjtegifte. Det viser, at der bliver gjort et godt arbejde i danske gartnerier og landbrug. Og jeg er glad for at kunne sige, hvis man vil have færre sprøjtegiftrester, skal man gå efter dansk frugt og grønt”, siger Mette Gjerskov og fortsætter: ”Det kan ikke komme bag på nogen, at jeg har ambitioner om, at det skal blive endnu bedre. Og med en ny afgift lægger regeringen op til en markant reduktion i miljø- og sundhedskonsekvenserne ved brug af sprøjtegifte. Samtidigt er det et mål for os at fremme økologien for generelt at reducere brugen af sprøjtegifte.”

Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Spis sundt og undgå næste blodprop For første gang har forskere fundet, at sund kost også beskytter hjertet hos dem, der allerede er hjertesyge.

Forskerne bag studiet har spurgt 31.546 mænd og kvinder fra 40 forskellige lande om deres kostvaner. Alle de adspurgte led på det tidspunkt af hjertekarsygdom eller fremskreden sukkersyge og var i behandling for det. Herefter opgjorde forskerne, hvor mange af patienterne, der igen blev ramt af en blodprop i hjertet eller hjernen, hjerneblødning, hjertesvigt eller døde.

Dem, der spiste sundest, havde mindsket deres risiko for at dø med mere end en tredjedel i forhold til dem, der spiste mindst sundt. Og effekten af den sunde kost var lige god, om patienterne var i medicinsk behandling med fx kolesterolsænkende medicin og hjertemagnyl eller ej. Sund mad er ifølge undersøgelsen frugt, grønt, nødder, fisk og fuldkorn. Det stemmer godt overens med Hjerteforeningens anbefalinger om sund kost. ”Vi anbefaler alle, syge som raske, at følge kostrådene og spise frugt, grønt, fisk og fuldkorn, og at spare på mættet fedt og sukker. Nogle patienter kan dog have særlige krav til kosten som følge af deres sygdom, så det er vigtigt med individuel vejledning,” siger Kirsten Sonne Pedersen, der er Hjerteforeningens kliniske diætist.

Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Sår heler hurtigt med honning Sygeplejerskerne fra Mændenes Hjem har i et års tid undersøgt honnings sårhelende egenskaber, og resultatet er, at man i dag bruger honning som et permanent behandlingstilbud. ”Jeg har aldrig nogensinde haft med et sårhelingsprodukt at gøre, som heler sårene så hurtigt, som honning har gjort. 95 % af vores sårpleje er baseret på honning nu,” forklarer sygeplejerske Christina Aude Lahs fra Mændenes Hjem til fagbladet Sygeplejersken. ”Når sårvæske kommer i konktakt med honning, sker der en biokemisk forbindelse, hvor der bliver dannet en brintoveriltelignende væske. Samtidig trækker det store sukkerindhold i honningen fugtighed ud af bakterierne, så de går til grunde.”

Et stort hollandsk litteraturstudie har samtidigt fastslået, at honning har bedre effekt i behandling af sår end for eksempel gazebandager. Undersøgelsen har konkluderet på baggrund af 44 såkaldte Cochrane-oversigter over forskellige internationale sårbehandlingsmetoder.

Det produkt, som sygeplejerskerne på Mændenes Hjem har brugt, er helt specielt og baseret på en bestemt type honning fra Zew Zealand, manuka-honning, som kun leveres til klinisk brug.

Christina Aude Lahs forklarer, at man på Mændenes Hjem blandt andet har oplevet, at patienternes sår heler hurtigere og at man som regel undgår at skulle bruge antibiotika som del af behandlingen, når man bruger honning.

Kilde: www.dsr.dk

Salmonella og antibiotikaresistente bakterier helt i bund i Danmark I Danmark er forekomsten af salmonella i danskproducerede slagtekyllinger og æg gennem de sidste knap 20 år reduceret til, at den i dag er tæt på nul. Det har betydet, at Danmark siden den 1. juli 2012 som det første land i EU har opnået særstatus og kan afvise udenlandske æg med salmonella.

