RASK Magasinet nr. 4/5 - 2013 by RASK Media ApS

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

Gigt Stomi Smerter Inkontinens Kvindesygdomme

MAGASINET Nr. 4/5 2013 8. årgang

s r å 8- ilæum jub

Hilda Heick:

Vi er privilegerede Hudkræft:

Sårheling:

Urinsyregigt:

Sundhedsproblemer:

12.000 danskere rammes årligt

Akut gigtbetændelse kan effektivt behandles

Alder og sygdom kan gøre det vanskeligt

Kvinder går oftere til læge og har hyppigere gener

At stå med hatten i hånden Mange vil kunne nikke genkendende til den situation, at man som indlagt patient ikke rigtigt synes, man får svar på sine spørgsmål eller at man ikke forstår de svar, man får. Også selv om man prøver at spørge flere gange. Vi oplever mange gange i løbet af livet at stå overfor personer, som har en viden, vi har brug for og som har svært ved at forklare tingene, så vi kan forstå dem, fx hos mekanikeren, i kontakt med skattevæsenet eller andre offentlige myndigheder. Men i disse og andre tilfælde bliver man som oftest ved med at spørge, indtil man får et tilfredsstillende svar eller en forklaring, man kan godtage. For det er man i sin gode ret til. Man er jo ligesom kunde i butikken. Hos mekanikeren eller på skattekontoret står man imidlertid ikke i ”bar røv og viklers”, mens det typisk er tilfældet, når man er indlagt. Når man ikke har sit tøj på, mister man i høj grad sin styrke og sin identitet, uden at man måske helt er klar over det. Lægen vil til gengæld sædvanligvis være fuldt påklædt og bære samtlige insignia på sin status og rolle. Det betyder, at magtbalancen so oder so bliver forskubbet, også selv om man i sit daglige virke normalt hviler i sig selv og ikke har et vaklende selvværd. Sikker Patient, som er et samarbejde mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, der har som mål at skabe bedre patientsikkerhed i Danmark, har gjort noget ved problemet med materialet ”Spørg løs”, der er delt op i fire kategorier, nemlig undersøgelse, behandling, hospitalsophold og hjemme igen. Det er et rigtig godt hjælpeværktøj, som man kan finde på www.sporglos.sikkerpatient.dk. Der er tale om en liste over alle mulige relevante spørgsmål af den slags, man ville ønske man

havde stillet, før undersøgelse, indlæggelse m.v., men som man ikke lige nåede, ikke havde tænkt på eller kom igennem med. Alle disse spørgsmål er nu blevet formuleret for alle patienter. Hvis man foretrækker at få en lille bog med spørgsmålene, kan man også få det, idet man – eller ens pårørende – kan rekvirere bogen fra hjemmesiden og få den sendt gratis med posten. Det kræver en lille indsats at forberede sig inden en undersøgelse, men ved hjælp at de mange gode spørgsmål i ”Spørg løs”, som man kan supplere med egne spørgsmål, er man særdeles godt klædt på inden mødet med behandlersystemet. Det er således intet mindre end genialt på denne måde at tage patienterne ved hånden og give hjælp til selvhjælp. For jo mere velinformeret man er som patient, jo mere afklaret vil man kunne være i forbindelse med tilbud om behandling eller evne til at fravælge behandling for den sags skyld. Ved at være vidende om egen tilstand, sygdom og behandling, vil man også i langt mindre grad risikere at føle sig kørt over af en damptromle bestående af uforståelige forklaringer. Og man minimerer sandsynligheden for efterfølgende, når man er hjemme igen, at stå frustreret og uforstående tilbage med en række ubesvarede spørgsmål. Med ”Spørg løs” får man fat i den lange ende og det har man i høj grad brug for som patient. For at stå med hatten i hånden og ikke få svar på sine spørgsmål er ikke fremmende for heling, helbredelse og et godt helbred.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Skal tabu forhindre, at inkontinente søger læge? Tabuer skal tales og informeres ihjel! I Danmark rammes hver 10. borger af inkontinensproblemer. Jeg har via mit arbejde i Kontinensforeningen dagligt kontakt med inkontinensplagede mænd og kvinder samt forældre til inkontinente børn. De er fortvivlede, først og fremmest over, at deres hverdag er svær at håndtere. Men værre er, at de ingen anelse har om hverken forebyggelse eller behandlingsmuligheder. De mangler viden. Få hul på problemet – det fylder for meget De fleste giver udtryk for, at de synes, det er flovt ikke at have kontrol over blæren eller tarmen – ja, direkte pinligt. De har gået i årevis med inkontinensproblemer, og har ofte ikke talt med nogen – end ikke deres læge, før de kontakter Kontinensforeningen. Det siger en del om tabuets magt – og tilmed i et moderne informationssamfund. De daglige gener med inkontinens fylder meget. Både på jobbet og i fritiden opstår der ofte problemer. Bare det at foretage de daglige indkøb, kræver ekstra ressourcer - man taler om, at inkontinente tvinges til at planlægge ’toiletruten’ og kun handle i de butikker, der har kundetoiletter til rådighed. Egen læge eller specialist? Kontinensforeningens hjemmeside er indgangen til hurtigt at få taget hul på problemerne. Start med at få en ’værktøjskasse’ af ord og en ’bagage’ af faglig viden. Det er der brug for, når man skal have foretaget den første og grundlæggende udredning hos sin læge. Undersøgelserne giver grundlag for en diagnose og et behandlingsforløb. Men lægen kan også vurdere, at der er brug for en henvisning til en specialist. Desværre må Kontinensforeningen alt for ofte lægge øre til, at inkontinente (både børn og voksne) ikke er blevet udredt eller undersøgt – eller har fået følgende besked: ”Det går over” – ”Det er noget man med alderen må lære at leve med” – ”Det er psykisk” – ”Gå hjem og knib”. Ikke megen

hjælp – for inkontinens ”går ikke bare over af sig selv”. Alle har krav på at få stillet en diagnose, blive behandlet og komme videre. Grundviden er starten på en god dialog Hvad enten man er patient eller behandler, så er alfa og omega kommunikation på et gensidigt og forståeligt niveau. Information fremmer forståelsen, og det bliver lettere at tale med familien, lægen og omgivelserne om sit inkontinensproblem, hvis man selv er godt forberedt. Bestil tid hos lægen. Bed om at få afsat ekstra tid, da det drejer sig om udredning for ’problemer med blæren’ eller ’problemer med tarmen’ – eller fortæl slet og ret, at du er inkontinent. Er problemet urininkontinens, så hav gerne et udfyldt væske-vandladnings-skema med til første konsultation. Er der problemer med tarmen, er det en god hjælp for begge parter at have en form for afføringsdagbog med. Kom ud af busken – vent ikke i årevis Inkontinensproblemer skjules ofte længst muligt. Det går ud over dagligdagen og livskvaliteten. Det behøver ikke være sådan. Har du og dine pårørende god baggrundsviden om, hvorfor blæren eller tarmen ikke ’opfører’ sig normalt – så bliver det også langt lettere for dig at sætte ord på. Og husk på - lægen synes ikke, det er flovt eller ulækkert at tale om urin og afføring. Klinisk er det affaldsprodukter, som vores egen krop gerne vil og skal af med. Udskillelse af urin og afføring er lettest, når det ske i vores eget tempo og styret af vores egen vilje – gør det ikke det, skal man behandles – og gerne så hurtigt som muligt. Af redaktør og sekretariatschef Aase Randstoft Kontinensforeningen www.kontinens.dk

Indhold

2 Leder og klumme. 3 Indhold og kolofon. 4 ”Vi er privilegerede,” fortæller Hilda Heick om at være efterspurgt og stadigt selv kunne bestemme. 8 Hudkræft er også båret af velstand. 10 Nyt fra sundhedssektoren. 14 Alkoholafhængighed i det skjulte skal frem i lyset. 16 Nye veje for hofte- og knæpatienter, siger ledende overlæge Claus Munk Jensen. 20 Nye strategier og forløbsprogrammer i behandlingen af flere gigtsygdomme. Professor i reumatologi, Kristian Stengaard-Pedersen er en af talsmændene. 22 Urinsyregigt kan effektivt behandles. 24 Hvad er gigt? Svaret er hverken kort eller enkelt, for det drejer sig om ca. 200 sygdomme. 26 Hjælp til danskere med hovedpine og migræne. Ny applikation til smartphones.

28 Ny organisation vil hjælpe smerteramte danskere med kroniske smerter. 30 Pengepungen bestemmer over smerterne. 32 Nyt på disken. 35 Rehabiliteringstilbud til spiseforstyrrede. 36 Tiden læger alle sår – næsten. 38 Stomi – hvad vil det sige? 40 Luft- og lugtgener kan minimeres. 42 Sådan noget pis. Hver 10. dansker har ufrivillig utæthed eller inkontinens.

46 Nyt fra forskningens verden. 48 Kvinderne er hårdest ramt på sundheden. Kvinder rammes oftere af sygdom. 52 Robotter er fremtidens hjælpemiddel. 54 Nyt om helse. 56 Historien om det forbudte og fantastiske stof EPO. 58 Hvad er meningen? Den unikke patient. Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres til de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger. Magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationer og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800. Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Aase Randstoft Charlotte Søllner Hernø Gitte Handberg Lars Aksel Jakobsen Ole Toft

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Tryk: PE Offset, Varde ISSN Danmark: 1902-5092

Forsidefoto: Sara Skytte, PolFoto.

Få RASK Magasinet hver måned Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Scan og kig

Redaktionsudvalg

12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk

Vi er privilegerede Hilda Heick er den ene halvdel af ægteparret Heick, der i årtier har optrådt sammen stort set alle vegne i det ganske land. I en alder, hvor de fleste allerede for længe siden har trappet ned, har Hilda fortsat fuld fart på sammen med sin mand. Vi tog en snak en solrig formiddag med udsigt over Øresund. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Keld og Hilda Heick er indbegrebet af danskhed og dansktop underholdning igennem så mange år, at de er blevet synonyme med genren. Oprindeligt var det kun Keld Heick, der optrådte offentligt, idet han allerede i 1966 fik et kæmpe gennembrud med The Donkeys og sangen ”Ved landsbyens gadekær.” Omkring 15 år senere blev Hilda kraftigt opfordret af sin mand til at slutte

sig til orkestret og synge, noget hun har gjort lige siden hun som purung mødte sin mand, blot ikke offentligt. Hun regnede med, at hun skulle være med i en periode for så at vende tilbage til det almindelige arbejdsmarked. Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Og godt for det. For der er næppe noget dansk ægtepar, der i den grad har fundet melodien professionelt og privat som Hilda og Keld Heick. Hvis lykke skal have et ansigt, er et godt bud Hilda Heick. For

Foto: Ole Mortensen, Tilsted Com

”Jeg gik til korsang som barn. Der kunne jeg stå og gemme mig bag de andre. Jeg syntes, det var dejligt at synge, men ikke fremme i første række,” indrømmer Hilda Heick.

det er det, hun udstråler. Lykke. Ikke den bimlende eufori, men den form for lykke, man oplever, når man trives i sit liv, i sit virke, med sin mand og familie, så man har overskud til at reflektere og til at forstå, at der også skal en vis portion held til i livet samt en hel del flid. Tingene kommer nemlig ikke af sig selv. Hilda tager smilende imod i den nye lejlighed, der har udsigt over Øresund til Sverige, hvor Annette bor med sin familie og hvor ægteparret Heick har bygget et hus ved siden af datterens. Det blev i længden for anstrengende at have hus og have i Holte og hus og have i Sverige, hvorfor villaen blev udskiftet med en lejlighed med to altaner og havudsigt. Når man lever af at optræde i Danmark er det selvfølgelig en fordel at have en bolig i landet. Men ægteparret Heick lægger også vægt på, at have et hjem i Danmark, for det er nu engang her rødderne er. Det forklarede Keld Heick for et år siden i herværende magasin. Flid, pligt og snusfornuft Det er karakteristisk for alle i familien Heick, at de er flittige og pligtopfyldende mennesker, og Hilda siger da også, at pligt og flid er dyder hun har fået med sig hjemmefra. Man kan ikke bare sætte sig ned og så regne med at de stegte duer kommer flyvende ind i munden af sig selv. Man har selv en pligt til at gøre noget ved sit liv, for intet kommer af sig selv, siger hun. Hvis man gerne vil have et eller andet, så må man arbejde for tingene. Allerede som barn var Hilda flittig. Flittig i skolen og flittig derhjemme, hvor hun som en naturlig ting hjalp til. I første omgang var målet at få en realeksamen, hvilket hun fik, men hendes liv fik en ny retning, efter hun mødte Keld, for han ville læse til lærer og snusfornuftig som Hilda er, valgte hun at få en handelsmedhjælpereksamen samt senere tilmed at blive programmør, så hun kunne tjene penge, mens han læste. Hjemmefra havde hun nemlig lært, at man ikke køber noget, før man har pengene. ”Det er frygtelig fornuftigt og kedeligt,” siger hun med en stor, varm latter. Hilda var kun 14 år, da hun mødte sin kommende mand. Alt for tidligt, mente hendes far. men det var også en lykke, for som hun siger: ”Jeg havde ikke været den pige, jeg er i dag, hvis ikke jeg havde mødt Keld.” I ham fandt hun nemlig en kæreste, der syntes hun var dejlig præcist som hun var. ”Det er fantastisk for mig. Det var lykken for mig at finde ham. Jeg ved slet ikke, hvor jeg havde været uden Keld i dag, det må jeg da indrømme. Keld siger, at jeg nok alligevel havde haft styrke nok til at have kæmpet mig frem på en eller anden måde i mit arbejde. Han var med til at give mig et lille puf, så jeg ikke bøjede nakken og fandt min plads i systemet.” Professionelt parløb fra da datteren var knapt 10 år Keld Heick fik i stigende grad succes med sin musik og var meget af sted på landevejene. Men der gik alligevel en årrække – Annette var næsten 10 år – før Hilda blev overtalt til at prøve kræfter som sangerinde. Baggrunden var bl.a., at Keld Heick ofte var ked af at han var så meget væk hjemmefra, at han syntes han gik glip af alverdens ting, når han var væk. ”Så derfor blev han ved med at gå og sige, at han altså ikke blev ved med at spille på denne måde. Skæbnen ville, at han fik en knude på stemmebåndet, som gjorde at han skulle finde ud af at spare sig selv. Og så blev resultatet at jeg kom med. Jeg tænkte, ha, ok, så lad os da prøve det et års tid,” fortæller Hilda om det, der set i bagklogskabens lys, er endt med at blive tæt på et eventyr. Tænkte du? ”Og så kommer jeg tilbage til mit arbejde, når han er blevet klogere,” klukker Hilda. I begyndelsen kom der spydige kommentarer til den nye mu-

sikalske konstellation. Mest fra mænd, der mente at ægteskabet ikke ville kunne holde til det. Og til Keld sagde de: ”Nå det bliver sjovt hva’r Keld, når du skal have madammen med!” Men alle bekymringer – andres bekymringer – blev gjort til skamme. ”Det viste sig, at vi havde det rigtig godt på de der ture Vi hyggede os og havde det sjovt,” forklarer Hilda. Og sådan har det været lige siden. Arbejdsfordelingen er sådan, at Keld tager sig af alt, hvad der hedder musik, med stemmer, hvordan det skal spilles, hvordan det skal arrangeres. Til gengæld tager Hilda sig af kontrakter og regnskab. Hun fungerer som manager, bestiller lyd, ringer til arrangørerne og får styr på lokaliteterne. ”Det er mit domæne,” siger Hilda. ”Han spørger aldrig. Han spørger først, når vi skal ud ad døren. Hvad skal vi lave i dag? Hvor skal vi hen? Så siger jeg det til ham. ’Nå, nå, det er godt,’ siger han altid. Han ved det dårligt nok, før vi går ud ad døren,” kommer det med en varm latter. Kønsdiskriminationen råder til dels stadigvæk Når Hilda og Keld er ude på job, er det mere reglen end undtagelsen, at arrangører, journalister og andre som ren rygmarvsreaktion henvender sig til Keld Heick, for som mand må han naturligvis være direktøren. ”Der har vi kønsdiskriminationen med det samme. Nå, de to der. Hun er sådan en lille lyshåret én, hun er nok ikke så klog, det er ham, der sidder med det hele,” fortæller Hilda og fortsætter: ”Det er ikke for at være onde, men de tænker, at jeg sikkert står derhjemme og stryger skjorterne, mens han klarer resten. Det er der, hvor jeg trækker lidt på smilebåndet i dag, men engang imellem kunne jeg da godt blive irriteret, når folk troede jeg lå derhjemme og filede neglene på en drømmeseng, mens jeg i virkeligheden styrtede rundt som en gal for at nå det hele.” Har det ændret sig? ”Ja, det har det. Men kvinderne har stadigvæk nogle af de sure pligter,” mener Hilda. Det er kvinderne der, når de kommer hjem fra arbejde, tager sig af alt det praktiske med børnene, selv om hun medgiver, at mænd er blevet bedre til at lave mad. Men er der en sportskamp i fjernsynet, så kan støvsugning og andre dagligdags gøremål godt tilsidesættes ifølge mændene, mener hun og fortæller, at når hun stresser rundt for at nå, hvad der skal nås og Keld smider sig i sofaen, så kan hun godt finde på at udbryde: ”Er du færdig til at sætte dig ind? ’Nå, nå, nå. Hvad skal der gøres?’ siger Hilda og prøver at efterligne sin mands intonation, mens hun griner. Jamen, er det ikke rigtigt, hvar? Ja, altså, jeg skal lige have pakket alt tøjet til i morgen, af sted i tre dage, og du skal bruge seks skjorter eller sådan noget lignende. Og kan du se bordet der, der er krummer over det hele. Kan du ikke tage støvsugeren? Så tager han lige der – swisj – siger Hilda

Foto: Thomas, Juul, Tilsted Com

”Jeg havde ikke været den pige, jeg er i dag, hvis ikke jeg havde mødt Keld, som hele sit liv har lært, at du bare skal rette ryggen,” siger Hilda om lykken ved at være gift med Keld Heick.

– og så tager han lige der langs sofaen. Bum. Og så ind med støvsugeren. Er det ikke rigtigt? Det er typisk mænd. Så siger jeg: Der ligger nogle ordentlige uldtotter derovre i hjørnet. ’Det sagde du ikke noget om,’ svarer han så, fortæller Hilda og bryder sammen i grin. ”Det er der, hvor man må hive sin humoristiske sans frem. Man kan også blive hysterisk og sige en hel masse grimme ting. Men ved du hvad? Det hjælper ikke noget, for så bliver man uvenner og det er der ingen grund til.” Jeg er dybt taknemmelig Hilda og Keld Heick har oplevet megen succes som kunstnere. ”Jeg har lige siddet og skullet finde nogle billeder, som Keld skal bruge i morgen sammen med Annette. De skal lave et show sammen,” forklarer Hilda. ”Jeg har været hele mit liv igennem i billeder. Og der må jeg sige til mig selv: Hold op. Sikke et liv, jeg har haft. Fantastisk. Så mange glæder, så mange fornøjelser. Tænk at kunne tænke tilbage på alle de glæder og alt det jeg har fået lov til at opleve. Og så en ting til, som jeg skal huske. Jeg er samtidigt glad for, at jeg har været rask. Tænk i alle de år at få lov til at være rask nok til at arbejde, stå op og klare mig selv og klare tilværelsen uden hele tiden at skulle sidde på et eller andet sygehus eller hos en læge. Jeg har ganske vist haft astma som ung og har det lidt en gang imellem, men det er jo en bagatel, det er ikke noget der er alvorligt. Jeg synes bare, at det at få lov til at blive så gammel, som jeg er i dag og så få lov til at opleve, at mit barn har det godt, mine børnebørn har det godt og have en mand, der er rask, ligesom jeg selv er rask. Det er simpelthen

Top Charlie i PARKEN Værterne Keld Heick og Anne Herdorf præsenterer nogle af dansktoppens største navne bl.a. Birthe Kjær og bandet Kandis ved årets største dansktopbegivenhed på Danmarks nationalstadion PARKEN den 18. maj. Det er efterhånden en fast tradition, at TV 2 Charlie inviterer musik- og danseglade danskere til et festbrag en gang om året. Top Charlie i PARKEN bliver i øvrigt sendt på TV 2 Charlie fredag den 31. maj.

fantastisk. Og jeg er dybt taknemmelig over det. Det er en lykke at få lov til det. Det er jo ikke en selvfølge. Det er fantastisk.” Jeg vil ikke se ud som en på 20 år Tænker du på alderen hos dig selv? ”Jeg kan jo godt se, når jeg ser billeder af mig selv, som de billeder du har der, hvor jeg sidder med Keld og mit lyse hår, at jeg er blevet ældre. Jeg har jo sjovt nok været platinblond, hele tiden fra jeg var barn og hele vejen indtil jeg vel var i midten af 50’erne. Så begyndte min hårfarve at ændre sig. Alle har hele tiden troet, jeg var afbleget. Det har jeg ikke været. Overhovedet ikke. Men nu er jeg ved at blive mørkere. Det er min form for grå hår, siger frisøren. Er det ikke sjovt. Så kan man selvfølgelig godt, når man nærstuderer sig selv og kigger på billeder se, at huden var så pæn og at halsen var så pæn. Så kan man godt blive sådan lidt – øv.” Men tænk på alternativet? ”Ja, og man vil jo ikke ligne en på 20 år. Jeg vil ikke se ud som om, livet er gået hen over mig, som om jeg ikke havde haft noget liv. Det vil jeg ikke. Jeg har været ærlig og har fortalt, at jeg har fået lavet en fedtsugning, fordi jeg havde sådan nogle ridebukselår og lige meget hvad jeg tog på, så kunne mine nederdele ikke nå ud over de der buler,” forklarer Hilda. For det er jo lige som en skavank som flyveører. Den slags plastiske operationer er i orden. Men at være 67 år og se ud som nogle af stjernerne i USA, det er ikke attråværdigt for hende. Og så kommer lige en iagttagelse: Hilda Heick ligner på ingen måde en kvinde, der er over sidste salgsdato. Hun har et fantastisk smukt ansigt, lysende klare blå øjne, er slank og hurtig i sine bevægelser. Hun er faktisk misundelsesværdigt væver og uden alder. Så snakken om plastikkirurgi er egentlig ikke relevant. Og som Hilda siger, så er der noget unaturligt ved som 70-årig ikke at have en eneste rynke og en hals, der er glat som en babynumse. ”Man kan jo godt skjule ansigtet, men du kan ikke fjerne det hele. Hvis du så kigger på din krop – hænderne bliver gamle og man får ’mormor-arme og huden på lårene, den rynker også lidt. Man kan da godt kigge på de unge piger og tænke hvor er de dog kønne og smukke. Omvendt vil jeg ikke lægge mig, som nogle ældre kvinder gør, i en lillebitte bikini og med bryster og

mave, der falder ud til begge sider. De må gerne gøre det, det generer ikke mig. Men jeg ville ikke selv gøre det, for jeg er for blufærdig til at lufte, at min krop er blevet gammel. Jeg tager en pæn badedragt på.” Har fået frihed til at sige nej og til at holde ferie Du har fundet dig til rette med din alder og din krop? ”Man finder sig til rette og siger, at så er det sådan, det er. Selvfølgelig kan man da godt have nogle uheldige dage og der bliver taget et billede af en, hvor man tænker: ’Hold da op, sikke en træt gammel kone, man ser der.’ Og så kan man to dage efter se et billede, hvor man kan sige, at der var jeg heldig den dag. Det har man lov til at sige, når man har nået Kelds og min alder. Vi kan jo godt se på hinanden, at vi er blevet ældre. Men jeg ville ikke, hvis jeg skulle vælge at gå tilbage i mit liv, være 20, 25 eller 30 år igen. Der var en masse andre bekymringer. Nej, jeg synes, vi har fået ro i vores liv. Vi er nået en alder, hvor vi ikke skal arbejde. Vi siger ja, fordi vi kan lide det. Det er en frihed, som jeg ikke har haft før.” Planlægger I mere fornuftigt nu? ”Vi tager noget mere ferie. Det har vi jo aldrig undt os selv før i tiden, vel. Vi siger nej til de ting, der vil trække for mange tænder ud på os – så vi vil ligge søvnløse i nætter og dage over det. Det gjorde vi før i tiden, hvor vi spurgte os selv: Hvorfor siger vi også ja til sådan noget? Hvorfor er vi så store idioter? Hvorfor siger vi ikke bare nej, for nu har vi ikke et roligt øjeblik, før det er overstået. Det gør vi ikke mere. Nu siger vi nej tak. Vi lægger ind i vores kalender, at vi vil have noget ferie.” Vi er privilegerede ”Nu kommer der en ind ad døren. Det er i hvert fald én, der har nøgle,” udbryder Hilda. ”Hej, hej,” lyder det straks fra en veloplagt Keld Heick, mens Hilda fortsætter: ”Hvert år siger vi til os selv, at næste år så er der nok ikke nogen, der vil høre på os. Så kan vi automatisk trappe ned. Men så kommer der så nogle ting. Vi har nogle rigtigt, rigtigt dejlige jobs, må jeg sige. Mange af dem er kunder, der vender tilbage igen og igen. Det er dejlige job for voksne mennesker. Ikke de der vilde abefester som vi gjorde engang, hvor vi skulle synge kl. et om natten og se glade og friske ud og synes, at det er vældig sjovt, når alle folk væltede rundt imellem hinanden, fordi de havde fået for meget at drikke. Den slags job har vi overhovedet ikke mere. Nu har vi nogle hyggelige job, mange af dem til kaffe og lagkage - for det ældre publikum, om eftermiddagen eller tidlig aften. Eller til aktionærfester. Især på landet laver man den slags – der er stadigvæk nogle banker, der har penge, som laver noget for de ældre eller rettere deres kunder. Men det er de ældre, der går ud og sidder og nyder et lille stykke brød, en lille smule mad. Vi kommer og synger og når vi er færdige, så går de hjem. Klokken er halv ti om aftenen. Det er til at holde ud. Og det er også derfor, vi stadigvæk synes, det er sjovt og hyggeligt. Og man ser nogle andre mennesker, taler med nogle andre mennesker. Vi elsker vores børnebørn, men når vi har været sammen med dem i tre-fire dage, så synes vi også, det er dejligt at komme ud og snakke med nogle voksne mennesker,” beretter Hilda om tilværelsen som udøvende i dag. Og lidt efter kommer det reflekterende: ”Vores job er jo egentlig rigtig dejligt. Vi kan ligesom selv sige ja eller nej. Vi er privilegerede. Hvor mange kan få lov til at fase ned, som vi kan gøre? Jeg kan se på flere af vores venner, der har stoppet sådan her,” – Hilda knipser med fingrene – ”at det er ikke godt. Den første tid går det vældig godt, for der er mange ting, man synes, man skal nå. Men lige pludselig – hvad så. Jeg kender nogle, der er begyndt at gå på universitetet og læse – det er en god idé, for så holder man den der oppe i gang. Men der er altså også bare nogle, der sætter sig ned. Og så bliver det fjernsynet, og ugeavisen, der kommer ind ad døren. Det bliver lidt….”

Siger du, at man har en pligt til at holde sig i gang? ”Det er jo dét. Hvis du sætter dig ned og affinder dig med det, så falder du sammen. Og omgivelserne synes, man er kedelig. Ja, man har en pligt til at holde sig i gang. Det kan godt ske, at der er nogle dage, hvor man er lidt træt. Det kan vi jo også være. Som i sidste uge. For det første havde vi begge en slem forkølelse og så havde vi altså seks job. De to af dagene to job om dagen. Men det er jo dejlige job, det er jo søde og skønne mennesker, vi kommer ud til. Så vi strammede os gevaldigt op, men jeg vil indrømme – lørdag havde vi ikke job, og da fladede vi bare ud og var trætte. Rigtigt trætte.” De berømte danske sangere Har svenskerne opdaget at I også bor dér? ”Vi har sådan en varevogn, når vi har mange instrumenter med. En dag, da vi kørte over Øresundsbroen, stoppede de svenske toldere bilen for at se, om der er smuglergods i den. Hvad var det han sagde til dig,” spørger Hilda sin mand, der nu sidder i stuen. ”Er det de berømte danske sangere, sagde han,” forklarer Keld Heick. ”Vi blev fuldstændigt overraskede. Og så snakkede han ellers musik.” ”De ser altså også Top Charlie,” supplerer Hilda. ”Da vi skulle bygge vores hus ovre ved siden af Annette og Jesper (svigersønnen, red.), fik vi et brev fra kommunen om, at vi skulle komme op og tale med dem. Jeg tænkte, om vi mon havde gjort noget galt og spekulerede meget over det. Det var lige op ved juletid, så jeg ville gerne have det overstået. Vi fik tid den 23. december op til jul i 2010. Da vi kom ind på kontoret, sagde ham, der tog imod os: ’Nej, men nej, nej, nej.’ Hvad sker der, tænkte vi. Vi forstod ikke et kuk af det hele. ’Jamen, men er det ikke…jo, det er.’ Han flippede helt ud over, at det var os, der kom. Det var så sødt. Og så hentede han kaffe og småkager til os. Det eneste de ville sikre sig, var om vi, da vi nu var så gamle, havde tænkt på, at der ikke måtte være for mange dørtrin i huset. Altså, vi var godt nok overraskede at blive slæbt til kommunen for det. Han ville bare sikre sig, at vi havde tænkt på det og på om dørene var store nok til at man også kunne komme igennem med en kørestol, hvis vi nu kom ud for det. Og så syntes han, vi skulle have en vandhane på den anden side af huset også. Det var så overraskende og sødt.” Du har et lyst sind? ”Ja. Det har jeg. Det tror jeg, vi har alle tre. Men igen, vi har også været privilegerede,” siger Hilda Heick til afslutning. For hvis man hele tiden får et gok i hovedet og ikke kan rejse sig, så er det noget andet.”

”Jeg har set mange musikere, der er kommet hjem med lommerne tomme, fordi der har været fest og skæg i gaden på vej hjem efter 3-4 dages turné. Hvis jeg havde haft sådan en mand, så var jeg jo ikke blevet der,” siger Hilda.

Hudkræft er også båret af velstand Vi har fået længere ferier og bedre råd til rejser sydpå, hvor UV-strålingen er betydeligt højere end herhjemme. Men soldyrkelsen gribes helt forkert an. Danskere på rejse i de varme lande smider begejstret det meste af tøjet og glemmer derefter alt om eksperternes råd, som siger masser af skygge og rigeligt med solcreme.

