Rask 6 2014 screen1 by RASK Media ApS

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Gigt Diabetes Overvægt Hjælpemidler

MAGASINET Nr. 6-7 2014 9. årgang

bliv ygie er jn i hv ofte g e le erd age mt n

Lisbet Dahl:

Latter giver kræfter Ny behandling:

Maveballon:

Fedme:

Besøgshunde:

Kræft i organer fjernes med strøm

Kemiske stoffer kan være årsagen

Sikrer effektivt og varigt vægttab

Aktiverer hukommelsen og giver stor glæde

Et hospitalsvæsen der er uenig med sig selv hospitaler og det estimeres, at godt 3.000 patienter dør som følge af en infektion, de har pådraget sig, mens de har været indlagt. Det er selvsagt utopi at forestille sig, at et helt hospital skulle kunne være komplet sterilt som en bakteriefri svinestald, for det ville kræve overordentligt besværlige og tidskrævende hygiejneforanstaltninger for personalet, patienterne og de besøgende, før nogle af dem kunne sluses ind i det rengjorte miljø. Men mindre kan også gøre det. Vi bør som borgere, som patienter og som pårørende insistere på, at hygiejneforanstaltninger i form af omhyggelig rengøring hver dag af gulve, sengestuer, toiletter og gangarealer opprioriteres ganske betragteligt, ligesom det samme må fordres med hensyn til operationsstuerne. Den øgede udgift til rengøring og bedre hygiejne burde rigeligt kunne dækkes ind af de besparelser, det vil medføre for så vidt angår patienter, der får infektioner, mens de er indlagt. For alene i Region Hovedstaden vurderes udgiften til disse patienter at beløbe sig til 600 mio. kr. årligt. Hvis blot en andel af denne udgift blev anvendt til langt bedre hygiejne, ville det kunne ses på bundlinjen. Og endnu vigtigere, så ville mange smertefulde infektioner kunne indgås, for ikke at tale om, at dødsfald som følge af hospitalsinfektioner ville kunne nedbringes. Når det endnu ikke er sket, kan man med en vis sikkerhed konkludere, at vi har et hospitalsvæsen, der er uenig med sig selv. Sektoren har til formål at behandle de syge bedst muligt og på kortest mulig tid, men sørger samtidigt for via den kost, der tilbydes, og via den udtalte mangel på hygiejne, at patienterne bliver faste kunder i butikken. Hvad er den dybere mening, hvis der altså er nogen mening?

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

VÆGTTAB OG SUND KOST

Bliv 20-25 kilo lettere – med en ballon i maven Øvrige specialer: • mave/tarm • knæ/skulder/hånd/fod • åreknuder • vægttab • urologi

Læs mere på: www.maveballonen.dk Langgade 57E • 4780 Stege • Tlf. 76104060 • www.privathospitaletmoen.dk

Foto: Jan Skaarup.

Når man er indlagt på sygehus eller hospital, er man ofte mere svækket end normalt. Det vil sige, at man er sårbar over for infektioner, ligesom man har behov for en gennemtænkt og lødig kost, der indeholder alle de nødvendige byggesten – helt i tråd med de anbefalinger, som myndighederne foreskriver, vi bør følge, hvis vi vil leve fornuftigt og sundt. Desværre ser det ud til, at sygehuse og hospitaler i Danmark skåret over en kam ikke efterlever de samme gode råd til kostens sammensætning, som landets befolkning som helhed formodes at have forstået betydningen af og have taget til sig. Mange sygehuse og hospitaler har en kiosk og en café ved hovedindgangen. Her kan man købe aviser, blade og eventuelt billigbøger, hvilket er en fin service til indlagte patienter. Man kan derudover købe slik og chokolade, kaffe og kager, sandwich og sodavand. Nogle steder kan man også købe sig en pølse med brød. Udbuddet af fødevarer er således, som det stort set så ud for 50 år eller endnu længere tid siden. Det samme gør sig stadigvæk – med undtagelser – gældende for den mad, som patienterne bliver tilbudt. Det synes heller ikke her som om kalenderen er blevet vendt de seneste mange decennier. Og det kan unægtelig undre. For hvordan har nogen forestillet sig, at man hurtigt skal kunne komme til hægterne, hvis man bliver præsenteret for udkogte kartofler, lang sovs og noget ubestemmeligt kød til middag samt flade rugbrødsmadder med industrielt fremstillet kødpålæg som kødpølse og rullepølse til aftensmad? Det er i sig selv en kost, som færre og færre danskere sætter til livs hjemme, og det er i hvert fald måltider, som ikke virker hverken appellerende eller fremmende for en ofte nedsat appetit. Det kan derfor ikke overraske, at mange patienter i dag beder deres pårørende tage frisk frugt og mad med til sig, fordi de ikke kan udholde synet og lugten af den mad, de bliver præsenteret for på hospitalet. Lige så galt står det til med hygiejnen på danske sygehuse og hospitaler. Til trods for at det er et uomtvisteligt faktum, at omhyggelig rengøring og gode hygiejnerutiner er helt central for at forhindre indlagte patienter i at få livstruende infektioner, så er netop rengøring et område, der igennem en lang årrække er blevet nedprioriteret, dvs. der er år efter år sparet på dette uhyre vigtige område. Resultatet er ikke udeblevet, for mindst 100.000 patienter pådrager sig hvert år en infektion på danske sygehuse og

Indhold

2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Lisbet Dahl: ”Latter giver kræfter.” Om latter, alder og om at være voksen 8 Ny skånsom metode til fjernelse af kræft i organer 10 Vanens magt er overvægtens fjende 12 Halsbrand og sure opstød kan være så generende, at det giver reduceret livskvalitet 14 Vi går en endnu federe fremtid i møde 16 ”Nu kan jeg endelig holde om mine børn igen”. Ung kvinde overlever ebola 17 Ny maveballon sikrer effektivt og varigt vægttab 18 Mangel på søvn kan give vægtstigning og sygdom 20 Nyt om helse 22 Kemi kan være årsag til fedme 24 Tyndfedme giver øget risiko for sygdom – at være

slank kan nemlig også være usundt 26 Besøgshunden Novo giver gode oplevelser på plejehjemmet 28 Hvad er diabetes og hvorfor får man det? 30 Nyt om helse 32 Gigt driller stadig lægevidenskaben 36 Nyt på disken 38 Hygiejne bliver ofte glemt i hverdagen 40 Atter stor opbakning til Hygiejneugen

42 Dynamisk udvikling af hjælpemidler 44 Enkle hjælpemidler gør hverdagen lettere 46 Nyt fra forskningens verden 48 Ar forsvinder ikke af sig selv 52 Pas på såret – det er vigtigt at kende risikoen for infektioner 54 Nyt om behandlinger

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 342.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.770.200.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Layout: RASK Media Graphics

Forsidefoto: Bo Nymann, HER og NU

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Tryk: PE Offset, Varde

Skribenter i denne udgave: Anne Witthøft Charlotte Søllner Hernø ISSN Danmark: Lars Aksel Jakobsen 1902-5092 Merete Kabel Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk. Få 12 udgaver for kr. 329,-

Redaktionsudvalg

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Få RASK Magasinet hver måned 12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk

Latter giver kræfter Lisbet Dahl fik sin debut som revyskuespiller på Rottefælden i Svendborg i 1972 og det er især revyen, som er blevet hendes adelsmærke, selv om hun mestrer hele repertoiret fra de dramatiske roller på scenen, i film og tv til musicals og de lette lystspil. Lisbet Dahl er netop nu og igen aktuel i Cirkusrevyen, hvor hun både er medvirkende og er instruktør af de festlige, fornøjelige og altid aktuelle løjer.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Det tager mange måneder at få stablet Cirkusrevyen på benene. Allerede i det tidlige forår mødes holdet, som i år består af lutter supertalentfulde og garvede kræfter, nemlig Vicki Berlin, Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard og Lisbet Dahl selv som både medvirkende og instruktør, et hverv hun i øvrigt har haft en lang årrække med bragende stor succes. Hun instruerer i øvrigt også Cirkusrevyen igen til næste år har hun allerede meddelt. Interviewet finder sted en formiddag i juni måned efter premieren på Cirkusrevyen er vel overstået, for enhver tanke om at kunne få Lisbet Dahl i tale forinden, er helt udelukket. Selv om revydronningen har mange år og ikke mindst erfaring på bagen, så er der en følelse i forhold til revyen, der aldrig ændrer sig, nemlig angsten for ikke at kunne leve op til publikums forventninger. Cirkusrevyen har dog igen – ikke overraskende – fået vanvittigt gode anmeldelser, så der var ingen grund til nerver. Sur hund og sød rengøringshjælp Der er heller ikke nerver på, da jeg ankommer til villaen nord for København. Der er bare et uforudset problem, for Lisbet Dahl har glemt, at hendes søde rengøringshjælp er i gang over det hele og at hendes noget reserverede hund ikke er så tilfreds med forstyrrelsen fra en fremmed. Resolut tager Lisbet derfor sine bilnøgler frem og spørger, om ikke vi hellere skal køre til Hellerup Sejlklub, for der er så rart at være og der er aldrig et øje så tidligt på dagen, siger hun. Der tager hun godt nok fejl, for stedet vrimler hurtigt med mennesker, så vi flere gange må skifte bord for at kunne gennemføre interviewet. Da Lisbet Dahl er sulten, bestilles lidt at spise fra køkkenet, der knapt nok er åbent, men personalet er særdeles indstillet på beredvilligt at sørge for alle sine gæster og det mærkes. Hvorfor er revy blevet indbegrebet af dig? ”Jeg ved det ikke,” siger Lisbet Dahl og ler ukunstlet. ”Men første gang jeg lavede revy, opdagede jeg, at det var mig. Jeg vidste, at det var mit liv. Og jeg vidste, det ville betyde meget, meget for mig. Det var i Rottefælden i Svendborg i 1972, hvor jeg debuterede. Jeg tænkte ’Hold da kæft, hvor det her er fedt. Jeg var fuldstændigt hjemme i det. Men inden da var jeg også klar over, at latter – i lystspil – var skønt. Jeg var mere genert, når jeg skulle spille alvorlig. Jeg kunne ikke lide det og syntes det var flovt. Men lystspil og latter, humoren, det syntes jeg var sjovt.” Latter er livgivende og latter giver kræfter ”Jeg tror, det er hele den grundlæggende holdning i humor. Altså, jeg er opdraget med det hjemmefra, at vi griner ad tingene. Vi græder og får hul på det, men så begynder vi også at grine. Tingene skal igennem latter i mit liv. Det er ikke sådan, at jeg siger: ’Nå, nu tager vi en griner’. Men man kommer bare til at grine, fordi man kommer til at sige noget åndssvagt. Da jeg var barn i skolen, gjorde jeg ting for at få de andre til at grine, for sådan er jeg skabt, tror jeg,” forklarer Lisbet Dahl med en smittende latter. Går folk ind og ser revy for at få lov til at grine? ”Altså, latter er livgivende. Latter giver kræfter. Det styrker immunforsvaret. Det er så godt at komme med en befriende latter. Du har det så pragtfuldt bagefter, ikke?” Det ydre er ikke afgørende, mener Lisbet Dahl, selv om hun indrømmer, at hun er forfængelig. ”Jeg kan godt se, at i takt med at jeg bliver ældre, får jeg rynker. Jeg ville da ønske, at jeg ikke havde så mange rynker, men altså – det er da ikke noget, der ødelægger mit liv. Og jeg er helt sikker på, at jeg ser vidunderlig ud ligegyldigt hvad... Min humor er meget udtalt.” Foto: Henrik Petit/Cirkusrevyen.

Lisbet Dahl har været med i Cirkusrevyen i årevis, dog med afbrydelse. ”Ja, med to afbrydelser har jeg været i gang siden 1974,” kommer det med en kluklatter.” Men revyen er jo ikke bare latter? ”Nej, det er stykke arbejde. Jeg er uddannet skuespiller. Det er jo ikke bare sådan, at man tager makeup og noget sjovt eller pænt tøj på. Der er nogle grundlæggende ting, man skal kunne for at blive en god skuespiller. Det er en teknik, der skal bruges.” Skal teksten ikke også være i orden? ”Jo, selvfølgelig og ellers hjælper det, hvis man kan sine teknikker.” Du har også indspillet en lang række film? ”25 tror jeg.” Og en masse tv som DR-serien ”Sommer”, hvor du viste en anden side af dit talent. Hvordan var det? ”Det var afsindigt spændende at få lov til at prøve. Det var dejligt, at det gik så godt og det var skønt at være i familie med dem alle sammen i de halvandet år, det tog at optage. Men det er igen også et stykke arbejde, hvor du skal bruge din teknik og kunne arbejdsformen – med at mødes og læse tekster sammen, vurdere hvad man synes og skændes med instruktøren og sådan noget. Det sidste er ikke noget, jeg ynder særlig meget, men det lykkedes mig.” Er udstyret med en synskheds ting Frokosten kommer på bordet. Frisk lavet klassisk smørrebrød med en danskvand til. Men det kan vel ikke altid undgås? ”Nej, jeg er rimeligt styrende. Jeg lægger mig ikke ned og siger: ’Nå, så pyt’. Det gør jeg jo ikke. Det ville jeg ønske, jeg gjorde en gang imellem.” Nu har du jo også mange års erfaring? ”Ja, men jeg har aldrig været et svagt menneske på den måde.” Det lyder, som om du har stor styrke? ”Det er også rigtigt og jeg kan ikke sige det på anden måde. Nu er jeg blevet 68 og jeg er holdt op med at sige, at jeg godt ved, at det virker sådan,” siger Lisbet Dahl og griner. Det gør hun i det hele taget meget. Det er også mit indtryk, at du er impulsiv og ikke bruger år på at gennemtænke enhver situation? ”Nej, det gør jeg sgu ikke. Jeg er udstyret med sådan en synskheds ting, som jeg nogle gange læner mig helt op ad. Nogle gange behøver jeg ikke tænke. Jeg ved bare, at det skal gøres sådan eller sådan.” Du ved godt, hvordan tingene skal være? ”Ja, det synes jeg.” Gælder det både professionelt og privat? ”Meget arbejdsmæssigt,” siger hun og udbryder glad og spontant: ”Det er fand’me længe siden man har fået en leverpostejmad.” Det er en lang proces at lave revy Det er en lang proces at lave Cirkusrevyen. Der startes op med et møde i januar, forklarer Lisbet Dahl. I midten af marts begynder prøverne, i maj er der premiere og så køres der på med daglige forestillinger samt dobbeltforestillinger fredag og lørdag til og med august måned. Cirkusrevyen spiller derudover i Aalborg Kon-

Så det er jer, der inviterer forfatterne til at bidrage? ”Ja, det er det. Eller rettere vi inviterer dem til en social sammenkomst, hvor de er velkomne til at skrive til os, hvis de har lyst. Det handler meget om at være sociale og hvor vi kigger hinanden i øjnene. Og så laver James (Price, red.) og jeg mad. Det er sjovt. Men vi har ingen indflydelse på noget som helst, for de skriver, hvad de vil skrive. Nogle gange ringer de og spørger, om det kan være en idé at skive om et eller andet. Jeg siger bare: ’Ja, tak’, for en idé kan jo lyde både dårlig og god og så ende med at blive det modsatte, ikke? Men revyen skal vise en spejlbillede af den tid, der er – her og nu – og den skal kunne holde i tre måneder. Jeg har sunget Lars Løkke i tre forskellige viser indtil nu,” siger Lisbet Dahl med et stort smil. Cirkusrevyen lyder til at være noget nær en helårsbeskæftigelse? ”Til gengæld er der efterhånden sket det, specielt for Ulf og mig, at vi laver mindre om vinteren. Vi skal gerne have fri i september, det har jeg i hvert fald sagt i mange år. Så kan du godt begynde at arbejde den 1. oktober, men du skal også have fri igen helst 1. februar, så du er faktisk kun til rådighed fra oktober til januar.” Så man kan ikke nå ret meget andet ved siden af? ”Jo, man kan. Man bliver bare så træt.” Mange ting i mit liv har flasket sig for mig Har du altid vidst, du skulle være skuespiller? ”Ja, altid. Lige fra jeg overhovedet har kunnet stå på mine ben. Da jeg var nyfødt, kom min onkel – han var tegner og maler – op på hospitalet, dagen efter jeg var født, og lavede en lille tegning af mig, en lille forvrænget baby. Så skrev han nedenunder: Lisbet Dahl, skuespillerinde.” Du er heldig, at du har vidst, hvad du ville være? ”Det kan godt være, at det er heldigt at vide det, men det er også heldigt at blive det så, for det er jo ikke sikkert, at man bliver det, man gerne vil i sit liv og det er jo heller ikke sikkert, at når man bliver det, at det kommer til at gå godt. Mange ting i mit har flasket sig for mig.” Du har fået de rigtige muligheder på de rigtige tidspunkter? ”Ja, det har jeg simpelthen. For det er jo ikke, fordi jeg jo er over flittig. Jeg er flittig, når jeg skal være det, men så skal jeg også tvinges til det. Det er svært for mig at komme i gang, men når jeg så kommer i gang, så kan jeg godt fortsætte. Målbevidst, det tror jeg ikke jeg er. Der er ting i verden, der er vigtigere. Men jeg er god til at fordele arbejde og god til at få det til at køre.”

Foto: Henrik Petit/Cirkusrevyen.

gres & Kultur Center i perioden onsdag den 3. til og med søndag den 7. september. Der arbejdes således i mere end et halvt år på revyen, så det er ikke noget, man kommer sovende til. ”Vi er en 20 stykker, der tager op i et hus i januar. Nogle gange har vi pressen med, nogle gange har vi ikke. Når det er overstået, laver vi møde om året før, hvordan det var, og om den kommende sæson. Hvad vi gerne vil, om der er nogle, der har nogen idéer. Vi har forfatterne med, men de har som regel ikke rigtigt nogen idéer.”

Cirkusrevy-holdet består af Vicki Berlin, Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard og Lisbet Dahl, men der er tale om en kæmpeproduktion med teknikere, orkester og 8 dansere, så der i alt er tilknyttet omkring 45-50 mennesker.

bejder den rigtige vej. Jeg er ikke sådan en, der går forrest. Nej, sådan føler jeg ikke, det er. Hvis man går forrest, så kan man jo ikke se, hvordan de andre har det. Derfor ligger jeg midt i det. Og så bruger jeg min fornemmelse for, hvad vi skal. ’Er det i dag vi skal holde fri eller er det i dag vi skal arbejde rigtigt meget?’ eller ’Nu er jeg nødt til at blive gal’, hvilket jeg meget sjældent bliver, for jeg synes ikke om at arbejde, hvis man er negativ. Jeg synes, man skal være positiv. Jeg forsøger at sørge for, at alle er positive. At hele banden derude har det godt. Så jeg tager mig både af det arbejdsmæssige og af andet. Det interesserer mig og jeg spørger ind til folk: Har du det godt?’ Er der noget i vejen? Er du ked af det? Er du træt? Skal jeg ringe til lægen for dig?” Det minder jo om det, man gør som mor i en familie? ”Det er nok det, jeg gør. Og hvis jeg er mor, så er Ulf far,” siger Lisbet Dahl og griner igen, igen. ”Man må sørge for, at alle medarbejdere har det godt. Det betyder dog ikke, at man er idiot og man ikke er i stand til at tale om forretningsmæssige aftaler, hvilket jeg ved Gud i himlen også er i stand til, men jeg mener, det er sindssygt vigtigt, at alting foregår i kærlighed. Det lyder så banalt, men man skal hele tiden have den menneskelige side med. Det er vigtigt at blive ved med at prøve på det, for så kommer der et bedre resultat ud af det, end hvis man ikke prøver på det. Forstår du, hvad jeg mener?” Er det forklaringen på at det fungerer så godt med holdet? ”Det er den del af det, men det er ikke forklaringen. Forklaringen er sammensætningen af holdet, de mennesker man sætter sammen, hvordan de har det og svinger sammen og det har også meget at gøre med direktionen. Vores chef (Torben Pedersen, red) er en meget sød mand og et kærligt menneske samtidigt med, at han er forretningsmand.”

Du virker alligevel meget energisk? ”Det er jeg også. Tingene skal gå stærkt. Men det stikhamrende modsatte kan også være tilfældet. Jeg kan lægge mig ned på en sofa og zappe i 8 dage og have det skønt med det.”

Vi bliver ikke gamle på samme måde som tidligere Kunne du ikke bare læne dig tilbage og lade være med at arbejde? ”Det gider jeg da ikke. Det ved jeg ikke lige, hvad jeg skulle med.”

Det er sindssygt vigtigt, at alting foregår i kærlighed Er du dominerende? ”Det er jeg, men jeg ved godt, at jeg fylder meget, så derfor prøver jeg på at lade være, men det kan man jo ikke. Når man skal lave sådan noget stort noget som en Cirkusrevy, så tror jeg, at det, jeg gør, er, at jeg går ind og sætter det i gang, kaster mig ind i det, sørger for at alt hele tiden er i bevægelse og at alle ar-

Du er et arbejdende menneske? ”Det er der rigtigt mange på min alder, der er. Der er faktisk flere og flere, som egentligt ikke ønsker at holde op. Det har noget med temperament at gøre, men det har også noget at gøre med tiden, vi lever i. Vi bliver jo ikke gamle på samme måde, som tidligere. Min bedstemor blev 68 og min mor blev 64, men jeg bliver æld-tudse-gammel. Min mor var jo skuespiller og rimelig

Foto: Henrik Petit/Cirkusrevyen.

meget opdateret for sin tid, men min bedstemor gik med korset, gik klædt anderledes og lignede en gammel dame. Sådan er det ikke i dag og midaldrende er ikke noget, der findes mere. Det hele er blevet rykket sådan 10-20 år op. Og alligevel er det lidt komplekst, ikke? Om 2 år bliver jeg 70.” Og? Betyder det noget for din selvopfattelse? ”Nej, nej, nej. Men det betyder noget for andre. For nogle år tilbage, opdagede jeg, at de unge behandlede mig på en anden måde. Jeg var nok 50 eller 55. Det var lidt irriterende, for denne her ligeud- tone, slap-af-tonen, den kom pludseligt ikke,” konstaterer Lisbet Dahl. Voksen og voksen ”Det er noget mærkeligt noget. Men det er OK, selv om jeg kan ikke rigtigt kan bruge det til noget. Jeg kan bare registrere det. Eller det er jeg for øvrigt også holdt op med igen. For nogle år siden tænkte jeg også over, hvad tøj jeg skulle gå med.” Seriøst? ”Ja, men det var nu ikke så meget mig selv, jeg tænkte på. Det var generelt vores aldersgruppe, vores generation. Hvis man ikke har særlig meget selvtillid, så er det svært at blive ældre, for der er ikke rigtigt nogen hylde til os. En af min bekendtes bekendte sagde: ’Vi er den første generation, der ikke bliver gamle.’ Ikke sagt uden humor. Men det er rigtigt nok. Vi flytter os fra at være 40 til at være 80. Der er ikke noget ellers.” Mener du, at man blot er voksen? ”Voksen og voksen. Man er voksen, når man er 20 og opfører sig ordentligt. Jeg var selv voksen, da jeg var 20.” Lisbet Dahls smartphone, som ligger på bordet, ringer i det samme. Hun spørger, om det er OK at tage den, hvilket det selvfølgelig er. Det viser sig at være den yngste datter, som gerne vil bede sin mor om at få et par billetter til aftenens forestilling, hvis det kan lade sig gøre. Da røret er lagt på, siger Lisbet Dahl med en stemme opfyldt af mor-kærlighed: ”Det var min yngste datter på 30. De er jo børn, så længe man

Efter at gæsterne til Cirkusrevyens første forestilling lørdag den 21. juni havde kaldt revyholdet frem adskillige gang, kom revydirektør Torben ”Træsko” Pedersen helt uventet på scenen og rettede fokus på revyinstruktør Lisbet Dahl. Anledningen var den særlige, at hun netop på denne dato 40 år tidligere debuterede i revysammenhæng, nemlig i premieren på Rottefælden 1972. lever.” Lisbet Dahl Lisbet Dahl blev uddannet på Aalborg Teaters skuespillerskole 1965-67 og fik store roller på teatrene i Aalborg de efterfølgende år. I 1972 fik hun sin debut som revyskuespiller på Rottefælden i Svendborg. Året efter fik hun engagement på Gladsaxe Teater og så gik det slag i slag med engagementer i musicals, roller på Folketeatret, Ungdommens Teater og ABC Teatret, hvor hun fik sin instruktør-debut i forestillingen ”Der røg bruden”. I 1981 begejstrede hun som Edith Piaf i musicalen ”Mylord” og i 1990’erne medvirkede hun bl.a. i forestillingerne ”Den grønne elevator” og ”Jeppe på Bjerget”. Lisbet Dahl har medvirket i eller instrueret en lang række revyer: Holstebro-revyen, Svendborg Sommerteater – Rottefælden, Græsted-revyen, Helsingør-Revyen, Tivoli-revyen, Lisbet & Ulf Show og kun afbrudt af korte pauser Cirkusrevyen siden 1984. Lisbet Dahl filmdebuterede i filmen ”Pigen og drømmeslottet” i 1974. Op gennem 1980’erne og 1990’erne har hun medvirket i omkring 30 film. Men hun har også medvirket i en lang række tv-produktioner, bl.a. ”Huset på Christianshavn”, ”Ikk” (1978), ”Så Gikk” (1983), ”Klikk” (1984), ”Bryggeren” (1996) og ”Sommer” (2010). Desuden har hun lagt stemme til en række tegnefilm. Lisbet Dahl har været brevkasseredaktør på Ekstra Bladet og har sammen med Karen Thisted udgivet selvbiografien ”At overkomme livet” i 1999. De senere år har hun også holdt mange foredrag, fx holdt hun sidste år i efteråret 32 foredrag på to måneder. I 1981 fik hun ”Årets Dirch”, i 1983 Henkel Prisen, 1988 Bakkens Oscar og blev i 2000 Ridder af Dannebrog. I 2001 blev hun kåret som Årets Æreskunstner i Revyernes Revy. Kilder: Danske Film og Wikipedia.