Ligeledes bliver Danmark anset som forgangsland i kampen mod bakterier, der er resistente overfor antibiotika. Andre lande ser på de danske erfaringer og ledende eksperter inden for fødevaresikkerhed anbefaler, at andre lande lader sig inspirere af de danske overvågningsprogrammer, som dækker hele kæden fra jord til bord til sygeseng.

På opdrag fra DTU Fødevareinstituttet har virksomheden Kontrabande udarbejdet en journalistisk analyse af, hvilke faktorer der har påvirket den danske indsats inden for bekæmpelse af salmonella og antibiotikaresistens siden 1990’erne.

Analysen viser, at Danmark er i førertrøjen på den internationale scene, når det gælder indsatsen for at bekæmpe salmonella og forekomsten af antibiotikaresistente bakterier.

Hemmeligheden bag fødevaresucceserne er en kombination af unikke videnskabelige metoder og samarbejde på tværs af sektorer, konkluderer analysen. Forskningen har i begge tilfælde kunnet danne basis for handling.

Kilde: www.food.dtu.dk

Hvorfor skal vi spise en sund kost?

Det er vigtigt for os alle, at vi spiser en sund kost. Men ved risikotilstande som diabetes, højt blodtryk og højt indhold af fedtstoffer i blodet er betydningen af en sund kost specielt vigtig. En sund kost skal dække behovet for nødvendige næringsstoffer og skal sikre en tilfredsstillende regulering af blodsukkeret. Ved at spise en fornuftig kost kan vi også undgå eller oven i købet reducere overvægt. En sund kost forebygger livsstilssygdomme, specielt hjertekarsygdomme, og det er et vigtigt bidrag til trivsel i hverdagen.

Derudover gør små, hyppige måltider, at kroppen kan forbrænde kalorierne uden at lagre dem som fedt. Undgå ”tomme” kalorier og sukkerrige madvarer. Drik meget vand. Spis mindre fedt, mange grøntsager og anden fiberrig kost. Reducer brugen af stegefedt, anvend om nødvendigt madolie.

Endelig er motion ligeså vigtigt som en sund kost i forhold til trivsel, overvægt, diabetes og risiko for hjertekarsygdom. Kalorier forbrændes ved motion og det har gunstig virkning på fedtstoffer, blodsukker og insulin. Øget energiforbrug giver i øvrigt øget tab af kropsfedt og bevarer muskelmassen. Få mere viden via Sundhed.dk, som er det offentlige sundhedsvæsen på nettet.

Kilde: www.sundhed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling er lukket Siden 2000 har Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling forkortet ViFAB haft hjemmesiden www.vifab. dk og har svaret på danskernes spørgsmål om alternativ behandling samt naturmedicin og har guidet videre til patientorganisationer, styrelser og andre, når det har været relevant. ViFAB er imidlertid lukket ned fra og med november 2012, men Sundhedsstyrelsen, herunder Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling (SRAB), vil fremover videreføre nogle af VIFAB’s opgaver.

På den nye hjemmeside www.srab.dk henvises man med spørgsmål om alternativ behandling generelt til at kontakte Sundhedsstyrelsen, det samme gælder, hvis man har spørgsmål om naturlægemidler generelt. Søger man derimod rådgivning om alternativ behandling i forhold til specifikke sygdomme eller lidelser, henvises man til at kontakte relevant patientorganisation.

Har man spørgsmål til alternative behandleres markedsføring, klager over alternative behandleres markedsføring, RAB-ordningen, forskning i alternativ behandling m.v. kan man henvende sigt til det nye SRAB (Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling).

Kilde: www.srab.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

49

50

Hvad er meningen?

Gammel – ældre – ældst Gamle er ikke, hvad de har været og ordet gammel er der ligefrem gået inflation i. De fleste foretrækker at anvende ordet ældre både om sig selv, hvis det skulle være tilfældet, og om andre. Det synes at passe bedre.