Ca. 12.000 danskere rammes årligt af almindelig hudkræft og mere end hver tiende af dem har den alvorlige modermærkekræft. De høje tal hænger nøje sammen med ny livsstil. Det samme gælder i øvrigt resten af Norden, Europa, USA og Australien, altså i lande, hvor der er en høj forekomst af lyshudede mennesker. Samtidig konstateres flere tilfælde blandt de veluddannede Det affødte for nylig følgende bemærkning fra professor i hudsygdomme på Bispebjerg Hospital, Hans Chr. Wulff, her i RASK Magasinet: ”Årsagen er først og sidst en ny livsstil. Vi har fået længere ferier og bedre råd til rejser sydpå, hvor UV-strålingen er betydeligt højere end herhjemme. Men det har også noget at gøre med måden, hvorpå man dyrker solen. Danskerne tager sydpå, smider tøjet og glemmer eksperternes råd om skygge og rigeligt solcreme. Og i modsætning til tidligere er det i dag ikke bare en enkelt uge, man er af sted. Nye undersøgelser viser, at der er blevet råd til mere forbrug og at en del af os i dag holder flere eller mange ugers ferie sydpå hvert år. Det igen betyder selvfølgelig, at antallet af timer i solen og den mængde stråling man får, stiger. Jo, man kan faktisk godt kalde hudkræft for en slags velstandssygdom, der langsomt, men sikkert er blevet udviklet i de sidste 50 år – og med stadig større hast.” Forgæves kampagner Danske myndigheder har i årevis forsøgt at få os til at bære tøj, bruge solcreme med høj faktor og søge skygge, når sollyset er kraftigst. Men indtil vider viser forskningen, at der ikke bliver lyttet nok, selvom solen er årsag til langt de fleste tilfælde af hudkræft. Over de sidste 30 år er antallet af nye tilfælde af kræft i huden da også blevet tredoblet blandt kvinder og mere end fordoblet blandt mænd. Over 100.000 danskere er således ramt af sygdommen og tallet stiger stadig. Tillige ligger danske kvinder mellem 15 0g 34 år på en kedelig førsteplads i verden, når det gælder antallet af tilfælde af modermærkekræft. og Danmark ligger nu på en 4. plads på verdensplan, når det gælder antal nye tilfælde af modermærkekræft. To hovedtyper af hudkræft Almindelig hudkræft opdeles i to hovedtyper – basalcellekræft

Symptomerne på hudkræft Mere end 12.000 danskere – reelt er det nok dobbelt så mange – får hvert år konstateret almindelig hudkræft. Og tallet har været i konstant stigning i de sidste 50 år. Almindelig hudkræft viser sig som: • Et sår, der ikke vil hele. • En rød plet, der skæller og måske også bløder lidt. • En knude i huden. I langt de fleste tilfælde er det muligt at blive helbredt for almindelig hudkræft.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Over de sidste 30 år er antallet af nye tilfælde af kræft i huden blevet tredoblet blandt kvinder og mere end fordoblet blandt mænd.

og pladecellekræft – der står for henholdsvis 83 og 17 procent af tilfældene. Basalcellekræft opstår oftest i ansigtet og på overkroppen, men kan i princippet opstå overalt på huden. Den vokser i overhuden og spreder sig meget sjældent. Næsten alle, der får konstateret basalcellekræft, bliver helbredt, men cirka halvdelen får et nyt tilfælde mere inden for fem år. Særligt solskoldning, men også mange års overforbrug af sol eller solarier, øger risikoen for basalcellekræft. Pladecellekræft opstår på hud, som har været udsat for ekstraordinært meget sollys – typisk i ansigtet, i nakken og på håndryggen. Det er den samlede mængde sollys, som man har været udsat for, der er afgørende for udviklingen af pladecellekræft. Den kan i få tilfælde sprede sig til lymfeknuderne og kan derfor i sjældne tilfælde være en meget alvorlig sygdom. Det er vigtigt at skelne almindelig hudkræft fra modermærkekræft (malignt melanom). Modermærkekræft forekommer også hyppigt i huden, men er en helt anden og mere alvorlig kræfttype. Ny banebrydende medicin Der er allerede flere typer medicin til behandling af hudkræft forstadier. Og efter mere end 10 års forskning og udvikling er det lykkes at få en dansk udviklet gel til behandling af forstadier til hudkræft godkendt af US Food and Drug Administration, FDA. Behandlingen med den nye gel anses for at være nem samtidig med at perspektiverne er enorme, idet det skønnes, at omkring 50.000 danskere kan skånes for hudkræft. Det er den danske lægemiddelvirksomhed LEO Pharma, der med stoffet ingenol mebutat i lægemidlet Picato, er blevet godkendt som en såkaldt New Chemical Entity. Og produktet er i USA foreløbig godkendt til behandling af solkeratoser – hudområder, der er blevet beskadiget efter langvarig påvirkning af UV-stråling – og som kan udvikle sig til hudkræft.

FA DAGENS UV-INDEKS på din telefon

Få tjek på solen Uv-indekset fortæller, hvornår du skal beskytte dig i solen. Med den gratis uv-app kan du holde styr på dagens uv-indeks, uanset hvor du er, og få gode råd til solbeskyttelse.

Nyt fra sundhedssektoren

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Smertestillende medicin skal på recept Fremover vil man kun kunne købe store pakker med svag smertestillende medicin, hvis man har en recept fra lægen. Når tilgængeligheden af store pakninger bliver begrænset, kan det reducere antallet af fuldbyrdede selvmord samt behovet for levertransplantation. Det viser en vurdering af en ny stor engelsk undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal 2013. Antallet af forgiftningstilfælde forventes ligeledes at blive reduceret ved at begrænse tilgængeligheden af store pakninger. Der er de senere år kommet en tiltagende erkendelse af, at stofgruppen NSAID, der blandt andet omfatter acetylsalicylsyre, ibuprofen og phenazon, har langt flere og alvorligere bivirkninger end tidligere antaget. Selv ved de anbefalede doser har NSAIDs bivirkninger i mave-tarmområdet, som hos blandt andre ældre patienter kan være alvorlige. Ved brug i høje doser og ved behandling over længere tid kan der desuden være en let forøget risiko for blodprop i hjerte og hjerne samt risiko for at påvirke nyrefunktionen. Forgiftningstilfælde med NSAID er svære at behandle. Den begrænsede adgang til store pakninger gælder for alle svage smertestillende lægemidler, der indeholder paracetamol, acetylsalicylsyre, ibuprofen, acetylsalicylsyre i kombination med codein eller koffein, phenazon i kombination med koffein eller indeholdende phenazonsalicylat i kombination med koffein og salicylamid. Sundhedsstyrelsen forventer, at beslutningen kan træde i kraft i juni måned. Kilde: Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk

Sygehusene er hurtige til at behandle patienterne Indlæggelser og ambulante behandlinger er blevet mere komprimerede gennem de senere år. Ny rapport viser, at det har mindsket behovet for sengepladser og frigivet ressourcer til behandling og pleje af patienterne ”Regionerne er nået langt i forhold til at modernisere behandlingen og udnytte sygehusenes sengepladser bedst muligt. Men der er fortsat behov for at holde skarpt øje med, hvordan vi bedst udnytter sengekapaciteten på sygehusene. Ikke mindst for at undgå overbelægning.” Sådan siger formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman, i forbindelse med en ny analyse fra Deloitte om udnyttelsen af kapaciteten af senge på danske sygehuse. Analysen er udarbejdet for Ministeret for Sundhed og Forebyggelse og er et af flere initiativer i en national handleplan om den ældre medicinske patient. Analysen peger blandt andet på at det pres, der i perioder er på kapaciteten på de medicinske afdelinger kan mindskes ved at udbygge samarbejdet på tværs af regioner og kommuner. ”Der er allerede gode erfaringer fra de første projekter, hvor regioner og kommuner samarbejder om at få patienterne bedst muligt igennem deres forløb. I regionerne forventer vi at afsætte betydelige midler til at afprøve nye samarbejdsmodeller, blandt andet med kommunerne, allerede i 2014. Og i 2015 forventer vi, at det bliver omkring 300 millioner kroner,” siger Ulla Astman. Kilde: Danske Regioner, www.regioner.dk

AllergiKompagniet - kendt fra “tv2 praxis”

Bliv fri for allergi og astma - uden medicin Mange af vores kunder tænker først: ”Det er for godt til at være sandt” – efter AllergiKompagniets behandlinger er 97 % tilfredse! Forestil dig en metode, der er fuldstændig harmløs, og hvor 5-6 behandlinger reducerer i gennemsnit 77 % af alle allergiske symptomer – uanset hvilken allergi, overfølsomhed eller intolerance det drejer sig om, og uanset hvor ung eller gammel, du er. Det kan vi tilbyde dig! 97 % tilfredse færdigbehandlede kunder blandt 811 tilbagemeldinger bekræfter de overbevisende resultater.

r Vi teødig giv ncen! cha at r a p e du - eril at tag t den?

På baggrund af vores mange succesfulde behandlinger tilbyder vi dig nu en unik, skræddersyet behandlingspakke til en fast pris – uanset hvor mange allergier, du har.

TRYGHEDSGARANTI Hvis du ikke er tilfreds med resultatet inden for 2 år, får du pengene tilbage! ”Jeg har haft allergi over for birk, græs, kat, bær og frugter. I mere end 10 år har jeg været på allergimedicin, de sidste år både indsprøjtninger og receptpligtige piller. I dag bruger jeg intet. Mit råd til dig: Prøv det. Det kan forandre dit liv.” Finn Overgaard, 47 år, direktør, Relationshuset Gekko.

København, Lyngby, Næstved, Århus – www.allergikompagniet.dk – kontakt@allergikompagniet.dk – tidsbestilling 70 25 50 99

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

15 % flere anmeldelser til Patientforsikringen

Foto: Scandinavian Stock Photo.

I 2012 fik Patientforsikringen 15 procent flere anmeldelser, der vedrørte behandlingsskader, og godt 4 procent flere anmeldelser vedrørende lægemiddelskader sammenlignet med 2011. Anmeldelserne fordeler sig med 9.221 anmeldelser, der vedrørte behandlingsskader, og 407 anmeldelser, der vedrørte lægemiddelskader. Stigningen på de offentlige og private hospitaler er stort set identisk og ligger på cirka 15 procent, mens Patientforsikringen fik 11 procent flere anmeldelser fra almen praksis og 24 procent flere fra vagtlægeordningerne. For de privat praktiserende speciallæger er stigningen på knap 6 procent. I 2012 anerkendte Patientforsikringen 2.783 behandlingsskader og afviste 5.625. Det svarer til en anerkendelsesprocent på 33, hvilket er på niveau med året før. Patientforsikringen anerkendte 103 lægemiddelskader og afviste 275. Det svarer til en generel anerkendelsesprocent på 27 procent. Det er en stigning på cirka 20 procent sammenlignet med 2011, hvor anerkendelsesprocenten lå på sit hidtil laveste niveau. Anerkendelsesprocenten for 2012 er dermed på samme niveau som i 2010. Patientforsikringen har i 2012 tilkendt 738 mio. kr. til patienter, der har anmeldt skader, der vedrørte behandlinger eller undersøgelser, og 44 mio. kr. til dækning af skader, der vedrørte skadelige bivirkninger i forbindelse med brugen af lægemidler. I 2011 blev der tildelt erstatninger for 814 mio. kr., så der er tale om et fald på 4 procent. Forklaringen er til dels, at der i perioden 2009-2011 blev afviklet et stort antal gamle sager og i 2011 en stor pukkel af gamle uafsluttede erstatningssager. Kilde: www.patientforsikringen.dk

? SKS fføring. N E a HU AV sig

M Y L L I U Mg e l m æ s D E M M PS og re

FRO n b l ø d ÆR V e ES S R BE F I B p e r t i l TY ® hjæl TA S F l o r li Syl Ja

Nej

ødt Spr tret Klis t ktiv E ff e

m a.co m m r pha a.co ane pharm d o i .b ne 77 www .bioda 555 7 å p 5 w r 7 ww t elle lf.: e k e røver på sten · T t o p p Ge vare på a /S · K Ø B G R AT I S a r m a A

BES

TIL

Biod

ane

L O P P E F R Ø S K A L L E R

Kosttilskud med naturligt højt fiberindhold

Danmark har fået dopinglaboratorium

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Som et led i kampen mod doping i motionsidrætten i Danmark har kulturministeriet tidligere i år udstedt en ny bekendtgørelse, der giver større fleksibilitet og mulighed for besparelser på analyser af dopingprøver, der gennemføres uden for den organiserede idræt. Anti Doping Danmark har som et resultat heraf netop indgået en aftale med Teknologisk Institut om et omfattende analyseprogram til afdækning af især anabole steroider i bl.a. motionsog fitnesscentre. Næsten 80 procent (159 ud af 200 positive doping-prøver fundet i Danmark i 2011 og 2012) stammer fra

motionssegmentet. Anti Doping Danmark har tidligere sendt alle dopingprøver til analyse i Norge. Aftalen med TI betyder, at transportomkostningerne reduceres og derudover tilpasses og justeres analysepakken, så den matcher de danske forhold. ”Med den nye aftale får vi muligheden for at bruge ressourcerne bedst muligt og samtidig målrette vores indsats mod misbruget af skadelige dopingstoffer i nogle af de udsatte miljøer. Ikke mindst har vi fået en vigtig samarbejdspartner tæt på,” siger direktør Lone Hansen, Anti Doping Danmark. De stoffer, der skal undersøges for, skal udvælges løbende i samarbejde mellem Anti Doping Dannmark og Teknologisk Institut og skal koordineres i forhold til, hvilke dopingstoffer, som politiet og SKAT beslaglægger. Teknologisk Institut forventer, at der kan screenes mere end 20 prøver om ugen. Effektiviteten skyldes blandt andet, at analyserne foretages i et fuldautomatisk laboratorium med det nyeste analyseudstyr fra førende producenter til rådighed. Kilde: www.antidoping.dk

Når du søger en alternativ Når du søger en alternativ behandler, behandler, så vælg en så vælgbehandler, en behandler, der er medlem af der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer,

og du professionel, etisk ogfårreel SAB stiller kravfår til sine medlemmer, og du professionel, etisk og reel behandlingsamt samt veluddannede veluddannede behandlere. behandling

behandlere. medlemmer. SAB har RAB-registrerede

SAB har RAB-registrerede medlemmer Se behandlerliste på www.sabnyt.dk behandlerliste på: www.sabnyt.dk ellersering til sekretariatet tlf. 70 20 70 45 eller ring til sekretariatet:

tlf. 7020 7045

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Socialt udsatte dør af andre årsager end den øvrige befolkning Socialt udsatte har en markant højere dødelighed end den generelle danske befolkning, og dødsårsagerne er vidt forskellige sammenlignet med den øvrige befolkning. Det viser en undersøgelse gennemført af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Rådet for Socialt Udsatte. Undersøgelsen beskriver dødeligheden blandt hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere, sindslidende og andre socialt udsatte. Socialt udsatte dør ofte af infektionssygdomme eller lidelser relateret til misbrug. Eksempelvis er risikoen for at dø af stofmisbrug 48 gange højere blandt socialt udsatte personer sammenlignet med den generelle befolkning. I den generelle befolkning dør de fleste mennesker af kredsløbssygdomme og kræft, men for socialt udsatte er dødeligheden som følge af disse årsager relativt beskeden. Eksempelvis dør socialt udsatte i stort set lige så høj grad som alle andre af kræft. Undersøgelsen viser dermed, at socialt udsatte generelt dør i så ung en alder, at de ikke dør af de samme årsager som gennemsnitsdanskeren. Den markante overdødelighed sammenlignet med befolkningen generelt og det specielle dødelighedsmønster kan formentlig i overvejende grad tilskrives socialt udsattes levevilkår og det hårde liv som udsat, der i mange tilfælde er præget af hjemløshed, misbrug, stress, ensomhed og vold. Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra Dødsårsagsregisteret og en spørgeskemaundersøgelse i 2007 blandt 1.041 socialt udsatte personer, foretaget på væresteder, herberger og andre sociale tilbud. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

Ikke alle reagerer ens på medicin ”Ikke alle reagerer ens”. Det er budskabet i en ny kampagne fra Sundhedsstyrelsen, der blev lanceret den 8. april og som skal få flere danskere til at bruge meldenbivirkning.dk, når de oplever bivirkninger ved medicin - særligt uventede bivirkninger, som ikke står i indlægssedlen. Formålet er at øge antallet af indberetninger fra brugere af medicin og dermed styrke lægemiddelovervågningen – og i sidste ende gøre det mere sikkert for alle at bruge medicin. Siden 2003 har danske medicinbrugere kunnet melde bivirkninger ved medicin direkte til Sundhedsstyrelsen på linje med læger og andre fagfolk (dog til Lægemiddelstyrelsen frem til sammenlægningen med Sundhedsstyrelsen i 2012). I dag kommer ca. 20 % af indberetningerne til Sundhedsstyrelsen fra medicinbrugere og pårørende, som indberetter via www.meldenbivirkning.dk. De øvrige 80 % kommer fra læger, farmaceuter og øvrige sundhedsprofessionelle. Indberetninger fra medicinbrugere og pårørende indgår som led i overvågningen af lægemidler på markedet. Hvis mange oplever bivirkninger ved et bestemt præparat, kan det fx føre til, at Sundhedsstyrelsen informerer om det til læger, patientorganisationer m.v. I nogle tilfælde kan indberetninger også føre til ændringer i indlægssedlen til medicinen, eller til at et præparat helt tages af markedet. Se blanketterne til at melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk Kilde: www.laegemiddelstyrelsen.dk

Er du – eller én du holder af – afhængig af medicin eller alkohol? behandling efter Minnesota modellen ErIntensiv duhar - eller én du holder af gennem 20 år hjulpet titusinder - afhængig medicin eller alkohol? ud af af deres afhængighed.

Er Vidukan –ogsåeller én du holder af hjælpe dig. –Døgnbehandling afhængig• af medicin eller alkohol? Familiebehandling ”Drikker jeg for meget? Det spørgsmål, har mange stillet sig selv.

Du drikker for meget, hvis nogen bliver kede af dit forbrug: din familie, kollegaer, arbejdsgiver - eller din egen krop og psyke!

Alkoholafhængighed har i over 50 år figureret i WHOs internationalt anvendte klassifikation af sygdomme, men for mange er det svært at se alkoholisme som en sygdom. Ofte betragtes det som en personlig svaghed ikke at have kontrol med sit alkoholforI Alkoholisme er karakteriseret ved kontroltab. En afhængig drikker ikke nødvenbrug. Vore centre råder over landets højeste faglige ekspertise. digvis hele tiden, men har svært ved at stoppe, når den første genstand er drukket.

ntensiv behandling efter Minnesota modellen har gennem 20 år hjulpet titusinder Vi har At alkoholisme er en sygdom, betyder ikke,egne: at man kan læne sig tilbage og lade stå udforafat gøre deres afhængighed. • læger • psykiatere • psykologer • sygeplejersker til. Enhver har et ansvar noget selv – først når man påtager sig det ansvar forsvinder skylden, skammen, det lave selvværd og den dårlige livskvalitet. Vi kan også hjælpe dig. • socialrådgivere rådgivere • uddannede

Rådgivning og konsulentbesøg er gratis og sker anonymt

www.tjele.com

Alkoholikeren har brug for hjælp til at holde op med at drikke – og især til ikke at begynde igen. Men erkendelsen af at have brug for hjælp er svær. Her træder forsvarsmekanismen benægtelse ind. Samtidig med forklaringerne og undskyldningerne, fortsætter drikkeriet, konsekvenserne bliver flere og flere, og både alkoholikeren og de pårørende bliver mere og mere ulykkelige og frustrerede.

Døgnbehandling • Familiebehandling

Døgntelefon 70 20 40 80

Alkoholisme er en kronisk lidelse, der medfører massive fysiske, psykiske og sociale problemer. Helt grundlæggende skal man erkende, en alkoholiker til athøjeste drikke alkohol igen. ekspertise. Hvis han/hun genoptager drikkeriet fortsætter sygdommens Vore atcentre råder aldrig overkommer landets faglige og konsulentbesøg udvikling. Kun ved at holde helt op med at drikke, kan alkoholikeren få et godt, værdigt og heltRådgivning liv.

Vi har egne:

er gratis og sker

I alkoholbehandlingen, arbejdes der i reglen ud fra den grundtanke, at alle kan ændre uhensigtsmæssig adfærd ved at arbejde anonymt læger • psykiatere psykologer sygeplejersker • Gennem med • tanker, følelser og handlemønstre. samtaler,•terapi, undervisning og fællesskabet med ligesindede erhverver den afhængige sig•etsocialrådgivere sæt nye redskaber til livet uden stemningsændrende rådgiveremidler. www.tjele.com • uddannede Så hvis du føler, at du må svare ja på det indledende spørgsmål: Vid at du ikke er alene og at der er hjælp at hente.”

Døgntelefon 70 20 40 80

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Alkoholafhængighed i det skjulte skal frem i lyset Hver by har sine bænke med tydeligt alkoholiserede medmennesker, der har opgivet kampen mod alkoholen. Disse mennesker fortjener al den hjælp og støtte, som de kan få. Men der findes en meget større, men dog meget mindre synlige gruppe af alkoholafhængige, som gemmer sig ’bag hækken’.

Vi kender alle manden på bænken, som har opgivet kampen mod alkoholen. Men faktisk er han langt fra et repræsentativt billede, når vi snakker om alkoholproblemer. Der findes en langt større, men dog meget mindre synlige gruppe af alkoholafhængige, som gemmer sig bag hækken. I denne store, usynlige gruppe finder vi naboen, kollegaen, vores børns klassekammeraters forældre og måske også et eller flere familiemedlemmer. Statistikkerne taler sit tydelige sprog Over 600.000 nulevende danskere er vokset op i familier med alkoholproblemer, og det har konsekvenser. Her taler statistikkerne sit eget tydelige sprog. Cirka dobbelt så mange børn fra familier med alkoholproblemer får en psykiatrisk diagnose, cirka dobbelt så mange børn fra familier med alkoholproblemer forsøger selvmord, og cirka otte gange så mange børn fra familier med alkoholproblemer oplever vold i hjemmet. Tallene afslører også, at hvis far drikker, så er det slemt, og hvis mor drikker, så er det værre. Men disse tal er voldsomt

Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark Lænke-ambulatorierne er Danmarks største organisation til behandling af alkoholproblemer. Lænke-ambulatorierne har 50 års erfaring med højt specialiseret, gratis, anonym alkoholbehandling og rådgivning uden ventetid. Med 14 ambulatorier rettet mod kommuner, virksomheder og privatpersoner samt et professionelt team af læger, sygeplejersker, socialrådgivere og andre uddannede alkoholbehandlere, der står klar til at hjælpe. Lænke-ambulatorierne behandler hvert år mere end 3000 voksne danskere for alkoholafhængighed svarende til mere end 25 % af alle, der modtager i behandling. Læs mere på www.laenken.dk

tabuiseret, og derfor bliver de kun værre år for år. ”Den manglende åbenhed omkring alkoholproblemer har helt sikkert noget at gøre med, at alkoholafhængighed stadig er et tabu. Det forbindes stadig med lav social status og med ’manden på bænken.’ Men virkeligheden er, at alkoholafhængighed findes i alle sociale lag. Det er oven i købet i nogle af de rigeste kommuner, der omsættes mest alkohol,” siger direktør i Fonden Lænkeambulatorierne, Mikael Jakshøj. Et spørgsmål om liv og død Alkoholafhængighed bliver ofte opfattet som en privat sag - det er ikke noget andre skal blande sig. Men faktum er, at der hvert år dør 6.300 mennesker som følge af et overforbrug af alkohol, og samtidig dør vi 4 - 5 år for tidligt, hvis vi drikker mere end de anbefalede genstandsgrænser. Cirka en tredjedel af alle dødsfald blandt 35-årige mænd skyldes et overforbrug af alkohol. Alkoholafhængighed er således i bogstaveligste forstand et spørgsmål om liv og død. Det er derfor vigtigt, at kommunerne ikke tænker alkoholindsatsen for snævert. Indsatsen bør være bred, vedholdende og fagligt forankret, så den fremstrakte hånd ikke kun rækkes ud til dem på bænken, men også til de familier, hvis problemer gemmer sig bag hækken, og som tilsyneladende (endnu) fungerer normalt på job og i deres sociale netværk. Her er den samfundsmæssige og menneskelige gevinst ved en tidlig indsats enorm. En hverdag, mens man er i behandling Mange har den opfattelse, at når man er i alkoholbehandling, bliver man nødt til at sætte sit sociale liv, sit familieliv og sit job på standby i en kortere eller længere periode. Men sådan er det langt fra. Alkoholbehandling er ikke nødvendigvis lig med døgnbehandling, hvor man ikke kan være sammen med sin familie eller passe sit arbejde. ”Der er ikke dokumentation for, at døgnbehandling er mere effektiv end ambulant behandling. Og ambulant behandling har den fordel, at man er i sine daglige og vante omgivelser, mens man gennemgår behandlingen. Man lærer derfor at håndtere nye situationer

Foto: Modelfoto.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Et overforbrug af alkohol bliver stadigvæk i høj grad opfattet som en privatsag.

og vaner i de omgivelser man færdes i,” fortæller Mikael Jakshøj. Gratis og anonym alkoholbehandling skal bibeholdes I Lænke-ambulatoriernes 50-årige virke har man set, hvilken forskel tilbuddet om gratis og anonym alkoholbehandling og -rådgivning kan gøre for både den enkelte og dennes familie, og man har set de store menneskelige omkostninger, når man har mødt mennesker, hvor hjælpen har været for lille, for sen eller forkert. Ifølge Lænke-ambulatorierne har vi alle et ansvar, og vi har ikke råd til at svigte, hverken økonomisk eller menneskeligt. ”Hvis vi for alvor ønsker at gøre noget ved alkoholproblemerne bag hækken, er det vigtigt, at vi åbent kan bryde tabuet omkring alkoholafhængighed - nøjagtigt som man er ved at gøre med psykiske lidelser - hvis vi kan dét, er vi meget tættere på at kunne dæmpe de negative konsekvenser af alkoholmisbrug. Og så er det vigtigt, at vi bibeholder den gratis og anonyme alkoholbehandling, så manden bag hækken anonymt kan komme frem fra sit skjul og få behandling”, slutter Mikael Jakshøj.

Luftrenser befriede Lissy fra allergien Lissy Holtegaard fra Humlebæk døjede igennem en længere årrække med vejrtrækningsproblemer på grund af pollenallergi. Hun forventede at skulle leve med symptomerne for altid - indtil en luftrenser ændrede hendes liv. 75-årige Lissy Holtegaard har været plaget af vejrtrækningsproblemer samt astmatiske og allergiske reaktioner, lige så længe hun kan huske. Samtidig har hun ofte været ramt af influenza og forkølelser. Særlig efter at være flyttet til en ny bolig med dårligt indeklima oplevede hun tiltagende astmatiske reaktioner og blev hyppigere syg. Nordsjællænderen afskrev hurtigt enhver forventning om, at der kunne gøres noget for at afhjælpe generne. – En dag læste jeg dog en ugebladsartikel, der fik mig til at spærre øjnene op. Teksten handlede om, hvordan man med en danskproduceret luftrenser kan afhjælpe vejrtrækningsproblemer samt astmatiske og allergiske reaktioner, og flere fortalte i artiklen om, hvordan de var blevet symptomfri efter at have anskaffet sig produktet. Det lød næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre ringede jeg straks til forhandleren AIRTECH, beretter pensionisten, der efterfølgende valgte at anskaffe sig en luftrenser af den type, som var nævnt i artiklen. Den hedder Jimco MAC 500, er på størrelse med en skotøjsæske og koster godt 3.500 kr. ekskl. moms. Luftvejsproblemer næsten forsvundet Det viste sig hurtigt, at luftrenseren gjorde en forskel. – Siden jeg købte min luftrenser, har jeg fået det markant bedre. Birkepollenallergien, der plejede at ødelægge hele forårsmåneder for mig, forsvandt næsten helt. Min luftrenser kører i døgndrift, når der er mange pollen i luften, eller når der er optakt til sygdom. Luftvejsproblemerne er nærmest væk, og det samme gælder reaktioner i form af kløe, udslæt og snotnæse. Øjnene løber heller ikke længere i vand, forklarer Lissy Holtegaard. Nordsjællænderen oplevede en markant forværring, da hun under en ferie måtte undvære sin luftrenser. – Jeg blev ramt af influenza og fik det rigtig skidt. Da jeg kan mærke kolossal forskel i min livskvalitet med luftrenseren kørende, vil jeg fremover altid medbringe den på ferier, siger hun.

Bakterier og mikroorganismer dræbes Hos AIR-TECH, hvor Lissy Holtegaard købte sin luftrenser, forklarer direktør Kirsten Larsen, at produktet ved hjælp af Lissy Holtegaard ultraviolet lys forbrænder bakterier og svamp i luften. – Lissy har fået det bedre, fordi hendes luftrenser eliminerer bl.a. skimmel og pollen. Når mikroorganismer dræbes, forebygger man også vejrtrækningsproblemer. Det er særlig væsentligt i efteråret og om vinteren, hvor man opholder sig mindre i den friske luft og dermed er mere udsat, siger hun. Direktøren fortæller, at luftrenserens såkaldte UV-C-teknologi er patenteret af Rudkøbing-virksomheden Jimco A/S, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes bredt i både ind- og udland. – Jimco MAC 500 har mange anvendelsesmuligheder. Ud over at skabe et bedre indeklima fjerner produktet lugtgener og forlænger især økologiske fødevarers holdbarhed. Det kan alt sammen lade sig gøre, fordi luftrenseren reducerer koncentrationen af bakterier og svamp ved at dræbe over 99,9 % af mikroorganismerne i den luft, der passerer igennem, lyder det fra Kirsten Larsen. Hun oplyser, at MAC 500 også benyttes af private til at fjerne lugtgener fra bl.a. cigaretrøg, mados og brændeovne samt i sommerhuse, campingvogne og kældre. Desuden anvendes den professionelt i fx supermarkeder, storkøkkener og linneddepoter samt på sygehuse og plejehjem. Ifølge danske og udenlandske laboratorietests modvirker luftrenseren også infektioner og smitteoverførende vira. – Ud over at undgå luftvejsproblemer og allergi er jeg generelt mindre syg i dag end tidligere. Luftsterilisation giver uden tvivl et sundere og raskere liv, og jeg tilskriver luftrenseren æren for, at jeg har fået det meget bedre, slutter Lissy Holtegaard. Læs mere om luftrenseren Jimco MAC 500 på www.air-tech.dk

Fakta om luftrenseren Jimco MAC 500 • Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL • Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brændeovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning • Skaber et bedre indeklima og forebygger smitte • Tilsluttes stikkontakt

Ring til Kirsten på telefon 4051 9933 og hør nærmere !

AIR-TECH › TLF. 7553 9933 › AIR-TECH@AIR-TECH.DK › WWW.AIR-TECH.DK

TEMA

Nye veje for hofte- og knæpatienter Hvert år får cirka 20.000 danskere indopereret en ny hofte eller et nyt knæ. Et sådant indgreb er aldrig helt uden risici eller bivirkninger, og derfor er der blandt ortopædkirurgerne et stigende ønske om at etablere en såkaldt artrose-skole, hvor potentielle patienter bliver guidet og vejledet på en så effektiv måde, at det vil være muligt at skære ned på antallet af operationer. RASK Magasinet har talt med ledende overlæge på Region Hovedstadens afdeling for ortopædkirurgi på Gentofte Hospital, Claus Munk Jensen. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Da den engelske kirurg John Charnley for blot 50 år siden opfandt hofteprotesen, var det en dyrebar gave for et utal af gigtplagede mennesker med voldsomme smerter. Siden har flere skandaler og en ivrig forskning på området, nu bragt ortopædkirurgien derhen, at en såkaldt artrose-skole er et ønske og et mål for den nærmeste fremtid. Overlæge på specialafdelingen for ortopædkirurgi på Gentofte Hospital, Claus Munk Jensen siger: ”Der er megen vane- og fejltænkning omkring gigt i hofter og knæ. I folkemunde kaldes det stadig slidgigt, selvom det rettelig hedder artrose. Det er vigtigt at forstå, fordi slid og gigt ikke nødvendigvis hænger sammen. I gamle dage talte man om hårdt og tungt arbejde som årsagen til smerter i hofter og knæ. Men smerterne skyldes altså artrose, der er en sygdom i leddet, og som ikke kun skyldes belastning. Årsagen til denne ledsygdom

Hofteprotese Den hyppigste årsag til, at man får indsat en hofteprotese, er slidgigt (artrose). Hovedsymptomet ved slidgigt i hoften er smerter, både når man går og når man hviler. Smerterne kan sidde omkring hoften, men også i lysken og ved knæet. Det er smerterne, som kan afhjælpes ved en hofteoperation. Der kan også være indskrænket bevægelse, halten og forkortning af benet. Et kunstigt hofteled består af en lårbensprotese af metal (titanium), og en hofteskål af metal med en plastikforing. På Gentofte Hospital anvendes både cementerede og ucementerede proteser afhængig af bl.a. knoglestrukturen. Operationen udføres gennem et 10-15 cm langt snit i ballen. Når der er åbnet ind til hofteleddet fjernes det, og den nye hofteskål og lårbensprotesen kan sættes i. Såret syes herefter sammen. Operationen varer som regel omkring 1 time. Knæprotese Den hyppigste årsag til, at man får indsat en knæprotese, er slidgigt (artrose). Slidgigt rammer en meget stor del af befolkningen. Betegnelsen slidgigt er dog misvisende, for sygdommens årsager kendes ofte ikke. Hovedsymptomet ved slidgigt i knæet er smerter, både når man går og når man hviler. Der kan være bevægelsesindskrænkning, halten og fejlstilling af benet. Når man sammen med lægen skal beslutte sig for en operation, er smerterne den mest tungtvejende årsag til at foretage operationen. Man får kun tilbudt en knæprotese, hvis brusken i knæet er så slidt , at patientens funktionsniveau i dagligdagen er meget indskrænket. Før man beslutter sig for at få en knæprotese, er det vigtigt, at man først har prøvet en medicinsk behandling i form af tabletter mod gigt og/eller smerter. En medicinsk behandling kan ofte minimere generne og derved udskyde behovet for en knæoperation. Kilde: Ortopædkirurgisk afdeling, Gentofte Hospital.