Ny skånsom metode til fjernelse af kræft i organer En ny skånsom metode med anvendelse af højfrekvent strøm til at fjerne kræftsvulster i organer er nu taget i anvendelse på Aalborg Universitetshospital i forbindelse med kræft i bugspytkirtlen. Metoden, der har få bivirkninger, giver færre skader på omkringliggende væv og minimal smerte, har allerede i en årrække været anvendt i USA og i flere andre lande til fjernelse af primære og sekundære svulster i lever, lunger, prostata, hoved-hals og nyrer. Og behandlingen kan gentages hvis nødvendigt.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Fjernelse af kræftknuder med højfrekvent strøm er en metode, der har været FDA-godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder siden 2009. Den har siden da været taget i anvendelse i USA, England, Tyskland og Sverige – som er førende i Skandinavien – til vanskeligt tilgængelige kræfttumorer i blødt væv, dvs. organer som lever, bugspytkirtel og prostata. NanoKnife-metoden, der også hedder irreversibel elektroporation eller IRE, anvender elektrisk strøm til at destruere kræftcellerne, ved at der via min. to og op til max. seks elektroder sendes jævnstrømsimpulser med en spænding på op til 3.000 V direkte ind i kræftknuden. Strømmen ødelægger cellernes membran, og det slår hver enkelt kræftcelle ihjel. Metoden danner hverken høj varme eller kulde og giver bl.a. derfor meget begrænsede skader på blodkar, nerver og andet væv omkring kræftknuden. Samtidig er indgrebet skånsomt for patienten og giver få bivirkninger. NanoKnife-metoden har vist sig anvendelig til fjernelse af tumorer, der ligger tæt på store blodårer eller andet væv, der vanskeliggør eller umuliggør kirurgisk indgreb, ligesom metoden er særligt effektiv til små svulster. Prostatakræft fjernes uden at give impotens eller inkontinens

Det tyske Prostata-Center tilbyder således nu fjernelse af kræft i prostata ved hjælp af NanoKnife, idet metoden tillader selektiv ødelæggelse af kræftceller i de områder af prostata, hvor kræften er lokaliseret. Det betyder, at der kun sker minimal skade på det omkringliggende sunde væv og at vigtige strukturer som blodårer, nerver, blære og urinledere forbliver intakte. Og af mindst lige så stor betydning er det, at impotens og urininkontinens kan undgås. Da indgrebet er meget skånsomt, er patienterne færdigbehandlede efter kun 24 timer og skal heller ikke have efterbehandling. Aalborg Universitetshospital fjerner kræft i bugspytkirtlen I Danmark er det kirurger på Aalborg Universitetshospitals mavetarm-kirurgisk afdeling, i samarbejde med radiologisk afdeling, der fra november 2013 har taget NanoKnife-metoden i brug til

NanoKnife NanoKnife er en ny metode til behandling af kræftsvulster i organer som bl.a. bugspytkirtlen og prostata, hvor kræftsvulsten ikke kan fjernes operativt eller ligger for tæt på kritiske strukturer som store blodårer. NanoKnife sender højfrekvent strøm via elektroder, som placeres direkte i kræftsvulsten ved brug af ultralyd. Læs mere på www.neovitalis.dk Kilder: AngioDynamics og Aalborg Universitetshospital.

Her fører kirurger elektroder ind i kræftknuden vejledt af CT- eller MR-scanninger. Herefter sendes jævnstrømsimpulser med en spænding på op til 3.000 V direkte ind i kræftknuden. Strømmen ødelægger cellernes membran og det slår kræftcellerne ihjel, men skader ikke omkringliggende væv og er derfor skånsom for patienten. Foto: AngioDynamics.

behandling af kræftsvulster i bugspytkirtlen, i de tilfælde hvor svulsten ikke kan fjernes ad kirurgisk vej og hvor eneste anden behandlingsmulighed er kemobehandling. Mindre end halvdelen af patienterne med kræft i bugspytkirtlen kan nemlig opereres på diagnosetidspunktet. ”Generelt er der er tale om svulster, der har spredt sig til omgivelserne på en sådan måde, at de ikke kan fjernes,” forklarer overlæge Ole Thorlacius-Ussing på mave-tarm-kirurgisk afdeling., som indtil videre har behandlet knapt 20 patienter. ”Behandlingen foregår i helbedøvelse. Samtidig overvåger vi patienternes hjerterytme nøje. Strømmen skal nemlig sendes af sted på bestemte tidspunkter i forhold til hjerterytmen for ikke at forstyrre hjertets slag. Patienten får desuden muskelafslappende medicin inden indgrebet for at undgå kramper,” siger Ole Thorlacius-Ussing og fortsætter: ”Med den viden vi har i dag, er der tale om en livsforlængende behandling. Metoden betyder, at alle kræftceller i en cirkel på 1,5 til 2 cm bliver slået ihjel, mens andre cellestrukturer som galdeveje, blodårer og nerver ikke berøres. For patienterne er der tale om en behandling, som kun giver ganske lidt ubehag og kun få bivirkninger. Patienterne bliver således sendt hjem dagen efter behandlingen, selv om mange har det godt og kommer sig så hurtigt, at de gerne vil hjem samme dag. Men da der er en risiko for, at der som bivirkning kan opstå betændelse i bugspytkirtlen, beholder vi for en sikkerheds skyld patienterne indtil næste dag,” afslutter overlæge Ole Thorlacius-Ussing.

80% af alle blodpropper kan undgås!

Hver fjerde dansker over 40 år bærer rundt på forstadier til blodpropper uden at vide det. Er du en af dem?

Test din risiko på www.cardiolab.dk Fakta om blodpropper

Blodpropper er den hyppigste dødsårsag i Danmark 25.000 danskere rammes hvert år af en blodprop Over 50% af dem der rammes har hverken usund livsstil eller for højt kolesterol CardioLab’s speciallægeklinikker for forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme tilbyder som de eneste i Danmark et særligt undersøgelseskoncept, der afslører forstadier til blodpropper. CardioLab har speciallægeklinikker i hele landet. Bestil tid på 32 94 60 00 eller www.cardiolab.dk

TEMA

Vanens magt er overvægtens fjende Med overflodssamfundets indtog i 60’erne og 70’erne blev menigmand for alvor opmærksom på risikoen for sygdom som følge af overvægt. Først og stadig kom et utal af slankekure og senere og sideløbende rejste der sig en voldsom motions- og fitness- bølge. Alligevel bliver alt for mange danskere federe og federe, hvorfor det måske en er god ide at starte med at gå psykologisk til værks. Her fortæller psykolog Torsten Sonne hvorfor og hvordan.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

I en tid med stort fokus på sygdom og sundhed, kender de fleste danskere alle de gode grunde til at komme af med de usunde vaner. Men hvorfor er det alligevel så umådeligt svært at slippe af med de dårlige vaner, som jo i mange tilfælde også fører til eksempelvis overvægt? Vi stillede spørgsmålet til psykolog Torsten Sonne, som på sin klinik arbejder med afhængighed bredt, altså blandt andet den afhængighed af usund kost, som hvis den er ude af kontrol, får kiloene til at sætte sig på sidebenene. I sit arbejde benytter Torsten Sonne sig af motivationssamtaler, som skal give klienterne konkrete værktøjer til, hvordan de kan ændre deres livsstil og få nye vaner. Sideløbende underviser han også sundhedspersonale i hele landet i eksempelvis motions- og kostvaner: ”Vaner er i virkeligheden skabt til at hjælpe os, fordi de er vores hjernes måde at lære på. Og når vi gentager en handling nok gange, sidder den fast i hjernen som et spor. Herefter behøver vi ikke længere bruge for mange kræfter på at udføre handlingen næste gang. I stedet følger hjernen blot det spor, der allerede er lavet. Og et dødeligt menneske har meget svært ved at slippe af med vaner, når sporet i hjernen først er lagt.” Ny vane er lig med ny handling Torsten Sonne fortsætter: ”Men den gode nyhed er, at hvis man i stedet for at tro, at man skal af med en dårlig vane, lærer sig selv, at man i stedet bare skal indøve en ny vane, så kan det faktisk lade sig gøre. Men at få en ny vane Det er umådeligt svært at slippe af med de dårlige vaner, som i mange tilfælde også fører til eksempelvis overvægt. Foto: Scandinavian Stock Photo.

kræver, at vi lærer en ny handling. Vi skal øve os på det, vi gerne vil gøre til vores nye vane. Igen og igen. For vanen skal lægge sig oven på det gamle spor i hjernen og overdøve det. Det kan let tage et år.” ’Skurken’ i alle former for afhængighed er det såkaldte belønningscenter, der er et område centralt i hjernen, som giver fornemmelsen af nydelse. Og det er stoffet dopamin, som er den stimulerende faktor. Problemet er imidlertid, at belønningscenteret er urgammelt og derfor ikke er helt gearet til de stimulanser, som den moderne civilisation byder på. Her kan man typisk tale om overspisning, alkoholisme, rygeafhængighed eller egentligt stofmisbrug. Altså lige netop den gruppe mennesker, som Torsten Sonne behandler: ”Alle disse mennesker har samtidig en psyke, der betyder, at de let falder i det betrådte spor. De fleste – i alt fald mange - kender udmærket de rigtige kostråd, og de ved godt, hvad og hvordan man lever sundt. Men virkeligheden fortæller, at der er et endog meget langt stykke fra viden til handling. At man lettest betræder det allerede tiltrådte spor, kan imidlertid samtidig være en vej til at ændre en fast vane. For eksempel ved at sidde ned og spise hvis man før ellers har stået op, tage en mindre tallerken, sætte tallerknen væk fra bordet, når man har spist første portion osv. Det er altså her, at psykologien kommer ind i billedet i skikkelse af erkendelse, motivation og selvfølgelig basal grundlæggende viden om kost. Med de ting helt på plads, har de fleste en reel chance for at nå i mål..” Torsten Sonne ved, at det gælder om at konkretisere overfor klienten, når man arbejder med de psykologiske faktorer:

Sukkertrang Når man kaster sig over det søde, kommer der meget sukker ud i blodbanen og insulinproduktionen stiger for at hjælpe sukkeret videre ud i cellerne. Herefter falder blodsukkerniveauet igen, og man får atter lyst til sødt og så kører rouletten igen og igen. Hvis man i stedet tog en skive rugbrød med et stykke pålægschokolade, så ville man få tilfredsstillet sin trang til sødt, samtidig med at det grove brød vil blive optaget langsommere og give et mere stabilt blodsukker – og mindre trang til sødt. Ofte kommer trangen, når vi keder os eller er trætte, og måske er det mest af alt noget, der har mere psykologisk end fysiologisk baggrund. De fleste erkender nemlig, at trangen til sødt forsvinder, hvis de bliver optaget af noget andet, går en tur eller kaster sig over rengøringen eller vasketøjet. Kilde: www.foodoflife.ku.dk

11 ”Det der gør det ekstra svært at komme af med vaner, er, at de hænger tæt sammen med følelser. Jeg vurderer, at årsagen til, at vi falder i og ikke får lært os den nye vane, i fire ud af fem tilfælde skyldes, at vi bliver følelsesmæssigt presset,” siger psykolog Torsten Sonne. Foto: Scandinavian Stock Photo.

At give sig selv lov ”Jeg tager derfor fat i de psykologiske tanker, der så at sige ’giver dig lov’. Giver dig lov til i supermarkedet at købe seks romkugler, købt med det klare forsæt selv kun et spise den ene og give resten til andre. Hele dette ’cirkus’, selvom man inderst inde med sig selv ved, at man alligevel ender med at spise alle seks romkugler selv. Her skal man altså være helt bevidst om ikke at ’give lov’, og i stedet erstatte denne fribillet med andre tanker. Eksempelvis skal man lære at erkende – eller at være ærlig med sig selv – omkring det faktum, at når posen med romkugler er blevet åbnet, så ender man jo alligevel med selv at spise hele indholdet. Derfor skal man simpelthen lade være med at åbne posen.” Manøvren kan jo forekomme banal, men ifølge Torsten Sonne er det alfa og omega, at man lærer sig selv at kende

”At få en ny vane kræver, at vi lærer en ny handling. Vi skal øve os på det, vi gerne vil gøre til vores nye vane. Igen og igen,” siger klinisk psykolog Torsten Sonne. Foto: Privatfoto.

og lærer at vide, at det koster kræfter at holde fokus så længe. Derfor skal man også være realistisk. ”Det der gør det ekstra svært at komme af med vaner, er, at de hænger tæt sammen med følelser. Jeg vurderer, at årsagen til, at vi falder i og ikke får lært os den nye vane, i fire ud af fem tilfælde skyldes, at vi bliver følelsesmæssigt presset. Det kan være stress på arbejdet, problemer i parforholdet eller at vores børn bliver syge. Det gør det hårdt at holde fast og fokusere på gevinsten. Der kan selvfølgelig også være fysiske årsager, som at vi er afhængige, eller at vi får en skade, der holder os fra vaneændringen. Eller sociale ting, som når de på arbejdet spørger, om vi ikke skal være med i kageordningen igen. Derfor er det også her vigtigt at lære sig selv at kende. Simpelthen for at se, hvad det er for en af formerne, der i virkeligheden er på spil. Hvis man erkender sin situation, giver det nemlig mulighed for at tænke på andre løsninger. Og de løsninger handler om ’de små skridt’. Om at lave målsætninger, hvor man hele tiden får små sejre. For det giver selvtillid, og det opbygger viljestyrke.” Torsten Sonne slutter: ”Brug gevinsten i den anden ende som din motivation. Dan et positivt billede af det, du vil opnå. Det der motiverer allermest er, når vi rammer hjernens belønningscenter. Noget der giver glæde. Derfor virker positiv motivation bedst.”

Guide til selvhjælp Klinisk psykolog Torsten Sonne kommer her med fem tips til at få en ny vane: • Forbered dig godt. Gør dig klart, hvad fordele og ulemper er, fx ved at lave en liste med plusser og minusser. • Gør dig umage med at skabe et positivt billede af dit allervigtigste formål med den nye vane. Det, der skal bære dig igennem, og holde dig fast. • Lav en god og realistisk plan. Spørg dig selv ærligt, om du selv kan klare udfordringen, eller om du har brug for hjælp fra andre. • Søg viden og læs noget om det, du skal til. Find fx gode tips til rygestop på nettet. • Udvis fornuft og tålmodighed. Start roligt, hvis det drejer sig om at løbe. Og husk, at det tager lang tid og mange ressourcer at lære sig selv en ny vane.

Halsbrand og sure opstød De fleste mennesker har prøvet at få et surt opstød, typisk efter et stort og eventuelt fedt måltid, som man kan komme ud for at sætte til livs ved årets højtider eller ved store fester. Det er ikke så rart, men det er helt normalt. Værre ser det ud for dem, der konstant oplever tilbageløb af mavesækkens indhold op i spiserøret. Det benævnes medicinsk gastroøsofageal reflukssygdom eller blot reflux og symptomerne er så generende, at det- giver reduceret livskvalitet og behov for behandling.

Spiserøret munder ud i mavesækken og for at forhindre maveindhold i at løbe tilbage, er der nederst i spiserøret en lukkemuskel. Endvidere passerer denne del af spiserøret gennem et hul i den muskelplade, der hedder mellemgulvet. Mellemgulvet forstærker på denne måde spiserørets lukkemuskel, således at systemet fungerer som en slags envejsventil. Hvis den ikke fungerer ordentligt, vil mavesyren kunne glide op i spiserøret og tendensen øges, hvis mavesækken indeholder megen mavesaft eller mad, eller hvis der samtidig er noget, der klemmer eller presser på mavesækken. Årsagen til mavesyre-reflux kan i mange

LÆS

RASK

sækken udspiles af mad og særligt af fed mad, der ligger længere i mavesækken før den passerer videre i systemet. Men tilstanden skyldes først og fremmest en slap lukkemuskel i overgangen mellem mavesæk og spiserør. Det vurderes, at mellem 5 og 10 % af befolkningen har lidelsen.

tilfælde skyldes overvægt eller at man fylder sig for meget. Når man er overvægtig, presser fedtet i bughulen mavesækken sammen, hvorfor maveindhold og -saft lettere presses op i spiserøret. Det samme kan ske ved forstoppelse og – om end midlertidigt – når kvinder er gravide. En del oplever også mavesyre-reflux, når de ligger ned, dvs. når de kommer i seng om aftenen. Den hyppigste årsag til mavesyre-reflux er det såkaldte mellemgulvsbrok, som er en tilstand med udposning af mavesækken gennem mellemgulvsmusklen og som betyder en svækkelse af lukkemekanismen mellem mavesækken og spiserøret. Man kan dog godt have mellemgulvsbrok uden at have reflux. Risikoen for at få reflux stiger, hvis mave-

MAGASINET

–

DET

HAR

Syreneutraliserende middel kan være løsningen Ved mavesyre-reflux er halsbrand det vigtigste symptom, som ofte optræder en halv til en hel time efter et større måltid eller efter indtag af kaffe, te, alkohol, sure drikke, sure bær eller frugt, men sure opstød er næsten lige så hyppige. Det samme gælder sviende smerter i øvre del af maven. Mange oplever, at det føles værre, når de bøjer sig fremover,

rigtig

GODT

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om

din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”. Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:



12 numre, kr. 329,-



6 numre, kr. 179,-

Virksomhed Navn Gade og nr.

AF Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

Fordøjelsen Inkontinens Stomi

Allergi Kvinder og kræft

MAGASINET Nr. 3 2014 9. årgang

MAGASINET Nr. 4 2014 9. årgang

Din jou Du har rnal

Det er godt nok Eksem:

Polio:

Cøliaki:

HPV-virus:

Særligt malere, bliver ramt Kronisk sygdom i tyndtarmen

no Diagudredning til meget Ret altid ikke værd

ret en kop til i

Maria Montell:

Stigende risiko i Danmark Kan give kræft I svælget

Jørgen Olsen:

Jeg er hamrende stolt HPV-virus:

Sund kost:

Smitte kan vise sig sent i livet

Kortlægning af kost der forebygger sygdom

Fordøjelsen:

Synet:

Fødens 9 meter lange og fantastiske rejse

Bliver dårligere fra 40-års alderen

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

• Af Charlotte Søllner hernø csh@raskmagasinet.dk

Postnr. og by E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: rask@raskmagasinet.dk eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

13 Natron er et godt, gammelt middel mod sure opstød og halsbrand, da det skummer i kontakt med syre og dermed har syreneutraliserende virkning. Det forhandles i supermarkeder som et hvidt pulver. Det går også under navne som natriumbikarbonat eller tvekulsurt natron. Der findes også flere håndkøbspræparater målrettet lidelsen.

ved tunge løft eller maven på anen måde presses sammen. Hvis man kun har få anfald i løbet af en måned kan man eventuelt klare sig med håndkøbsmedicin, men har man hyppige anfald og symptomerne i øvrigt tyder på, at tilstanden er ukompliceret, vil lægen ofte udskrive recept på behandlingen med syreneutraliserende medicin, som tages over en periode på 4 uger. Den medicinske behandling er effektiv, og den er kun sjældent forbundet med bivirkninger. Mange patienter er

derfor i medicinsk behandling gennem hele livet. Med langvarige eller stærke gener, kan lægen anbefale at man får en kikkertundersøgelse, en såkaldt gastroskopi, så en korrekt diagnose kan stilles og så graden af eventuel slimhindeskade i spiserøret kan vurderes, ligesom man også kan udelukke mavesår eller kræftsygdom i mavesæk og spiserør. Nogle gange foretager lægen også en pH-måling i spiserøret for at vurdere omfanget af refluksen. Hvad kan man selv gøre?

Man har mulighed for selv at gøre en del, hvis man oplever halsbrand og sure opstød. Er man overvægtig, vil det på længere sigt hjælpe at tabe sig, ligesom det på kort sigt hjælper ikke at have noget stramt om maven. Det afhjælper også problemet, hvis man undlader at proppe sig for meget ved måltiderne og man i øvrigt bliver opmærksom på at undgå de fødevarer, man har erfaring med giver reflux, det være sig fed mad, kaffe, tomater, sur frugt og lignende. Rygestop kan også reducere risikoen for mavesyrereflux, da rygning medvirker til dannelse af mere mavesyre. Har man primært problemer med reflux, når man ligger ned i sengen, kan det hjælpe at hæve hovedgærdet, fx ved hjælp af en ekstra hovedpude eller ved at sætte klodser under sengen. Nogle gange er det kun lidt, der skal til.

Er du – eller én du holder af – afhængig af medicin eller alkohol? behandling efter Minnesota modellen ErIntensiv duhar - eller én du holder af gennem 20 år hjulpet titusinder - afhængig medicin eller alkohol? ud af af deres afhængighed.

Er Vidukan –ogsåeller én du holder af hjælpe dig. –Døgnbehandling afhængig• af medicin eller alkohol? Familiebehandling ”Drikker jeg for meget? Det spørgsmål, har mange stillet sig selv.

Du drikker for meget, hvis nogen bliver kede af dit forbrug: din familie, kollegaer, arbejdsgiver - eller din egen krop og psyke!

Alkoholafhængighed har i over 50 år figureret i WHOs internationalt anvendte klassifikation af sygdomme, men for mange er det svært at se alkoholisme som en sygdom. Ofte betragtes det som en personlig svaghed ikke at have kontrol med sit alkoholforI Alkoholisme er karakteriseret ved kontroltab. En afhængig drikker ikke nødvenbrug. Vore centre råder over landets højeste faglige ekspertise. digvis hele tiden, men har svært ved at stoppe, når den første genstand er drukket.

ntensiv behandling efter Minnesota modellen har gennem 20 år hjulpet titusinder Vi har At alkoholisme er en sygdom, betyder ikke,egne: at man kan læne sig tilbage og lade stå ud af deres afhængighed. læger psykiatere psykologer • • • • sygeplejersker til. Enhver har et ansvar for at gøre noget selv – først når man påtager sig det ansvar forsvinder skylden, skammen, det lave selvværd og den dårlige livskvalitet. Vi kan også hjælpe dig. • socialrådgivere • uddannede rådgivere

Rådgivning og konsulentbesøg er gratis og sker anonymt

www.tjele.com

Alkoholikeren har brug for hjælp til at holde op med at drikke – og især til ikke at begynde igen. Men erkendelsen af at have brug for hjælp er svær. Her træder forsvarsmekanismen benægtelse ind. Samtidig med forklaringerne og undskyldningerne, fortsætter drikkeriet, konsekvenserne bliver flere og flere, og både alkoholikeren og de pårørende bliver mere og mere ulykkelige og frustrerede.

Døgnbehandling • Familiebehandling

Døgntelefon 70 20 40 80

Alkoholisme er en kronisk lidelse, der medfører massive fysiske, psykiske og sociale problemer. Helt grundlæggende skal man erkende, en alkoholiker til athøjeste drikke alkohol igen. ekspertise. Hvis han/hun genoptager drikkeriet fortsætter sygdommens Vore atcentre råder aldrig overkommer landets faglige og konsulentbesøg udvikling. Kun ved at holde helt op med at drikke, kan alkoholikeren få et godt, værdigt og heltRådgivning liv.

Vi har egne:

er gratis og sker

I alkoholbehandlingen, arbejdes der i reglen ud fra den grundtanke, at alle kan ændre uhensigtsmæssig adfærd ved at arbejde anonymt læger • psykiatere psykologer sygeplejersker • Gennem med • tanker, følelser og handlemønstre. samtaler,•terapi, undervisning og fællesskabet med ligesindede erhverver den afhængige sig•etsocialrådgivere sæt nye redskaber til livet uden stemningsændrende rådgiveremidler. www.tjele.com • uddannede Så hvis du føler, at du må svare ja på det indledende spørgsmål: Vid at du ikke er alene og at der er hjælp at hente.”

Døgntelefon 70 20 40 80

TEMA

Vi går en endnu federe fremtid i møde Hidtil har det været en udbredt opfattelse, at årsagen til, at stadig flere danskere bliver overvægtige og fede, udelukkende skyldes dårlige kostvaner og mangel på motion. Men nu har ny forskning fundet nogle gener, som er involveret i fedmeudviklingen. Og selvom forekomsten af disse gener ikke er tilstrækkelig til, at man udvikler fedme, viser undersøgelser, at de øger en persons modtagelighed over for bestemte faktorer i livsstilen. Og det truer især fremtidens byggesten – børnene.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Betydningen af gener for udviklingen af overvægt og fedme er endnu uklar, men den spøger til stadighed mere og mere i kulissen. Blandt fedmeforskere er der nemlig bred enighed om, at den stigende fedmeepidemi udover dårlige kostvaner og mangel på motion skyldes flere andre faktorer. Senest har britiske forskere således fundet en variation i det såkaldte FTO-gen. Og da denne genvariation typisk slår igennem i 7-årsalderen og er involveret i reguleringen af kropsvægten, er det svært at øjne håb i mørket: Danskerne vil – som det ser ud lige nu – simpelthen blive federe og federe. De britiske forskere kan i deres undersøgelser se, at personer, som har to udgaver af FTO-genvarianten, har hele 70 procent større risiko for at udvikle fedme sammenlignet med personer uden generne. Forekomsten af FTO-genvarianten i den almene befolkning kendes endnu ikke, men i den britiske undersøgelse fandt forskerne to udgaver af FTO-genvarianten hos 16 procent af de undersøgte europæere. Fremtidens største sundhedsproblem Da fedmeepedimien, som især hærger de vestlige lande, blev et velkendt begreb tilbage i 2012, sagde professor i sundhedsøkonomi og direktør i Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, til RASK Magasinet: ”Vi har i et stykke tid vidst, at en fedmeepidemi er på vej til Danmark, og allerede nu betragter vi fedme som fremtidens største sundhedsproblem.” Med den nye viden, vi har i dag, er der god grund til især at have fokus på fremtidens byggesten, nemlig børnene. Sundhedsstyrelsens seneste tal for overvægt blandt børn og helt unge viser nemlig, at op mod hvert femte danske barn er overvægtigt. Og det gør det ikke bedre, at forskningen samtidig fortæller, at 70 procent af dem, der er overvægtige som unge, også bliver det som voksne, fordi livsstil og risikofaktorer fra barndommen overføres til voksenlivet. Sundhedsstyrelsens tal viser samtidig, at otte ud af ti danske børn spiser for meget fedt, for meget sukker og for lidt frugt og grønt, at op mod hvert femte barn stort set ikke rører sig, og at kun to ud af tre børn lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktive i mere end 60 minutter om dagen. Svimlende høj regning Regningen for det danske samfund forventes at blive et tocifret milliardbeløb, fordi overvægtige børn har større risiko end normalvægtige for at få hjertekarsygdom som voksne, samtidig med at de også har tendens til at få åreforkalkning tidligere end normalvægtige

Dengang spurgte vi Jes Søgaard, om han turde komme med et bud på samfundsomkostningerne ved overvægtige børn, der i den kommende generation er blevet voksne overvægtige eller fede. Han sagde: ”Samlet for børn og voksne regner man med en regning til samfundsøkonomien på 4-6 milliarder kroner årligt alene for operationer, medicin og behandling. Dertil skal lægges 5-9 milliarder kroner i produktionstab som følge af tabt arbejdstid i forbindelse med sygdommen. Bagefter følger så en ikke nærmere defineret regning på forskellige overførselsomkostninger udløst af sygdom.” Stigning på 75 procent Samtidig er overvægt stadig ikke er globalt problem, eftersom sult den dag i dag er en langt større dræber end overvægt i størstedelen af verden, typisk ulandene i Afrika og Asien. Det er

70 procent af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne, fordi livsstil og risikofaktorer fra barndommen overføres til voksenlivet. Foto: Scandinavian Stock Photo.

først, når blikket rettes imod den vestlige verden, at fedme viser sig som en virkelig dræber. Faktisk er fedme i den vestlige verden i dag den næststørste dødsårsag, ligesom antallet af personer, der spiser sig ihjel, stiger. Og Danmark er ingen undtagelse, for herhjemme viser alle tal, at vi desværre går en fed fremtid i møde. Desværre, fordi det her er i bogstavelig og dermed uhyggelig forstand. Sundhedsstyrelsens seneste tal fortæller således, at forekomsten af overvægt i Danmark er steget med ikke mindre end 75 procent

TEMA

Forekomsten af overvægt i Danmark er steget med ikke mindre end 75 procent siden 1987 og 47 procent af den voksne danske befolkning i dag er overvægtig. Foto: Scandinavian Stock Photo.

siden 1987, og at 47 procent af den voksne danske befolkning i dag er overvægtig. Af disse er 33 procent moderat overvægtige, mens 13 procent er svært overvægtige. Markant flere mænd end kvinder er moderat overvægtige, mens der ikke er kønsforskelle i andelen af svært overvægtige. Al forskning viser, at usund mad, manglende fysisk aktivitet og rygning øger risikoen for, at få for højt blodtryk og forhøjet kolesteroltal. Senest er miljøforurening også kommet på listen Usund mad giver inaktivitet Usund mad har i sig selv en enorm indflydelse på danskernes overvægt. Typisk i skikkelse af eksempelvis fastfood, fordi det er nemt og hurtigt og man samtidig ikke behøver at bruge tid på madplan, indkøb og madlavning. Den tid der spares, kan så bruges på andre aktiviteter. Men desværre er aktiviteterne ofte passiv underholdning som tv og computer. Samtidig viser nyere forskning, at det ikke – som hidtil antaget – er rigtigt, at overvægtige og fede mennesker har lavt stofskifte. Forskerne mener i stedet, at det basale stofskifte i virkeligheden er øget hos en overvægtig person svarende til, at den overvægtige både har en øget fedt- og fedtfrimasse. Det forklares med, at hjernens appetitcenter er ansvarlig for vores kropsvægtregulering. Kontrollen involverer dermed et komplekst samspil mellem nervesignaler og hormoner fra både hjernen og vores mave- og tarmsystem. Og da reguleringsmekanismerne fungerer upåklageligt hos langt de fleste mennesker holdes vores fedtdepoter nogenlunde konstante. Naturen regulerer kropsvægten Årstidsvariationer er eksempler på, at kroppens fedtdepoter kan op- og nedreguleres. Mennesket har et naturligt ’set-point’, en såkaldt termostat, som er justerbar i forhold til de ydre omstændigheder. Evolutionen har favoriseret mennesker med en god evne til at optage og gemme kalorier, fordi sult og vægttab i perioder har udgjort almindelige trusler. Derfor er vores ’set-point’ nemmere at drive opad end nedad. Det igen betyder, at vi hurtigt tilpasser os en vægtstigning i takt med, at vores kropsvægts ’setpoint’ driver opad. Fedme udvikler sig over mange år og er en langsom proces. Forklaringen er, at selv en forholdsvis ubetydelig vægtstigning på 1 kg per år kan opnås ved blot tre stykker sukker i kaffen dagligt. Og da en sådan sukkermængde stadig ligger under mæthedsgrænsen og samtidig giver et energioverskud på ca. 14 kalorier, optræder den ’snigende’ fedmeeffekt.