Vi lever i en tid, hvor det ikke er ualmindeligt at de pensionerede familiemedlemmer over flere generationer rejser på oplevelsesture sammen. Bedsteforældre og oldeforældre (ældre og ældste) tager både på højskole eller udlandsrejser sammen, så længe økonomi, fysisk formåen og åndsevner rækker.

De ældste bliver ofte boende i eget hjem med god støtte fra både børn, børnebørn og hjemmepleje. Nu sker det jo meget sjældent, at begge de ældste går bort på samme tidspunkt, og en ofte vanskelig livsafslutning for den ene part kræver næsten umenneskelige resurser hos den anden. Heldigvis er vores ældrepleje velorganiseret, men det vil alt andet lige være noget lettere, hvis man havde mulighed for at yde ældreplejen centralt på plejehjem eller i socialt ældrebebyggelse.

På den anden side set er det forståeligt, at den efterladte ældre hellere vil forblive i egne omgivelser.

Tiden gik meget langsommere I disse kendte omgivelser ligner den ene dag den anden. Det er, som om tiden står stille, og selv uden de manglende sociale relationer og med de til tider meget lange dage, udebliver fornemmelsen om ”at leve i det sidste venteværelse”.

De gamle lever meget i fortidens erindringer og nu måske med pensionerede børn, hvor fortidens oplevelser også fylder mere og mere.

Selv med en hel generations forskel var der meget i vores barndom, som lignede vores forældres.

Begge generationer har kørt med både sporvogn og damplokomotiv, og selv opdragelsens krav og normer syntes ”at have kørt på nogenlunde de samme skinner”. Det var som om tiden dengang gik meget langsommere.

Ro og regelmæssighed er godt for både hyperaktive børn og de ældre generationer. Derfor kan det også være en større udfordring for de ældste at møde et meget stort antal forskellige hjemmehjælpere, der alle gør, hvad de kan, for at hjælpe og få dagligdagen til at fungere for de gamle, der må erkende, at tidligere tiders ganske almindelige gøremål nu må overtages af andre, herunder også den meget private egen soignering.

Til forskel fra de ældre med bolig i ældrecentre og på plejehjem møder de gamle i egen bolig ofte mange forskellige hjælpere med lige så mange mangeartede rutiner og måder at udføre det samme arbejde på. I ferieperioder er det ikke ualmindeligt, at unge studerende træder til som vikarer også med hjælp til den mere personlige pleje. Det kan i nogle situationer være meget grænseoverskridende for begge parter.

Selvopholdelsesdriften og korttidshukommelsen Selvopholdelsesdriften er nok noget af det sidste, vi mister.

Anderledes er det med korttidshukommelsen. Derfor kan det

Selvopholdelsesdriften er nok noget af det sidste, vi mister.

Anderledes er det med korttidshukommelsen. I vores familie har vi gjort det til en rutine at lave små kalenderinformationer til hinanden ved at notere både planlagte og spontane besøg i hjemmet, fortæller Ole Toft, som hermed har givet idéen videre.

også være meget svært for de gamle at sætte tid og begivenhed rigtigt sammen, når familiemedlemmer fx spørger til hvilken hjemmeplejer, der har været på besøg og hvornår.

Ofte kan de ældste eksempelvis hverken huske hvem, der har forberedt morgenmaden og hvornår. Det kan derfor undre, at man ikke har en hjemmelogbog, hvor plejerne lige skriver navn og klokkeslæt, når de møder ind. Ikke som en kontrolforanstaltning og ikke som tjek på, hvad de har lavet og hvor længe besøget har varet, men mere for at kunne be- eller afkræfte, at der har været besøg, og at der sikkert også blev lavet morgenmad før frokosttid.

Kalenderinformationer hjælper korttidshukommelsen I vores familie har vi gjort det til en rutine at lave små kalenderinformationer til hinanden ved at notere både planlagte og spontane besøg i hjemmet. Samtidigt giver det fin mulighed for en dialog om både gode forventninger til planlagte besøg og en snak om de sidste besøgsgæster.