”Der er megen vane- og fejltænkning omkring gigt i hofter og knæ. I folkemunde kaldes det stadig slidgigt, selvom det rettelig hedder artrose. Det er vigtigt at forstå, fordi slid og gigt ikke nødvendigvis hænger sammen,” siger overlæge på specialafdelingen for ortopædkirurgi på Gentofte Hospital, Claus Munk Jensen. Foto: Privatfoto.

er endnu ikke afdækket, og samtidig ved man, at artrose også kan være arveligt betinget eller er en konsekvens af pludselige knoglebrud, diverse sygdomme, der kræver behandling med binyrebarkhormon eller eksempelvis for stort et alkoholforbrug. Og gigt i knæene kan også ofte være selvforskyldt forstået på den måde, at den typisk opstår i forbindelse med idrætsudøvelse eller overvægt.” Arbejder på bedre forebyggelse Claus Munk Jensen konkluderer derfor: ”Artrose eller slidgigt har simpelthen så mange facetter, at vi må se på nye veje at gå i fremtiden. Her på Gentofte arbejder vi for den såkaldte artrose-skole, der skal lære den potentielle patient, at tilegne sig det nødvendige kendskab og viden til enten at imødegå, lære at leve rimeligt med sin artrose eller i det mindste udsætte den. Men det er en situation, som mange vil have svært ved at håndtere uden professionel hjælp. Derfor sådan en skole.”

Hvad kan man gøre før en hofte eller knæoperation? Undgå rygning, fordi det øger risikoen for komplikationer efter operationen, og det samtidig er dokumenteret, at det hjælper helingsprocessen. Undgå alkohol, fordi alkoholindtag øger risikoen for komplikationer efter operationen. Blandt andet nedsætter det risikoen for infektioner, blødninger og hjerte/lungeproblemer efter operationen. Undgå betændelsestilstande, fordi en betændelse i kroppen, for eksempel blærebetændelse eller en tandbyld, skal være færdigbehandlet inden operationen. Samtidig medfører selv mindre sår i operationsfeltet omkring hoften eller på benene en øget risiko for betændelse og kan dermed gøre, at operationen må udskydes. Vær omhyggelig med indtagelse af medicin, fordi visse præparater skal justeres inden operationen. Vær omhyggelig med ernæringen, fordi det i sådan en situation er vigtigt, at man ikke går på slankekur eller i øvrigt taber sig i ugerne op til operationen. Anbefalingen er at man spiser almindelig varieret mad. Kilde: Ortopædkirurgisk afdeling, Gentofte Hospital.

TEMA

Protesens opfindelse Men for blot 50 år siden skete der en mindre revolution, da den engelske kirurg, John Charnley, udviklede en protese, der bestod af rustfrit stål og plastik, og hvor komponenterne blev sammensat ved hjælp af cement. Det arbejde Charnley her gjorde for hofterne, fortsatte andre heldigvis i løbet af 70’erne, hvor det blev muligt at udskifte knæene. Og kort efter fulgte skuldre, albuer og andre led. For proteserne gælder det, at de enten fastgøres med knoglecement eller har en særlig overfladebehandling, der medfører, at de kan vokse fast i knoglen. Og gror det hele godt fast, kan en protese holde mange år, nogle gange op til 35 år. De seneste år er der sket flere store fremskridt inden for kunstige led. Fremskridt, som blandt andet skyldes forskningsstøtte fra Gigtforeningen. For få år siden fandt man ud af, at hvis man opvarmede og bestrålede den plastikindsats, der ligger inde i hofteskålen, gjorde man indsatsen meget stærkere. Det betyder, at den kunstige hofte ikke slides så hurtigt ned, og kirurgerne forventer, at proteserne vil holde længere, så patienterne ikke skal have skiftet dem før efter mange år.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Imens der altså arbejdes mod at nå nye mål, er det interessant at kigge lidt i historien – helt tilbage til dengang, da kirurgerne ikke kunne gøre meget, når de mødte patienter med invaliderende gigt. I 30’erne og 40’erne foregik operation med ledimplantater i skulder eller knæ på eksperimentel basis. Man kunne fjerne slimhinden, og hvis man rekonstruerede leddene, blev de for stive eller for ustabile. Om dengang, da man ikke kendte til proteser, siger Claus Munk Jensen: ”Man prøvede sig frem med forskellige implantater og teflonbelægninger. Ellers fjernede man typisk hovedet af hofteleddet, hvilket betød at patienten måske blev 8-10 centimeter kortere, men dog blev smertefri. Interessant er det imidlertid, at dette princip fra en nu svunden tid stadig kan bruges, fx i en tå.”

Knæleddet udgøres af lårbenets, skinnebenets og knæskallens ledflader. Knoglevævet er beklædt med brusk, så ledfladerne glider mod hinanden med mindst mulig modstand. Artrose i knæleddet er slidtageforandringer i ledbrusk, knogler og de øvrige strukturer i leddet.

MEDARBEJDERE TIL SUNDHEDSSEKTOREN og PRIVATE BORGERE SOS VIKAR har de professionelle og omsorgsfulde medarbejdere til hele sundhedssektoren. Vil DU være SOS VIKAR, så ring på 5577 8208 eller udfyld ansøgningsskema på www.sosvikar.dk

Se mere på www.sosvikar.dk SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdet og er blandt de største udbydere af personale til sundhedssektoren.

Telf. 5577 8208 sos@sosvikar.dk

HOVEDKONTOR/SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND: Torvet 1, 1. sal . 6800 Varde . FYN: Dronningensgade 23 . 5000 Odense

Ridser i eventyret Men der har også været ridser i eventyret. Fra 1990-95 fik over 3.300 mennesker en hofteprotese med knoglecementen Boneloc. Cementen blev udviklet af en overlæge på Rigshospitalet. Selvom knoglecementen ikke var undersøgt godt nok, blev metoden taget i brug. Cementen viste sig at have tendens til at smuldre, og Sundhedsstyrelsen erkendte, at knoglecementen ikke var stabil nok. Og senest har vi set sagen om brug af metal-metal proteser.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Flest kvinder opereres På spørgsmålet om, hvor mange hofter og knæ, der årligt indsættes på landsplan, siger Claus Munk Jensen: ”Der er omtrent lige mange på hofte- og knæområdet, nemlig 10.000 af hver, altså 20.000 om året. Mens der med hensyn til antallet af nye hofter og nye knæ er tale om lighed, er det helt anderledes med fordelingen på køn og alder. Faktisk foretages to tredjedele af samtlige operationer på kvinder. Vi kender stadig ikke den biologiske forklaring på fænomenet. Aldersmæssigt er vi i den tunge ende. Antallet af indgreb er typisk stigende blandt folk over 50 år, og der er allerflest i 70 års alderen. Men

Hvad er årsagen til artrose? Årsagen til artrose er ikke helt klarlagt. Risikofaktorer, der er klarlagt, er overvægt, arvelighed, tidligere ledskader, arbejde med høj belastning, eliteidræt, alder og muskelsvaghed.

Når man taler om en ny hofte, er der reelt tale om, at både det slidte lårbenshoved og den slidte brusk i hofteskålen fjernes ved operation. I stedet indsættes en ny hofteskål af hård plastik og et nyt lårbenshoved af metal, som det ses her på røntgenbilledet.

ABONNÉR nale

de og

perso

røren

r, på

tiente

gasin

ark

Danm

ale

rson

e og

røre

, på nter

tie

asin

til

mag

este

s en

til pa

PÅ Danmarks eneste

Ad n TEalM sbraesår

gratis

personale , pårørende og magasin til patienter

Mt-A TE r riva ale P spit ho

MA TEjertet d H MAighe TEfhæng

TEMA

Overgangsalderen Led og knogler

H mav &

tis ma

gra

RASK Danmarks

eneste gratis

A TEreM ss

Tab &

ter, pårør

ende og

personale

Fedme

TILLÆG

ET GASIN 1 MA 201 Nr. 12 ang 6. årg

Health & Rehab MAGASINET Nr. 4/5 2012 7. årgang

te udvalg Fås på EKER APOT

7å e spis et blokfløjtekursus : e Liv k er aus et k th i i ld Jeg har få rinde Fe unne rist et så man hæ Cv k ge gaver en Jeg : Nikolaj Lie Kaas ch

la s Ger ge Je nen

rlæ hjer Ove ss får mpe

inet as 11 mag9 20 nr. gang år 6.

så og

R o PA risik e

til patien

& overvæ gt

MAGASINET Nr. 2 2012 7. årgang

r ha ic en on M rg So

magasin

Søvnen Den ren e vare

: nd ba er itt aR

MAGASINET

TEMA

TILLÆG vind

su et e om omm teinrtæll sygd m Proan fo sstils yste K r liv om gss fo ind nnin hed k R elø ngig nri s b hæ Hejernentil af

utt

Til blim su

ll de perere de Hofteo forløbsprogram s uckavt % Proakti en Horsen år de Mg til 80es lsenhed B. S. årisaHospita mav Ove icin er ende ller Med le blød Kroppens fedtce al

Stre skru til at

hed

ig r min ver mul rte 4-5 erle erne mme ling sta for ov tient ve ss sa hand rte den 0 % Pa alllha nertig be Ske hu Hje d in 40-5 r de Stø r at ler g wfo en e spita gø a o tress lels , sp afs rkæ ivathoke en rie g om lvfo Pr slet ikteelse e F læ se Er re

Er stærkere end sig viljen til at tabe

ny fo

læum jubi

Keld Hei ck:

kræft HPV relateret blandt Er i stigning drenge og mænd

Overderen læge Anne Overgangsal Marie Helle I princbetyde

kan ippet kan Livet eftermedi cin være al mere sygdom giftig

Professor Kim Over Vægttab vad er altid sund ikke t

bek

Kilde: Ortopædkirurgisk afdeling, Gentofte Hospital.

Søvnforsk er Søvnløshe Jes Gerlach risiko for d er en sundheds hver femt e dansker

Rigshospit Revolutio alet n inden taktisk stråle for stere o behandlin g

–

DET

HAR

rigtig

GODT

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om

din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”. Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

H sag år

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 12 numre, kr. 329,-

■ 6 numre, kr. 179,-

■ 3 numre, kr. 99,-

Virksomhed Navn Gade og nr. Postnr. og by

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

atis

TEMA

Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

vi opererer faktisk helt op til 90 års alderen på friske mennesker. Det er fordi også ældre patienter kræver og forventer mere af tilværelsen i dag – de vil ikke bare sidde stille og inaktive. Alderen har i øvrigt også en indflydelse på antallet af opererede kvinder, fordi kvinder simpelthen bliver ældre end mænd.” Nøgleordet er erfaring Hvad er mest kompliceret for en ortopædkirurg– en hofte eller knæoperation? ”Man kan ikke tale om, at det ene er sværere end det andet.. Når det gælder hofter er den korrekte placering ofte en svær manøvre, mens det er teknisk krævende at håndtere bløddelene i et knæ under operation. Så nøgleordet ved begge type operationer er i virkeligheden masser af erfaring.” Når en operation er gået lige efter bogen er en efterfølgende og hurtig heling det normale i dag. Hvor hospitalstiden før var 10-12 dage, er den nu om stunder blot to-tre dage: ”Vi er blevet mere opmærksomme på, at det at være indlagt længe, kan give utilsigtede følger. Fysisk, fordi det af hensyn til kroppens funktion og herunder blodomløbet er alfa og omega at komme op på det opererede ben hellere i dag end i morgen. Omkring det psykiske taler vi om begrebet ’ude godt – hjemme bedst.’” Få, men farlige bivirkninger Men hvis operationen alligevel går galt, hvad er det så typisk, der sker? ”Det typiske faremoment vil være infektion, men her taler vi heldigvis om under 1 procent af samtlige opererede. Men hvis infektionen opstår, er den alvorlig, fordi den er en følge af, at mødet mellem metal og bakterier udvikler en klistret membran,

Forventet udbytte af knæoperation En knæprotese kommer aldrig til at fungere helt som et normalt knæ. Jo større aktivitetsniveau man har, des mere mærker man til knæet. Knæet slides hurtigere ved høj aktivitet såsom længere løb, tunge løft og tungt arbejde. Det er realistisk at forvente, at man efter operationen: • Har mindre behov for smertestillende medicin • Kan strække knæet helt • Kan bøje knæet, så man sidder almindeligt i en stol • Kan cykle • Kan gå på trapper Disse resultater opnås hos ca. 90-95 % af patienterne. 5-10 % af patienterne opnår ikke ethelt så tilfredsstillende operationsresultat. 2 – 3 % kan efterfølgende få flere smerter. Kilde: Ortopædkirurgisk afdeling, Gentofte Hospital.

en såkaldt biofilm, der forhindrer det vigtige antibiotika i at gøre sin virkning. Og når vi taler risici, er det også anerkendt, at faren for at få en blodprop i ugerne efter operationen er omkring 370 procent højere end ellers. Der kan opstå en blodprop i de dybe vener, som så føres typisk til benet eller lungen. Derfor er blodfortyndende medicin efter operationen fast procedure. Ja, man kan roligt sige, at den forebyggende behandling for blodpropper er indarbejdet som en vigtig og uundværlig del af knæ- og hofteoperationer, og her er det vigtigste formentlig at komme hurtigt ud af sengen,” slutter Claus Munk Jensen.

Nu kan blodpropper undgås Hvert år rammes 29.000 danskere af en blodprop. Halvdelen dør og mange bliver lammede. Langt de fleste anede ikke de fejlede noget, og havde ikke chancen for at forebygge i tide. Med en ny undersøgelse kaldet blodkarscanning fra speciallægeklinikken CardioLab (Dragør, Hellerup, Århus) kan langt de fleste blodpropper undgås. ”Blodpropper opstår uden varsel på baggrund af åreforkalkning. Alle forkalker med forskellig hastighed og alle bør derfor vide hvor deres åreforkalkning er på vej hen, så de om nødvendigt kan forebygge i tide. Kommer man tidligt i livet - dvs omkring de fyrre år - kan man ofte nøjes med en sundere kost og motion for at sikre sig en god alderdom. Kommer man senere har vi effektiv medicin, så det er aldrig for sent at blive scannet. Vi kan se både kort og lang tid frem og det er god og nyttig viden for den enkelte. Enten får man at vide at alt er godt – og så kan man slappe af og måske lægge kolesterolmedicinen på hylden - eller også viser undersøgelsen at man vitterlig er på vej mod en blodprop og har så mulighed for at undgå denne, fordi åreforkalkning kan stoppes og fjernes med den rigtige indsats”, siger speciallæge Stig Ekkert. Han står bag det første private initiativ herhjemme, som tilbyder en forebyggende scanning for blodpropper. Sygdommen vil nemlig ofte kunne undgås med en blodscanning, hvis det sker i tide. Udover klinikkerne i Dragør og Hellerup åbnes der også snart i Århus. Baggrunden er ganske alvorlig, eftersom blodpropper er den hyppigste

’Jeg synes jeg det var logisk at blive scannet. Efter med egne øjne at se min indre åreforkalkning, og se hvor jeg var på vej hen, har jeg trofast taget min medicin og lagt mine dårlige vaner på hylden. Nu kan jeg se sort på hvidt at det virker – de nye scanninger viser at min åreforkalkning bliver mindre og mindre.” Lars Olsen, Dragør

årsag til død og invaliditet i Danmark. Hvert år rammes således 29.000 danskere af en blodprop. De fleste vidste ikke de fejlede noget. Af samme grund kunne de derfor heller ikke forebygge. Cardiolabs undersøgelse erstatter den hidtidige usikkerhed på området med fakta og viden. Det er overraskende nyt for de fleste at forhøjet kolesterol kun spiller en mindre rolle for blodpropper. Masser af mennesker får nemlig blodpropper trods lave kolesteroltal – ja faktisk over halvdelen af de der får blodprop har normalt kolesterol. I sig selv er kolesterol altså ikke en sygdom, men en meget høj værdi kan medvirke til udvikling af åreforkalkning. Det er derfor, det stadig er vigtigt at kende sit kolesteroltal. Læs mere på: www.cardiolab.dk

Dragør: A.P. Møllers Allé 9A, 2191 Dragør Hellerup: Strandvejen 122, 2900 Hellerup Århus: Speciallægernes Hus, Morten Borups Gade 10, 8000 Århus C www.cardiolab.dk - tlf. 32 94 60 00

TEMA

Nye strategier og forløbsprogrammer i behandlingen af flere gigtsygdomme Professor i reumatologi, Kristian Stengaard-Pedersen, Aarhus Universitetshospital, er en af talsmændene for nye strategier og forløbsprogrammer vedr. tidlig diagnostik og behandling af flere gigtsygdomme. Ved kronisk reumatoid ledegigt, psoriasisleddegigt, Bechterews rygsøjlegigt m.fl. lægges vægt på tidlig diagnose og effektiv grundbehandling. Eksempelvis er det dokumenteret, at flere måneders forsinkelse af grundbehandlingen kan resultere i dobbelt op med varig ledskade to år senere ved reumatoid leddegigt. Kristian Stengaard-Pedersen går samtidig ind for mindre brug af NSAID lægemidle, fordi denne medicingruppe har mange bivirkninger. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

NSAID er en forkortelse af ”Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug. Der findes en lang række NSAID-præparater, som først og fremmest anvendes i behandlingen af gigtsygdomme. Det er fordi NSAID dæmper de vævsreaktioner (inflammation), som blandt andet ses ved gigtsygdomme. NSAID virker også febernedsættende og smertestillende, for eksempel efter operative indgreb. Kristian Stengaard siger: NSAID anbefales kun ved symptomatisk smertelindring i lavest mulig dosis og i kortest mulig tid og især ved gigtsygdomme, hvor der ikke findes en effektiv grundbehandling fx slidgigt. Stengaard understreger, at det generelt ved smertefulde gigttilstande er helt afgørende med en tidlig korrekt diagnose og grundbehandling og først derefter med baggrund i en smerteanalyse tages stilling til symptomatisk smertelindring. NSAID bruges af nød Kristian Stengaard siger: ”Alle NSAID--præparater har i det væsentlige samme virknings- og bivirkningsprofil. Grundlaget for at bruge NSAID er fx

Gigt er over 200 diagnoser Gigt er en fællesbetegnelse for ca. 200 forskellige diagnoser og i Danmark er næsten 700.000 berørt af én eller flere diagnoser, hvilket svarer til hver 8. af os. Fælles for gigtsygdommene er, at de vedrører knogler, muskler, sener og led. Gigtsygdomme kaldes også sygdomme i bevægeapparatet, muskel- og skeletsygdomme eller reumatiske sygdomme. De betændelsesagtige led- og bindevævssygdomme breder sig hyppigt også til de indvendige organer. Typiske eksempler er slidgigt, ryglidelser og leddegigt. Slidgigt er en gradvis nedbrydning af brusken i et led med ledsagende forandringer i den lednære knogle, ca. 220.000 danskere har slidgigt i et eller flere led. Hyppigst rammes et enkelt led fx knæled, hofteled samt fingrenes yderled og tommelens rodled. Rygsygdom har ca. 240.000 danskere, og det er således den hyppigste gigtlidelse. Ledegigt hører til de såkaldte ”inflammatoriske” (betændelsesagtige) gigtsygdomme, hvor immunforsvaret angriber egne led og skaber en ledbetændelse som destruerer leddet, ca. 100.000 danskere har en sådan tilstand. Gigten kan også ramme kroppens indre organer som nyre, hjerte og lunger. Det ses særligt ved sjældne gigtsygdomme som SLE/lupus, sklerodermi, granulomatose med polyangiitis. Mange tror, at det kun er ældre mennesker, der får gigt. Men gigt ses også hos yngre mennesker og børn. Flere end hver 10. i aldersgruppen 25-44 år og knap hver femte blandt de 45-66-årige har gigt. 1.200 børn har børnegigt, og der konstateres 120 nye tilfælde hvert år. Kilde: Gigtforeningen.dk

Foto: Privatfoto.

Kristian Stengaard-Pedersen er professor i reumatologi ved Aarhus Universitetshospital og er en af talsmændene for nye strategier og forløbsprogrammer vedrørende tidlig diagnostik og behandling af flere gigtsygdomme. kronisk leddegigt, slidgigt og rygsmerter, hvor grundbehandlingen og ikke-medicinske smertelindrende tiltag som øvelser, aflastende skinner, hensigtsmæssigt fodtøj mv. er utilstrækkeligt. Der anbefales en lav dosis fx tablet Ibuprofen 400 mg x 3 dagligt i kortest mulig tid for at mindske risikoen for bivirkninger. Den hyppigste bivirkning ved brugen af NSAID er øvre dyspepsi med smerter eller kvalme, som optræder hos op mod 30 procent. Ved gastroskopi af NSAID-behandlede patienter findes overfladiske slimhindesår hos omkring 15-25 procent, men der er dårlig sammenhæng mellem disse fund og de subjektive symptomer. Alvorlige komplikationer som blødende mavesår eller sprængt mavesæk optræder hos 2-4 procent per års behandling. Disse komplikationer har en dødelighed på ca. 10 Procent. Risikoen for bivirkninger øges med alderen, ved tidligere mavesår, ved svækket almentilstand og ved samtidig behandling med blodfortyndende medicin, binyrebarkhormoner m.fl.” I gigtbehandlingen virker NSAID i løbet af et par dage, men medicinen påvirker ikke selve sygdomsforløbet på lang sigt: ”NSAID virker smertestillende og mindsker ledstivhed ved at hæmme dannelsen af de såkaldte prostaglandiner, som er årsag til betændelsen og smerterne. Virkningen sker ved en hæmning af enzymet cyklooxygenase, som findes i to former (COX-1 og COX-2). Præparaterne hæmmer i forskelligt omfang begge disse former. NSAID er derfor delt op i to grupper, nemlig ’COX-1- og COX-2-hæmmere’og rene ’COX-2-hæmmere’. Mange bivirkninger Kristian Stengaard henviser til det faktum, at grundige studier viser, at der ved længere tids brug af NSAID ses en øget risiko for blodpropper i hjerte og hjerne. Sjældnere NSAID-bivirkninger er svære overfølsomhedsreaktioner samt påvirkning af lever, nyrer og knoglemarv. Kristian Stengaard siger: ”På den korte bane har vi risikoen for mavetarmbivirkninger, og på den lange bane er der risiko for blodpropper i hjerte og hjerne. Og det er de alvorligste problemer ved vedvarende brug af NSAID-lægemidler.”

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Slidgigt er en gradvis nedbrydning af brusken i et led med ledsagende forandringer i den lednære knogle, ca. 220.000 danskere har slidgigt i et eller flere led.

Og han uddyber: ”Risikoen for mavesår øges med stigende alder, ved længere tids brug og ved høje doser. Men den risiko kan nedsættes ved at kombinere NSAID med et middel mod mavesår, en såkaldt ’syrepumpehæmmer’. Denne kombination er især relevant ved behandling af ældre med øget risiko for mavesår, eller hvis der er andre risikofaktorer. I øvrigt kan samtlige NSAID-præparater i sjældne tilfælde give alvorlige allergiske reaktioner, forværre kredsløbsforstyrrelser samt påvirkelever- og nyrefunktionen.” Når NSAID overhovedet foretrækkes, er det fordi virkningen af medicinen indtræder ret hurtigt - inden for få dage - og viser sig ved mindre morgenstivhed, færre smerter og nedsat feber. NSAID har imidlertid ingen indflydelse på sygdommens forløb og må betragtes som ren symptombehandling. Kristian Stengaard står ikke alene med sin bekymring for NSAID. På Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelstyrelsen mener man således ikke, at NSAID præparater er bedre end almindelig paracetamol-præparater, eksempelvis panodil. De medicinske behandlingsmuligheder er mange: Udover Paracetamol er det svage ikke-vanedannende morfinstoffer som Tramadol og i sjældne tilfælde egentlige morfinstoffer fx Contalgin. Hertil kommer lokal behandling med binyrebarkhormon ved enkelte hævede led, seneskedebetændelse og betændelse i slimsække. Medicin der modarbejder Samtidig er der flere eksempler på, at gigtmedicin arbejder dårligt sammen med visse præparater anvendt mod andre sygdomme: ”Her er tale om talrige eksempler og jeg finder det ikke rimeligt at gå i dybden med denne problemstilling, såkaldt ’lægemiddelinteraktioner’ uden først at gøre rede for de enkelte sygdomme og deres hyppigste behandling. Derfor vil jeg nævne nogle eksempler: ”Mange patienter får forebyggende medicin for blodpropdannelse, ofte omtales det som ’blodfortyndende medicin’, eksempler på sådan medicin kan være Marevan, Plavix, Magnyl m.fl. Fælles for disse behandlinger er, at risikoen for blødning er øget. Alle NSAID-præparater og acetylsalicylsyrepræparater øger risikoen for mavetarmblødninger, og det kan hos sådanne patienter udløse livstruende blødning. Urinsur gigt forebygges ofte med stoffet allopurinol. Behandles sådanne patienter samtidigt med den hyppigt anvendte cellegift azathioprin (Imurel), så kan det hæmme nyrernes udskillelse af allopurinol, det hobes op og giver anledning til knoglemarvsforgiftning, som igen kan blive livstruende.”

Kristian Stengaard slutter: ”Korrekt diagnose og korrekt grundbehandling vil oftest bringe sygdommen i ro samt lindre smerte og bedre funktionen. Især ved de degenerative ledsygdomme er den årsagsmæssige grundbehandling ikke særlig god, og her bliver den symptomatiske smertelindring vigtig. Det er her særdeles vigtigt at undgå større forbrug af NSAID, idet der ofte er tale om ældre patienter, ofte med andre sygdomme og dermed større risiko for NSAIDbivirkninger.”

Gigt koster 25 milliarder – om året Gigtsygdomme koster hvert år samfundet ca. 25. mia. kr. og er den næst hyppigste årsag til, at nogle trækker sig ud af arbejdsmarkedet på et tidligt tidspunkt. Gigtsygdomme er den hyppigste form for langvarig sygdom i Danmark – 25 % af alle langtidssygemeldinger skyldes gigt. Næst efter psykiske sygdomme er gigt den største diagnosegruppe blandt førtidspensionister. I 2009 var gigt årsag til næsten hver femte tildeling af førtidspension. Gigt er samtidig den sygdomsgruppe, der koster danskerne flest gode leveår. En 20-årig mand kan forvente at miste 5,5 gode leveår som følge af gigt. En 20-årig kvinde kan forvente at miste 8,4 gode leveår. Kilde: Gigtforeningen.dk

Ret dig op! Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder. Patenteret Effektiv Flot holdning Modvirker rygproblemer

Flere modeller

God Holdning

Helsevesten www.helsevesten.dk tel. 25 70 50 72

TEMA

Urinsyregigt kan effektivt behandles Urinsyregigt viser sig som en akut gigtbetændelse i et eller flere led. Det er ofte et led i storetåen, der rammes, men også ankelled, knæled, håndled og fingerled kan blive ramt. Symptomerne udvikles over få timer og viser sig ved, at leddet gør ondt, bliver rødt og hæver, ligesom man kan få feber. Men i modsætning til mange andre gigtsygdomme kender man årsagen til urinsyregigt og man kan få en særdeles effektiv behandling. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Urinsyregigt kaldes også arthritis urica og podagra eller ”Kaptajn Vom syge” efter Kaptajn Vom i tegneserien Knold og Tot. Kaptajn Vom har en fod, der ofte er bundet ind på grund af smerterne, hvilket netop skyldes urinsur gigt. Det er kun når storetåens grundled rammes, at man kalder det for podagra. Alkohol, medicin, overvægt eller vægttab kan være årsag Urinsyregigt kommer i anfald, ofte gennem mange år. Anfaldene kan udløses af rødt oksekød, ærter, bønner, hedvin og øl, som indeholder purinstoffer, der i stofskiftet nedbrydes til urinsyre. På grund af de fødevarer, der i høj grad udløser urinsyregigten, kaldes sygdommen også for ”rigmandsgigt”. Tidligere var det nemlig i særlig grad velhavende, der havde råd til at spise godt og som eventuelt også var overvægtige, som blev ramt. For overvægt øger ligeledes risikoen for urinsyregigt. Overvægt i 35-års alderen betyder to til fire gange højere risiko for at udvikle urinsyregigt og omvendt kan en slankekur, hvor man taber sig hurtigt, øge ophobningen af urinsyre i blodet. I dag er den udløsende faktor først og fremmest alkohol, ligesom der er en arvelig tendens. Urinsyregigt ses dog også som komplikation til behandling med kemoterapi eller hvis man får lægemidler som vanddrivende medicin (thiazid, Centyl) og acetylsalicylsyre fx Magnyl ved fuld smertestillende dosis - ikke lav dosis hjertemagnyl brugt til at forebygge blodpropper. Et akut urinsyreanfald kan af og til udløses af ulykker,

Purinstoffer Puriner er vigtige bestanddele i kroppens celler. Puriner er nitrogenholdige og indgår som nødvendige bestanddele i cellernes gener, i DNA og RNA. Puriner får vi tilført via kosten, men kroppen kan også selv producere en række puriner. Normalt sker der vedvarende en fornyelse af kroppens celler, gamle celler dør og nye dannes. Når celler dør, vil puriner fra cellekernen komme over i blodet. Her nedbrydes de gradvist og omdannes ved hjælp af en række enzymer til slutproduktet urinsyre. Denne syre har ingen vigtige funktioner i kroppen og overskuddet udskilles gennem nyrerne. Kilde: www.sundhed.dk

operationer, væsketab eller dehydrering, faste og kraftige anstrengelser. Der dannes også mere urinsyre end normalt ved sygdomme, hvor cellerne i kroppen har en hurtig omsætning som fx ved svær psoriasis og visse blodsygdomme og ses ved fedme, forhøjet blodtryk, nyresygdom, sukkersyge, knoglemarvssygdomme, forstyrrelser i fedtstofskiftet og karsygdomme m.fl. Vi har dog alle en vis mængde urinsyre i blodet. Det er et restprodukt, som opstår under den normale nedbrydning af kroppens celler. Urinsyren udskilles via nyrerne og skylles ud af kroppen sammen med urinen. Men nogle mennesker danner for meget urinsyre i stofskiftet, så indholdet i blodet stiger. Disse mennesker har en forhøjet risiko for at få urinsyregigt, men af endnu ukendte årsager udløser denne tilstand kun urinsyregigt hos rundt regnet hver femte i risikogruppen. Nogle patienter oplever kun et enkelt eller få anfald af urinsyregigt, andre vil få dem med jævne mellemrum. Anfald er en reaktion fra kroppen Urinsyren, som også kaldes urat, udfældes som fine, spidse, krystaller inde i et led. Det giver anledning til et akut anfald af urinsyregigt. Der er ikke tale om en infektion, men en reaktion fra kroppen, som på denne måde forsøger at fjerne de generende urinsyrekrystaller: Hvide blodlegemer strømmer til det syge led, og ledhulen fyldes hurtigt med væske og betændelsesceller. Men reaktionen fjerner ikke de urinsyrekrystaller, der ligger aflejret i kroppen. Derfor vil anfaldene som regel komme igen, typisk med mindre og mindre mellemrum. Hos mange aflejres så meget urinsyrekrystal, at det kan ses gennem huden

Flere faktorer som at være mand, overvægtig og kost i form af rødt oksekød er stærkt medvirkende til at man kan blive ramt af urinsyregigt, idet 80 % er mænd. Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Behandling af urinsyregigt Ved akutte anfald af urinsyregigt kan lægen skrive recept på medicin som fx almindelig gigtmedicin, der lindrer smerterne og formindsker hævelsen eller Colchicintabletter, der også er meget effektive, men har flere bivirkninger. Hvis hævelsen er udtalt kan det være nødvendigt at bekæmpe hævelsen med indsprøjtning af binyrebarkhormon eller i meget svære tilfælde i form af tabletter. Man kan dog også selv gøre noget, idet en pose med isterninger eller frosne ærter holdt omkring det angrebne led kan lindre smerten, indtil anden behandling iværksættes. Det er imidlertid også muligt at forebygge anfald. Medicinsk kan anfald forebygges med stoffet allopurinol, der ofte anvendes, fordi det hæmmer de enzymsystemer i organismen, der styrer dannelsen af urinsyre. Det tager dog mindst 2-3 måneder at sænke urinsyreniveauet så meget, at man ikke får nye anfald. Det er dog endnu bedre at forebygge anfald ved hjælp af kosten, idet man bør spise sundt og kaloriefattigt, da overvægt som nævnt er en betydelig risikofaktor. Det er også en god idé at få rigeligt med væske i form af vand, mens indtagelse af alkohol og søde læskedrikke bør begrænses. Man bør også passe på med at spise store mængder af kød, særligt fra okse, lam og svin, ligesom torskerogn og indmad som lever, hjerte og nyrer kun bør kun spises i små mængder, hvilket også gælder for sukkerholdige fødevarer som kager og slik, der også øger dannelsen af urinsyre.