Usund mad har i sig selv en enorm indflydelse på danskernes overvægt. Otte ud af ti danske børn spiser fx meget fedt, for meget sukker og for lidt frugt og grønt. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Psykosociale problemer og søvnmangel fremmer fedme Talrige undersøgelser har vist, at ringe socioøkonomiske og psykosociale vilkår fremmer fedme, og at fedme i sig selv yderligere forringer vilkårene. Årsagerne til disse sammenhænge er ikke helt klarlagte. Men typiske opfattelser er, at fedmen er en konsekvens af adfærd og karakter. Det vil sige, at personer med ringe vilkår spiser for meget, for usundt og motionerer for lidt. En dansk undersøgelse har vist, at børn der oplever omsorgssvigt, har ekstrem høj risiko for at udvikle fedme i deres teenageog tidlige voksen år. Hypotesen bag denne udvikling er bl.a., at den kroniske stress og usikkerhed, som følger med omsorgssvigtede børn, udløser kemiske signalstoffer fra hjernen til fedtvævet. Mangel på søvn eller blot ringe søvnkvalitet er også en risikofaktor for at udvikle fedme selv hos små børn. Den dårlige søvn kan være udtryk for kronisk stress, og det udvikler sig nemt til en ond cirkel. Ringe søvn øger kroppens produktion af stresshormoner og påvirker de hormoner, som regulerer appetitten. Konsekvensen er øget stress samt appetit. Mange mennesker oplever søvnmangel og ringe søvnkvalitet i perioder af deres liv, uden at dette har store konsekvenser for deres helbred. Men betydningen af det problem for fedmeudviklingen på den lange bane er endnu ikke afklaret.

15 15

Efter Rose er blevet konstateret rask igen, ankommer hun her til sin landsby. Hun er sammen med to medarbejdere fra Læger uden Grænser, som forklarer familie og naboer, at det igen er sikkert at give hende kys og kram. Foto: © Amandine Colin

”Nu kan jeg endelig holde om mine børn igen” I øjeblikket spreder den frygtede sygdom ebola sig i Vestafrika og selvom dødeligheden for ebola er helt op mod 90 procent, sker det også, at folk nærmest mirakuløst overlever. • Af Anne Witthøft, Læger uden Grænser den 26. juni 2014 redaktion@raskmagasinet.dk

Det skete blandt andre for 18-årige Rose Komono, der som den første patient hos Læger uden Grænser i Guinea, har overvundet sygdommen. For 18-årige Rose Komono, der er mor til tre, er det at skulle ordne vasketøj og gøre rent ikke længere bare en sur opgave, men noget hun ser frem til. Kort efter at have mistet sin mor og bedstemor til ebola, blev hun nemlig også selv meget syg og fik konstateret sygdommen. Derefter blev hun indlagt på Læger uden Grænsers isolationscenter i byen Guéckédou. ”Da jeg blev mødt af læger og sygeplejersker i store, gule dragter, var jeg meget bange og overbevist om, at jeg skulle dø,” siger Rose Komono til Reuters. Første patient der blev erklæret ebolafri i Guinea Og den frygt var reel. For det er ingen hemmelighed, at dødeligheden for ebola er høj – op mod 90 procent af patienterne overlever ikke. Og når der heller ingen medicin findes til at bekæmpe virussen, så er det ofte en kamp alene mellem patienten og sygdommen. En kamp, som faldt ud til Rose Komonos fordel. ”Jeg var bange for, at mine børn skulle blive forældreløse, men nu kan jeg holde dem i mine arme igen,” siger Rose Komono, der – i april måned – efter 10 dage på isolationscentret blev den første ebola-patient i Guinea, der blev erklæret ebolafri. ”Jeg har det meget bedre, og jeg er klar til at tage hjem. Der er

vasketøj, der skal ordnes og et hus, der skal gøres rent,” sagde hun til nyhedsbureauet Reuters. Rose Komono blev fulgt tilbage til sin landsby af Læger uden Grænser. De var med for at overbevise hendes familie og venner om, at hun er helt rask, og at man sagtens kan både kramme og kysse hende. I Rose Komonos tilfælde virkede det dog ikke til at være specielt nødvendigt. Hun blev nemlig mødt af jublende familie og venner, der med det samme faldt hende om halsen. Få dage efter Rose Komonos udskrivelse blev også hendes søster og 12-årige niece erklæret ebola-fri.

Epidemien startede i marts Den 25. marts blev de første tilfælde af den seneste Ebola-epidemi i Vestafrika konstateret i Guinea. Læger uden Grænser var blandt de første til at reagere og har på nuværende tidspunkt over 300 medarbejdere i Guinea, Sierra Leone og Liberia.

Læger uden Grænser Læger uden Grænser (MSF) er en privat, international, humanitær organisation, der yder medicinsk nødhjælp til ofre for konflikter og katastrofer i hele verden. Læs mere om Læger uden Grænser på www.msf.dk

TEMA

Ny maveballon sikrer effektivt og varigt vægttab Privathospitalet Møn, der ligger ud til vandet kun godt en times kørsel fra København, tilbyder nu som det første hospital i Danmark indlæggelse af en maveballon, som er en hjælp til større vægttab og som tilmed er varigt for de allerfleste. Yderligere er Indgrebet forholdsvis simpelt, idet mavesækken efterlades uberørt og intakt, hvorved man undgår livslange komplikationer.

• Af Charlotte Søllner hernø csh@raskmagasinet.dk

Maveballon til vægttab har været brugt i mere end 10 år, så der er samlet meget viden og erfaring med ballonbehandlingen. Metoden har imidlertid ikke været anvendt ret meget i Danmark, fordi de hidtidige typer balloner kun har kunnet ligge i maven i tre måneder og fordi de fleste patienter viste sig at tage på igen, når ballonen blev fjernet. Nu er der udviklet nye og sikrere ballontyper af blød silikone, som kan tåle at ligge i op til et helt år i mavesækken og som i høj grad er med til at sikre et betydeligt vægttab samt ikke mindst, at vægttabet bliver varigt.

med et BMI på mellem 30 og 40 og som er motiverede til at følge en kostplan, der bliver individuelt sammensat til den enkelte af en tilknyttet diætist. I de efterfølgende 12 måneder følges man tæt af diætisten, så man får en sund livsstil inkorporeret i sin hverdag. Vægttabet er varigt for de allerfleste Effekten af maveballon-metoden er ifølge Jeffrey Brooks et vægttab på op til 25 kg indenfor de 12 måneder, hvor ballonen er placeret i mavesækken. Den største del af vægttabet sker indenfor de første måneder, idet kurven flader ud. Men det væsentlige er, at der opnås et væsentligt vægttab og at vægttabet for 80 % af patienternes vedkommende er varigt. Amerikanske resultater viser således, at 3 ud af 4 også efter 2,5 år stadigvæk fastholder vægttabet. ”Der er ikke tale om en magisk løsning,” siger den amerikanske specialist og forklarer, at succesen skyldes en kombination af ballon, læge, diætist og patienten selv. For når patienten har lært at følge de ændrede kostvaner, hvilket 12 måneder med en ballon i maven er stærkt medvirkende til, så vil man fastholde sit vægttab.

Maveballon kombineres med tæt kontakt med diætist Det er den amerikanske kirurg Jeffrey Brooks, som har udviklet den nye type ballon, Spatz 3 Adjustable Ballon System. I juni måned besøgte han Privathospitalet Møn for at vise de danske kirurger, hvordan ballonen føres ned i mavesækken, og for at fortælle om de mange erfaringer, der indtil nu er registreret hos over 5.000 overvægtige patienter. ”Det er den eneste ballon, der kan tilpasses,” forklarer Jeffrey Brooks. ”Ballonen bliver efter den er lagt ned i mavesækken fyldt med 500 ml saltvand. Hvis det efterfølgende viser sig at være ubekvemt, kan ballonen justeres for en anelse vand og dermed tilpasses den enkelte.” Maveballonen virker ved at tage plads op i mavesækken, så der er mindre plads til mad. Desuden virker den ved at tynge ned i i mavesækken, så der sendes mæthedssignaler op til hjernen, ligesom mavesækken tømmes langsommere. Det betyder dels, at man spiser mindre portioner og dels at man undgår at småspise mellem hovedmåltiderne. Målgruppen for maveballon-metoden til vægttab er personer

Gastrisk ballon Indlæggelse af en maveballon også kaldet en gastrisk ballon sker ved et forholdsvist simpelt indgreb ved hjælp af gastroskop og let bedøvelse. Maveballonen består af silikone og fyldes med saltvand samt et blåt farvestof. Farven vil således kunne afsløre, hvis maveballonen skulle gå i stykker, idet farven så vil komme til syne i urinen. Det sker dog meget sjældent og maveballonen vil i så fald let kunne fjernes igen og erstattes af en ny ballon. Patienter kan selvhenvise eller egen læge eller offentligt sygehus kan henvise en patient til Privathospitalet Møn, men patienten skal oplyses om egenbetaling på 39.000 kr. Læs mere på: www.maveballonen.dk

Behandlingen går ud på at indføre en lille ballon, som fyldes med væske, hvilket vil tynge i mavesækken og hjælpe patienten til at spise mindre. Der er flere videnskabelige undersøgelser, som dokumenterer behandlingens effekt. Illustration: Spatz FGIA, Inc.

TEMA

Mangel på søvn kan give vægtstigning og sygdom Når man sover, forbrænder kroppen mindre energi for at opretholde stofskiftet, end når man er vågen og aktiv. Derfor skulle man formode, at man ved at sove mindre og være aktiv i flere timer, også skulle forbrænde flere kalorier og dermed tabe sig, selvfølgelig under forudsætning af, at man indtager præcist samme mængde mad og kalorier som normalt. Det er blot ikke tilfældet. Tværtimod kan man opleve at tage på, når man sover for lidt. • Af Charlotte Søllner hernø csh@raskmagasinet.dk

Stort set alle mennesker har erfaret, at når man sover for lidt, bliver man kuldskær, irritabel og ukoncentreret og dermed dårligere til at gøre, hvad man skal, herunder fx at passe sit arbejde og køre bil. Men mangel på søvn har også andre bivirkninger, idet mangel på søvn – eventuelt på grund af søvnforstyrrelser eller søvnsygdomme – kan svække immunforsvaret og give forhøjet blodtryk, stress, fedme og hjertesygdomme. Man kan således blive syg af for lidt søvn, ligesom man kan blive fed. Men søvn-

mangel forstyrrer også dramatisk kroppens evne til at styre blodsukkeret og forøger dermed risikoen for at udvikle type 2-diabetes. En række forskere fra det medicinske center Mayo Clinic i den amerikanske by Minnesota er kommet frem til, at søvnmangel påvirker hormonerne leptin og ghrelin, der styrer vores sult. Det betyder, at mange mennesker oplever, at de tager på, når de sover for lidt. Men søvnmangel opleves også af kroppen som en tilstand af stress, som gør, at kroppen udskiller kortisol, der igen øger appetitten. For lidt søvn har også andre bivirkninger, men det er overset, at søvnmangel kan medføre vægtøgning – et problem, der igen kan medføre en række andre problemer. Uregelmæssig søvnrytme øger risiko for fedme og diabetes Et studie publiceret i det videnskabelige tidskrift ”Nature” i 2012 forklarer, hvordan personer med et uregelmæssigt søvnmønster

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! • Snorker du? • Er du træt og uoplagt? • Snorker din partner? SnorBan® – en effektiv løsning på din snorken - klinisk testet. Køb den i dag på www.snorban.dk Løs dine snorkeproblemer med SnorBan® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken!

SnorBan ®

Garanteret effekt eller pengene retur!

Godkendt af Handels E-fonden

SnorBan.dk . Tingstedet 54 . 8220 Brabrand . Tlf. 50 56 42 12

“DET KALDER JEG ET FRISK PUST TIL PARFORHOLDET” lotte lotte 43, 43, gift gift med med en en snorker snorker gennem gennem 11 11 år. år.

”Det er veldokumenteret, at mennesker, der sover for lidt, har en markant højere risiko for at udvikle type 2-diabetes. Risikoen er markant højere, hvis man sover mindre end syv timer hver nat,” siger forskningschef Malene Bagger fra Diabetesforeningen. Foto: Scandinavian Stock Photo.

har højere risiko for at udvikle fedme og diabetes. Det har således vist sig, at kroppens biologiske ur synkroniserer og vekselvirker med kroppens stofskifte. Nærmere bestemt har forskerne fundet ud af, at bestemte proteiner, der styrer det biologiske ur, kaldet crytochromer, også vekselvirker med stofskifte-receptorer. Studiet har givet en større indsigt i, hvorfor personer med uregelmæssig søvnrytme har større risiko for at udvikle fedme og diabetes. Søvnen er således med til at øge omsætningen af sukker og fedt. Har man et overskudslager af energi fra dagen, vil dette blive kraftigt reduceret under søvnen. Når søvnen udebliver, forbrænder vi dermed også færre kalorier og tager eventuelt på i vægt. Dette kan blive en negativ spiral. Stigende kropsvægt og øget fedtprocent vil kunne føre til snorken som resultat af at de øvre luftveje bliver snævrere. Langvarig snorken kan svække muskulaturen i de øvre luftveje og føre til at væggene klapper sammen ved indånding og senere føre til såkaldt søvn-apnø. Ved søvnapnø får man en meget opdelt søvn og kan miste drømmesøvnen samt den dybe søvn. Det kan føre til yderligere vægtøgning, fedme, hjerteflimmer, forhøjet kolesterol, blodtryksforhøjelse, type 2-diabetes, hukommelsesbesvær og depression.

Skru nemt ned for snorken med Snoreeze Snoreeze Snoreeze smører smører vævet vævet bagerst bagerst ii halsen halsen og mindsker derved de vibrationer, og mindsker derved de vibrationer, der der fører fører til til snorken. snorken. Få Snoreeze Få Snoreeze som som halsspray halsspray eller eller som som oral oral strips til ganen. strips til ganen. Virker ii op op til til 8 8 timer timer Virker Nem at bruge Nem at bruge Behagelig Behagelig og og frisk frisk mintsmag mintsmag Købes Købes ii Matas, Matas, på på apoteket apoteket eller eller på på www.navamedic.com www.navamedic.com KT FFE EF EKTIIV V E F

Manglende søvn synes at være forbundet med metaboliske ændringer, som kan føre til overspisning og fedme. Flere undersøgelser viser en tydelig sammenhæng mellem dårlig søvnkvalitet og øget appetit og overvægt. Personer, der ikke får nok søvn, har tendens til at have ændringer i glukosemetabolismen, fordi kroppen ser søvnmangel som en tilstand af stress. Det resulterer i at kroppen udskiller stresshormonet kortisol, som øger appetitten.

K K ISK INIS KLLIN NTERETT D MEENTERE UM KU OK DO E OP E O P TIL 8 TI M TIL 8 TI M

Søvnmangel og overvægt

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Foto: PR-foto, The Hain Celestial Group, Inc.

Mælkealternativer med masser af god smag Den nye Coconut Dream lavet på rismælk og kokosmælk er ligesom Almond Dream mandelmælk et forfriskende alternativ i en laktosefri hverdag. Coconut Dream består af afbalanceret blanding af rismælk og kokosmælk, hvor sidstnævnte giver en skøn, let frugtig smag. Med 1,1 % fedt kan man drikke Coconut Dream med god samvittighed, vel vidende at der også er tilsat calcium samt D2 og B12 vitamin. Mandelmælk kan man i princippet selv lave, men konsistensen og hele smagsoplevelsen er særligt god i Almond Dream, der kan drikkes som den er, eller bruges i madlavning. Den smager også rigtig godt i hjemmelavet is. Mandelmælk består af blandt andet californiske mandler og vand og en lille smule stivelse fra ris og majs, der bidrager til den lette, bløde konsistens. Brug Coconut Dream og Almond Dream ligesom almindelig mælk: Koldt fra køleskabet, i varm mad, på morgenmaden eller i kaffen. Produkterne er fuldstændigt frie for tilsætningsstoffer og kunstige smagsforstærkere. Coconut Dream og Almond Dream forhandles i Danmark af Urtekram. Kilde: www. ricedream.eu/da/home

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt om Helse

Godt: Fortsat få transfedtsyrer i danskernes mad Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har analyseret 95 fødevarer på det danske marked for indholdet af industrielt producerede transfedtsyrer, som der ifølge dansk lovgivning højst må være 2 gram af per 100 gram fedt. Kun i 6 % af de testede fødevarer – svarende til seks produkter – var transfedtsyreindholdet højere end tilladt. Ingen af produkterne er produceret i Danmark. Det er femte gang, indholdet af transfedtsyrer i fødevarer undersøges for at overvåge effekten af regler indført i Danmark i 2004. I 2002-2003 – umiddelbart inden de nye regler blev indført – indeholdt 25 % af de testede fødevarer mere end 2 gram transfedtsyrer per 100 gram fedt, mod 11 % i 2004-2005, 9 % i 2006-2007 og 7 % i 2010.De testede produkter blev udtaget til undersøgelse, enten fordi produkternes varedeklarationer angiver, at de indeholder transfedtsyreholdige fedtstoffer, eller fordi tidligere analyser har vist, at produkterne indeholder denne type fedtstoffer. Indholdet af transfedtsyrer i de seks produkter, der overskrider det maksimalt tilladte indhold, ligger mellem 2,7 og 22,7 gram per 100 gram fedt. Det drejer sig om småkager, kiks og vafler. Kilde: www.food.dtu.dk

Skidt: Mængden af dioxin i østersølaks er ikke faldet Overvågningsprøver viser ikke fald i indholdet af miljøforureningerne dioxin og PCB, idet nye analyseresultater af østersølaks fra Fødevarestyrelsens laboratorium viser indhold af dioxin og PCB på samme niveau som i 2006. Derfor fastholdes de nuværende danske regler om at fedtvævet skal fjernes for østersølaks i vægtintervallet 2-5,5 kilo samt at østersølaks tungere end 5,5 kg ikke må afsættes til konsum. Dioxin ophobes i fedtvævet hos fisk – især de fede fisk. Netop derfor forbyder danske regler salg af østersølaks tungere end 5,5 kilo. Dioxiner og dioxinligende PCB er miljøgiftstoffer, som bliver ophobet i visse fødevarer. Dioxiner bliver dannet i små mængder ved forbrænding af fx affald og forskellige industrielle processer, men kan også forekomme som forurening i klorholdige kemikalier. Forureningen er blevet spredt via luften, så det i dag kan måles i stort set al overfladejord i Danmark og i havet og dermed også i fisk. Hvis man over længere tid spiser en fødevare med et for højt dioxin-indhold, kan det på længere sigt give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne og immunforsvar hos mennesker. Kilde:www.foedevarestyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Pikasol fiskeolie nu også på apoteket Fiskeolier er såkaldte omega-3 fedtsyrer. Det er livsnødvendige fedtstoffer, og de skal tilføres udefra, det vil sige med kosten eller som tilskud. De to fiskeolievarianter Pikasol Premium og Pikasol Antiopstød relanceres netop nu eksklusivt på de danske apoteker. Produkterne har fået spritny indpakning, men indeholder stadig den samme høje kvalitet. Pikasol har siden 1990 været på markedet med højkoncentreret fiskeolie af høj kvalitet. Pikasols produkter er fokuseret omkring fiskeoliens Omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, hvor EPA vedligeholder normal hjertefunktion og DHA vedligeholder normal hjerte- og hjernefunktion samt syn. Effekten ved indtagelse af fiskeolie med EPA og DHA er dokumenteret. Pikasol Premium er garanteret ren højkoncentreret fiskeolie, der sikrer et højt dagligt indtag af omega-3 fedtsyrer. Pikasol Antiopstød er en fiskeolie helt uden bismag, idet en særlig coating på kapslerne sikrer, at kapslerne først opløses i tarmen og ikke i mavesækken som almindelige kapsler. Dette forhindrer uønskede fiskeopstød. Anbefalet daglig dosis af Pikasol Premium og Pikasol Antiopstød er til voksne samt børn fra 11 år og derover: 1-3 kapsler. Gravide og ammende: 3 kapsler Kilde: www.pikasol.dk

Når du søger en alternativ Når du søger en alternativ behandler, behandler, så vælg en så vælgbehandler, en behandler, der er medlem af der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer,

og du professionel, etisk ogfårreel SAB stiller kravfår til sine medlemmer, og du professionel, etisk og reel behandlingsamt samt veluddannede veluddannede behandlere. behandling

behandlere. medlemmer. SAB har RAB-registrerede

SAB har RAB-registrerede medlemmer Se behandlerliste på www.sabnyt.dk behandlerliste på: www.sabnyt.dk ellersering til sekretariatet tlf. 70 20 70 45 eller ring til sekretariatet:

tlf. 7020 7045

Foto: PR-foto, Pikasol.

TEMA

Kemi kan være årsag Vi bliver dagligt eksponeret for mange kemiske stoffer i vores miljø, via kosten og gennem de hygiejneprodukter og rengøringsmidler, vi anvender. Forskere verden over er begyndt at se med kritiske øjne på kemiske stoffer som en af årsagerne til den fedmeepidemi, der hærger i den vestlige verden, herunder Danmark, og også i stigende grad resten af verden.

• Af Charlotte Søllner hernø csh@raskmagasinet.dk

De fleste kemikalier er usynlige for os, så det er nemt at overse, at vi dagligt bliver eksponeret for rigtigt mange kemiske stoffer, der enkeltvis og i særligt grad sammen har uønskede effekter i kroppen, hvormed der kan opstå en såkaldt cocktaileffekt, dvs. at de enkelte stoffer forstærker hinandens uønskede virkning. Kemiske stoffer kan være flourstoffer, ftalater og østrogener eller østrogenlignende stoffer, som fx de såkaldte miljø- eller xenoøstrogener, der efterligner effekten af det naturlige østrogen. I naturen og hos forsøgsdyr er det vist, at miljøøstrogener bl.a. kan forårsage hunlig udvikling af hanner, nedsat frugtbarhed og misdannelser af kønsorganerne, som det fx er fundet hos isbjørne så langt væk som på Grønland. En eventuel virkning af hormonforstyrrende stoffer hos mennesker er ikke lige så grundigt undersøgt, men stofferne mistænkes for at kunne medføre lignende effekter.. Interessen er også øget for stoffer, der blokerer for virkningen af østrogen og mandlige kønshormoner. Der er desuden blevet Kendte miljøøstrogener inkluderer en række forskellige kemikalier, fx nogle med udbredt anvendelse inden for plastindustri. Ftalater er i Danmark forbudt i legetøj til børn under tre år, men tre ftalater ikke er forbudt, hvis legetøjet ikke kan komme i munden. Foto: Scandinavian Stock Photo.

påvist miljøstoffer, som forstyrrer virkningen af skjoldbruskkirtlens hormoner. De kemiske stoffer forurener således såvel krop og natur. Kroppens naturlige signaler bliver påvirket Men kemiske stoffer har også en betydning for vægten. Flourstoffer, der anvendes til at få vand og fedt til at prelle af tøj og møbler (under navne som Teﬂon og Gore-Tex), og som anvendes til pap- og papiremballage til mad, bliver i mange tilfælde omdannet til polyflourerede stoffer, kaldet PFOA, og forsvinder efterfølgende ikke. Disse stoffer mistænkes for sammen med andre stoffer for at snyde kroppen til at blive tykkere. Det samme gælder for lægemidler, sprøjtemidler og andre kemikalier, som vi støder på i vores hverdag, som fx ftalater. Kemikalierne påvirker kroppens naturlige signaler, fx om hvor mæt eller sulten man er. Hvornår og hvordan man bliver tykkere, afhænger blandt andet af selve stoffet, koncentrationen, tidspunktet for udsættelse, og om man er dreng eller pige. Nogle stoffer kan påvirke voksne, så de får mere fedt. Andre stoffer kan påvirke fostre og børn, så de får mere kropsfedt, når de bliver ældre. Men stadig er der meget om disse fedme-stoffer, som forskerne ikke ved. Kroppen bliver snydt til at lagre mere fedt Fedtcellers primære opgave er at opbevare energi og frigive det igen, når det er nødvendigt. Fedtvævet frigiver derudover hormoner, som er kædet sammen med appetit, følelsen af mæthed, energistofskiftet samt præferencer for mad. Nogle stoffer menes at øge antallet af fedtceller, mens andre mistænkes for at ændre størrelsen af fedtcellerne. På den måde kan der blive plads til mere fedt. Kemikalier kan også påvirke hormonerne, som frigives fra fedtcellerne og dermed påvirke vores appetit, omdannelse af mad og forbrænding af energi. Kroppen bliver dermed snydt til at lagre mere fedt. Forskerne mener også, at stofferne kan lave så meget ravage, at ændringerne kan nedarves, og dermed programmere os til lettere at tage på i vægt. Effekten synes at være størst, når man efter at have været udsat for kemikalie påvirkning senere i livet indtager kalorietæt mad, der indeholder meget kulhydrat eller meget fedt. Langtidspåvirkning er endnu ukendt Men også nogle lægemidler kan gøre os tykkere, ligesom andre kemikalier, som vi støder på i vores hverdag eller på arbejdet, kan have disse effekter. En dansk undersøgelse har fx vist, at børn i skolealderen havde mere kropsfedt end deres jævnaldrende,

Cocktail-effekter Når vi udsættes for flere forskellige kemiske stoffer samtidigt, kan der opstå kombinationseffekter, også kaldet ”cocktaileffekter”. Kombinationseffekterne gør, at risikoen for effekter kan ændre sig. Det betyder, at selv om udsættelse for et enkelt kemikalie, i en bestemt mængde, i sig selv ikke udgør en risiko for effekter, så kan der være en risiko, hvis man samtidigt udsættes for andre stoffer. Kilde: Miljøstyrelsen.