På den måde trænes korttidshukommelsen samtidigt med, at vi også kan more os over, at man i dag ikke må bruge ordet ”de gamle” og da slet ikke kalde plejehjem for ”De Gamles Hjem”.

I dag hedder gradbøjningen nok nærmere: ældre - ældst gammel!

Hvad er meningen?

Har du også en historie, du brænder for at fortælle om din oplevelse med sundhedssystemet, så skriv til Charlotte på csh@raskmagasinet.dk

Foto: Privatfoto.

• Af Ole Toft · redaktionen@raskmagasinet.dk

51

Ny udredningsgaranti Folketinget vedtog lige inden årsskiftet et lovforslag, der giver patienterne en helt ny rettighed, nemlig retten til at blive udredt inden for 30 dage på sygehusene.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Grundkursus 13. - 17. februar eller 28. marts - 1. april Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner.

Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelse Har du lyst til at arbejde professionelt med healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse.

På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og samtalen som terapeutisk redskab.

Du lærer en lang række gode teknikker til at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udviklingsproces.

Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i både Healingsmassage og Samtaleterapi efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Det er en stor dag for patienterne. Med den nye udredningsgaranti får de en lovfæstet ret til at blive udredt inden for 30 dage eller få udarbejdet en plan for det videre udredningsforløb. Og det er et stort skridt fremad for patienterne,” siger sundhedsminister Astrid Krag, der også peger på en anden fordel: ”Vi samler også ansvaret for udredningsforløbet et sted, nemlig på det sygehus, som patienterne bliver henvist til af deres praktiserende læger. Fremover må sygehusene ikke slippe patienterne, før der er klarhed over, hvad de fejler. Det er en markant forbedring i forhold til i dag, hvor patienterne selv skal holde tråd i deres udredningsforløb.”

Healingsmassage

Hjerteforeningen anbefaler, at man får målt sit blodtryk årligt, fra man er fyldt 50 år, men også før hvis man fx har forældre med forhøjet blodtryk.

De mest syge skal behandles først Med lovforslaget, der blev vedtaget den 19. december 2012, indføres der også en differentieret behandlingsgaranti, som betyder, at patienter med alvorlige sygdomme får ret til udvidet frit sygehusvalg efter 30 dage, mens patienter med mindre alvorlige sygdomme kan gøre brug af retten efter 60 dage. ”Vi vil gerne sikre, at de mest syge bliver behandlet først. Og derfor indfører vi nu en differentieret behandlingsgaranti, der skelner mellem alvorlige og mindre alvorlige lidelser, samtidig med at sygehusene får større fleksibilitet til at tilrettelægge deres behandlinger,” siger sundhedsministeren.

Basic One fra 975,-

Med deluxe hovedstøtte, side armstøtter, armhylde og ansigtshul og transporttaske.

Vælg mellem 71, 66 og 55 cm bredde.

Pris inkl. moms.

Ring efter brochure: 70 400 614

Behandlingsgaranti og udredningsgaranti Den differentierede behandlingsgaranti træder i kraft 1. januar 2013. Udredningsgarantien træder i kraft 1. september 2013.

eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

WC-model: Geberit AquaClean 8000plus

Oplev en ny form for velvære og hygiejne.

Med Geberit AquaClean oplever du en uforlignelig komfort: Den varme dusch-stråle rengør dig skånsomt og velgørende. Et avanceret toilet, som bliver dit badeværelses midtpunkt. Om det skal være enkelt eller luksuriøst – det bestemmer du!

Raffineret dusch-princip Den multifunktionelle dusch yder uforlignelig renhed og friskhed.

Temperatur og strålestyrke kan du indstille individuelt.

Skånsom tørring Efter den blide rengøring med vand fuldender varmlufttørreren det individuelle forkælelsesprogram.

Geberit AquaClean Partner Smarthome Messingvej 33, 8940 Randers SV Telefon 3190 6610, www.smarthome.dk

Logo