Biofreeze -effektiv smertelindring for aktive i alle aldre Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

Foto: Scandinavian Stock Photo.

som gullig-hvide knuder omkring leddene, fx på hænderne. Knuderne kaldes tofi, og tilstanden betegnes som toføs urinsyregigt. Urinsyrekrystaller kan også aflejres i nyrerne, hvor de kanforårsage dannelse af nyresten og nedsat nyrefunktion.

Urinsyregigt rammer ofte et led i storetåen, men også ankelled, knæled, håndled og fingerled kan blive ramt. Symptomerne udvikles over få timer og viser sig ved, at leddet gør ondt, bliver rødt og hæver, ligesom man kan få feber.

Kønsforskel er blevet mindre Tidligere var 19 ud af 20 patienter mænd, men i de senere år har andelen af kvinder været stigende, så hver femte patient med urinsyregigt i dag er kvinde. Årsagen til, at urinsyregigt for det meste rammer mænd, er bl.a., at kvinder indtil overgangsalderen producerer kvindelige kønshormoner, som har en gavnlig virkning på nyrernes evne til at udskille urinsyre. Efter overgangsalderen nedsættes produktionen af kvindelige kønshormoner og risikoen vokser herefter. Kilde: Gigtforeningen.

® Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

GRATIS PRØVE!

Ring tlf. 8654 0058 CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.biofreeze.dk

F I N D N æ R m E S T E F o R h A N D L E R På w w w.yo u R c A R E.D k

TEMA

Hvad er gigt? Svaret er ikke kort eller enkelt, for gigt – også kaldet muskel- og skeletsygdomme – er mange forskellige ting. Fælles for gigtsygdommene er, at de vedrører knogler, muskler, sener og led og er fællesbetegnelsen for over 200 sygdomme i bevægeapparatet. Den mest udbredte gigtsygdom er slidgigt eller artrose, som eksperterne regner med, at omkring en halv million danskere lider af, og som derfor er i fokus i denne artikel. Men dertil skal lægges omkring et par hundredetusinde, som har forskellige typer betændelse i led og bindevæv, som fx ledegigt, der er den hyppigste af de inflammatoriske gigtsygdomme.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Man kender ikke til bunds grunden til, at nogle mennesker får gigt, og alt efter hvilken gigtsygdom, der er tale om, er der også forskellige årsager. Men man ved, at gigt kan være arveligt, at kønnet kan gøre en forskel, at gigt kan skyldes livsstil og at gigt kan ramme helt tilfæl-

Mere end 6 % af befolkningen har slidgigt i knæleddene. Tilstanden er dobbelt så hyppig hos kvinder som hos mænd og hyppigheden tiltager med alderen. Man regner med, at forekomsten af slidgigt i knæene vil tiltage, dels fordi vi lever længere og dels fordi stadig flere bliver overvægtige.

digt. Desuden er det fælles for næsten alle gigtsygdomme, at de giver smerter. Primær og sekundær artrose Slidgigt eller (osteo-)artrose rammer med tiden stort set alle mennesker og er således først og fremmest en aldersbetinget lidelse, som så kaldes den primær, men ofte er gigten også en af følgevirkningerne ved skader som fx piskesmæld forårsaget ved trafikuheld eller skader man har fået ved sport som fodbold. I disse tilfælde kaldes slidgigten for sekundær. Artrose rammer oftest leddene i hofte, knæ, hvirvelsøjle og fingre. Det anslås således, at halvdelen af alle over 40 år og alle over 60 år har artrose i et eller flere led. Artrose er en sygdom som angriber brusk, ledbånd, ledkapselhinde og knogle. Det medfører en svigtende ledfunktion og ethvert led i kroppen kan blive angrebet. Hyppigst forekommende er dog artrose i fingrenes mellem- og yderled, nakkens led, storetåen og især knæ- og hofteled. Et antal risikofaktorer for artrose er overvægt, arv, tidligere ledskader, ledbelastende arbejde, eliteidræt, alder og muskelsvaghed. Artrose kan således udløses af langvarig fejlbelastning af led eller som nævnt af skader, men kan også opstå uden anden udløsende faktor. Dog er overvægt mest afgørende for, om artrose i knæet udvikler sig til belastende sygdom. Også yngre mennesker kan have artrose, idet der på røntgenbilleder ses begyndende tegn hos nogle allerede i 30 års-alderen. Forekomsten stiger støt gennem livet og blandt 60-årige har over omkring 10 % daglige smerter fra artrose i knæet. Når ledbrusken nedbrydes For at forstå, hvad der sker i et led med artrose, er det vigtigt at have et indtryk af, hvordan et normalt led er opbygget. Et led er en overgang mellem to knogler, hvis endeflader er beklædt med ledbrusk. Under ledbrusken ligger den lednære knogle. Et led er omgivet af en ledkapsel, som ind mod ledhulen er beklædt med en tynd ledhinde, der

Guldimplantater mest til hunde og heste Artrose kan også behandles ved hjælp af guldimplantater, der anslås at have en gavnlig og langvarig virkning. Små guldstykker i form af tynde guldtråde indopereres omkring det angrebne led. Behandlingen bliver i dag primært anvendt til dyr, herunder heste og hunde, mens det i Danmark kun er få læger, der anvender guld til behandlingen af gigtgener og -smerter hos mennesker. En af dem er læge Hans Kryger Kjerkegaard i Risskov ved Århus, der i foråret 1996 begyndte at anvende guldimplantation på mennesker, især ved artrose i knæ, hofter, lænd og nakke. Kilde: www.guldimplant.dk

producerer ledvæske. Denne fungerer som et smørremiddel, som sikrer en glat bevægelse uden nævneværdig modstand. Ledbrusken består af bruskceller, som er omgivet af en bruskmasse. Ledbrusk er kendetegnet ved at være fantastisk slidstærkt og ved at have en endog meget stor evne til at binde væske. I modsætning til de fleste andre væv i kroppen findes der ingen blodkar som fører næringsstoffer til og affaldsstoffer væk fra ledbrusken. Det betyder, at næringsstoffer må sive ind i og affaldsstoffer ud af ledbrusken. Denne transport fremmes, når leddet bevæges. Ledbrusk adskiller sig også på anden vis ved ikke at have nogen nerveforsyning. De smerter, som kendetegner slidgigt, stammer således ikke fra selve den syge ledbrusk men fra leddets øvrige bestanddele som ledkapsel, ledhinde, den lednære knogle m.v. Ved slidgigt nedbrydes den glatte ledbrusk i større eller mindre områder, således at den gradvis bliver mere blød og eftergivelig. Siden bliver den mere ujævn og flosset for til sidst helt at forsvinde. Dele af den underliggende knogle bliver dermed synlig. Ledhinden kan blive fortykket som følge af en hovedsagelig lokal irritation, kaldet inflammation, og produktionen af ledvæske kan even-

TEMA

Artrose skyldes som regel ikke slitage Artrose kan bedst beskrives som ledsvigt, hvorimod begrebet slidgigt, som de fleste mennesker kalder artrose, er misvisende og kan lede tankerne hen på en tilstand, som ikke kan ændres og som skal beskyttes mod yderligere belastning. Det er uheldigt, da brusken er afhængig af en passende dynamisk belastning for at opretholde balancen mellem opbygning og nedbrydning. Flere forskningsstudier peger nemlig på, at artrose ikke forårsages af slitage af ledet, og at moderat fysisk aktive personer ikke løber en større risiko for en forværring. Snarere tværtimod. I studier af dyr og mennesker har man set at nedsat muskelstyrke og forringet muskelfunktion ikke bare er en konsekvens af artrose, men i visse tilfælde går forud for udviklingen af artrose. Disse fund har vakt interesse for at undersøge om det er muligt at forebygge eller i det mindste forsinke artroseprocessen ved hjælp af træning. Betydningen af træning og muskelfunktion for artroseudviklingen er hidtil studeret i dyreforsøg. Antallet af studier på mennesker er få og er et nyt og fremtidigt forskningsfelt.

Behandling af artrose uden bivirkninger Effekten af træning, information og vægttab er ligeså god som effekten af smertestillende lægemidler, men uden bivirkninger. Tværtimod ses i stedet også positive gevinster på andre folkesygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes. Træning mindsker smerte, forbedrer funktionen og øger livskvaliteten ved artrose. Der findes ingen studier, som har kunnet påvise nogen negative effekter af træning ved artrose. I dyreforsøg har man tidligere vist at bruskens kvalitet forbedres af træning og ny forskning på mennesker taler for det samme resultat. Træning på et motionsniveau og god muskelfunktion forebygger også udviklingen af sværere former for artrose. Kilde: Basisbehandling af artrose - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose af Carina Thorstensson og Ewa Roos. Kan læses og downloades på www.gigtforeningen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

tuelt øges med yderliggere hævelse af leddet til følge. Hvis leddet derimod ikke bevæges på grund af smerter vil ledhinden gradvis skrumpe ind sammen med ledkapslen.

Artrose kan ramme alle led, men sætter sig i typisk i hånd, knæ, hofte, fod samt nakke og ryg. Artrose ikke er en sygdom, man dør af eller som synes at forkorte livslængden, men det er en sygdom, som i høj grad påvirker livskvaliteten for den enkelte.

Artrose opstår ved et langvarigt, mindre kraftigt kemisk angreb på ledbrusken og den knogle, der ligger tæt på leddet. Artrose kan således defineres biokemisk som en ubalance mellem nedbrydning og opbygning af ledbrusken. Angrebet varer så længe, at leddet reagerer med udvækst, det vil sige, at kanten af leddet udbygges som del af naturens forsvar. Der sker således knoglenydannelse også kaldet osteofytter. Det ramte led udvides gradvist og får derfor en større knogle. Ledbrusk har ingen nerveforsyning, så gigtsmerter stammer typisk fra det omkringliggende væv og knogler. I begyndelsen vil det i overvejende grad være selve belastningen, der gør ondt, men med tiden, når artrose er mere fremskreden, kan man have smerter i hvile. I akutte faser af artrose i fx knæet kan det være både ømt, varmt og hævet. Behandling af artrose Man kan selv gøre en del for at lindre artrose. Først og fremmest kan man bestræbe sig for ikke at belaste de vægtbærende led, dvs. knæ- og hofteled. Er man overvægtig er det vigtigt at tabe sig, idet selv et mindre vægttab kan have effekt. Man bør også passe på, at man ikke overbelaster sine led mere end nødvendigt, men det på den anden side er vigtigt at sikre, at leddet bruges og bevæges og at musklerne ikke svækkes yderligere ved at dyrke passende motion

som fx styrketræning, cykling eller svømning. Derudover kan der suppleres med smertestillende præparater, gigtmedicin, binyrebarkhormon til indsprøjtning i leddet, fysioterapi, ultralyd, akupunktur eller massage. Hvis man er meget stærkt plaget af artrose i knæ eller hofter i en sådan grad, at man har mange smerter og er tæt på at være immobil, kan den sidste udvej være operation, hvor det slidte led udskiftes med en kunstig ledprotese. Resultatet er ofte ret godt og proteserne holder som regel længe, idet ni ud af ti hofteproteser fungerer fint efter ti år og knæproteser ofte længere. I begyndelsen skal musklerne genoptrænes, men efter tre måneder kan de fleste gå normalt og uden stok. Kilder: www.gigtforeningen.dk www.netpatient.dk www.netdoktor.dk www. reumadoktor.dk www.aktiveled.dk www.sst.dk m.fl.

TEMA

Hjælp til danskere med hovedpine og migræne En ny applikation til smartphones gør det nemt og tilgængeligt for danskere med migræne eller hovedpine at registrere detaljer om deres hovedpine. Selv om app’en kun har været tilgængelig i App Store siden januar, har ’Min Hovedpine’ allerede været på førstepladsen over mest downloadede sundhedsapps i Danmark. Mere end 15.000 har indtil videre downloadet app’en til iPhone, og nu er app’en også blevet tilgængelig for Androidbrugere via Google Play.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hver tiende dansker døjer med hovedpine mindst en gang om ugen, og 3 pct. af befolkningen har kronisk hovedpine. For disse mennesker er det afgørende at få diagnosticeret hovedpinen og finde frem til den behandling, der kan afhjælpe problemet bedst muligt. Derfor udfylder patienten typisk en hovedpinedagbog, som kan hjælpe lægerne med at finde et mønster i patientens hovedpine. Indtil nu har hovedpinedagbog og -kalender kun eksisteret i papirform, men den nye app ’Min Hovedpine’, som er udviklet af Pfizer i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter, gør det muligt at foretage registreringer om hovedpineanfald direkte på mobiltelefonen. Det giver mere korrekte registreringer, fortæller Troels Wienecke, læge og ph.d. ved Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital: ”Venter man for længe med at registrere et hovedpineanfald, kan det faktisk være svært at huske præcist, hvad der skete under anfaldet. Hvor voldsom var smerten? Tog man nu tabletten 20 minutter efter, hovedpinen startede, eller gik der to timer? Hvad virkede bedst? Der er det en stor hjælp med et digitalt registrerings-

”Patienten kan også bedre selv følge med og med selvsyn se, hvordan de har haft det, og hvad der rent faktisk virkede bedst,” siger Troels Wienecke om ’Min hovedpine’. Dansk Hovedpinecenter anbefaler i øvrigt den gratis app, der fungerer som en digital hovedpinedagbog, og som kan give både patient og læge et bedre overblik over patientens hovedpinemønstre og behandlingseffekt.

Foto: PR-foto.

værktøj. Mobiltelefonen har man altid på sig, så derfor er det nemmere for folk at få registreret detaljer om deres hovedpineanfald.” Både læger og patienter får bedre overblik over hovedpinen Indtastningerne i app’en samles i en kalender og kan opsummeres i en rapport, som patienten kan udskrive og tage med til lægen. Denne funktion giver et bedre overblik over hovedpinen, og gør det nemmere for lægerne at finde frem til den mest effektive behandling. ”Med rapporterne kan man analysere på data og fx se, hvor kraftige hovedpinerne har været over en periode, og om den ene eller den anden type behandling har virket bedst. Det gør det muligt at vende tilbage til den mest effektive behandling og arbejde videre derfra. Patienten kan også bedre selv følge med og med selvsyn se, hvordan de har haft det, og hvad der rent faktisk virkede bedst,” siger Troels Wienecke.

10 % af danskerne har hovedpine mindst en gang om ugen. 3 % af danskerne lider af kronisk hovedpine, dagligt eller hver anden dag over en periode på 6 måneder. Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Indbygget rapportfunktion

Brugernes erfaringer

’Min Hovedpine’ er udviklet af Pfizer med hjælp fra Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital. Den har været testet af personer med migræne eller spændingshovedpine, som fandt app’en meget relevant og nem at bruge.

• 81 pct.: App’en hjælper med at få overblik og indblik i mine hovedpinemønstre og behandling.

På app’en kan man få styr på, hvad der trigger ens hovedpine, og kende sine symptomer. Man kan vælge fra allerede udfyldte lister over almindelige hovedpinetriggere og -symptomer eller tilføje sine egne personlige kendetegn. Man kan også registrere, hvornår hovedpinen opstår og hvor ofte, hvor kraftig den er og hvor længe den varer. Den overskuelige kalender hjælper til at se eventuelle hovedpinemønstre måned for måned.

• 79 pct.: Jeg ville anbefale app’en til andre med hovedpine eller migræne.

Via en indbygget rapportfunktion, kan alle de indtastede informationer samles i en PDF-fil, som kan printes eller sendes via mail. Rapporten har en overskuelig kalender og opsummeret information med detaljer om alle hovedpine anfaldene. Det kan være nyttigt til at sikre en målrettet dialog med lægen om hovedpinen.

• 55 pct.: Jeg vil udtrække en rapport fra app’en, næste gang jeg skal tale med min læge angående min hovedpine/migræne.

”Derudover går der jo ofte lang tid før folk med hovedpine første gang henvender sig til en læge, og der kan det være svært at huske og beskrive, hvor ofte man egentlig har haft anfald, og hvor kraftige de har været. Der er det jo smart, at de kan registrere anfaldene efterhånden og dermed have grundig dokumentation, når de henvender sig til lægen.”

• 81 pct.: Det ville være godt, hvis lægerne fortalte om denne app til patienter med hovedpine/migræne.

• 79 pct.: App’en er et godt alternativ til at føre en papirhovedpinedagbog. • 62 pct.: App’en er et godt værktøj til at få kontrol over hovedpinen/migrænen.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt 47 testpersoner med diagnosticeret migræne.

blev app’en afprøvet af 47 diagnosticerede migrænikere, som efterfølgende kom med deres vurdering af app’en. Brugertesten viste, at 79 pct. vil anbefale app’en til andre med hovedpine eller migræne, og kun 6 pct. af testpersonerne fandt app’en irrelevant. Testpanelet oplevede app’en som et godt værktøj til at få overblik og kontrol over hovedpinen, og gav app’en 4 ud af 5 stjerner i gennemsnit.

Migrænikere giver app’en 4 ud af 5 stjerner I forbindelse med lanceringen af ’Min Hovedpine’ til iPhone,

Ikke to hovedpiner er ens. Hvordan er din? Nu også på Android

Scan koden, gå ind på minhovedpine.dk eller send en SMS og få et link direkte på din telefon: SMS ”Hovedpine” til 1231 og få et link på din iPhone SMS ”Android” til 1231 og få et link på din Android mobil Denne service koster kun alm. SMS-takst

Min Hovedpine app’en er udviklet af Pfizer med hjælp fra Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital, og har været brugerfladetestet af personer med diagnosticeret migræne eller spændingshovedpine.

Rpx-13-01-01, jan. 2013.01.10

Få overblik og indblik med Min Hovedpine app’en

TEMA

Ny organisation vil hjælpe smerteramte Rigtigt mange danskere lider af kroniske smerter og halvdelen af dem har konstante smerter, døgnet rundt. Det er karakteristisk, at alt for mange er underbehandlede og derfor har en ny interesseorganisation set dagens lys. SmerteDanmark har som mål at samle alle aktører og interessenter på smerteområdet og på den måde skabe et fælles og kraftfuldt talerør for smertesagen.

• Af Gitte Handberg, overlæge og formand for SmerteDanmark redaktion@raskmagasinet.dk

LIDER DU AF HOVEDPINE/MIGRÆNE? Meld dig i Migræne- & Hovedpineforeningen hvor vi kan hjælpe med mange gode råd. Vi er en uafhængig patientforening. r e Rekvirer en folder. u Husk d

ikke alene !

www.hovedpineforeningen.dk ww w hovedpineforeningen nd eller kontakt os på tlf. 70 22 00 52

selskaber og udvalg, uddannelsesinstitutioner, repræsentanter for arbejdsmarkedet og andre politiske organisationer, og på den måde skabe et fælles og kraftfuldt talerør for smertesagen. Et troværdigt talerør, der kan blande sig i debatten og sikre en national smertehandlingsplan, som har forankring i både det faglige miljø og blandt erhvervs- og interesseorganisationer samt andre meningsdannere. Behandlingsindsatsen på smerteområdet er mangelfuld Baggrunden for etableringen af SmerteDanmark er, at behandlingsindsatsen på smerteområdet, mere end for noget andet sygdomsområde, er sporadisk, ukoordineret og mangelfuld. Historisk lange ventetider, ukoordinerede og uensartede interventioner og utilstrækkelig faglig viden i de involverede sektorer fører til et overforbrug af sundhedsydelser, øget sygefravær, nedsat produktivitet, for tidlig pensionering og – på et mere menneskeligt plan – til social isolation og nedsat livskvalitet. Omkring 750.000 voksne danskere lider af kroniske smerter og halvdelen af dem har konstante smerter, døgnet rundt, dag ud og dag ind. Kroniske smerter er en selvstændig problemstilling, der kræver en målrettet indsats og smerterne kan ikke altid blot betragtes som et symptom eller et ”spildprodukt” af noget andet. Mennesker med kronisk smerter udgør en stor, men ikke uoverskuelig patientpopulation, hvis behandlingsbehov det af mange årsager tidligere har været vanskeligt at imødekomme. Men smertepopulationen er analog med andre kronikergrupper med komplekse problemstillinger som for eksempel diabetikere og kan anskues efter Sundhedsstyrelsens kronikermodel. Gruppen af smerteramte mennesker er i dag kendetegnet ved ikke at være veldefineret og er uden faglige referenceprogrammer eller national handlingsplan. En stor del af behand-

Foto: Privatfoto.

Etableringen af SmerteDanmark den 7. februar i år, er en direkte udløber af foreløbigt tre internationale konferencer om håndteringen af smerteramte mennesker i Europa. Under overskriften ”The Societal Impact of Pain” (SIP) blev den sidste konference afholdt i Danmark i maj måned 2012. Konferencen blev holdt i Bella Centret i København i forbindelse med det danske formandskab for EU. I konferencen deltog ministre fra flere europæiske lande inklusive Danmark, folketingspolitikere og repræsentanter fra arbejdsmarkeds parter og det blev efterfølgende besluttet at nedsætte en initiativgruppe, der skulle forberede oprettelsen af SmerteDanmark. Målet med SmerteDanmark er at samle alle aktører og interessenter på smerteområdet, herunder enkeltpersoner såvel som patientforeninger, faglige

511087

Gitte Handberg er specialeansvarlig overlæge, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital, og formand for nystiftede SmerteDanmark.

SmerteDanmark Bestyrelsen for nystiftede SmerteDanmark består af: Formand, Gitte Handberg, specialeansvarlig overlæge, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital Næstformand, Lars Bye Møller, Bestyrelsesmedlem i FAKS Foreningen Af Kroniske Smertepatienter Pia Frederiksen, Formand FAKS Foreningen Af Kroniske Smertepatienter. Anette Skriver, privatpraktiserende psykolog, Århus Jytte Andersen, socialrådgiver, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital Zanny Bowley, privat praktiserende fysioterapeut og repræsentant fra patientsagen Jørgen Kilsgaard, kiropraktor, adm. direktør KIApro, Herlev Der afholdes ekstraordinær generalforsamling den 23. maj 2013 i Odense, hvor alle med interesse for SmerteDanmark er velkomne. Da foreningen endnu ikke har en hjemmeside, kan man kontakte Lars Bye Møller via mail til larsbyemoeller@ gmail.com

TEMA

Kroniske smertepatienter Kroniske smerter udgør den næststørste økonomiske byrde i det danske sundhedsvæsen efter psykiske lidelser. Hver femte danskere lider af kroniske smerter. Danske smertepatienter må vente op til to år på at få tid på et specialiseret smertecenter. Kroniske smertepatienter benytter sundhedssystemet dobbelt så meget som patienter uden smerter. 28 % af smertepatienterne har været nødt til at stoppe med at arbejde.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kroniske smerter estimeres til 1 mio. tabte arbejdsdage om året. De sociale og økonomiske byrder forårsaget af kroniske smerter er massive og forventes fortsat at stige de kommende årtier grundet den demografiske udvikling samt øgning i livsstilssygdomme.

lingen foregår i privat regi uden obligat integration med det øvrige sundhedssystem. Indsats for bedre smertebehandling Indsatsen fra SmerteDanmark tager overordnet udgangspunkt i de under SIP udarbejdede kerneområder for udvikling af bedre forhold for smerteramte: Uddannelse: Smertebehandling skal være en integreret del af alle sundheds- og socialuddannelser. Styrkelse af patienterne: Patienterne skal støttes til at kunne træffe de for den enkelte bedste beslutninger. Samarbejde: Alle interessenter skal samarbejde om den, for den enkelte, bedste løsning. Tidlig intervention: Hindre at akutte smerter udvikler sig til at blive kroniske. Vitalt tegn: Smerter bør anerkendes som det femte vitale tegn på linje med de øvrige vitale tegn; temperatur, blodtryk, respiration og puls. Fire konkrete fokusområder Mere konkret vil SmerteDanmark koncentrere det kommende arbejde inden for fire fokusområder, som er h.h.v. politisk, patientstøtte, uddannelse og oplysning. SmerteDanmark mener, at Folketinget bør anerkende smertebehandling som en menneskeret, at behandlingskapaciteten for kroniske smertepatienter skal tilpasses og at kvaliteten og kvantiteten af smertebehandlingen følges og evalueres i offentligt regi. Derudover skal der være sammenhængende udredningsog behandlingsforløb og kvalificeret rådgivning og støtte for patienter og deres pårørende. Det tredje fokusområde handler om, at behandling af kroniske smerter skal være en integreret og obligatorisk del af alle sundhedsfaglige uddannelser og at der skal Initieres offentlig finansieret forskning på alle niveauer. Derudover skal der ske en anerkendelse af smerter som det femte vitale tegn på linje med de øvrige vitale tegn temperatur, blodtryk, respiration og puls. Endelig skal der fokuseres på oplysning, således at kendskabet til kroniske smerter og til de konsekvenser smerterne har for den enkelte og for samfundet udbredes.

Omkring 750.000 voksne danskere lider af kroniske smerter og halvdelen af dem har konstante smerter, døgnet rundt, dag ud og dag ind. Men behandlingsindsatsen på smerteområdet er sporadisk, ukoordineret og mangelfuld, hvilket er baggrunden for etableringen af SmerteDanmark.

Sveder du for meget? Svedklinikken Hidros Denmark tilbyder hjælp til patienter med øget svedtendens kaldet hyperhidrose. Vi udreder og behandler håndsved, fodsved, svedninger i armhuler, ansigt, hoved, underliv og andre dele af kroppen. Hvis dine svedninger ikke kan tolereres og begrænser dine daglige aktiviteter, kan du kontakte Svedklinikken for hjælp. Vi tilbyder hyperhidrose behandling. Hvis du er henvist til en hudklinik på et offentligt sygehus, og der er mere end 2 måneders venetid, har du mulighed for at blive viderehenvist til konsultation og behandling hos os. Vi har aftale med Danske Regioner om behandling under armene, på hænder og fødder.

Hidros Denmark ApS Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S tlf.: 70 14 54 11 – www.svedklinikken.dk

TEMA

Pengepungen bestemmer over smerterne Et sted mellem 800.000 og 1 million voksne danskere er plaget af kroniske smerter. Det anslås at koste staten mindst 17,8 milliarder kroner årligt – og ikke mindst en masse sagesløse mennesker et uværdigt liv. Det er langt flere end antallet af eksempelvis patienter med diabetes-, cancer- og hjertesygdomme – tilsammen! Alligevel er det kun ganske få danske læger, der interesserer sig for området, hvor der heller ikke findes en national handlingsplan. I stedet har politikerne så sent som i marts i år skåret ned på medicintilskuddet til den store gruppe.

”Det værste er næsten, at mennesker med kroniske smerter konstant mødes med mistro af omverdenen. Den tror typisk, at man enten er hypokonder eller hysterisk. Sandsynligvis fordi smerte jo ikke umiddelbart kan ses.” Det siger landsformanden for Foreningen af Kroniske Smertepatienter, Pia Frederiksen, som et indirekte svar på, at hun og hendes lidelsesfæller ikke møder politisk opbakning til et liv, der helst skulle være mere tåleligt. Pia Frederiksen og hendes forening har igennem de senere år haft maser af møder med politikerne, men lige nu er situationen nærmest gået i baglås: ”Så sent som den 4. marts i år, endte det med at Sundhedsstyrelsen fjernede tilskud fra 21 smertestillende lægemidler, svarende til omkring en tredjedel af de præparater, der er på markedet. Det siger sig selv, at det afstedkommer meget store problemer for landets smertepatienter.”

”Der er andre ting, der bør tages højde for, eftersom der kan være mange tungtvejende grunde til at give tilskud til medicin .Eksempelvis støder 40-60 procent af alle kroniske smertepatienter på et tidspunkt ind i en alvorlig depression. Baggrunden kan udover smerterne typisk være deres uafklarede jobsituation, fordi de har været sygemeldt gennem længere tid. Og faktisk er problemet så slemt, at rigtig mange faktisk ender i overvejelser om at begå selvmord – eller ligefrem gør alvor af det. Det er simpelthen ikke rimeligt, at mennesker, der er så sårbare skal igennem en medicinsk omlægning,” siger Pia Frederiksen og fortsætter. ”Jeg får tit spørgsmålet om, hvorvidt politikernes tilbageholdenhed kan være rimelig med tanke på de bivirkninger, som smertestillende medicin også kan have. Men jeg må konstatere, at jeg ikke har mødt bekymring fra politikerne forklaret på den måde. Derfor må jeg konkludere, at det her kun er et spørgsmål om prisen på medicin. Og så virker det endnu mere grotesk, når vi ved, at det er under tre procent af de anslåede udgifter på 17,8 milliarder kroner i den store lavine som udløses af kroniske smerter, der bruges til medicintilskud.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Under 3 % af udgifterne bruges på medicintilskud Sundhedsstyrelsen anbefaler, at lægerne skal søge enkelttilskud til deres patienter, hvis ikke et af de billigere alternativer kan bruges: ”Vi oplever en meget stor variation i dokumentationskravene fra styrelsens side, og der tages alene højde for hvilke lægemilder, der tidligere er forsøgt.” I erkendelse af den manglende forståelse har hendes forening hidtil søgt om enkelttilskud Det virker jo umiddelbart ikke urimeligt. Pia Frederiksen siger:

Pia Frederiksen, der er landsformand for Foreningen af Kroniske Smertepatienter, siger at hun og hendes lidelsesfæller ikke møder politisk opbakning til et liv, der helst skulle være mere tåleligt. For mennesker med kroniske smerter mødes konstant med mistro af omverdenen.