TEMA

til fedme hvis deres mødre havde været udsat for en blanding af nutidige bekæmpelsesmidler lige før og cirka en måned ind i graviditeten. Og en undersøgelse fra USA har vist, at ftalater kan være en medvirkende årsag til, at børn bliver overvægtige. Ftalaterne bruges blandt andet i blød plast, som meget legetøj er lavet af, og findes mange steder i vores hverdag som fx i gummistøvler, haveslanger m.v. Ftalaterne blev først anset som ufarlige, fordi de ikke har nogen akut giftvirkning, men risikovurderinger i EU har vist, at nogle af ftalaterne skal klassificeres som farlige på baggrund af dyreforsøg. Den danske rapport fra 2013 ”Input for the REACH-review in 2013 on endocrine disrupters” konkluderer bl.a., at der i dag ikke med rimelig sikkerhed kan fastsættes et sikkert niveau for menneskers udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, samt at hormonforstyrrende stoffer giver anledning til særlig bekymring, fordi konsekvenserne for det komplekse hormonsystem af lang tids påvirkning med hormonforstyrrende stoffer er stort set ukendte. Kombinationseffekt kan være større I de seneste år har flere undersøgelser vist opsigtsvækkende resultater om kombinationseffekter – også kaldet cocktail-effekter – af hormonforstyrrende stoffer. Bl.a. har nye danske undersøgelser vist alvorlige misdannelser hos ungerne, når voksne hunrotter bliver udsat for en blanding af hormonforstyrrende stoffer i koncentrationer, hvor stofferne hver for sig ikke fører til effekter. Eksperterne peger på, at vi undervurderer risikoen ved kemikalier, fordi vi ikke tager højde for, at vi dagligt udsættes for en cocktail af mange forskellige stoffer, bl.a. hormonforstyrrende stoffer. Budskabet er, at med den viden vi har fået indenfor de seneste år, er det både muligt og nødvendigt at medtage risikoen for kombinationseffekter ved risikovurdering af hormonforstyrrende stoffer. Eksperterne anviser også en metode, nemlig den såkaldte dosisadditions-metode, som kan anvendes, indtil vi får anden viden. Det betyder, at man så at sige kan lægge mængden af stofferne i blandingen sammen. Det vil give de samme effekter, som kan forventes ud fra samme mængde af enkeltstofferne. Hvis man f.eks. udsættes for fire stoffer, så vil blandingen give samme effekter som en firdobling af mængden af enkeltstoffet. Undgå pesticider, medicinrester og kemiske stoffer Hvis man vil undgå en række kemiske stoffer i hverdagen som pesticider eller plantebeskyttelsesmidler, som giftstofferne kaldes med en eufemisme, kan man vælge i højere grad at købe økologisk producerede fødevarer, gerne og helst produceret i Danmark. For danske økologiske landbrugsprodukter indeholder ikke rester

De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer anvendes til mange ting, fordi de skyer fedt og vand. De findes i imprægnering af tekstiler, møbler og tæpper, i Gore-Tex-jakker, rengøringsmidler, plastmaling og slip-let-pander samt i emballage til fødevarer.

af sprøjtegifte, ligesom kød fra økologisk opdrættede dyr ikke indeholder medicinrester. For andre produkter gælder det, at man skal se sig for. Selv om man er forsigtig, kan man nemlig ikke helt være på den sikre side. Som reglerne er i dag skal industrien således selv dokumentere, at deres produkter ikke indeholder kræftfremkaldende stoffer, men den skal til gengæld ikke teste for, om et produkt indeholder enten hormonforstyrrende stoffer eller stoffer, der kan hæmme fx hjerneudviklingen. Hvis man vil undgå hormonforstyrrende stoffer i shampoo, bodylotion, rengøringsmidler m.v. bør man derfor købe svanemærkede produkter og i øvrigt vænne sig til at læse varedeklarationer. Kilder: www.medscape.com, www.forbrugerkemi.dk, www.sciencedirect.com, www.mst.dk, www.okologi.dk, www.okoliv.dk og www.ecocouncil.dk

Ftalater Ftalater er en kemisk betegnelse for estere af ftalatsyre. Mange af de såkaldte ortho-ftalataer kan gøre nogle typer af plast blød og smidig. Der kan være anvendt ftalater i mange forskelligartede produkter som fx ringbind, badeforhæng, voksduge, sexlegetøj, tryk på T-shirts, regntøj, gummistøver, legetøj, vinylgulve, dørmåtter og el-ledninger. Man anvender nemlig stofferne til at gøre plast blød og smidig. Især blød plast af typen polyvinylchlorid (PVC) kan indeholde de omdiskuterede stoffer. PVC kaldes også vinyl. Udover i PVC kan ftalater findes i skumplast af typen PUR (polyurethan). Ftalater kan også findes i fx maling og fugemasse. Kilde: www.forbrugerkemi.dk

Flourstoffer mistænkes sammen med andre stoffer for at snyde kroppen til at blive tykkere, som fx lægemidler, sprøjtemidler og andre kemikalier, som vi støder på i vores hverdag, herunder ftalater.

TEMA

Tyndfedme giver øget risiko for sygdom At være slank kan nemlig også være usundt. Årsagen hedder tyndfedme, og det modsætningsfyldte ord er nok den væsentligste årsag til, at fænomenet er et hidtil forholdsvis overset problem. Men i de senere år, hvor tyndfedme er kommet stadig mere i søgelyset, kører også en debat omkring brugen af det af WHO anbefalede Body Mass Index – populært kaldet BMI – som en sikker rettesnor for reel overvægt eller fedme. Og tvivlen hersker.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Slanke mennesker med for meget fedt og for lidt muskelmasse i kroppen er et stigende problem i velfærdssamfundet, fordi menuen alt for ofte står på fysisk inaktivitet og usund kost. Antallet af inaktive danskere er stigende i alle vægtklasser, men især mange normalvægtige har det med at undervurdere deres behov for motion. Hidtil har lægerne primært løftet pegefingeren overfor dem med et højt BMI og lavt fysisk aktivitetsniveau. Men spørgsmålet er bare, hvorvidt BMI er den ideelle beregningsmetode. Senest understreget af en britisk undersøgelse, der viste, at ud af 800 personer, som ifølge deres BMI var normalvægtige, havde 45 procent af kvinderne og 60 procent af mændene rent faktisk for meget indre fedt omkring organerne. Farlig deponering af fedt Tilstanden kaldes også tyndfedme. Det kritiske ved at være tyndfed er, at fedtet hovedsageligt er skjult mellem de indre organer og i blodet, og denne form for fedtdeponering er langt farligere end det synlige fedt, som ligger under huden. Samtidig giver tyndfedme en øget risiko for diabetes, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, samt en række forskellige kræfttyper. Forskning har da også vist, at folk, der er tyndfede, har lige så stor risiko for at få hjertekarsygdomme som folk, der er meget overvægtige. Og de foruroligende tal siger samtidig, at der i Danmark hvert år er cirka 4.500 mennesker, der dør som følge af fysisk inaktivitet. Dermed er fysisk inaktivitet blevet den næst hyppigste årsag til dødsfald i befolkningen lige efter rygning. Hvis man er tyndfed, vil kroppen altså stadig

Hos tyndfede sidder fedtet primært i maven rundt om organerne, hvor det skaber en kronisk betændelsestilstand, som øger risikoen for type 2-diabetes og hjerte-kar-problemer. Foto: Scandinavian Stock Photo.

være tynd, hvorfor vægten derfor heller ikke vil være for høj. Alt i alt kan beregningen af BMI for en tyndfed person altså give et meget misvisende resultat. Generelt opfattes man som overvægtig, hvis ens BMI overstiger 25. Men der stilles altså mange spørgsmålstegn omkring hvad man kan bruge tallet til. Hvis man fx træner meget med vægte eller blot er meget muskuløs, kan man ikke bruge BMI til så meget. Her er den simple forklaring, at muskler vejer mere end fedt, hvorfor man hurtigt vil lande på et BMI, der er ret højt. Og det til trods for, at man i virkeligheden slet ikke er overvægtig, men derimod veltrænet. Fedtets placering er vigtig De kritikere, der mener, at BMI er uegnet, er dem, der ser skeptisk på målemetoden, fordi den udelukkende ser på den samlede vægt og ikke kigger på, hvor meget fedt der sidder omkring maven. Mavefedtet er det mest usunde, og selv om man har en vægt, der ligger inden for det tilladte BMI, kan man sagtens have en usund bilring af fedt rundt om maven. Disse argumenter underbygges af skotske forskere, der har fulgt 1.000 mennesker gennem ni år og målt vægt og livvidde på dem en gang om året. Mange af dem tog på i løbet af årene og tabte samtidig muskelmasse. Tabet af muskelmasse blev dog vægtmæssigt opvejet af det ekstra fedt, de tog på, og derfor så det ikke ud til, at de lagde sig nævneværdigt ud, hvis man udelukkende så på BMI-tallet. Forskerne foreslår derfor, at man i stedet måler sin livvidde løbende, hvis man vil have en indikator for, om man er på vej mod overvægt Der findes ingen tal for, hvor mange tyndfede der er i Danmark, men nogle ernæringseksperter kalder tyndfedme for et stort problem, som formentlig er på samme niveau som den synlige fedme og overvægt, som halvdelen af danskerne er ramt af. Lægevidenskaben er enige om, at hvis man har mistanke om, at man er tyndfed eller ligefrem har fået det konstateret, er der dog håb forude. Men her er det så yderst vigtigt med styrke-

Sådan opdages tyndfedme Hvis man vil være sikker på, at man ikke er tyndfed, er det nødvendigt at foretage en decideret måling af indholdet af fedt i kroppen. Det kan bl.a gøres ved at benytte en fedttang, som bruges til at måle tykkelsen af ens fedtlag forskellige steder på kroppen. Ud fra disse målinger kan man så beregne sin krops fedtprocent – altså, hvor høj en procentdel af kroppen, der består af fedt. En anden nem måde at måle fedtprocenten på er ved at bruge en ganske almindelig badevægt. Rigtig mange badevægte kan måle en persons fedtprocent.

TEMA træning, fordi man på den måde lidt efter lidt vil forbrænde det farlige fedt, samtidig med at man opbygger sin muskelmasse, får mere energi og dermed blive styrket såvel fysisk som mentalt. Fedt skal erstattes med muskler Fitness-guide.dk’s Sundhedscoach, Jette Hoffmann Uhre, giver på hjemmesiden råd til, hvordan tyndfedme undgås. Hendes vigtigste råd er, at man sørger for at skrue op for aktivitetsniveauet – gerne i form af jævnlig moderat til hård fysisk træning. En kombination af konditions- og styrketræning er bedst. Konditionstræning kan især hjælpe med at forbrænde det farlige fedt, og styrketræning kan hjælpe til at opbygge en større muskelmasse. Om kosten siger Jette Hoffmann Uhre, at det bl.a. er vigtigt at skære ned på fødevarer med højt indhold af transfedtsyrer, animalsk fedt og sukker. Dette gælder især færdiglavet bagværk, færdiglavede snack-produkter som chips, popcorn, ristede nødder osv., samt fede kød- og mælkeprodukter. Og så anbefaler Jette Foffmann Uhre, at der skrues op for mad med masser af fibre og sunde, umættede fedtsyrer fra bl.a. fisk, oliven, avocado og mandler. Derudover er det også vigtigt, at man sørger for at spise regelmæssigt og undgår at spise for store portioner mad ad gangen. Og sidst, men ikke mindst, kan det også være afgørende at undgå for meget stress i hverdagen, da stress bl.a. er kendt for at øge lagringen af fedt omkring organerne, samt øge lysten til især fede og søde sager. Undgå fedtforskrækkelse Samtidig er der andre forskere, som advarer imod at blive direkte fedtforskrækket. Det er simpelthen vigtigt at spise fedt, for at man kan holde sig sund og rask. Fedtet bruges til en række forskellige opgaver i kroppen, og kan derfor ikke undværes eller erstattes af andre typer mad. Fedtet sørger bl.a. for at transportere vitaminer som A, D, E og K rundt i kroppen, fedtet beskytter de indre organer, fedtlaget i kroppen sørger for varme og det sunde fedt menes at have en positiv effekt på immunforsvaret. Derfor lyder anbefalingen, at mænd skal have et fedtindhold på mellem 8 og 25 procent, mens tallet for kvinder ligger mellem 14 og 32 procent ”Mere er dog ikke bedre” i denne sammenhæng, for hvis man spiser for meget fedt, vil det sætte sig som ekstra kilo på kroppen. Men vælger man det rigtige fedt og begrænser indtaget, vil det både kunne sænke kolesteroltallet og nedsætte risikoen for forskellige livsstilssygdomme som hjertekarsygdom og type 2-diabetes. Sundhedsstyrelsen anbefaler således et gennemsnitligt dagligt fedtindtag på 30 E procent (energiprocent) fra fedt. Den gennemsnitlige danske kost består af ca. 35 E procent fra fedt. Mættet og umættet fedt Fedt inddeles overordnet i mættet og umættet fedt. Det mættede fedt bliver hårdt i køleskabet, og det umættede fedt er blødt eller flydende. Man skal spise mindst af det mættede og mest af det umættede fedt. Mættet fedt stammer fra animalske kilder, altså typisk de firbenede dyr som ko, gris og lam. Mættet fedt findes eksempelvis i smør, fed ost, fedtkanten på en bøf, piskefløde m.v. Mættet fedt hæver kolesteroltallet og fremmer åreforkalkning og blodpropper. De største kilder til mættet fedt i danskernes kost er animalske produkter som mejeriprodukter samt okse- og svinekød. Det betyder dog ikke, at man skal undgå animalske produkter, eftersom de indeholder såvel protein som vigtige vitaminer og mineraler.

BMI tal Du kan selv regne dit BMI-tal ud ved at gange din højde i meter med sig selv og divedere tallet op i din vægt. Fx 1,72 m x 1,72 m divideret op i en vægt på 74 kg giver et BMI på 25. Herunder ses de gældende tal for, hvornår man ifølge BMI er overvægtig eller undervægtig: Meget undervægtig: BMI mindre end 16 Undervægtig: BMI på mellem 16 og 18,5 Normalvægtig: BMI på mellem 18,5 og 25 Overvægtig: BMI på mellem 25 og 30 Meget overvægtig: BMI på mellem 30 og 35 Ekstremt overvægtig: Mere end 35

Om tyndfedme Tyndfed er en populær betegnelse for personer, som er slanke uden at dyrke motion eller gå op i kost. Tyndfedes BMI er typisk under 25, men vil som regel ligge tæt på grænsen til undervægtig, dvs. lige over 18,5. Fedtprocenten ligger højt hos tyndfede, selvom de er slanke, fordi muskelmassen er lav på grund af en inaktiv livsstil. Hos tyndfede sidder fedtet primært i maven rundt om organerne, hvor det skaber en kronisk betændelsestilstand, som øger risikoen for type 2-diabetes og hjerte-kar-problemer. Er man tyndfed, er motion løsningen, fordi den hjælper med at forbrænde det farlige fedt og opbygge muskelmassen. Man skal også spise sundere. Kilde: Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet.

På sin hjemmeside anbefaler Hjerteforeningen, at fedt højst udgør 30 procent af ens samlede daglige kalorieindtag, og heraf bør maksimalt 10 procent komme fra mættet fedt. Umættet fedt stammer oftest fra vegetabilske kilder, altså planteriget, men også fra maritime kilder som fisk og skaldyr. Det umættede fedt nedsætter kolesteroltallet og modvirker åreforkalkning samt blodpropper. Der er flest umættede fedtsyrer i flydende planteolier. Hvis man udskifter mættet fedt med umættet, medfører det et fald i kolesteroltallet. 100 gram fast fedtstof kan for eksempel udskiftes med ¾ dl planteolie. Usaltede nødder, frø og kerner, fede fisk, avokado og oliven er også gode kilder til umættet fedt. Man kan godt have fint BMI-tal uden at være spor sund, hvis man samtidigt har et for stort taljemål, idet mavefedt er det mest usunde, selv om man har en vægt, der betyder, at man må regnes for normalvægtig. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Besøgshunden Novo giver gode oplevelser på plejehjemmet Besøgshunden Novo ligger på gulvet på Egvad Plejehjem og tager sig en lur. Ved siden af sidder en ældre kvindelig beboer og holder øje med ham. Der er stille, men indimellem bryder beboeren tavsheden og udbryder: ”Nå, er du der?”. Novo sover videre og ænser ikke, at han blot ved sin tilstedeværelse er med til at berolige den ældre dame. • Af Merete Kabel · redaktion@raskmagasinet.dk

Novos ejer Lene Aaboe Johannessen er social- og sundhedsassistent på Egvad Plejehjem i Tarm og har arbejdet med demensramte siden 2009. Allerede dengang begyndte hun jævnligt at tage Novo med på arbejde. Det vakte begejstring blandt beboerne, så da TrygFonden Besøgshunde i 2012 holdt session i Videbæk ved Ringkøbing, meldte Lene sig til. ”Jeg kunne se, at beboerne var glade for Novo, så jeg tilmeldte os TrygFonden Besøgshunde, og heldigvis blev vi optaget. Det er rart at være en del af en velfungerende ordning, hvor jeg ved, at der er styr på tingene, og hvor der er sikkerhed for, at de hunde, som kommer ud på plejehjemmene, er grundigt testet,” siger Lene Aaboe Johannessen. Beboerne på Egvad Plejehjem har selskab af Novo næsten hver dag, Lene er på arbejde. Han er en rolig og selskabelig hund, når han er med på plejehjemmet, og Lene ved, at Novo kan være med til at skabe glæde hos de forskellige beboere. En af beboerne – en ældre dame – har haft en hundekennel, så hunde har derfor været en stor del af hendes liv. Tidligere kunne hun og Novo lege udendørs på græsset og spille bold, og indimellem faldt der en frikadelle-godbid af til Novo. ”Det er så livsbekræftende at se, at man kan være på plejehjem og stadig lege og grine. De største humørdræbere på et plejehjem er ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, og her kan en glad hund gøre en stor forskel for beboernes velbefindende.

”Vi søger løbende nye hunde, så vi kan følge med efterspørgslen fra plejecentrene. Vi er meget taknemmelige for hundeejernes store engagement, som er uundværligt for besøgshundeordningen,” siger Galina Plesner. Foto: TrygFonden Besøgshunde.

Hunden kan få beboerne til at være fysisk aktive, og der er et levende væsen, som de kan drage omsorg over for,” fortæller Lene Aaboe Johannessen. I dag er den ældre dame langt mindre aktiv på grund af sin demenssygdom, og hun tilbringer en stor del af døgnet i sengen. Men hun kan stadig kende Novo, når han kommer ind til hendes seng om morgenen. Lene stiller en stol tæt på sengen, så Novo kan hoppe op på stolen, og den ældre dame kan klappe ham. Kom og ”kys bedste”, siger hun og griner, når hun ser Novo. En hund kan give noget ganske særligt For dem, som elsker hunde og har været vant til at have selskab af en hund hele livet, er det en gave fortsat at kunne være sammen med en glad hund. Men det er ikke nødvendigvis alle beboere på et plejehjem, der er begejstret for hunde, og det skal man være opmærksom på, mener Lene Aaboe Johannessen. Det er jo borgerens hjem, hunden kommer ind i. ”Jeg har oplevet en dame, som ikke brød sig om hunde, men den gav hende alligevel noget at tale med de øvrige beboere og besøgende om. På en afdeling, hvor der ellers ikke er de store nye samtaleemner, er en glad hund et værdigt og rart samtaleemne. Hundene kan bringe minder frem i langtidshukommelsen, så ældre kommer i tanke om, at de selv har haft hund engang, og de husker de gode, varme følelser. Så på den måde kan hundene medvirke til at åbne døre, som vi blandt personalet ikke kan,” siger Lene Aaboe Johannessen. En anden beboer – en ældre demensramt mand – var sengeliggende og svær for personalet at nå ind til. En dag kom Novo med ind og hoppede op til ham i sengen og lagde sig med hovedet på mandens mave. Manden begyndte at ae Novo og lyste op. ”Det var utroligt rart at se, at Novo ramte ham et sted, som vi ikke kunne nå. Den ældre mand fik mulighed for at give noget omsorg til Novo, og ikke blot modtage omsorg, som man i høj grad gør, når man er på plejehjem,” fortæller Lene Aaboe Johannessen og fortsætter: ”Personalet har ofte travlt på plejehjemmene, og den basale pleje kommer i første række. Det ville være fantastisk, hvis der var mere tid til at hygge om og aktivere beboerne. Her kan besøgshundene gøre en vigtig forskel. Når der lunter en hund rundt, bliver det mindre institutionspræget, og der er en at snakke til og nusse. Det skaber nærvær, og de ældre har ligesom alle os andre brug for tryghed og hygge.” Lene er ikke i tvivl om, at hun vil anbefale alle plejehjem at få besøgshunde tilknyttet. ”Der er masser af solstrålehistorier om beboernes glæde over Novo. Og ligger der et par hundehår i et hjørne efter et besøg, hvad betyder det så i sidste ende, når borgerne har haft en stjernestund med hunden i en hverdag, som ellers kan være meget ensformig. Er man svært demensramt, er der få ting, som det er muligt at deltage i eller blive fanget af, men her på Egvad Plejehjem kan vi se, at besøgshundene virkelig kan få smilene frem hos beboerne,” siger Lene Aaboe Johannessen. Det frivillige engagement betyder alt Siden etableringen i 2010 er TrygFonden Besøgshunde vokset støt og er i dag den største organiserede, landsdækkende besøgshundeordning i Danmark. En stor del af succesen skyldes

Novo er en Nova Scottia Duck Tolling Retriever og en kvik jagthund, der kræver mental udfordring. Når han er aktiveret hjemmefra, kan han sagtens være rolig og selskabelig, når han er på job som besøgshund. Foto: TrygFonden Besøgshunde.

Novo hopper gerne op i stolen, så den ældre demensramte dame kan nusse ham bag ørerne. Foto: TrygFonden Besøgshunde.

de mange frivillige hundeejere og viljen til at tage godt imod hundene på plejecentrene. ”Vi etablerede TrygFonden Besøgshunde, fordi vi havde en forventning om, at det kunne give nogle dejlige oplevelser for beboerne på plejecentrene. Vi ville også gerne undersøge, hvordan man får en besøgshundeordning til at fungere med frivillige hundeejere og personale på plejecentrene, som skal involveres. Her fire år efter er vi meget overvældede over den opbakning, der er kommet fra både hundeejere og plejecentre,” siger Galina Plesner, adfærdsbiolog og projektleder i TrygFonden, og fortsætter: ”Vi har nogle meget dedikerede hundeejere, som gerne vil dele glæden over deres hunde med beboerne på plejecentrene, og som midt i deres travle hverdag tager sig tid til besøgene. De melder tilbage til os, at de selv får meget igen ved at opleve beboernes begejstring for hundene. Det samme siger personalet på plejecentrene, som oplever, at beboerne glæder sig til besøgene og taler om hundene, når de ikke er der. Mange af beboerne, som selv har været hundeejere, får også aktiveret hukommelsen og kan pludselig fortælle historier om deres egne hunde.” TrygFonden Besøgshunde står for organisering og drift af ordningen samt for en grundig godkendelsesproces af både hunde, ejere og plejecentre. Når man først er godkendt, er der en høj grad af frihed til at aftale besøgene, som kan foregå hos en enkelt beboer, eller når alle beboerne er samlet på fællesarealerne. Ordningen er fleksibel, så den enkelte hundeejer selv laver en aftale med plejecentret via besøgshunde.dk, hvor både hunde og plejecentre har en profil. Selv om det er hunden, som er i centrum for besøgene, stiller det også krav til hundeejeren om at tage ansvar for, at besøgene forløber godt. Det betyder blandt andet, at man skal være god

til at formidle kontakten til sin hund. Og så skal man selvfølgelig komme på plejecentrene regelmæssigt og overholde aftalerne. Derfor er det meget vigtigt, at man – før man melder sig til besøgshundeordningen – overvejer, om man er klar til at afsætte den nødvendige tid og har lysten til at involvere sig i de mennesker, som man vil møde på plejecentrene. Hvis man er interesseret, er der altid plads til flere hunde og deres ejere i korpset, fortæller Galina Plesner: ”Vi søger løbende nye hunde, så vi kan følge med efterspørgslen fra plejecentrene. Vi er meget taknemmelige for hundeejernes store engagement, som er uundværligt for besøgshundeordningen. For nylig samlede vi hundeejere fra hele landet til et stort arrangement med oplæg fra forskellige eksperter inden for hundeadfærd og med tid til at netværke og udveksle erfaringer. Det er vores måde at sige en stor tak til alle de frivillige, som bruger deres tid på at glæde de ældre og demensramte med besøg.”

Om TrygFonden Besøgshunde 528 hunde og deres ejere samt 331 plejecentre er med i ordningen. Ordningen begyndte i 2010 og blev landsdækkende i 2013. Hundeejere og plejecentre kan tilmelde sig ordningen via besøgshunde.dk. Læs mere på www.besøgshunde.dk og på facebook.dk/besøgshunde.