Den 4. marts i år fjernede Sundhedsstyrelsen tilskud fra 21 smertestillende lægemidler, svarende til omkring en tredjedel af de præparater, der er på markedet. Det har afstedkommet meget store problemer for landets smertepatienter.

Meget hårdt at omlægge smertestillende medicin Udover det skrumpede medicintilskud noterer Pia Frederiksen, at politikerne ikke ønsker at se på de bløde værdier: ”Lider du af en depression, så er det måske ikke lige nu, at det er tilrådeligt med en medicinsk omlægning. Man har måske lige haft en lang sygemelding fra jobbet. Og under alle omstændigheder er det meget hårdt at omlægge smertestillende medicin, da man jo trapper helt ud af det ene, før man begyn-

Foto: Pressefoto/FAKS.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

TEMA der på noget nyt. Man oplever ofte ubehagelige abstinenser samtidig med et meget højt smerteniveau. Og i flere tilfælde kan det simpelthen ikke lykkes at finde noget smertestillende inden for de medicingrupper, hvor man normalt finder lindring til kroniske smerter. Når alt er prøvet, er der enkelte, der får morfin som injektioner. Det er ikke særlig nemt at håndtere, og det har kort virkning, men når alt andet er prøvet uden effekt, så må man tage til takke med den smule lindring, man kan få. Men af en eller anden grund, er det stort set umuligt at få tilskud på injektionsvæskerne. Det er mange tusinde kroner om måneden, det drejer sig om. Alt i alt giver det kun anledning til at gentage: Kig på andet end prisen. Og opgiv en alt for firkantet lovgivning. Det klæder ikke det danske samfund at lave kassetænkning med patienter som gidsler. Det er svært at være vidne til at så sårbare og ressourcesvage mennesker, der i forvejen har det rigtigt svært, nu skal have endnu mere et slås med. Politikernes påstand om, at alle præparater er ligeværdige, indtil det modsatte er bevist, holder ikke stik. Præparaterne er ikke ligeværdige, fordi ingen på nuværende tidspunkt kan forudse effekt og bivirkning.” Læger mangler kendskab til kroniske smerter I midten af april tog Sundhedsstyrelsen dog konsekvensen af de mange mangelfulde enkelttilskuds ansøgninger, og præsenterede to skræddersyede ansøgningsskemaer: ”Det håber jeg naturligvis vil kunne bidrage til at få ansøgningerne lidt hurtigere igennem systemet og ikke mindst, at skemaerne forhåbentlig bare delvis vil kunne kompensere for de praktiserende lægers manglende viden på området kroniske smerter.”

Ansøgninger til enkelttilskud Den 4. marts 2013 mistede en lang række af de stærke smertestillende lægemidler det offentlige tilskud. I den anledning giver Foreningen Af Kroniske Smertepatienter (FAKS) følgende råd: Er man i behandling med et af de lægemidler, der mister tilskud, skal man kontakte sin læge. Har man ikke tidligere været i behandling med et af de billigere lægemidler, der beholder tilskud, skal man skifte medicin til et af disse. Har man prøvet de billige lægemidler uden effekt eller med for mange bivirkninger, skal ens læge ansøge om et enkelttilskud hos Sundhedsstyrelsen på patientens vegne. Man skal lægge ud for medicinen i ansøgningsperioden. Derfor er det vigtigt at gemme kvitteringerne. For får man tilkendt tilskud, får man refunderet udgiften på sit apotek. Får man et afslag, kan der sendes en ny ansøgning med yderligere kommentater.

Pia Frederiksen siger: ”Smertebehandlingen i Europa er generelt mangelfuld. Dog ser vi i nogen af de lande, vi sammenligner os med, at man har en national handlingsplan omkring kroniske smerter, mens vi

Er du i behandling med blodfortyn dende medicin og ønsker du at have medansvar for din egen behandling?

“Jeg kender min værdi”

Er du en ud af de mange, der får tilbudt INR-måling regelmæssigt – enten hos egen læge eller på et laboratorium – så har du måske muligheden for at få indflydelse på din behandling. Kunne du tænke dig at være en aktiv del af din egen behandling, så er selvstyret AK-behandling noget for dig. Selvstyret AK-behandling betyder at du på et udvalgt hospital får udleveret det nødvendige udstyr og får den nødvendige oplæring til, at du selv kan måle din INR-værdi og i langt de fleste tilfælde også selv kan foretage de eventuelt nødvendige medicinjusteringer. Der er i øjeblikket 9 forskellige steder i Danmark, hvor du kan komme i selvstyret AKbehandling. Kontaktoplysninger finder du på www.coaguchek.dk

TEMA

Op til en million danskere med kroniske smerter Hun fortsætter: ”Der er stor forskel på om smerter er akutte eller kroniske. Det er to meget forskellige behandlinger. Desværre oplever patienter ofte læger, der behandler de kroniske smerter som længerevarende akutte smerter med store risici for patienterne til følge.” Pia Frederiksen og hendes lidelsesfæller arbejder også med blikket rettet ud mod Europa. FAKS er medlem af Pain Alliance Europe, som samler mange af de europæiske patientforeninger indenfor smerteområdet. I maj i år løber den fjerde ”Social Impact of Pain” af stabelen. Kongressen foregår i år i Bruxelles: ”Her håber vi at få noget ny viden om, hvordan det generelt står til rundt om i Europa. Men ting tager tid, så jeg tvivler på, at man allerede kan se den store forskel m.h.t. til den danske smertebehandling i forhold til resten af Europa,” siger Pia Frederiksen. Hun slutter: ”Men det siger sig selv, at når antallet af voksne danskere med kroniske smerter er så højt som 800.000 til 1 million, så sker ændringerne ikke i løbet af en uge. Der må derfor mere undervisning, forskning og behandling til. Men jeg tror slet og ret, at politikerne er lidt bange for at give sig i kast med så massiv en patientgruppe. Arten af kroniske smerter er tilmed så mangfoldig, at det i sig selv gør det svært at overskue. Samtidig er jeg bange for, at det for politikerne også tæller med, at der ikke kan garanteres synlige resultater af en øget indsats på den korte bane. Endelig er det langt enklere at hjælpe en mindre og afgrænset gruppe, som man kan nemt kan aflæse. Her er diabetikere et godt eksempel – heldigvis. For dem er der nemlig en helt klar køreplan i behandlingssystemet.”

Store smerter og høje tal DSI anslår, at kroniske smertepatienter årligt koster den danske statskasse 17,8 milliarder kroner, omkostninger, der er forbundet med hospital/sygehusvæsen, langtidssygemeldinger og førtidspension. Men kun knap 3 procent af den gigantiske sum penge bliver brugt til at give tilskud til smertestillende medicin. Undersøgelser viser at 75 procent af de voksne danskere, som lider af kroniske smerter, samtidig gennemlever en skilsmisse. Undersøgelser viser, at 20 procent af smertepatienterne lider af manglende livslyst. Nogle tænker på selvmord – og nogle gør alvor af det. 40-60 procent af smertepatienterne lider eller har lidt af angst og depression. Der er i dag en kapacitet på de offentlige tværfaglige smerteklinikker på ca. 3.000 patienter om året, men tal viser, at der kommer 5-6.000 nye smertepatienter til hvert år.

Nyt på disken • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Ny cremeshampoo mod hårtab og livløst hår Næsten halvdelen af alle kvinder under 50 år oplever perioder, hvor håret fælder og bliver tyndt. Stress, graviditet, ophør med p-piller og sygdom er nogle af de mest almindelige årsager, ligesom hårtab kan være arveligt. I Ducray laboratorierne har forskere og hudlæger udviklet Anaphase Cremeshampoo, hvis aktive ingredienser omfatter planten Ruscus – almindelig musetorn – Tocopherol Nicotinate og et B-vitamin kompleks. De stimulerer hårbundens mikrocirkulation og forsyner cellerne i hårsækken med ny energi til at fremme stofskiftet, så håret får mere fylde, styrke og liv. Den milde vaskebase sikrer en høj tolerance, så shampooen kan anvendes efter lyst og behov. Konsistensen er blød og cremet og velegnet til massage af hårbunden. Anaphase kan også anvendes ved medicinsk behandling mod hårtab. Cremeshampooen er naturligvis uden parabener. Ducray Anaphase Cremeshampoo fremstilles af den dermokosmetiske virksomhed Pierre Fabre, der også står bag hudplejeserierne Avène og A-Derma. Shampooen forhandles kun på apoteket og en 200 ml flaske fås til en vejledende pris på 109,50 kr. Læs mere på: www.apotekernes.dk Små økologiske snackgulerødder – lige til at spise Der er run på i familien, når hverdagen kører derudaf med skole, arbejde, fritidsinteresser, legekammerater, træning, indkøb og alle de andre daglige gøremål. Men selvom tempoet er højt, skal vi huske, hvad der er godt for kroppen og kan få hele familien igennem en lang dag uden at falde i sukkergraven – sunde og nærende fødevarer. Små Kvikke Snackgulerødder fra Grøn Balance er ideelle til både ungerne og mor og far, for de er nemme at nyde på farten. De kan puttes i madpakken, der skal med i skole, i tasken med træningstøj, i lommen til togturen og - i munden. Snackgulerødderne er nemlig lige til at spise, de skal hverken vaskes, skrælles eller skæres ud. Og de bliver ikke kedelige af at ligge i en taske eller lomme, indtil de skal spises. For spist skal de nok blive med den nuttede størrelse, der er nem at håndtere, og den flotte, indbydende farve. Og så bliver det kun endnu bedre af, at gulerødder indeholder masser af fibre og a-vitamin. Grøn Balance er et paraplybrand for en række private labelprodukter. Fælles for dem er, at de hører til i den skånsomme ende, hvad angår både miljø og sundhed. Produkterne er, hvor det er muligt, mærket med Svanemærket, Danmarks Astma-Allergi mærke, Ø-mærket samt EU’s økologimærke. Eksempelvis er alle fødevareprodukter økologiske. Grøn Balance Økologiske Små Kvikke Snackgulerødder føres i SuperBest. Læs mere på: www.groenbalance.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

i Danmark slet ikke er begyndt at tænke i de baner. Alene uddannelsesniveauet er rystende lavt. Eksempelvis synes jeg, at det taler for sig selv, at en læge under uddannelse kun bruger 14 dage af de normerede 7 år på at beskæftige sig med emnet smerter. Det være sig akutte smerter og smerter som symptom. Læren om kroniske smerter er slet ikke en del af uddannelsen. Derfor er lægerne ofte usikre overfor behandlingen. Jeg har utallige eksempler på decideret forkert medicinering, som eksempelvis i stedet har medført mavesår hos patienten.”

Foto: PR-foto, Grøn Balance

Behovet for vitaminer og mineraler ændrer sig ikke med alderen Man spiser mindre med alderen, men behovet for vitaminer og minetaler forbliver det samme. Det betyder, at den anbefalede mængde af vitaminer og mineraler skal opnås ved hjælp af en mindre mængde mad og drikke, end da man var yngre. Det stiller krav til, at mad og drikke er proppet med vitaminer og mineraler. Det bedste man kan gøre for at forebygge mangel på næringsstoffer, er at holde sig fysisk i gang, så både appetitten og kroppens energibehov øges. Den øgede appetit bør bruges til at spise mere frugt, grønt og fisk. Men selv om sund kost altid er at foretrække, kan mange ældre have gavn af kosttilskud, mener flere eksperter. Som supplement til en sund kost lanceres nu det danske kosttilskud LongoVital 50+, der er udviklet specielt til de behov man har, når man har rundet de 50 år. LongoVital 50+ er et komplet kosttilskud af stimulerende urter, alle de vigtigste vitaminer og som noget helt nyt er der også tilsat udvalgte mineraler og vitaminer. LongoVital vedligeholder immunforsvaret, hjælper til at bevare normale knogler og vedligeholde et normalt syn. LongoVital forhandles i supermarkeder, Matas-butikker og på apoteker landet over. Anbefalet daglig dosis er 3 tabletter i forbindelse med morgenmåltidet. Læs mere på: www.longovital.dk

Foto: PR-foto, LongoVital.

Erstat sukker og fedtstof Slikaften fredag. Gæster lørdag. Fødselsdag søndag. Og mandag starter ugen med morgenbrød og kage på arbejdet. Kan du genkende mønstret? Hver af os spiser i gennemsnit mellem 20 og 37 kilo sukker om året. Kombinationen af hygge og søde sager har vi ofte fået med os fra barndommen, og det er nærmest et ubrydeligt mønster, at der skal kaffe og kage på bordet, når familien er samlet. Men de store mængder sukker øger risikoen for overvægt og livsstilssygdomme, som fx type 2-diabetes, og derfor er der god grund til at se nærmere på alternativer til sukker. ISIS har i samarbejde med læge Søs Wollesen udviklet kogebogen ”Mad & Diabetes”, og her er der masser af ideer til sunde og søde sager uden sukker. I stedet anbefaler ISIS Perfect Fit, Perfect Sød og Perfect Strø, der er produkter udviklet som alternativ til sukker. ISIS Perfect Fit kan anvendes til lækre kager og desserter og kan erstatte alt sukkeret i en hvilken som helst opskrift, og som en ekstra bonus erstatter det også op til 50 % af fedtstoffet. ISIS Perfect Strø giver den knasende fornemmelse af sukker, og reducerer samtidig dit kalorieindtag med 75 % i forhold til sukker. ISIS Perfect Sød er den perfekte smagsgiver til marmelader, desserter og drikke, fx smoothies, hjemmelavet is og marmelade. Perfect Sød indeholder nemlig ingen kalorier. ”Mad & Diabetes”, som indeholder gode opskrifter kan købes på www.isis.dk. Vejl. pris for kogebogen er 149 kr. Læs mere på: www.isis.dk

Apotekets Fodpleje er godt nyt til trætte fødder Sunde, velplejede fødder er vigtigt for ens velbefindende. Fødderne udsættes nemlig for mange belastninger hver dag og har derfor brug for særlig omsorg. Nu har apoteket udviklet sin egen fodplejeserie, som kan anvendes til den daglige pleje og afhjælpe problemer med vanskelige fødder, hård hud, fodsved og ømme, trætte ben. Apotekets Fodbadesalt er beroligende og opfriskende pleje til trætte fødder og indeholder naturligt havsalt, der har blødgørende og opfriskende egenskaber, virker rensende og lugtneutraliserende. Apotekets Fodbadeolie virker blødgørende og opkvikkende samt tilfører fugt. Olie fra macadamia- og jojobanødder plejer og fugter huden og efterlader den blød og smidig uden at efterlade en fedtet hinde. Apotekets 24 timers Fodcreme er en blød og behagelig creme til daglig pleje af tørre fødder og indeholder shea butter, der virker nærende, mens panthenol er med til at genopbygge huden og modvirke fugttab. Apotekets Antiperspirant Fodcreme er en effektiv og plejende antiperspirant, der beskytter mod fodsved. Fodcremen indeholder aluminiumssalt, der modvirker sveddannelse, samt nærende og blødgørende shea butter og jojobaolie. Endelig er Apotekets Hælcreme Blødgørende creme til tørre, ru og sprukne hæle og fodsåler. Hælcremen indeholder urea, der virker opløsende på hudens hornlag, så den hårde hud lettere kan fjernes. Alle produkter er behageligt parfumeret og uden parabener. Enhedspris for alle fem varianter: kr. 59,95. Fås kun op apoteket. Læs mere på: www.apotekernes.dk

Foto: PR-fotos, Apotekernes A.m.b.a.

Foto: PR-foto, ISIS.

Gerimax med ginseng giver dig dagligt overskud Når kroppen savner energi og overskud, er det tit de sjove ting i livet, vi udskyder. Gerimax Daglig Energi & Gerimax Daglig Energi 50 + med ginseng styrker kroppen i perioder med lavt energiniveau, hvilket giver dig ekstra overskud til at lave det, du elsker. Ginseng har en positiv indvirkning på både den fysiske og psykiske ydeevne, hjælper til at modvirke træthed og tilfører kroppen ny energi – og effekten er dokumenteret. Gerimax, der er Danmarks og Skandinaviens mest solgte ginsengpræparat, anvender udelukkende den fineste Panax ginseng A.C. Meyer. Gennem en raffineringsproces udvindes de aktive stoffer fra ginsengen, og dens naturlige energigivende effekt har været værdsat af mennesker i over 4000 år. I begyndelsen var ginseng faktisk udelukkende forbeholdt konger og kejsere og sin vægt værd i guld, takket være dens forbløffende egenskaber. I dag kan alle nyde godt af ginsengens fantastiske energigivende effekt. Ginseng hjælper til at modvirke træthed og medvirker til optimal fysisk og psykisk ydeevne. Gerimax er ud over ekstrakten fra ginsengroden også tilsat det daglig behov for vitaminer og mineraler, hvor tilskuddet af kalk og Dvitamin, bidrager til vedligeholdelse af normale knogler. Vi kan alle have brug for ekstra energi. Gerimax Daglig Energi og Gerimax Daglig Energi 50 + med ginseng giver dig den energi, du har brug for, og sørger tilmed for at dække dit daglige behov af vitaminer og mineraler. GERIMAX® blev lanceret i Danmark i 1981, og er i dag et af Europas førende ginseng-produkter. Læs mere på: www.axellus.dk Når diagnosen er kræft Kræft er livstruende. Der er dog stadigt flere, der klarer det – nogle med konventionelle andre med såkaldt alternative metoder og sandsynligvis endnu flere ved at kombinere behandlingsmetoderne. Ikke to kræfttilfælde er ens, og der er ingen, som med sikkerhed kan sige, hvad der hjælper bedst. Med bogen ”Når diagnosen er kræft” ønsker Inge Kellermann at samle al tilgængelig viden og især at understrege, at det rent faktisk er muligt at komme styrket ud på den anden side af et kræftforløb. De, der har fået diagnosen kræft, har nemlig ofte et stort behov for selv at gøre noget for at få kontrol med sygdommen. I modsætning til hvad mange tror, er der en vifte af muligheder, som den enkelte med fordel kan vælge at supplere lægernes kræftbehandlinger med. Denne brugsbog, som har undertitlen ”En selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende”, er formentlig den mest omfattende og grundige, der er skrevet på dansk, og den kan være en stor hjælp til at opspore de mange tilgængelige valgmuligheder, man har. Den giver en forståelse for, hvordan kræft udvikler sig, hvad der skal til for at hæmme vækst og spredning og kommer i det hele taget hele vejen rundt om kræft. Det er en imponerende indsats forfatteren har lagt for dagen og bogen er yderst velskrevet samt velresearchet. Inge Kellermann er uddannet zoneterapeut, urte- eller phytoterapeut og voksenunderviser og har i mange år haft selvstændig klinik. I en årrække har hun desuden været repræsentant for paraplyorganisationen Sundhedsrådet I Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (SRA B) og i bestyrelsen for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (Vifab). Læs mere på: www.hovedland.dk

Pleje til tørt, ødelagt og porøst hår Den franske hudplejepionér Pierre Fabre er uddannet både botaniker og farmaceut, og det bærer hele hans virksomhed med samme navn præg af. Et af mange mærker er hårpleje-brandet Klorane, der som det første og eneste dermokosmetiske brand har fået Ecocert 26000 – en certificering af bæredygtughed på alle niveauer – økonomisk, socialt og miljømæssigt. Forskere hos Klorane har fået øjnene op for Ørkendaddeltræet, der kan leve to år uden vand. De daddellignende frugter er næringsrige, men det er frugtens kerne, som forskerne har fundet interessante. Den har nemlig et højt indhold af fedtsyrer, ceramider og polysakkarider, der alle er aktive ingredienser, som kam pleje og genopbygge tørt, ødelagt og porøst hård fra rod til spids. Opdagelsen betegnes som fremtidens arganolie og er patentanmeldt. Klorane har netop sendt en serie produkter på markedet med indholdsstoffer fra Ørkendaddel frugten, herunder en shampoo, der kan reparerer håret og kan modvirke, at håret knækker og spalter. Yderligere er der i serien kommet en leave-in-creme, beskytter håret ved at dække hårstråene og forsegle fugten, så tørt hår og spaltede spidser forhindres. Hvis man ønsker en yderligere hjælp til tørt og livløst hår, kan man supplere med en hårmaske, der har en høj koncentration af daddelekstrakt og som genopbygger dehydreret og livløst hår. Alle produkter er naturligvis uden silikone og parabener. Klorane fås på apoteket. Læs mere på www.apotekernes.dk

Hjælp til øjnene i pollensæsonen Når øjnene bliver irriterede i den pollenfyldte forårsluft, er Avène Soothing Eye Contour Cream særlig god at have ved hånden. Den milde, plejende og kølende creme har dobbelt effekt, så den både beroliger irritation og hævelser og samtidigt plejer og fugter den tynde og sensitive hud omkring øjnene. Øjencremen har et højt indhold af Avène termalkildevand, der virker beroligende og blødgørende på hævede og overfølsomme øjenomgivelser. Alpha-bisabolol og kamille lindrer kløe og rødme, mens E-vitamin beskytter mod de frie radikaler og reducerer alderstegn. Hyaluronsyre binder fugt og styrker hudens elasticitet og spændstighed. Øjencremen er også velegnet til overfølsomme og rindende øjne i forbindelse med medicin, kosmetik og kontaktlinser. Avène Soothing Eye Contour Cream har en let og behagelig konsistens, der hurtigt absorberes og er selvfølgelig uden parfume og parabener. Øjencremen fås på apoteket. Læs mere på www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

Foto: PR-foto, Forlaget Hovedland.

Foto: PR-foto, Gerimax/Axellus.

Rehabiliteringstilbud til spiseforstyrrede Privathospitalet Kildehøj, der har specialiseret sig i at behandle alle typer af spiseforstyrrelser, har Sundhedsstyrelsens specialegodkendelse og har netop udvidet kapaciteten.

”Ja, jeg kan godt se, at i en tid hvor flere og flere privathospitaler krakker og hvor det offentlige sparer, reducerer og nedskærer, kan det virke mærkeligt at vi udvider,” forklarer direktøren for Kildehøj Rachel Santini smilende. ”Men sagen er, at vor mission er at tilpasse os efter patientens behov og hjælpe til, at flest mulige spiseforstyrrede patienter hurtigst muligt bliver ikke blot behandlet, men helbredte. Derfor udviklede vi for snart ti år siden et målrettet og effektivt behandlingskoncept til behandling af anoreksi, bulimi og BED. Integreret i dette koncept var rehabilitering af patienterne. Det viste sig at blive en stor succes, idet behandlingen helbredte de fleste. Behandlingen var dog ikke omfattet af en behandlingsgaranti trods det, at man i det offentlige havde alvorligt syge spiseforstyrrede børn, unge og voksne stående på op til 1½ års venteliste. Ventelisterne fungerede i praksis nærmest som dødslister. Det var slemt – og det var en af årsagerne til, at vi startede Kildehøj Privathospital.”

Hvem skal så betale? ”Kommunerne kommer til at stå for denne del. De kan separat købe denne ydelse til deres klienter og samtidig være sikre på, at det er professionelle og erfarne kræfter, der står bag. Det er nemlig uhyre vigtigt. Klienten skulle jo nødig ende som evig svingdørsklient eller få tilbagefald i spiseforstyrrelsen, for kommunen skal jo ikke betale for behandling.” Patienterne har ikke brug for udredningsgaranti men for behandling Er det et skridt i den rigtige retning? ”Ja, nu har det jo ikke for de spiseforstyrrede været manglende udredning, der var problemet, men derimod at man efter udredning og diagnose lod patienterne stå på alt for lange ventelister. Det forhindrer udredningsgarantien ikke og den har patienterne heller ikke brug for. Tværtimod kan den blive misbrugt til at forsinke eller forhindre spiseforstyrrede patienter i at modtage rettidig behandling, som de har krav på. Men fremtiden vil vise, om der sker en omgåelse af behandlingsgarantien og jeg er sikker på, at skulle der vise sig sådanne negative tendenser, vil både Sundhedsstyrelsen og politikerne få

Foto: Kildehøj Privathospital.

Behandlingsgaranti på 2 måneder efter politisk kovending Hvorfor havde disse patienter ikke også en behandlingsgaranti på 1 måned? ”Jeg tror, vi må konkludere: The answer my friend, is blowing in the wind. Men da Folketingets sundhedsordførere kunne se, vi var kommet for at blive og at det var urimeligt, at det kun skulle være de riges børn, der blev helbredt, skete der en politisk kovending, så behandlingsgaranti

på 2 måneder blev indført for alle psykiatriske patienter. Det redder liv og sparer penge,” siger Rachel Santini. ”Det var en stor sejr. Men aftalen om den psykiatriske behandlingspakke, som det offentlige har indgået med privathospitalerne – og som i øvrigt ligger ca. 25 % under, hvad den samme behandling koster i det offentlige – indeholder ikke rehabilitering. Det har Kildehøj så taget konsekvensen af, så også dem, der ikke selv kan betale for det, kan få rehabilitering.”

Kildehøj har Sundhedsstyrelsens specialegodkendelse til på regionsniveau at behandle komplicerede spiseforstyrrelser og modtager patienter via det offentlige, sundhedsforsikringer og selvbetalere. Læs mere på www.kildehoj.dk

Foto: Privatfoto.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Rachel Santini, der er direktør for Kildehøj, har forsket og arbejdet med spiseforstyrrelser siden 1978 både i USA og Danmark.

sat en stopper for dette. Og så er der jo omsider også kommet en patientforening, Spis for Livet, der udelukkende, kan jeg forstå, varetager patientinteresser. Jeg tror, det kan hjælpe, så patienter ikke enkeltvis skal kæmpe for deres rettigheder og for at sundhedsloven overholdes.” Det lyder lidt pessimistisk – hvordan ser du på fremtiden? ”OK, det kan lyde sådan, men virkeligheden de sidste 10 år har jo vist, at der ikke tages nok hensyn til den ressourcefulde patientgruppe, de spiseforstyrrede udgør, specielt ikke når de har mulighed for at blive helbredt. Det er samfundsmæssigt meget dyrt, hvis patienten ender som klient. Så mit håb for fremtiden er, at det offentlige og private samarbejder, så det eksisterende system udnyttes fuldt ud til gavn for alle.” Hvad skal man gøre? ”Det er meget nemt: Behandl alle typer af spiseforstyrrede patienter rettidig og målrettet, så helbredelsesraten går fra de ca. 50 % op til omkring 90 %,” siger Rachel Santini til afslutning.

Patientforeningen Spis for Livet ”Spis for livet” er en ren patientforening med det helt klare formål at arbejde for at sundhedsloven overholdes og patienterne ikke skal kæmpe for deres ret til behandling, men bliver klart og objektivt informeret omkring hvilke offentlige og private behandlingsmuligheder der findes. Læs mere på www.spisforlivet.nu

TEMA

Tiden læger alle sår - næsten I et typisk livsforløb oplever alle mennesker at pådrage sig fysiske sår, eftersom huden med sine godt to kvadratmeter er kroppens største organ. Det giver selvsagt uanede risici for at pådrage sig skrammer, men belejligt nok, har naturen samtidig opbygget menneskets hud som en slags forsvarsværk, der som regel er yderst effektivt. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

I et typisk livsforløb må alle forvente at pådrage sig fysiske sår på kroppen op til flere gange. Kroppen er menneskets største organ, men er heldigvis samtidig et effektivt forsvarsværk, når der opstår sår. Og som udgangspunkt er naturen så viseligt indrettet, at huden indeholder en masse sanseceller, som for eksempel gør, at et normalt fungerende menneske per refleks trækker hånden til sig for at undgå større skader, hvis hun rører ved noget varmt eller skarpt. Men når skaden alligevel opstår, kan menneskehuden i kraft af sin effektive tæthed holde bakterier og andre skadelige mikroorganismer og stoffer ude af kroppen. Samtidig går en sårheling i gang. Det er en mekanisme, som er indbygget i alle. Sårhelingen gennemløber forskellige faser. Og det typiske mønster er, at når en fase i denne helingsproces er afsluttet, begynder den næste fase. Høj alder giver tyndere hud Om sår ved man, at huden hos yngre normalt er mere robust end hos ældre. Derfor får ældre lettere sår. Huden bliver simpelthen tyndere og mere sårbar med årene. En medvirkende årsag er, at blodforsyningen og dermed muligheden for at få næringsstoffer ud til huden bliver dårligere med alderen Af samme årsag oplever man desværre også problemer med sårheling. Når der først er kommet et sår, er huden afhængig af en god blodforsyning for at få tilstrækkelig næring til helings-processen, men også for at få tilført de stoffer, som er nødvendige for at reparere skaderne i huden. Så hvis blodtilførslen er reduceret, fører det med andre ord til, at der lettere dannes sår, og at sårene har vanskeligere ved at hele. Langt den største del – faktisk mere end 75 % – af de kroniske sår findes på benene og er vaskulært betingede (arterie eller venesygdom) eller diabetisk betinget (neuropatisk, iskæmisk eller neuroiskæmisk) og skyldes typisk et dårligt tilbageløb i venerne, der fører blodet tilbage til hjertet. Nervesystemet kan gradvist ødelægges i de små og fineste forgreninger, der ligger længst væk fra hjerne og rygmarv.

Godt for sårheling Ekstra E-vitamin styrker virkningen af C-vitamin og bedrer kredsløbet. Zink er meget vigtigt for sårhelingen. Fx 30 eller 40 mg om aftenen. Efter operationer heler såret meget hurtigere, når man meget hurtigt kommer i gang med at spise og drikke, og kredsløbet styrkes ved daglig motion. B2-vitamin og folinsyre er også vigtige for sårhelingen, så det er godt at tage 400 mg folinsyre samt ekstra B2-vitamin (riboflavin) og en stærk, blandet B-vitamin tablet. Det er også vigtigt at drikke mindst halvanden liter vand dagligt, fordi mangel på væske i kroppen kan være med til at hæmme sårhelingen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Huden hos yngre er normalt mere robust end hos ældre. Derfor får ældre lettere sår. Huden bliver simpelthen tyndere og mere sårbar med årene. En medvirkende årsag er, at blodforsyningen og dermed muligheden for at få næringsstoffer ud til huden bliver dårligere med alderen.

Også blodkredsløbets små og større forgreninger – arterier og hårkar – kan efterhånden ødelægges. Fødderne rammes først og hårdest, da de har de længste forsyningsveje fra hjertet. Ofte ser man hævelse (ødem) af forfod og ankel, åreknuder eller overfladisk årebetændelse. Det vigtigste for sårheling er, at kredsløbet i huden omkring såret og dermed også i selve sårene er i orden. Kommer der ikke ilt nok til vævet, vil det ikke heles. Det ses oftest ved sår på underbenet og anklen, hvor blodforsyningen kommer både ovenfra og nedefra og ikke sjældent er utilstrækkelig. Hævelse eller ødem omkring såret vil hæmme blodforsyningen, og på benene kan åreknuder både fremme hævelse og svække blodgennemstrømningen. Derfor er det for denne gruppe mennesker vigtigt at styrke kredsløbet med motion, fordi man i samme moment også styrker venepumpen – returåre funktionen, som holdes ved lige af at musklerne trykker returårerne sammen. Blodet pumpes dermed opad mod hjertet, da der er klapper i returårerne, så blodet ikke kan løbe nedad. Det rette navn for dette er venepumpen. Arterielle sår er et andet område, hvor heling kan være problematisk. Her er altså tale om sår, der skyldes manglende blodforsyning ofte på grund af åreforkalkning. Arterielle sår er ofte mindre dybe og udstansede og sidder på fod eller tæer. Sår kan også blive inficerede, altså betændte. Det ses ved tryksår eller liggesår. Sengeliggende patienter og patienter med nedsat følesans kan få tryksår. Diabetes og sår Et stort område er fodsår hos patienter med diabetes. Diabtesforeningen giver her nogle gode råd til, hvordan man forebygger diabetiske fodsår: Følesansen og fodpulsen skal regelmæssigt undersøges og vurderes hos en statsautoriseret fodterapeut, på et diabetesambulatorium eller diabetescenter. Man skal inspicere fødderne dagligt, eksempelvis morgen og

TEMA

tornvig.co

Du ﬁnder alt til sygepleje på hardam-shop.dk Nemt at handle Hurtig levering og høj service Også direkte salg til private

NY WEBSHOP Måbjerg Skolevej 48 ∙ 7500 Holstebro ∙ Tlf. 9742 3233 ∙ post@hardam.dk www.hardam.dk ∙ www.hardam-shop.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

aften. Det kan også være nødvendigt, hvis man lige har købt nye sko. Det værste, der kan ske, når følesansen er nedsat og når der er forkalkning i blodkredsløbet, er koldbrand. Koldbrand vil sige, at der kommer så lidt blod til fødderne, at vævet dør og bliver sort. Derfor skal sorte sår altid undersøges og vurderes af en læge, helst en karkirurg. Hvis fodterapeuten ser et sådant sår, vil han/hun øjeblikkeligt henvise til en læge eller et diabetescenter. Man skal medbringe det fodtøj, som man har benyttet i den senere tid, da sår ofte kan skyldes tryk fra fodtøjet. Hvis man ikke reagerer på fodsår, kan de i sidste instans føre til større eller mindre amputationer i fødderne. Derfor er det vigtigt med forebyggelse så tidligt som muligt. Massage og fugtighedscreme hjælper til pæn ardannelse, men gives først, når Det vigtigste i forebyggelsen af fodsår er, såret er helet helt op. Det er derudover vigtigt at beskytte arret mod solens stråler, at blodsukkeret og regulationen jævnligt især idet første år. måles. Men det er også vigtigt at fastslå den kendsgerning, at dårligt blodomløb i fødderne betyder, at man for eksempel ikke kan mærke, hvis kan ofte ligne et almindeligt sår og kan opstå i kronisk sår med foden udsættes for uhensigtsmæssige påvirkninger. Det kan tiden. Nævnes skal og traumesår. Såret er typisk på forsiden være påvirkninger fra sten eller andre fremmedlegemer i skoaf underbenet – man har for lang tid siden stødt ind i et eller ene eller tryk fra skoene selv. Man vil heller ikke kunne mærke, andet – et trin i en bus (HT-sår), en kofanger, en indkøbsvogn hvis der er sår på fødderne. Det er fordi, at føleforstyrrelserne e.l. – såret viser ingen tegn til heling. kommer gradvist, og ligesom med høre- og synsnedsættelse, er man ofte ikke klar over, at det sker. Der findes en række forskellige hudtumorer – primære, udgående fra alle hudens celletyper, samt sekundære. Tumorerne

TEMA

Stomi – hvad vil det sige? Hvert år får mange patienter af begge køn og i alle aldre anlagt en stomi. Årsagerne kan være vidt forskellige tilstande eller sygdomme, ligesom stomien kan være en åbning til tyktarmen, tyndtarmen eller til blæren. Stomi er således ikke en sygdom i sig selv, men er et resultat af et operativt indgreb. I Danmark er der omkring 10 - 12.000 mennesker med stomi. Personer med tyktarmsstomi eller kolostomi udgør omkring 8.000 patienter, mens der er cirka 2.500 med tyndtarmsstomi kaldet ileostomi. Hos de resterende er der tale om urinstomi, dvs. urostomi.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Stomi betegner en kirurgisk anlagt åbning på kroppen. Ordets oprindelse er græsk og ordet stoma betyder mund. En stomi anlægges på grund af sygdom, ulykke eller misdannelse og handler i princippet om, at tarmens og blærens affaldsstoffer føres ud af en anden udgang end den oprindelige. Den mest almindelige stomitype er kolostomi, som indebærer,

Flere og flere får en midlertidig stomi For de allerfleste patienter er stomien en blivende tilstand, men flere og flere oplever i takt med tidlig diagnosticering og kirurgernes dygtighed at få en midlertidig stomi i nogle måneder eller et år, mens tarmen heler op efter fx en kræftoperation og får så ført tarmen tilbage igen.

at forbindelsen til endetarmen og sidste del af tyktarmen afbrydes og føres ud gennem typisk venstre side af bugvæggen. Mindre hyppigt er det hele tyktarmen, som afbrydes eller fjernes, så tyndtarmen føres ud gennem bugvæggen i en såkaldt ileostomi, der typisk placeres i højre side af bugen. Urostomi er en afledning af urinen fra nyrerne, så urinen føres op til huden på maven i stedet for til blæren. Hvis man kun har én fungerende nyre, føres urinlederen direkte ud til huden. Har man begge nyrer, sys de to urinledere på et stykke tyndtarm, som så føres ud til huden. Desuden findes der andre stomityper, som fx Malone-stomi, som dækker over, at blindtarmen føres ud til huden og tarmen kan skylles gennem kateter. En Neo-Malone stomi anvendes, når blindtarmen er fjernet, og der i stedet anvendes et stykke tyndtarm. Begge kaldes også for appendikostomi. Der er to hovedårsager til at anlægge disse stomier, nemlig enten en dårligt fungerende lukkemuskel, der gør det svært at holde på afføringen eller en hårdnakket kronisk forstoppelse, der ikke har kunnet behandles med afføringsmidler. Endelig findes der også en type stomi, hvor et bækkenreservoir anlægges i en såkaldt J-pouch. Her benytter man et stykke tyndtarm og laver et J-formet reservoir som sluttes til tyktarm og

Skyl stomiposen ud

Stomi-/brok- & brokbandager GARMENTS GARMENTS

fremstillet– efter mål, soft as silk, strongsikrer as steel brugeren:

• • • • • •

– soft as silk, strong as steel

Optimal pasform · Giver god støtte Holder et brok effektivt på plads Komfortabel i brug Korrekt placering af stomihul Ingen generende sømme Fremstilles i Danmark · Hurtig levering ETO GARMENTS ApS Bredgade 16 · 5592 Ejby www.eto-garments.com www.stomibandager.dk

Forestil dig hvor meget lettere det vil være, hvis du kan skylle din brugte stomipose ud i toilettet: når du er hos familie og venner når du er på restaurant når du er på jobbet eller bare når du er derhjemme - få valgmuligheden og bestem selv

Gratis vareprøver på telefon: 7584 1166 eller mail: stotec@stotec.dk 13485:2003

TEMA endetarm. Da lukkemusklen anvendes til kontrol af tarmåbningen som på normal vis, er der ikke tale om at, man skal have en stomipose på maven.

Illustration: Richard Miller Surgery.

Den første kolostomioperation foretaget for 237 år siden Den første kendte kolostomioperation blev foretaget i 1776 af en fransk læge. Operationen var trods fravær af antibiotika en succes og patienten overlevede så længe som i 45 år med sin stomi. Efter at kolostomi gradvist blev mere almindelig, begyndte lægerne omkring år 1900 at tænke på muligheden for også at lave ileostomier i forbindelse med operation i tyndtarmen fx ved bylder og blindtarmsbetændelse. I 1952 udviklede kirurgen Brian Brooke den stomikonstruktion, som principielt anvendes i dag, og som indebærer, at tarmen krænges ud og to år senere opfandt den amerikanske urolog Eugen Bricker teknikken med at aflede urinen via en tarmstomi, den såkaldte ”Bricker blære”, dvs. en urostomi.

Ved en kolostomi-operation afbrydes endetarmen og nederste del af tyktarmen. Ca. 6 cm af tyktarmen føres gennem bugvæggen, krænges og sys fast til huden, således at stomiens højde er mellem 1 og 3 cm.

Ring

Årsager til at få anlagt en stomi Den mest almindelige årsag til at få anlagt en kolostomi er kræft i tyktarmen. Det kan også skyldes udposninger eller divertikler på tarmen, stråleskader, betændelsestilstande eller medfødte misdannelser. Børn kan således være født med medfødte misdannelser, der medfører manglende eller forkert udvikling af tykeller endetarm eller have medfødte sygdomme, som betyder, at tyktarmen ikke kan fungere normalt. Således kan også børn og unge vokse op med stomi. De hyppigste årsager til at få anlagt en ileostomi er tarmsygdommene Colitis Ulcerosa og Morbus Crohn. Familiær polypose, der giver utallige polypper, hyppigst i tyktarm og endetarm, kan også være grunden til, at man får en ileostomi. Urostomi skyldes oftest kræft i blæren. Men stråleskader og medfødte misdannelser kan også være årsag.

40 60 20 10

Træt af at være ryger?

Skift til dampcigaretter

Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ: Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig? Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg 40 60 20 10 Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag. Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

mi sto i olo • C ostom i Til • Ile rostom •U

“Endelig fri for lækage” - En stor lettelse i dagligdagen ! Hundreder af danske brugere med alle former og størrelser af stomier har levet uden lækager siden introduktionen af Pelican CONVEXE stomiposer, fordi de er: • Bløde og komfortable • Meget fleksible • Tilgængelige i - opklipbare fra 5-60mm - mange faste hulstr. - mini, standard og maxi.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde. DampCigaretter er ikke omfattet af rygeloven.

For mere information og prøver, kontakt venligst : Focuscare Denmark ApS.

NyCigarets dampcigaretter også kaldet e-cigaretter er de mest populære på internettet. Læs over 300 kunders udtalelser på www.trustpilot.dk/ review/nycigaret.dk eller skan venstre QR kode Se Dampcigaret demovideo på NyCigaret.dk eller skan højre QR kode med din smartphone. VIL DU SMAGE FØR DU KØBER RING 40 60 20 10. NyCigaret.dk v/ Ide Fabrikken Bistrupvej 135. Birkerød. 3460 Mail H@ppy.dk Hvis du ikke har en QR skanner på din smartphone, download appen i app storen.

Østervangsvej 21, DK-8900 Randers Telefon: +45 49 26 13 99 Fax: +45 49 21 02 57 Email: info@focuscare.dk www.focuscare.dk

A5 Convex ad Feb 12 (DK).indd 1

14/02/2012 16:09:50

TEMA

Prøv de nyeste stomibandager fra ConvaTec

Luft- og lugtgener - kan minimeres eller fjernes Når man ikke længere har en lukkemuskel, som man kan kontrollere, men en stomi, så betyder det, at tarmluften kan give lyde fra sig og også kan sive ud, uden at man har kontrol over det. Men man kan faktisk gøre noget ved det.

Toilettaske

Slip for at klippe

Samtidig får du et gratis abonnement på vores magasin ”ConTact”, som er et magasin for dig med stomi, hvor du løbende kan holde dig orienteret om nyheder og andet inden for: • Produktudvikling • Faglige artikler • Info fra andre stomiopererede • Nyheder inden for stomiområdet

 Ja tak, jeg vil have gratis vareprøver fra ConvaTec Jeg ønsker prøver på:  Esteem synergy® 2-dels klæberkobling med modellérbar klæber ®  Combihesive II ringkobling Plus 2-dels ringkobling med Natura® 2-dels med modellérbar klæber modellérbar klæber  Esteem® 1-dels Jeg har en:  Kolostomi  Ileostomi  Urostomi Min stomi størrelse er (mm)

 Ja tak, jeg vil gerne have et gratis abonnement på ”ConTact” magasinet for stomiopererede Navn: Adresse: By:

Postnummer:

Telefon:

E-mail:

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Stomiopererede prutter nøjagtig lige som alle andre gør det, men kan ikke som andre kontrollere det. Det kommer, når det kommer. Nogle fødevarer giver mere luft i tarmene end andre som fx kål, broccoli, porrer, løg og bælgfrugter, da de indeholder svovlholdige forbindelser. Drikkevarer som danskvand, sodavand, øl, mousserende vin, der indeholder kulsyre, giver også meget luft. Det samme kan rygning og slik, der er sødet med sorbitol, gøre. Først og fremmest er det dog en god idé at registrere, hvad der lige præcist skaber problemer for en selv i form af for meget luft og så prøve at undgå fødevaren. Når afføringen lugter En ting er generende luftdannelse og prutter, noget andet er, at afføring lugter, når man skal af med den. Også her gælder det, at nogle typer fødevarer giver en mere lugtende afføring end andre. Nogle grøntager giver en mere kraftigt lugtende afføring, ligesom stærkt krydret mad, æg, fisk, skaldyr og lagrede oste gør det. Medicin kan også have en kraftig odør til følge. Mange har imidlertid held med at mindske lugten ved at spise Cultura og A38, der indeholder mælkesyrebakterier, og ved at spise persille, der også mindsker lugten på grund af sit indhold af klorofyl. Gel eller posedeororant En helt anden løsning er at anvende lugt- og gas absorberende gelposer, der maskerer eller ligefrem fjerner lugten, når man skifter stomiposen. Trio Diamonds er et produkt i små portionsposer, som placeres direkte i stomiposen. Dermed deduceres såvel gas og lyd samt ikke mindst lugtgener ved skift af pose. Samtodigt bliver afføringen gelelignende, som gør, at man kan forme posen. Et andet produkt, der fjerner uønsket luft, er Dansac Nodor posedeodorant, der neutraliserer lugtgener. Ved at tilsætte et par dråber i posen, neutraliseres lugten fra afføring, så tømning eller skift af posen kan foregå uden at efterlade en ubehagelig lugt, både af hensyn til en selv og til andre, der efterfølgende skal benytte badeværelse eller toilet. Coloplast har ligeledes et produkt, Coloplast Deo Dråber, der er en vandbaseret opløsning, som neutraliserer lugt. Deo dråberne dryppes i posen inden brug eller ved tømning og kan anvendes af både kolo-, ileo- og urostomiopererede. På stomiforeningen Copa’s hjemmeside kan man læse flere anmeldelser af netop Coloplasts produkt, der af brugerne kaldes ”prutte parfume”.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Udfyld og send denne kupon til os eller kontakt vores kundeservice på telefon 48 16 74 75 for gratis at prøve de nyeste udviklede stomibandager fra ConvaTec. Vareprøverne bliver sendt til dig i en speciel designet toilettaske til stomibandager (så længe lager haves).

Underskrift Hos ConvaTec er beskyttelsen af vores kunders, dvs. dine personlige oplysninger meget vigtig. ConvaTec vil ikke – medmindre du giver din skriftlige tilladelse hertil – sælge, udleje eller på anden måde videregive personligt identificerbare oplysninger, du giver os, dvs. oplysninger, som gør det muligt for tredjepart at identificere dig. Undtaget herfra er en faktisk eller kommende køber af dele af eller alle vores forretningsaktiviteter samt tilfælde, hvor loven eller juridiske eller regulatoriske processer kræver dette. Oplysninger, der gør det muligt at identificere dig, må anvendes af ConvaTec og ConvaTecs agenter, underleverandører, datterselskaber eller andre serviceudbydere i forbindelse med behandlingen af forespørgsler fra dig, og derudover til at kontakte dig vedrørende produkter, serviceydelser, kampagner, programmer eller andre oplysninger, der måtte være interessante for dig, eller til at kontakte dig med henblik på deltagelse i markedsundersøgelser. Hvis du ikke længere ønsker at modtage sådanne henvendelser fra ConvaTec, kan du “melde fra”, når du ønsker det, ved at ringe til ConvaTec på 48 16 74 74, mandag-torsdag kl. 8.30-16 og fredag kl. 8.30-15.30, eller ved at skrive til ConvaTec Denmark Aps., Birkerød Kongevej 2, 3460 Birkerød, Att. Data beskyttelse (Beskyttelse af personlige oplysninger). Denne erklæring opdateres fra tid til anden. © 2011 ConvaTec Inc ®/™ Varemærker tilhørende ConvaTec Inc.

www.convatec.com

Afføring lugter, når man skal af med, hvad enten det sker i pose eller på toilettet.

Fleksibel og komfortabel buks i en god kvalitet

så du kan nyde livet

Buksen har elastisk linning - ingen knapper eller lynlås - som gør den behagelig og utrolig nem at tage af og på. Buksen er også velegnet til personer med gigt eller stomi. Findes i flere flotte dessiner, f.eks som vist på billederne en grå/sort jeans (Dess 310 7270 i kvaliteten 98% bomuld, 2% lycra) eller en flot klassisk grå buks (Dess 310 972 i kvaliteten 54% polyester, 44% uld, 2% lycra).

Besøg vores webshop www.incabukser.dk

Hovedkontor, telefon +45 7422 3530

TEMA

Sådan noget pis Der er lige nøjagtigt sådan tusindvis af danskere tænker, når de pludseligt mærker, at de lækker urin. Hver 10. dansker har ufrivillig utæthed, også kaldet urininkontinens. Nogle drypper måske i bukserne, når de hoster, nyser eller dyrker sport. Andre tisser i bukserne, fordi deres tissetrang kommer så stærkt og pludseligt, at de ikke har en chance for at nå på toilettet. Fælles for alle er, at det føles pinligt, ubehageligt og er stærkt generende.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Urininkontinens rammer såvel mænd som kvinder, selv om kvinder klart er i overtal. Samlet set oplever 500.000 danskere ufrivillig utæthed - 350.000 kvinder og 150.000 mænd. Men også børn kan rammes. Mere end 50.000 børn i Danmark lider af inkontinens. Det er dermed en folkesygdom, som man ikke taler om. Selvom det er et stort problem at være inkontinent, er det ikke alle, der søger hjælp for at få gjort noget ved problemet. Det skyldes bl.a., at inkontinens er svært at tale om, fordi det føles pinligt og ydmygende. Mange skjuler problemet i årevis - også overfor den nærmeste i familien. Sådan behøver det ikke at være, for mindst syv ud af ti inkontinente kan hjælpes med enkle midler, fx i form af genoptræning, medicin eller operation. Det første skridt på vejen er at overvinde blufærdigheden. Sygdom, slap bækkenbund eller alder Der kan være mange årsager til urininkontinens, som kan være fælles for mænd og kvinder, men årsagen kan også specifikt have sammenhæng med ens køn. Helt overordnet kan man dog sige, at risikoen for inkontinens stiger med alderen. Det er dog langtfra det samme som at sige, at der ikke kan gøres noget ved problemet. Sukkersyge, overvægt, rygning, dårlige toiletvaner, en række forskellige sygdomme som prostatacancer hos mænd og operationer, graviditet, fødsel og kvinders overgangsalder kan forårsage, at bækkenbunden bliver svækket, så risikoen for utæthed stiger. Bækkenbunden er et net af muskelfibre, som sikrer, at man kan kontrollere, om urin skal løbe igennem (og afføring også for den sags skyld). Kvinders bækAfføringsinkontinens er lige som urininkontinens tabubelagt. Det føles flovt og pinligt, når man som voksen ikke kan kontrollere lukkemusklen. Men omkring 100.000 voksne danskere er ramt.

kenbund er større, fordi den skal kunne klare at holde på et foster, men ellers er der principielt ikke forskel på mænds og kvinders bækkenbund. Og som med alle andre muskler gælder det, at bliver bækkenbunden ikke trænet, så bliver den slap og svag. Inkontinens behandles forskelligt, alt efter hvilken type inkontinens, der kan være tale om, selv om der naturligvis også kan være tale om blandingsformer. Urinblærespasmer eller urge-inkontinens Hyppige, små vandladninger, voldsom vandladningstrang og ufrivillig vandladning kan skyldes kramper i blæsemuskulaturen. Urinblærespasmer betyder, at blæren trækker sig sammen, uden at man kan kontrollere det. I heldigste fald når man på toilettet i tide, men kramperne kan også betyde, at man tisser i bukserne. Blærevæggen består af muskelceller, der trækker sig sammen, når man skal tisse. Muskelcellerne er fra fødslen selvkørende i den forstand, at de trækker sig sammen af sig selv, når blæren bliver tilstrækkelig fuld. Som barn lærer man gradvist at kontrollere blærens sammentrækninger, så man kan holde på vandet, indtil man har mulighed for at komme på toilettet. Hvis man imidlertid har urinblærespasmer er denne kontrol nedsat og blæren trækker sig sammen, uden at man kan styre det. Det giver stærk trang til at tisse og eventuelt også til at man lækker. Manglende kontrol ses fx ved blærebetændelse og ved alvorligere sygdomme som multipel sklerose, andre sygdomme i nervesystemet og efter blodprop i hjernen. Man kan til en vis grad genoptræne kontrollen over blæremusklen ved bækkenbundstræning. Men der findes også medicinsk behandling, der har til formål at få blæremusklen til at slappe af eller som blokerer nerverne til blæren, så tømningsrefleksen bliver svagere. Stress-inkontinens eller anstrengelsesudløst inkontinens Stress-inkontinens skyldes en svag bækkenbund, og at

TEMA

At være inkontinent kan betyde, at man hele tiden ufrivilligt lækker lidt urin, men det kan også betyde, at man får voldsom vandladningstrang og skal spurte på toilettet.

urinrøret ikke lukker tilstrækkeligt. Det betyder fx, at man har problemer med at holde på vandet eller lækker urin ved fysisk anstrengelse, motion, nys eller hoste. Første valg til behandling er bækkenbundstræning og ændring af toiletog drikkevaner. Derudover findes der forskellige former for medicinsk behandling. I sværere tilfælde af stress-inkontinens kan man give en injektionsbehandling eller – når der er tale om kvinder – foretage en såkaldt TVT-operation. Injektionsbehandlingen består i, at man sprøjter en glasklar gele af Bulkamid op i urinrøret, så det virker næsten lige som en pakning. Indgrebet, som finder sted i lokalbedøvelse og varer omkring 15 - 30 minutter, foregår ved, at der indsprøjtes 1 - 2 ml af præparatet et antal steder under slimhinden i urinrøret tæt på blæren. Bulkamid består overvejende af vand og lille smule fast materiale, som gør at urinrøret forbliver elastisk. Det er et mindre indgreb end en egentlig operation og bivirkningerne er derfor ligeledes mindre. Langt de fleste patienter slipper af med problemet eller får det betydeligt bedre og effekten af behandlingen vil formentlig holde i mange år, selv om materialet Bulkamid kun har været kendt siden 2003. Det kan i sværere tilfælde være nødvendigt med en TVToperation (forkortelsen står for Tensionfree Vaginal Tape), hvor der lægges en slynge af plastiktape under urinrøret. Indgrebet bliver gjort i lokalbedøvelse, hvor lægen lægger to små snit i huden over kønsbenet og et lille snit i skeden under urinrøret. Ved hjælp af nåle, indsættes et stykke nylontape, som løfter urinrøret. Når nålene er anbragt, ser lægen blæren efter via en kikkert for at sikre, at nålene og dermed tapen ikke går ind i blæren. Tapen bliver trukket på plads og man bliver bedt om at hoste, så det kan konstateres, at man er tæt for urin. Det lille sår i skeden sys med tråd, der opløses af sig selv. De to små sår på kønsbenet holdes sammen med plaster. Inkontinens hos mænd Især ældre mænd kan opleve at blive inkontinente. Fra 60 - 65-års alderen øges forekomsten især på grund af prostatagener og i denne aldersgruppe er der næsten lige så man-

ge inkontinente mænd som inkontinente kvinder. Prostatagener kan dække over en forstørret blærehalskirtel, gener efter en mindre prostataoperation eller som resultat af fjernelse af prostata. Men inkontinens kan også skyldes kræftsygdom eller neurologiske skader, obstipation, lægemiddelbrug, diabetes, demens og bevægelsesproblemer. Udredning af årsager kan til en begyndelse være som hos kvinder, men undersøgelse på sygehus foregår på en urologisk og ikke en gynækologisk afdeling. Behandling kan i den lette ende indebære anbefaling om at træne bækkenbunden, træne blæren og være påpasselig med væskeindtagelse. Sværere tilfælde kan behandles medicinsk, ved hjælp af fysiske teknikker som elektro-stimulering og biofeedback eller der kan foretages et operativt indgreb for at indsætte en slynge eller en kunstig lukkemuskel. Hos mænd rubriceres inkontinens som en af følgende fire typer: Stressinkontinens fx som følge af en prostata operation, hvor lukkemuskulaturen i blæren er blevet skadet.

STOMIFORENINGEN COPA STIFTET 1951 Foreningens formål er at varetage interesser for stomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir. COPA yder gratis rådgivning til mennesker, der skal have eller har fået en stomi/reservoir.

www.copa.dk • sekretariatet@copa.dk • tlf. 5767 3525

TEMA

Man regner med at omkring 500.000 danskere lider af urininkontinens. Heraf er størstedelen kvinder, nemlig omkring 350.000, idet mange får skader ved fødsler. Urgeinkontinens som skyldes at blæretømningsmusklen er ustabil. Årsagen kan være infektion eller kan skyldes forstørret prostata. Overflowinkontinens som ses ved tilstande, der blokerer for urinen. Det forekommer først og fremmest ved godartet forstørrelse af prostata eller ved kræft i prostata. Blæren vil i disse tilfælde overfyldes - eller ikke blive tømt ordentligt ved vandladning - således at den og af og til løber over. Refleksinkontinens forekommer ved neurologiske skader og sygdomme, som fx Parkinson, Alzheimers m.v. Patienter med denne tilstand har ingen kontrol over vandladningen og urinen begynder at dryppe, når trykket i blæren stiger. Hjælpemidler Der eksisterer også flere hjælpemidler mod ufrivillig vandladning. Ud over de nærliggende midler som bind og bleer kan kvinder på apoteket købe bløde propper, som indføres i urinrøret eller indlæg, som føres op i skeden, f.eks. Contrelle, der er fremstillet af formstøbt polyurethanskum, der bøjes sammen inden indføring i skeden. Herved understøttes blærehalsen og lukkemekanismen genetableres. De fleste opfatter bind som noget kvinder anvender ved menstruation, men der findes en lang række bind til såvel mænd som kvinder, der lever med inkontinens. TENA for Men er særligt udviklet til mandens anatomi og har en skålformet tæt pasform. Der findes i serien alt fra små diskrete bind til egentlige bleer, der kan sikre brugeren mod store ulykker. Til kvinder findes der tilsvarende løsninger blot under navnet Tena Lady. I alle tilfælde er bindene udviklet, så de sikrer en tør og lugtfri anvendelse. Der findes derudover også en række andre inkontinenshjælpemidler, som fx uridomet, men det anvendes typisk kun ved indlæggelse på sygehus, i en mellemliggende periode efter operation eller når man

er plejehjemsbeboer. Uridomet er temmelig ubehageligt for brugeren ifølge oplysninger fra Blæreforeningen. Kontinensforeningen I slutningen af 1970’erne begyndte interessen for en effektiv indsats mod inkontinens at gøre sig gældende. Sygeplejerske Inger Grum-Schwendsen, der senere blev foreningens formand, var ansat i De gamles By. Hun forsøgte sammen med sygeplejerske Hanne Herold at gennemføre en række tiltag for at mindske patienternes inkontinensproblemer. Det lykkedes i vid udstrækning at ’tørlægge’ en hel del af de ældre beboere. Tiltagene blev fulgt op af kurser for hospitalsansatte og drejede sig primært om brugen af inkontinenshjælpemidler. I de offentlige medier var diagnosen inkontinens stort set ikke-eksisterende, selv om der nu og da dukkede små notitser og artikler op om emnet i dameblade. På dette meget spinkle grundlag opstod tanken om at oprette en patientforening, som da også blev stiftet i 1983. Foreningen eksisterede imidlertid kun i ganske kort tid. Tiden var måske alligevel ikke moden. Først da gymnastikpædagog Helle Gotved for alvor brød isen i 1987 med udgivelsen af sin bog ’Bækkenbundens optræning ved vandladningsproblemer’, kom der for alvor gang i tingene og fokus på inkontinens. Og Kontinensforenigen, som blev stiftet i 1987, har eksisteret lige siden. Læs mere om foreningen og om inkontinens på www.kontinens.dk. Afføringsinkontinens Mindst lige så tabubelagt som urininkontinens er afføringsinkontinens. Det føles flovt og pinligt, men det rammer rigtigt mange voksne. Omkring 100.000 danskere lider af afføringsinkontinens - nogle gange kombineret med urininkontinens - og blandt disse er 75 - 80 % kvinder, der har fået skader efter fødsler. Årsagen til fækallækage kan dog også

TEMA være et resultat af kirurgi for fx hæmorider eller operation for tyk- og endetarm samt skyldes diarré eller neurologisk sygdom. Personer med rygmarvsbrok har også ofte problemer med lækage. Derudover forstærker alder problemet og mange ældre demente er afføringsinkontinente. Afføringsinkontinens kan være akut, hvor trangen melder sig pludseligt og voldsomt eller den kan være passiv, hvor afføringen bare løber lige så stille ud, uden at man mærker det. Lettere ramte patienter - f.eks. efter fødselsskader - kan få hjælp med fysioterapi. Nogle har gavn af bækkenbundstræning og gode råd om kost, væskeindtag, toiletvaner og motion. Andre kan have gavn af medicin mod afføringstrang. Hvis der er behov for en specialistundersøgelse, vil der typisk først blive foretaget en ultralydsundersøgelse af lukkemusklen og eventuelt en MR-skanning af bækkenregionen. Ved mistanke om andre årsager til inkontinensen kan det blive aktuelt at foretage en kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm, en såkaldt koloskopi.

slags tampon, som føres op i endetarmen, hvor den udvider sig. Analproppen hindrer både lækage og problemer med lyd. Det tager tid at vænne sig til brugen af denne, men det kan være et godt hjælpemiddel for nogle. Endelig kan kirurgi overvejes. Om muligt prøver man at genoprette funktionen til lukkemusklen i endetarmen. Korttidsresultaterne er gode, men over tid aftager effekten hos op til halvdelen. Der eksperimenteres i specielle tilfælde også med at stimulere nerverne, som går ud fra rygmarven ved hjælp af en pacemaker og med en metode, hvor der indsprøjtes rumudfyldende stoffer og implantater i analkanalen. En sidste udvej er at få en stomi, så afføringen føres ud i en pose på maven. Mange er afvisende overfor at leve med stomi, men løsningen giver kontrol over afføringen og mulighed for at genoptage et normalt liv.

Behandlingsmuligheder ved afføringsinkontinens I nogle tilfælde kan forstoppelse være årsag til lækage. Ved forstoppelse kan der dannes en afføringsprop således, at kun flydende afføring kan passere, og hvor kontrollen over afføringen bliver dårlig. I disse situationer kan lejlighedsvis brug af klyx eller afføringsmidler være nyttig. En anden metode er biofeedback. Metoden er relativt enkel, billig og nærmest uden bivirkninger. Udstyret består af en slags prop, koblet til et måleapparat, som måler ændring i endetarmens lukkemuskulatur ved knib og hvile. Man kan på denne måde søge at forbedre lukkemusklens kniben ved at påvirke måleværdierne. Et andet hjælpemiddel er en analprop. Dette er en

Urininkontinens kan ofte behandles Da overvægt, rygning, dårlige drikke- og toiletvaner er vigtige årsager til urininkontinens er der en række gode råd, man kan begynde med at tage op: • Forsøge at tabe sig. • Nedsætte tobaksforbruget. • Drikke mindre - 1,5 liter væske i døgnet er tilstrækkeligt. • Gå på toilettet inden man forlader hjemmet. • Tilstræbe regelmæssige toiletvaner - lade vandet ca. hver 3. time. • Træne knibeøvelser. Kilde: Kontinensforeningen.

Svaneklinik Lyngby Hovedgade 27-29, 2. sal, 2800 Lyngby Tlf.: 45 87 01 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk (webshop og online tidsbestilling) Åbningstider: Man.-Ons. 9-16 Torsdag 9-18 Fredag 9-15 Der er elevator og parkeringskælder med 1 times gratis parkering. Bus 190 går lige til døren.