TEMA

Hvad er diabetes og hvorfor får man det? Diabetes er den almindelige betegnelse for en række stofskiftesygdomme, hvor kroppen enten ikke længere producerer insulin eller ikke udnytter den producerede insulin effektivt. Gennem de seneste 10 år er antallet af diabetikere fordoblet, så der nu er diagnosticeret omkring 325.000 med sygdommen. Men det skønnes, at yderligere 200.000 ikke ved, at de har type 2-diabets og at 750.000 har forstadier til sygdommen, også kaldet prædiabetes. Diabetes kan derfor uden overdrivelse kaldes for en skjult epidemi.

• Af Charlotte Søllner hernø csh@raskmagasinet.dk

Diabetes er således en almindelig sygdom i Danmark og den kendetegnes ved et højt blodsukkerniveau. Diabetes kaldes også diabetes mellitus – hvor ordet diabetes kommer fra græsk og refererer til overdreven tørst og vandladning, mens mellitus er latin for honning og skyldes, at urin hos mennesker med diabetes indeholder sukker og derfor er sød. Det var i tidligere tider derfor ikke ualmindeligt, at lægen smagte på urinen for at stille diagnosen diabetes. Var urinen sød, var der ingen tvivl. Bugspytkirtlen producerer insulin og glukagon Fordøjelsen og optagelse af næringsstoffer er en kompliceret proces, som involverer mange organer, enzymer og hormoner. I relation til diabetes sker der det, at når man spiser, stiger blodsukkeret. Dermed sendes der et signal til bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen er en aflang, tynd kirtel, der er omkring 15 cm lang og vejer omkring 100 g, og som ligger på tværs lige bag og nedenfor mavesækken. Den har to hovedfunktioner, hvor den ene er at producere enzymer, som er nødvendige for at tarmen kan fordøje maden – her fungerer leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen i et tæt samarbejde. Bugspytkirtlens anden vigtige funktion er at producere hormonerne insulin og glukagon, som begge spiller en helt central og balancerende rolle i reguleringen af blodsukkeret i kroppen, idet insulin fremmer deponering af glukose i vævene og hæmmer leverens glukoseproduktion, mens glukagon øger sidstnævnte. Insulin stimulerer således cellerne til at optage tilstrækkelig mængde glukose fra blodet, så cellerne får den nødvendige mængde energi, samtidig med at insulinet stimulerer leveren til at optage og lagre resten af overskudsglukosen som glykogen. Glukagon har den modsatte effekt. Det hjælper til med at hæve glukoseniveauet i blodet ved at stimulere leveren til at frigive glukose.

Selvom sukker ikke er direkte årsag til diabetes, er det stadig med til at øge det samlede kalorieindtag. Og et forhøjet kalorieindtag over en længere periode vil føre til overvægt, som er en af risikofaktorerne for at udvikle type 2-diabetes. Sørg derfor for at holde normalvægten og en sund livsstil med regelmæssig motion og kost. Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom Der findes en række forskellige typer diabetes, hvor den almindeligste er type 2- diabetes med langt over 300.000 diagnosticerede patienter. Omtrent 30.000 har type 1-diabetes og lige så mange har type 1½-diabetes. Overordnet set er det kendetegnende for diabetes, at der er problemer med bugspytkirtlens produktion af insulin. Men så holder ligheden også op. Ved type 1-diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændigt. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. Type 1 ½-diabetes er ligesom type 1-diabetes en autoimmun sygdom, hvor kroppen ødelægger sine egne insulinproducerende celler. Nedbrydelsen sker dog noget langsommere ved type 1 ½-diabetes og rammer derfor sjældent personer under 30 år. Type 1-diabetes bliver til gengæld som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager, men sygdommen kan i princippet vise sig i alle aldre. Forskerne ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, hvorfor sygdommen heller ikke kan forebygges eller helbredes og

Leveren medvirker afgørende til reguleringen af blodsukkerniveauet, da den kan optage glukose fra blodet og oplagre det som glykogen og den kan omvendt producere glukose til at forsyne hjernen, de røde blodlegemer og arbejdende muskler med brændstof uden for måltiderne. Bugspytkirtlen, som bl.a. producerer insulin, er det knudrede lange lyse organ. Illustration: Scandinavian Stock Photo.

TEMA der synes heller ikke at være tale om stor arvelig disposition, idet risikoen er ca. 2 %, hvis moderen har type 1-diabetes og ca. 5 %, hvis faren har sygdommen. Har begge forældre type 1-diabetes, stiger risikoen for, at deres barn vil udvikle sygdommen til mellem 5 og 20 %. Der er fra forskernes side formuleret forskellige teorier, som fx miljømæssige årsager, betændelsestilstande, infektioner, vira, biokemiske forandringer af stoffer i kroppen, så de ikke virker som normalt samt uhensigtsmæssig ernæring i fosterlivet og den tidlige barndom. Der er også fremsat teorier om forhold, der kan svække immunforsvaret, fx chok eller stærke psykiske belastninger, og at det kan fremprovokere type 1-diabetes. Men om de nævnte årsager er delvis skyld i udviklingen af type 1-diabetes er ikke afklaret. Utilstrækkelig produktion af insulin og nedsat virkning Ved type 2-diabetes er der fortsat en produktion af insulin, men den er dels utilstrækkelig og der er også behov for større mængder end normalt, da der også er en nedsat virkning af insulin specielt i fedtvæv og muskler – en tilstand der kaldes insulinresistens. Der er mange årsager til type 2-diabetes, men de vigtigste årsager er livsstil og arv. Hvis man er overvægtig og samtidig bevæger sig for lidt, løber man en risiko for at få type 2-diabetes. Når de ekstra kilo sidder omkring maven, stiger risikoen yderligere, og den øges med stigende grad af overvægt. Omvendt kan et vægttab faktisk begrænse eller forebygge udviklingen af diabetes. Man ved også, at arv har betydning for udvikling af type 2-diabetes. Man kan arve gener af betydning for udviklingen af diabetes, men det er livsstilsforhold, der afgør, om man udvikler sygdommen, dvs. om man er overvægtig og inaktiv. Hvis en af ens forældre har type 2-diabetes, er risikoen for at få diabetes så høj som ca. 40 %. Type 2-diabetes opstår typisk efter 40-årsalderen, men kan også opstå tidligere, hvilket den såkaldte fedmeepidemi både i USA, andre vestlige lande som Storbritannien og Danmark synes at afstedkommen, så der i dag diagnosticeres yngre og yngre med type 2-diabetes. Det er således helt misvisende at kalde type 2-diabetes for ”gammelmandssukkersyge”, for det er ikke længere karakteristisk, at det kun er gamle eller ældre, der rammes. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet for en type 2-patient i Danmark er omkring 55 år. Selvom type 2-diabetes umiddelbart kan fremstå som en fredelig klinisk tilstand med ingen eller vage symptomer, er der tale om en sygdom, som medfører en øget sygelighed i form af hjertekar-sygdom, synsnedsættelse, nyresvigt, fodsår og amputationer. Diagnosticering via blodprøve Diagnosen af diabetes stilles ved måling af blodsukkeret. Hos patienter uden diabetes vil det fastende blodsukker som regel ligge mellem 4 og 6 mmol/l. Efter et måltid vil blodsukkeret stige

Mobilen gør livet med diabetes enklere Hvad er dit blodsukker, dit blodtryk, dit kolesteroltal og din vægt? Det er bare nogle af de ting personer med type 2-diabetes skal holde styr på i deres hverdag for at undgå alvorlige følgesygdomme. Med den nye version af den interaktive app Dia+ bliver det nu enklere at skabe sig overblik over de mange parametre. Forskningschef Malene Bagger fra Diabetesforeningen håber, mange vil bruge den gratis mulighed for overblik, som ligger i den nye app. ”Det kan virke helt uoverskueligt for en del mennesker, der er ramt af type 2-diabetes, at holde styr på de mange tal og parametre, som en diabetesbehandling i balance kræver. Derfor er det vigtigt med redskaber, som kan støtte og hjælpe, og en applikation til smartphones er en moderne måde at gøre det på. Overblikket gør det også lettere at reagere, hvis nogle af parametrene kører af sporet,” siger Malene Bagger. Dia+ version 2.0 er udviklet af medicinalvirksomhederne AstraZeneca og Bristol-Myers Squibb til mennesker med type 2-diabetes, men også mennesker med type 1-diabetes kan bruge den. App’en kan hentes til iPhones via AppStore og til Android-telefoner via GooglePlay. Foto: PR-foto, AstraZeneca og Bristol-Myers Squibb.

og for en kort periode vil det nå et maksimum på ca. 8 mmol/l. Har man type 2-diabetes er det fastende blodsukker højere end 7 mmol/l og blodsukkeret er højere end 11 mmol/l efter et måltid eller efter indtagelse af sukker. Hvis der ikke er symptomer på forhøjet blodsukker, kræves der 2 forhøjede blodsukkermålinger for at være sikker på diagnosen og hvis det fastende blodsukker er større end 7 mmol/l ved 2 målinger på 2 forskellige dage, så er diagnosen sikker.

Hos Power Senior kan du købe teststrimler til spotpris Blodsukker: Bayer Contour, 50 stk ................................... 275,Blodsukker: Glucodock til iPhone, 50 stk .......................... 155,Blodsukker: Abbott Freedom Lite, 50 stk .......................... 309,Blodsukker: Abbott Precision Xceed/Xtra, 25 stk .............. 169,Blodsukker: Abbott Precision Xceed/Xtra, 50 stk .............. 309,Blodsukker: Beurer GL44/GL50, 50 stk ............................ 319,Blodsukker: Multicare in, 25 stk ........................................ 249,Kolesterol: Multicare in, 25 stk .......................................... 295,Triglycerid: Multicare in, 10 stk .......................................... 195,-

Blodsukkerkontrol er altafgørende “Det er vigtigt, at lære sig selv at kende og holde øje med blodsukkerniveauet gennem dagen, men mange glemmer eller sløser desværre med at måle blodsukkeret. Det bedste man kan gøre er naturligvis, at leve livet og ikke blive alt for opslugt at sygdommen, men prøve at finde en god rutine for dagens målinger, så man kan undgå nogle af de uhensigtsmæssige udsving i blodsukkeret,” udtaler Martin Simon Jørgensen, som ejer webshoppen powersenior.dk, som har specialiseret sig i at sælge teststrimler til blodsukkermåling billigt over internettet.

Køb direkte hos www.powersenior.dk - og få varerne leveret hurtigt til døren!

Power Senior · www.powersenior.dk kundeservice@powersenior.dk tlf. 42 43 45 63

Nyt om Helse • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Multivitamin med urter er et godt supplement Undersøgelser viser, at vi danskere tror, vi spiser varieret, men rent faktisk er det de færreste af os, der gør det. Netop derfor kan det være en god idé at tage et dagligt multivitamintilskud, som for eksempel Drogens Vital multivitamin med urter. Drogens Vital Multivitamin med urter indeholder vitaminer og mineraler, der bl.a. bidrager til at mindske træthed og udmattelse, vedligeholdelse af immunsystemets normale funktion samt af normale tænder og knogler. Derudover indeholder tabletterne vitamin C, der bidrager til normal dannelse af kollagen. Sammen med vitaminer og mineraler får man desuden også en lang række traditionelle urter: Paprikafrugtekstrakt, rosmarinblad, pebermyntebladekstrakt, røllikeblomst, græskarkernepulver samt hvidtjørnblad- og blomstekstrakt. Drogens Vital Multivitamin med urter fås i to forskellige varianter – en almindelig og en til personer i alderen 50+. Drogens Vital er en ny bred apoteksserie af kosttilskud med varianter, der både indeholder traditionelt anvendte urter/planter, vitaminer og mineraler. Drogens Vital fås kun på apoteket, hvor man kan få kvalificeret rådgivning fra både farmakonomer og farmaceuter. Kilde: www.drogensvital.dk

Nyt til vægttab og reducering af kolesterol Konjakroden er på baggrund af positive forskningsresultater nu anerkendt af de europæiske fødevaremyndigheder (EFSA). Konjakroden består af vandopløselige fibre, som har vist sig effektive ved for højt kolesterol. Fibrene oprøres i væske og danner dernæst en gel, som opsuger og binder overskydende fedt fra mad, kolesterol m.v., således at det hele kommer med ud ved toiletbesøg. Natur-Drogeriets konjakrod, som sælges under navnet Glucomannan, er yderligere tilsat pro-biotica og har gavnlig virkning på mikroflora og galdestofskifte, giver hurtigere mæthedsfornemmelse, bedre mavefunktion, sænkning af LDL-kolesterol- og triglycerid-værdierne, sænkning af for højt blodtryk, især hos ældre, normalisering af blodsukker- og serumlipid-værdierne, gavnlig virkning på stofskiftet hos diabetes-patienter og forbedring af mineraloptagelsen. Vandopløselige fibre optager deres egen vægt flere gange i væske og danner en gelé, hvormed man hurtigere føler sig mæt og følgelig reducerer sit kalorieindtag, hvilket i sidste ende resulterer i vægttab. Glucomannan Complex kan udrøres i væske og kan også bruges oprørt i yoghurt om morgenen og fås fra august som kapsler og pulver. Kilde: www.natur-drogeriet.dk

Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet.

Derfor skal du passe på med at få for meget salt Mænd får i gennemsnit 9-11 g salt dagligt hvilket svarer til ca. 2 teskefulde og kvinder ca. 7-8 g, hvilket svarer til ca. 1½ teskefuld. Eksperter mener, at saltindtaget skal ned på 5-6 g dagligt, hvilket svarer til ca. 1 teskefuld salt, fordi for meget salt kan være medvirkende årsag til helbredsproblemer i form af forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og blodpropper, mavekræft, knogleskørhed og nyresten. Det meste salt får vi fra færdige madvarer, i take-away mad eller når vi spiser i kantine eller på restaurant. Kun en mindre del kommer fra den mad, vi selv laver. De største kilder til salt i danskernes kost er brød og kødpålæg, men fx ost, morgenmadsprodukter og færdigretter bidrager også med en del. Fødevarer med et højt saltindhold kan fx være: Ansjoser, bacon, skinke, oliven, pickles, spegepølse, røget kød og fisk, soja sovs, kapers, soltørrede tomater, hvidløg i olie, knust chilli og chips af enhver slags. Disse fødevarer indeholder altid meget salt, så er en god idé at begrænse indtaget af disse og når man anvender nogle af de nævnte fødevarer som ingredienser i madlavningen, så bør man undgå at tilsætte yderligere salt, da fødevarerne i sig selv tilfører retten den salte smag. Kilde: www. www.altomkost.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Foto: PR-foto, Drogens Vital.

Jod er nødvendigt for skjoldbruskkirtlens funktion Jod er et livsvigtigt mineral og er nødvendigt for, at skjoldbruskkirtlen kan danne stofskiftehormonerne (thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3), der regulerer kroppens stofskifte. Hvis skjoldbruskkirtlen, som sidder på halsens forside, ikke får jod nok, begynder kirtlen at vokse og man kan få struma. I nogle tilfælde kan skjoldbruskkirtlen vokse så meget, at den trykker på luftrøret og spiserøret, og vil i så fald derfor ofte blive opereret. Mangel på jod kan også give forhøjet stofskifte. Symptomerne er hjertebanken, forhøjet blodtryk, uro i kroppen, øget appetit og vægttab. Foto: Scandinavian Stock Photo De fleste madog drikkevarer indeholder lidt jod, men kun få fødevarer indeholder jod af betydning. Tidligere fik mange for lidt jod gennem maden, hvilket betød, at sygdommen struma var hyppig i Danmark. Derfor har der gennem mange år har været tilsat jod til salt. Hvis man har en stofskiftesygdom, har man måske fået at vide, at man ikke må få for meget jod. Den mængde jod, der er i saltet er imidlertid lille, og vil ikke betyde noget for en stofskiftesygdom. De fødevarer, der indeholder mest jod er i øvrigt fisk og mælk. Særligt torsk indeholder meget jod, ligesom tang indeholder store mængder. Kilde: www. www.altomkost.dk

Sommerens fristelser – uden tilsat sukker

FÆRRE KALORIER

*Med naturligt indhold af sukker

Nyd sommeren med is fra ISIS! De er uden tilsat sukker* og med op til 50% færre kalorier end traditionelle is. Vælg mellem Vanille, Jordbær, Choko & Karamel eller Classic. Alle har de en dejlig smag af fl øde og en lækker, cremet konsistens. Med is fra ISIS er det fristende let at nyde noget godt! Forhandles i førende dagligvarebutikker. Få mere information på www.isis.dk eller følg med på facebook.com/ISISDanmark.

www.isis.dk

Gigt driller stadig lægevidenskaben Gigt, også kaldet muskel- og skeletsygdomme, er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark. Omkring 700.000 mennesker er berørt, hvilket svarer til hver ottende dansker. Gigt dækker samtidig over mere end 200 diagnoser, men trods mangfoldigheden er det smerter i led, ryg og muskler, der er fælles for næsten alle gigtsygdomme, hvor de mest udbredte former er slidgigt, ryglidelser og leddegigt. Trods alvoren mangler lægevidenskaben alligevel og stadig det endelige svar på, hvorfor gigten i den grad plager.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

I alt har omkring 700.000 danskere eller 15,3 procent af den voksne befolkning ifølge Statens Institut for Folkesundhed, SIF en eller anden form for gigt. Tre ud af fire af de gigtramte lider af slidgigt, besvær med ryggen eller gigt i bløddele som muskler, sener og slimhinder. Den sidste fjerdedel har forskellige typer betændelse – også kaldet inflammation – i led og bindevæv, og de fleste af denne type gigtsygdomme er sjældne, bortset fra kronisk leddegigt. Man kender ikke til bunds grunden til, at nogle mennesker får gigt, og alt efter hvilken gigtsygdom, der er tale om, er der også forskellige årsager. Men man ved, at gigt kan være arveligt, at gigt kan skyldes livsstil og at gigt kan ramme helt tilfældigt. Desuden er det fælles for næsten alle gigtsygdomme, at de giver smerter.

brusken i leddene. Det igen skyldes, at cellerne i brusken ikke kan genskabe sig selv, som det ellers er tilfældet med mange andre af kroppens celler. Samtidig viser virkeligheden desværre også, at langt de fleste mennesker før eller siden vil få slidgigt i en eller anden form. I øjeblikket anslår man således, at samtlige danskere over 60 år har slidgigt i forskellige grader, uden at alle nødvendigvis har symptomer. Men Gigtforeningen oplyser, at ti procent er invaliderede på grund af slidgigt i hofte, knæ eller hænder, og at patienter under 60 år ofte er ramt i blot ét led, mens patienter over 60 år ofte rammes i flere led. I det billede vil den øgede gennemsnits levealder samtidig komme til at spille stadig mere ind. Slidgigt kan ikke kureres, og det kan desværre heller ikke med den nuværende viden undgås, at slidgigt forværres, som tiden går. Men da sygdommen udvikler sig over længere tid, er mange slidgigtpatienter altså ikke særligt belastet af den i det tidlige sygdomsforløb. Netop derfor er det vigtigt at forebygge de forandringer, som sygdommen senere kan give. Behandlingen i dag består primært af smertelindring, men man kan også selv påvirke situationen ved at hæmme sygdommens udvikling og forebygge, at den bliver værre. For eksempel ved at motionere, holde vægten nede og aflaste ens led i hverdagen. Og lige netop i den sammenhæng sættes der streg under lægernes interesse i at benævne sygdommen som artrose, fordi det almindeligt brugte slidgigt signalerer skrøbelighed og et behov for at skåne sin krop. Og det er helt forkert, eftersom netop motion og bevægelse er vejen frem mod færre smerter. Man kan ind-

Artrose kan til dels forebygges Den mest udbredte gigtsygdom er slidgigt, som forsigtigt anslået 220.000 danskere lider af. Slidgigt, som på lægelatin kaldes osteoartrose eller blot artrose, er en kronisk og degenerativ sygdom, som udvikles over mange år. Det betyder, at den gradvist ødelægger såkaldte ægte led, idet den langsomt nedbryder

Gigt i tal • Muskel- og skeletsygdomme berører ca. 700.000 danskere. • 43 procent af alle langtidssygemeldinger skyldes problemer i bevægeapparatet. • 13 procent af alle henvendelser til de praktiserende læger vedrører muskel- og skeletsygdomme. • Samlet udgør de samfundsøkonomiske omkostninger ved muskel- og skeletsygdomme i størrelsesordenen 25 mia. kr. årligt. • Gigt er den hyppigste årsag til kroniske smerter og en for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Kilde: Gigtforeningen.

Arv og alder er væsentlige faktorer for udvikling af artrose, men også overbelastning ved for eksempel fysisk tungt eller ensformigt arbejde eller udøvelse af elitesport kan være medvirkende. Foto: Scandinavian Stock Photo.

33 Artrose i knæene rammer i særlig grad kvinder samt er hyppigere hos overvægtige end hos normalvægtige. Foto: Scandinavian Stock Photo.

dele artrose i to grupper. I den ene gruppe opstår sygdommen på grund af normal belastning af et unormalt led, for eksempel grundet tidligere skader eller visse sygdomme. I den anden gruppe skyldes sygdommen unormal belastning af et normalt led, både når leddet belastes for lidt eller for meget. Motion giver næring til ledbrusken Der er flere kendte risikofaktorer, som har en betydning for udviklingen af artrose. Arv er således en væsentlig faktor. Masser af undersøgelser viser nemlig, at nogle familier har en fejl i arvemassen, så størstedelen af medlemmerne rammes af artrose i mange af leddene. Alder har også betydning, fordi mennesker ofte rammes af artrose allerede fra 40 års alderen. Stadig er der

dog mange som fejlagtigt tror, at det kun er ældre mennesker, der får gigt, for gigt ses også hos yngre mennesker og børn. Artrose ses lige hyppigt hos begge køn, men der kan være forskel på, hvor sygdommen opstår. Kvinder får således oftere end mænd slidgigt i knæ og hænder, mens mænd oftere end kvinder rammes af slidgigt i hoften. Ensformig overbelastning ved for eksempel fysisk tungt eller ensformigt arbejde eller udøvelse af eksempelvis elitesport, er også en vigtig faktor. Hårdt fysisk arbejde i sig selv medfører ikke altid artrose. Men inden for nogle særlige erhverv har man øget risiko for at få sygdommen i bestemte led, fordi belastningen er særligt kraftig, ensidig og konstant. Endelig er sammenhængen mellem overvægt og artrose en væsentlig risikofaktor. Overvægtige har simpelthen øget risiko for at udvikle artrose, fordi de vægtbærende led som knæ, hofter, ankler og rygsøjlen belastes. Artrose i knæet ses da også hyppi-

Den ’forheksede’ sygdom I dag benyttes ordet ’gigt’ som en bred betegnelse for sygdomme i bevægeapparatet og sygdomme af mere systemisk karakter, der blandt andet kan involvere led, kar og indre organer. Men ordet ’gigt’ kommer fra tysk og betød oprindeligt ’det at blive forhekset’. Ordet ’rheumatismus’ kommer af græsk (rheuma) og betyder ’det fra hjernen til vævene flydende sygdomsstof’. Begge beskrivelser vidner om tidligere tiders opfattelse af en række lidelser, der blandt andet gav sig til udtryk som symptomer i bevægeapparatet. Kilde: NetDoktor.

Knas med nakken? Veludhvilet? Sover du godt?

Allergivenlig ergonomisk hovedpude

Silvana Support er en pude, der sikrer, at vi sover sundt om natten. Udviklet i samarbejde med læger, kiropraktorer og fysioterapeuter.

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige ﬁbre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

For høj

Hovedet ligger for højt, du ligger anspændt og ikke afslappet

For lav

Hovedet ligger for lavt, nakkehvirvlerne belastes, og der opstår spændinger

Korrekt højde og støtte

Silvana Support sørger for at nakkehvirvlerne ikke belastes.

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R F I N D E R D U P Å W W W.Y O U R C A R E . D K 2013-85_YC_RASK 180x135mmSilvana.indd 1

19/12/13 15.15

TEMA Man kan inddele artrose i to grupper, hvor sygdommen i den ene opstår på grund af normal belastning af et unormalt led og den anden på grund af unormal belastning af et normalt led. Foto: Scandinavian Stock Photo.

gere hos overvægtige end hos normalvægtige. Samtidig forværrer overvægt sygdommen, hvis man allerede er ramt af artrose. Overvægt er samtidig ledeordet til inaktivitet, som selvsagt er noget skidt for en atrosepatient. For ikke overraskende ved man, at motion styrker både muskler, knogler og led. Det igen er helt essentielt, fordi stærke muskler aflaster og bevæger leddene. Desuden er motion med til at give næring til ledbrusken, så hvis man er fysisk inaktiv, bliver musklerne for svage til at støtte leddene, og bruskcellerne kan dø, fordi de ikke får næring nok. Vellevned og gigt I modsætning til artrose kan en anden af de store gigtsygdomme – urinsyregigt – i mange tilfælde helbredes. Urinsyregigt viser sig ofte i 40-50 års alderen, og næsten 90 procent af dem, der rammes af urinsyregigt, er mænd. Der findes ikke danske opgørelser over, hvor mange der har urinsyregigt, men danske forskere anslår, at omkring en halv procent af befolkningen er ramt. Urinsyregigt skyldes ofte – men ikke altid – vellevned. For meget mad og alkohol sætter produktionen af urinsyre i vejret hos de ramte, men gigten kan også skyldes for eksempel nyresygdomme eller brug af vanddrivende medicin. Behandlingen er diæt og smertestillende midler. Hvis ikke den øgede urinsyreproduktion skyldes kosten, så får patienten medicin, der dæmper produktionen af urinsyre.

Motion som medicin Artrose både i mild og svær grad har godt af motion. Det styrker musklerne omkring de led, der er ramt. Samtidig viser mange undersøgelser, at fysisk aktivitet øger leddenes funktion og mindsker smerterne. Motionen må naturligvis ikke belaste ens led, ligesom man også skal undgå vrid af leddene. Man får størst udbytte ved at følge et program, som eksempelvis en fysioterapeut har tilrettelagt – og det kan med fordel ske på et hold. Da gigt endnu ikke kan kureres, er det vigtigt at finde behandlinger, som kan mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling. Og som gigtramt kan man selv gøre meget for at få det bedre, fx ved at gøre brug af de utallige hjælpemidler, som i dag findes på markedet og er rettet specielt mod gigtplagede. Kilde: Gigtforeningen.