Nyt fra forskningens verden Risikovurdering af patienter med resistente bakterier Hvert år dør over 25.000 mennesker i Europa som følge af infektioner med resistente bakterier og det skønnes at medføre øgede sundhedsudgifter i EU på cirka 1,5 milliarder euro om året. Den øgede forekomst af resistente bakteriestammer og alvorlige virusinfektioner stiller større krav til infektionsforebyggelse og isolation af patienter, hvilket er en stor udfordring for hospitalerne. I et studie ved Nordic School of Public Health har Anette Jensen, som er hygiejnesygeplejerske ved Hospitalenheden Vest, undersøgt, hvordan man på hospitalerne opfatter og håndterer smitterisiko, både for isolerede og ikke isolerede patienter. Studiet viser, at sundhedspersonale risikovurderer forskelligt og at pleje og behandling af isolationspatienter ofte er forbundet med stor angst for at sprede smitte. Af studiet fremgår også, at der bør ses på mulighederne for en bedre grunduddannelse indenfor infektionshygiejne for at sundhedspersonale bedre kan forholde sig til de gældende praktiske forholdsregler og tilpasse disse til den enkelte patient. Studiet indikerer, at efterlevelse af infektionshygiejniske retningslinjer, som fx for håndhygiejne, er bedre, når patienterne ligger på enestue. Med enestuer med egne toiletter til hovedparten af patienterne i fremtidens hospitaler, mindskes behovet for at isolere patienter med resistente bakterier, siger Anette Jensen. Kilde: Nordic School of Public Health, www.nhv.se

Engangsindsprøjtning kan lukke makulært hul i øjet Efterhånden som man bliver ældre, løsnes glaslegemet naturligt fra nethinden. Hos nogle bliver glaslegemet imidlertid ved med at hæfte til områder af nethinden, især ved makula (det område af nethinden, der er ansvarlig for centralsynet). Det kaldes vitreomakulær adhesion og kan forårsage et ”træk” på makula – et tilstand, der kaldes vitreomakulær traktion (VMT). VMT kan med tiden resultere i udvikling af et hul i makula og er ofte skyld i progressive synstruende symptomer og varigt synstab. Alcon har imidlertid nu offentliggjort EU-godkendelse af Jetrea (ocriplasmin), som er det første og eneste øjenmiddel til behandling af synstruende vitreomakulær traktion og makulært hul. Jetrea, som er et rekombinant humant protein (plasmin), er målrettet mod de proteinfibre, der forårsager det unormale træk mellem glaslegemet og nethinden. Med en engangsindsprøjtning med Jetrea har det vist sig, at der kan sættes tidligt ind mod VMT, også i forbindelse med makulært hul med en diameter på højst 400 mikrometer. ”Studiet og godkendelsen er et fremskridt og den første medicinske milepæl i forhold til at kunne behandle særligt makulært hul medicinsk i stedet for med operation, som vi gør i dag. Jetrea giver ikke et bedre syn end ved operation, men en del af patienterne med makulært hul vil vi kunne behandle medicinsk i stedet for at operere,” siger Morten la Cour professor i øjenkirurgi og overlæge på Glostrup Hospitals øjenafdeling. Kilde: Alcon

Stress på arbejdet kan give åreforkalkning Nanna Hurwitz Eller er overlæge på Bispebjerg Hospitals Arbejdsog Miljømedicinske Afdeling. Her forsker hun i, hvordan stress påvirker vores blodkar og hjertet. Med hendes netop forsvarede doktordisputats, er det lykkedes hende for første gang at vise, at stress i sig selv kan give åreforkalkning uafhængigt af andre risikofaktorer. ”At stress på arbejdet kan være årsag til en blodprop i hjertet, har tidligere undersøgelser også vist. Men der har været mange uafklarede spørgsmål, for måske skyldes blodpropperne ikke direkte stress, men at man fx rør sig mindre eller ryger mere, når man er stresset,” siger Nanna Hurwitz Eller. Med de nye forskningsresultater, der er baseret på målinger af stress hos over 600 voksne danskere i arbejde, er der god grund til at tro, at stress har en direkte effekt og ikke blot gør dig mere tilbøjelig til at leve usundt. Der er med Nanna Hurwitz Ellers egne ord ikke tale om særlig store studier, men konklusionen er ganske klar. Oplever du stress på arbejdet reagerer kroppen ved at øge blodtrykket og pulsen, og din krop danner mere af stresshormonet cortisol. Cortisol har en lang række virkninger på bl.a. blodårerne og stofskiftet, så indholdet af sukker og fedt i blodet stiger. Med tiden kan det få blodårernes vægge til at forkalke. Det gør ikke nødvendigvis, at man bliver hjertesyg, men på sigt kan der være øget risiko for en blodprop i hjertet. Kilde: Hjerteforeningen

Foto: Scandinavian Stock Photo:

Millionbevilling til forskning i fedt og diabetes Læge, ph.d. Christina Christoffersen fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Rigshospitalet har modtaget Novo Nordisk Fondens forskerstipendium og en bevilling på 5 mio. kr. over fem år til forskning i fedt og diabetisk nervebetændelse. Bevillingen skal styrke det frugtbare samarbejde mellem Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, og Biomedicinsk institut, Panum instituttet, Københavns Universitet, og sikre fortsættelsen af det forskningsprojekt, som helt ned på molekylært niveau forsøger at forstå mekanismerne bag udviklingen af diabetes. I forudgående studier har man opdaget et særligt protein (apolipoprotein M), som er bundet til det gode kolesterol og transporterer et særligt fedtstof (sphingosine-1-phosphate). Med bevillingen vil stipendiemodtager Christina Christoffersen forske videre i mekanismerne bag diabetes og diabetisk nervebetændelse samt de diagnostiske muligheder bag denne opdagelse. ”Jeg håber med denne bevilling, at vi kan forbedre og etablere nye diagnostiske værktøjer til diagnosticering af patienter med diabetes og diabetisk neuropati. Desuden at vi kan opnå en større viden om de molekylære biologiske mekanismer der ligger til grund for udviklingen af diabetes,” siger Christina Christoffersen, som er under uddannelse til speciallæge i biokemi. Projektet vil anvende genetisk modificeret mus til at undersøge, om apoM/S1P påvirker fedtmetabolismen, udviklingen af sukkersyge samt fedme.. Kilde: Rigshospitalet.

Foto: Scandinavian Stock Photo:

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Mere depression blandt kvindelige medlemmer af religiøse minoritetsgrupper En undersøgelse af psykiatriske sygdomme blandt medlemmer af to religiøse grupper viser, at forekomsten af hospitalsindlæggelse for depression er forøget blandt kvindelige medlemmer, hvorimod forekomsten af alkohol- og stof-relaterede psykiatriske lidelser er markant formindsket. Undersøgelsen består af ca. 9.500 medlemmer af to store religiøse trossamfund; Syvende-dags Adventistkirken og Baptistkirken i Danmark. Adventister tilskyndes til at føre en sund livsstil med rigelig motion og afholdenhed fra alkohol, tobak og koffein samt spise en vegetarisk kost. Baptistkirken i Danmark opfordrer ligeledes til at føre en sund levevis, men det er ikke på samme måde centralt i det daglige liv som troende. Undersøgelser blandt medlemmerne har vist en mindre forekomst af kræft i lunger, spiserør, strube, mave, lever, bugspytkirtel og endetarm, formindsket forekomst af hjertekarsygdomme og en længere levetid. Undersøgelsen viser, at forekomsten af affektive lidelser (tilstande hvor stemningslejet afviger fra det almindelige) er forøget med 57 % blandt kvindelige medlemmer i forhold til den generelle danske befolkning, mens forekomsten ikke er forøget for mænd. Forekomsten af skizofreni er sammenlignelig med den danske befolkning. Den forøgede forekomst af depression er overraskende, da mange tidligere studier primært fra USA har vist en lavere forekomst blandt religiøse personer. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Ablation i fuld bedøvelse på Gentofte Gentofte Hospital tilbyder nu som det eneste hospital i Danmark fuld bedøvelse til alle i behandling for hjerterytmeforstyrrelser. Ablation er en behandling, som tilbydes patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Det foregår ved, at man fører sonder ind gennem lysken og hele vejen op til hjertet. Sondens spids kan varmebehandle, og via scanningsbilleder kan lægen styre sonden direkte hen til det sted i hjertet, som skal behandles. I Danmark har der hidtil været tradition for at behandle patienterne uden fuld bedøvelse. Danske patienter er derfor normalt vågne, og selv om de kan være lidt sløvede, kan de alligevel høre alt og må bide smerter i sig. Som det eneste hospital i Danmark tilbyder Gentofte Hospital nu patienterne fuld bedøvelse under behandlingen. Vicedirektør Lars Juhl Petersen fortæller: ”Fuld bedøvelse under denne behandling er en bekostelig affære, men vi har valgt at prioritere det, fordi patientens velbefindende kommer i første række.” Gentofte Hospital er højt specialiseret inden for ablationsbehandling mod hjerterytmeforstyrrelser. Hospitalet råder over det nyeste behandlingsudstyr i Norden og har i øjeblikket kun en uges ventetid. Kilde: Gentofte Hospital

Foto: Scandinavian Stock Photo:

Stort gennembrud i viden om prostatakræft Prostatakræft er i dag den hyppigste kræftsygdom hos mænd i Danmark med ca. 4.000 nye tilfælde hvert år, og antallet af nye tilfælde har været stærkt stigende de sidste 10 år. Hvert år dør 1.100 danske mænd af prostatakræft. Man ved endnu ikke hvorfor og hvordan prostatakræft opstår. Men nu har forskere fra Rigshospitalet og Herlev Hospital samme med 31 forskergrupper fra hele verden deltaget i et stort internationalt samarbejde for at identificere arvelige genfejl, der disponerer til prostatakræft. I studiet har 25.000 mænd med prostatakræft medvirket, heriblandt ca. 1.100 danske mænd. ”I forsøget har vi helt konkret fundet 72 arvelige genfejl, der disponerer for prostatakræft. Resultaterne af undersøgelsen er banebrydende og bidrager væsentligt til vores forståelse af sammenhængen mellem arvelige genfejl og risikoen for at udvikle prostatakræft. Vi mener, at vi med denne undersøgelse nu har afdækket ca. 30 % af arveligheden ved prostatakræft,” siger læge Andreas Røder, Copenhagen Prostate Cancer Center på Rigshospitalet. ”Resultaterne bidrager til, at man i fremtiden kan målrette tidlig opsporing af prostatakræft, og derved identificere de patienter, der har behov for behandling. Derudover har undersøgelsen afsløret, at nogle af disse genfejl er lokaliseret i nærheden af de gener, der styrer cellernes deling, og dermed kan vi være kommet nærmere i at forklare årsagen til, at man udvikler prostatakræft. Så resultaterne kan potentielt bidrage til nye mål for fremtidige behandlinger,” siger Andreas Røder. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo:

TEMA

Kvinderne er hårdest ramt på sundheden Selvom udgangspunktet for sundhed fra naturens side ikke er ens hos mænd og kvinder, vil det nok overaske, at sundhedsproblemer rammer kvinder oftere end mænd. Især når man ser på det faktum, at kvinder i gennemsnit lever knap fem år længere end mænd. Og paradokset kan endnu ikke forklares af lægevidenskaben. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Når det kommer til vores sundhed, er ikke alle sygdomme skabt lige. Nogle sundhedsspørgsmål er specifikke for kvinder, såsom graviditet og overgangsalder. Men overraskende nok rammer almindelige sundhedsproblemer oftere kvinder end mænd. Og listen er faktisk lang. I flæng kan nævnes depression, knogleskørhed, urinvejsinfektioner, KOL, Alzheimers sygdom, overaktiv blære, migræne, multipel sclerose, bryst- og underlivskræft, Crohns Sygdom og struma. Statens Institut for Folkesundhed lavede for nogle år siden rapporten ’Kønsforskelle i sygdom og sundhed’. Her dokumenteres forskellene mellem kvinder og mænds sygdom og sundhed og årsagerne til forskellene ridses op.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sygdomme følger køn Inden rapporten blev udarbejdet havde tidligere undersøgelser og analyser sat fokus på sygdomsmønstre og sammenhængen mellem biologi og livsstil. Med den senere rapport sat i et kønsperspektiv, viser det sig for eksempel, at hvis man korrigerer for graviditeter og fødsler, er der ikke forskel i antallet af kvinder og mænd, der indlægges eller i udgifterne til behandling af dem i sundhedsvæsnet. Kønsforskellene i sygdomsmønstrene består i, at selv om

Kvinder oplever hyppigere end mænd gener og angiver oftere, at generne er meget generende ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Mindst hver tiende yngre kvinde klager over træthed, hovedpine og muskelsmerter mod mindre end hver tyvende mand.

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING

Forskellig risikoadfærd Rapporten viser også, at der er forskel på kvinders og mænds risikoadfærd, det vil sige deres kost- og motionsmønstre, rygning og alkoholvaner, lægebesøg og stresshåndtering. Rapporten viser samtidig, at kvinder og mænd reagerer forskelligt på sygdomssymptomer. Mænd reagerer senere på symptomer, mens kvinder reagerer hurtigere. Og mænd henvender sig i højere grad på skadestuerne, mens kvinder primært kontakter den praktiserende læge. Til gengæld viser rapporten også, at man ikke ved, hvilken betydning de forskellige reaktionsmønstre har, eller hvorfor nogle sygdomme tilsyneladende næsten kun rammer det ene køn. Listen med sygdomme, som især rammer kvinder, er med vilje ikke rangeret, selvom nogle sygdomme selvfølgelig er farligere og mere alvorlige end andre. For uanset hvilken diagnose man måtte have, giver den i det daglige bekymringer og gener.

Parykker Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

mange lidelser biologisk set kan ramme begge køn, så er der i en lang række tilfælde en overvægt af enten kvinder eller mænd, der får de enkelte sygdomme. For eksempel indlægges kvinder oftere i forbindelse med sygdomme, der er relateret til immunforsvaret, mens mænd oftere indlægges på grund af visse typer af hjertesygdomme eller skader og læsioner.

Depression Mere end 20 millioner mennesker i Europa lider af depression, og kvinderne har tre gange større sandsynlighed for at blive deprimerede end mænd. Faktisk vil omkring en ud af fire kvinder oplever depression på et tidspunkt i deres liv i forhold til kun en ud af 12 mænd. Eksperter mener, at en årsag kan være ændret hormonspejl hos kvinder, men det er ikke endeligt fastslået som den altafgørende faktor. Knogleskørhed Knogleskørhed, i fagsproget osteoporose, er en tavs, fremadskridende sygdom, hvor knoglerne bliver porøse, skøre og svage på grund af tab af knogletæthed. Svækkede knogler øge

TEMA risikoen for knoglefrakturer, som kan være langsomme til at hele op. Og de forårsager kraftig smerte og resulterer ind imellem i livstruende komplikationer. Sammenlignet med mænd er kvinder fire gange mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med osteoporose og har seks gange større sandsynlighed for at blive indlagt for en fraktur associeret med osteoporose. Urinvejsinfektion En ud af fem kvinder – altså 20 procent – udvikler en urinvejsinfektion (UTI) i sin livstid. Man kan have en UTI, hvis man har en hyppig trang til at tisse og en smertefuld, brændende fornemmelse i området ved blæren eller urinrøret under vandladning. Symptomer på en urinvejsinfektion, som ikke vil gå væk, kunne tyde på, interstitiel cystitis (IC), en inflammatorisk sygdom, der består af tilbagevendende bækkensmerter, tryk, eller ubehag i blæren og i bækkenet. Næsten dobbelt så mange kvinder som mænd lider af IC. KOL Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) henviser til en gruppe af lungesygdomme, der fører til alvorlig åndedrætsbesvær, oftest forårsaget af rygning. Almindelige symptomer omfatter åndenød og en kronisk hoste. Mindst 12 millioner af Europas voksne befolkning har sygdommen, og et kvalificeret skøn siger, at det faktiske tal er dobbelt så højt – altså at yderligere 12 millioner mennesker kan have KOL uden at vide det. Og igen: En større procentdel af kvinder end mænd dør af KOL. Der er ingen nagelfast forkalring på det faktum, men nogle eksperter mener med en vis forsigtighed, at det muligvis kan skyldes, at kvinders lunger fra naturens side er mere modtagelige for at blive skadet af røg end mænd.

Kontakt til praktiserende læge Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er der flere kvinder, der går til læge end mænd. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2010 oplyser 77,8 % af den voksne befolkning, at de har været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder. Andelen er markant større blandt kvinder (83,8 %) end blandt mænd (71,7 %). Blandt mænd er andelen konstant frem til 45-års alderen hvorefter den stiger, mens andelen blandt kvinder er relativ stor i de yngste og ældste aldersgrupper. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Alzheimers sygdom Alzheimers sygdom er den mest almindelige form for demens. Den forringer gradvist og permanent hukommelse, ræsonnement, dømmekraft og tale. Det medfører også en ændring i personligheden og adfærden samt følelsesmæssig apati. Beregningerne viser, at to til fire millioner mennesker lider af aldersrelateret demens, og at to tredjedele af disse mennesker har Alzheimers sygdom. En ud af seks kvinder er i risiko for at få Alzheimers sygdom sammenlignet med en ud af ti mænd. Overaktiv blære Hvis man er nødt til at urinere otte eller flere gange om dagen eller må stå op to eller flere gange om natten, kan man have en overaktiv blære. Symptomerne er, at man en stærk, pludselig trang til at tisse samtidig med, at man i dagtimerne også tisser oftere end normalt. Igen er det kvinder, der har den største

PARYKKER I SYNTETISK & ÆGTE HÅR... TØRKLÆDER & HATTE Vi har stor erfaring med at rådgive både kvinder og mænd ved enhver form for hårtab – bl.a. som en følge af kemoterapi.

Bestil tid til en uforpligtende konsultation på:

Tlf. 23 48 00 05 Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ea Rosenmejer Hair Hovedvejen 158, 1. sal, nr. 9 DK-2600 Glostrup.

info@earosenmejer.dk

Der er mange paradokser inden for køn, sygdom og dødelighed. Mænd lever i gennemsnit kortere end kvinder, men kvinder kan forvente flere sygdomsbelastede leveår og rapporterer igennem hele livet generelt dårligere helbred og trivsel end mænd.

www.earosenmejer.dk

Ea Rosenmejer

Bemærk, at der fra kommuner og hospitaler ydes offentligt tilskud efter Serviceloven til paryk, eller en speciel hovedbeklædning.

Bemærk, at der fra kommuner og hospitaler ydes offentligt tilskud efter Serviceloven. Der er frit leverandørvalg.

TEMA Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ifølge tal fra www.sundhedsprofil2010.dk, lider 24,3 % af alle danske kvinder af allergi mod 19,4 % af de danske mænd. Samme skævridning viser sig for astma, hvor 8,4 % af landets kvinder mod 6,8 % af landets mænd lider af astma.

sandsynlighed for at opleve overaktiv blære og andre former for urininkontinens i forhold til mænd.

sclerose er to til tre gange mere almindelig hos kvinder end hos mænd.

Migræne Migræne er mere end bare en slem hovedpine. Migræne udmønter sig i intense og dunkende smerter, som kan føre til kvalme, synsforstyrrelser og følsomhed over for lys og lyd. Omkring 30 millioner mennesker lider af migræne, og lidelsen er tre gange mere almindelig hos kvinder end hos mænd. Migræne hos kvinder kan være forbundet med menstruation og være knyttet til ændringer i østrogenniveauet.

Kræftsygdomme Kræft har mange varianter, og samtidig rammer nogle af dem typisk kvinder – andre typisk mænd. Men lægerne er blevet stadig dygtigere til at behandle kræft, hvorfor der er stor forskel på, hvilke former kræft, der rammer, men alligevel bliver helbredt – og hvilke typer kræft, der har den højeste dødelighed. Kræftens Bekæmpelse har alle oplysningerne i sin store videnbank.

Multipel sclerose Multipel sclerose er en kronisk, ofte invaliderende sygdom i centralnervesystemet. Symptomer på denne autoimmune sygdom kan være mild, såsom følelsesløshed i arme og ben, eller alvorlige, herunder lammelser eller tab af synet. Sclerose berører næsten 2,1 millioner mennesker på verdensplan. I Europa har omkring 400.000 mennesker sclerose og omkring 200 flere mennesker bliver diagnosticeret hver uge. Og igen: Multipel

Brystkræft Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder med cirka 4.700 nye tilfælde pr. år i Danmark. Antallet af nye tilfælde har været stigende gennem mange år, men store fremskridt inden for behandlingen har dog gjort, at brystkræft i dag er en af de kræftformer, hvor der er den bedste overlevelse. Brystkræft ses i dag med stigende hyppighed fra 25-30 års alderen og med størst hyppighed hos kvinder over 60 år. Årsagen er oftest ukendt, men en række faktorer øger risikoen for at udvikle brystkræft. Det gælder arvelighed, kvindelige kønshormoner, alkohol, overvægt, hvornår man eventuelt føder og hvornår man går i overgangsalder. Det mest almindelige symptom på sygdommen er en knude i brystet. Andre symptomer kan være væske fra brystvorten, indtrækning i huden eller eksem på brystvorten. Nogle har forstørrede lymfeknuder i armhulen. Et sjældent symptom er betændelseslignende forandringer i brystet. Flere typer underlivskræft Underlivskræft er ikke én kræftform, men kan inddeles i flere typer. Hvert år får cirka 400 danske kvinder kræft i livmoderhalsen. Sygdommen er den niende mest hyppige kræftform hos kvinder. Hos mange konstateres sygdommen tidligt og muligheden for helbredelse er derfor god. Kræft kan imidlertid også ramme selv livmoderen. Hvert år får cirka 700 danske kvinder kræft i livmoderen. Sygdommen er

TEMA den femte mest hyppige kræftform hos kvinder. Kvinder under 45 år rammes sjældent af sygdommen. Hos mange kvinder opdages sygdommen tidligt og muligheden for helbredelse er derfor god. Endelig kan kvinder få kræft i æggestokkene. Hvert år får cirka 600 danske kvinder kræft i æggestokkene. Sygdommen er den sjette hypppigste kræftform hos kvinder. Risikoen for at få sygdommen stiger indtil 60-årsalderen og unge kan også rammes. Kræft i æggestokkene er en alvorlig sygdom, da den ofte opdages sent.

De udsatte er typisk teenagere eller gravide. Sygdommen er ofte uden symptomer, men kan give en trykkende fornemmelse på forsiden af halsen. Hvis der samtidig er højt stofskifte, kan der for eksempel være indre uro, rysten på hænderne, svedtendens og vægttab, mens der ved lavt stofskifte kan være træthed, frysen og stigning i vægt. Lavt stofskifte forekommer oftest blandt midaldrende og ældre kvinder, og her er de typiske symptomer initiativløshed, frysen, muskelsmerter, øget søvnbehov, vægtstigning (som regel moderat), forstoppelse, svimmelhed, prikkende fornemmelser i hænderne, hårtab og uklar eller hæs stemme.

Crohns sygdom Crohns Sygdom er en betændelsestilstand i en eller flere dele af mave-tarmkanalen. Sygdommen kaldes også kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Ca. 560 mennesker i Danmark får hvert år stillet diagnosen Crohns sygdom for første gang. Det svarer til ca. 10 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. år, og sygdommen har de sidste 30 år været i konstant stigning. Halvdelen af patienterne er under 30 år, når sygdommen starter. Den bryder oftest ud i ungdommen, men kan opstå både i barndommen og langt op i alderdommen. Sygdommen er ca. 40 % hyppigere hos kvinder end hos mænd. Sygdommen er kronisk, og man regner med, at der i dag er ca. 11.200 menneske med Crohns sygdom her i landet. Struma Struma betyder forstørret skjoldbruskkirtel og kan forekomme ved lavt stofskifte, ved normalt stofskifte eller ved for højt stofskifte. Struma og knuder i skjoldbruskkirtlen forekommer generelt meget hyppigt. Omtrent 15 % af i øvrigt raske kvinder har én eller flere knuder i kirtlen

Unge kvinder opsøger hyppigere deres læge end unge mænd. Og nye tal fra Danske Regioner viser, at kvinder får næsten tre gange så mange henvisninger til en psykolog fra deres praktiserende læge, end mænd gør.

Kløe og lugt forneden?

Klør det forneden eller har du svie og udflåd kan det skyldes ubalance i bakteriefloraen i skeden. Det er ganske normalt – men også ganske ubehageligt. Du kan genoprette bakteriefloraen ved at tilføre ekstra mælkesyrebakterier. EcoVagFlora indeholder humane mælkesyrebakterier – dvs. bakterier du normalt har i skeden. Kapslen er lille, glat og nem at anbringe i skeden. Spørg efter EcoVagFlora på apoteket

Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af kløe, svie, tørhedsfornemmelse, lugt og/eller let øgetudflåd på grund af ubalance i den normale bakterieflora i vagina. Dosering: Terapeutisk: 1 vaginalkapsel hver aften inden sengetid i 6-8 dage. Profylaktisk: Umiddelbart efter menstruation: 1 vaginalkapsel hver aften inden sengetid i 4-6 dage. Efter antibiotikabehandling: 1 vaginalkapsel hver aften inden sengetid i 6-8 dage. Bør ikke anvendes til børn under 12 år. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for Lactobacillus gasseri, Lactobacillus rhamnosus eller hjælpestofferne. Læge kontaktes, hvis symptomerne ikke forsvinder inden for 1 uge, eller hvis symptomerne bliver værre. Husk at læse indlægssedlen før anvendelse. Indehaver af markedsføringstilladelse: Bifodan, Hundested. Vejl. Udsalgspris: EcoVagFlora 10 kapsler, kr. 72,50

Robotter er fremtidens hjælpemiddel Udviklingen indenfor ny teknologi, der skal hjælpe mennesker med nedsat funktionsevne, kører med ekspresfart i disse år. Vi har allerede set spiserobotter og robotstøvsugere, og netop nu er der to gange ugentligt åbent hus i en såkaldt inspirationsbolig i Rudersdal Kommune, hvor bl.a. en talende robot demonstreres. Men den stadige og stædige tale om den varme hånd, der ikke kan erstattes af en maskine, fortsætter dog. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Foto: Teknologisk Institut, Carelab.

”I fremtiden vil robotter være intelligente. De vil kunne løse problemer, som vi i dag skal bruge menneskehænder til. Og derfor vil de blive en meget større del af vores liv, end vi kan forestille os. Det vil få og har allerede i begyndende grad fået stor betydning for hjælpemiddelområdet, ældreplejen og mulighederne som sådan i sundhedssektoren.” Med disse visioner formulerede Claus Risager i sin egenskab af chef for Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut allerede for et par år siden begrebet ’robotter som hjælpemiddel’. På Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut arbejder man i øjeblikket med tre hovedpunkter: At gøre borgere med funktionsnedsættelse mere selvhjulpne, at overlade trivielle gøremål til maskiner og robotter og at skabe en høj grad af sikkerhed omkring den enkelte. Sigtet er at bruge den nyeste viden om intelligent teknologi til at understøtte en udvikling, der både tilgodeser borgeren i form af mere tid til nærvær og omsorg, og som samtidig fremmer arbejdsforhold og trivsel for plejepersonalet. Med andre ord glemmer man ikke de varme hænder – derimod prioriterer man brugen af dem. Mary Petersen, der er konsulent og fysioterapeut hos Socialstyrelsen, som følger udviklingen på området og blandt andet er med til at opdatere Hjælpemiddelbasen, siger:

Den selvkørende støvsuger har mange hørt om, men den stemmestyrede ”kammertjener” vil være en nyhed for de fleste. Der er tale om en talestyret computer, man kan få til at udføre kommandoer som at trække gardinerne til side og slukke lampen over spisebordet.

”Talen om de varme hænder er vigtig, men samtidig kræver den også et nuanceret syn på robotter kontra mennesker. Robotter er ikke noget skidt for enhver pris, for vi må aldrig glemme vigtigheden af et menneskes integritet, altså opretholdelsen af eget selvværd, og det at være herre over egen tilværelse. Det kan robotten hjælpe med.” Elektronisk butler Det er da også grundtanken i Rudersdal Kommune, hvor man netop har indrettet og åbnet en inspirationsbolig i Teglporten i Birkerød. Her kan interesserede komme forbi og se nogle af de mange teknologiske hjælpemidler og almindelige forbrugsgoder, der er på markedet. Den selvkørende støvsuger har mange hørt om, men den stemmestyrede ”kammertjener” vil være en nyhed for de fleste: ”Kammertjener, træk gardinerne fra og sluk lyset”, er en af de kommandoer, som man kan give. ”Det sørger jeg for,” svarer ’kammertjeneren’, som er en talestyret computer, og sekundet efter glider gardinerne til side og lukker sollyset ind i stuen, imens lampen over spisebordet slukker. Mange af hjælpemidlerne i inspirationsboligen er dog almindelige ting, som man selv kan anskaffe sig, og som kan være med til at lette dagligdagen i hjemmet. Køkkenet er eksempelvis udstyret med elektrisk hæve/sænke-bord, og skabene over køkkenbordet kan køre nedad og udad, så borgere, der sidder i kørestol, uden besvær kan nå tallerkener og glas på den øverste hylde. På badeværelset kan man se, hvordan et skylle-tørre-toilet fungerer, og man kan svinge håndvasken ind foran toilettet, så man kan vaske hænder, inden man rejser sig. Inspirationsboligen er i øjeblikket åben hver mandag kl. 14.00 - 15.30 og hver fredag fra kl. 10.00 - 11.30 på adressen Teglporten 13, bolig nr. 8 i Birkerød. Imens arbejder man med mange ubesvarede spørgsmål på Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut: Kan en robot fungere som et kæledyr og fremkalde samme glædesfølelse, som for eksempel børn og levende kæledyr kan? Hvad kan man med teknologien, og hvad er det, vi vil, når det skal harmonere med det værdisæt, man har? Teknologi kan hjælpe alle med behov Nye teknologier – herunder robotteknologi – er meget andet og har et langt bredere perspektiv end den allerede velkendte robotstøvsuger. Der er især store udviklingsmuligheder inden for fire områder, fx teknologi, der vil kunne løse specifikke opgaver i hjemmet og som ikke nødvendigvis direkte involverer brugerne eller plejepersonalet. Det kan være at hente, bringe og flytte ting til og fra køkkenet, rengøring, osv. Ny teknologi kan imidlertid også bruges til individuel træning og motion samt til genoptræning efter operationer eller skader og samtidig informere om fremdrift og særlige observationer. Et tredje område er kommunikation og monitorering. Her tænkes der på teknologi, der kan styrke de sociale relationer gennem udvikling af nye teknologier til at kunne få hurtig og direkte kontakt til familie og venner. Det kan også være medier, hvorigennem man kan lave en forbedret monitorering af somatisk trivsel. Endelig sker der en stor udvikling af teknologi, som brugerne sætter sig i eller tager på, og som hjælper med at flytte brugerne rundt i deres hjem eller når de færdes udendørs. I takt med at ideer og behov er lagt frem, vil der på Center for

Foto: Teknologisk Institut, Carelab.

Robotter kan gøre borgere med funktionsnedsættelse mere selvhjulpne, som fx denne spiserobot.