Leddegigt skyldes inflammation Artrose forveksles på grund af sit kaldenavn slidgigt ofte med leddegigt, men der er rent faktisk tale om to forskellige ledsygdomme. Cirka 35.000 danskere har leddegigt, heraf er omkring 3.000 unge og yngre mennesker. Men sygdommen kan ramme alle og i alle aldre, og de fleste – tre ud af fire – leddegigtpatienter er kvinder. De får ofte sygdommen mellem 40 og 60 år. Leddegigt er en betændelsesreaktion, altså en inflammation, i leddene, som skyldes ændringer i immunsystemet. Man kender ikke årsagen til sygdommen, men intet tyder på, at den er betinget af livsstil. Den findes nemlig i alle dele af verden. Men det ser dog ud til, at for eksempel eskimoer og færinger slipper lettere gennem deres sygdom, måske fordi de spiser flere fisk end de fleste. Og på Gigthospitalet i Gråsten anbefaler man da også leddegigtpatienter at spise fed fisk og masser af frugt og grønt. Desuden tyder meget på, at et rygestop kan forhindre, at en del tilfælde af leddegigt opstår. Andre gigtformer En del patienter – en ud af ti – som lider af hudsygdommen psoriasis, får tillige psoriasisgigt. Sygdommen kan angribe leddene på omtrent samme måde som kronisk leddegigt, blot er der ofte tale om nogle andre led, for eksempel bækkenled eller fingrenes yderste led. Psoriasisgigt forekommer i alle aldre og er lige hyppig hos begge køn. Oftest optræder psoriasisgigt i 30-50 års alderen. Akkurat som psoriasis har psoriasisgigt tendens til at ramme bestemte familier samt personer med bestemte vævstyper. Gigten debuterer typisk hos unge voksne, men kan starte i alle aldre. Psoriasisgigt rammer lige mange mænd og kvinder. Omkring 50.000 danskere – her flest mænd – lider af Morbus Bechterew, der angriber rygsøjlens led og ledbånd og de led, som forbinder korsbenet med hoftebenene. Man kender ikke årsagen til sygdommen. Endelig skal i rækken af gigtsygdomme nævnes Sjøgrens syndrom, der tilhører den gruppe af gigtsygdomme, der kaldes bindevævssygdomme. Den er ret udbredt, selvom der ikke findes sikre opgørelser over, hvor mange der lider af sygdommen. Men eksperterne regner med, at mellem 25.000 og 50.000 mennesker i Danmark, det vil sige en halv til en procent af befolkningen, lider af Sjøgrens syndrom i let eller svær grad. Sygdommen rammer kvinder ni gange oftere end mænd, og de første symptomer kommer typisk i 40-50 års alderen. Jagten på årsager Lægevidenskaben kender endnu ikke årsagen til en lang række af de mange gigtsygdomme, som plager så mange mennesker. I mange år har det været antagelsen, at det er fejl i immunsystemet, der er årsagen, ligesom også ydre påvirkninger har været opfattet som mulige årsager. Her tænkes eksempelvis på de ændringer, der sker i bevægeapparatet efterhånden, som man bliver ældre. For man ved jo, at stigende alder kan medføre smerter og ændret og forringet funktion. Indtil videre er det den udbredte holdning, at hvis gigten bryder ud, hænger det sammen med immunforsvarets ve og vel. Samtidig er holdningen, at ledbetændelse typisk opstår, når kroppen overbelastes. Det kan være af hårdt slid, infektioner og alkohol. Men også psykisk overbelastning som følge af stress, skilsmisse, dødsfald osv.

Der findes et godkendt lægemiddel mod slidgigt, der kan yellowes. Glucosamin fra Orifarm er et godkendt lægemiddel, der lindrer smerterne ved slidgigt, forbedrer bevægeligheden i leddet og hæmmer nedbrydelsen af ledbrusken. Og så kan det yellowes! At yellowe er at købe god kvalitet til god pris. Men kun på apoteket, hvor du får grundig rådgivning med i købet.

Produktinformation Glucosamin Copyfarm 400 mg filmovertrukne tabletter. Læs informationen i pakningen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål. Indikationer: Kan forbedre bevægeligheden og lindre smerterne fra leddene. Du kan bruge Glucosamin Copyfarm til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Dosering: 1 tablet 3 gange dagligt. Alternativt kan den daglige dosis gives på én gang. Den kliniske virkning ses sædvanligvis indenfor 4 uger efter behandlingens start. Den mindste effektive dosis bør anvendes. Børn: Bør ikke anvendes. Ved nedsat nyre- og/eller leverfunktion: Følg lægens anvisning. Må ikke anvendes: Må ikke anvendes ved skaldyrsallergi eller ved overfølsomhed for glucosamin eller et eller flere af hjælpestofferne. Forsigtighedsregler: Ledsygdomme, hvor en evt. anden behandling kan komme i betragtning, bør udelukkes. Forsigtighed tilrådes hos patienter med sukkersyge. Hyppigere kontrol af blodsukkeret tilrådes i starten af behandlingen. Forhøjet kolesterol i blodet er set hos få patienter, der er i behandling med glucosamin. Indeholder 87,3 mg kalium pr tablet. Dette bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller, som er på kontrolleret kaliumdiæt. Interaktion med anden medicin: Der er ikke udført interaktionsstudier, forsigtighed bør udvises. Der er dog rapporteret om ændringer i blodets størkningsevne ved samtidig behandling med coumarin antikoagulanter. Graviditet og Amning: Må ikke anvendes. Bivirkninger: Almindelige: Mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse, kvalme, hovedpine, døsighed. Ikke almindelige: Udslæt, kløe og rødme af huden. Meget sjældne: opkastning, hævelse på grund af væske i kroppen. Bivirkninger med ukendt frekvens: forhøjet kolesterol i blodet. Pakningsstørrelser: 90, 270 og 4 x 250 Glucosamin Copyfarm 400 mg filmovertrukne tabletter. Tilskud: Ingen. Registreringsindehaver: Copyfarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S. Tlf.: 63952700. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Copyfarm A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ny antiperspirant reducerer sved markant i op til 5 dage Svedproduktion er med til at regulere kroppens temperatur, så at svede er naturligt, når det er varmt eller man er fysisk aktiv. Sved kan dog også forårsages af stress og følelser. Nogle sveder imidlertid så meget, at det kan være et stort problem både på grund af sveden i sig selv, den irritation den kan forårsage på huden og den eventuelle lugtgene. Nu er der imidlertid kommet en ny danskproduceret antiperspirant på markedet, som reducerer svedproduktionen markant i op til fem dage. Perspirex Plus, som hverken indeholder parfume eller konserveringsmidler og som er klinisk testet, er et af de mest effektive produkter på markedet til både mænd og kvinder. Perspirex deo roll-on findes i to udgaver, Perspirex Original, hvor effekten holder i tre dage, og Perspirex Plus, hvor effekten holder i fem dage. Man anvender antiperspiranten om aftenen et par gange om ugen og er herefter sikret en varig beskyttelse mod sved og lugtgener. Perspirex antiperspirant findes også som hånd- og fodlotion, der anvendes om aftenen og som er så effektiv, at det er tilstrækkeligt at anvende lotionen med tre til fem dages mellemrum. Perspirex forhandles på apoteket og i Matas landet over. Kilde: www.perspirex.dk

Slå allergien og få bedre sommernætter med silkefibre Omkring 1 million danskere oplever hvert år symptomer på høfeber som kløende og løbende næse og øjne, men betegnelsen ’høfeber’ dækker over flere allergi-udløsere. Fx kan symptomerne både skyldes pollenallergi og allergi overfor støvmider, som især trives i soveværelset. Husstøvmider lever bl.a. af afstødte hår og hudskæl fra mennesker og dyr. Dem er der masser af i sengemiljøet, hvor luftfugtigheden typisk også er høj, og sådan har husstøvmiderne det godt. Derfor findes de fleste husstøvmider i og omkring seng og gulv i soveværelset. Hvis man vil husstøvmiderne til livs, kan man skifte dundynen ud med en dyne med silkefyldet SilkFX. Nylige tests gennemført af Airmid Healthgroup Ltd i Irland, viser nemlig, at miderne trives meget bedre i dun. I forsøgene, hvor dun og specielt fyld af morbærsilkefibre, såkaldt SilkFX, er blevet sammenlignet, var der 58 % færre levende husstøvmider i silkefibrene end i dunene efter 8 uger. Silkefibre har flere fordele. Silke er 100 % naturligt, dvs. et naturprodukt, som hjælper kroppen til at ånde bedre, til at holde en bedre kropstemperatur og dynen bliver ikke klam af sved. Silke er også bedre mod allergi, idet silkefibre nedsætter problemer med støvmideallergi. Endelig føles silke blød, let og luksuriøs. Kilde: www.nordic-comfort.dk Foto: PR-foto, Nordic Comfort.

Svane- og Astma-Allergi mærket solbeskyttelse Effektivitet er alfa og omega i solbeskyttelse og fremgår af bl.a. faktortal og UVA-mærket. Samtidigt lægger mange vægt på den sikkerhed, sundhed og miljøvenlighed, som Svanemærket og Astma-Allergi deklarering er garanter for. Med Apotekets solserie får man hele pakken. Der er nu to nyheder på disken, nemlig Apotekets Solspray Børn Faktor 30 og Apotekets Solspray Faktor 30, som begge er meget vandfast solbeskyttelse uden parfume og som kun indeholder kemiske solfiltre. Apotekets Solspray Børn Faktor 30 beskytter den lyse barnehud mod både UVA- og UVB-stråler. Flasken er en praktisk pumpespray, som gør det nemt at anvende og forny solbeskyttelsen. Solsprayen er let at fordele, absorberes hurtigt uden at fedte og kan betjenes med en hånd. Apotekets Solspray Faktor 30 er ligeledes en meget vandfast lotion, der beskytter mod UVA- og UVB-stråler. Sprayflasken er let at anvende, idet den kan betjenes med en hånd. Den fedter ikke og absorberes også hurtigt. Apotekets Solserie følger Kræftens Bekæmpelses anbefalinger med hensyn til faktortal og omfatter i øvrigt i alt 11 solbeskyttelsesprodukter fra solstift til 300 ml tuber og Apotekets Aftersun Lotion. Kilde: www.apotekernes.dk

Rejsestørrelse af de nødvendige produkter på apoteket

Hårshampoo, balsam, bodylotion, renselotion, skintonic, bodyshampoo og intimsæbe er normalt noget, der vejer en del og fylder godt op i både toilettaske og kuffert, når man skal på ferie. Apoteket har imidlertid et stort udvalg af plejeprodukter i rejsestørrelse, dvs. i 100 ml størrelse, som er så små, at de kan være i håndbagagen og som samtidigt er store nok til at række til hele ferien. Apotekets eget mærke, ”Apotekets”, har syv varianter i rejsestørrelse, som er lige til at smide i tasken. Derudover fås også en alcogel i rejsestørrelse. Navnet ”Apotekets” er en fælles kvalitetsbetegnelse for en lang række produkter, som alle er udviklet og udvalgt specielt til at opfylde de forventninger, apotekets kunder har til seriøsitet og kvalitet. Hensynet til sundhed og miljø sikrer, at ”Apotekets” varer altid er et trygt valg. Der er således tale om dermatologisk testede produkter, der dækker ethvert behov for daglig personlig pleje. Derudover er serien baseret på kvalitetsråvarer og naturlige aktive ingredienser som kreatin, E-vitamin, glycerin, mandelolie og sheabutter, der er godt for hud og hår. Der er altså tale om enkle, sikre og behagelige plejeprodukter, der er mildt parfumerede og uden parabener. Kilde: www.apotekernes.dk Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

Nyt på disken

Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

TEMA

Foto: PR-foto, Perspirex

www.gigtforeningen.dk/graasten

Vi giver mennesker med gigt de bedste muligheder På gigthospitalet fokuserer vi på forskning i nye behandlingstiltag, der har betydning for sygdomsudvikling og patienternes hverdag. Vi arbejder i tværfaglige behandlerteam med 360 o vurdering. Vi er en del af det frie sygehusvalg og er akkrediteret efter Den Danske Kvalitets Model (DDKM) siden 2010.

Specialer: • Centrum for specialiseret diagnostik og behandling af alle reumatologiske sygdomme • Rehabilitering under indlæggelse af patienter med svære lidelser i led og muskler • DXA skanning med vurdering af knogletætheden • MR skanning af arme, hænder, ben og fødder

Toldbodgade 3 • 6300 Gråsten • Tlf.: 73 65 40 00 • kcg@gigtforeningen.dk

Hygiejne bliver ofte glemt i hverdagen Hygiejne har altid haft en plads i menneskers daglige liv om end forståelsen for betydningen og måden hvorpå den er blevet forvaltet har været meget forskellig alt efter tidens strømninger, mode, religion og vidensniveau. I dag opfatter mange hygiejne som en disciplin, man ikke behøver at tage alvorligt, men det er en stor fejl. For manglende hygiejne kan koste timer på toilettet, dage i sengen eller indlæggelse på hospitalet. • Af Charlotte Søllner hernø csh@raskmagasinet.dk

Hygiejne var en lang periode et speciale på lægeuddannelsen, men blev for et par årtier siden nedlagt som selvstændigt fag og kom til at henhøre under specialet miljømedicin. Især efter 2. Verdenskrig blev opmærksomheden i stigende grad rettet mod kemiske stoffer snarere end mod de mikroorganismer, som hidtil havde udgjort det største sundhedsproblem. Smitsomme sygdomme hører nu mest hjemme i det lægelige speciale infektionsmedicin, mens miljømedicin ud over de kemiske og fysiske miljøfaktorer omhandler de biologiske allergener. Penicillin fjernede frygten for bakterieinfektion En faktor, der har haft betydning i forhold til frygten for resultatet af manglende hygiejne, er opdagelsen af penicillin. Før penicillinet døde mange mennesker af tuberkulose, af blodforgiftning og af infektioner, som kroppen ikke selv var i stand til at bekæmpe. Eksempelvis var alene tuberkulose i årene 1890 - 99 årsag til 14 % af alle dødsfald i Danmark. Men den frygt, som mange mennesker indtil da måtte leve med, forsvandt, da det ikke længere var forbundet med risiko for at dø, når man oplevede en betændelsestilstand. Jord og snavs blev derfor også forbundet med mindre fare. Men selv om det stort set altid er muligt at behandle en hvilken som helst bakterieinfektion, så bør man ikke tage let på hygiejne. Manglen på hygiejne er nemlig fortsat et stort problem fx på hospitalerne, hvilket menes at koste tusindvis af liv hvert år, samt på kontorer, i institutioner m.v., idet fx et stort antal luftvejsinfektioner kunne undgås ved større opmærksomhed på smittevejen.

Almindelig håndvask er en af de vigtigste måder, mennesker kan beskytte sig selv på og samtidigt bidrage til at begrænse spredningen af smitstoffer. Derfor er det også vigtigt, at børn lærer at vaske hænder mange gange om dagen, fx når de bevæger sig fra et miljø til et andet, så det bliver en helt naturlig ting for dem. Foto: Scandinavian Stock Photo. Primært hænderne der bringer smitte videre Vi kan heldigvis selv gøre meget for at undgå infektioner i hverdagen. Håndvask og hånddesinfektion er nogle af de vigtigste metoder til at forebygge sygdom ved at forhindre ophobning af snavs og forurening og hermed spredning af smitstoffer. Metoderne virker ved at fjerne mikroorganismer og snavs fra hænderne, enten fordi mikroorganismerne vaskes og skylles af huden, eller fordi disse ikke kan tåle den kemiske påvirkning af sæbe, alkohol og andre desinfektionsmidler. For det har vist sig, at hænderne er en af de smitteveje, som oftest bringer infektion, diarre og influenza videre. Det er bedst at hoste eller nyse i armhulen, men holder man hånden for munden, når man nyser eller hoster, er det ikke hensigtsmæssigt, at man derefter bruger samme hånd til at hilse på folk med, tage i dørhåndtag eller røre ved fødevarer. Og har man ikke umiddelbart mulighed for at vaske hænder, kan man i stedet for anvende en alcogel eller sprit, som i dag fås i taskevenlige størrelser.

Vask hænder før og efter Af hensyn til hygiejnen skal man vaske hænder, inden man skal håndtere fødevarer, inden man spiser, inden man tilbereder babymad, inden man isætter kontaktlinser og inden man behandler sår. Man skal imidlertid være lige så opmærksom på at vaske hænder efter man har haft kontakt med kontaminerede genstande som affaldsspande og rengøringsklude, efter toiletbesøg eller bleskift, efter håndtering af rå fødevarer, fx fjerkræ, efter berøring af dyr, efter kontakt med blod, opkast, næseflåd eller spyt, efter berøring af rengøringsklude, afløb og jord samt efter behandling af sår. Kilde: www.dettol.dk

Dettol No-Touch Hand Wash System er en automatisk sæbedispenser, der hjælper med at reducere de millioner af bakterier hænderne kommer i kontakt med i løbet af dagen. Sæbedispenseren registrerer hænderne, doserer automatisk sæben og er dermed ideel til brug både i badeværelset og køkkenet. Foto: PR-foto, Dettol.

Frøer og regnorme tillladt! – men husk altid håndvask bagefter Børn elsker at lege udenfor, hvilket betyder nærkontakt med en masse bakterier. Derfor har vi opfundet Dettol No-Touch, der gør det sjovt og effektivt for børnene at vaske hænder. Den automatiske sæbedispenser sammen med den hygiejniske sæbe gør det nemlig let som en leg at slippe af med bakterierne!

Den effektive vej til bedre Dettol Danmark: Følg os på Facebook og få flere gode råd og rene facts! Biocider skal anvendes på forsvarlig vis. Læs altid mærkning og produktoplysninger før anvendelse.

hygiejne og sundhed

Atter stor opbakning til Hygiejneugen Hygiejneugen 2014 foregår fra 15.-19. september, hvor arrangørerne, Rådet for Bedre Hygiejne endnu engang sætter fokus på værdien af en indsats for bedre hygiejne overalt i samfundet. Det sker ved at gøre opmærksom på de mange små og store initiativer, hvormed man kan yde en indsats i sundhedens tegn. Ikke efter tre måneder eller tre år – men faktisk med det samme! • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

En lang række danske og svenske kommuner og også danske regioner har allerede meldt sig på banen til dette års udgave af Hygiejneugen den 15.-19. september. Ugen markerer den årlige basale form for forebyggelse, der i princippet er tilgængelig for alle og som på mange måder virker med det samme. Blot på sin egen ikke så synlige måde – men alligevel helt nødvendig. Men synlighed er en hjørnesten for Hygiejneugen: ”Og det er jo oplagt, eftersom hygiejne spiller en stor rolle i vi menneskers liv. Og det gælder i alle forhold lige fra hænder, tænder, fødevarer, tøj og overflader og til fra det første til det sidste åndedrag, eftersom den mikrobiologiske verden står klar til både at hjælpe og stikke en kæp i hjulet, hvis man ikke er opmærksom. Vi ønsker derfor at synliggøre hygiejnen som den positive kraft, der gennem omtanke stopper smittespredningen i samfundet via en fælles indsats på mange niveauer.” Det siger sekretariatschef for Rådet for bedre Hygiejne, Lars Münter, og uddyber: ”Af samme grund sættes der i år særligt fokus på politik – eller måske rettere på politikerne og de råd og retningslinjer, som

de udstykker og som gør en forskel. For os handler det om at sætte de gode rammer og retninger for indsatsen i spørgsmål omkring eksempelvis trafikpolitik, rygepolitik eller sukkerpolitik. En bevidst tilgang til disse spørgsmål gør en stor forskel for dagligdagens handlinger. Ikke fordi man måske ændrer værdier, men snarere fordi man får støvet dem af og gjort dem mere synlige. Så i hjemmet, på arbejdspladsen, i daginstitutionen, skolen eller i kommunen stiller vi i år gerne spørgsmålet: ’Hvad er Jeres politik overfor hygiejne?’. ’Hvor meget, hvor ofte, hvor

Plakater Til Hygiejneugen 2014 er der udarbejdet en serie plakater, der sætter fokus på årets tema, som er “God hygiejne er også dit valg.” Plakaterne kan printes ud i A3 eller videresendes digitalt og dermed komme langt ud på intranet, opslagstavler, døre osv. Plakaterne kan også anvendes til egentligt tryk og man kan endda i visse tilfælde også anvende Hygiejneugens logo til egne produktioner, hvis man er interesseret. I så fald skal man skrive til: raad@bedrehygiejne.dk for at høre mere.

Er du opereret for brystkræft? Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag. Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig. Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger. Derudover har vi badetøj, permanent makeup, måltagning til lymfødemstrømper, støttestrømper, kropspleje og meget mere.

Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk

SVANEKLINIK LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY TELEFON: 45 87 01 10 E-MAIL: KONTAKT@SVANEKLINIK.DK

ÅBNINGSTIDER MANDAG - ONSDAG TORSDAG FREDAG

10 - 16 10 - 18 10 - 15

Svaneklinik

- omsorgsfuld kompetence

41 Hygiejneugen handler om at synliggøre hygiejnen som den positive kraft, der gennem omtanke stopper smittespredningen i samfundet via en fælles indsats på mange niveauer. Foto: Scandinavian Stock Photo.

godt, hvorfor og hvordan?’. Dét er spørgsmål, som skaber en politik, som giver retning og gør hygiejnens hensigt og effekt mere synlig.” Opfordring til alle Rådet for bedre Hygiejne opfordrer derfor kommuner, virksomheder, institutioner og alle andre til at overveje, om ikke aktiviteter i Hygiejneugen ville være en egnet måde at sætte fokus på forebyggelse lokalt. ”Ønsker man at deltage i Hygiejneugen, bestemmer man jo i høj grad selv sit engagement – beskedent eller stort – og vi hjælper gerne med kampagnematerialer til de interesserede,” siger Lars Münter. En lang række kommuner og regioner i Danmark og i Sverige er allerede klar til at kaste sig ud i synliggørende aktiviteter. Små som store – alvorlige som sjove. I Danmark drejer det sig indtil videre om Ballerup, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredericia, Frederiksberg, Frederikssund,

medemagruppen

Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gladsaxe, Glostrup, Guldborgssund, Haderslev, Hedensted, Herlev, Hillerød, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Kolding, København, Køge, Lolland, Middelfart, Nyborg, Næstved, Odense, Roskilde, Rødovre, Silkeborg, Slagelse, Sorø, Svendborg, Sønderborg, Taarnby, Vallensbæk, Vejen, Vejle, Vesthimmerland, Aabenraa og Aarhus. I Sverige er der også kommet tilmeldinger. Indtil videre fra Alingsås, Borås, Falköping, Färgelanda, Göteborg, Götene, Kungsbacka, Lerum, Lidköping, Lilla Edet, Mariestad, Skara, Svenljunga, Töreboda, Uddevalla, Vara og Leksand. For en del kommuner er september endnu langt væk, så arrangørerne forventer, at endnu flere deltagere vil støde til i den kommende tid og efter sommerferien.

Hygiejneprisen Med konkurrencen ’Årets Hygiejnepris’ søger Rådet hvert år at sætte fokus på en aktiv virksomhed, institution eller organisation, der har gjort en særlig indsats for bedre hygiejne. Prisen skal ses som en hæder til folk, der arbejder professionelt med området. På Hygiejneugens hjemmeside kan man læse om tidligere nomineringer og prisvindere og måske blive inspireret til at arbejde for en bedre hygiejne i ens egen virksomhed, organisation eller institution. Deadline for deltagelse er 5. september, men vinderen bliver dog først afsløret på Rådets konference og generalforsamling d. 11. september på Christiansborg.

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING Parykker Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

Dynamisk udvikling af hjælpemidler Dansk Rehab Gruppe, som har et samarbejde med over 20 sundhedsattacheer fra Eksportrådet ved den kommende Health & Rehab Messe i september, har siden sin spæde start i 1981 været med til at sikre stor dansk og international innovation indenfor udvikling af hjælpemidler. Det sker i øjeblikket og i stigende grad i en frugtbar symbiose med vækstnationer som Kina og Japan samt kommende økonomier i det tidligere Østeuropa. Alt sammen til glæde og gavn både for dansk eksport og ikke mindst for brugerne af hjælpemidler. RASK Magasinet har talt med Leif Lytken, der er direktør for Dansk Rehab Gruppe, som også er initiativtager til Health & Rehab Messe Scandinavia.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Vores arbejde har to overordnede mål. Først og fremmest har vi fokus på, at brugerne af hjælpemidler får et produkt, som både er til gavn og glæde og dermed løfter deres livskvalitet. Og når det punkt indfries, styrkes samtidig virksomhedernes mulighed for yderligere udvikling og innovation.” Det siger direktøren for Dansk Rehab Gruppe, Leif Lytken. Hans organisation arbejder normalt i kulissen, men er på banen netop nu, fordi det er Dansk Rehab Gruppe som står bag Health & Rehab Messe Scandinavia, som i år løber af stabelen 9.-11. september, og er en fagmesse, der samler en bred kreds af nøglepersoner fra social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, det politiske, administrative og faglige niveau samt brugere og pårørende. Den spæde start Fagmessen har under navnet Health & Rehab faktisk en fortid helt tilbage fra 1936, hvor messen bestod af en række boder og borde opstillet i de danske byers handelsgader og som var fyldt med datidens hjælpemidler. Til inspiration og til køb for interesserede. Meget er sket siden – ikke mindst takket være Dansk Rehab Gruppe: ”Vi så dagens lys under vores nuværende navn i forbindelse med en fagmesse for hjælpemidler afviklet i Düsseldorf i 1981. Her havde vi et stort ønske om at deltage med henblik på at ’komme ud i verden’ via eksport, men ligeså vigtigt for at skabe relationer og samarbejde med andre lande,” fortæller Leif Lytken. Og i starten af 2005 blev der så indledt et samarbejde mellem Dansk Rehab Gruppe, LederForum, Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital, Socialforskningsinstituttet og Hjælpemiddelinstituttet, om at udvikle et fælles projekt, der kunne sætte fokus på nytten og effekten ved at bruge hjælpemidler indenfor ældre- og handicapområdet: På højeste plan ”Dengang var det typisk levering af danske produkter til det offentlige herhjemme, især de danske kommuner. Men udviklingen går sin gang, og i dag har vi et samarbejde med mere end 25 udstationerede sundhedsattacheer, der arbejder under Udenrigsministeriet og som alle er placeret på forskellige danske general-

For at øge eksporten af danske hjælpemidler, er der i dag et samarbejde med mere end 25 udstationerede sundhedsattacheer, der arbejder under Udenrigsministeriet og som alle er placeret på forskellige danske generalkonsulater og ambassader i udlandet. Foto: Scandinavian Stock Photo. konsulater og ambassader i udlandet. Formålet er naturligvis at øge eksporten af danske hjælpemidler, hvorfor vi på samme tid arbejder under Eksportrådet og Udenrigsministeriet. Og eksporten til udlandet går bedre og bedre, eftersom det i dag handler om hele 2/3 af den danske omsætning på dette særlige område, hvor vi da også kvalitetsmæssigt regnes blandt de førende producenter på verdensplan. Alligevel giver det ikke anledning til at læne sig veltilfreds tilbage. Den vind vi har i sejlene giver helt klart gode muligheder for innovation. Og den vil ikke kun komme vores danske købere til hjælp. Faktisk er vores arbejde en håndsrækning til hele verdens hjælpemiddelbrugere.” Samarbejde, netværk og innovation Leif Lytken fortsætter: ”Men vi kan også lære af udlandet. Her er Japan et godt eksempel med deres avancerede robotteknologi. Den vil de gerne

43 afprøve hos os, og dermed opstår der gavnlige samarbejdsflader og netværk, fordi vi selvfølgelig kan lære af de dygtige japanere, ligesom de kan lære noget af os. Det er faktisk en ren symbiose.” Som andre eksempler nævner Leif Lytken en voksende kinesisk interesse for danske produkter og koncepter. Det enorme land har en voksende ældre befolkning. I det gamle Østeuropa kører Region Midt i øjeblikket et samarbejde med Ungarn på hjælpemiddelområdet, og i de sidste to år har Dansk Rehab Gruppe deltaget i udviklingen af en totalløsning under navnet ’fremtidens plejehjem’ på det franske marked, et projekt der i øjeblikket involverer 15 danske leverandører, heraf flere fra Aalborg. Men overordnet er andre markeder også og til stadighed i spil. Selvhjulpen og uafhængig Om effektvurderingen og nytteværdien af hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser, siger Leif Lytken: ”Udgifterne til tekniske hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser og til plejepersonalet i social- og sundhedssektoren er en stor post på de offentlige budgetter, og udgifterne synes velbegrundede: For de tekniske hjælpemidler kan give mennesker med funktionsnedsættelser mulighed for at være selvhjulpne og at leve uafhængigt i egen bolig. Vi ser tekniske hjælpemidler som en nøglefaktor i eksempelvis bestræbelserne på at nedsætte de fysiske belastninger og de mange ryglidelser og løfteskader blandt plejepersonalet i social- og sundhedssektoren.” Og Leif Lytken slutter: ”Tekniske hjælpemidler er god økonomi, idet udgifterne til indkøb og implementering af hjælpemidler kan opvejes af besparelser på øget selvhjulpenhed og besparelser på fx hjemmehjælp, færre skader og mindre sygefravær. Men dokumentationen for

Biofreeze -effektiv smertelindring for aktive i alle aldre Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

Tekniske hjælpemidler kan give mennesker med funktionsnedsættelser mulighed for at være selvhjulpne og at leve uafhængigt i egen bolig. Foto: Scandinavian Stock Photo.

nytteværdien eller effekten af de mange tekniske hjælpemidler er imidlertid stadig ikke god nok – og behovet for en samlet teknologivurdering af indsatsen er derfor stort.” Men til en start har en indledende undersøgelse i 2008 finansieret af Helsefonden beskrevet den viden, der på daværende tidspunkt fandtes rundt om i verden, om effekten af tekniske hjælpemidler, og den er formidlet i statusrapporten ”Hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser – effektvurdering og nytteværdi”, som indeholder den eksisterende dokumentation og anbefalinger til igangsætning af et egentligt forskningsprogram.

® Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

GRATIS PRØVE!

Ring tlf. 8654 0058 CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.biofreeze.dk

F I N D N æ R m E S T E F o R h A N D L E R På w w w.yo u R c A R E.D k

44 44 Det er handicapvenligt, at der mange steder er opsat bokse, så der enten udsendes lyd ved fodgængerovergange eller at der eventuelt er grønt i længere tid, så man kan nå at komme over også selv om man bevæger sig langsomt. Foto: Scandinavian Stock Photo. Ny statusrapport med blandet konklusion I oktober sidste år udkom en statusrapport udarbejdet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. I rapporten vurderes det, at mere end 750.000 danskere i alderen 16-64 år – eller 26 procent – har en fysisk funktionsnedsættelse og at 250.000 personer, svarende til 9 procent, har en psykisk funktionsnedsættelse. I alt er det altså 30 procent af den danske befolkning i aldersgruppen 16-64 år, som rapporterer en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. I rapporten undersøges det blandt andet, om der er sociale konsekvenser samt samfundsmæssige hindringer for deltagelse i samfundslivet for personer med forskellige grader og typer af funktionsnedsættelse i forhold til en gruppe personer uden samme funktionsnedsættelse. En af konklusionerne på rapporten lyder: ”At have en funktions-

nedsættelse i en eller anden udstrækning er ikke i sig selv en barriere, når det drejer sig om institutionaliserede deltagelsesformer og aktiviteter, som foreningsliv, frivilligt arbejde og det at tilbringe tid med familien. Blandt hverdagslige aktiviteter, som er forankret i sociale fællesskaber – fx gå på cafe, gå i biografen, tilbringe tid med venner – er det i højere grad en hindring at have nedsat funktionsevne. Et centralt fund er dog, at deltager personer i én aktivitet, øges sandsynligheden for også at deltage i en anden, og her er beskæftigelse af stor betydning. For alle typer aktiviteter finder vi imidlertid indirekte virkende barrierer for mennesker med funktionsnedsættelse. De består typisk i, at mennesker med førtidspension har en lavere deltagelse end mennesker i beskæftigelse, og vi ved, at personer med førtidspension ofte har en funktionsnedsættelse.”

Skandinaviens største hjælpemiddelmesse Skandinaviens største messe for hjælpemidler, velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr, Health & Rehab Scandinavia, løber af stabelen i Bella Center den 9. - 11. september 2014. Health & Rehab Scandinavia er en fagmesse, der samler en bred kreds af nøglepersoner fra social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet for såvel det politiske, administrative og faglige niveau samt brugere, kronikere og pårørende. Messens udstillingsmiljø og de fagspecifikke konferencer, seminarer mv. forventes at tiltrække over 8.000 besøgende. Der er gratis entre for alle besøgende.

Enkle hjælpemidler gør hverdagen lettere Hvis man har gigtplagede hænder eller har begrænsede kræfter kan det, der er let og ligetil for andre, være vanskeligt eller ligefrem umuligt. Den danske virksomhed Rika Care har imidlertid løsninger på mange af dagligdagens små dilemmaer.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Rika Care, som har fremstillet plastprodukter siden 1961, har i snart 25 år udviklet hjælpemidler, der gør hverdagen nemmere for mennesker med specielle behov, til mennesker med begrænsede kræfter og til syge og sengeliggende, som gerne vil kunne klare en række ting selv uden hjælp. Hjælpemiddelproduktionen, som finder sted på virksomhedens fabrik i Hornbæk i Nordsjælland, startede med et ergonomisk rille-krus til børnehaver og plejehjem i Danmark. Rille-krus og drikketop sælges over hele verden Rille-kruset, som har fingertykke vandrette riller, Kolonialdåsen er en ”one hand box”, som åbnes med et let tryk på låget, uden at man skal bruge kræfter. PR-foto: Rika Care.

Med blisterpennen brydes folien på blisterpakker med tabletter uden besvær.. PR-foto: Rika Care. har den funktion, at fingrene helt automatisk søger ind i rillerne, og det gør, at man har et godt og sikkert greb om drikkekruset. Herefter fulgte en drikketop til rille-kruset. Drikketoppen har en ventil i bunden af låget, hvorved der dannes et vakuum, som gør, at man kan ligge eller sidde og selv styre hvor meget man ønsker at drikke, uden at det løber for hurtigt. Rille-kruset og drikketoppen blev fra start en stor succes og sælges i dag over hele verden. Rika Care leverer til plejehjem, hospitaler og hospices, ligesom de enkelte produkter, der gør hverdagen lettere, også kan købes af private hos en række forhandlere over hele landet. Alle produkterne kan ses på www.rikacare.dk, hvor der tillige henvises til forhandlere. Man kan også ringe til Rika Care på telefon 49750130.

Health & Rehab Scandinavia 9. - 11. september 2014 · Bella Center · København Besøg messen og oplev en verden af muligheder Bliv opdateret på alt inden for hjælpemidler, velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr, når social- og sundhedssektoren sætter fokus på: Rehabilitering Indsats og de hjælpemidler som bruges til at støtte borgere og patienter i deres recovery-proces i forbindelse med fysiologisk rehabilitering, psykosocial rehabilitering og neurologisk rehabilitering samt hverdagsrehabilitering, vedligeholdelsestræning mv.

Slip for at stå i kø Vil du besøge messen, kan du i ro og mag registrere dig hjemmefra på www.health-rehab.com. Tilmed dig også vores nyhedsbreve, så du kan følge med i events mv.

Teknologi Sundhedsteknologier og velfærdsteknologier som øger kvaliteten og trygheden for patienter og borgere, øger effektiviteten, letter arbejdsbyrden for personalet samt forbedrer arbejdsmiljøet. Herunder også HIT-zonen – den tidligere HIT-messe – med IKT-hjælpemidler til brug i skolen, på jobbet og i dagligdagen.

Vil du være udstiller? Besøg hjemmesiden eller ring og hør om muligheder på: 6122 5756 · 4015 9151

Aktivt Liv Et aktivt liv i alle livets facetter: arbejdsliv, socialt liv og fællesskab, foreningsaktiviteter, bredde- og konkurrencesport, ferie og rejser, hobby og fritidsaktiviteter, frilufts- og udeliv, dating, kærlighedsliv og sexliv.

Arrangør:

Kost & Trivsel Ernæringens vigtige rolle i forhold til rehabilitering, restituering og sundhedsfremme, herunder også måltidets betydningsfulde sociale og kulturelle betydning. Fremtidens Byggeri Arkitektur, tilgængelighed, indretning, installationer, inventar, trivsel, bæredygtighed, arbejdsmiljø og meget mere til sygehusbyggeri, plejehjemsbyggeri, ældreboliger, socialpædagogiske bomiljøer og sundhedshuse.

Læs mere på:

www.health-rehab.com

TEMA

Nyt fra forskningens verden • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Mindre fedt i blodet forlænger livet Danske forskere viser nu, at lave niveauer af såkaldt ’almindeligt blodfedt’ har en positiv indvirkning på levetiden. Det er Østerbroundersøgelsen, der ligger til grund for de videnskabelige resultater, publiceret i det lægevidenskabelige tidsskrift Clinical Chemistry. Forskerne kan i studiet se, at testpersoner med lave koncentrationer af triglycerid i blodet (under 1 mmol/liter) har 41 procent lavere risiko for at dø end testpersoner med højere niveauer (3-5 mmol/liter). Undersøgelsen er baseret på 13.957 københavnere, der til Østerbroundersøgelsen har afleveret en blodprøve og derefter er blevet fulgt i 24 år. Triglycerider er fedtstoffer i kroppen, hvoraf størstedelen stammer fra den mad, vi spiser, og som fungerer som energireserver. Et højt niveau af triglycerider i blodet øger imidlertid risikoen for hjerteanfald og åreforkalkning. ”Det er første gang, at forskere kan vise en klar sammenhæng mellem lavt triglycerid i blodet og nedsat dødelighed. Observationsstudier har indikeret en sammenhæng, som vi nu underbygger med studier af arveanlæg. Der er altså endnu en god grund til at begrænse indtagelsen af fedt, sukker og alkohol,” siger Børge Nordestgaard, der er overlæge på Herlev Hospital og klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny viden om hormonsystemet og bedre sygdomsbehandling

Ubalancer i kroppens hormonsystem kan få alvorlige konsekvenser og medføre et bredt spektrum af sygdomme fra allergier over dværgvækst til hjertesygdomme. Forskerne har nu succesfuldt udviklet en metode, der afslører hvordan hormonsystemet virker, hvilket indtil nu har været meget vanskeligt at studere: ”Kroppens ekstremt komplekse regulering af kolesterol- og steroidhormoner har længe været en sort boks i forskningen. Det er et gennembrud, at den er blevet åbnet ved at vi nu kan nærstudere de enzymer, som er ansvarlige for kroppens hormonregulering, ét molekyle ad gangen,” siger lektor Nikos Hatzakis, der leder det interdisciplinære hold af forskere fra Kemisk institut, Nano-Science Center og Center for Syntetisk Biologi på Københavns Universitet. Dr. Tomas Laursen, der har udført de fleste af eksperimenterne, tilføjer: ”Nu kan vi endelig gøre os håb om at få en mere detaljeret forståelse af de mekanismer, der leder til alvorlige sygdomme på grund af hormonelle forstyrrelser.” Kolesterol bliver bl.a. omsat til livsvigtige hormoner som steroider og det allergirelaterede hormon, kortisol. Denne proces er strengt reguleret af et vigtigt enzym, der kaldes POR. ”Da vi studerede POR på molekylært niveau, var vi overraskede over at finde forskellige arbejdshastigheder – ligesom en maestro, der leder individuelle instrumenter i et symfoniorkester. Vi tror på, at disse arbejdshastigheder selektivt aktiverer særlige enzymer (P450s), der så foretager transformationen af kolesterol,” siger Nikos Hatzakis. Kilde: www.science.ku.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

Glutenfri diæt kan mindske risiko for diabetes hos mus

En glutenfri diæt til musemødre kan beskytte deres unger mod udvikling af type 1-diabetes. ”Indledende forsøg tyder på, at en glutenfri diæt hos mennesker har en positiv effekt på børn med ny-diagnosticeret type 1-diabetes. Vi håber derfor på, at en glutenfri diæt under graviditet og amning vil være nok til at beskytte høj-risiko børn imod senere udvikling af diabetes,” siger Camilla Hartmann Friis Hansen, adjunkt ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studiet er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Diabetes. Erfaringer fra museforsøg kan ikke automatisk overføres til mennesker, men i det her tilfælde er der grund til optimisme, mener professor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Axel Kornerup Hansen: ”Det giver mening at sætte tidligt ind, da type 1-diabetes grundlægges først i livet. Vi ved også fra eksisterende forsøg, at glutenfri diæt har en gunstig effekt på type 1-diabetes,” siger han. Forsøg om sammenhæng mellem gluten og type 1-diabetes er foregået siden 1999, i gangsat af professor og overlæge ved Bartholin Instituttet, Rigshospitalet, Karsten Buschard. ”Det nye studie underbygger fornemt vores forskning i glutenfri diæt som kur mod type 1-diabetes,” siger han. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Forskere på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har anvendt den nyeste gen-sekventerings-teknologi til at studere blærekræft-svulster og forskergruppen på Molekylærmedicinsk Afdeling har vist, at særlige mutationer i en blærekræftsvulst fører til en meget aggressiv form for blærekræft. En af årsagerne er et bestemt enzym (APOBEC), der giver anledning til mutationer hos en tredjedel af patienterne, der dermed får et meget karakteristisk mutations-mønster i deres kræftsvulster. Mutationerne rammer en række gener, der er med til at styre DNA-strengenes struktur. Foto: Scandinavian Stock Photo. Ved at gentage sekventeringen af generne 300 gange i den enkelte svulst har forskerne skaffet et dybt indblik i, hvordan en svulst er opbygget. ”Vi har derved kunnet vise, at nogle cellepopulationer forsvinder, når kræften udvikler sig, og andre tager til og kommer til at dominere kræftsvulsten med helt nye sæt af mutationer,” siger Torben Ørntoft, som er ledende overlæge på Molekylærmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet. Det er således en meget dynamisk udvikling i cellerne i en kræftsvulst, som gør, at nogle patienter vil være modtagelige for kemoterapi og andre ikke. Resultaterne er med til at give en ny og meget dybere indsigt i de cellepopulationer, der udgør en blærekræft-svulst. Kilde: Aarhus Universitet, www.au.dk

Fedt kan gøre dig mere social og mindre aggressiv Fedt i maden gør os mere sociale og mindre aggressive, indikerer ny dansk forskning på grise. Det er noget vi mennesker skal tage til efterretning, når vi rådgiver befolkningen om kost, mener forskere. Mange forbinder nok ordene ’fedt’ og ’kolesterol’ med overvægt, hjertekarsygdomme og usund livsstil, men i den seneste tid har forskere argumenteret for, at selv ikke det berygtede mættede fedt er så slemt endda. Fedt i maden gør os mere sociale og mindre aggressive, indikerer ny dansk forskning på grise. Nu viser en ny dansk undersøgelse lavet på grise og udgivet i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE, at fedt og kolesterol i maden kan gøre én mere social, mindre aggressiv og mindre frygtsom. Det er en adfærd, der forbundet med øget sundhed, vurderer forskerne bag undersøgelsen. Foto: Scandinavian Stock Photo. ”Selvom undersøgelsen er lavet på grise, så vil dette sandsynligvis også gælde mennesker, da grises fysiologi minder meget om vores. Så det er da helt klart noget vi skal tage til efterretning. Det vi nu skal finde ud af er, hvor meget fedt vi skal spise, før det er optimalt for vores fysiske og psykiske sundhed,” siger Annika Maria Juul Haagensen, der er hovedfatter til undersøgelsen og som lige har færdiggjort sin ph.d. på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet. Kilde: Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, www.ivs.ku.dk

Kilde: Aarhus Universitet, www.au.dk

Dårlig søvn giver børn usunde madvaner Forskere fra OPUS har undersøgt sammenhængen mellem søvn og sundhed blandt mere end 600 børn i 10 års alderen og ligeledes om dårlig søvn fører til overvægt. ”Vores undersøgelser viser, at de børn som sov kortest tid, og som havde den mest uregelmæssige søvn hen over ugen, var dem som drak flest sukkersødede drikkevarer og spiste de mest energitætte fødevarer – såsom slik og fastfood. Og det øger naturligt nok risikoen for overvægt,” fortæller Mads Fiil Hjorth, der forsker i fysisk aktivitet, søvn og fedme ved Forskningscenter OPUS. Studiet påviste en højere forekomst af overvægtige børn blandt dem, der havde de dårligste søvnvaner. Forskerne undersøgte også om dårlig søvn i sig selv er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme. I studiet blev over 600 børn fra 3. og 4. klasse udstyret med en aktivitetsmåler i to gange otte nætter ved starten af projektet og igen ved projektets afslutning seks måneder senere. Måleren estimerede blandt andet børnenes søvnlængde. Disse målinger blev sammenholdt med børnenes kostindtag, kropsfedt og risiko for hjertekarsygdomme. Den mest tankevækkende opdagelse var, at de børn som nedsatte deres søvnlængde henover de 6 måneder også var de børn, som øgede deres risiko for at få hjertekarsygdomme senere i livet, siger Mads Fiil Hjorth. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nogle kræftceller ændrer karakter og bliver aggressive

Kan MR-skanning afsløre farlig åreforkalkning? Det er håbet efter et nyt studie udført på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, hvor forskere har testet forskellige MR-teknikker med henblik på at kunne se væske i karvæggen i blodårerne til hovedet. ”Det handler om at adskille stabil åreforkalkning fra det såkaldte vulnerable åreforkalkningsplaque, der har øget risiko for at forårsage blodpropper. Vores teori er, at man kan bruge mængden af væske i åreforkalkningen som tegn på, om åreforkalkningen er ved at blive porøs og dermed i risiko for at briste, hvilket er den hyppigste årsag til blodpropsdannelse i hjernen og hjertet,” siger undersøgelsens forskningsansvarlige, professor MSO Won Yong Kim fra Aarhus Universitet. Nye 3D-MR-metoder påviser væske i karvæggen lige så godt som tidligere anvendte 2D-metoder, men med en bedre rumlig opløsning. ”Nu skal MR-metoderne stå deres prøve i kliniske studier for at se, om det er muligt ved hjælp af MR-skanning at finde de patienter, som har øget risiko for at udvikle blodpropper til hjernen. På sigt er håbet at kunne forebygge blodpropper ved at identificere højrisiko-patienter og sætte ind med medicinsk behandling, før åreforkalkningen brister og bliver årsag til en blodprop,” siger Lars Ølgaard Bloch.

TEMA

Ar forsvinder ikke af sig selv Når man er blevet opereret eller på anden måde er kommet til skade vil huden som regel hele pænt op igen, men man vil altid kunne se, hvor der så at sige har været hul, idet der bagefter dannes arvæv. Selv om farven på arret ændrer sig over tid og en hævelse kan falde, så forsvinder arret aldrig. Man kan dog i dag gøre meget for at udglatte ar eller gøre dem mindre synlige, og det gælder såvel nye som gamle ar.

• Af Charlotte Søllner hernø csh@raskmagasinet.dk

Sårheling af huden er en mekanisme, som er indbygget i ethvert individ og som foregår automatisk, i hvert fald i den raske hud, uanset sårets størrelse. For dybere at forstå, hvad der sker, når huden er blevet gennembrudt og et sår er opstået, hjælper det på forståelsen at vide lidt om hudens opbygning. Huden er opdelt i flere lag som fornys forskelligt Huden er opdelt i tre forskellige lag, nemlig overhuden, læderhuden og underhuden. Det yderste lag er overhuden, som igen kan inddeles i to grupper, nemlig hhv. det yderste, synlige cellelag, der består af døde hudceller og det indre, levende cellelag. Cellerne i det indre, levende lag fungerer som stamceller, idet de ved celledeling ændrer udseende, modnes og vandrer op mod det ydre, døde lag, hvor de til slut mister deres kerne, dør og bliver afstødt. Afstødning og produktion af nye celler er i konstant balance, så hudtykkelsen forbliver ens for det specifikke hudområde. Ved håndflader og fodsåler er hudtykkelsen fx ca. 1 mm og andre steder ca. 0,1 mm. Processen er ganske hurtig og tager mellem et par uger og et par måneder. Under overhuden findes læderhuden, som er 1,5 millimeter tyk og dermed betydeligt tykkere end overhuden. Læderhuden er dannet af kollagene fibre – det er i øvrigt denne egenskab, der gør pattedyrs hud velegnet som læder. Fibrene er lange, store proteinmolekyler, der udskiftes meget langsomt, nemlig i løbet af mellem et halvt år og tre år. Det nederste lag af huden er underhuden, som fungerer som beskyttende stødpude og isolering af kroppen og den består primært af bindevævsceller, der er specialiseret i fedtoplagring, men også blodkar, der forsyner fedtlaget samt mindre blodkar, der forsyner læderhuden og overhuden. Fibroblasterne danner nye fibre Sårhelingen gennemløber forskellige faser, således at den ene fase skal være færdig, før den næste fase går i gang. Først dannes en sårskorpe, som beskytter den beskadigede hud nedenunder. Når overhuden er vokset hen over såret, vil sårdelen under huden forsat vise tegn på heling i meget lang tid, idet processen med at danne nye fibre, som de fiberdannende celler – de såkaldte fibroblastere – sørger for, tager måneder eller år. Et ar opstår således, når man får et sår, der går ned i læderhuden eller dybere, fordi kroppen ikke kan genskabe fibrene, så de bliver sat i

Et større indgreb kan efterlade et ar, som kan være meget generende, særligt hvis det er placeret et synligt sted. Foto: Scandinavian Stock Photo.

system på samme måde, som fra naturens hånd. Overproduktion af collagen under helingsprocessen kan imidlertid forårsage at arret rejser sig og bliver tykt, rødt eller misfarvet. Arvævsdannelsen består derudover i en fase med skrumpning. Derfor vil et ars endelige udseende først vise sig, når arvævsdannelsen er slut. Det tager op til 1 år eller eventuelt længere tid. Ar kan blive brede, bulede, røde eller ømme Kirurger sørger i dag for at lave pæne ar på patienterne ved at være omhyggelige med sammensyningen. I mange tilfælde bliver ar også forholdsvis pæne, men nogle gange kan arret som nævnt blive tykt eller rødt og det kan også trække sig sammen, så det bliver fysisk eller kosmetisk generende. Selv hvis man får et ar som baby, vil det forblive synligt resten af livet, idet det kun er fostre, der kan hele ar, så de helt forsvinder. Hvis der er et stort træk på sårkanter, giver det risiko for udvikling af såkaldt hypertrofisk, dvs. fortykket ardannelse og keloid, som defineres som ardannelse, der strækker sig ud over området for den primære skade, dvs. overdreven ardannelse. Det sidste kan ske ved sår, der gaber og som er vanskelige at trække eller holde sammen. Det har i øvrigt vist sig, at yngre personer, som har strammere hud end ældre, langt hyppigere udvikler overdreven ardannelse. Keloid eller overdreven ardannelse optræder hyppigst over skuldrene, foran på brystet, på øvre del af ryggen og på øret og der er ingen forskel mellem mænd og kvinder. Ved undersøgelse kan det i øvrigt være vanskeligt at skille normal ardannelse fra hypertrofisk ardannelse, og arvævet kan ofte indeholde begge tilstande. Huden heler i øvrigt meget forskelligt op alt efter alder, sundhedstilstand og blodforsyning - fx heler huden dårligt op, hvis

TEMA

Ardannelse kan efterfølgende reduceres ved hjælp af plastikkirurgi, laser, strålebehandling, injektioner eller behandling med silikonegelplaster. Foto: Scandinavian Stock Photo En anden forebyggende behandling er anvendelse af silikoneplaster, som reducerer omfanget af hypertrofisk ardannelse, samtidig med at arvævet bliver blødere og giver mindre kløe. Forskning har vist, at silikoneplasterbehandling har god effekt og giver få bivirkninger både for hypertrofiske ar og keloid. Man bør tilstræbe at have silikoneplaster liggende over såret hele døgnet. En af fordelene med silikonebehandling er, at den er smertefri og dermed egner sig særlig godt for behandling af børn. Silikoneplaster og trykbehandling er førstevalg ved behandling af overdreven ardannelse. Plastikkirurgi kan være nødvendig Medicinsk behandling i form af injektioner af kortikosteroider i keloid, kan udføres, hvis de nævnte forebyggende metoder ikke man er ryger. Brun eller sort misfarvning af arret skyldes ofte, at man har fået sol på arret, mens arret endnu var umodent. Brede ar kan skyldes, at arret er blevet belastet for tidligt efter operationen. Endelig er der nogle, der oplever direkte fysiske gener i form af smerter, ømhed og stramning i arvævet. Forebyggelse af ardannelse Der findes flere muligheder, hvis man frygter synlig og generende ardannelse, eventuelt fordi man har erfaring med, at man har tendens til overdreven ardannelse. Tryk, i form af stram bandage, har en god effekt på både hypertrofisk ardannelse og keloid. Trykbehandlingen skal være vedvarende og stå på i 6-12 måneder og trykket bør kun ophæves i 30 minutter dagligt. Det er en langvarig, men ofte virkningsfuld forebyggende behandling.

Ardannelse ikke kun på huden Ar opstår ikke kun på huden, for også i bl.a. muskler, sener, ledbånd og ledkapsler kan der opstå arvæv - fx efter større eller mindre akutte skader. Efter eksempelvis en fibersprængning foregår den efterfølgende opheling med dannelse af arvæv, som kan sammenlignes med en ”limning” af de beskadigede strukturer. Det er også meget normalt, at der dannes sammenvoksninger efter åbne maveoperationer, idet det sker for 95 % af alle patienterne, men tilstanden kan faktisk også opstå hos mennesker, der ikke er blevet opereret, fx hos kvinder efter en underlivsbetændelse. De fleste sammenvoksninger er dog smertefrie og giver ikke komplikationer.

Støt kampen mOD DiabeteS DET GIK sTøTTEN TIL I 2013

320.000 DIABETIKERE HAR BRUG FOR DIN HJÆLP – BLIv sTøTTE-GIvER

Vi støttede forskning i: • Den danske kunstige "bugspytkirtel" • Glutenfri kost • Arteriestivhed og hjertesygdom

At være støtte-giver er for dig, som ønsker at støtte kampen mod diabetes og gøre en stor forskel for mennesker med sygdommen.

Vi støttede oplysning og forebyggelse: • 3 landsdækkende oplysningskampagner • 137 arrangementer på apoteker i hele landet

Støt Diabetesforeningen med et fast beløb hver måned. Vælg mellem 50, 100 eller 200 kr. pr. md.

sTøT EN KONKRET sAG Du kan støtte vores generelle arbejde eller vælge en konkret sag.

Vi rådgav diabetikere: • 3.085 modtog personlig rådgivning

Vælg mellem følgende indsatsområder: • Foreningens generelle arbejde • Forskning i diabetes • Oplysning og forebyggelse • Rådgivning • Børne- og familiekurser

Vi gennemførte kurser for børn og voksne: • Mere end 400 deltagere på vores kurser • Motivationskurser for type 2-diabetikere

Diabetesforeningen

•

Rytterkasernen 1, 5000 Odense C

såDAN BLIvER DU sTøTTE-GIvER Gå ind på diabetes.dk/støt eller ring på telefon 66 12 90 06

• tlf. 66 12 90 06

•

info@diabetes.dk

•

www.diabetes.dk

Strækmærker Strækmærker er en særlig form for ardannelse, der forekommer i huden og som opstår, når læderhuden brister, typisk på grund af hormoner, under graviditet, ved vægtøgning eller vægttab. Strækmærker kan dannes hvor som helst på kroppen, men opstår typisk, hvor der er meget underliggende fedtvæv som fx i huden på maven, især omkring navlen, brysterne, overarmene, underarmene, lårene – både inderlår og yderlår, hofterne og ballerne. Det er mest kvinder, som oplever at få strækmærker, men mænd kan også få dem. Foto: Scandinavian Stock Photo.

efterfølgende har tilstrækkelig effekt, eventuelt i kombination med andet behandlingsalternativ. Injektionsbehandling kan føre til lokale hudforandringer som tynd hud med tydelige blodårer, men forandringerne forsvinder ofte efter behandlingen. Behandlingen kan være forbundet med nogen smerte, som er svær helt at undgå. Den mest radikale løsning er at få fjernet et ar kirurgisk, hvilket i nogle tilfælde kan være nødvendigt. Patienter, som ikke har haft effekt af forebyggende behandling i løbet af et år, kan være kandidater til operativ behandling. Kirurgisk behandling alene medfører imidlertid høj risiko for tilbagefald, og i nogle tilfælde kan det ende med endnu større keloiddannelse end udgangspunktet. Det operative indgreb skal derfor følges op med forebyggende tiltag, dvs. tryk, silikoneplaster og/eller steroidinjektioner. Et andet alternativ til behandling af keloiddannelse er strålebehandling, som i svære tilfælde kan være en mulighed og som kan vurderes i hudlægeregi. Endelig er laserbehandling af ar et område, hvor der ses en hastig udvikling og hvor der sker en omfattende forskning. Medicinsk silikoneplaster reducerer ar En sikker og effektiv løsning uden bivirkninger mod såvel nye som gamle ar er et medicinsk silikonegelplaster, som de sidste 20 år er blevet anvendt af førende hudlæger, plastikkirurger og hospitaler verden over. Men man kan også selv købe de medicinske silikoneplastre, fx hvis man gerne vil sikre, at et ar bliver pænt eller at et gammelt ar bliver pænere. Et af de mest effektive produkter hedder Ar-Fri, og det reducerer såvel nye som gamle ar. Silikoneplasteret kan købes hos Matas, på udvalgte hudplejeklinikker eller på nettet. ”Det væsentlige ved Ar-Fri er, at silikoneplasteret skaber kompression, men også at det tilvejebringer et hudnærende miljø, der reducerer ar, både for så vidt angår farve og eventuelle buler i huden,” forklarer Jonas Markou fra Ar-Fri, som markedsføres af The Northern Beauty Company. Ar-Fri virker ved at genoprette huden til en mere naturlig teks-

Efterbehandling er vigtig Efterbehandlingen er lige så vigtig som selve operationen. For at opnå et godt resultat er det nødvendigt at aflaste arret med en speciel tape, som skal benyttes i måneder efter operationen. Det er ligeledes vigtigt at beskytte arret mod solens stråler, så længe det er rødt for at undgå misfarvning. Endelig skal man træne musklerne så meget, smerterne tillader det, ved at gå ture, cykle, svømme eller lignende. Spis desuden sundt— specielt er det vigtigt at få proteinrig kost, fx kød, fisk, mælk og ost. Kilde: www.viborgprivathospital.dk

tur og farve, således at grimme ar på nyligt helet hud forhindres og gamle ar tillige viser tydelige forbedringer. Man anvender Ar-Fri på ren, tør hud, der ikke er vasket med sæbe indeholdende parfume eller smurt ind i creme med parfume. Man påfører dernæst plasteret med den selvklæbende side direkte på arret og beholder det på for bedste resultat i 23 timer i døgnet. Plasteret tages af en gang om dagen, vaskes i lunkent vand og sættes på igen. Ar-Fri silikoneplaster virker i mellem 14 til 30 dage, hvorefter det skal skiftes. For optimalt resultat anbefales det at have silokoneplaster på ar i 12 uger, men nogle kan nøjes med 8 uger eller mindre, alt efter arrets karakter og effekten hos den enkelte.

Behandling med silikoneplaster reducerer omfanget af hypertrofisk ardannelse, samtidig med at arvævet bliver blødere og giver mindre kløe. Foto: Ar-Fri, The Northern Beauty Company.

Det særlige silikonegelplaster kan anvendes til hypertrofiske ar og keloider, som har et hævet og misfarvet udseende og som normalt er stivere end den omgivende hud., hvad enten arret skyldes kirurgisk indgreb eller andre skader på huden som fx forbrændinger, rifter eller ar efter acne. Sådan virker plasteret Silikoneplasteret virker ved at øge hudtemperaturen og reducere oxygenpåvirkningen på vævet. Den videnskabelige hypotese er; at silikonen frigiver lavmolekylær silikonevæske fra gelen ind i huden og at væsken virker på stofskiftet mellem fibroblasterne og kollagenet, hvormed arvævet reduceres. Den innovative teknologi beskytter derudover også den sarte hud, fx mod solens stråler, som skal undgås det første år, og hjælper til at lindre kløe, svie og smerte, som ofte følger af ar. Læs mere på www.arfri.dk Kilder: www.videnskab.dk, www.sundhed.dk, www.vibordprivathospital.dk, www.alleris-hamlet.dk, www.ar-fri.dk m.fl.

Nr. 1 indenfor ar og strækmærker i 17 lande*

”Første gang jeg blev introduceret til Bio-Oil var efter at jeg havde skåret mit ben på en vandretur. En veninde anbefalede mig at bruge Bio-Oil så snart mit sår var helet og jeg er så taknemmelig for hendes anbefaling. Takket være Bio-Oil er arret kun en svag streg, som jeg sjældent tænker på. Så, for 3-4 uger siden, besluttede jeg mig for at prøve det i ansigtet – jeg har altid opholdt mig meget udendørs og har mere end min andel af tør og træt hud. Nu ser min hud meget glattere og mere strålende ud. Er det nødvendigt at sige, at Bio-Oil har en permanent plads i mit toiletskab!” Fiona Stewart

Bio-Oil® er et hudplejeprodukt specifikt udviklet til at hjælpe med mindske synligheden af ar, strækmærker og ujævne hudnuancer. Dens unikke formel, som indeholder den banebrydende ingrediens PurCellin OilTM er ligeledes velegnet til aldrende og dehydreret hud. Resultaterne vil variere fra person til person. For yderligere produktinformation, resultater af studier, spørgsmål og kommentarer besøg bio-oil.com. Bio-Oil® fås hos Matas, Føtex, Bilka, Kvickly og SuperBrugsen *se bio-oil.com

Pas på såret

Hverken som barn eller voksen kommer man igennem livet uden at få sår, hvad enten det handler om skrammer på knæene, sår på hænderne i forbindelse med køkkenarbejde, arbejde i haven eller på jobbet og rigtigt mange oplever at få større eller mindre sår efter operative indgreb. På hospital og sygehus ved man naturligvis, hvordan man skal håndtere ”hul i huden”, men det er nu også en god idé selv at vide lidt om sårpleje, for mindre sår opstår typisk, når man er hjemme og typisk om sommeren, når udelivet kalder.

• Af Charlotte Søllner hernø csh@raskmagasinet.dk

Et sår er principielt et hul igennem huden, som er vores største forsvarsværk mod udefra kommende bakterier. Man skal derfor være omhyggelig med at rense såret, uanset om det er et lille sår eller et større sår, for ethvert sår er en åben port, som giver mulighed for infektion. En sådan kan vise sig i og omkring såret ved rødme, varme, hævelse og smerte, ligesom såret kan blive ildelugtende og man kan få feber. Hvis det sker, skal man overveje at tage kontakt til sin læge. Smerterne fra et sår er typisk størst det første døgn og aftager herefter. Hvis smerterne så pludseligt stiger, skal man være opmærksom, for det er et tegn på betændelse. Hvis der fra såret kan ses en rød stribe pegende op mod de nærliggende lymfeknuder, vil lymfeknuderne være hævede og ømme. Det kaldes på dansk ”blodforgiftning”, selv om der strengt taget ikke ar tale om forgiftning af blodet, men om betændelse i lymfekarrene. Får man tegn på lymfekar-betændelse, skal man ligeledes kontakte sin læge, for blodforgiftning kræver som regel antibiotikabehandling. Stivkrampebakterier kommer ind via et sår Stivkrampevaccination har været en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark siden 1960 og gives, når børn er 3, 5 og 12 måneder, ligesom de revaccineres, når de er 5 år gamle. Så skulle alt være godt. Det er det blot ikke, for det anbefales, at man revaccineres med en booster-dosis hvert 10. år, for at vaccinen skal kunne yde god beskyttelse mod stivkrampe. Nogle gange kommer lægen selv i tanke om det, andre gange bør man selv gøre opmærksom på, at man bør revaccineres, særligt hvis man arbejder meget i sin have, har hund, kat eller og dyr eller jævnligt får småsår. Det er yderligere én god idé at blive vaccineret, hvis man skal ud på rejser, som kan medføre fare for sår og lignende fx på oplevelsesrejser, aktivferier og rygsækture udenfor alfarvej. Stivkrampebakterierne kommer ikke ind i kroppen gennem normal hud. Der skal være en skade eller sygdom, som medfører, at bakterien kan trænge ind i

kroppen. Sår, som er forurenet med jord eller dyreekskrementer, er den almindeligste smittemåde og det er især store, forurenede sår, der giver højest risiko. Heldigvis kun få tilfælde af stivkrampe i Danmark Stivkrampebakterien findes i jord, snavs og lignende. Alle sår, som bliver forurenede med jord og snavs, kan føre til stivkrampe. Faren er størst, jo større såret er og jo mere forurenet, det er. Bakterien kan danne såkaldte sporer, som er en slags dvaletilstand af bakterien. Den kan dels leve i meget lang tid og dels er den meget modstandsdygtig over for ydre påvirkninger. Når sådanne sporer kommer ind i kroppen, kan de udvikle sig til almindelige bakterier, der danner et toxin, dvs. giftstof, der angriber nervesystemet. Forekomsten af stivkrampe i Danmark er dog heldigvis faldet markant over de sidste fire årtier, hvilket også var forventeligt efter indførelsen af vaccinen i børnevaccinationsprogrammet. Således blev der gennemsnitlig diagnosticeret 2 patienter årligt i perioden 1983 - 2000. Der diagnosticeres fortsat mellem 0 og 2 patienter årligt, men disse hører typisk til i den ældre del af befolkningen, som ikke har fulgt et børnevaccinationsprogram. Hunde-, katte og andre dyrebid kan give infektion Med omkring en halv million hunde i danske hjem og et endnu større antal katte, er der en vis sandsynlighed for, at man på et eller flere tidspunkter bliver bidt, typisk ved et uheld, under leg, hvis man adskiller to hunde, der slås etc. Men også bid fra heste er ikke usædvanlige, og her er det særligt unge piger, der bliver bidt, ligesom folk, der arbejder i landbruget, kan risikere bid fra svin og andre dyr. Ved hundebid bliver ca. 20 % inficeret, medens op til 80 % bliver inficeret af kattebid. Særligt kattebid repræsenterer en potentiel risiko for alvorlig infektion, idet kattebid er specielle ved, at de spidse kattetænder kan implantere mikrober dybt, selv om såret er lille og måske ikke synes af noget. Kattens tænder kan nemlig efterlade bakterier, der ikke kræver ilttilførsel og som i et varmt miljø i kroppen har optimale vækstbetingelser, således at der nemt udvikles en infektion Hundebidsbakterien Capnocytophaga canimorsus kan meget hurtigt, dvs. på få dage, spredes i blodet og give en svær blodforgiftning med høj dødelighed, selv ved optimal behandling. Det skal dog tilføjes, at det særligt er alkoholikere og personer, som ikke længere har milten i behold, som er sårbare. Ved infektioner i bidsår findes oftest en blanding af flere forskellige bakterier. Der er typisk tale om bakterier, der – ikke overraskende – normalt forekommer på huden samt i mundhulen. Typiske bakterier kan være forskellige arter af streptokokker og stafylokokker samt bakterier, som findes i mundhulen hos det pågældende dyr. En del stafylokokker findes naturligt på huden Der findes mange forskellige arter af stafylokokbakterier. En del af disse findes naturligt på hud og slimhinder, og er derved med til at sikre, at hud og slimhinder beskyttes mod mere skadelige

53 53 Det er nærmest umuligt at undgå sår, særligt når man er barn. Ved omhyggelig rensning med vand kommer der dog heldigvis sjældent infektion. Foto: Scandinavian Stock Photo.

stafylokokker er den mest almindelige årsag til infektion i sår efter en operation. Heldigvis er det relativt sjældent, at der er alvorlige komplikationer i forbindelse med en infektion med stafylokokker. Stafylokokker forårsager sygdom på to forskellige måder, hvor den ene fremkalder betændelse og ødelæggelse af vævet lokalt på det sted, hvor bakterien findes. Det er fx mekanismen ved bylder og sårinfektioner, samt ved hjerteklapbetændelse, ledbetændelse og knoglebetændelse. Stafylokokker kan dog også danne giftstoffer lokalt på det sted, hvor bakterien findes og kan spredes med blodet, hvorefter de kan forårsage symptomer fra en lang række forskellige organer. Det er derfor ikke uden grund at en stafylokokinfektion tages alvorligt.

bakterier. Det gælder for eksempel de almindelige hudstafylokokker, Staphylococcus epidermidis, som også kaldes hvide stafylokokker, og som man oftest lever fredeligt sammen med. Denne bakterie er kun årsag til sygdom hos svækkede personer, der er indlagt på hospital. De såkaldte gule stafylokokker, Staphylococcus aureus, kan derimod være årsag til en lang række forskellige sygdomme, fra små bylder på huden til alvorlig og livstruende hjerteklapbetændelse. Omkring en ud af 10 danskere er til stadighed bærere af gule stafylokokker, hvilket betyder, at de har bakterien på huden og i næsen. De fleste af disse bærere er raske, og har ikke symptomer på stafylokoksygdom. Den resterende del af befolkningen har gule stafylokokker på huden og i næsen i kortere perioder, og næsten alle danskere har på et eller andet tidspunkt i deres liv, haft bylder på grund af stafylokokbakterier. Gule

Stafylokokker Gule stafylokokker er årsagen til en lille andel af inficerede sår efter kattebid. Ved hundebid er andelen derimod betydeligt højere, nemlig omkring 20 %. Højeste forekomst, op til 40 %, finder man i sårinfektion efter menneskebid.

Ved hundebid kan bakterier fra hundens mundhule forurene såret og medføre infektion. Ofte opstår en sådan infektion i løbet af et halvt døgn, men infektionen kan også komme efter flere døgn. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Rens med vand og søg læge hvis det er et større sår Nu skal et enkelt lille sår ikke få en til at flippe ud. Derimod er det vigtigt at håndtere og vurdere sår korrekt. Det vil sige, at man altid skal sørge for at rense et sår så hurtigt efter skadens opståen som muligt. Såret vaskes med rent vand og sæbe og eventuelle fremmedlegemer fjernes. Herefter kan man dagligt vaske såret eller bruse det over og lade det tørre bagefter, men dog undgå at såret bliver udsat for sollys. Man skal selvfølgelig også lade være med at kradse i såret, selv om det klør, for så skal sårhelingen starte forfra, hvilket øger arvævsdannelsen. Der er ikke nogen undersøgelse, som viser, at ekstra indtagelse af fx C-vitamin og A-vitamin øger sårhelingen, men lider man af zinkmangel, vil et sår hele langsommere, så her kan et zinktilskud hjælpe. Det hjælper også at lade være med at ryge, hvis man har den uvane, for iltningen i såret bliver dårligere. Til gengæld er det en god idé at spise sundt – masser af grønsager og frugt – samt at spise fedt og protein fx i form af fisk og kød. For opheling af et sår er en arbejdsbyrde for kroppen, som kræver ressourcer af forskelligt art, ligesom det også er vigtigt at få nok væske. Hvis man er dehydreret, vil den perifere gennemblødning af vævet nedsættes, hvormed huden og dermed såret vil få en dårligere forsyning af ilt og næringsstoffer, samt en dårligere bortskaffelse af affaldsstoffer. Ved større sår, der ikke naturligt kan lukke, bør man lade lægen se på det. Også fordi det kan være, der skal et par sting til.

Nyt om behandling • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Forordning om kliniske forsøg med lægemidler

Nyt håb for patienter med kronisk lymfatisk leukæmi I forbindelse med American Society of Clinical Oncologys årlige kongres i Chicago har Janssen præsenteret resultatet af fase IIIstudiet RESONATE, hvor patienter med kronisk lymfatisk leukæmi og småcellet lymfocytært lymfom enten behandles med ibrutinib eller ofatumumab. Resultatet viser signifikant forbedring i progressionsfri overlevelse hos patienter behandlet med ibrutinib sammenlignet med ofatumumab. Risikoen for progression eller dødsfald reduceres med 79 % hos patienter behandlet med ibrutinib sammenlignet med ofatumumab. Det sekundære endpoint var den samlede overlevelse, hvor patienter i ibrutinib-armen af studiet havde en reduktion af dødsfald på 57 %. Kronisk lymfatisk leukæmi er den mest almindelige form for leukæmi i den vestlige verden og der diagnosticeres hvert år ca. 400 nye tilfælde i Danmark. Ibrutinib er i dag godkendt i USA med indikation til at behandle patienter med kronisk lymfatisk leukæmi og mantle celle lymfom, der har modtaget mindst en tidligere behandling. I Danmark er ibrutinib endnu ikke markedsført. Ibrutinib virker ved at blokere et specifikt protein, der kaldes Brutons Tyrosin Kinase (BTK). BTK er et vigtigt protein i den intracellulære signaleringsvej, der kontrollerer B-cellers modning og overlevelse, samt gør det muligt for ondartede B-celler at formere og sprede sig i kroppen. Ibrutinib blokerer specifikt BTK og hæmmer derved cancercellernes overlevelse og spredning. Kilde: www.nejm.org/doi/ full/10.1056/NEJMoa1400376

Foto: Scandinavian Stock Photo.

EU Kommissionens fremsatte forslag til nye europæisk lovgivning om kliniske forsøg med lægemidler er blevet vedtaget i starten af 2014. Formålet er at fremme antallet af kliniske lægemiddelforsøg i EU, herunder forsøg med det samme lægemiddel i flere EU-lande. Forordningen er vedtaget for at sikre ens regler både for godkendelse og for den samlede gennemførelse og overvågning af kliniske forsøg i hele EU. Forordningen fastholder de centrale principper fra det gældende direktiv 2001/20/EF om god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske lægemiddelforsøg. Som et generelt princip må et klinisk forsøg kun gennemføres, hvis forsøgspersonens rettigheder, sikkerhed og velfærd er beskyttet, og hvis data fra forsøget bliver pålidelige og robuste. Desuden videreføres en række kvalitetsstandarder for de forskellige forsøgsfaser og for håndteringen af data. Forordningen indeholder ændringer om bl.a. regler om forsøg i akutte situationer, risikobaserede krav til ansøgningsmateriale, kortere tidsfrister i sagsbehandlingen og forenklede regler om sikkerheds-indberetning i forsøgsperioden. Endvidere er der fastsat øgede krav til offentlig adgang til data relateret til kliniske forsøg. Sundhedsstyrelsen har deltaget i forhandlingerne om forslaget og deltager nu i europæiske og nationale arbejdsgrupper for at forberede ikrafttrædelse af forordningen. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt håb for lungekræftpatienter Medicinalvirksomheden Novartis fremlagde den 1. juni nye data, dvs. et nyt studie, der viser, at lægemidlet ceritinib, fik kræftsvulsterne hos patienter med anaplastisk lymfomkinase-positive (ALK+) ikke-småcellet lungekræft til at skrumpe. Det gælder også patienter, som tidligere har modtaget behandling med en ALKhæmmer ligesom patienter, der modtog behandlingen for første gang. Resultaterne blev ligeledes observeret hos patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft med hjernemetastaser. Studiet blev præsenteret på kongressen American Society of Clinical Oncology (ASCO) i Chicago, der finder sted en gang årligt. Ceritinib opnåede en samlet responsrate på 58,5 procent, med en median progressionsfri overlevelse på 8,2 måneder. Tilsvarende resultater blev observeret hos patienter som indgik i studiet med hjernemetastaser – en af de største udfordringer i behandlingen af ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft. Ceretinib er den eneste FDA-godkendte behandling til patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft, hvis sygdom er fremskreden på crizotinib, eller som er intolerant over for denne behandling. Godkendelsen kom kun tre og et halvt år efter, at den første patient indgik i studiet. Ceretinib afventer nu godkendelser fra den europæiske lægemiddelmyndighed (EMA) samt fra Argentina og Schweiz. Kilde: www.novartis.com

Medicin til de mest udbredte folkesygdomme koster mindst Medicin til behandling af de 8 mest udbredte folkesygdomme – hjerte- og karsygdomme; psykiske lidelser; astma, allergi og KOL; ”svage” smerter; lidelser i muskler og led; diabetes, mavesår og mavesyre, og knogleskørhed – udgør tre fjerdele af medicinen solgt på apoteket i 2013. Alligevel udgjorde de tre fjerdedele af forbruget kun 27 procent af de samlede medicinudgifter. Den benhårde priskonkurrence på kopimedicin efter patentudløb og apotekernes uvildige substitution til billigste Foto: Scandinavian Stock Photo. kopi sikrer nemlig danskerne nogle af Europas laveste behandlingspriser. Samtidig viser nye tal, at over 4 millioner danskere fik udleveret medicin efter recept på apoteket i 2013. Især den ældre del af befolkningen kommer på apoteket, hvor de modtager lægemiddelfaglig rådgivning. Danskernes mest brugte lægemiddel er det kolesterolsænkende middel simvastatin. I 2013 udleverede apotekerne 1,5 millioner pakninger indeholdende 162 millioner døgndoser, hvilket er et fald på 6,8 procent i forhold til 2012. Nummer to på listen over flest udleverede døgndoser er amlodipin, der er et blodtrykssænkende lægemiddel. Der blev i alt udleveret 143 millioner døgndoser amlodipin i 2013, hvilket er en stigning på 2,5 procent i forhold til 2012. Nummer tre på listen er det svagt smertestillende lægemiddel paracetamol, som blandt andet sælges under navne som Panodil, Pamol og Pinex. Kilde: www.apotekerforeningen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Danmarks stĂ¸rste butik med hjĂŚlpeartikler Actiumplus rollator

Rygcremer

'4 $'&56' /1&'. 2Ă? /#4-'&'6T =)6 JXL -)X .'6-?46 1) /'& $47)'48'0.+)' $4'/5')4'$T '6 #6 (1.&' 5#//'0T 14/#.24+5 FTHMMTg NU

1.999.-

Toilet/badestol

51/ )+8'4 /#55#)' 1) 5#/6+&+) 5/?4'4 %4'/' 7&T 14/#.24+5 24T 56-4T ENNTgT

#05- &'5+)0 14/#.24+5 12 6+. FTMMMTg NU

NU - TAâ&#x20AC;&#x2122; 2 STK. FOR

100.-

1.799..200,-

Spar 1

00,-

Spar 1

00,-

Spar 5

PedaltrĂŚnere

Foldsammen stokke

'12#4& /1&'.

24995

1&'. /'& &+)+6#.&+52.#;

399

146 /1&'.

70.-

Rollator

Model Motion ','4 -70 JXF -)T 14/#.24+5 12 6+. -4T ETHMMTgT

699.99.-

4=61--' FRA KR.

Badestol/taburet #0 *?,&',756'4'5T 14/#.24+5 IMMTg NU

+ $'&56' -8#.+6'6T

?4'5 + *8+& 1) /'& $470 $14&2.#&'T #0)' +0&56+..+0)5g /7.+)*'&'4T FRIT VALG

./T /1&'.

24995

Sengebord

399.-

Foldbare krykker ,-

00 Spar 2

+ 5/#46 &'5+)0 14/#.24+5 FHMXMI FRIT VALG NU

199.-

999.-

0,-

Spar 5

00,-

Spar 5

ToiletforhĂ¸jer + (.'4' *?,&'4X /'& 1) 7&'0 .Ă?)T Priser fra

21995

KĂ¸restol

+ $'&56' -8#.+6'6 +0%.T -?4'561.5g 27&'T ?4'5 + G $4'&&'4T =)6 %#T EJgEL -)T 14/#.24+5 FTHMMTg NU

1.999.-

Erotiske hjĂŚlpemidler

+ $'&56' -8#.+6'6T ' 814'5 5614' 7&8#.) 2Ă? www.actiumplus.dk

19995

39995 26995 +.$7&'0' )=.&'4 6+. 1) /'& ,7.+ /Ă?0'& FNEH g '..'4 5Ă? .=0)' .#)'4 *#8'5T + 6#)'4 (14$'*1.& (14 64;-(',. 1) 7&51.)6' 8#4'4

999T#%6+7/2.75T& ?8'0 M Â&#x2DC; MFNN #.$14) Â&#x2DC; ML EL II NN Â&#x2DC; +0(1u#%6+7/2.75T&-

Børn er ofte de første, der opdager, hvis en forælder har et alkoholproblem. Og de sidste til at komme over det Familien – ikke mindst børnene er i fokus, når problemerne skal løses, og I alle skal komme videre Et alkoholproblem er ikke nemt at tackle alene. Men der er heller ingen grund til, at du skal klare det på egen hånd. Vi har erfaringen med at sætte ikke mindst børnene i centrum og tage hånd om problemet. Vi hedder familieklub.dk Telefon: 70 11 42 00 · www.familieklub.dk · www.alkoholchat.dk

Familieklub_momento_ann.indd 1

23/11/10 13.56