Robotteknologi blive arbejdet med at skabe scenarier og forberedende prototype forløb, hvor de udviklede modeller testes og evalueres af brugerne. Herefter er det meningen, at producenter og leverandører til robotteknologiløsninger skal fortsætte udviklingsarbejdet. Robotten bevarer koncentrationen Om robotter og mennesker har robotforsker Claus Risager fra Syddansk Universitet tidligere udtalt, at han er overbevist om, at robotter er bedre til rutineopgaver end mennesker. Robotter mister nemlig ikke koncentrationen: ”Hvis man har en træningsopgave, hvor det er vigtigt, at en person laver samme bevægelse mange gange i træk, så vil en robot altid være dygtigere til det end et menneske. En robot får jo indkodet de bevægelser, som skal laves, og den begynder ikke at tænke på andre ting imens – det kan den nemlig ikke,” siger han. Sideløbende med al snak om robotter er der fuld gang i arbejdet på Hjælpemiddelbasen, der før blev ledet af Hjælpemiddelinstituttet, men som siden den 1. januar 2012 har sorteret under Socialstyrelsen i Danmark. Hjælpemiddelbasen blev oprettet i 2000. Mary Petersen og hendes kollegaer står for en løbende registrering af de mange nye hjælpemidler, som dukker op. I runde tal indeholder basen i øjeblikket omkring 56.000 hjælpemidler fordelt på godt 1.000 forhandlere. Tallet kan forekomme eksplosivt, men reelt er der tale om en stadig og støt stigende produktion, som det har været tilfældet i alle de år, hvor Hjælpemiddelbasen har registreret. Den store forskel fra før og til nu er, at der dukker stadig flere butikker op, hvor brugerne kan gå direkte ind fra gaden og se og afprøve de mange tilbud. Tidligere var denne handel indskrænket til at foregå mellem hjælpemiddelfirmaerne og de enkelte kommuner.

sker der en masse, ligesom der dukker flere og flere hjælpemidler til en aktiv fritid op. Endelig synes den såkaldte telemedicin at have en stor fremtid. Her ordnes medicinering hjemmefra via en computer med direkte forbindelse til ekspertisen.” Hjælpemidlers samfundsmæssige betydning Mary Petersens kollega i Socialstyrelsen, konsulent Lilly Jensen siger: ”En hjælpemiddelbruger sagde engang til mig, at formålet med hjælpemidler må være, at de, der har brug for dem, kan forny deres livskvalitet ved igen at kunne klare deres hverdag selvstændigt. For hjælpemidler handler også om personlig frihed, fordi det er den kraft, der motiverer alle mennesker. Jeg kan ikke være mere enig.” Lily Jensen slutter: ”Hjælpemidlers samfundsmæssige betydning er først og sidst, at de opfylder målsætningen om, at mennesker med funktionsnedsættelse skal have mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre borgere. Erfaringsmæssigt kan brugen af hjælpemidler desuden nedsætte behovet for hjælp fra plejepersonale og pårørende. Hjælpemidler kan endvidere være en forudsætning for, at man kan blive boende i sit eget hjem frem for en plejebolig, for eksempel ved at der installeres sikringssystemer ved komfur, alarmsystemer, nødkaldeanlæg, greb med mere. Formålet med mange hjælpemidler er netop sikkerhed, for eksempel greb der skal sikre, at man ikke falder i badeværelset, lys der tænder automatisk, når man skal på toilettet om natten, ganghjælpemidler der forebygger fald, skridsikre måtter osv.”

Hjælpemiddelbasen

Telemedicin og hjælpemidler målrettet overvægtige Om nye tendenser indenfor hjælpemidler siger Mary Petersen: ”Udover de allerede nævnte robotter ser jeg på Hjælpemiddelbasen og ved en lang række af de messer, jeg besøger, en klar tendens. De populære apps til smartphone har et fremtidigt potentiale Det samme gælder på et område som design, hvor kravet og behovet går i retning af bedre æstetik. Tingene skal være pæne og moderne og må ikke signalere alt for megen hjælpemiddel. Samtidig ser vi flere og flere hjælpemidler målrettet overvægtige. Man kan måske sige desværre, da overvægt jo er et stort samfundsproblem. Men de nye produkter udmærker sig ved, at de matcher mange forskellige behov via et stadig bredere og mere varieret udbud. Også indenfor kommunikation

Hjælpemiddelbasen indeholder i skrivende stund oplysninger om 55.973 hjælpemidler og 1.032 forhandlere af hjælpemidler. I Hjælpemiddelbasen findes beskrivelser af hjælpemidlerne, oplysninger om produkternes tekniske specifikationer, prøvningsoplysninger og priser samt kontaktoplysninger til forhandlerne. Der er mulighed for at se billeder af størstedelen af produkterne, og der findes et stigende antal brochurer, videoklip og brugsanvisninger. Det er vigtigt at understrege, at Hjælpemiddelbasen ikke er en butik, hvorfra man sælger tingene, men derimod et videncenter, der oplyser om udviklingen på hjælpemiddelområdet. Kilde: Socialstyrelsen.

Nyt om helse

Spis kalkpiller - men kun hvis du har brug for dem 50-70-årige mænd, men ikke kvinder, øger måske deres risiko med op til 20 procent for at dø af hjertekarsygdom, hvis de spiser store mængder calcium i form af kosttilskud. Det viser et nyt amerikansk forskningsstudie. Den gode nyhed er, at calcium fra kosten ifølge studiet ikke har samme uheldige effekt. Hjerteforeningens forskningschef, professor og overlæge Gorm B. Jensen, understreger dog, at det nye forskningsstudie ikke kan bevise, at kalkpiller forårsager hjertekarsygdom, blot at de mænd, der spiste flest kalkpiller også var dem, der oftest døde af hjertekarsygdom. Så han vil stadig anbefale, at dem, der har brug for ekstra kalk, spiser kalkpiller. ”Det er vigtigt at sammenholde den lille forøgede risiko, et stort indtag af kalkpiller kan give for hjertekarsygdom, med den meget store fordel ældre mennesker med knogleskørhed har af kalkpiller. For dem er det langt værre at risikere at brække hoften ved ikke at tage kalktilskud,” siger Gorm B. Jensen. Alle har brug for tilstrækkeligt med calcium – skøre knogler eller ej. Men de nye forskningsresultater giver god grund til, at man som mand uden kalkmangel, er forsigtig med at spise calcium som kosttilskud, og i stedet sørger for at få calcium fra kosten. Hvis man gerne vil sørge for at få kalk via kosten er gode kilder til dette: mager mælk og magre mælkeprodukter, kål, broccoli, bønner og mandler. Også fede fisk er en god ide, da de indeholder D-vitamin, som er med til at øge optagelsen af kalk. Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Kost, vægt og risiko for kræft Frugt og grønt har væsentlig effekt på vores sundhed, både direkte og indirekte. Stærkest på hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes og på visse kræftsygdomme. En nyere europæisk undersøgelse har vist, at den direkte virkning af frugt og grønt på kræft er mindre end forskerne tidligere har vurderet. Virkningsmåden er nemlig mere indirekte. Hvis man spiser meget frugt og grønt, forebygger det, at man bliver overvægtig, og spiser man meget frugt og grønt, kan man også kun spise mindre kød og kødprodukter. Og netop overvægt og et højt forbrug af rødt kød og kødprodukter øger risikoen for at få kræft. Overvægt og fedme øger risikoen for at udvikle nogle af de hyppigste kræftformer, blandt andet tyktarmskræft og brystkræft og internationale eksperter anbefaler, at man ikke spiser mere end 300-500 g kød om ugen fra gris, kvæg, lam og ged, og at man undgår forarbejdet kød som pølser, skinke og bacon. Hvad det er i kødet, der øger risikoen for kræft er der ikke helt klarhed over. Men det er sandsynligvis en kombination af kræftfremkaldende stoffer, der direkte findes i kødet (nitratforbindelser og jern), og kræftfremkaldende stoffer der først bliver dannet i kødet, når det bliver stegt eller grillet ved høj varme. Forskerne er særligt bekymrede for, om røget og saltet kød, fx bacon og visse pølser, indeholder mange kræftfremkaldende stoffer. Overvægtige har en stærkt forøget risiko for at udvikle kræft i spiserør, bugspytkirtel, bryst, livmoder, nyrer, tyktarm og endetarm og at risikoen stiger med stigende overvægt. Det vil sige, at en let overvægtig person har en lille forøget risiko, mens en meget overvægtig person har en større forøget risiko. Kilde: www.cancer.dk En diætist kan hjælpe dig til at få den rette kost En klinisk diætist har gennemgået en ernæringsvidenskabelig uddannelse på 3 ½ år. 30 års erfaring med forskning, behandling og vejledning i ernæring, giver diætister en enestående indsigt i kostens betydning for helbredet. Som den eneste faggruppe i Danmark har kliniske diætister en dybdegående viden om sammenhængen mellem mad, sundhed og sygdom. En klinisk diætist kan med sin ernæringsfaglige baggrund planlægge og gennemføre individuelle behandlingsforløb af patienter. I dialog med læger, sygeplejersker og andre bliver behandlingen struktureret på baggrund af data om den enkelte patient. På denne baggrund opstilles en diætetisk diagnose og mål for behandlingen. Den anden primære funktion, hvor kliniske diætister har særlige kompetencer, er i forebyggelse af sygdom. Med en ernæringsfaglig baggrund kan en klinisk diætist sammensætte individbaseret kostvejledning. Undersøgelser viser, at kost er den overskyggende faktor med betydning for vores helbred, i langt mindre grad kommer motion. Derfor er kliniske diætisters kompetencer målrettet mod, at kunne give kost- og ernæringsfaglig vejledning og gøre folkesundheden bedre. Man kan finde diætister i hele landet og således også i sit eget lokalområde på Kliniske Diætisters hjemmeside. Kilde: www.diaetist.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ris pilaf - årets etniske nøglehulsopskrift Vinderen af ”Årets Etniske Nøglehulsopskrift 2013” med flest forbrugerstemmer er Beryani, ris pilaf med kylling, kartofler og mandler. En opskrift udviklet af Bydelsmødrene fra Aarhus. En sikker nummer to blev Ziramachili aur Podina-chawal, fisk i tomatsovs med ris, udviklet af Bydelsmødrene fra Amager. ”De lækre etniske nøglehulsopskrifter og den gode stemning under kampagnen er et fint eksempel på den type sund madglæde, jeg gerne vil fremme. Det er godt, at Nøglehullet nu også får inspiration fra det arabiske og afrikanske køkken. Mad er et stærkt redskab for kulturforståelse, og derfor er jeg glad for ministeriets samarbejde med Bydelsmødrene,” siger Fødevareminister Mette Gjerskov. Bydelsmødrenes Landsorganisation bakker op om ministerens ønske om sund madglæde uanset nationalitet. Derfor har de landet over gjort en stor indsats for at samle stemmer og udbrede kendskabet til Nøglehullet ved at hænge plakater op på biblioteker, aktivitetshuse og til fredagsbønnen i moskeer. De nøglehulsmærkede opskrifter er udviklet efter samme krav, som der stilles til nøglehulsmærkede produkter. Det betyder, at der sparet på både fedt, sukker og salt, mens der er skruet op for fibre og fuldkorn. Se de øvrige opskrifter på kyllingesuppe med molokhia, ris og linse pilaf (Mjadarah), spaghetti med sardiner (Spaghetti au Sardines), tyk linsesuppe (Shorbat Nisk) og tyrkiske frikadeller med grønsager (Köfte) på www.noeglehullet.dk Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Allergi eller overfølsomhed over for mad

Overfølsomhed er defineret som: En ekstrem høj grad af følsomhed, så høj, at den giver symptomer og helbredsproblemer. Eller lav stresstærskel. Reaktionen kan komme fra ½ time til 72 timer efter man har spist det, der ikke tåles. Der kan måles IgG protein i blodet. Reaktionerne er mere uspecifikke end ved den klassiske allergi. Der kan fx være: Tarmproblemer med dårlig optagelse af fødevarer, irritabel tyktarm, kronisk diarré, tarmbetændelser, urinvejsproblemer med sengevædning, kronisk blære- og nyrebetændelse, immunsystem-problemer med tilbagevendende eller kroniske infektioner, specielt øre-infektioner hos børn, hudproblemer med uren hud, bylder, udslæt, eksem, andre problemer såsom uregelmæssig hjerterytme, væskeansamlinger, træthed, hovedpiner, migræne, epilepsi, lavt blodsukker eller ledproblemer. Da det kan være alt i maden, man kan blive overfølsom overfor, kan det være vanskeligt at identificere årsagen. De almindeligste fødevarer, der giver problemer, er dog: Mælk, hvede, æg, gluten, nødder, soja, gær, citrusfrugter, fisk og skaldyr samt natskyggefamilien, som tomater.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: www.madogtrivsel.dk

D-vitamin fra fødevarerne Det er meget svært at få dækket sit D-vitaminbehov via kosten alene og kostundersøgelser viser også, at vi kun får dækket en mindre del af vores D-vitaminbehov den vej. Det skyldes, at D-vitamin kun findes i større mængder i fede fisk, som fx laks, sild og makrel. Derudover forekommer D-vitamin i begrænset mængde i kød, mælk og æg. I planteriget findes D-vitamin kun i små mængder i visse svampe. Om vinteren er det derfor ekstra vigtigt at spise D-vitaminrige fødevarer. Man anbefales fra myndighedernes side til en livsstil, der kan medvirke til at forebygge D-vitamin mangel, ved fx at spise 200300 gram fisk om ugen samt at huden på ansigt, underarme og underben eksponeres for sol i 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerhalvåret. Det er vigtigt, at solbestrålingen ikke er af så lang varighed, at den fører til rødme af huden, da det øger risikoen for hudkræft. Brug af solcreme fører ikke til mangel på D-vitamin. Årsagen hertil er formentlig, at solcreme ikke bruges systematisk, og at al solcreme stadig lader nogen UV-stråling passere. Også i skyggen danner huden D-vitamin. Man bør altid beskytte sig mod solen i tidsrummet mellem kl. 12 og 15, når UV-indexet er 3 eller mere, og man er udendørs i mere end 10-15 minutter. Uden for dette tidsrum er det ikke altid nødvendigt at bruge solcreme. Solcremen bør påsmøres, før man går ud. Kilde: www.altomkost.dk Kost, vægt og slidgigt Slidgigt er en udbredt ledsygdom, som skyldes, at brusken udtyndes. 80 % over 50 år har slidgigt i et eller flere led, så slidgigt er hyppig. Har man fået konstateret slidgigt, er det imidlertid vigtigt, at man spiser en sund og varieret kost. En sund og varieret kost kan nemlig være med til at sikre, at man får alle de nødvendige næringsstoffer, som kroppen har brug for. Derudover kan en sund og varieret kost forebygge overvægt. Og netop vægttab hos overvægtige med slidgigt kan mindske symptomer på slidgigt og hæmme forværringen af slidgigten. Overvægt er nemlig den mest betydende kendte risikofaktor for udvikling af slidgigt. I ikke-farmakologisk behandling af slidgigt er vægttab og træning hjørnestenene i behandlingen og resulterer i forbedringer af smerte og bevægelighed. Sammenhængen forklares ud fra den mekaniske belastning af leddene, hvor særligt evidensen for knæled er god. Idet overvægt også er associeret med slidgigt i hånd- og fingerled, som ikke er vægtbærende led, kan betydningen af overvægt for udvikling af slidgigt ikke blot tilskrives den øgede mekaniske belastning. Fedtvæv udskiller forskellige hormoner o.l., der sandsynligvis har betydning for bruskvævets omsætning. En række kosttilskud som C-vitamin og E-vitamin er blevet undersøgt mht. smertereduktion, men resultaterne er uklare, og der kan være store sikkerhedsrisici ved at tage kosttilskud i høje doser. Kilde: www.gigtforeningen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Klassisk allergi er kendetegnet ved, at når man indtager en fødevare der ikke tåles, kommer der en straks-reaktion, der viser sig indenfor 2 timer, oftest fra sekunder og op til en ½ time efter. Der kan måles IgE protein i blodet. Hvis det er madallergi reageres på proteinerne i maden. Reaktionerne er ofte voldsomme med udslæt, hævelser i mund eller svælg, eller vejrtrækningsbesvær.

Historien om det forbudte og fantastiske stof EPO Da den dansk-amerikanske læge Allan Erslev i 1953 påviste, at hormonet erythropoietin stimulerer dannelsen af røde blodlegemer i knoglemarven, var det startskuddet til en bedre og mere effektiv behandling af eksempelvis nyrepatienter. Men erythropoietin har siden 90’erne samtidig ført en forkætret tilværelse kendt som det forbudte stof EPO, fordi – efter hvad vi ved for nærværende – især professionelle cykelryttere har brugt det som et præstationsfremmende middel.

Erythropoietin er et hormon, der stimulerer dannelsen af røde blodlegemer (erythrocytter) i knoglemarven. Hormonet, der navnlig dannes i nyrerne, blev påvist af den dansk-amerikanske læge Allan Erslev i 1953 og har siden vist sig at være et protein bestående af 166 aminosyrer. Det kom på markedet i 1985 for at hjælpe nyrepatienter og andre patienter med forskellige blodmangelsygdomme, kaldet anæmi. Erythropoietin kan fremstilles ved gensplejsning og og er af stor betydning for eksempelvis patienter, som er i dialyse på grund af kronisk nyresvigt. Kunstigt fremstillet epo adskiller sig fra naturligt menneske-erythropoietin ved sammensætningen af en tilhæftet kæde af sukkermolekyler og kan derfor identificeres ved særlige dopingtests. Nyrerne hos patienter, der ikke kan danne stoffet i tilstrækkeligt omfang, fungerer selv sagt ikke godt. En af følgerne kan være kronisk nyresvigt, der betegner en vedvarende og ofte gradvist tiltagende forringelse af nyrernes funktion, modsat akut nyreinsufficiens, som indtræder pludseligt. Livsvigtige organer Nyrerne har mange funktioner og er livsvigtige organer. Vigtigst sørger de for hele tiden at filtrere blodet og udskille affaldsstoffer samt at regulere kroppens væske- og saltbalance ved at producere urin, men de har også en vigtig opgave i forbindelse med dannelsen af D-vitamin, der er betydningsfuldt for kroppens optagelse af kalk samt indbygning af kalk i knoglerne. Desuden producerer nyrerne også de hormoner, der bidrager til at regulere blodtrykket og dannelsen af røde blodceller, nemlig EPO eller erythropoietin. Ved kronisk nyresvigt forringes disse funktioner. Affaldsstoffer, salt og væske ophobes i kroppen og blodtryk samt dannelsen af nyt

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Faren ved at bruge EPO er, at hæmatokritværdien og dermed antallet af røde blodlegemer stiger. Hvis koncentrationen at røde blodlegemer bliver for høj, bliver blodet tykt, det får øget viskositet, og det vil medføre en øget risiko for, at man får blodpropper.

blod forstyrres. Tilstanden kan ende med totalt nyresvigt, hvor dialyse eller nyretransplantation er nødvendig for at overleve. Øget udholdenhed ved øget hæmatokritværdi EPO sørger altså for, at de røde blodlegemer transporterer ilt til kroppens muskler, og jo flere røde blodlegemer, der er i blodet, desto mere ilt får musklerne. Fordelene ved epo er, at kroppens egen produktion af røde blodlegemer øges. Det medfører, at der kan transporteres mere ilt fra lungerne ud til de arbejdende muskler og det iltkrævende stofskifte. Det betyder i praksis, at man som idrætsudøver kan cykle eller løbe hurtigere og i længere tid, før trætheden melder sig. Den kunstige forøgelse af antallet af røde blodlegemer kaldes i lægesproget hæmatokritværdien, som i takt med doping-tilfældenes udbredelse nu har fået sat en højeste værdi. Hvis den overskrides er det farligt for misbrugeren. Misbrug kendt siden 80’erne EPO kan indsprøjtes i kroppen for på denne måde kunstigt at øge antallet af røde blodlegemer. Denne form for ulovlig doping har især været udbredt inden for idrætsgrene som langrendsløb og cykling siden slutningen af 1980’erne.

Nyresyge får ofte blodmangel, idet nyrepatienter har en nedsat evne til at danne hormonet erythropoietin eller EPO. Når nyrernes funktionsevne er cirka 33 %, producerer nyrerne ikke længere nok EPO og dermed dannes der ikke røde blodlegemer nok til at holde blodprocenten normal. Derfor behandles mange af disse patienter med EPO. Kilde: www.auh.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

Blodtransfusion foretages dagligt til patienter med blodmangel. For at nedsætte antallet af blodtransfusioner, for særligt krævende patientgrupper, behandles de med EPO, som stimulerer kroppens egenproduktion af røde blodlegemer, så de belastende blodtransfusioner kan undgås. EPO er således tilladt at anvende medicinsk, men helt forbudt i forbindelse med sport, da det anses for snyd, hvilket det er, og i øvrigt også er livsfarligt.

For med de nævnte fysiologiske fordele var vejen banet for et misbrug, hvor vi i de senere år måske kun har set toppen af isbjerget i skikkelse af EPO-dopede cykelryttere. Det er fordi der i stigende grad er behov og interesse for det præstationsfremmede stof især i sportsgrene, der kræver stor udholdenhed: Så foruden i cykelsportsverdenen og i langrend på ski har man også i de senere år stødt på EPO-misbrug – eller rettere været opmærksomme på – sportsgrene som løb og roning. EPO’s virkning er bevist i en del undersøgelser, og effekten er ikke til at tage fejl af. I en svensk undersøgelse fra 1991 indtog 15 veltrænede løbere epo i seks uger. Deres hæmoglobinkoncentration steg fra 15,2 gram per 100 milliliter til 16,9 gram per 100 milliliter. Eller sagt på en anden måde: Hæmatokritten steg fra 45,6 til 50,7. Disse tal betyder måske ikke så meget for almindelige mennesker. Men for atleter, som har trænet i mange år for at forbedre deres iltoptagelse, vil denne stigning betyde, at iltoptagelsen stiger med hele ni procent. Hvis de skulle opnå samme forbedring af kroppens ydeevne ved almindelig træning, ville det kræve års ekstra træning, og det ville formentlig være umuligt. Helbredet sættes på spil Udover ulige konkurrencevilkår i en situation, hvor den ene rytter har indtaget EPO og den anden ikke, skyldes modstanden mod EPO, at brugen af stoffet kan øge risikoen for et dårligere helbred. Faren ved at bruge EPO er, at hæmatokritværdien og dermed antallet af røde blodlegemer stiger. Hvis koncentrationen at røde blodlegemer bliver for høj, bliver blodet tykt, det får øget viskositet, og det vil medføre en øget risiko for, at man får blodpropper. Ved særlig høje hæmatokrittal er der risiko for sprængning af blodkar under hård fysisk aktivitet og blodpropper typisk i hviletilstand. Misbrug af EPO er da også blevet sat i forbindelse med flere ellers uforklarlige dødsfald blandt hollandske og belgiske cykelryttere omkring 1990. Anti Doping Danmark præciserer: ”Brug af EPO indebærer en alvorlig risiko for idrætsudøveren. Dannelsen af røde blodlegemer kan ikke styres præcist – blodet risikerer at blive for tykt, hvilket igen betyder, blodtrykket stiger voldsomt under fysisk udfoldelse.”

Kronisk nyresvigt Kronisk nyresvigt er en lidelse, som kommer gradvist. Lidelsen kan være slutresultatet af andre nyresygdomme, men ses ofte i forbindelse med diabetes. I 20 procent af tilfældene kender man dog ikke årsagen. 80 procent af de patienter, som lider af kronisk nyresvigt, har også forhøjet blodtryk Kilde: www.nyreforeningen.dk

Hæmatokritværdien Blod består af plasma og røde blodlegemer. Blodlegemer og plasma adskilles ved en proces, der kaldes centrifugering. Den procentdel, de røde blodlegemer udgør af den samlede blodmængde, kaldes hæmatokritværdien. De røde blodlegemer indeholder hæmoglobin, som giver blodet dets farve, og som kan binde ilt. Når man adskiller de røde blodlegemer fra resten af blodet viser det sig, at blodlegemerne for mænds vedkommende udgør cirka 40–45 procent af den samlede blodmængde. Hæmatokritværdien for mænd er derfor 40–45. Kvinder har lidt lavere hæmatokritværdier på omkring 38–42. Hæmoglobinkoncentrationen udgør en tredjedel af hæmatokritværdien. Derfor vil en måling af blodets hæmoglobinkoncentration eller hæmatokritværdi angive samme sag, nemlig blodets iltbindingskapacitet. Eftersom produktionen af røde blodlegemer ikke kan styres helt præcist, indebærer brugen af EPO en alvorlig sundhedsrisiko for idrætsudøveren og må kun gives under streng lægekontrol. Man har derfor indført den såkaldte hæmatokritgrænse på 50. Det har man gjort for at sikre idrætsudøverens sundhed, eftersom der er en øget risiko for hjerteproblemer ved værdier over 50. Hæmatokritværdien er som nævnt normalt 40–45. Nogen gange kan hæmatokritværdien øges til over 50, uden at det er et udtryk for, at man er dopet. Hvis man opholder sig i højder eller træner i højder, kan det stimulere kroppens egen EPOproduktion. Det skyldes, at antallet af røde blodlegemer øges som reaktion på det lave ilttryk i højden. Men også forskydninger i kroppens væskebalance, fx dehydrering, og langvarigt hårdt arbejde kan øge hæmatokritværdien. Kilde: Cand.scient. Tim Larsen og cand.scient. Henrik Duer, begge i human fysiologi.

Hvad er meningen? Den unikke patient

Ansigtet fortæller alt, tror vi, og i et splitsekund bliver udseendet måske altafgørende. Tænk på mennesker med deformiteter i ansigt og ansigtstræk – medfødte, skadesramte – eller meget gamle mennesker ofte med rynker uden tænder, og manglende mimik og ”døde øjne”. Først ved nærmere kendskab, ofte efter meget kort tids samvær, opdager vi, at mennesket har en uforklarlig udstråling eller aura. Vi fornemmer, at her er en skæbne, et menneske, på sygehuset kunne det være ”en unik patient”, som dig selv, måske endda med meget mere i bagagen, end du selv har. Et menneske der på mange måder kan berige din tilværelse, hvis du tør åbne op for dine fordomme og give plads til nye livserfaringer. Netop i de meget ekstreme situationer, hvor vi tvinges til samvær med personer, vi normalt aldrig ville dele glæder og sorger med, kan vi opleve en helt ny dimension i tilværelsen. Fælles reference og helt anden accept En sådan oplevelse fik jeg, da jeg efter en blodprop i hjernen blev indlagt på et mindre regionssygehus til genoptræning. Vi boede, spiste og trænede tæt sammen i mange døgn. Unge, gamle og med vidt forskellige baggrunde, men vi havde det tilfælles, at vi alle havde hjerneskade og fået nogle alvorlige mén både fysisk og mentalt i større eller mindre grad. Det gav en fælles reference og en helt anden accept af både hinanden og situationen. Personalesituationen var meget gunstig. Der var tilknyttet et behandlerteam, der både var tilstrækkeligt og professionelt. Man kunne mærke, at alle brændte for deres job og for at gøre vores restitution så god og smertefri som muligt. Det tænker jeg tit med glæde tilbage på. Jeg føler, at jeg i dag har genoptaget mit liv og min tilværelse, og på nogle områder næsten mere styrket end før sygdommen. Det har også givet mig et andet og mere nuanceret syn på vores sundhedssystem generelt.

”Der er mange måder at vurdere et samfund på, men en af de mere sikre er, at et lands civilisation måles på, hvordan man tager sig af de dårligst stillede, de syge og de gamle. Et samfund, der har råd og overskud til, at disse ting er i værdig stand, er et civiliseret sted på Jorden.” Troels Kløvedal – citat fra bogen ”Øerne under vinden”, Gyldendal.

Ole Toft er klummeskribent på RASK Magasinet og fra 1. april tillige tilknyttet klumme-skribenterne ved Midtjyllands Avis. Læge spurgte om familien troede hospitalet var et femstjernet hotel Et nært familiemedlem sov stille ind efter et langt og begivenhedsrigt liv. Gammel, men åndsfrisk næsten til det sidste. De sidste tredive år var det som tiden stod stille. Han lignede sig selv både i udseende og væremåde. Sammen med sin kone boede han, som han havde gjort de sidste halvtreds år, hjemme i eget hus, og klarede det meste uden særlig meget hjælp. Så blev han ramt af en mindre blodprop, men kunne hurtigt vende tilbage til hjemmet. Nu blev han dog hurtigt meget gammel at se på, og alt gik langsommere og langsommere. Det blev til slut heldigvis kun to uger på et af landsdelens sygehuse. Desværre blev afskeden med livet ikke helt, som han havde fortjent. Det første døgn efter indlæggelsen blev han nærmest glemt, og da familien næste dag ville se hvordan det gik, fandt de ham efterladt i sengen i samme forfatning og med det samme tøj som ved indlæggelsen tyve timer tidligere. En uværdig afslutning for ”den unikke patient” Da de naturligvis noget bestyrtet gjorde indsigelse, spurgte en læge dem, om de troede, at det var ”et femstjernet hotel”. Patienten, der havde været åndsfrisk til det sidste, blev indlagt, da det meget pludseligt gik hurtigt tilbage både fysisk og mentalt. Alle burde kunne se og forstå, at her var tale om et menneske, der ikke mere kunne klare sig selv og som havde kun havde kort tid tilbage efter mere end treogtredive tusinde døgns selvforvaltning. Glemt var begrebet ”den unikke patient”, og idealerne om de professionelle plejere, der kan ignorere de ydre tegn på alderdom og forfald, som vores syn og samvær med de meget gamle ofte indgyder os. Det blev desværre en uværdig afslutning for både patient, familie og pårørende, såvel som for vores lovpriste nationale sundhedssystem.

Hvad er meningen? Har du også en historie, du brænder for at fortælle om din oplevelse med sundhedssystemet, så skriv til Charlotte på csh@raskmagasinet.dk

Foto: Privatfoto.

Det er tankevækkende, at der ofte skal en større krise til, det være sig alvorlig sygdom, katastrofer eller måske ligefrem krigslignende situationer, før vi mennesker pludselig oplever og får en anden forståelse for vore medmenneskers menneskelige kvaliteter. Alt for ofte vurderer og dømmer vi vores medmennesker efter få minutters opfattelse i nuet alt efter hvad vi ser, hører og tror.

Den sunde måde at sidde på®

Farstrup Comfort hvilestole fås med:

• Regulerbar

sæde og ryg

• Siddehøjde

efter ønske

• Oppustelig

lændestøtte

• Valgfri

nakkestøtte

• Elektrisk

sædeløft

• Flere

sædedybder

• Indbygget eller

løs fodskammel

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller

Til daglig glæde

lukkede sider

Med en Farstrup hvilestol får du solidt dansk håndværk af høj kvalitet, der holder hele vejen. Vi tilpasser stolen til dine behov.

Bliv inspireret

www.farstrup.dk

Model Scala

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer. Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66 Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99 Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49 Brovst · Dan-Bo Møbler · Tlf. 98 23 19 55 Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30 Esbjerg · Søvn & Miljø · Tlf. 75 15 16 00 Fredericia · Sengehuset · Tlf. 82 30 10 12 Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Haderslev · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33 Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61 Hjørring · Vendelbo Møbler · Tlf. 42 50 05 20 Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11 Kolding · Dan-Bo Møbler · Tlf. 76 30 10 12 Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04

Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77 Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11 Nykøbing Mors · Dan-Bo Møbler · Tlf. 97 72 38 22 Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14 Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00 Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30 Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77 Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00 Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44 Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86 Thisted · Bolighuset · Tlf. 97 92 26 00 Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00 Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Dansk kva 10 års stelg litet aranti

www.farstrup.dk

www.gigtforeningen.dk/graasten

Vi giver mennesker med gigt de bedste muligheder På gigthospitalet fokuserer vi på forskning i nye behandlingstiltag, der har betydning for sygdomsudvikling og patienternes hverdag. Vi arbejder i tværfaglige behandlerteam med 360 o vurdering. Vi er en del af det frie sygehusvalg og er akkrediteret efter Den Danske Kvalitets Model (DDKM) siden 2010.

Specialer: • Centrum for specialiseret diagnostik og behandling af alle reumatologiske sygdomme • Rehabilitering under indlæggelse af patienter med svære lidelser i led og muskler • DXA skanning med vurdering af knogletætheden • MR skanning af arme, hænder, ben og fødder

Toldbodgade 3 • 6300 Gråsten • Tlf.: 73 65 40 00 • kcg@gigtforeningen.dk